Seneste nyheder

15. september 2025

Særligt tilsyn efterforsker anklager i tidligere sager mod Trump

Det amerikanske tilsyn Office of Special Council (OSC) har lørdag bekræftet, at det har åbnet en efterforskning af den tidligere særlige anklager Jack Smith, som har stået i spidsen for sager mod Donald Trump, USA’s præsident.

Det skriver flere amerikanske medier.

Sagerne omhandlede anklager om, at Donald Trump havde nægtet at levere fortrolige dokumenter tilbage, efter at hans første embedsperiode endte i 2021.

Trump blev også anklaget for at have forsøgt at få omstødt valgresultatet fra præsidentvalget i 2020, hvor han tabte til Joe Biden.

Han har fastholdt sin uskyld i begge sager og sagt, at de var politisk motiverede.

Det samme siger den republikanske senator Tom Cotton fra Arkansas, som har bedt OSC om at efterforske Jack Smith.

Cotton mener, at formålet med sagerne var at skade Trumps muligheder for at blive genvalgt i 2024.

Sagerne blev afvist, efter at Donald Trump blev genvalgt som præsident.

Jack Smith har gentagne gange afvist, at de skulle være politisk motiverede. Han forlod sin stilling som særlig anklager tidligere i år.

Office of Special Council er et uafhængigt tilsyn, som blandt andet har til formål at beskytte whistleblowere.

Det fører også tilsyn med brud på loven Hatch Act.

Den forbyder embedsfolk fra en række politiske handlinger. Og det er altså den lov, som OSC nu undersøger, om Jack Smith har brudt.

Det er uklart, hvad tilsynet vil kunne give Smith af konsekvenser, hvis efterforskningen viser, at han brød Hatch Act, i og med at han ikke længere arbejder for staten, skriver ABC News.

OSC kan vælge at give resultaterne af efterforskningen videre til USA’s justitsministerium. Men ministeriet har allerede indledt sin egen efterforskning af Jack Smith.

OSC har i dag en fungerende leder, som er blevet udpeget af Donald Trump, efter at han fyrede tilsynets chef, Hampton Dillinger.

Han var blevet udpeget af den tidligere præsident Joe Biden til en fem år lang embedsperiode.

Minearbejder fundet død i chilensk kobbermine efter jordskælv

Redningsfolk har fundet liget af en af de fem minearbejdere, der blev fanget efter en sammenstyrtning i verdens største underjordiske kobbermine, El Teniente, i Chile.

Det bringer det samlede dødstal op på to personer, efter et kraftigt jordskælv, der udløste ulykken torsdag.

Det oplyser Andres Music, der er direktør for minen, i en udtalelse ifølge nyhedsbureauet Reuters.

– Denne opdagelse fylder os med sorg, men den fortæller os også, at vi er det rette sted, at den strategi, vi fulgte, førte os til dem, lyder det fra ham i udtalelsen.

Kobberminen ligger omkring 100 kilometer syd for Chiles hovedstad, Santiago de Chile, i Andesbjergene.

Minearbejderne blev fanget i minen, efter at et jordskælv ramte området torsdag klokken 17.30 lokal tid – 23.30 dansk tid.

På tidspunktet for jordskælvet befandt de fem minearbejdere sig 900 meter under jorden. Deres nøjagtige placering er sidenhen blevet fastslået med specialudstyr.

Redningsfolk arbejder fortsat på at komme indtil de fire andre minearbejdere, der har været fanget i minen i snart to døgn.

Tidligere lørdag lød det fra det statsejede chilenske mineselskab Codelco, at redningshold indtil videre havde arbejdet sig gennem 4 ud af de 20 meter, der adskiller minearbejderne fra redningsfolkene.

– Indtil videre har vi ikke været i stand til at etablere kontakt til dem. Tunnelerne er lukkede, de er styrtet sammen, sagde Music.

Chile er verdens største kobberproducent. Landet står for lige knap en fjerdedel af den globale produktion af det rødbrune metal.

Sidste år blev der udvundet 356.000 ton kobber i minen El Teniente. Det er næsten syv procent af Chiles samlede kobberproduktion.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Banker og pensionskasser vil bidrage til oprustning af forsvar

Pensionskasser og banker står samlet om et nyt udspil til yderligere samarbejde mellem det offentlige og private aktører omkring oprustning og udvikling af det danske beredskab og forsvar.

Det skriver Berlingske, der har talt med formand for brancheorganisationen Forsikring & Pension Ole Krogh og Michael Rasmussen, der er formand for Finans Danmark, der er interesseorganisation for banker og realkreditinstitutter.

Udspillet fra de to organisationer indeholder flere muligheder, som de vil drøfte med regeringen.

Herunder et offentligt privat samarbejde, OPP, hvor pensionsselskaber og andre bygger og vedligeholder kaserner, havneanlæg, Forsvarets depoter og andet, og at det offentlige så lejer sig ind.

– Det, vi kan tilbyde, er at kunne styre projekterne og dele risikoen. Vi har ekspertisen og er vant til store investeringer i ejendomme, at få dem til at følge budgettet og blive færdige til tiden, siger Ole Krogh.

Udspillet fra de organisationer kommer som led i, at Danmark står over for massive investeringer i det danske forsvar og beredskab.

Danmark og resten af landene i forsvarsalliancen Nato forpligtede sig i juni til fremover at bruge fem procent af bnp på forsvar og sikkerhed om året.

Allerede før det nye mål om fem procent blev vedtaget i Nato, var der store investeringer i forsvar på tegnebrættet i Danmark.

Pensionsbranchen har også tidligere lagt op til et yderligere samarbejde mellem det offentlige og private aktører, hvad angår investeringer i det danske forsvar.

I april 2022 lagde pensionsbranchen blandt andet op til at overtage Forsvarets bygninger og anlæg mod en forrentning af eventuelle investeringer.

Det sagde Kent Damsgaard, der er administrerende direktør i Forsikring & Pension, til Berlingske dengang.

Her lød det også, at man var klar til at stå bag nye anlæg som nye kaserner.

Flere danske pensionsselskaber har allerede milliarder af kroner placeret i forsvarsindustrien, og nogle samarbejder også med Forsvaret om for eksempel byggeri.

Mindst ni anholdt ved britisk protest mod indvandring

Mindst ni personer er anholdt ved en demonstration mod indvandring i den britiske by Manchester.

Det oplyser britisk politi ifølge nyhedsbureauet AFP.

Det er det stærkt højreorienterede parti Britain First, der havde arrangeret protesten.

En moddemonstration fandt sted samtidig i det centrale Manchester. De to grupper stødte kortvarigt sammen, inden politiet fik skilt dem ad, skriver AFP.

– Send dem tilbage, lad dem ikke komme ind. Stop dem fra at rejse ind. Vi har hoteller fulde af indvandrere, mens vores egne folk bor på gaden og tigger om mad uden noget sted at bo, siger den 66-årige demonstrant Brendan O’Reilly.

Moddemonstranten Judy, en 60-årig pensioneret sygeplejerske, fortæller til AFP, at hun deltager i protesten mod Britain First “fordi jeg ikke vil se had på gaderne i Manchester”.

– Vil de have alle til at tage hjem – eller gælder det kun folk med brun hud? Jeg har mistanke om, at det kun er folk med brun hud, siger hun.

Også i den britiske hovedstad, London, var der protester og sammenstød mellem demonstranter og moddemonstranter.

De to grupper stødte sammen foran et hotel i Barbican-kvarteret, der huser asylansøgere.

Politiet i London skriver på X, at betjente ryddede et vejkryds, hvor moddemonstranter havde samlet sig.

Syv af de ni anholdte er anholdt for forstyrrelse af den offentlige ro og orden.

AFP

Speedwayfinale glipper for Anders Thomsen i Riga

Undervejs tegnede det lovende for den danske speedwaykører Anders Thomsen, men til sidst glippede en finaleplads for danskeren i det lettiske grandprix i Riga lørdag aften.

I VM-sæsonens ottende grandprix skrabede Thomsen otte point sammen i de indledende heats. Men i “last chance qualifier”, som er en slags semifinale, hvor vinderen går i finalen, blev det til en tredjeplads.

Her kom danskeren ellers flyvende ud af starthullerne. Svenske Fredrik Lindgren fik dog bedre fart rundt i det første sving på yderbanen og overtog førstepladsen.

Danskeren var desværre ikke i stand til at true Lindgrens førsteplads, og han blev i stedet passeret bagfra.

I finalen var den polske stjerne og forsvarende verdensmester, Bartosz Zmarzlik, favorit og startede på den foretrukne yderbane, men australske Brady Kurtz tog fusen på ham og snuppede sejren.

Det var den tredje grandprixsejr i træk for den australske sensation, der er i gang med sin debutsæson i VM-serien.

Med sejren lørdag aften hentede 28-årige Kurtz seks point på Zmarzlik i VM-stillingen. Polakken har på førstepladsen nu kun tre point ned til australieren.

Den anden dansker i dette års VM-serie, Mikkel Michelsen, havde en skuffende aften og var ikke tæt på at gå videre fra de indledende heats, hvor han kørte sig til fire VM-point.

Begge danskere ligger og roder rundt i midterfeltet i den samlede VM-stilling.

Cyklist i kritisk tilstand efter påkørsel i Aarhus

En kvindelig cyklist er i kritisk tilstand, efter at hun lørdag eftermiddag er blevet påkørt af en bil på Vejlby Ringvej i Aarhus.

Det oplyser vagtchef ved Østjyllands Politi Michael Hermann til TV 2 Østjylland.

Bilisten blev ifølge mediet anholdt, men er lørdag aften blevet løsladt igen.

Politiet oplyser, at bilisten kan forvente at blive sigtet i sagen, men at det ikke mistænker spirituskørsel.

Den yngre kvinde, hvis alder ikke er oplyst, er stabil, men i kritisk tilstand.

De pårørende er underrettet.

Fortsat store mængder regn i vente trods ophørt varsel om skybrud

Varsel om skybrud og torden er lørdag aften ophørt, efter at store regnmængder i løbet af lørdag har sat sine spor særligt i det østlige Jylland og Sjælland.

Det skriver Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) på det sociale medie X.

Det betyder dog ikke, at der er tørvejr på programmet – tværtimod, siger vagthavende meteorolog ved DMI Marie Timm.

– Der er god chance for, at man i morgen (søndag, red.) også står op til regn og byger med kraftig intensitet, siger hun.

Dog er der lørdag aften ikke noget, der tyder på skybrud.

– De kan altså stadigvæk godt være ret hidsige og give en pæn sjat vand på kort tid samtidig med noget tordenvejr, så vi er ikke ovre de her skybrudslignende forhold.

Fra lørdag klokken 21 til søndag klokken 10 er der risiko for kraftig regn, hvor der lokalt kan falde mellem 30 og 50 millimeter i perioden, i Vest- og Sydvestjylland.

Basketherrerne tager vigtig sejr over Norge i nøglekamp

Landstræner Allan Foss havde forud for prækvalifikationen til VM peget på de to opgør mod Norge som nøglekampene for Danmark, og derfor var det en vigtig sejr, som de danske basketherrer tog lørdag aften hjemme over Norge.

Danmark åbnede godt og fik hurtigt en føring på ti point i første periode, og derfra haltede nordmændene efter i resten af opgøret. Danskerne endte med en sejr på 89-71 hjemme i Farum Arena.

Opgøret mod Norge var det første i VM-prækvalifikationen. Foruden nordmændene er Danmark i gruppe med den traditionsrige basketnation Kroatien, og de to bedste hold går videre til næste fase i VM-kvalifikationen.

Senere i august venter udekampe mod Kroatien og Norge, inden kroaterne kommer til Farum i sidste runde 20. august.

Danskerne startede godt, og særligt Tobias Jensen havde en stærk første periode. Den 21-årige dansker styrede angrebet, og langsomt trak Danmark fra de norske gæster.

Ved indgangen til anden periode lød den danske føring på ti point, men nordmændene var ikke sådan lige at knække.

Trods at der var skabt et godt hul, fightede gæsterne godt, og Danmark skulle kæmpe for alle sine point.

Samtidig havde danskerne defensivt svært ved at styre den lille norske point guard Harald Frey, og i starten af tredje periode var den danske føring skrumpet til tre point.

Det var en lille forskrækkelse for danskerne, der dog hurtigt skruede på gashåndtaget igen.

Ført an af Tobias Jensen og Bakary Dibba blev det danske angrebsspil mere flydende, og hurtigt voksede føringen til over ti point igen. Ved indgangen til fjerde periode førte Danmark med 12 point.

Her blev det for alvor tydeligt, at nordmændene ikke havde den samme bredde som Danmark, der havde langt flere kræfter tilbage.

Det endte til sidst med en storsejr, og Bakary Dibba rundede en god dansk aften af med et flot dunk.

Parlamentsmedlem afsløret i stor korruptionssag i Ukraine

Ukraines antikorruptionsmyndigheder har afsløret omfattende korruption i forbindelse med indkøb af droner og de såkaldte jammere, der bruges til at forstyrre signaler for fjendens droner og fly.

Disse indkøb er sket til overpriser, og overskuddet er gået i lommerne på en række personer, der nu er sigtet i sagen.

Fire personer er blevet anholdt.

Afsløringen kommer blot to dage efter, at Ukraines parlament vedtog et lovforslag om at genetablere uafhængigheden for de to antikorruptionsorganer Nabu og Sapo.

I en fælles erklæring oplyser Nabu og Sapo, at de har afsløret et parlamentsmedlem, to lokale embedsmænd og et ikke nærmere angivet antal medlemmer af nationalgarden i at modtage bestikkelse.

Ingen af dem er navngivet.

– Kernen i ordningen var at indgå statslige kontrakter med leverandørfirmaer til bevidst oppustede priser, skriver Nabu og Sapo i erklæringen.

Blandt de mistænkte er også ledende ansatte i forsvarsvirksomheder, skriver nyhedsbureauet AFP.

De involverede har angiveligt modtaget returkommissioner på op til 30 procent af det beløb, kontrakterne lød på.

Antikorruptionsmyndighederne oplyser ikke, hvor store beløb det drejer sig om.

Men det fremgår af deres fælles erklæring, at der er tale om “modtagelse og udbetaling af ulovlige ydelser i særligt stort omfang”, skriver AFP.

Regeringens forsøg på at fratage Nabu og Sapo deres uafhængighed udløste de største demonstrationer i Ukraine siden Ruslands invasion i 2022.

En lang række af Ukraines allierede, herunder EU, så det som et klart tilbageskridt for korruptionsbekæmpelsen i landet, hvis de to organer skulle være under regeringens kontrol.

Reuters

Danskerne brugte sidste år milliarder på makeup og hudpleje

Deodoranter, makeup, parfume, barberskum, neglelak og shampoo fylder mere i danskernes indkøbskurve end tidligere.

Således har danskerne brugt 11 milliarder kroner på kosmetik og personlige plejeprodukter sidste år.

Det svarer til, at hver dansker i gennemsnit har brugt for omkring 2000 kroner på kosmetikprodukter i 2024. Det er 2,4 procent mere end året før.

Det skriver Kosmetik- og hygiejnebranchen i en pressemeddelelse på baggrund af tal fra den europæiske brancheorganisation for kosmetikbranchen, Cosmetics Europe.

Salget placerer Danmark i toppen af storforbrugere af skønhedsprodukter i Europa. Kun Norge overgår danskerne, når det kommer til forbruget per indbygger.

Hos Kosmetik- og hygiejnebranchen bemærker man særligt, at det er mænd, der er med til at øge det samlede forbrug i Danmark.

Det siger kommunikationschef i brancheorganisationen Christian Ditlev Lund i meddelelsen.

– Flere unge mænd bruger i dag makeup og plejeprodukter som en naturlig del af deres udtryk og identitet. Det er med til at drive markedet frem og udfordre gamle forestillinger om, hvem kosmetik er til for, siger han.

En tidligere undersøgelse fra organisationen viste, at hver tredje mand mellem 18 og 29 år bruger dekorativ kosmetik som makeup, concealer eller neglelak mindst én gang om ugen.

Organisationen henviser også til tal fra Danske Bank, der viser, at mænd i alderen 18 til 24 år har øget deres forbrug markant.

Fra 2019 til 2024 viser en opgørelse over køb i kosmetikforretninger, at der er sket en stigning på 169 procent i, hvor mange penge unge mænd bruger i forretningerne.

På ti år – fra 2014 til 2024 – er danskernes gennemsnitlige forbrug af kosmetik og hudpleje steget med 43 procent. Det skriver Kristeligt Dagblad.

Hudpleje er den kategori, danskerne køber mest af. Hårpleje og makeup følger lige efter.

Hamas kræver palæstinensisk stat for at lægge våbnene

Den militante palæstinensiske Hamas-bevægelse afviser at lade sig afvæbne, medmindre der etableres en uafhængig palæstinensisk stat.

Det meddeler Hamas lørdag ifølge Reuters.

I en erklæring meddeler gruppen, at dens “væbnede modstand ikke kan opgives, medmindre vores nationale rettigheder fuldt ud bliver genoprettet”.

Det gælder “først og fremmest oprettelsen af en uafhængig, fuldt suveræn palæstinensisk stat med Jerusalem som hovedstad.”

– Disse rettigheder er anerkendt i internationale konventioner, skriver gruppen på sin Telegram-kanal ifølge det russiske nyhedsbureau Tass.

Hamas og Israel har forhandlet med blandt andet Qatar som mægler i et forsøg på at nå til enighed om en 60-dages våbenhvile og en aftale om at frigive de israelske gidsler, der fortsat holdes fanget af Hamas i Gazastriben.

Forhandlingerne endte i sidste uge uden resultat.

Fra israelsk side er hovedkravet i forhandlingerne, at Hamas skal frigive de 49 gidsler, der stadig befinder sig i gruppens varetægt i Gazastriben. Ifølge israelsk militær er 27 af dem døde.

Israels hærchef advarer lørdag om, at den israelske offensiv vil fortsætte, hvis der ikke kommer en aftale snart, der får gidslerne hjem.

– Jeg vurderer, at vi inden for de kommende dage vil finde ud af, om vi kan nå frem til en aftale om at frigive vores gidsler, siger hærchef Eyal Zamir ifølge nyhedsbureauet AFP.

– Hvis ikke vil kampene fortsætte uden ophør.

Både fra gidslernes familier og fra international side er der stigende pres på Israel for at indgå en aftale om våbenhvile med Hamas.

Internationale organisationer advarer om decideret hungersnød i Gazastriben, fordi Israel ikke lader nødhjælp komme ind i området i tilstrækkeligt omfang.

New Zealand indfører turistafgift for udenlandske besøgende

New Zealand indfører turistafgifter for at besøge populære turistmål.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Udenlandske turister vil blive opkrævet mellem 20 og 40 newzealandske dollar, hvilket svarer til mellem 76 og 152 kroner.

Lokale vil stadig kunne besøge turistmålene gratis.

New Zealands minister for naturbevarelse, Tama Potaka, fortæller om de nye turistafgifter lørdag.

– Turister har en massiv indflydelse på vores økonomi, og ingen ønsker, at det ændrer sig.

– Men jeg har hørt flere gange fra venner, der har besøgt os, at de er chokerede over, at de kan besøge nogle af de smukkeste steder på kloden gratis, lyder det fra Potaka.

Turistafgiften er en del af regeringens tiltag, som skal fremme turismeindustrien og stimulere en haltende økonomi, og premierminister Christopher Luxon vil gøre det nemmere at drive forretning i naturområderne.

I naturområderne drives der allerede guidede vandretur og skiløb og udvikling af infrastruktur, men ifølge Luxon kræver det for lang tid og for mange kræfter at indhente tilladelserne til det.

Luxon siger, at man skal fikse Naturbeskyttelsesloven for at frigøre en ny række tiltag inden for turisme, landbrug og infrastruktur i områder, hvor det giver mening.

– Frigørelsen af økonomisk vækst på en tredjedel af New Zealands land vil skabe nye job og øge lønningerne i resten af landet, lyder det i en erklæring om turistafgiften.

Ifølge Bloomberg forventer Luxon, at New Zealand vil indkassere 235 millioner kroner efter indførelsen af den nye turistafgift, skriver NTB.

Han lover, at beløbet bliver investeret i naturområderne.

Afgiften indføres blandt andet ved havreservatet Cathedral Cove, turområderne i Tongariro Nationalpark og landets højeste bjerg, Aoraki, der også er kendt som Mount Cook.

Flere patienter fra Gaza er landet på norsk jord

Norge har modtaget otte nye patienter fra Gaza.

Patienterne og deres pårørende blev evakueret fra det krigsramte område og landede på norsk jord natten til den 31. juli.

Det fremgår af en pressemeddelelse på den norske regerings hjemmeside.

Regeringen besluttede i juni 2024, at landet skulle modtage 20 patienter fra Gaza.

Der ankom dog færre pårørende end planlagt i 2024. Regeringen besluttede derfor i maj i år, at Norge skulle tage imod flere patienter fra Gaza, lyder det i pressemeddelelsen.

– Jeg er meget glad for, at vi har fået hentet flere, der har brug for behandling, fra Gaza end forventet. Lidelserne i Gaza er enorme, siger udenrigsminister Espen Barth Eide.

I alt har Norge taget imod 28 patienter og 72 pårørende fra Gaza.

– Sundhedssystemet i Gaza er brudt sammen. Mange klinikker er lagt i grus. Flere patienter har skader, der ikke kan behandles lokalt.

– Norge deltager derfor i en EU-koordineret medicinsk evakueringsordning (Medevac) for de patienter, der har brug for specialiseret behandling, lyder det i pressemeddelelsen.

Verdenssundhedsorganisationen, WHO, har tidligere anmodet EU-lande, heriblandt Danmark, om at evakuere og tage imod patienter fra Gaza, der er for syge eller sårede til, at hjælpen på hospitaler i Gaza rækker.

I december sagde indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) i Folketingssalen ifølge Information, at “PET har vurderet, at medicinsk evakuering fra Gaza også vil kunne indebære en sikkerhedsmæssig risiko for Danmark”.

Derudover har udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) tidligere sagt, at han mener, at “den rigtige måde at støtte på er ved at støtte i Gaza og i øvrigt også i nærområderne”.

I et skriftligt svar til Ritzau fremhæver Sophie Løhde, at Danmark samlet set har givet 930 millioner kroner i humanitær bistand, og at der for tre uger siden blev afsat yderligere penge til nødhjælpsarbejde i Gaza.

Pengene er blandt andet gået til at etablere og drive et felthospital i Gaza og til forskellige WHO-indsatser.

– Det er den måde, pengene rækker længst på, og som, vi vurderer, bidrager bedst til at hjælpe flest mulige mennesker her og nu.

– Men vi følger situationen og afsøger løbende forskellige muligheder for yderligere humanitære bidrag og sundhedsindsatser, lyder det fra Løhde.

I slutningen af juni oplyste WHO til Politiken, at i alt 15 lande i Europa indtil videre havde taget imod medicinsk evakuerede patienter fra Gaza.

Krigen i Gaza havde sit udspring 7. oktober 2023, da den militante palæstinensiske bevægelse Hamas angreb Israel. Her blev over 1200 mennesker ifølge israelske myndigheder dræbt.

Samtidig tog Hamas ifølge nyhedsbureauet AFP 251 gidsler.

Siden er over 60.000 palæstinensere blevet dræbt i israelske angreb i Gaza.

Samtidig blev over 145.870 mennesker meldt såret og tusindvis savnet.

Sådan lød det fra Gazas sundhedsministerium tidligere på ugen. Tallet er ikke blevet uafhængigt verificeret, men FN har flere gange udtalt, at det anses som troværdigt.

DMI varsler om skybrud og torden i det meste af landet

Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) varsler om lokale skybrud og torden i det meste af landet lørdag.

Det skriver DMI på sin hjemmeside.

Sjælland og den østlige del af Jylland ser ud til at blive hårdest ramt, og varslet gælder frem til omkring klokken 21 lørdag aften.

Skybruddene begynder i løbet af lørdag formiddag.

Ifølge Henning Gisselø, der er vagtchef hos DMI, vil skybruddene ramme hårdest lørdag eftermiddag.

– Det bliver typisk i eftermiddag, når temperaturerne er højest. Så er der størst risiko for skybrud, forklarer han.

Risikoen for lokale skybrud og torden omfatter ikke Bornholm og den vestlige del af Jylland.

Til gengæld har DMI også udsendt en såkaldt DMI risiko om kraftig regn over Vest- og Sydvestjylland. Den udmelding gælder fra lørdag klokken 18 og frem til søndag formiddag.

– Det er mere silende regn i en længere periode, siger Henning Gisselø.

Definitionen af skybrud er, at der skal falde 15 millimeter regn eller mere på 30 minutter.

– Når vi får skybrud, fylder de ikke et særligt stort område, men der kan opstå mange af dem. Det er svært præcist at forudsige, hvor de kommer.

– Det betyder i virkeligheden, at det ikke er alle, der får skybrud, men vi kan ikke udelukke, at det kommer, siger vagtchefen.

Det er blandt andet på grund af lørdagens “ret rolige” vindforhold, at der kan forekomme skybrud flere steder, da bygerne vil bevæge sig langsomt.

Der er tale om kraftig regn, når der falder 24 millimeter regn eller mere i løbet af seks timer inden for et varslingsområde.

Ifølge DMI er der risiko for, at der lokalt kan falde mere end 30 millimeter regn over Vest- og Sydvestjylland fra lørdag klokken 18 og indtil søndag formiddag.

Herefter vil der fortsat være perioder med regn især over den sydlige del af Danmark, men dog med mindre intensitet.

To personer er sigtet for drabsforsøg efter skyderi på åben gade

To personer er nu anholdt, efter at en bilist og en cyklist fredag aften skød mod hinanden i Gentoftegade i Gentofte.

Det oplyser Nordsjællands Politi.

David Buch, der er vagtchef i politikredsen oplyser, at mændene er sigtet for drabsforsøg.

De to mænd, der er henholdsvis 31 og 40 år, fremstilles i grundlovsforhør i Retten i Helsingør lørdag klokken 12.

Politiet ønsker endnu ikke at oplyse, hvad der gik forud for skyderiet, eller hvad det mener, motivet bag skyderiet er.

Fredag aften oplyste politiet, at man havde anholdt en person. Her lød det, at politiet formodede, at der var tale om en gerningsmand.

Ingen kom til skade i skyderiet. I alt blev der ifølge politiet affyret mellem fem og seks skud.

Cyklisten skulle være stukket af fra gerningsstedet til fods, mens bilisten var kørt derfra. Det oplyste politiet til TV 2 fredag.

Tre meldes dræbt under natlige ukrainske droneangreb i Rusland

Tre personer er blevet dræbt i ukrainske droneangreb i den vestlige del af Rusland natten til lørdag.

Det oplyser flere russiske guvernører tidligt lørdag morgen.

I regionen Pensa mistede en kvinde livet, mens yderligere to personer blev såret, da et angreb ramte en virksomhed. Det skriver regionens guvernør, Oleg Melnitjenko, på beskedtjenesten Telegram.

Regionen ligger lidt over 600 kilometer sydøst for den russiske hovedstad, Moskva.

Også i regionen Rostov, der grænser op til Ukraine, har en mand mistet livet i et ukrainsk angreb, oplyser den fungerende guvernør i Rostov, Jurij Sljusar.

Manden var ifølge den fungerende guvernør vagt ved en industrigrund. Han blev dræbt, da en af bygningerne på grunden brød i brand under droneangrebet, lyder det.

I regionen Samara, der grænser op til Kasakhstan, meldes yderligere en mand omkommet i nat.

Ifølge regionens guvernør, Vjatjeslav Fedorisjtjev, brød mandens hus i brand, efter at vragdele fra en drone var faldet ned på huset.

Det russiske forsvarsministerium siger, at dets forsvarssystemer har skudt 112 ukrainske droner over russisk territorie ned i løbet af ni timer fra fredag aften til lørdag morgen.

I den ukrainske region Dnipropetrovska meldes der om tre sårede efter et natligt russisk droneangreb. Det skriver guvernøren, Serhij Lysak, på Telegram.

Han skriver desuden, at flere bygninger, hjem og biler er blevet ødelagt.

Russiske styrker har ifølge Rusland gjort fremskridt i Dnipropetrovska og har for nyligt indtaget yderligere to landsbyer i regionen.

Ukraine afviser, at der er russiske styrker i Dnipropetrovska-regionen.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, gav tirsdag Ruslands præsident, Vladimir Putin, ti dage til at indstille angreb i Ukraine.

Hvis ikke Rusland stopper sine angreb, vil USA indføre nye sanktioner mod landet, lød det. Konkret vil Trump presse den russiske økonomi med told og andre virkemidler.

Fredag sagde Putin, at Rusland håber på yderligere fredsforhandlinger med Ukraine, men at momentum i krigen i øjeblikket er i Ruslands favør. Det skrev nyhedsbureauet Reuters.

AFP

Fem minearbejdere er fanget i chilensk kobbermine på andet døgn

Mere end 100 mennesker er involveret i et forsøg på at nå frem til fem minearbejdere, der i mere end et døgn har været fanget i verdens største underjordiske kobbermine, El Teniente, i Chile.

Det oplyser Andres Music, der er direktør for minen, natten til lørdag dansk tid ifølge nyhedsbureauet AFP.

Kobberminen ligger omkring 100 kilometer syd for Chiles hovedstad, Santiago de Chile, i Andesbjergene.

Minearbejderne blev fanget i minen, efter at et jordskælv ramte området torsdag klokken 17.30 lokal tid – 23.30 dansk tid.

– Indtil videre har vi ikke været i stand til at etablere kontakt til dem. Tunnelerne er lukkede, de er styrtet sammen, siger Music.

På tidspunktet for jordskælvet befandt de fem minearbejdere sig 900 meter under jorden. Deres nøjagtige placering er sidenhen blevet fastslået med specialudstyr.

En person mistede livet som følge af sammenstyrtningerne i minen.

Det statsejede chilenske mineselskab Codelco oplyser tidligt lørdag morgen dansk tid, at redningshold indtil videre har arbejdet sig gennem 4 ud af de 20 meter, der adskiller minearbejderne fra redningsfolkene.

Maximo Pacheco, der er præsident for Codelco, har lovet, at mineselskabet vil gøre alt, hvad der er muligt for at redde de fem minearbejdere.

– Al vores erfaring, al vores viden, al vores energi og al vores styrke er dedikeret til denne sag og til at gennemføre den, sagde han på et pressemøde fredag ifølge AFP.

Minearbejdernes familier er desperate efter at få nyt om deres kære.

– De har ikke forklaret os noget. Ingen har henvendt sig til os for at tale med os, for at fortælle os, om min bror er okay eller ej, sagde en bror til en af minearbejderne til AFP fredag.

Chile er verdens største kobberproducent. Landet står for lige knap en fjerdedel af den globale produktion af det rødbrune metal.

Sidste år blev der udvundet 356.000 ton kobber i minen El Teniente. Det er næsten syv procent af Chiles samlede kobberproduktion.

Thomas Franks anfører vil videre efter ti år i Tottenham

Thomas Franks anfører i Tottenham, Son Heung-min, har i sinde at forlade klubben denne sommer.

Det sagde den sydkoreanske angriber på et pressemøde lørdag i Sydkoreas hovedstad, Seoul, ifølge Premier League-klubbens hjemmeside.

– Før vi indleder pressemødet, vil jeg gerne fortælle, at jeg har besluttet mig for at forlade klubben denne sommer, siger Son Heung-min.

Han kalder det den sværeste beslutning, han har skullet træffe i sin karriere.

Den 33-årige sydkoreaner har spillet i den engelske klub i et årti, og nu er det tid til forandring, siger han.

– Jeg har brug for et nyt miljø til at presse mig selv. Jeg har brug for lidt forandring. Ti år er lang tid.

– Jeg kom til det nordlige London som en knægt – 23 år gammel – en meget ung alder. Jeg forlader klubben som en voksen mand, en meget stolt mand, siger han.

Sons kontrakt med Tottenham udløber i 2026.

På pressemødet siger han ikke noget om, hvor han nu skal spille. Men britiske medier har ifølge Reuters omtalt det som en mulighed, at han skal til USA og spille for Los Angeles FC.

Son Heung-min har været på banen for Tottenham i 454 kampe og har leveret 173 mål.

I 2021/22-sæsonen blev han delt topscorer og vandt Den Gyldne Støvle i Premier League.

Thomas Frank, der kom til Tottenham i juni, kalder ham en legende.

– Personligt ville jeg have elsket at arbejde sammen med denne fantastiske person og spiller. Han er på alle måder en sand Spurs-legende, siger træneren på pressemødet i Seoul.

Helikopter involveret i flysammenstød i USA havde teknisk fejl

Der var afvigelser mellem højdemålerne på den helikopter, der i januar stødte sammen med et passagerfly i Washington D.C.

Det er denne uge kommet frem ved en række høringer afholdt af USA’s nationale organ for trafiksikkerhed (NTSB), skriver nyhedsbureauet Reuters natten til lørdag.

Ingen af de 64 personer om bord på flyet og tre personer i helikopteren overlevede sammenstødet.

NTSB rapporterede efter en undersøgelse af helikopterens flydata i februar om en overensstemmelse mellem højdemålerne.

Afvigelserne er siden blevet undersøgt nærmere. Blandt andet er der blevet foretaget test med tre af den samme type helikopter, som styrtede sammen med passagerflyet nær Ronald Reagan-lufthavnen i januar.

Det er tale om helikoptere af typen Sikorsky Black Hawk Lima.

Resultaterne af undersøgelsen, der blev offentliggjort i denne uge, viser, at helikopternes radarhøjdemåler og barometriske højdemåler ikke angiver samme flyvehøjde.

Efterforsker Marie Moler fortalte under høringerne, at højdemålerne viste en forskel på mellem 80 og 130 fod, hvilket svarer til mellem 24 og 40 meter, under flyvning.

Inden for et kontrolleret testmiljø er der tale om en forskel på mellem 6 og 17 meter.

– Når helikopterens rotorer drejede og fik helikopteren til at stige og skabe fremdrift, faldt højdemålernes værdier betydeligt og forblev lave under hele flyvningen, sagde Moler.

Lederen for NTSB, Jennifer Homendy, har omtalt afvigelserne som betydelige og vil have undersøgt sagen yderligere.

– Jeg er bekymret. Der er en mulighed for, at det, besætningen så, adskilte sig meget fra den reelle højde, sagde hun og tilføjede:

– En forskel på 100 fod (30 meter, red.) er betydelig i dette tilfælde.

Embedsmænd har under høringer fortalt, at helikoptere skal holde sig under 200 fod, når de flyver nær floden Potomac, hvor sammenstødet skete.

Reuters

Politiet beslaglægger bil i Aalborg efter biljagt gennem centrum

Nordjyllands Politi har sent fredag aften beslaglagt en bil efter en biljagt gennem centrum af Aalborg.

Det skriver politiet i et opslag på det sociale medie X.

I første omgang indledte politiet klokken 23.44 jagten på en sort Citroën C1 på Thorsgade, hvorfra manden bag rattet i meget høj fart kørte vestpå gennem midtbyen.

Undervejs kørte han flere gange over for rødt, skriver politiet.

Biljagten ophørte, da manden stoppede i en blindgyde på Vesterå.

– Føreren, som er en mand midt i tyverne, var formentlig påvirket af euforiserende stoffer.

– Der er tale om vanvidskørsel, og bilen er beslaglagt, skriver Nordjyllands Politi.

Politiet skriver afslutningsvist, at det gerne vil i kontakt med eventuelle vidner til hændelsen.

[ajax_load_more loading_style="infinite skype" &posts_per_page="10" offset="20" repeater="template_2" post_type="seneste-nyheder" button_label="Se flere"]