Seneste nyheder

Københavns Lufthavn er fra og med tirsdag så godt som statsejet igen.

Selskabet bag lufthavnen fortæller, at staten via Finansministeriet nu har overtaget ATP’s ejerandel af selskabet og dermed ejer 98,55 procent af aktierne.

Salget af aktierne blev allerede aftalt i december sidste år til en pris af 32,3 milliarder kroner for de 59,4 procent, som ATP ejede sammen med en canadisk pensionskasse.

Siden har handlen blandt andet afventet godkendelse fra konkurrencemyndighederne.

Staten skal inden for fire uger fremsætte købstilbud på de resterende aktier til de øvrige aktionærer.

Tilbuddet skal matche den pris, som staten har givet for ATP-aktierne.

Det fremgår af den politiske aftale, der blev indgået forud for aftalen om købet af aktierne, at statens ejerandel på sigt skal bringes ned på 50,1 procent igennem et eller flere frasalg.

– Københavns Lufthavn er afgørende vigtig for Danmarks adgang til verden – og verdens adgang til Danmark.

– Jeg er derfor glad for det ansvar aftalepartierne har udvist, så vi også i fremtiden har en ansvarlig og langsigtet ejerkreds bag lufthavnen, siger finansminister Nicolai Wammen (S).

Københavns Lufthavn blev grundlagt af staten i 1925 og har dermed 100 års fødselsdag i år.

Lufthavnen i Kastrup betjenes af 60 luftfartsselskaber og har et rutenetværk, der omfatter 165 destinationer verden over. Sidste år benyttede knap 30 millioner passagerer lufthavnen.

Lufthavnen har selv omkring 2800 ansatte, men tæller man de 800 andre virksomheder med, der driver forretning der, arbejder der i alt 18.000 mennesker der. Det gør stedet til Danmarks største arbejdsplads.

Den godt halvandet år gamle elefantunge med navnet Chin er tirsdag morgen død i Zoologisk Have i København af en virus.

Det skriver den zoologiske have i en pressemeddelelse.

Ungen, der blev født i februar sidste år, fik konstateret virussygdommen elefantherpes, EEHV, sidste år.

Siden da har et hold af dyrlæger og dyrepassere forsøgt at redde ungen med blandt andet væskebehandlinger og blodtransfusioner fra nogle af de andre elefanter i haven.

Trods behandlingen overlevede ungen ikke smitten med virusset, der bæres af de fleste voksne elefanter, men som er særlig aggressiv over for unge elefanter.

– Vi må bare konstatere, at det er en frygtelig sygdom, siger zoologisk direktør Mads Frost Bertelsen i pressemeddelelsen.

Virusset angriber celler i blodkarrene, hvilket fører til væskeansamlinger og blødninger i de indre organer.

Ifølge Københavns Zoo er særligt unger af arten asiatisk elefant, som Chin tilhørte, særligt udsatte for EEHV, fra de er cirka et år gamle, indtil de er ti år gamle.

Sygdommen kostede også i 2017 elefantungen Plaisak livet, mens den unge Mun for to år siden blev reddet ved intensiv behandling i zoo.

Zoologisk Have København er blevet udvalgt til at teste en vaccine for elefantherpes.

Den afdøde elefantunge Chin var i den forbindelse blevet vaccineret tre gange med den nye vaccine, der er udviklet af hollandske vaccineforskere.

Mads Frost Bertelsen erkender, at Chins dødsfald dermed ikke umiddelbart ser lovende ud for den nye vaccine.

Men undersøgelser af antistoffer i blodprøver fra elefantungen før og under sygdommen skal hjælpe med at finde ud af, om vaccinen skal modificeres.

– På den måde kan ungens død trods alt bidrage til vigtig forskning, siger han.

Der bor fem asiatiske elefanter i Zoologisk Have København, som indgår i det europæiske avlsprogram.

Efter fem måneder er det ikke lykkedes politiet at finde en 29-årig mand, som i maj stak af forud for et grundlovsforhør ved Retten i Viborg.

Politiet beder derfor om offentlighedens hjælp til at finde ham, skriver Midt- og Vestjyllands politi på X.

Manden er 185 centimeter høj og har en rød tatovering under højre øje. Han vurderes ikke at være farlig.

– Ring 114, hvis du ser ham, eller hvis du ved, hvor han er, skriver Midt- og Vestjyllands Politi.

Efter at han undslap politiet på vej ind til retten i maj, oplyste vagtchefen ved Midt- og Vestjyllands Politi til Ritzau, at manden “løb hurtigere end politiet”.

Forinden havde han ifølge Viborg Stifts Folkeblad spurgt, om han måtte låne toilettet i retsbygningen. Det fik han lov til, hvorefter han løb fra stedet.

Ifølge mediet var han – sammen med en 25-årig mand – sigtet for i forening at have været i besiddelse af knap 250 gram kokain samt 31.000 kroner i kontanter, som ifølge politiet stammede fra narkosalg.

Norge og Finland melder sig tirsdag ind i gruppen af lande, der har besluttet at hjælpe de danske myndigheder mod mulige dronetrusler ved denne uges topmøder i København.

Tirsdag formiddag lyder det fra Norges forsvarsminister, Tore O. Sandvik, at det er blevet besluttet på et ekstraordinært møde tirsdag, at Norge sender både materiel og personale til København.

Det skriver NRK.

– Danmarks sikkerhed er også vores sikkerhed, siger forsvarsministeren til det norske medie.

Kort efter lyder det fra den finske præsident, Alexander Stubb, at det finske forsvar også vil deltage i beskyttelsen af dansk luftrum under ugens internationale møder.

– Det er vores konkrete svar på Danmarks anmodning, skriver han på det sociale medie X.

Der er ifølge Stubb tale om en militærenhed, der kan identificere droner og “iværksætte modforanstaltninger”.

– Enheden er allerede på plads og klar til at handle. Den finske grænsevagt deltager også i operationen med egne ressourcer, lyder det videre.

Det er allerede kendt, at Norge har sendt politibetjente afsted for at hjælpe med sikkerheden ved møderne.

Der er EU-topmøde i København onsdag den 1. oktober, og dagen efter er der topmøde i det europæiske politiske fællesskab.

Også Sverige har sendt både betjente og antidronesystemer til Danmark.

Ifølge Sveriges statsminister, Ulf Kristersson, har landet sendt støtten for at “beskytte Københavnsområdet mod uvelkomne droneangreb i en periode”.

Det sagde han under et pressemøde mandag.

Kristersson fortalte, at den danske regering siden droneoverflyvningerne har været bekymret for at måtte aflyse EU-topmøderne.

– Det var ret indlysende, at Danmark så med alvor på risikoen for, at det kunne blive påvirket eller måtte aflyses.

22. september blev al flytrafik til og fra Københavns Lufthavn indstillet i fire timer, da flere droner fløj rundt over lufthavnsområdet.

Siden blev der også observeret droner over lufthavnene i Aalborg, Esbjerg og Sønderborg samt Flyvestation Skrydstrup.

Ingen af dronerne blev skudt ned, og det er uvist, hvor de kom fra, og hvor de fløj hen, da de forlod dansk luftrum.

Dronehændelserne fandt sted, få dage efter at tre russiske MiG-31-kampfly krænkede Estlands luftrum.

Og tidligere i september – natten mellem 9. og 10. september – sendte Rusland ifølge Polen et større antal droner ind i Polens luftrum.

Foruden Sverige hjælper Frankrig, Holland, Tyskland og Nato-alliancen med at beskytte Danmark mod droner i forbindelse med EU-topmøderne i København.

Tidligere børne- og undervisningsminister for Socialdemokratiet Christine Antorini skal være forperson for et nyt Arbejdsmarkedsråd, der nedsættes 1. oktober.

Det skriver Beskæftigelsesministeriet i en pressemeddelelse tirsdag.

Rådet skal rådgive beskæftigelsesministeren om aktuelle forhold og udfordringer på tværs af beskæftigelses- og arbejdsmiljøområdet.

Det er beskæftigelsesminister Kaare Dybvad Bek (S), der har udpeget Christine Antorini.

– Jeg ser frem til samarbejdet med det nye Arbejdsmarkedsråd og er glad for, at Christine Antorini har sagt ja til at være forperson for rådet.

– Med sin brede erfaring ved hun, hvor vigtigt det er, at rådet kan samarbejde og sætte retning for vigtige dagsordner til gavn for danskerne og hele vores arbejdsmarked, siger han i pressemeddelelsen.

En tidligere assistent for et tysk medlem af EU-Parlamentet er blevet idømt fire år og ni måneders fængsel for at spionere for Kina.

Det afgjorde en domstol i byen Dresden tirsdag, skriver det tyske nyhedsbureau dpa.

Manden, som af retten bliver omtalt som “Jian G.”, var ifølge flere medier – herunder AFP – assistent fra 2019 til 2024 for Maximilian Krah fra det indvandringskritiske parti Alternative für Deutschland (AfD), mens Krah var medlem af EU-Parlamentet.

Anklagemyndigheden oplyser ifølge AFP, at Jian G. er tysk statsborger og har arbejdet for den kinesiske efterretningstjeneste siden 2002.

Jian G. udnyttede ifølge anklageren sit job på Krahs kontor til at indsamle efterretninger om europæiske forhold og AfD.

Selv nægter han sig skyldig.

Maximilian Krah er nu medlem af Forbundsdagen – det ene kammer i Tysklands parlament.

Tidligere på måneden fortalte han i retten, at han ikke havde kendt til anklagerne mod Jian G.

Den tyske politiker understregede desuden, at han havde ansat Jian G. på grund af hans sprogkundskaber og erfaring med at drive en import-eksportvirksomhed.

I en separat efterforskning er Krah mistænkt for hvidvaskning af penge og for at have modtaget bestikkelse fra kinesiske kilder i sin tid som medlem af EU-Parlamentet.

Krah siger tirsdag, at han ser frem til at få mere “klarhed over de spionageaktiviteter, som han var offer for”, skriver Reuters.

Han tilføjer desuden, at sikkerheden på hans kontor efter episoden er blevet “strammet betydeligt”.

Reuters har anmodet den kinesiske ambassade i Tyskland om en kommentar, men ambassaden er endnu ikke vendt retur. Kina har tidligere afvist anklager om spionage i Europa.

AFP

Forsvarskommandoen har indkaldt en lille andel af den samlede reserve på omkring 3000 personer til tjeneste i Danmark.

Det oplyser Forsvarskommandoen til Ritzau som følge af medieomtaler om hasteindkaldelse af soldater efter dronehændelser.

– Der er under Forsvarskommandoens område indkaldt meget få procent af de cirka 3000 reservister, der har rådighedskontrakt, lyder det helt konkret.

Forsvarskommandoen har ikke yderligere kommentarer – heller ikke til hvilke opgaver reservisterne skal løse, eller om der er tale om soldater eller andet militært personel.

På sin hjemmeside skriver Forsvaret, at man i medieomtaler kan få det indtryk, “at der er iværksat generelle mobiliseringstiltag eller lignende i Forsvaret”.

– Det er ikke tilfældet, lyder det.

Mandag aften erfarede TV 2, at Forsvaret havde hasteindkaldt soldater fra reserven til tjeneste.

Ifølge mediet lød det i en fortrolig indkaldelse, at det skete med henvisning til den aktuelle situation med droner i dansk luftrum.

Også Jyllands-Posten skrev mandag aften, at unavngivne kilder i Forsvaret havde fortalt avisen, at der var blevet indkaldt civile, der tidligere har været i Forsvaret.

Her lød forklaringen fra kilderne, at dronesituationen og kommende topmøder i København giver så meget arbejde, at vagtplanerne ikke går op.

Forsvaret skriver tirsdag, at personer i reserven er en del af Forsvarets daglige opgaveløsning.

– Reserven bidrager med robusthed og anvendes blandt andet til at lægge tyngde, når aktivitetsniveauet er højt, skriver Forsvaret og tilføjer:

– Personel af reserven forretter derfor også i disse dage tjeneste i Forsvaret. Det gør de i lighed med, hvad der er tilfældet i forbindelse med hundredvis af andre aktiviteter i løbet af et givent år.

Der har i den seneste uge været flere hændelser i Danmark, hvor der er blevet observeret droner over lufthavne og militære områder.

Hændelserne er sket, kort tid før EU’s stats- og regeringschefer samles til to topmøder i København i denne uge.

Der er planlagt et stort sikkerhedsopbud, hvor de danske myndigheder får hjælp fra flere lande.

Det er blandt andet i form af antidronesystemer og politifolk.

I forbindelse med 20-året for offentliggørelsen af Muhammedtegningerne hylder Berlingske i en leder de 12 bladtegnere og redaktører på Jyllands-Posten, der stod bag tegningerne.

Avisen bringer samtidig Kurt Westergaards Muhammedtegning som illustration til en artikel inde i avisen.

Chefredaktør Pierre Collignon kalder i lederen personerne bag tegningerne for “kanariefugle i kulminen, der reagerede på noget farligt i luften”.

– De 12 Muhammedtegninger fra 30. september 2005 var dermed et forvarsel om dybe værdikonflikter, som er opstået i vores samfund på grund af årtiers indvandring fra muslimske lande, hedder det i lederen.

Det er ikke første gang, at Berlingske trykker Westergaards Muhammedtegning med en bombe i turbanen.

13. februar 2008 trykte avisen sammen med 16 andre aviser – herunder Jyllands-Posten – tegningen igen som støtte til Kurt Westergaard oven på nyheden om, at PET havde anholdt tre tunesere, der ville dræbe tegneren.

På Jyllands-Posten har man til gengæld fravalgt at genoptrykke tegningerne i dag.

Chefredaktør Marchen Neel Geertsen forklarer i en leder, at beslutningen bunder i hensynet til medarbejdernes sikkerhed.

– Ifølge efterretningstjenesterne er trusselsniveauet mod Jyllands-Posten fortsat alvorligt. Ekstremisternes hukommelse er lang, og voldsparatheden let antændelig.

– Det er en trist erkendelse i publicistisk øjemed, men samtidig en let beslutning, når man sidder med ansvaret for at træffe den, hedder det i lederen.

Det var Jyllands-Postens daværende kulturredaktør, Flemming Rose, der tog initiativ til Muhammedtegningerne.

Det skete som en reaktion på forlydender om, at danske kunstnere ikke turde tegne profeten Muhammed af frygt for reaktionerne fra muslimske kredse, fordi islam ikke tillader, at man afbilder Allah eller profeten.

Tegningerne affødte voldsomme reaktioner fra muslimer herhjemme og i udlandet, som ikke bare var rettet mod Jyllands-Posten.

Danske flag blev brændt af foran danske ambassader i udlandet, danske varer blev boykottet i flere lande, og tegnerne modtog dødstrusler.

Kurt Westergaard blev i 2010 overfaldet i sit hjem af en mand med somalisk baggrund, der bevæbnet med en økse og en kniv forsøgte at dræbe tegneren.

Trusselsbilledet mod Danmark er så alvorligt, at regeringen nu hæver sektorberedskabsniveauet mod energisektoren til det næsthøjeste niveau, orange.

Det sker ud fra en risiko for, at energisektoren kan blive udsat for sabotage og hybridangreb.

Det beretter klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M).

– Vi har hævet sektorberedskabsniveauet for energiområdet til det, der hedder niveau orange, og det er det næsthøjeste niveau, siger han til Ritzau.

Skridtet tages ud fra en samlet vurdering af risikobilledet mod Danmark, hvor trusler mod energiforsyningen kan blive en realitet.

Dermed bliver sikkerhedskravene til energianlæg skærpet, hvilket vil føre til yderligere overvågning og begrænset adgang til energiinfrastrukturen.

Den seneste gang, regeringen hævede beredskabsniveauet for energisektoren til orange, var, da gasledningen Nord Stream 2 blev sprunget i stykker med enorm metanlækage til følge i september 2022.

Lars Aagaard pointerer, at der i denne omgang ikke er viden om en konkret trussel mod energianlæg.

– Det er vigtigt for mig at understrege, at det ikke er udtryk for en konkret trussel mod dansk energiforsyning. Men det er ud fra en samlet vurdering af trusselsbilledet, der gør, at man hæver beredskabsniveauet, siger han.

Sektorberedskabsniveauet består af fem eskalationstrin: Hvid, grøn, gul, orange og rød.

I en normalsituation er beredskabsniveauet på hvid. En orange kategori betyder “høj trussel”, mens det øverste niveau, rød, er en “meget høj trussel”.

At energisektoren kan blive et mål for sabotage i konfliktsituationer, behøver man blot at kigge til Ukraine for at konstatere, siger Lars Aagaard.

Han har flere gange besøgt det krigshærgede land for at samarbejde om at sikre Ukraines energiforsyning med dansk hjælp.

Her bliver kraftværker jævnligt bombet for at forstyrre ordenen og forsyningen til borgerne.

– Det skal vi beskytte os mod i Danmark.

I energisektoren er man enig i vurderingen fra regeringen.

Interesseorganisationen Green Power Denmark fortæller, at deres medlemmer nu vil øge overvågningen af energiinfrastrukturen fysisk og med tekniske hjælpemidler.

– Det er helt naturligt, at regeringen hæver beredskabet, i lyset af den situation vi står i, siger teknologidirektør Jørgen Christensen i en skriftlig kommentar.

– Lige nu er der ingen konkrete trusler mod danske energianlæg. Når man hæver beredskabsniveauet, er det netop for at opdage truslerne i tide.

JP/Politikens Hus køber medierne Altinget og Mandag Morgen af Altingets stifter, Rasmus Nielsen.

Det oplyser JP/Politikens Hus i en pressemeddelelse.

Det fremgår ikke, hvad JP/Politikens Hus betaler for medierne.

Med aftalen bliver alle Altingets aktiviteter i Skandinavien en del af JP/Politikens Hus. Hertil kommer en netværks- og kursusforretning samt mediet og tænketanken Mandag Morgen.

Altinget har i dag 50 nichemedier i Danmark, Sverige og Norge. Mediet har desuden kontor i Bruxelles.

Rasmus Nielsen vil i fremtiden beskæftige sig med demokratioplysning og formidling af billedkunst, lyder det.

Han har desuden tænkt sig at oprette en fond til formålet, som skal finansieres af penge fra salget.

Europa skal levere et stærkt og hurtigt modsvar på Ruslands dronetrusler.

Det siger EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen.

Udmeldingen kommer på et fælles pressemøde med Natos generalsekretær, Mark Rutte, i Bruxelles tirsdag.

– Vi bliver nødt til at handle nu. Europa skal levere et stærkt og samlet svar på Ruslands dronetrusler ved vores grænser.

– Derfor vil vi foreslå omgående handling for at skabe dronemuren som del af forsvaret af den østlige flanke, siger von der Leyen forud for onsdagens uformelle EU-topmøde i København.

Hun fastslår samtidig, at dronemuren skal bygges i samarbejde med Ukraine og Nato.

På forsvarsområdet vil topmødet ifølge von der Leyen have fokus på tre elementer.

Det første er forsvarskapaciteter som dronemuren. Her skal EU-landenes forsvar være bedre til at arbejde sammen både internt i EU og med Nato-lande uden for EU.

Det vil ifølge von der Leyen kræve flere fælles indkøb blandt EU-landene.

Det andet emne er såkaldte flagskibsprogrammer i EU. Det er store fælles forsvarsprojekter mellem EU-landene.

Blandt dem er “Eastern Flank Watch”, som dronemuren vil indgå i. På topmødet skal EU-landene dog også diskutere, hvilke andre flagskibsprogrammer der er opbakning til at etablere.

Det tredje emne er en styrket europæisk forsvarsindustri.

– Målet er, at forsvarsindustrien skal levere hurtigt, på stor skala og producere avanceret militært udstyr.

– Det er hovedelementerne i det dokument, vi vil diskutere onsdag i København, siger von der Leyen.

To uger efter topmødet vil EU-Kommissionen derefter sammen med Nato præsentere en køreplan for, hvordan EU skal blive klar til at forsvare sig selv fra 2030, siger von der Leyen.

Dermed er der gjort klar til, at EU-landenes ledere på det formelle topmøde i Bruxelles den 23. og 24. oktober i bedste fald kan vedtage køreplanen.

En væsentlig del af reduktionsvejen mod klimamålet i 2030 mangler stadig at blive gennemført, selv om politiske aftaler har vist den teoretiske vej.

Det fremgår af regeringens årlige klimaprogram, som Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har udgivet tirsdag morgen.

Her opgøres det, at reduktionen af 10,7 millioner ton CO2 i 2030 nu er implementeret, mens reduktionen af 4,0 millioner ton CO2 stadig er under implementering.

– Vi er på rette kurs mod 2030, men vi er stadig midt i det lange seje træk, og det er nu, vi skal holde fast, siger klimaminister Lars Aagaard (M) i en pressemeddelelse.

Nok er der indgået politiske aftaler om vejen til klimamålenes opnåelse, men det kan klimaet ikke mærke, før de er ført ud i virkeligheden.

I klimaprogrammet understreger ministeriet vigtigheden af, at de mange klimaplaner også udmønter sig i konkret omstilling.

– For at et vedtaget virkemiddel skal få reel effekt, kræver det fuld og rettidig implementering og gennemførsel af virkemidlet, påpeges det i klimaprogrammet.

Minister Lars Aagaard anerkender, at det store fokus nu er på at sikre, at de løbende klimapolitiske aftaler siden klimavalget i 2019 også bliver gennemført.

– Vi har store aftaler, der skal implementeres, og vi skal sikre rammer, der gør det så nemt som muligt for både borgere og virksomheder at tage del i omstillingen og bringe os over målstregen, siger han i pressemeddelelsen.

Folketinget har vedtaget en række klimaaftaler, som endnu ikke har leveret CO2-reduktioner i virkeligheden.

Det gælder eksempelvis planerne om CO2-fangst og lagring, der stadig er i sin opbyggende fase, men som først ventes at levere reduktioner i de kommende år.

Det samme gør sig gældende for den stort anlagte Grønne Trepart for landbruget, der også først vil levere CO2-reduktioner om en årrække.

Pandoras topchef, Alexander Lacik, har besluttet at forlade posten ved næste generalforsamling i marts 2026. Her vil han gå på pension.

Det oplyser Pandora i en selskabsmeddelelse.

Nuværende marketingdirektør Berta de Pablos-Barbier overtager herefter posten som topchef i Pandora, lyder det.

Hun har været i Pandora siden 2024. Forinden var hun topchef hos champagneproducenten Moët & Chandon.

Alexander Lacik har været topchef i Pandora siden april 2019.

Peter Ruzicka, som er bestyrelsesformand i Pandora, glæder sig over, at Berta de Pablos-Barbier skal træde i Laciks fodspor.

– Sammen med Lacik bragte vi hende på banen som en mulig topchef-kandidat, og under vores søgning skilte hun sig ud som den klare nummer et, siger han i meddelelsen.

Peter Ruzicka siger videre, at Berta de Pablos-Barbier er en visionær leder med stærke analytiske evner. Derudover fremhæver han, at Pablos-Barbier har erfaring fra topbrands inden for både luksus, mode og hurtige forbrugervarer.

Før hun blev topchef hos Moët & Chandon, var Berta de Pablos-Barbier direktør for vækst hos fødevareselskabet Mars og marketingdirektør hos modeselskabet Lacoste.

På landsplan var der færre børn per voksen i de kommunale og selvejende børnehaver sidste år i forhold til året forinden.

Fra 2023 til 2024 er normeringen i børnehaver – antal børn mellem tre og fem år per voksen – faldet fra 5,9 til 5,8.

Det viser nye tal for normeringer fra Danmarks Statistik tirsdag.

En normering på seks udtrykker, at én medarbejder passer seks børn, og lavere tal viser, at medarbejderen passer færre børn.

Det er politisk besluttet, at der fra 2024 skal være minimum én pædagogisk ansat til tre børn i vuggestuer og minimum én pædagogisk ansat til seks børn i børnehaver.

Dykker man ned i tallene for de enkelte kommuner, kan man dog se, at eksempelvis flere kommuner har en normering i børnehaverne på over seks.

Det gælder 14 kommuner, hvoraf flere af dem sidste år havde flere børn per voksen end året forinden.

Eksempelvis lød normeringen i kommunale og selvejende børnehaver i Thisted Kommune sidste år på 6,2 mod 6,0 i 2023.

Det er børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) ikke tilfreds med.

– Jeg er glad for, at der er blevet ansat flere i vuggestuer og børnehaver, men jeg er ikke tilfreds med, at 14 kommuner ikke lever op til den lov, Folketinget har vedtaget.

Ministeren forventer, at alle landets 98 kommuner kan leve op til kravet om minimumsnormeringer.

I regeringens finanslovsforslag for 2026 er der afsat 1,1 milliard kroner til netop at skaffe flere hænder i daginstitutionerne.

Selv om normeringerne generelt set er blevet bedre, er der lang vej til reelt gode normeringer, siger Elisa Rimpler, der er formand i pædagogernes fagforening, Bupl.

– Det her er et minimum, og der er brug for, at kommunerne er mere ambitiøse, både når det handler om normeringer og højere faglighed, siger hun.

Hun påpeger, at problemerne blandt andet opstår på grund af pressede kommunebudgetter, og at de penge, der følger med minimumsnormeringer, “kun rækker til et absolut minimum, men at der skal mere til at sikre god kvalitet alle steder”.

– Mange steder opleves normeringerne på papiret meget fjernt fra virkeligheden på gulvet. Pædagogerne kan ganske enkelt ikke genkende billedet, siger hun.

Det skyldes ifølge Bupl-formanden blandt andet, at både ledere, langtidssyge medarbejdere og pædagoger ansat til at støtte enkelte børn tæller med i normeringen

For de nul- til toårige i vuggestue var normeringstallet 2,9, hvilket er uændret i forhold til året før.

For dagplejen lå normeringen på 3,3 i 2024, hvilket er en tilbagegang siden 2023, hvor normeringen var 3,2.

Normeringstallene vækker utilfredshed hos SF, hvor børneordfører Theresa Berg Andersen vil indkalde børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) i samråd.

– Minimumsnormeringerne var et kæmpestort løfte og en sejr for pædagoger og forældre, lyder det i en kommentar fra ordføreren, der tilføjer:

– Hvis man som mor eller far derude ikke kan regne med, at loven overholdes, så er det et svigt af både børnene og forældre, der hver dag afleverer i børnehave og vuggestue. Ministeren må svare på, hvordan vi sikrer, at loven overholdes.

Det bliver forbudt for elever at have mobiltelefoner med til undervisning i landets folkeskoler og til legen på fritidstilbuddene.

Det har en bred kreds af partier i Folketinget indgået aftale om.

– Mobiltelefoner i skoler og fritidstilbud skaber uro og forstyrrelser i børn og unges hverdag, siger børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) i en pressemeddelelse.

– Jeg er glad for, at vi nu tager et opgør med dem, så vi kan fokusere på det vigtigste – nemlig fordybelse, fællesskab og ro.

Der er allerede et hav af skoler, hvor eleverne eksempelvis skal aflevere deres mobiltelefoner, når de møder ind om morgenen, og så bliver den først udleveret, når eleverne skal hjem.

– De skoler vil ikke blive særligt påvirket af lovforslaget. Men vi kan se, at der fortsat er en tredjedel af eleverne, der bliver forstyrret af digitale diskretioner i undervisningen. Og der er fortsat masse steder, hvor mobiltelefonen er tilgængelig i pauserne og i SFO’en efter skolen.

– Der er også stadig skoler, som ikke har en mobilpolitik. Så for mig er det her et meget vigtigt skridt fremad for at forsvare skolen som et sted med fordybelse, og hvor man leger med hinanden i frikvarterne og i SFO’en i stedet for at kigge på en skærm, siger Tesfaye til Ritzau.

Statsminister Mette Frederiksen (S) har også kommenteret aftalen på Instagram.

– Skolen skal være et sted, hvor man lærer. Og hvor man er sammen. Ikke et sted, hvor man risikerer at forsvinde ind i skærmene, skriver hun blandt andet.

Konkret er det regeringen, der sammen med SF, Liberal Alliance, De Konservative, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre har indgået en aftale om mobilfri folkeskoler og fritidstilbud.

Aftalen indfører lovkrav om, at skolebestyrelser, fritidshjemmenes forældrebestyrelser og ungdomsskolebestyrelser skal skabe en lokal politik, der gør skoler og fritidstilbud fri for mobiltelefoner.

Reglerne vil gælde smartphones og andre elektroniske enheder med adgang til internettet, men dog ikke computere og tablets, der skal bruges aktivt i undervisningen.

Her vil aftalen forsøge at sikre, at computere bruges til de rette formål.

Skolerne skal nemlig indføre indholdsfiltrering på netværket, således at der blokeres for adgang til hjemmesider, der ikke er relevante for undervisningen.

Aftalen indeholder muligheder for at gøre undtagelser med brug af mobiltelefoner, hvis der er et sundhedsmæssigt hensyn – eksempelvis hvis en elev med diabetes skal have målt sit blodsukker.

Også elever med ordblindhed eller funktionsnedsættelse bør kunne få hjælp af en telefon eller tablet, hvis det er relevant, noterer partierne sig.

Børne- og Undervisningsministeriet vil lave en skabelon til en standardpolitik, skolerne kan anvende.

Men ultimativt er det op til den enkelte skole at udforme politikken.

Palæstinenserne er ikke blevet hørt i den plan for fred i Gaza, som USA’s præsident, Donald Trump, har fremlagt, og som Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, har bakket op om.

Det mener formand for Palæstinensisk Venskabsforening (DPV) Fathi El-Abed.

– Man må konstatere, at palæstinenserne ikke bliver hørt i planen. Det er “take it, or leave it”, og hvis ikke de vil have det – som de sagde ligeud – så “finish the job”, hvad det så end er. Det er med kniven for struben, siger han.

Planen blev præsenteret af Trump på et pressemøde med Netanyahu i Det Hvide Hus mandag aften dansk tid.

Der er 20 punkter i planen, som blandt andet inkluderer, at gidsler skal frigives, og at Israel skal løslade en række livstidsdømte fanger.

Planen indeholder også et løfte om nødhjælp, og at krigen sluttes øjeblikkeligt.

Både Trump og Netanyahu truede med konsekvenser, hvis ikke den militante bevægelse Hamas accepterer planen. Hamas har endnu ikke reageret på den.

Det palæstinensiske selvstyre har ikke direkte kommenteret planen.

Selvstyret udtaler ifølge Reuters, at det vil samarbejde med USA og andre partnere for at sikre en helhedsplan, der baner vejen for retfærdig fred baseret på en tostatsløsning.

Men netop fordi der ikke er mulighed for at komme med indsigelser, kalder Fathi El-Abed planen for en “israelsk plan med hjælp fra amerikanerne”.

For der er mange spørgsmål, som ikke bliver besvaret i planen, mener han.

– Hvor længe kan Trump holde fast i, at han kan garantere, at der ikke bliver annektering på Vestbredden? 40 procent af Vestbredden er lige nu på israelske hænder. Hvad skal der blive af det? Hvad skal der blive af den egentlige tilbagetrækning i Østjerusalem?, siger Fathi El-Abed.

Trods spørgsmålene er der mange punkter i planen, der er gode, understreger Fathi El-Abed. Det gælder for eksempel nødhjælpen og en afslutning på krigen.

– I virkeligheden indeholder denne her plan meget af det, som palæstinenserne og ikke mindst Hamas har sagt ja til mange gange selv. Det er Netanyahu, der har sat en kæp i hjulet for de tidligere planer.

– Det afgørende er, om der er plads til mindre justeringer og tilføjelser, men også forsikringer om, hvad der skal ske i fremtiden.

Fathi El-Abed er sikker på, at Hamas ender med at sige ja.

– Men man er bange for, at hvis man siger ja, har Israel frie hænder til fortsat at bombe. Det er den egentlige bekymring – og ikke om Hamas siger ja eller nej.

Det er forfærdeligt, hvis Hamas ikke siger ja, og Netanyahu gør alvor af sin trussel, mener Fathi El-Abed.

– Det vil ikke være med til at afslutte denne her forfærdelige konflikt, som ingen på nogen måde er tjent med – hverken palæstinensere eller israelere, siger han.

Det svenske medieselskab Bonnier News har købt størstedelen af danske Zetland.

Det skriver Zetland i en pressemeddelelse.

Bonnier News vil som majoritetsejer støtte Zetlands fortsatte udvikling og støtte Zetlands ambition om at udvide sin model for nyheder også uden for Danmarks grænser, lyder det.

– Med Bonnier News om bord får vi en enestående mulighed for at styrke vores model og blive bakket op af en af verdens mest veldrevne medievirksomheder bygget på integritet, gennemsigtighed og et stærkt samfundsengagement, siger Lea Korsgaard, som er medstifter af Zetland og chefredaktør.

Det fremgår ikke, hvad Bonnier News har betalt for at blive majoritetsejer i Zetland.

Ledelsen i Zetland, administrerende direktør Tav Klitgaard, Lea Korsgaard, Jakob Moll og Sebastian Winther, skal fortsat være medejere.

Anders Eriksen, som er topchef i Bonnier News, skal fremover være bestyrelsesformand i Zetland.

Han siger, at Bonnier News længe har beundret Zetlands evne til at engagere et ungt publikum.

– Vores mål er at støtte dem i at fortsætte deres nuværende model, teknologi og strategi – samtidig med at vi bakker op om deres vision og iværksætterånd, i takt med at de udvider til nye markeder.

Peter Wolodarski, som er direktør for forretningsområder i Bonnier News og chefredaktør på det svenske medie Dagens Nyheter, bliver også bestyrelsesmedlem hos Zetland.

Zetland blev grundlagt i 2012 af journalisterne Lea Korsgaard, Silke Bock, Hakon Mosbech og Jakob Moll.

I januar åbnede Zetland et nyt medie i Finland under navnet Uusi Juttu. Og i september meddelte Zetland, at et nyt medie med navnet Demo vil åbne i Norge.

Demo er stiftet af tre norske medieiværksættere, som får økonomisk støtte og sparring fra Zetland. Og så har Zetland også stillet sine publiceringsværktøjer til rådighed. Det skrev Journalisten.

Tidligere i september meddelte Zetland, at mediet har rundet 50.000 medlemmer.

Luftrummet over Aalborg Lufthavn blev natten til tirsdag lukket i otte minutter efter mistanke om en drone.

Det siger vagtchef ved Nordjyllands Politi Michael Mow til DR.

Radarsystemet spottede en potentiel drone omkring klokken 02.00, hvorefter politiet rykkede ud.

Det, som radarsystemet havde registreret, forsvandt dog, før politiet kunne nå at verificere, om der var tale en om reel drone, lyder det videre.

Det er dermed tredje gang, at politiet kan berette, at det har lukket luftrummet over den nordjyske lufthavn på grund af droner eller mistanke om samme.

Onsdag aften i sidste uge lukkede luftrummet over lufthavnen i flere timer, da der var blevet observeret droner i nærheden af lufthavnen.

Omkring 24 timer senere lukkede politiet igen luftrummet efter mistanke om droner.

Politiet genåbnede dog luftrummet efter kort tid, da politiet ikke havde kunnet verificere nogen droner i området.

Foruden luftrummet over Aalborg Lufthavn har droner og mistanke om droner lukket luftrummet flere steder i landet i sidste uge.

Mandag aften 22. september blev der observeret droner over luftrummet i Københavns Lufthavn. Luftrummet var lukket for flytrafik i fire timer.

Natten til torsdag 25. september oplyste Syd- og Sønderjyllands Politi, at politiet var til stede nær lufthavnene i Esbjerg, Sønderborg og Skrydstrup efter observationer af droner.

Luftrummet over Billund Lufthavn var fredag morgen 26. september også kortvarigt lukket efter en anmeldelse om mulig droneaktivitet.

Det viste sig dog at være en lysende stjerne på himlen, lød det efterfølgende fra politiet.

Føderale anklagere i USA går efter, at rapperen Sean “Diddy” Combs skal have 135 måneders fængsel for de anklager relateret til prostitution, som han er fundet skyldig i.

Det fremgår af retsdokumenter i sagen, skriver nyhedsbureauet Reuters.

135 måneder svarer til 11 år og tre måneder.

Fredag skal distriktsdommer Arun Subramanian efter planen afsige dom i sagen.

Anklagerne kræver, at rapperen får “mindst 135 måneders fængsel” og anmoder desuden dommeren om, at Diddy straffes med en bøde på 500.000 dollar svarende til knap 3,2 millioner kroner.

Den 55-årige Sean “Diddy” Combs blev i juli kendt skyldig i to anklagepunkter relateret til prostitution.

Han blev således fundet skyldig i to tilfælde af transport af mandlige prostituerede, der blev fragtet over delstatsgrænser i USA for at deltage i seksuelle aktiviteter med Diddys kærester, mens de var påvirket af stoffer, og mens Diddy selv så op.

Anklagepunkterne har hver en strafferamme på op til ti års fængsel.

Samtidig blev Diddy frifundet for de mest alvorlige anklager, han stod over for i den to måneder lange retssag. Det drejede sig om anklager om menneskehandel og afpresning.

Combs har erklæret sig uskyldig i alle anklager. Han ventes ifølge Reuters også at anke den dom, der falder fredag.

Rapperens forsvarsadvokater opfordrede i sidste uge dommeren til en 14-måneders fængselsstraf. De sagde, at de ikke mener, at Subramanian bør tage beviser for Combs angivelige misbrug af sine ekskærester med i sine overvejelser, fordi Diddy i retssagen blev frikendt for at have tvunget dem til sex.

To af Combs’ tidligere kærester – heriblandt sangeren Casandra “Cassie” Ventura – har vidnet i sagen og fortalt, at han har udsat dem for både fysisk og seksuel vold.

Combs’ forsvarere erkendte, at rapperen til tider har været voldelig i sine parforhold. Men de har understreget, at den seksuelle aktivitet, som anklagemyndigheden har beskrevet, var frivillig.

Combs blev anholdt i september sidste år. Hvis dommen ender på 14 måneder, som forsvarerne ønsker det, vil rapperen blive løsladt inden årsskiftet, fordi den tid, han allerede har tilbragt som varetægtsfængslet, vil tælle med.

De seneste ti år af andelen af unge kvinder, der tilvælger hormonpræventionen p-piller faldet hvert eneste år.

Det viser tal, som Jyllands-Posten har trukket fra Sundhedsdatastyrelsen.

Helt konkret er der sket omkring en halvering i flere aldersgrupper i andelen af kvinder, der tager den daglige lille pille, der beskytter mod uønsket graviditet.

Ud af 1000 danske kvinder i alderen 18 til 24 år brugte 564 p-piller i 2014. Ti år senere er tallet 310.

For aldersgruppen 25 til 44 år er tallet faldet fra 223 til 95.

P-piller er en sikker og hormonbaseret præventionsform, der forhindrer ægløsning og dermed beskytter mod graviditet.

Pillen har været på det danske marked i årtier, men i de senere år er der kommet mere viden om mulige bivirkninger som depression og øget fare for blodpropper.

Professor og overlæge i almen gynækologi ved Odense Universitetshospital Pernille Ravn ser faldet i brugen af p-piller som udtryk for, at der er kommet mere viden om bivirkninger.

Det siger hun til Jyllands-Posten og tilføjer, at kvinder i mindre grad vil acceptere bivirkningerne.

– Vi trænger til, at kvinder har flere valg i paletten af præventionsformer, hvor der ikke er så mange bivirkninger. At have en effektiv præventionsform med lavere dosis hormon må være at foretrække, siger hun til mediet.

Salget af p-piller toppede i 2005. Her brugte 426.320 personer præparatet. Det skrev Berlingske sidste år på baggrund af tal fra Sundhedsdatastyrelsen.

Siden da er antallet af brugere af pillerne faldet.

I 2023 var der samlet tale om 202.385 personer, som brugte præparatet ifølge Berlingske.

Hovedpine, nedsat sexlyst, akne og humørsvingninger er en række af de almindelige bivirkninger ved at tage p-piller.

Blodpropper og øget risiko for depression er listet som sjældne bivirkninger ved brug af p-piller.