Seneste nyheder

Med inspiration fra Norge bør Danmark have en decideret sproglov.

Det foreslår De Konservative, der savner mere fokus på det danske sprog.

– I dag har vi en meget passiv tilgang til det danske sprog, hvor vi bare lader fremmedord vinde indpas, siger folketingsmedlem Mai Mercado, der præsenterer forslaget.

– Det er rigtig ærgerligt, for det danske sprog har både en kulturel og historisk værdi, som vi skal holde fast i. Derfor er det også på tide, at vi værner om vores sprog med en decideret sproglov.

Mai Mercado hæfter sig blandet andet ved den seneste opdatering af Den Danske Ordbog.

Her er et engelsk ord som “icebreaker” og et arabisk ord som “inshallah” blevet tilføjet.

– I dag optager man bare ord, der bliver brugt i et vist omfang, og man har derfor ikke en kritisk tilgang, lyder bekymringen fra Mai Mercado.

Derfor vil De Konservative blandt andet oprette et såkaldt sprogråd med “armslængde til politikerne”, der skal foreslå fordanskninger af fremmedord.

– Når vi på dansk siger downloade, så gør vi det, fordi vi er påvirket af det engelske sprog. Men i Norge har man taget et valg og kalder det at laste ned, når man downloader, siger Mercado.

Hun nævner det engelske ord “stealthing” som et eksempel, hvor hun savner, at et sprogråd foreslår en fordanskning.

Stealthing betyder, at en person bevidst fjerner et kondom under samleje, uden at den anden part opdager det eller giver samtykke til det.

Men der findes ikke en direkte dansk oversættelse af stealthing.

– Jeg kunne godt ønske mig, at når der er et nyt udtryk som eksempelvis stealthing, så var der nogen, der tog en beslutning om, hvad en dansk variant kunne være, og så kunne jeg vælge at bruge det.

– Hvor der i dag slet ikke er en dansk variant, og det betyder, at det engelske ord glider ind i det danske ordforråd. Det er ærgerligt, når vi lige så godt kunne finde på et dansk ord for det fænomen.

Mai Mercado foreslår, at et sprogråd eksempelvis kan høre under Dansk Sprognævn, der i dag fastsætter den danske retskrivning og hører under Kulturministeriet.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, er villig til at sænke toldsatser mod Kina for at lande en aftale med TikToks moderselskab, ByteDance, om at sælge appen.

Det sagde han onsdag aften i Det Hvide Hus, skriver nyhedsbureauet dpa.

ByteDance, der er grundlagt i Kina, har indtil 5. april til at finde en køber af TikTok. Ellers forbydes det sociale medie i USA.

– Måske vil jeg give dem en lille sænkning på toldsatser eller noget for at få det gjort, sagde han ifølge dpa.

I februar og tidligere i marts indførte Trump afgifter på 20 procent oven i den eksisterende told på al import fra Kina, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Den amerikanske lov om forbuddet mod TikTok skulle være trådt i kraft i januar. Appen nåede at gå i sort i januar, eftersom USA’s Højesteret iværksatte forbuddet.

Appen kom dog op at køre igen et par dage senere, da Trump blev indsat som præsident. Han forlængede fristen med 75 dage og har sagt, at han måske vil forlænge fristen igen.

Kongressen vedtog loven om et TikTok-forbud, fordi amerikanske myndigheder og politikere mener, at TikTok kan udgøre en sikkerhedsrisiko.

Hvis loven reelt ender med at træde i kraft, bliver det ikke i sig selv ulovligt for de amerikanske brugere at have TikTok på telefonen. Udbyderne står dog til at få store bøder, hvis nye brugere henter appen.

Selskaber, der udbyder appen – eksempelvis Apple og Google – vil heller ikke blive straffet for at stille appen til rådighed, lyder det i et dekret, som Trump har underskrevet.

Ifølge Reuters bruges TikTok af knap halvdelen af alle amerikanere.

Det er uvist, om det kinesiske it-investeringsselskab ByteDance overhovedet er interesseret i at sælge TikTok.

TikTok er ikke umiddelbart vendt tilbage på Reuters’ henvendelser.

Talsperson for den militante gruppe Hamas Abdel-Latif Al-Qanoua er blevet dræbt i et israelsk luftangreb i det nordlige Gaza.

Det melder Hamas-kontrollerede medier natten til torsdag dansk tid ifølge Reuters.

Ifølge tv-stationen al-Aqsa mistede Al-Qanoua livet, da hans telt blev ramt af et angreb i byen Jabalia.

I samme angreb blev syv andre såret, lyder det fra unavngivne læger.

Samtidig kostede et angreb mod Gaza By seks personer livet, mens en er blevet dræbt i Khan Younis, siger lægerne til Reuters.

Tidligere på ugen blev de to Hamas-ledere Ismail Barhoum og Salah al-Bardaweel ligeledes meldt dræbt i israelske angreb.

Både Bardaweel og Barhoum var medlemmer af Hamas’ politiske kontor – et organ, der træffer beslutninger for Hamas, og som plejede at tælle 20 medlemmer. I alt 11 er dog blevet dræbt siden slutningen af 2023, siger Hamas selv.

I sidste uge afbrød Israel en to måneder lang våbenhvile ved igen at udføre større angreb mod Gazastriben.

Ifølge Gazas Hamas-kontrollerede sundhedsministerium har mindst 830 personer mistet livet siden angrebene 18. marts. Over halvdelen af de dræbte meldes at være børn og kvinder.

Ifølge nyhedsbureauet AFP fortæller øjenvidner, at der onsdag for anden dag i træk var demonstrationer i Gaza By og i Beit Lahiya, hvor palæstinensere demonstrerede mod Hamas.

De ønsker, at krigen mod Israel skal slutte, lyder det.

Demonstranter havde bannere, hvorpå der stod “Hamas repræsenterer os ikke”, siger vidnerne.

– Vi vil ikke have Hamas, vi er trætte, sagde demonstranten Muayed Zahir, som deltog i demonstrationen i Gaza By.

Den 7. oktober 2023 angreb den militante palæstinensiske bevægelse Israel, hvorefter Israel angreb Hamas i Gaza.

Den administrerende direktør for Tesla, Elon Musk, mener, at amerikanske toldsatser på udenlandske biler kan komme til at påvirke den store elbilproducent.

Det skriver han på sit sociale medie, X.

– For at gøre det klart vil det her påvirke prisen på dele af Tesla-biler, der kommer fra andre lande. Omkostningseffekten er ikke ubetydelig, lyder det i opslaget.

Opslaget er et svar til en video, hvor den amerikanske præsident, Donald Trump, siger, at han vil indføre en told på 25 procent på alle biler, der produceres uden for USA.

Det gjorde han på et pressemøde i Det Hvide Hus onsdag aften. Her lød det ifølge Reuters fra Trump, at tolden kan være “neutral” eller “god” for Tesla.

– Den kan blive nettoneutral, eller den kan blive god. Han (Musk, red.) har en stor fabrik i Texas og en stor fabrik i Californien. Og enhver, der har fabrikker i USA – det bliver godt for dem, sagde Trump.

Trump sagde videre, at Musk ikke har talt med Trump sagen, fordi “han kan have en interessekonflikt”.

– Han har aldrig bedt mig om en tjeneste, sagde Trump om Musk under pressemødet.

Musk er seniorrådgiver for Trump og har tidligere bidraget med 290 millioner dollar for at få republikaneren tilbage i Det Hvide Hus. Det lykkedes Trump at blive genvalgt, og han indtog præsidentembedet 20. januar i år.

Musk står fortsat i spidsen for sine virksomheder, herunder SpaceX og Tesla, men han leder også det nyoprettede organ for regeringseffektivitet, Doge.

Tolden kan ifølge mediet Bloomberg News ramme bilimport til en værdi af 240 milliarder amerikanske dollar årligt, skriver MarketWire.

Især Mexico, der i 2024 eksporterede biler og autodele for 78 milliarder dollar til USA, vil blive ramt. Efter Mexico ligger Japan med 39,7 milliarder dollar årligt og Sydkorea 36,6 milliarder dollar. Derefter ligger Canada og Tyskland.

Tolden vil træde i kraft den 3. april klokken 05.01 dansk tid.

Som følge af udmeldingen fra Trump faldt de amerikanske bilproducenters aktier i eftermarkedet.

Ford gik ned med 0,8 procent, General Motors med 4,2 procent og Stellantis med 3,9 procent.

Forud for Trumps udmelding gik Tesla ned med 5,6 procent. Ifølge MarketWire skyldtes dykket en frygt for flere toldsatser fra Trump.

USA’s præsident, Donald Trump, mener ikke, at landets forsvarsminister, Pete Hegseth, var involveret i sag om en journalist, der blev tilføjet til en chatsamtale mellem topfolk i USA om et amerikansk angreb i Yemen.

Det siger Trump ifølge nyhedsbureauet AFP i Det Hvide Hus sent onsdag aften.

– Hegseth gør et godt stykke arbejde. Han havde intet med det her at gøre, siger Trump, da AFP spørger ham ind til sagen.

– Hvordan bringer I Hegseth ind i det her? Hør her, det er alt sammen en heksejagt, siger Trump.

Trump gentager desuden, at ingen klassificerede oplysninger blev lækket til chefredaktøren for magasinet The Atlantic, Jeffrey Goldberg, som var den journalist, der angiveligt blev tilføjet til chatten.

Tidligere onsdag har magasinet delt screenshots fra samtalen, hvori Hegseth delte detaljer, før bomberne faldt over den iranskstøttede houthibevægelse i Yemen.

Trump siger i Det Hvide Hus videre, at hans nationale sikkerhedsrådgiver, Mike Waltz, har “taget ansvar” for fejlen.

Samtalen fandt sted på den krypterede beskedtjeneste Signal.

Sagen bliver af AFP kaldt for “Signalgate” og har vakt røre i amerikansk politik.

Onsdag udformede demokratiske medlemmer af Repræsentanternes Hus en resolution, som skal tvinge Trump-administrationen til at udlevere dokumenter om sagen, viser dokumenter, som nyhedsbureauet Reuters har fået indsigt i.

Hvis resolutionen vedtages, kræves det, at Trump-administrationen udleverer en lang række dokumenter, chatbeskeder, noter fra møder og lister over telefonsamtaler.

Flere amerikanske politikere har kritiseret hændelsen, og demokrater mener, at medlemmer af Trumps nationale sikkerhedsteam bør fyres, skriver Reuters.

– Jeg tror, at det er Guds nåde, der gør, at vi ikke sørger over døde piloter lige nu, lød det fra demokraten Jim Himes fra Connecticut under en høring i Repræsentanternes Hus’ efterretningsudvalg onsdag.

Den republikanske senator Roger Wicker, der leder Pentagons tilsynsudvalg i Senatet, udtalte, at han støtter en uafhængig undersøgelse af sagen, og at beskederne i chatten virker så følsomme, “at jeg ville have ønsket, at de var klassificerede”.

Der er angiveligt flere problemer med sikkerheden i Trump-administrationen.

Tyske Der Spiegel skrev onsdag ifølge nyhedsbureauet AFP, at avisen har kunnet finde frem til telefonnumre, e-mailadresser og i nogle tilfælde kodeord tilhørende Mike Waltz, Pete Hegseth og chef for de amerikanske efterretningstjenester Tulsi Gabbard.

Det har de gjort via “kommercielle søgemaskiner og data, der er stjålet i hackerangreb og lagt ud på nettet”, skriver Der Spiegel.

Gabbards og Waltz’ numre var angiveligt knyttet til konti på beskedtjenesterne WhatsApp og Signal.

I Tyrkiet gik demonstranter sent onsdag igen på gaden, hvor de i en uge har demonstreret mod fængslingen af Ekrem Imamoglu.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Imamoglu er blevet fængslet og suspenderet fra posten som borgmester i Istanbul.

Han er fra Tyrkiets største oppositionsparti, CHP, og bliver anset som præsident Recep Tayyip Erdogans største politiske rival.

Tidligere onsdag udpegede Istanbuls kommunalbestyrelse Nuri Aslan som fungerende borgmester. Han skal sidde på posten i resten af Imamoglus periode, mens retssagen mod ham står på.

Det rapporterede tyrkiske NTV ifølge Reuters.

Ekrem Imamoglu er mistænkt i en sag om korruption samt i en terrorsag. Fængslingen er sket på baggrund af korruptionsmistanken.

I kølvandet på anholdelsen udbrød der den 19. marts demonstrationer, som flere medier har beskrevet som de største siden 2013.

I Istanbul gik grupper af studerende – de fleste af dem maskerede – onsdag gennem gaderne i protestmarch, mens de råbte “Regering, gå af!”.

I landets hovedstad, Ankara, demonstrerede studerende på Ankara Universitet sammen med studerende fra universitetet Haceteppe og en håndfuld undervisere.

– Presset på medlemmer af oppositionen har nået et alarmerende niveau, lød det fra en underviser, der ikke oplyste sit navn.

Tirsdag eftermiddag havde politiet anholdt i alt 1418 personer, oplyste landets indenrigsministerium.

Ifølge Reuters er i alt hundredtusindvis af indbyggere gået på gaden på tværs af landet.

De fleste nætter i løbet af den sidste uge er demonstrationerne endt i sammenstød mellem demonstranter og politi, men ingen sammenstød fandt sted tirsdag, siger AFP’s journalister i Tyrkiet.

Der er heller ikke umiddelbart meldinger om sammenstød onsdag.

Erdogan har flere gange fordømt demonstrationerne, som han kalder “gadeterror”.

Da lederen af CHP, Ozgur Ozel, tirsdag aften talte til de fremmødte demonstranter ved rådhuset i Istanbul, sagde han, at Erdogans modstand kun vil styrke demonstrationerne.

CHP mener, at anholdelsen af Imamoglu er politisk motiveret og udemokratisk.

Imamoglu blev søndag officielt udnævnt som CHP’s præsidentkandidat frem mod valget, der senest skal afholdes i 2028.

EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, fordømmer USA’s præsident Donald Trumps beslutning om at indføre en toldsats på 25 procent på biler, der importeres til USA.

Sådan lyder det i en udtalelse ifølge nyhedsbureauet AFP.

– Jeg er dybt ærgerlig over USA’s beslutning om at indføre told på europæisk bileksport.

Ifølge nyhedsbureauet dpa siger von der Leyen, at toldsatser er “dårligt for virksomhederne og endnu værre for forbrugerne både i USA og EU.”

Hun siger videre, at EU “fortsat vil forsøge at indgå forhandlinger for at finde en løsning, mens det værner om sine økonomiske interesser”.

– Som en stor handelsmagt og et stærkt fællesskab af 27 medlemsstater vil vi i fællesskab beskytte vores arbejdstagere, virksomheder og forbrugere på tværs af Den Europæiske Union, lyder det fra von der Leyen.

Hun tilføjer, at Trumps seneste udmelding og “andre tiltag, som USA påtænker at indføre i de kommende dage” nu vil blive vurderet.

USA’s præsident, Donald Trump, understreger igen onsdag aften, at en amerikansk overtagelse af Grønland i hans øjne er afgørende for USA’s sikkerhed.

– Hvis vi ikke har Grønland, kan vi ikke have god national sikkerhed, lyder det på ny fra Trump til journalister ifølge Reuters.

DR har desuden delt et længere videoklip med aftenens udtalelser fra Trump.

Her lyder det videre fra præsidenten, at USA vil gå så langt, som landet finder det nødvendigt. Han uddyber dog ikke betydningen af dette.

– Jeg tror, at vi kommer til at gå så langt, som vi er nødt til at gå, (I think we’ll go as far as we have to go, red.), siger han.

– Vi har brug for Grønland. Og verden har brug for, at vi får Grønland. Heriblandt Danmark. Danmark er nødt til at lade os få Grønland. (Denmark has to have us have Greenland, red.)

Trump har flere gange udtrykt et ønske om at erhverve sig Grønland.

Det skete også tidligere onsdag, da præsidenten under et interview med podcast-værten Vince Coglianese satte ord på sit mål om at gøre Grønland til en del af USA.

– Jeg hader at sige det, men vi bliver nødt til at have Grønland, lød det.

USA’s vicepræsident, J.D. Vance og hans hustru, Usha Vance, rejser fredag til Grønland.

Her skal de besøge militærbasen Pituffik Space Base, der tidligere hed Thulebasen.

Vance-parret vil her modtage en briefing om arktiske sikkerhedsspørgsmål og mødes med amerikanske soldater.

Trump blev under interviewet med Coglianese spurgt til, hvad Vances mission med besøget er.

– De skal lade dem vide, at vi har brug for Grønland for international sikkerhed og tryghed, lød Trumps svar.

Statsminister Mette Frederiksen (S) kaldte onsdag den vedvarende amerikanske interesse for Grønland for “en svær situation”.

– En situation, som vil bølge frem og tilbage – måske over lang tid, skrev hun i et længere Facebook-opslag.

Ifølge Mette Frederiksen agerer USA “ud fra deres egne ønsker”.

– De ved godt, at Grønland ikke er til salg. De ved godt, at Grønland ikke ønsker at være en del af USA. Det er kommunikeret utvetydigt til dem både direkte og i offentligheden.

Sydsudans vicepræsident, Riek Machar, er blevet anholdt i sin bolig i hovedstaden Juba.

Sådan lyder det i en udtalelse, der onsdag ifølge nyhedsbureauet AFP er blevet delt af formanden for Machars partis udenrigsudvalg, Reath Muoch Tang på Facebook.

– Vi fordømmer på det kraftigste de forfatningsstridige handlinger, som forsvarsministeren og chefen for den nationale sikkerhed foretog i dag, da de sammen med mere end 20 tungt bevæbnede køretøjer trængte ind i vicepræsidentens bolig, lyder det.

Tidligere onsdag aften lød det, at Sydsudans vicepræsident Riek Machars parti, SPLM-IO, forsøgte at lokalisere Machar. Det skrev nyhedsbureauet Reuters.

Det skete, efter at forsvarsministeren og chefen for national sikkerhed “på voldsom vis” trængte ind i Machars hjem, hvor de afleverede en arrestordre.

– Hans (Riek Machars, red.) livvagter blev afvæbnet, en arrestordre blev afleveret til ham under uklare anklager. I øjeblikket forsøger man at lokalisere ham, stod der.

Partiet fordømmer det som “en åbenlys krænkelse af forfatningen og fredsaftalen”.

Fredsaftalen, der henvises til, er fra 2018. Den satte en stopper for en borgerkrig, der havde stået på siden 2013, og som var anført af landets to største folkeslag, dinkaerne og nuerne.

Konflikten brød ud på grund af en politisk uoverensstemmelse mellem præsident Salva Kiir og hans rival – Riek Machar.

Præsidenten anklagede blandt andre Machar for at ville begå et kup mod ham.

FN’s mission i landet, Unmiss, opfordrer efter meldinger om anholdelsen af Machar alle parter til at “udvise beherskelse”. Det skriver AFP.

– I aften står landets ledere mellem enten at falde tilbage i en omfattende konflikt eller at føre landet videre mod fred, fremgang og demokrati i ånden af den aftale, der blev indgået i 2018, siger Unmiss’ leder, Nicholas Haysom, i en udtalelse.

Sydsudan – ej at forveksle med Sudan – er et land i det nordøstlige Afrika med 11,5 millioner indbyggere.

En lang række borgere i og omkring Kolding har onsdag aften ingen strøm i stikkontakterne.

Forsyningsselskabet Trefor oplyser, at en uventet strømafbrydelse i dele af Kolding og syd for Kolding har ramt tusindvis af kunder.

Det skriver selskabet på det sociale medie X.

Der er tale om omkring 33.000 el-kunder, der har fået afbrudt strømmen.

Trefor forventer, at der igen vil være en normal forsyning omkring klokken 01.00 natten til torsdag, lyder det videre.

USA vil indføre en toldsats på 25 procent på alle biler, der ikke produceres i USA.

Det siger landets præsident, Donald Trump, onsdag aften dansk tid i Det Hvide Hus, skriver nyhedsbureauerne Reuters og AFP.

– Det, vi kommer til at gøre, er (at indføre, red.) en told på 25 procent på alle biler, der ikke er fremstillet i USA. Hvis de er lavet i USA, er der absolut ingen told, lyder det fra præsidenten ifølge AFP.

Det gælder ifølge AFP både biler og lette lastbiler.

Den nye toldsats skal ifølge CNN træde i kraft 3. april klokken 00.01 amerikansk tid, hvilket er klokken 05.01 dansk tid. Den er ifølge Trump “permanent”.

Omkring halvdelen af biler, der bliver solgt i USA, er fremstillet inden for landets egne grænser.

Af de importerede biler kommer omkring halvdelen fra nabolandene Mexico og Canada, og den anden halvdel kommer primært fra Japan, Sydkorea og Tyskland.

Ifølge Reuters vil importerede autodele også “blive mål for toldsatserne”, men med en udsættelse.

For autodelene vil tolden gælde fra “senest 3. maj 2025”, lyder det i Trumps bekendtgørelse.

Trump havde allerede tidligere varslet, at der ville komme en højere told på biler importeret til USA fra udlandet.

Onsdag aften bebuder han også told på importerede medicinalvarer og tømmer, men han uddyber ikke umiddelbart.

Han mener, at “folk vil blive glædeligt overraskede over gengældelsestolden”.

Ifølge Reuters lyder det samtidig fra en talsperson for Trumps administration, at forventningen er, at nye toldsatser vil give over 100 milliarder dollar – over 694,5 milliarder kroner – i indtægter.

Siden Trump tiltrådte embedet i januar, har han indført told på en lang række varer fra blandt andet Kina, Mexico og EU.

Foruden de øgede toldsatser på specifikke lande har Trump ligeledes lagt 25 procent told på stål og aluminium, der importeres til USA.

Peter Thagesen, der er chef for geopolitik i Dansk Industri, siger i en skriftlig kommentar til Ritzau, at biltolden ikke er et uventet skridt fra Trump.

– Men ikke desto mindre er det en klar optrapning af USA’s konfrontation med landets største handelspartnere, lyder vurderingen.

Storbritannien halverer sine forventninger til den økonomiske vækst i 2025.

Konkret regner den britiske regering nu med en vækst på 1,0 i stedet for 2,0 procent.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Udmeldingen kommer i forbindelse med den britiske finansminister Rachel Reeves’ såkaldte forårsmelding til parlamentet – på engelsk “spring statement”.

Ministeren siger ifølge Sky News, at hun ikke er “tilfreds med tallene”.

Der ventes en inflation på gennemsnitligt 3,2 procent i 2025.

Reeves siger, at regeringens opgave nu er at “sikre Storbritanniens fremtid i en verden, der forandrer sig foran vores øjne”.

Hun henviser til et generelt forhøjet trusselsniveau i verden efter blandt andet Ruslands invasion af Ukraine.

– Truslen mod vores kontinent blev forandret, da Putin (Ruslands præsident red.) invaderede Ukraine, siger den britiske finansminister og tilføjer:

– Arbejdet for en ansvarlig regering er ikke blot at observere denne forandring, dette øjeblik kræver en aktiv regering.

Foruden krigen i Ukraine bidrager også bekymringer over mulige amerikanske toldafgifter til usikkerhederne i det britiske budget.

Storbritanniens premierminister, Keir Starmer, har for nylig lovet at øge landets forsvarsbudget, og onsdag bekræftede regeringen et løft på 2,2 milliarder pund for næste år.

Det svarer til 19,6 milliarder kroner.

Med et argument om ikke at forværre den økonomiske situation i landet har finansminister Reeves samtidig skåret i udbetalinger til folk med handicap og i de statslige departementers budgetter.

Som svar på nedskæringerne samlede omkring 200 demonstranter sig onsdag foran det britiske parlament – mange i kørestol.

“Finansier velfærd, ikke krig”, var en af sloganerne, der blev råbt.

AFP

Statsminister Mette Frederiksen (S) kalder den vedvarende amerikanske interesse for Grønland for “en svær situation”.

Det gør hun i et længere opslag på Facebook, inden USA’s vicepræsident, J.D. Vance, fredag besøger den amerikanske militærbase Pituffik i Grønland.

– En situation, som vil bølge frem og tilbage – måske over lang tid, skriver Mette Frederiksen videre.

Hun pointerer også, at “Præsident Trumps interesse for Grønland går ikke væk”, og henviser blandt andet til, at Donald Trump igen onsdag har gentaget sit ønske om, at Grønland bliver en del af USA.

– Jeg hader at sige det, men vi bliver nødt til at have Grønland, sagde den amerikanske præsident under et interview med podcast-værten Vince Coglianese.

Her blev Trump spurgt til, hvad USA’s vicepræsident J.D. Vances mission er i Grønland, når han og hans hustru, Usha Vance, besøger øen fredag.

– De skal lade dem vide, at vi har brug for Grønland for international sikkerhed og tryghed. Vi har brug for det, sagde Trump til værten i podcasten.

Mette Frederiksen kaldte det onsdag et “uacceptabelt pres”, at Usha Vance samt en minister og sikkerhedsrådgiver skulle besøge Grønland. Efterfølgende blev besøget dog ændret, så det nu kun går til den amerikanske militærbase, der tidligere hed Thulebasen.

Ifølge Mette Frederiksen agerer USA “ud fra deres egne ønsker”.

– De ved godt, at Grønland ikke er til salg. De ved godt, at Grønland ikke ønsker at være en del af USA. Det er kommunikeret utvetydigt til dem både direkte og i offentligheden, skriver statsministeren på Facebook.

Hun skriver videre, at forskellige udtalelser fra Danmark ikke “grundlæggende ændrer situationen”.

– Vi skal være høflige, men bestemte. Vi skal vise i ord og handling, at vi ikke står alene. Og så skal vi blive ved med at række hånden frem til et samarbejde, lyder det.

Som afslutning på det længere Facebook-opslag sender statsministeren en hilsen til den grønlandske befolkning.

– Opmærksomheden er overvældende, og presset er stort. Men det er i tider som disse, at man viser, hvilket stof, man er gjort af. I har ikke ladet jer kue. I har stået op for, hvem I er – og I har vist, hvad I står for. Det har min dybeste respekt, skriver Mette Frederiksen.

Chefen for Sudans regeringshær, Abdel Fattah al-Burhan, erklærer onsdag landets hovedstad, Khartoum, for fri. Det gør han i en udsendelse på sudansk stats-tv.

I udsendelsen går hærchefen rundt på præsidentpaladset i Khartoum.

– Khartoum er fri, det er gjort, siger han.

Den paramilitære gruppe Rapid Support Forces (RSF) besatte paladset tilbage i 2023, men i sidste uge generobrede regeringshæren præsidentpaladset.

Sudans hær og RSF har været i konflikt med hinanden siden april 2023, hvor de har kæmpet om magten i Sudan.

Tidligere på dagen onsdag oplyste en talsperson for hæren, at de ligeledes har generobret og “fuld sikret” byens lufthavn.

Hæren hævder desuden at have taget kontrol over den paramilitære gruppes hovedbase i det centrale Sudan. Basen beskrives samtidig som RSF’s sidste større tilholdssted i Khartoum.

Basen er Tiba al-Hassanab-lejren i Jabal Awliya, som ligger 40 kilometer syd for hovedstaden.

Hæren har længe været under pres, men på det seneste har hæren haft flere sejre i det centrale Sudan.

Øjenvidner og aktivister fortæller til AFP, at flere RSF-soldater i løbet af ugen har trukket sig tilbage mod byen Jebel Awliya syd for hovedstaden.

RSF har endnu ikke kommenteret påstandene fra regeringshæren om dens fremrykken i Khartoum.

De mange kampe mellem hæren og RSF har ødelagt store dele af Khartoum og andre større byer samt lammet kritisk infrastruktur i landet.

Konflikten i Sudan, som har omkring 50 millioner indbyggere, har kostet titusinder af mennesker livet. FN betegner det som den værste krise for fordrevne i verden. Omkring ni millioner er internt fordrevet, og tre millioner er flygtet til nabolande.

Samtidig er der meldinger om hungersnød, sygdomsudbrud og mangel på rent drikkevand.

AFP

Endnu et kapitel tilskrives sagen mod den norske kronprinsesse Mette Marits søn, Marius Borg Høiby, der har verseret siden Høibys anholdelse i august sidste år.

Flere norske medier skriver onsdag aften, at endnu en kvinde er forurettet i sagen mod Høiby.

– Jeg kan bekræfte, at jeg er udpeget som bistandsadvokat for en kvinde i 20’erne. Ud over det har jeg ingen kommentarer til sagen, siger advokat John Christian Elden til Aftonposten og NRK.

De norske medier er ikke bekendt med, om Høiby er sigtet for noget i forbindelse med kvinden.

Pressechef ved Oslos politi Unni Grøndal oplyser skriftligt til NRK, at der ikke er nogen ændringer i sigtelsen mod Høiby.

Marius Borg Høibye blev anholdt 4. august sidste år og sigtet for vold mod sin daværende kæreste og for hærværk. Siden er sagen vokset, og sigtelserne mod ham er blevet udvidet.

De mest alvorlige sigtelser mod ham drejer sig om to tilfælde af voldtægt uden samleje af to kvinder og tre tilfælde af vold eller mishandling i nære relationer.

Brasiliens højesteret har besluttet, at den tidligere præsident Jair Bolsonaro skal for retten for et påstået kupforsøg.

Sagen mod den tidligere præsident trækker tråde tilbage til, da Bolsonaro tabte præsidentvalget til venstreorienterede Luiz Inacio Lula da Silva i 2022.

Kort efter at Silva tiltrådte, stormede tusindvis af Bolsonaros støtter præsidentpaladset, nationalforsamlingen og højesteret.

Anklagere beskylder Bolsonaro for at have været hjernen bag kupplanerne, der skulle holde ham ved magten uanset udfaldet af præsidentvalget.

Bolsonaro har kort efter afgørelsen afholdt et pressemøde, hvor han har afvist anklagerne, som han kalder “alvorlige og grundløse beskyldninger”.

– Det lader til, at de (dommerne red.) har noget personligt imod mig, siger han.

Hvis Bolsonaro bliver fundet skyldig i sagen, der forventes at blive afgjort senere på året, kan han risikere en fængselsstraf på op omkring 20 år.

Under onsdagens afstemning i Brasiliens højesteret om Bolsonaros påståede kupforsøg, startede højesteretsdommer Alexandre de Moraes mødet ved at vise salen dramatiske optagelser fra optøjerne, da Bolsonaro-støtterne stormede regeringens bygninger.

I februar blev der præsenteret en formel anklage mod Bolsonaro. I den beskyldes den tidligere kaptajn i hæren for at have gået efter at få kontrol over både den dømmende, lovgivende og udøvende magt.

Anklagerne kommer efter en to år lang politiefterforskning. Den omfattede også 33 andre mennesker, heriblandt flere højtstående militærfolk.

Beskyldningerne omfatter fem punkter, herunder et voldeligt forsøg på at afskaffe demokratiske retsstatsprincipper, statskup og at gøre skade på offentlig ejendom.

Efterforskerne mener blandt andet, at der har været planer om at forgifte Lula og at dræbe højesteretsdommer Alexandre de Moraes.

Jair Bolsonaro var præsident i Brasilien fra 2019 til 2022. Trods beskyldningerne har han tidligere understreget, at han planlægger at stille op som præsident næste år.

Reuters

Skuespilleren Kjeld Nørgaard, som nok mest er kendt for det populære børneprogram “Kaj og Andrea”, er død.

Hans familie oplyser til DR, at han onsdag morgen er sovet stille ind i en alder af 86 år.

Til trods for at være krediteret med roller i over 100 film og tv-serier er Kjeld Nørgaard bedst kendt for sin stemme. Siden 1971 har hans røst været synonym med frøen Kaj.

Børneprogrammet “Kaj og Andrea” var et stille oprør mod den overpædagogiske, og ifølge skuespilleren “kedelige”, indflydelse af de lilla bleer på Danmarks Radio.

Sammen med instruktør Katrine Hauch-Fausbøll fandt de på programmet, der har fyldt i mange stuer.

Det begyndte egentlig blot med papegøjen Andrea, men efter få afsnit blev Nørgaard enig med sig selv om, at hun trængte til en legekammerat – og det blev frøen Kaj.

Udenrigsministeriet opfordrer alle danskere til at forlade Sydsudan.

Det skriver Udenrigsministeriet på sin hjemmeside.

Opfordringen kommer på grund af “den meget alvorlige og uforudsigelige sikkerhedssituation i landet”, lyder det. Udenrigsministeriet tilføjer, at “situationen kan meget hurtigt forværres”.

Danskere i landet skal ikke tøve. Grænseovergange og lufthavnen i hovedstaden i Juba kan lukke med “kort eller intet varsel”, skriver Udenrigsministeriet.

Danmark har ikke en ambassade i Sydsudan. Derfor kan det være svært at få hjælp som dansker, hvis man opholder sig i landet.

En 32-årig mand, der blev anholdt i Ribe natten til onsdag, er sigtet for drab og usømmelig omgang med lig.

Det skriver JydskeVestkysten, der er til stede i Retten i Esbjerg, hvor manden fremstilles i grundlovsforhør onsdag eftermiddag.

Manden blev anholdt natten til onsdag efter en langvarig aktion fra Syd- og Sønderjyllands Politi.

Politiet var til stede i stort antal på J. Lauritzens Plads i Ribe, der var afspærret af sikkerhedsmæssige hensyn.

Ifølge JydskeVestkysten fremgår det af sigtelsen, at drabet fandt sted på et ukendt tidspunkt mellem 13. og 23. marts på et ukendt sted og sammen med en eller flere gerningsmænd.

Drabet skete ifølge regionalmediet ved svær stum vold.

Efter drabet deltog manden ifølge sigtelsen i bortskaffelse af liget.

Det er ikke beskrevet, hvem der er offer i sagen.

Anklagemyndigheden ønskede, at grundlovsforhøret skulle foregå for dobbeltlukkede døre.

Når der er dobbeltlukkede døre i et grundlovsforhør, betyder det, at offentligheden også afskæres muligheden for at få at vide, hvordan sigtelsen lyder.

Det protesterede den fremmødte presse ifølge JydskeVestkysten imod, og dommeren valgte ikke at efterkomme anklagerens anmodning.

Det fik ifølge JydskeVestkysten anklageren til at justere sigtelsens ordlyd, så detaljerne om sagen blev udeladt.

Fire amerikanske soldater er blevet væk under en militærøvelse i Litauen.

Det oplyser den amerikanske ambassade i landet i et opslag på Facebook onsdag.

Ifølge ambassaden er soldaterne blevet væk i et militært træningsområde omkring Pabrade i den østlige del af landet tæt på grænsen til Belarus.

Onsdag aften bekræfter en talsperson for Natos generalsekretær, Mark Rutte, at soldaterne stadig er savnede.

Tidligere lød det ellers fra generalsekretæren, at soldaterne skulle være døde, men over for AFP forklarer talspersonen, at det var en misforståelse.

– Generalsekretæren henviste til nyhedsrapporter, der netop var dukket op. Han bekræftede ikke de fire amerikanske soldaters død, men bemærkede, at detaljerne stadig er ubekræftede, siger talsperson Allison Hart til mediet.

Flere litauiske medier, herunder public service-mediet LRT, har ligeledes tidligere onsdag skrevet, at soldaterne menes at være døde.

Det litauiske forsvar modtog en anmeldelse om soldaternes forsvinden tirsdag omkring klokken 16.45. Derudover var et bæltekøretøj også blevet væk.

Bæltekøretøjet er blevet fundet i en sump, oplyser den amerikanske hær ifølge AFP og tilføjer, at eftersøgningen af soldaterne stadig er i gang.

Både amerikanske og litauiske soldater samt litauiske myndigheder deltager i en redningsaktion, der begyndte tirsdag.

Helikoptere fra det litauiske flyvevåben indgår også i eftersøgningsarbejdet.

– Jeg vil gerne personligt takke de litauiske væbnede styrker og de første respondenter, der hurtigt kom for at hjælpe os i vores eftersøgningsoperation, siger den amerikanske generalløjtnant Charles Costanza, skriver nyhedsbureauet AFP.

Litauens forsvarsminister, Dovile Sakaliene, meddelte onsdag, at hun vil tage til træningsområdet ved Pabrade.

– Ministeren tager dertil for at inspicere eftersøgnings- og redningsarbejdet og for at vise solidaritet med amerikanerne, sagde en talsmand fra forsvarsministerens kontor ifølge LRT.

Flere end 1000 amerikanske soldater er på skift udstationeret i Litauen.