Seneste nyheder

I oktober sidste år blev det et klart nej fra socialminister Sophie Hæstorp Andersen (S) til en samlet oppositions ønske om at udvide en adoptionskulegravning.

Men efter at en sydkoreansk kommission onsdag har konkluderet, at den sydkoreanske regering har krænket adopteredes grundlæggende menneskerettigheder, forsøger oppositionen nu igen.

Det fremgår af en samlet pressemeddelelse fra alle partier i Folketinget uden for regeringen samt løsgængerne Jon Stephensen, Jeppe Søe og Mike Vila Fonseca.

Og denne gang er det ikke et ønske, men et krav. For oppositionen har samlet et indenrigspolitisk flertal på 88 mandater.

De kræver nu, at socialministeren udvider en undersøgelse af adoptionsområdet, så der kan placeres et ansvar hos danske myndigheder eller adoptionsbureauer, i sager hvor børn er kommet til Danmark mod deres biologiske forældres vilje.

Enhedslistens socialordfører, Victoria Velasquez, begrunder det genfremsatte krav med, at Danmark “eksplicit er nævnt” i rapporten fra Sydkorea.

– Det er virkelig alvorligt.

– Derfor mener vi, at Danmark skal tage ansvar. Vi kan ikke længere møde det her med stilhed eller tøven. Vi er nødt til at kulegrave området og sørge for at kigge på de danske myndigheders rolle og ansvar, siger Victoria Velasquez.

Der er i forvejen politisk vedtaget en uvildig undersøgelse af internationale adoptioner til Danmark fra 1964 til 2016.

Men den skal ikke placere et juridisk ansvar.

For det vil ikke give mening at åbne 23.000 adoptionssager, hvilket ville være nødvendigt for at kunne placere et ansvar, lød det fra socialministeren, da hun sagde nej i oktober sidste år.

Men denne gang har oppositionen altså et indenrigspolitisk flertal med sig til bordet.

Spørgsmål: Hvis ministeren ikke vil følge jeres krav, vil I så vælte hende?

– Det har vi ikke drøftet endnu. Så det vil jeg vende med de andre, hvad konsekvensen bliver, hvis ministeren ikke lever op til det, siger Victoria Velasquez.

I første omgang har den samlede opposition indkaldt ministeren til en forespørgselsdebat i Folketingssalen. Her vil oppositionen med sit flertal kunne vedtage et forslag om at udvide undersøgelse af internationale adoptioner.

I starten af 2024 kom en rapport fra Ankestyrelsen, der viste, at danske adoptionsbureauer i 1970’erne og 1980’erne var vidende om, at sydkoreanske samarbejdspartnere kunne ændre identiteten på spædbørn.

Men den undersøgelse kiggede ikke på danske myndigheders ansvar, som oppositionen nu ønsker.

Sveriges regering lancerer planer om at yde statslig støtte i form af lån til fire større atomreaktorer.

Lovforslaget er blevet offentliggjort på et pressemøde med den svenske minister for finansmarkeder, Niklas Wykman, torsdag.

Han siger, at det handler om “afgrænset støtte til 5000 megawatt tilsvarende fire storskalareaktorer”.

Og det bliver ikke gratis.

Det understregede ministeren tidligere på dagen i en debatartikel i Dagens Industri.

– En atomkraftudbygning svarende til fire storskalareaktorer indebærer flere hundrede milliarder kroner i investeringer, skriver han.

Ministeren mener, at det handler om at “fremtidssikre” Sverige.

Omkostningerne for fire til fem nye reaktorer er sat til mindst 400 milliarder svenske kroner. Det svarer til omkring 275 milliarder danske kroner.

– Omkostningen ved at bygge reaktorer kommer til at være stor, og det kommer til at tage tid, skriver Wykman i Dagens Industri.

– Men alternativet – ikke at lave de nødvendige investeringer i vores elsystem – risikerer at true både arbejdspladser og velstand samt sikkerhed og omstilling.

Selskaber, som er interesserede i at bygge ny kernekraft, kan komme med deres ansøgninger fra 1. august, siger Wykman ifølge SVT.

Han siger videre, at der i lovforslaget indgår en aftale om prissikring. Også en risikomekanisme skal indgå. Det vil indebære, at gevinster og risici deles mellem staten og virksomhederne.

Det finske energiselskab Fortum kom tidligere på ugen med et toårigt forstudie af forudsætningerne for atomkraft i Sverige og Finland.

Selskabet meddelte, at det fortsætter med planerne om muligvis at udbygge atomkraften i Sverige og Finland. Men det udtalte også, at der er brug for statslig hjælp.

TT

En 61-årig mand fra Roskilde sigtes af politiet for at have forvoldt tre personers død. Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi torsdag.

I et retsmøde mandag blev manden sigtet for at have dræbt en kvinde på 52 år den 16. marts. Desuden blev han sigtet for vold med døden til følge mod en 59-årig kvinde blot fem dage senere.

Han nægtede sig skyldig. Og efter et godt to timer langt retsmøde konkluderede dommeren, at der ikke var grundlag for varetægtsfængsling. Mistanken var altså ikke velunderbygget. I stedet blev anholdelsen opretholdt i tre døgn.

Siden har efterforskerne arbejdet videre med sagen, og resultatet er, at han nu også sigtes i forbindelse med en 58-årig mands død. Han blev fundet død i sit hjem den 16. februar.

Politiet har ændret sigtelsen, så den nu handler om “på ukendt vis at have dræbt tre personer”, udtaler vicepolitiinspektør Lars Krogsgaard i en pressemeddelelse fra politiet.

Sagen er meget usædvanlig, og i mandagens retsmøde oplyste senioranklager Andreas Dahl, at efterforskningen var på et helt indledende stadie.

Manden har en forhistorie i retssystemet.

I 2022 havde han bevæbnet sig med en økse, som han brugte, da han gennem flere dage truede flere personer og også begik hærværk rundt om i Roskilde.

I den efterfølgende straffesag i marts 2023 ønskede anklagemyndigheden, at han blev dømt til forvaring på grund af sin farlighed.

Men retten sagde nej. Han blev frifundet for et voldeligt overfald med øksen, og resultatet blev i stedet fængsel i ti måneder.

Ved mandagens retsmøde virkede manden meget snakkesalig. Han sagde blandt andet, at han ønskede at forsvare sig selv.

– Jeg er bare et ordensmenneske, sagde den 61-årige, da han lagde sine briller til rette på bordet foran sig.

Fra straffesagen for to år siden har det regionale medie sn.dk rapporteret fra mentalundersøgelsen, at han har oplyst ikke at have empati for andre mennesker.

Angiveligt skulle han også finde tilfredsstillelse i at straffe andre og se dem lide.

Ved mandagens retsmøde lød det om sigtelsen om den 52-årige kvindes død, at der muligvis kunne være tale om drab på begæring – altså medlidenhedsdrab. Hun døde mellem klokken 01 og 02 natten til 16. marts, fremgik det.

Om den 59-årige kvinde hed det, at hun blev slået, da hun om eftermiddagen lå værgeløs og hjælpeløs i en trappeopgang i Vestergade. Her var der ifølge politiets oprindelige sigtelse tale om vold med døden til følge.

En ulykke har ramt den populære egyptiske feriedestination Hurghada i det østlige Egypten, hvor en ubåd med turister er sunket.

Med sig havde den flere end 40 passagerer, og seks af dem er døde ifølge nyhedsbureauet AFP, der citerer lokale, statslige medier.

Tidligere har det russiske konsulat i Hurghada i et opslag på Facebook oplyst, at alle ubådens passagerer skulle være russere.

Det afviser Amr Hanafy, der er guvernør i området, ifølge BBC.

Ifølge Hanafy skulle fem egyptere have været om bord samt turister fra Indien, Norge og Sverige foruden russerne.

Guvernøren bekræfter dog, at alle de seks dræbte er russiske statsborgere.

Den russiske ambassade i Kairo siger til NBC, at man kun har kendskab til, at fire russere er døde, og at mange slap uskadte fra ulykken, der foregik omkring en kilometer fra kysten.

Ingen danskere er involveret i ulykken. Det skriver Udenrigsministeriet i et skriftligt svar til Ritzau.

Det er fortsat uklart, hvad der var årsagen til, at ubåden sank.

Ifølge BBC er 29 personer blevet reddet uskadte op. Herudover er ni kvæstet, hvoraf fire er i kritisk tilstand.

Ubåden ved navn “Sindbad” har igennem flere år transporteret turister rundt i Det Røde Hav.

Ifølge selskabet, der står for driften af ubåden, muliggør den ture på ned til 25 meters dybde.

Hurghada er kendt for de mange koralrev, der ligger inden for kort afstand af byen, og det er netop disse koralrev, som man kan komme tæt på med “Sindbad”.

Tilbage i november sank yachten “Sea Story” også ud for Hurghada, og det kostede 11 ombordværende livet.

En chauffør fra Flextrafik blev tidligt torsdag morgen overfaldet med kniv ved Roskilde Sygehus. Den 27-årige mand blev ramt i halsen, oplyser politiet.

Umiddelbart mener politiet, at der var tale om et forsøg på at dræbe chaufføren. Efter en times tid lykkedes det for betjente at anholde en mistænkt i sagen.

Vedkommende, der er 41 år, blev pågrebet efter at have knust en rude i Sankt Hans Gade.

I et grundlovsforhør blev han sigtet for drabsforsøg og fængslet frem til 22. april.

I eftersøgningen deltog flere hundepatruljer samt en helikopter fra Forsvaret. Også togdriften blev stoppet i forbindelse med politiets forsøg på at finde gerningsmanden.

Manden er af Midt- og Vestsjællands Politi beskrevet som en tilsyneladende psykisk uligevægtig mand.

Knivoverfaldet skete kort før klokken 04. Chaufføren skulle køre den 41-årige til sygehuset, men af ukendte årsager trak passageren en kniv.

Offeret meldes ved 11-tiden i kritisk – men stabil – tilstand.

Flextrafik er en del af den kollektive trafik. Brugere kan selv bestille ture.

Hos politiet har man besluttet at gennemføre en tryghedsskabende indsats i Roskilde efter den voldsomme hændelse, fremgår det af pressemeddelelsen.

Danmark bør bygge nye krigsskibe fremfor at opgradere de tre fejlramte fregatter af Iver Huitfeldt-klassen, som er Danmarks mest slagkraftige.

Det anbefaler den fungerende forsvarschef Michael Hyldgaard, som mener, at der skal nye skibe til for at løse opgaven som luftforsvarsfregatter ifølge DR Nyheders oplysninger.

Anbefalingen kommer som et led i udformningen af en langsigtet køreplan for søværnet. Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) har tidligere varslet, at en ny flådeplan skal falde på plads i løbet af foråret.

Søværnet har i over et år forsøgt at opklare og reparere den fejl, der opstod under en mission i Det Røde Hav i 2024.

Afgørende våbensystemer om bord på fregatten “Iver Huitfeldt” svigtede under en træfning med flere fjendtlige droner.

Sagen endte med, at den daværende forsvarschef Flemming Lentfer blev hjemsendt, og Hyldgaard blev fungerende forsvarschef.

Trods et intensivt teknisk opklarings- og reparationsarbejde, så er det fortsat ikke lykkedes at fjerne problemet.

– Til forligskredsens orientering arbejdes der fortsat på udbedring af fejlene, der blev konstateret under hændelsen om bord på fregatten “Iver Huitfeldt”, lyder det ifølge DR i en orientering, der blev sendt fra forsvarsministeren til Folketinget i denne uge.

Onsdag aften var partierne til et møde i Forsvarsministeriet, hvor de fik en orientering om de fejlramte fregatter.

Fejlene omfatter alle tre skibe af samme type, fordi deres våben- og styresystemer er stort set ens.

Fejlene har betydet, at Danmark i over et år nu ikke har kunnet bidrage til Natos stående flådestyrker, der straks er klar til kamp.

Andet halvår af 2024 varetager Danmark i stedet ledelsen af Natos stående flådestyrke om bord på et norsk skib.

Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) afviser at forholde sig til spørgsmål om børn af danske diplomater, der rammes af loven om arbejdspligt.

Ritzau har gentagne gange henvendt sig til ministeren for at få hendes kommentar i forhold til den pågældende gruppe af danskere.

Ane Halsboe-Jørgensen har tidligere udtalt, at hun vil undtage surrogatbørn og internationalt adopterede efter heftig kritik i samme sag.

Både beskæftigelsesordfører i Venstre Kim Valentin og politisk ordfører i Moderaterne Monika Rubin har kritiseret, at børn af danske udsendte diplomater underlægges arbejdspligten.

– Det kan ikke være rigtigt, at den danske stat udsender diplomater i tre til fire år, og så kan de ikke få børn, mens de er væk, sagde Monika Rubin.

Senest lyder det fra aftalepartierne Danmarksdemokraterne og Dansk Folkeparti, at de adopterede børn vil være undtaget inden juli.

Beskæftigelsesordfører i DF Nick Zimmermann har desuden oplyst, at der i regeringen er lagt op til en undersøgelse, der skal afdække de grupper, der berøres af den omstridte arbejdspligt.

Det har hverken været muligt at få bekræftet oplysningerne fra beskæftigelsesministeriet eller Ane Halsboe-Jørgensen.

Beskæftigelsesministeriet har tidligere i marts i et skriftligt svar til Ritzau sagt, at man “kigger ordningen efter i sømmene”.

Det står ubesvaret, om andre grupper skal undtages fra arbejdspligten.

Ministeren har i et andet skriftligt svar til Politiken sagt, at hun ikke umiddelbart har i sinde at undtage for eksempel udlandsdanskere.

Den nye dagligvarekæde Alma har torsdag morgen åbnet sin første butik på Frederiksberg i København.

Siden butikken på Sylows Allé slog dørene op, har der været rift om at handle ind.

– Siden klokken 11 har der været kø udenfor. Det er lidt uheldigt for kunderne, men selvfølgelig dejligt, at der er så meget opbakning, siger Alfred Josefsen, administrerende direktør i Alma, til Ritzau.

Han er tidligere direktør i Irma. Sammen med andre Irma-folk besluttede Alfred Josefsen sig for at danne Alma, da Irma lukkede.

Alma skal tiltrække nogle af de gamle Irma-fans med fokus på kvalitet. Målet er dog også at tiltrække flere yngre familier, som Irma havde svært ved at nå.

– Det skulle gerne blive sådan, at der også kommer til at færdes en hel del børn og barnevogne rundt omkring i butikken, siger Alfred Josefsen og tilføjer, at der for eksempel er skruet ned for sortimentet af slik og chokolade i Alma:

– Den type af produkter har vi bevidst valgt at nedprioritere. Jeg håber, at der vil være mange børnefamilier, som synes, at det vil være dejligt at være fri for at skulle igennem sådan et skrigeri med børnene i ulvetimen.

Alma kalder sig et madmarked, og 98 procent af sortimentet skal være fødevarer, skriver Børsen.

Irma åbnede første gang helt tilbage i 1886, og kæden blev overtaget af Coop i 1982. I 2023 besluttede Coop at lukke Irma.

Dengang lød begrundelsen fra Coop, at der ikke længere var et marked for Irma som selvstændig kæde, og at kunderne i stedet ønskede større udvalg af discount.

De sidste Irma-butikker lukkede i maj 2024. Lukningen førte til protester fra kunderne.

Alfred Josefsen mener slet ikke, at kunderne ønsker et større udvalg af discount – tværtimod. Der er brug for sund kvalitetsmad i en verden, hvor alt for mange fødevarer er ultraforarbejdet:

– Der er nogen, der skal råbe og sige stop, og at vi ikke skal den her vej, fordi det skaber altså en dårlig folkesundhed, siger Alfred Josefsen.

Den næste Alma forventes at åbne i Store Kongensgade i København til maj.

Almas butikker kommer til at ligge i København og i Nordsjælland.

Israels parlament, Knesset, har torsdag vedtaget en lov, der øger den politiske kontrol over udvælgelsen af dommere.

Tiltaget er en del af premierminister Benjamin Netanyahus forsøg på at få gennemført en retsreform, der i 2023 førte til meget store protester i Israel.

Også i forbindelse med denne lov – der beskrives som en vigtig del af reformen – har der været store protester.

Loven blev vedtaget med 67 stemmer for og en enkelt stemme imod.

Imens boykottede oppositionen afstemningen i Knesset, der har i alt 120 medlemmer.

Torsdagens lov vil fjerne to medlemmer af Israels advokatsamfund fra det udvalg på ni personer, der står for dommerudnævnelser i Israel. Det skriver Times of Israel.

De udskiftes med to politiske repræsentanter.

Ifølge det israelske medie træder loven først i kraft efter det næste parlamentsvalg.

Oppositionen og tusindvis af demonstranter har udtrykt sig stærkt kritisk om loven og ser den som et skridt i en mindre demokratisk retning for Israel.

Yair Lapid, som er leder af centrum-højrepartiet Yesh Atid, siger få minutter efter afstemningen på det sociale medie X, at han har klaget over afgørelsen til den israelske højesteret.

Det israelske medie Ynet har beskrevet den sammensætning, som udvalget får:

Med den nye lov vil udvalget fortsat bestå af blandt andre højesteretsformanden og to andre dommere, som udvælges af deres fagfæller.

Derudover er udvalgsmedlemmerne: justitsministeren, som er formand for udvalget, og en anden minister samt to medlemmer af Knesset – en fra oppositionen og regeringskoalitionen.

De nye medlemmer er advokater, som vælges af koalitionen og oppositionen.

Torsdagens lov vil også øge den politiske vetomagt over dommerudvælgelserne.

Justitsminister Yariv Levin siger, at tiltaget skal “genskabe balancen” mellem den lovgivende og den dømmende magt.

AFP

Den amerikanske præsident Donald Trumps seneste udtalelser om USA’s behov for at overtage Grønland falder ikke i god jord hos forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V).

Udtalelserne fra Trump er “langt ude” og “en skjult trussel”, siger Lund Poulsen til TV 2.

– Det er ikke rimeligt, at den amerikanske præsident kommer med den retorik, siger Lund Poulsen.

Trump udtalte natten til torsdag dansk tid, at USA vil gå så langt, som landet finder det nødvendigt for at få Grønland. Trump uddybede ikke, hvad han konkret mente med det.

– Jeg tror, at vi kommer til at gå så langt, som vi er nødt til at gå, (I think we’ll go as far as we have to go, red.), sagde han ifølge Reuters.

– Vi har brug for Grønland. Og verden har brug for, at vi får Grønland. Heriblandt Danmark. Danmark er nødt til at lade os få Grønland. (Denmark has to have us have Greenland, red.), tilføjede Trump.

Præsidenten har flere gange udtrykt et ønske om at overtage Grønland. Men nu er han gået for langt retorisk, mener Lund Poulsen altså.

– Jeg synes, man går alt for langt. Både i forhold til at blande sig internt i Grønland og ikke mindst mangel for respekt over for den grønlandske befolkning, siger han.

USA’s vicepræsident, J.D. Vance, og hans hustru, Usha Vance, rejser fredag til Grønland. Her skal de besøge militærbasen Pituffik Space Base, der tidligere hed Thulebasen.

Vance-parret vil her modtage en briefing om arktiske sikkerhedsspørgsmål og mødes med amerikanske soldater.

Trump blev onsdag under et interview med podcast-værten Vince Coglianese spurgt til, hvad Vances mission med besøget er.

– De skal lade dem vide, at vi har brug for Grønland for international sikkerhed og tryghed, lød Trumps svar.

Statsminister Mette Frederiksen (S) kaldte onsdag aften den vedvarende amerikanske interesse for Grønland for “en svær situation”.

– En situation, som vil bølge frem og tilbage – måske over lang tid, skrev hun blandt andet i et længere Facebook-opslag.

Efter dokumentaren “Den sorte svane” er konkursloven på vej til en opstramning.

Når skyldnere selv udpeger den advokat, der skal behandle konkursboet, er der risiko for, at kreditorernes interesser ikke kommer først.

Derfor anbefaler Konkursrådet en ændring af reglerne, oplyser Justitsministeriet i en pressemeddelelse torsdag.

I højere grad skal det være faste kuratorer, der er tilknyttet skifteretterne, som skal have opgaven.

Kun hvis skyldnerens egen advokat kan få opbakning fra de stemmeberettigede kreditorer, kan han eller hun fungere som kurator.

I “Den sorte svane”, som TV 2 bragte sidste år, blev det klart, hvordan den nuværende regel om såkaldt egenbegæring kan misbruges.

Virkningen kan være, at kurator er mest forhippet på at tjene sin klient, altså skyldnerens interesser. Hensynet til kreditorerne glider i baggrunden.

Sidste år viste tal fra Domstolsstyrelsen, at hver fjerde konkurs behandles med de omstridte egenbegæringer.

I perioden 2021 til 2023 er der gennemsnitligt sket 9242 årlige konkurser, hvoraf 2361 af dem er egenbegæringer.

– Vi er nødt til at gøre mere for at sikre, at der ikke bliver udpeget kuratorer, som ikke er deres hverv værdigt, udtaler justitsminister Peter Hummelgaard (S) i pressemeddelelsen.

Opstramningen vil foregå på flere måder.

Konkursrådet foreslår, at man skal være udelukket fra at blive udpeget som kurator, hvis man senere end to år før konkursen har haft en nær tilknytning til skyldneren eller skyldnerens nærtstående.

Man kan heller ikke få opgaven, hvis man har ydet rådgivning til skyldneren eller skyldnerens nærtstående senere end et år før konkursen.

27 personer har mistet livet i omfattende naturbrande, som raser i Sydkorea.

Det oplyser det sydkoreanske indenrigs- og sikkerhedsministerium torsdag ifølge nyhedsbureauet AFP.

Det er det højeste antal døde, siden skovmyndigheder begyndte deres opgørelser i 1987, skriver nyhedsbureauet.

Imens hærger en række brande fortsat, og tørre og blæsende forhold forværrer situationen.

Tidligere torsdag oplyste landets katastrofechef, at der også var tale om de hidtil største brande nogensinde.

Landets fungerende præsident, Han Duck-soo, har i denne uge kaldt brandene for de “værste nogensinde”. De har skabt “ødelæggelser uden fortilfælde”.

Militæret har ifølge nyhedsbureauet Reuters frigivet lagre af flybrændstof for at hjælpe med at holde brandslukningshelikoptere i luften for at slukke flammerne i de bjergrige områder i den sydøstlige del af landet.

Her har brandene nu raset i næsten en uge.

– Vi befinder os nationalt i en kritisk situation med mange tilskadekomne på grund af den hidtil usete spredning af skovbrande, sagde Han Duck-soo på et regeringsmøde ifølge Reuters.

Mere end 120 helikoptere er blevet indsat i tre regioner i kampen mod flammerne, oplyser myndighederne ifølge Reuters. Helikoptere er afgørende for slukningsarbejdet på grund af det bjergrige terræn.

En helikopterpilot mistede onsdag livet, da han styrtede ned, mens han forsøgte at bekæmpe en brand.

Ifølge det amerikanske nyhedsbureau AP er mere end 2000 “strukturer” blevet ødelagt i brandene.

Blandt disse er et 1300 år gammelt buddhistisk tempel, huse, fabrikker og biler er blevet ødelagt.

Ifølge Reuters er der tale om templet Gounsa, som er bygget i år 681.

Flere skoler er også blevet lukket ned på grund af flammerne, og myndighederne har set sig nødsaget til at flytte hundredvis af indsatte fra fængsler, der ligger i de berørte områder.

En rådgiver for den britiske finansmand Sanjay Shah er blevet dømt til at betale, hvad der svarer til 525 millioner kroner til de danske skattemyndigheder.

Det skriver DR torsdag.

Det er en domstol i Dubai, der har afsagt dom over selskabet Arig Risk Management og ejeren Christopher Chipperton samt en række andre.

Sagen er én ud af en lang række rundt om i verden, hvor de danske myndigheder forsøger at tilkæmpe sig de cirka 12 milliarder kroner, som uretmæssigt blev suget ud af den danske statskasse, da der blev udbetalt refusion for udbytteskat.

Hvornår dommen er afsagt, fremgår ikke af artiklen hos DR. Men Christopher Chippertons advokat oplyser til DR, at man er i færd med at anke dommen til en højere instans.

Sanjay Shah blev i december idømt fængsel i 12 år i en straffesag om det største bedrageri mod statskassen nogensinde.

Han har anket til Østre Landsret, og han har for nylig fået nej til sit ønske om at komme ud af cellen i Vestre Fængsel, mens han venter på, at landsretten får tid til sagen.

Som alternativ til cellen foreslog Shah, at han deponerede sit pas, var underlagt elektronisk overvågning og i øvrigt skulle melde sig jævnligt til myndighederne. Adressen kunne være et hotel i Nordhavn i København ganske tæt på landsrettens domicil.

Men landsretten har altså afvist forslaget.

I Dubai drejer den civile sag mod Sanjay Shahs rådgiver sig om, at rådgiveren skal have hjulpet Shah med at distribuere nogle af de penge, som Shah havde fået udbetalt fra Danmark.

De mange civile retssager har indtil nu givet en række sejre til de danske skattemyndigheder, men indsatsen er dyr. Udgifterne til blandt andet advokater løber op i mere end fire milliarder kroner.

Japan overvejer alle muligheder for effektivt at kunne håndtere konsekvenserne af en bebudet amerikansk told på importerede biler.

Alt er på bordet, siger den japanske premierminister, Shigeru Ishiba.

– Vi bliver nødt til at tænke på, hvad der bedst tjener Japans nationale interesser. Alle muligheder er på bordet, når det kommer til at finde den mest effektive respons, siger han torsdag morgen dansk tid.

USA’s præsident, Donald Trump, meldte sent onsdag aften, at der fra den 3. april vil blive lagt 25 procent told på udenlandske biler.

Japan er et af de lande, der eksporterer flest biler til USA. Samtidig har landet i nyere tid været en vigtig allieret for USA i Asien, mens Japan også har store investeringer i USA.

Premierminister Shigeru Ishiba sætter spørgsmålstegn ved, om tolden faktisk vil gavne USA.

– Japan er det land, der investerer mest i USA, så vi spekulerer på, om det giver mening for USA at have en ens told for alle lande. Den pointe er vi kommet med før, og det bliver vi ved med, siger han.

Premierministeren går ikke i detaljer om, hvilke tiltag der kan blive tale om.

Biler udgjorde over 28 procent af Japans samlede eksport til USA sidste år, og meldingen fra Trump har torsdag ført til store fald i japanske bilaktier.

Også Sydkorea, som ligesom Japan eksporterer mange biler til USA, overvejer mulige tiltag. Herunder finansiel støtte til bilproducenter.

Den varslede told ventes at føre til “betydelige vanskeligheder” for den sydkoreanske bilindustri, siger landets industriminister.

– Der er stigende global usikkerhed, men sydkoreanske bilproducenter kommer ikke til at kæmpe alene, siger industriminister Ahn Duk-geun.

Foruden finansiel støtte overvejer regeringen at hjælpe selskaberne med at investere og komme ind på nye markeder.

Japan er kendt for bilproducenter som Toyota, Honda og Nissan, mens blandt andet Kia og Hyundai hører hjemme i Sydkorea.

I Tyskland, som ligeledes er kendt for sin bilindustri, håber økonomiminister Robert Habeck på et stærkt fælles europæisk modsvar.

– Det, der tæller nu, er at få et håndfast svar fra EU på disse toldsatser, siger Habeck i en meddelelse.

– Det skal stå klart, at vi ikke lægger os ned, lyder det videre fra ministeren, som håber på en forhandlet løsning.

Reuters

Det er en velkendt holdning hos Moderaterne, men snart skal det altså være.

Hvis det alene står til regeringspartiet, skal de danske vælgere “hurtigst muligt” til folkeafstemning om EU-retsforbeholdet og euroen.

Det siger Stine Bosse, Moderaternes europaparlamentariker, til Altinget.

– Jeg opfatter hurtigst muligt som inden for to år. Det her haster virkelig meget, fordi det handler om både Danmarks sikkerhed og Danmarks økonomi. Det er store ting, der bevæger sig hurtigt. Det er derfor, vi skubber på for det fra nu af, siger Bosse til Altinget.

Det er ifølge Moderaterne vigtigere end nogensinde før den aktuelle verdenssituation taget i betragtning. Hun henviser blandt andet til “truslerne mod Europa”.

Moderaterne vil presse de øvrige regeringspartier via dialog og gode argumenter, siger Bosse til Ritzau.

– Vi er godt klar over, at sådan noget med at kræve og have ultimative ting og sager har man ikke i en samlingsregering. Men at sige hvor vi står og være tydelige i, hvorfor vi står, hvor vi gør, er det eneste ansvarlige, sådan som verden ser ud nu. Terrænet har ændret sig fuldstændigt, og vi kører efter de gamle tegninger, siger Bosse.

Da udenrigsminister og politisk leder Lars Løkke Rasmussen (M) lørdag holdt tale ved partiets årsmøde i København, fastslog han, at det fortsat er partiets mål at få afskaffet alle de danske EU-forbehold.

Problemet for Moderaterne er, at partiet står alene med den holdning blandt de tre regeringspartier, hvor Socialdemokratiet og Venstre er de andre.

Op til sidste års valg til EU-Parlamentet luftede Moderaterne tanken om en folkeafstemning om retsforbeholdet. Men statsminister Mette Frederiksen (S) sagde klart nej.

Blandt andet med begrundelsen af, at de danske vælgere i 2015 var i stemmeboksene, hvor et flertal stemte for at bevare forbeholdet.

Socialdemokratiets politiske ordfører, Christian Rabjerg Madsen, siger til Ritzau, at det er velkendt, at der er en “forskellighed” hos Socialdemokratiet og Moderaterne, når det kommer til EU-forbeholdene.

– Jeg er enig med Bosse i, at verden udvikler sig hurtigt, at vi lever i en usikker tid, og at der er behov for europæisk sammenhold. Men jeg har svært ved at se, hvordan forbeholdet i forhold til euroen står i vejen for, at Danmark kan bidrage til den europæiske samling, siger han.

Rabjerg Madsen tilføjer, at han mener, at både statsministeren og udenrigsministeren, altså Løkke, arbejder “benhårdt og med tydelig succes” i forhold til at samle Europa.

Heller ikke Venstre er med på idéen.

– Vi har ingen aktuelle planer om at sende hverken rets- eller euroforbeholdet til afstemning, skriver politisk ordfører Jan E. Jørgensen (V) i en sms til Ritzau.

Løkke blev i lørdags af DR spurgt ind til, om en folkeafstemning om EU-forbeholdene havde været diskuteret i regeringen for nylig.

– Jeg har ikke noget konkret forslag om, at vi skal have en folkeafstemning. Det tror jeg heller ikke, vi får. Det tror jeg heller ikke, man kan overbevise de to andre regeringspartier om, svarede Løkke.

Dermed er Bosse altså mere konkret end sin leder, når det kommer til, hvad Moderaterne gerne ser ske på området.

Retsforbeholdet betyder kort fortalt, at Danmark som udgangspunkt står uden for EU’s samarbejde om eksempelvis grænsekontrol, udlændingepolitik, civilret, strafferet og politi. Euro-forbeholdet betyder, at Danmark fortsat har kronen som valuta.

I 2022 stemte de danske vælgere ja til at afskaffe forsvarsforbeholdet. Bosse ønsker én samlet folkeafstemning om retsforbeholdet og euroen. Det kan ikke vente i fem år eller “noget i den stil”, mener hun.

Med inspiration fra Norge bør Danmark have en decideret sproglov.

Det foreslår De Konservative, der savner mere fokus på det danske sprog.

– I dag har vi en meget passiv tilgang til det danske sprog, hvor vi bare lader fremmedord vinde indpas, siger folketingsmedlem Mai Mercado, der præsenterer forslaget.

– Det er rigtig ærgerligt, for det danske sprog har både en kulturel og historisk værdi, som vi skal holde fast i. Derfor er det også på tide, at vi værner om vores sprog med en decideret sproglov.

Mai Mercado hæfter sig blandet andet ved den seneste opdatering af Den Danske Ordbog.

Her er et engelsk ord som “icebreaker” og et arabisk ord som “inshallah” blevet tilføjet.

– I dag optager man bare ord, der bliver brugt i et vist omfang, og man har derfor ikke en kritisk tilgang, lyder bekymringen fra Mai Mercado.

Derfor vil De Konservative blandt andet oprette et såkaldt sprogråd med “armslængde til politikerne”, der skal foreslå fordanskninger af fremmedord.

– Når vi på dansk siger downloade, så gør vi det, fordi vi er påvirket af det engelske sprog. Men i Norge har man taget et valg og kalder det at laste ned, når man downloader, siger Mercado.

Hun nævner det engelske ord “stealthing” som et eksempel, hvor hun savner, at et sprogråd foreslår en fordanskning.

Stealthing betyder, at en person bevidst fjerner et kondom under samleje, uden at den anden part opdager det eller giver samtykke til det.

Men der findes ikke en direkte dansk oversættelse af stealthing.

– Jeg kunne godt ønske mig, at når der er et nyt udtryk som eksempelvis stealthing, så var der nogen, der tog en beslutning om, hvad en dansk variant kunne være, og så kunne jeg vælge at bruge det.

– Hvor der i dag slet ikke er en dansk variant, og det betyder, at det engelske ord glider ind i det danske ordforråd. Det er ærgerligt, når vi lige så godt kunne finde på et dansk ord for det fænomen.

Mai Mercado foreslår, at et sprogråd eksempelvis kan høre under Dansk Sprognævn, der i dag fastsætter den danske retskrivning og hører under Kulturministeriet.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, er villig til at sænke toldsatser mod Kina for at lande en aftale med TikToks moderselskab, ByteDance, om at sælge appen.

Det sagde han onsdag aften i Det Hvide Hus, skriver nyhedsbureauet dpa.

ByteDance, der er grundlagt i Kina, har indtil 5. april til at finde en køber af TikTok. Ellers forbydes det sociale medie i USA.

– Måske vil jeg give dem en lille sænkning på toldsatser eller noget for at få det gjort, sagde han ifølge dpa.

I februar og tidligere i marts indførte Trump afgifter på 20 procent oven i den eksisterende told på al import fra Kina, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Den amerikanske lov om forbuddet mod TikTok skulle være trådt i kraft i januar. Appen nåede at gå i sort i januar, eftersom USA’s Højesteret iværksatte forbuddet.

Appen kom dog op at køre igen et par dage senere, da Trump blev indsat som præsident. Han forlængede fristen med 75 dage og har sagt, at han måske vil forlænge fristen igen.

Kongressen vedtog loven om et TikTok-forbud, fordi amerikanske myndigheder og politikere mener, at TikTok kan udgøre en sikkerhedsrisiko.

Hvis loven reelt ender med at træde i kraft, bliver det ikke i sig selv ulovligt for de amerikanske brugere at have TikTok på telefonen. Udbyderne står dog til at få store bøder, hvis nye brugere henter appen.

Selskaber, der udbyder appen – eksempelvis Apple og Google – vil heller ikke blive straffet for at stille appen til rådighed, lyder det i et dekret, som Trump har underskrevet.

Ifølge Reuters bruges TikTok af knap halvdelen af alle amerikanere.

Det er uvist, om det kinesiske it-investeringsselskab ByteDance overhovedet er interesseret i at sælge TikTok.

TikTok er ikke umiddelbart vendt tilbage på Reuters’ henvendelser.

Talsperson for den militante gruppe Hamas Abdel-Latif Al-Qanoua er blevet dræbt i et israelsk luftangreb i det nordlige Gaza.

Det melder Hamas-kontrollerede medier natten til torsdag dansk tid ifølge Reuters.

Ifølge tv-stationen al-Aqsa mistede Al-Qanoua livet, da hans telt blev ramt af et angreb i byen Jabalia.

I samme angreb blev syv andre såret, lyder det fra unavngivne læger.

Samtidig kostede et angreb mod Gaza By seks personer livet, mens en er blevet dræbt i Khan Younis, siger lægerne til Reuters.

Tidligere på ugen blev de to Hamas-ledere Ismail Barhoum og Salah al-Bardaweel ligeledes meldt dræbt i israelske angreb.

Både Bardaweel og Barhoum var medlemmer af Hamas’ politiske kontor – et organ, der træffer beslutninger for Hamas, og som plejede at tælle 20 medlemmer. I alt 11 er dog blevet dræbt siden slutningen af 2023, siger Hamas selv.

I sidste uge afbrød Israel en to måneder lang våbenhvile ved igen at udføre større angreb mod Gazastriben.

Ifølge Gazas Hamas-kontrollerede sundhedsministerium har mindst 830 personer mistet livet siden angrebene 18. marts. Over halvdelen af de dræbte meldes at være børn og kvinder.

Ifølge nyhedsbureauet AFP fortæller øjenvidner, at der onsdag for anden dag i træk var demonstrationer i Gaza By og i Beit Lahiya, hvor palæstinensere demonstrerede mod Hamas.

De ønsker, at krigen mod Israel skal slutte, lyder det.

Demonstranter havde bannere, hvorpå der stod “Hamas repræsenterer os ikke”, siger vidnerne.

– Vi vil ikke have Hamas, vi er trætte, sagde demonstranten Muayed Zahir, som deltog i demonstrationen i Gaza By.

Den 7. oktober 2023 angreb den militante palæstinensiske bevægelse Israel, hvorefter Israel angreb Hamas i Gaza.

Den administrerende direktør for Tesla, Elon Musk, mener, at amerikanske toldsatser på udenlandske biler kan komme til at påvirke den store elbilproducent.

Det skriver han på sit sociale medie, X.

– For at gøre det klart vil det her påvirke prisen på dele af Tesla-biler, der kommer fra andre lande. Omkostningseffekten er ikke ubetydelig, lyder det i opslaget.

Opslaget er et svar til en video, hvor den amerikanske præsident, Donald Trump, siger, at han vil indføre en told på 25 procent på alle biler, der produceres uden for USA.

Det gjorde han på et pressemøde i Det Hvide Hus onsdag aften. Her lød det ifølge Reuters fra Trump, at tolden kan være “neutral” eller “god” for Tesla.

– Den kan blive nettoneutral, eller den kan blive god. Han (Musk, red.) har en stor fabrik i Texas og en stor fabrik i Californien. Og enhver, der har fabrikker i USA – det bliver godt for dem, sagde Trump.

Trump sagde videre, at Musk ikke har talt med Trump sagen, fordi “han kan have en interessekonflikt”.

– Han har aldrig bedt mig om en tjeneste, sagde Trump om Musk under pressemødet.

Musk er seniorrådgiver for Trump og har tidligere bidraget med 290 millioner dollar for at få republikaneren tilbage i Det Hvide Hus. Det lykkedes Trump at blive genvalgt, og han indtog præsidentembedet 20. januar i år.

Musk står fortsat i spidsen for sine virksomheder, herunder SpaceX og Tesla, men han leder også det nyoprettede organ for regeringseffektivitet, Doge.

Tolden kan ifølge mediet Bloomberg News ramme bilimport til en værdi af 240 milliarder amerikanske dollar årligt, skriver MarketWire.

Især Mexico, der i 2024 eksporterede biler og autodele for 78 milliarder dollar til USA, vil blive ramt. Efter Mexico ligger Japan med 39,7 milliarder dollar årligt og Sydkorea 36,6 milliarder dollar. Derefter ligger Canada og Tyskland.

Tolden vil træde i kraft den 3. april klokken 05.01 dansk tid.

Som følge af udmeldingen fra Trump faldt de amerikanske bilproducenters aktier i eftermarkedet.

Ford gik ned med 0,8 procent, General Motors med 4,2 procent og Stellantis med 3,9 procent.

Forud for Trumps udmelding gik Tesla ned med 5,6 procent. Ifølge MarketWire skyldtes dykket en frygt for flere toldsatser fra Trump.

USA’s præsident, Donald Trump, mener ikke, at landets forsvarsminister, Pete Hegseth, var involveret i sag om en journalist, der blev tilføjet til en chatsamtale mellem topfolk i USA om et amerikansk angreb i Yemen.

Det siger Trump ifølge nyhedsbureauet AFP i Det Hvide Hus sent onsdag aften.

– Hegseth gør et godt stykke arbejde. Han havde intet med det her at gøre, siger Trump, da AFP spørger ham ind til sagen.

– Hvordan bringer I Hegseth ind i det her? Hør her, det er alt sammen en heksejagt, siger Trump.

Trump gentager desuden, at ingen klassificerede oplysninger blev lækket til chefredaktøren for magasinet The Atlantic, Jeffrey Goldberg, som var den journalist, der angiveligt blev tilføjet til chatten.

Tidligere onsdag har magasinet delt screenshots fra samtalen, hvori Hegseth delte detaljer, før bomberne faldt over den iranskstøttede houthibevægelse i Yemen.

Trump siger i Det Hvide Hus videre, at hans nationale sikkerhedsrådgiver, Mike Waltz, har “taget ansvar” for fejlen.

Samtalen fandt sted på den krypterede beskedtjeneste Signal.

Sagen bliver af AFP kaldt for “Signalgate” og har vakt røre i amerikansk politik.

Onsdag udformede demokratiske medlemmer af Repræsentanternes Hus en resolution, som skal tvinge Trump-administrationen til at udlevere dokumenter om sagen, viser dokumenter, som nyhedsbureauet Reuters har fået indsigt i.

Hvis resolutionen vedtages, kræves det, at Trump-administrationen udleverer en lang række dokumenter, chatbeskeder, noter fra møder og lister over telefonsamtaler.

Flere amerikanske politikere har kritiseret hændelsen, og demokrater mener, at medlemmer af Trumps nationale sikkerhedsteam bør fyres, skriver Reuters.

– Jeg tror, at det er Guds nåde, der gør, at vi ikke sørger over døde piloter lige nu, lød det fra demokraten Jim Himes fra Connecticut under en høring i Repræsentanternes Hus’ efterretningsudvalg onsdag.

Den republikanske senator Roger Wicker, der leder Pentagons tilsynsudvalg i Senatet, udtalte, at han støtter en uafhængig undersøgelse af sagen, og at beskederne i chatten virker så følsomme, “at jeg ville have ønsket, at de var klassificerede”.

Der er angiveligt flere problemer med sikkerheden i Trump-administrationen.

Tyske Der Spiegel skrev onsdag ifølge nyhedsbureauet AFP, at avisen har kunnet finde frem til telefonnumre, e-mailadresser og i nogle tilfælde kodeord tilhørende Mike Waltz, Pete Hegseth og chef for de amerikanske efterretningstjenester Tulsi Gabbard.

Det har de gjort via “kommercielle søgemaskiner og data, der er stjålet i hackerangreb og lagt ud på nettet”, skriver Der Spiegel.

Gabbards og Waltz’ numre var angiveligt knyttet til konti på beskedtjenesterne WhatsApp og Signal.