Seneste nyheder

Offentlige digitale løsninger er i øjeblikket utilgængelige. Det oplyser Digitaliseringsstyrelsen til Ritzau onsdag aften.

– Der kan ikke logges ind på hjemmesider som for eksempel skat.dk, borger.dk og sundhed.dk, lyder det.

Det skyldes problemer med den offentlige loginløsning NemLog-In.

Leverandøren af løsningen arbejder på at få lokaliseret og udbedret fejlen, så det igen bliver muligt at logge ind på de offentlige tjenester.

MitID er ikke berørt af fejlen og kan bruges til betalinger online.

Det fremgår ikke, hvornår problemet er udbedret, eller hvad det skyldes.

MitID er ikke berørt af fejlen og kan bruges til betalinger online. En række private tjenester som for eksempel netbank og forsikringsselskaber benytter MitID, men ikke NemLog-In. De er heller ikke påvirket af fejlen.

Digitaliseringsstyrelsen oplyser, intet tyder på, at der skulle være tale om et hybridangreb.

Generelt vurderer Forsvarets Efterretningstjeneste (FE), at Rusland aktivt fører hybridkrig mod Danmark og Nato, med en høj og stigende trussel for sabotage, cyberangreb og desinformation.

Rusland står bag destruktive angreb, for eksempel mod danske vandværker og overbelastningsangreb mod hjemmesider i forbindelse med valg.

Men ifølge Digitaliseringsstyrelsen er der ikke indikationer på en ondsindet aktør ved onsdagens hændelse.

Togtrafikken bliver udfordret på fire centrale strækninger de kommende otte dage.

Der vil køre færre myldretidstog på strækningerne København H – Kalundborg, CPH Lufthavn – Slagelse/Odense, København H – Fredericia og Fredericia – Aarhus H.

Det gælder fra torsdag den 5. februar til og med fredag den 13. februar.

Det oplyser DSB.

Årsagen er mangel på driftsklart materiel.

Oveni bliver landets største togselskab også udfordret af vejret de kommende dage, hvor Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) har varslet snestorm.

Banedanmark har på baggrund af drøftelser med DMI bedt DSB reducere trafikken.

Derfor kører der færre supplerende myldretidstog mellem Helsingør og København H samt mellem København H og Kalundborg torsdag eftermiddag, fredag morgen og fredag eftermiddag.

The Washington Post vil gennemføre en omfattende fyringsrunde, som drastisk skal reducere størrelsen på den verdenskendte avis.

Omkring 30 procent af alle ansatte vil ifølge to anonyme kilder, som New York Times har talt med, blive fyret.

Det inkluderer angiveligt både folk, der arbejder med salg, og over 300 ud af cirka 800 journalister i det såkaldte newsroom. Et officielt tal er dog ikke meldt ud.

En anonym journalist fra avisen kalder det over for nyhedsbureauet Reuters et “blodbad”.

Avisen blev grundlagt i 1877 og er kendt for undersøgende journalistik og en central rolle i Watergateskandalen, som bidrog til, at præsident Richard Nixon trak sig i 1974.

I et opkald delt med Reuters har chefredaktør Matt Murray fortalt om fyringerne.

De vil ske på tværs af en række redaktioner, blandt andet den internationale, sport og redaktionssekretariatet.

– Alt for længe har vi opereret med en struktur, som er rodfæstet i de dage, hvor vi var en lokal avis med nærmest monopolstatus, sagde Murray.

Han talte om en “ny vej frem og et mere fornuftigt grundlag”. Han talte også om, at avisen vil lukke sportsafdelingen “i sin nuværende form”, mens den politiske redaktion fortsat vil være den største.

Washington Post er ejet af Amazon-grundlæggeren Jeff Bezos. Det blev allerede sidste år meldt ud, at der ville ske ændringer og fyringer, men på det tidspunkt lød det, at avisens centrale newsroom ikke ville blive påvirket.

Medarbejderforeningen The Washington Post Guild siger, at fyringerne vil gå ud over avisen “troværdighed, rækkevidde og fremtid”.

– Hvis Jeff Bezos ikke længere er villig til at investere i den mission, der har defineret denne avis i generationer og tjener millioner af personer, som afhænger af vores journalistik, så fortjener The Post en ejer, der vil gøre det, skriver foreningen på det sociale medie X.

Den britisk-canadiske skuespiller Kiefer Sutherland, der er kendt som Jack Bauer i tv-serierne “24 timer” og for sin rolle i Lars von Trier-filmen “Melancholia”, er også musiker. Og det er i den anledning, at skuespilleren kommer til Danmark til foråret.

Her optræder Kiefer Sutherland på Hotel Cecil i København 23. april som en del af sin “Love Will Bring You Home Tour 2026”.

Det annoncerer koncertarrangøren Live Nation Denmark i en pressemeddelelse.

– Koncerten er en spændende mulighed for at opleve Sutherland i et format, hvor stemmen, sangene og egne fortællinger er i centrum, lyder det fra Live Nation Denmark.

Sideløbende med sin karriere som skuespiller laver Kiefer Sutherland musik. Det bragte ham i 2024 til Smukfest i Bøgeskoven ved Skanderborg.

Kiefer Sutherland albumdebuterede i 2016 med pladen “Down in a Hole”. Til foråret udgiver han efter planen sit nye album, “Grey”.

Den 59-årige Hollywood-skuespiller debuterede på filmlærredet i 1983 i dramakomedien “Max Dugan Returns”, som hans far, Donald Sutherland, også medvirkede i.

Han kan også skrive den oscarnominerede film “A Few Good Men” med Jack Nicholson, Tom Cruise og Demi Moore og thrilleren “A Time to Kill” på cv’et.

Ud over sin rolle i Lars von Triers “Melancholia”, som i 2012 gav Kiefer Sutherland en nominering til Bodilprisen, som Danske Filmkritikere uddeler, har han også arbejdet sammen med en anden dansk instruktør.

Susanne Bier instruerede i 2022 Kiefer Sutherland i tv-serien “The First Lady”, hvor han portrætterede den amerikanske præsident Franklin D. Roosevelt.

Det er ikke kun hans professionelle virke, der har vakt opmærksomhed. Han har flere gange været i karambolage med myndighederne. Senest i januar i år, hvor han blev anholdt for at have overfaldet en chauffør fra en unavngiven samkørselstjeneste.

Han blev løsladt få timer efter anholdelsen mod en kaution på 50.000 dollar – et beløb svarende til omkring 300.000 danske kroner.

Efterforskningen af sagen er ifølge det amerikanske medie ABC News stadig i gang, hvorfor der ikke er rejst tiltale.

I 2009 blev Kiefer Sutherland anholdt for overfald, men sigtelsen frafaldt senere.

I 2007 fik Kiefer Sutherland en dom for spirituskørsel, som sendte ham i fængsel i 48 dage.

Politikere i EU-Parlamentet har onsdag besluttet at genoptage arbejdet med at få godkendt en handelsaftale med USA.

Det oplyser Bernd Lange, som er formand for EU-Parlamentets internationale handelsudvalg, i en pressemeddelelse.

EU’s folkevalgte institution satte arbejdet på pause, da USA’s præsident, Donald Trump, truede med at straffe Danmark og en række europæiske lande med ekstra told på grund af Grønland.

Men siden har Trump trukket truslerne tilbage.

Nu vil EU-Parlamentet arbejde videre.

– Medlemmer af handelsudvalget er indstillede på at fremme arbejdet med to lovforslag hurtigt, såfremt USA respekterer Unionen og medlemslandenes territoriale integritet og suverænitet, siger Lange i en pressemeddelelse.

EU’s handelsaftale med USA blev indgået i sommeren 2025. Den skal lægge et toldloft på 15 procent på mange EU-varer til USA.

Men den mangler fortsat EU-Parlamentets godkendelse.

I løbet af januar steg spændingerne på handelsområdet betragteligt på grund af situationen omkring Grønland, indtil Trump under et topmøde i Davos i Schweiz trak sine planer om forhøjet told tilbage.

Samtidig sagde han også, at han ikke ville bruge militær magt for at få kontrol over Grønland. Det havde han ellers tidligere ikke villet udelukke.

Lange siger ifølge nyhedsbureauet AFP, at man nu vil sørge for at få tilføjelser til aftalen med “suspenderingsårsager” i tilfælde af fremtidige territoriale trusler mod EU-lande.

– Beskeden til Washington er klar: Respekt for Europas suverænitet og fuld overholdelse af aftalen mellem EU og USA fra Skotland kan ikke forhandles, siger han.

Mineudstyrsproducenten FLSmidth har fundet en ny topchef i egne rækker.

Således har FLSmidth udpeget Toni Laaksonen, der har været i koncernen siden sommer 2025, som ny administrerende direktør.

Det skriver koncernen i en meddelelse onsdag.

Laaksonen tiltræder øjeblikkeligt og overtager dermed posten fra den tidligere topchef Mikko Keto.

FLSmidth påbegyndte jagten efter en ny administrerende direktør i november sidste år, da Keto annoncerede, at han stoppede på posten.

Keto, som tiltrådte som administrerende direktør i FLSmidth i 2022, udskiftede posten med en post som topchef i det schweiziske emballageselskab Sig Group.

Toni Laaksonen kom til FLSmidth i juni i rollen som såkaldt President Service Business Line hos mineudstyrsproducenten og har i den rolle haft ansvar for serviceforretningen.

Bestyrelsesformand Mads Nipper er glad for, at Laaksonen har accepteret rollen som topchef, siger han i meddelelsen.

– Toni er en stærk leder med dyb brancheerfaring, siger Nippet og tilføjer, at Laaksonen blandt andet har vist, at han skal skabe profitabel vækst.

Ifølge Børsen er Toni Laaksonen født i Finland i 1982 og uddannet på det tekniske universitet i Tampere.

Han har tidligere haft lederstillinger i FLSmidths konkurrent Metso og været topchef i Glaston Corporation.

Under Mikko Keto er FLSmidth gået fra at være et selskab med to forretningsben, et inden for cementindustrien og et inden for mineindustrien, til udelukkende at være fokuseret på mineindustrien.

Det var i januar 2024, at FLSmidth meldte ud, at selskabet ledte efter en køber til sin cementforretning.

Efter længere tids søgen kunne FLSmidth så i juni i år fortælle, at man havde indgået en købsaftale med kapitalfonden Pacific Avenue Capital. Siden er handlen blevet gennemført.

Dermed er det nu Toni Laaksonen, der skal stå i spidsen for “næste fase af FLSmidths strategiske rejse med fokus på accelereret vækst”, skriver selskabet.

Socialdemokratiet kan blive nødt til at opsige folkeskoleforliget, hvis partiet vil gennemføre forslaget om at sænke klasseloftet i indskolingen.

De tre borgerlige oppositionspartier Konservative, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance, der alle er en del af forligskredsen, er nemlig alle skeptiske over for forslaget.

Folkeskoleområdet er forligsbelagt. Det indebærer, at Socialdemokratiet skal have opbakning fra alle partier bag folkeskoleforliget for at lave gennemgribende ændringer som det aktuelle udspil.

Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen (S), udtalte onsdag ved et pressemøde, at hun “helst ikke” ville opsige forliget.

– Nu må vi høre, hvordan de andre partier stiller sig.

Socialdemokratiet vil med forslaget, som blev præsenteret onsdag, afsætte fem milliarder årligt til blandt andet at indføre et klasseloft i indskolingen på 14 elever.

Politisk ordfører for De Konservative, Mette Abildgaard, kalder forslaget for en forsimplet løsning på et komplekst problem.

– Det er en ekstrem forsimpling af folkeskolens problemer, når man tror, at den model med 14 elever i alle klasser er svaret.

Hun forventer, at regeringspartiet vil opsige forliget inden det næste folketingsvalg, der senest skal finde sted 31. oktober.

– Så har Socialdemokratiet mere frihed til at indføre det på den anden side af valget, siger hun.

Også Dansk Folkepartis folkeskoleordfører, Alex Ahrendtsen, udtrykker sin skepsis.

– Det er en meget overfladisk reform, hvor man tror, man kan gøre en skole bedre, bare ved at kigge på antallet af elever, siger han.

Ordføreren pointerer også, at der ikke er afsat nok midler til at bygge flere skolelokaler

– Det, der er afsat, rækker ikke langt. Jeg har meget svært ved at tage det her alvorligt.

Socialdemokratiet har i udspillet afsat seks milliarder kroner i engangsudgifter til at bygge nye faciliteter.

Liberal Alliance er heller ikke stor tilhænger af det socialdemokratiske udspil, siger ordfører Helena Artmann Andresen.

– Det er en rigtig rigid måde at bruge fem milliarder. Jeg så hellere, at man lagde pengene ud til skolerne. Så er der sikkert nogle, der vil sætte loftet ned, siger hun.

Mette Frederiksen understregede ved onsdagens pressemøde, at det er et socialdemokratisk oplæg, der ikke er afstemt med forligskredsen.

– Det her er et af vores helt centrale valgløfter, som vil komme til at indgå i regeringsforhandlingerne på den anden side af et valg.

Socialdemokratiet har endnu ikke lagt finansieringen til forslaget frem, men finansminister Nicolai Wammen (S) sagde onsdag, at en plan for finansiering vil blive lagt frem før det næste folketingsvalg.

Den amerikanske regering vil trække 700 føderale immigrationsbetjente ud af Minnesota.

Det siger den præsidentudpegede grænsechef, Tom Homan, onsdag.

Der anslås aktuelt ifølge nyhedsbureauet AP at befinde sig omkring 3000 føderale betjente i delstaten.

Minnesota har været centrum for demonstrationer og spændinger omkring USA’s præsident Donald Trumps indsats mod immigration.

Homan siger, at de omkring 700 betjente trækkes ud, da Trump-administrationen nu ser større samarbejdsvillighed hos lokale myndigheder.

– Lad mig gøre det klart: Præsident Trump vil gennemføre massedeportationer i denne periode, siger Homan ved et pressemøde ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Han siger, at regeringen stadig vil gennemføre tiltag for at håndhæve sin immigrationspolitik “hver eneste dag i hele landet”.

Med de 700 betjente, der trækkes ud, vil der være omkring 2000 tilbage, siger Homan.

Med til at øge spændingerne omkring den føderale indsats har været to drab.

En 37-årig kvinde blev dræbt af immigrationsmyndigheden ICE, mens en 37-årig mand blev dræbt af grænsepolitiet.

ICE står for Immigration and Customs Enforcement og er en amerikansk statslig myndighed under USA’s ministerium for indenlandsk sikkerhed, Department of Homeland Security (DHS).

ICE står i spidsen for gennemførelsen af Donald Trumps planer om at masseudvise migranter, hvilket var et centralt løfte under Trumps valgkamp.

– Jeg forsvinder ikke, indtil vi har fået ordnet det hele, siger Homan ved pressemødet ifølge AFP.

Selv om sæsonen for influenza i Danmark nærmer sig slutningen, stiger antallet af influenzatilfælde fortsat.

Det viser den ugentlige opdatering af luftvejssygdomme fra Statens Serum Institut, SSI.

Influenzaforekomsten er fortsat på et højt niveau, og både antallet af tilfælde og indlæggelser stiger.

Sidste uge – i uge fem – var der omkring 2400 påviste influenzatilfælde og omkring 680 indlæggelser med influenza.

For covid-19 befinder forekomsten sig fortsat på et middel niveau, og antallet af tilfælde og indlæggelser er sammenlignelige med de seneste uger.

Også forekomsten af RS-virus ligger på et middel niveau – dog med en stigning i tilfælde og indlæggelser.

I sidste uge sagde overlæge Bolette Søborg fra SSI, at influenzasmitten er på et niveau, hvor det “kan mærkes ude på sygehusene”.

Sæsonen for influenza i Danmark varer typisk fra december til marts.

Det er især personer over 65 år og andre med sygdom, der påvirker immunforsvaret, som har øget risiko for et alvorligt influenzaforløb ifølge SSI.

Symptomer på influenza kan være pludselig opstået høj feber med kulderystelser, muskelømhed og hovedpine, der ledsages af en markant sygdomsfornemmelse.

Det lød i sidste uge fra Bolette Søborg, at trods stigningen i tilfælde i Danmark, så så det en anelse anderledes ud i lande som Norge og England.

Her tyder tal på, at smitten er på retur i de pågældende lande.

– Det kan jo give et håb om, at det ikke varer så mange uger, før vi også når dertil, lød det fra hende.

Personer, der er vaccineret mod influenza, er godt beskyttet mod alvorlig sygdom.

Derudover kan man ifølge SSI forebygge at få influenza ved at sikre sig, at man ikke er sammen med folk, der har symptomer på luftvejssygdomme.

Tidligere regionsrådsformand Anders Kühnau fra Socialdemokratiet stiler efter at komme i Folketinget i år.

Det skriver Netavisen Pio onsdag om regionsrådsformanden i Region Midtjylland fra 2018 til 2025.

Kredsformand Arne Teglgaard fra Aarhus Østkreds bekræfter over for det socialdemokratiske medie, at Kühnau er den ene af to kandidater til at blive kredsens nye folketingskandidat.

Det skyldes, at folketingsmedlem Jens Joel ikke genopstiller til Folketinget. Det meddelte han op til nytår.

Aarhus Østkreds har i årevis givet valg til Socialdemokratiet, så det betragtes som en nogenlunde sikker kreds.

Anders Kühnau skal i kampvalg med Mayssa Hosni Hassanien, der har palæstinensisk baggrund.

Hun fortæller, at hun kom til Danmark for over 40 år siden fra Libanon. I alle årene har hun boet i Aarhus.

– Jeg er klar over, at jeg er oppe imod en meget stærk kandidat, men jeg vil gøre mit bedste. Jeg vil især arbejde for de civile palæstinensere i Gaza, siger Mayssa Hosni Hassanein til mediet.

Partiet stiler efter en afgørelse på et møde 16. februar.

Folketingsvalget skal afholdes senest 31. oktober 2026.

Kong Frederik og dronning Mary viderefører kongelig sejltradition for tredje gang og sejler i år på sommertogt til Odense, Norddjurs og Holbæk.

Det fremgår af en nyhed på kongehusets hjemmeside onsdag.

Sommertogtet på kongeskibet “Dannebrog” strækker sig fra 1. til 4. juni. Det begynder i Odense, tager et stop i Norddjurs og slutter i Holbæk 4. juni efter en dag på havet 3. juni.

Det bliver kong Frederik og dronning Marys tredje sejlsæson som kongepar.

De seneste to år har kongeparret blandt andet været omkring Ærø, Thisted, Samsø, Vejle og Bornholm.

Når parret kommer forbi øerne og byerne, bliver de ofte taget imod af lokalbefolkningen med flag og blomster.

I Norddjurs Kommune ser man også frem til, at parret anløber havnen i Grenaa til juni.

Borgmester Kasper Bjerregaard (V) ser frem til det, han forventer bliver en “festdag”. Det siger han i en skriftlig kommentar.

– Der er mange smukke byer langs Danmarks kyster, så vi er beærede over, at det netop er Norddjurs, som kongeparret besøger, siger han.

Samme begejstring lader sig også høre fra Holbæks borgmester, Christina Krzyrosiak Hansen (S).

– Det bliver en fantastisk og varieret dag, som giver os mulighed for at vise nogle af alle de initiativer og lokale kvaliteter frem, som vi er stolte af, siger hun skriftligt.

Programmet for kongeparrets sommertogt ventes at komme senere, skriver kongehuset.

Skibets ni årtier på havet har ifølge kongehusets oversigt over dannebrogstogter budt på et hav af rejser indenlands, men også til Grønland og Færøerne.

Kongeskibet fungerer som privat og offentlig residens for den kongelige familie, når de er på sommertogt eller på officielle besøg.

Sommertogtet om bord på kongeskibet “Dannebrog” rundt i Danmark er en mangeårig tradition, der går tilbage til Christian IX’s tid.

Kongeskibet tager under sine togter også del i opgaver som for eksempel farvandsovervågning, søredning og uddannelse af kommende officerer.

Gennem tiden har “Dannebrog” uddannet mere end 3400 værnepligtige og sejlet over 800.000 sømil.

Københavns Professionshøjskole (KP) har valgt at fjerne alderskravet til meritpædagoguddannelsen. Det oplyser skolen i en pressemeddelelse.

Hvor ansøgere førhen har skullet være fyldt 25 år for at blive optaget, vil det nu fremover udelukkende være erhvervserfaring og uddannelsesbaggrund, der tæller i ansøgningen.

Nina Hemmersam, institutchef på pædagoguddannelsen på KP, fortæller, at alderskravet fjernes, fordi instituttet tidligere har oplevet, at nogle kvalificerede ansøgere ikke har kunnet søge om optagelse, uden der var nogen faglig grund.

– Vores erfaringer viser, at studerende med to, tre eller fire års erfaring har rigelig praktisk ballast til at gennemføre uddannelsen på et højt fagligt niveau, siger Nina Hemmersam.

Afskaffelsen af alderskravet træder i kraft fra sommeren 2026.

Det norske kronprinspar var hjemme, da Marius Borg Høiby ifølge anklagemyndigheden udsatte en kvinde for voldtægt ved andet forhold end samleje – i kælderen under kronprinsparrets hjem.

Det er kommet frem under afhøringen af Marius Borg Høiby i retten i Oslo onsdag eftermiddag, skriver NRK.

– Mine forældre er hjemme – og højst sandsynligt også mine søskende, siger Marius Borg Høiby om den pågældende nat.

Voldtægten blev begået i forbindelse med en efterfest, mener anklagemyndigheden.

Anklagen bygger på billeder og videooptagelser fra episoden, som politiet har fundet på Marius Borg Høibys mobiltelefon.

Selv kan Marius Borg Høiby angiveligt ikke huske, at han har taget billederne.

– Jeg kan ikke huske, at jeg har taget dem, siger han i retten.

Videoerne og billederne blev vist for lukkede døre i retten tidligere på dagen.

De blev taget om morgenen en dag i december 2018.

På billederne ses en kvinde, som tilsyneladende sover, og som Marius Borg Høiby ifølge anklagemyndigheden forgriber sig på.

Kvinden har onsdag afgivet forklaring i retten, og her sagde hun, at hun tror, at hun var blevet givet et stof, som gjorde, at hun ikke var ved bevidsthed, da billederne og videoerne blev taget.

Marius Borg Høiby fortæller, at han og den pågældende kvinde havde sex i kælderen under Skaugum-residensen om natten, og at kvinden var vågen.

Men han kan ikke huske, at han skal have udsat kvinden for de seksuelle handlinger, som er beskrevet i tiltalen, og som politiet mener, at han har filmet.

Han nægter sig skyldig i voldtægt.

Kronprinsparrets primære hjem, Skaugum, ligger lidt uden for Oslo.

Kronprinsesse Mette-Marit og kronprins Haakon har en søn og en datter sammen. Kronprinsessen havde allerede Marius Borg Høiby, inden hun blev gift med den norske kronprins i 2001.

Staten har modtaget bud fra to aktører på at få del i den milliardstore støttepulje til CO2-fangst og lagring, der skal være iværksat i 2030.

Det fortæller klimaminister Lars Aagaard (M), efter den officielle deadline for at søge udbuddet er udløbet onsdag eftermiddag.

Den ene aktør er Aalborg Portland, der tirsdag offentliggjorde deres bud.

Den anden byder bliver holdt hemmelig.

Fangst og lagring af CO2 fra skorstene har i årevis været udset til at spille en nøglerolle i den danske klimaomstilling.

Rationalet er, at nogle sektorer som eksempelvis cementindustrien og affaldsforbrændingen er så svære at omstille til klimaneutrale praksisser, at man hellere vil filtrere CO2 ud af røgen fra processerne.

Her har Folketinget afsat knap 30 milliarder kroner til at støtte teknologien.

Som modsvar kræver man i udbuddet, at byderne kan levere de lovede CO2-reduktioner i 2030. Hvis ikke det sker, kan der falde bøder for op mod trecifrede millionbeløb.

Det er dog stadig en ny og relativt uprøvet teknologi, hvor infrastrukturen med transport og lagring endnu ikke er på plads.

Det forpligter de to bydere sig til at etablere.

Hvis ikke det lykkes dem at fange CO2 fra deres røg i 2030, venter der en stor millionbøde, hvilket flere aktører har betegnet som en stopklods.

Rockwool er kommet ud af 2025 med marginal fremgang i omsætningen og et overskud efter skat, der er tæt på forsvundet.

Det viser selskabets årsregnskab, der er blevet offentliggjort onsdag eftermiddag.

Selskabet omsatte for 3,9 milliarder euro svarende til næsten 29 milliarder kroner sidste år. Det var en fremgang på 0,6 procent.

Overskuddet endte på 28 millioner euro – et fald på knap 95 procent.

Faldet skyldes en værdinedskrivning, som relaterer sig direkte til, at man har mistet kontrollen over sit russiske datterselskab.

Regningen lyder på 392 millioner euro – eller næsten tre milliarder kroner.

Rockwool meddelte den 13. januar, at en ekstern ledelse havde taget kontrollen over Rockwools russiske datterselskab som følge af et russisk præsidentielt dekret.

Dekretet betød, at det danske selskab mistede kontrollen over fire forskellige fabrikker i landet.

– Hvad vi ser er et indlysende brud på alle internationale regler, sagde Jes Munk Hansen, topchef i Rockwool, i den forbindelse.

– Det er indiskutabelt ulovligt efter enhver standard. Vi agter at benytte alle juridiske veje for at forsvare vores værdier og forhindre, at de falder i russiske hænder.

Under de nuværende omstændigheder er man dog ikke optimistisk med hensyn til at få omgjort beslutningen om at sætte det russiske datterselskab under ekstern administration, lød det videre.

Selskabet har tænkt sig at rådføre sig med den danske regering og EU-myndighederne for at søge vejledning i sagen.

Rockwools umiddelbare vurdering har dog indtil videre været, at man endegyldigt har tabt de fire fabrikker, og derfor er nettoværdien af aktiviteterne blevet nedskrevet.

Selskabet, der leverer stenuldsløsninger til blandt andet bygningsisolering, var et af de få, som besluttede sig for at fastholde sine aktiviteter i Rusland på trods af landets invasion af Ukraine for næsten fire år siden. Det har mødt kritik.

Beslutningen er hele tiden blevet forsvaret med, at man ville forhindre, at russerne nationaliserede fabrikkerne, som det for eksempel er sket for Carlsberg.

Den 13. januar løftede selskabet så sløret for, at det i løbet af de sidste fire år med passivt ejerskab har formået at trække samlet 400 millioner kroner ud af datterselskabet.

I alt en halv milliard kroner er blevet doneret til Fonden for genopbygning af Ukraine.

Kronprinsesse Mette-Marit tog ikke simkortet ud af sin søn Marius Borg Høibys mobiltelefon, inden han blev anholdt i sit hjem i 2024, og inden politiet beslaglagde hans telefon.

Det siger Marius Borg Høiby i retten i Oslo, hvor han blandt andet er tiltalt for en række voldtægter. Det skriver den norske avis VG.

– Utroligt mange har spekuleret i, om mor tog simkortet ud. Det skete bestemt ikke. Mor tog opvasken, siger Marius Borg Høiby i retten.

VG og andre medier har tidligere skrevet, at kronprinsessen ifølge deres oplysninger ryddede op i sin søns lejlighed, inden han blev anholdt.

Da politiet beslaglagde hans telefon, var den ødelagt og manglede simkortet, skrev medierne også.

I retten giver Marius Borg-Høiby udtryk for, at det er hårdt at sidde foran de fremmødte journalister i retten.

– Jeg er blevet fulgt af pressen, siden jeg var tre år gammel.

– Jeg er blevet chikaneret og generet af dem. At de skal sidde her i salen, synes jeg er helt forfærdeligt, siger Marius Borg Høiby.

Marius Borg Høiby blev som barn offentligt kendt, da hans mor blev gift med Norges kronprins Haakon i 2001.

Kronprinsparret fik senere en datter og en søn sammen.

Under sin forklaring i retten siger Marius Borg Høiby, at han ikke er kendt for andet, end at han er kronprinsessens søn, og at han har haft et “ekstremt behov for bekræftelse”.

Han har levet et liv med masser af fester, fortæller han.

Et af de forhold, som Marius Borg Høiby er tiltalt for, handler om, at han skal have forgrebet sig på en kvinde ved en efterfest i kælderen i kronprinsparrets hjem, Skaugum, der ligger uden for Oslo.

Kvinden var ifølge tiltalen ude af stand til at gøre modstand.

Selv har hun onsdag forklaret i retten, at hun tror, hun var blevet bedøvet – eller “dopet” – forinden.

Hun husker ikke selv episoden, men politiet har fundet flere billeder og videooptagelser af hændelsen, hvorpå kvinden kan identificeres.

Marius Borg Høiby er tiltalt for at have voldtaget kvinden ved et andet forhold end samleje, men er ikke tiltalt for at have bedøvet hende.

Kvinden er ét af flere formodede ofre.

Marius Borg Høiby har nægtet sig skyldig i voldtægt og i fem tilfælde af seksuelt krænkende adfærd.

Han har til gengæld erklæret sig skyldig i et tilfælde af seksuelt krænkende adfærd og i en række andre anklagepunkter.

Det er anden retsdag i sagen, som efter planen fortsætter indtil 13. marts.

Politiet er onsdag eftermiddag til stede i Odense Banegård Center i forbindelse med en hændelse i centret.

Det skriver Fyns Politi på Politi Update.

En kvinde har ifølge politiet påført sig selv skade – sandsynligvis med en kniv.

Fyns Politis presseafdeling fortæller, at kvinden får behandling.

– Hun er under behandling. Det er ikke livstruende, siger politiets kommunikationsmedarbejder.

Politiet fik anmeldelsen klokken 13.23. Politiet vil være på stedet lidt endnu.

Politiet rykkede onsdag eftermiddag ud til Gammel Jernbanevej i Valby.

Fotos fra stedet viser, at der både var politibetjente og politihunde på stedet.

Københavns Politis centrale efterforskningsleder afviser klokken 13.30 at kommentere aktionen.

Politiet har siden forladt stedet.

Politiet vil ikke svare på, om aktionen relaterer sig til eftersøgningen af den 37-årige drabsdømte Philip Denié Dahl Petersen, som natten til onsdag flygtede fra Vestre Fængsel ved at klatre over en mur.

Klokken 14 vil politiet fortsat ikke udtale sig om aktionen. Det oplyses blot, at aktionen relaterer sig til en “igangværende sag”.

Socialdemokratiets forslag om maksimalt 14 elever per folkeskoleklasse på 0.-3.-klassetrin kræver over 4000 ekstra lærere, viser udspil.

Det er blevet præsenteret onsdag på et pressemøde på Pilegårdsskolen i Kastrup.

Hvis det står til Socialdemokratiet, skal forslaget om klasseloftet gælde fra 2028, og statsministerpartiet går ind til folketingsvalget senere i år med forslaget som et vigtigt udspil for partiet.

Partiet kalder det for “Lilleskolen”.

– Vores idé er at indføre et klasseloft, så der kun går 14 børn i folkeskolens mindste klasse. Der bliver mere tid til fordybelse, mere roligt og mindre støj.

– Jeg tror, vi møder de behov, som mange af vores børnefamilier har, siger statsminister Mette Frederiksen (S) på pressemødet.

Hun kalder det for “en drøm, en vision og en idé”. Det lavere klasseloft vil koste fem milliarder kroner om året ifølge Socialdemokratiet, men hvordan det skal finansieres, er uvist.

– Der her er et af de valgløfter, vi gerne vil præsentere for danskerne, forud for det folketingsvalg, der kommer senere i år, siger Mette Frederiksen.

Hun henviser til, at der senere i år skal være folketingsvalg. Det skal senest finde sted 31. oktober, og det er selvsagt Mette Frederiksen, som bedst ved, hvornår valget udskrives.

Desuden afsættes der 500 millioner kroner til at forhindre skolelukninger i landdistrikter.

Ifølge børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) udspillets indhold “det naturlige næste skridt for folkeskolen i Danmark”.

– Det handler grundlæggende om at få en mere tryg skolestart, siger han.

– Det skal give tid til at få tal og bogstaver bedre på plads, så der skabes mere solidt fagligt fundament, siger Tesfaye om 14 elever per lærer i på de mindste klassetrin.

Den danske naturfotograf Mogens Trolle er blevet nomineret til publikumsprisen ved naturfotokonkurrencen Wildlife Photographer of the Year.

Det oplyser Statens Naturhistoriske Museum i en pressemeddelelse onsdag.

I alt 24 billeder er blevet indstillet af en international jury, og danskerens billede af verdens mindste bjørn, malajbjørnen, er iblandt.

– Jeg havde i mange år drømt om at se malajbjørnen i naturen. Nu sad jeg der med blandede følelser. Det var fantastisk at være tæt på den, men det var ærligt talt ikke særligt charmerende at se den ligge midt i en bunke skrald.

– Men på den anden side er bjørnen jo ligeglad med æstetik, siger Mogens Trolle i pressemeddelelsen.

Mogens Trolle er en prisvindende fotograf, som har beskæftiget sig med dyrefotografi i 25 år. Ud over arbejdet med dyreportrætter er han også zoolog, pattedyrsforsker og forfatter til en række bøger.

Naturfotokonkurrencen Wildlife Photographer of the Year er den største af sin slags.

Konkurrencen begyndte i 1965 som en del af Animal Magazine, hvilket sidenhen er blevet BBC Wildlife. Siden begyndelsen er konkurrencen vokset støt.

Ved første prisuddeling var der 361 indsendte billeder – men konkurrencen får nu over 45.000 billeder indsendt årligt, oplyser konkurrencen på sin hjemmeside.

Konkurrencen afholdes af The Natural History Museum i London, og udstillingen fremviser dyreliv og naturfotografier.

Der kan stemmes på billederne fra 4. februar og frem til 8. april. Sidste år stemte over 75.000 natur- og fotointeresserede fra hele verden.

Vinderen af prisen offentliggøres 15. april.

Mogens Trolle har tidligere vundet årets dyreportræt ved Wildlife Photographer of the Year i 2020 med billedet “The Pose”, som afbilder en næseabe i sideprofil.