Seneste nyheder

USA’s nationale sikkerhedsrådgiver, Mike Waltz, og energiminister, Chris Wright, ventes alligevel at deltage i et amerikansk besøg i Grønland fredag.

Det skriver TV 2 på baggrund af oplysninger fra kilder. Det amerikanske medie CNN erfarer det samme.

Den amerikanske vicepræsident, J.D. Vance, og hans hustru, Usha Vance, deltager også i besøget i Grønland.

Her skal de besøge militærbasen Pituffik Space Base, der tidligere hed Thulebasen.

I weekenden meddelte Usha Vance, at hun ville rejse på et uofficielt besøg til Grønland sidst på ugen med en amerikansk delegation.

Senere meddelte Det Hvide Hus, at hun ville få følgeskab af Mike Waltz og Chris Wright.

I første omgang lød det, at rejsen var planlagt for at besøge historiske steder, lære om grønlandsk kulturarv og overvære Grønlands nationale hundeslædeløb.

J.D. Vance meddelte tirsdag, at han også ville deltage i besøget i Grønland, der ikke længere skulle omfatte hverken hundeslædeløb eller kulturarv, men udelukkende være et besøg på den amerikanske Pituffik-base.

Herefter spekulerede flere medier i, at Mike Waltz og Chris Wright ikke ville deltage i mødet alligevel. Den oplysning blev dog aldrig officielt bekræftet.

På militærbasen fredag vil der være en briefing om arktiske sikkerhedsspørgsmål og et møde med amerikanske soldater.

Det vides ikke, hvornår de ankommer til basen, og hvor længe de bliver.

Besøget er blevet kritiseret af både danske og grønlandske politikere.

Den fungerende regeringsleder i Grønland, Múte B. Egede, sagde i begyndelsen af ugen, at et besøg af den slags vidner om manglende respekt. Det sagde han til det grønlandske medie KNR.

Statsminister Mette Frederiksen (S) kaldte i tirsdags det kommende besøg for et “uacceptabelt pres”, som USA lægger på både Grønland og Danmark.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, har flere gange udtrykt et ønske om, at Grønland bliver en del af USA.

Onsdag blev han i en podcast spurgt til, hvad J.D. Vances mission er under besøget i Grønland.

– De skal lade dem vide, at vi har brug for Grønland for international sikkerhed og tryghed. Vi har brug for det, sagde Trump i podcasten.

Justitsminister Peter Hummelgaard (S) vil undersøge, om kriminelle familier kan sidestilles med bander. Det skriver Berlingske.

Hvis det står til ministeren, skal den såkaldte bandeparagraf kunne blive taget i brug mod medlemmer af kriminelle familier.

– Det er blandt andet dét, jeg har bedt Justitsministeriets dygtige embedsfolk sammen med politiet overveje – hvordan vi kan bruge flest mulige af de værktøjer, som vi bruger mod rocker- og bandegrupperinger, mod de multikriminelle familier, siger han til avisen.

Bandeparagraffen er en bestemmelse i straffelovens paragraf 81a.

Med den kan bandemedlemmers straffe for en række specifikke forbrydelser forhøjes til det dobbelte.

Peter Hummelgaard forventer, at regeringen kan præsentere konkrete initiativer mod kriminelle familier i løbet af 2025.

Over for Berlingske siger han desuden, at han støtter et forslag fra SF om, at kriminelle familier skal omfattes af bandelovgivningen.

SF’s forslag indebærer ligeledes, at man åbner for, at kriminelle familier skal sidestilles med bander. Det skal gøre, at myndigheder får de samme værktøjer over for kriminelle familier, som man i dag har over for bander.

Meldingen fra Peter Hummelgaard kommer efter, at Odenses borgmester Peter Rahbæk Juel (S) i sidste måned kom med et forslag til en handleplan mod kriminelle familier.

Et af punkterne her var, at kriminelle familier skal sidestilles med bander.

Derudover mener borgmesteren også, at bandeparagraffen skal kunne blive taget i brug, når det handler om kriminelle familier.

I foråret 2024 opgjorde politiet, at der bor ti kriminelle familier på Fyn.

TV 2 Fyn har tidligere skrevet, at otte kriminelle familier, har kostet Odense Kommune 226,8 millioner kroner siden 2009. Det svarer i gennemsnit til 15,1 millioner kroner om året.

– Det er ikke bare et opgør mellem nogle kriminelle, men noget, der kan få fatale konsekvenser for resten af byen, har Peter Rahbæk Juel tidligere sagt til TV 2 Fyn.

Handleplanen fra Odenses borgmester har fået opbakning fra Anders Winnerskjold (S), der er borgmester i Aarhus.

I oktober 2024 viste en opgørelse, at medlemmer af de fire mest kriminelle familier i Aarhus tilsammen var sigtet og mistænkt 4902 gange i forbindelse med lovovertrædelser. Det har Århus Stiftstidende tidligere skrevet.

Mere end 300 studerende i USA kan have fået deres visa annulleret under Trump-administrationen.

Det siger landets udenrigsminister, Marco Rubio, under en pressekonference i forbindelse med et besøg i Guyana, skriver Reuters.

Fratagelsen af visaene er en del af den nye amerikanske regerings hårde linje over for studerende, som deltager i såkaldt “anti-israel aktivisme” på universiteterne.

– Vi gør det hver dag, siger Rubio om fratagelsen af visaene ifølge Reuters og tilføjer:

– Hver gang jeg finder en af disse sindssyge, tager jeg deres visa.

Senest tirsdag blev Rumeysa Ozturk, en tyrkisk kandidatstuderende, anholdt i byen Somerville tæt på Boston i delstaten Massachusetts.

På en video-overvågning, som blandt andet CNN har bragt, kan man se, hvordan betjente klædt i civilt tøj og med maskerede ansigter anholdte Ozturk på gaden.

Ifølge Ozturks advokat, Masha Khanbabai, var hun på vej til Iftar-middag for at bryde sin Ramadan-faste med nogle venner, da den 30-årige kvinde blev lagt i håndjern af en gruppe på seks betjente.

Det er uklart, præcis hvad Ozturk er anklaget for.

Ifølge både AFP og Reuters har den kandidatstuderende skrevet et debatindlæg i en universitetsavis. Her havde hun krævet, at universitetet skulle anerkende et folkedrab mod palæstinenserne.

Under pressemødet i Guyana bekræfter Marco Rubio, at Ozturks visa er blevet annulleret.

Herefter sagde han, uden direkte at kommentere Ozturks sag, at hvis man kommer til USA, “ikke kun for at skrive debatindlæg, men for at deltage i bevægelser, der vandaliserer universiteter, chikanerer studerende og skaber ballade”, får man ikke et visum.

– Hvis du lyver for os, får et visa og kommer ind i USA, og du så med det visa deltager i den slags aktiviteter, så tager vi dit visa fra dig, siger Rubio ifølge AFP.

Han sagde ikke noget om, hvorvidt Ozturk har deltaget i de beskrevne aktiviteter.

Ozturk er ikke den eneste kendte sag med universitetsstuderende, der har fået frataget deres opholdsgrundlag efter Gaza-aktivisme.

Mahmoud Khalil, som ifølge AFP var en af lederne bag det anerkendte Columbia Universitets Gaza-demonstrationer, blev anholdt 8. marts.

Siden er en deportionssag startet mod ham trods hans permanente opholdstilladelse. Khalils sag var den første, der blev offentlig kendt, og er stadig igangværende.

Elise Stefanik er ikke længere kandidat til posten som USA’s nye FN-ambassadør.

Det skriver Reuters.

Stefanik blev ellers udpeget til posten af den amerikanske præsident, Donald Trump, kort efter han blev indsat som præsident i starten af året.

Årsagen, til at Stefanik er blevet trukket fra kandidaturet, er Republikanernes snævre flertal i Repræsentanternes Hus, som Stefanik er en del af.

Repræsentanternes Hus er en del af Kongressen, der er delt i to kamre. Her er Huset det ene og Senatet det andet.

– Når vi rykker fremad med vores “Amerika først”-dagsorden, så er det essentielt, at vi beholder alle republikanske pladser i Kongressen, skriver Trump i et opslag på sit sociale medie Truth Social.

Her kalder Trump ligeledes Stefanik “en af sine største allierede” og understreger, at han ikke vil risikere, at en anden politiker går efter hendes plads.

– Der er andre, der kan gøre et godt arbejde i de Forenede Nationer. Derfor vil Elise blive i Kongressen, siger han.

Trump tilføjer i opslaget, at han ser frem til den dag, hvor det vil være muligt for Stefanik at blive en del af hans administration engang i fremtiden.

Repræsentanternes Hus har 435 medlemmer, der vælges for to år ad gangen. Derfor har Republikanerne med 218 medlemmer lige præcis flertal i Huset.

Det næste valg skal afholdes i 2026.

Der er en sandsynlighed for, at Femern Bælt-forbindelsen ikke kommer til at stå klar i 2029, som ellers har været planen.

Det fremgår af Sund & Bælts årsrapport for 2024.

– Tidsplanen med at åbne ultimo 2029 er væsentligt udfordret, lyder det i årsrapporten.

Det er Sund & Bælt, der står for den danske side af byggeriet.

Femern Bælt-forbindelsen er en 18 kilometer lang undervandstunnel, der skal forbinde Rødbyhavn på Lolland i Danmark med øen Femern i Tyskland.

Årsagen til at tidsplanen er skredet, skyldes forsinkelser på det sidste af fire specialbyggede fartøjer, der skal stå for at nedsænke tunnelelementerne til byggepladsen.

Det første tunnelelement skulle være nedsænket i slutningen af 2024, men det vil først ske i år, lyder det i årsrapporten.

Tidsplanen vil blive revurderet, når det første tunnelelement er nedsænket.

Tunnelen skal bestå af en firesporet motorvej og en dobbeltsporet jernbane.

Der er dog også udfordringer med tidsplanen for jernbanedelen, oplyste transportminister Thomas Danielsen (V) til Ekstra Bladet i efteråret sidste år.

En eventuel forsinkelse skyldes problemer på den tyske side af byggeriet.

Folketingets transportordførere er blevet oplyst om, at en mulig forsinkelse kan vare op til fem år.

For nylig skrev Børsen på baggrund af en aktindsigt, at den tyske regering har foreslået at udskyde togtrafikken over Femern Bælt-forbindelsen.

Den anmodning har Transportministeriet dog afvist.

Samtidig understregede ministeriet vigtigheden af, at aftalen om Femern Bælt-forbindelsen blev overholdt.

Projektet om Femern Bælt-forbindelsen blev politisk besluttet af den danske og tyske regering i 2007.

Tunnelen skal afkorte rejsetiden fra Sjælland til Tyskland.

Togturen fra København til Hamburg vil blive afkortet med cirka 160 kilometer og omkring to timer, fremgår det af Transportministeriets hjemmeside.

Når USA’s vicepræsident, J.D. Vance, fredag besøger militærbasen Pituffik Space Base, håber udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M), at vicepræsidenten får “en god briefing”.

– For der er også brug for, at vidensniveauet vokser i den her sag, siger Lars Løkke torsdag eftermiddag efter et møde i Det Udenrigspolitiske Nævn.

Han nævner herefter et eksempel på, hvad han ser som en falsk fortælling i USA om Grønland.

– Vi kan ikke genkende billedet, som man fornemmer visse steder i det amerikanske politiske miljø, at Grønland er sådan et sted, der er fyldt med kinesiske investeringer. Mig bekendt er der nul.

– Så det er da kun godt, hvis folk tager ud, får briefinger og bliver klogere på, hvad der er op og ned, siger Lars Løkke.

Han påpeger også, at det planlagte amerikanske “charmebesøg i det grønlandske samfund” blev aflyst til fordel for besøget på den amerikanske militærbase.

– Det bliver man da nødt til helt analytisk at tage ned som et udtryk for, at der nok er en eller anden i USA, der har fanget, at det narrativ om, at der stod en grønlandsk befolkning med vidt åbne arme og havde voldsomme ambitioner om at blive amerikanere, er et falsk narrativ, siger Løkke.

J.D. Vance ledsager sin hustru, Usha Vance, til besøget på Pituffik Space Base, der tidligere hed Thulebasen.

Det vides ikke, hvornår de ankommer til basen, og hvor længe de bliver.

Men det står fast, at ingen danske eller grønlandske politikere står klar til at møde dem.

Det er helt naturligt, lyder det fra Lars Løkke.

– Fordi der er tale om en amerikansk vicepræsident, der skal besøge sin egen militære installation i Grønland. Det har for så vidt egentlig ikke noget med os at gøre, siger udenrigsministeren.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, gentog onsdag endnu en gang sit ønske om, at Grønland skal blive en del af USA.

Rusland er klar til at forsvare dets suverænitet i Arktis.

Det siger Ruslands præsident, Vladimir Putin, ifølge det statslige nyhedsbureau Tass, under en russisk konference om Arktis

– Rusland har aldrig truet nogen i Arktis, men er klar til at forsvare dets suverænitet, siger Putin ifølge mediet.

I samme ombæring gør Putin det klart, at Rusland både vil øge dets militære tilstedeværelse i regionen og dets flåde af isbrydere.

Ifølge Reuters mener den russiske præsident, at geopolitiske rivaliseringer intensiveres i Arktis.

– Det er klart, at Arktis’ rolle og betydning vokser for Rusland og for resten af verden. Desværre er den geopolitiske konkurrence og kampen for at få fodfæste i regionen også intensiveret, siger Putin ifølge Tass og tilføjer:

– Alle kender godt til USA’s planer om at gøre krav på Grønland

Putin understreger dog, at samarbejde i regionen er muligt, også mellem Moskva og vestlige stater.

USA’s præsident, Donald Trump, har senest onsdag gentaget sit ønske om, at Grønland skal blive amerikansk.

– Jeg hader at sige det, men vi bliver nødt til at have Grønland, sagde præsidenten ifølge nyhedsbureauet AFP under et interview med podcast-værten Vince Coglianese.

USA’s vicepræsident, J.D. Vance, og hans hustru, Usha Vance, rejser ligeledes fredag til Grønland.

Her skal de besøge militærbasen Pituffik Space Base, hvor Vance-parret vil modtage en briefing om arktiske sikkerhedsspørgsmål og mødes med amerikanske soldater.

Trump blev under interviewet med Coglianese spurgt til, hvad Vances mission med besøget er.

– De skal lade dem vide, at vi har brug for Grønland for international sikkerhed og tryghed, lød Trumps svar.

Både Grønland og Danmark har kritiseret besøget og gentagne gange afvist muligheden for, at Grønland bliver en del af USA.

To uger efter det grønlandske valg, der havde både dansk, grønlandsk og international bevågenhed, tyder det på, at der er en ny regering på plads.

Ifølge det grønlandske medie KNR er alle grønlandske partier på nær Naleraq med i en ny koalitionsaftale, der officielt bliver underskrevet fredag klokken 11 lokal tid – klokken 14 dansk tid.

Mediet skriver, at aftalen bliver underskrevet i kulturhuset Katuaq. Det oplyser unavngivne kilder ifølge KNR.

I alt fem partier blev valgt ind i Inatsisartut, Grønlands parlament, ved valget, hvor Demokraatit blev tredoblet og endte med ti mandater.

Herefter fulgte det selvstændighedsivrige Naleraq med otte mandater, regeringspartierne IA og Siumut med henholdsvis syv og fire mandater og endelig Atassut med to mandater.

For blot tre dage siden var Naleraq ude af regeringsforhandlingerne, da Demokraatit og det ivrige selvstændighedsparti ikke kunne blive enige.

Selv om de to partier godt kunne mødes på en række områder, var det spørgsmålet om Grønlands selvstændighed fra Danmark, som skilte de to partier ad.

KNR skriver, at de fire partier, der nu er klar til at gå i regering sammen, samlet har 75 procent af stemmerne og derfor et solidt flertal.

Formelt set falder regeringen først på plads, når den grønlandske regering, Naalakkersuisut, bliver godkendt i parlamentet.

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, vil have USA til at reagere på russiske angreb, der ifølge præsidenten har ødelagt ukrainsk energiinfrastruktur i byen Kherson.

Det siger Zelenskyj til pressen i Paris, hvor ledere fra Ukraine, de 27 EU-lande og repræsentanter fra Nato deltog.

– I dag (torsdag, red.) blev energiinfrastruktur i Kherson beskadiget af russisk artilleri. Jeg mener, at USA bør reagere med handling, siger Zelenskyj.

Rusland og Ukraine er ifølge USA blevet enige om at stoppe angreb på energiinfrastruktur og fartøjer i Sortehavet.

Der har dog været forskellige meldinger fra parterne om, hvornår den afgrænsede våbenhvile skulle træde i kraft.

– Al bevismateriale vil blive forberedt og overført til USA. Derefter venter vi på USA’s reaktion, da de har fortalt os, at de vil reagere på overtrædelser, siger Ukraines præsident.

Den regionale guvernør i Kherson, Oleksandr Prokudin, har torsdag ifølge Reuters fortalt, at arbejdet med at genoprette strømmen fortsætter efter den russiske beskydning.

Onsdag beskyldte Rusland ukrainerne for at bruge droner til at angribe energianlæg i Kursk og på den besatte Krim-halvø.

Det ukrainske militær afviste dog de beskyldninger.

– Det russiske militær fortsætter med at komme med grundløse beskyldninger mod Ukraine og forlænger krigen, lød det i en udtalelse fra Ukraines militær i en erklæring på beskedtjenesten Telegram.

Efter tidligere at have afvist at udvide en undersøgelse af adoptionsområdet, åbner socialminister Sophie Hæstorp Andersen (S) nu for muligheden.

Det gør hun, efter oppositionen torsdag har samlet et indenrigspolitisk flertal for en udvidet undersøgelse, der ikke blot er en historisk afdækning, men også en juridisk vurdering.

– Nu har jeg hørt ønsket fra oppositionspartierne om at udvide undersøgelsen, og så ser jeg frem til at få uddybet præcis, hvad det er, som de er enige om, og hvordan de ser for sig, at det skal finansieres, siger Sophie Hæstorp Andersen.

I efteråret 2023 besluttede Folketinget at afsætte 12,6 millioner kroner til en uvildig undersøgelse af internationale adoptioner til Danmark, efter området har været præget af tumult de seneste år.

Det viste sig dog ikke at være nok for en samlet opposition.

I oktober 2024 fremsatte oppositionen et ønske om, at undersøgelsen også skal kunne placere et ansvar hos danske myndigheder eller adoptionsbureauer i sager, hvor børn er kommet til Danmark mod deres biologiske forældres vilje.

Dengang afviste Sophie Hæstorp Andersen ønsket. For det ville ikke give mening at åbne 23.000 adoptionssager, hvilket ville være nødvendigt, for at kunne placere et ansvar, lød det.

Nu har en samlet opposition så genfremsat sit ønske, der denne gang er et krav. For modsat i oktober 2024 er det nu et indenrigspolitisk flertal på 88 mandater, der står bag kravet om en udvidelse af undersøgelsen.

Oppositionen har indkaldt ministeren til en forespørgselsdebat i Folketingssalen. Her vil oppositionen med sit flertal kunne vedtage et forslag om at udvide undersøgelsen.

At oppositionen igen forsøger at få undersøgelsen udvidet, sker på baggrund af, at en sydkoreansk kommission onsdag har konkluderet, at den sydkoreanske regering har krænket adopteredes grundlæggende menneskerettigheder.

– Det er virkelig alvorligt.

– Derfor mener vi, at Danmark skal tage ansvar. Vi kan ikke længere møde det her med stilhed eller tøven. Vi er nødt til at kulegrave området og sørge for at kigge på de danske myndigheders rolle og ansvar, sagde beskæftigelsesordfører Victoria Velasquez (EL) torsdag morgen.

Skal adoptionsundersøgelsen udvides, vil der dog skulle findes flere penge, og det vil tage længere tid, lyder det fra socialministeren, der vil have oppositionen til at redegøre for, hvordan det kan finansieres.

– En udvidelse af undersøgelsen vil selvfølgelig både kræve flere ressourcer, men hvis vi skal ned og gennemgå flere tusinde adoptionssager, så er det klart, at det også kommer til at tage betydeligt længere tid, end det, der har været lagt op til hidtil, hvor man har skullet tage stikprøver og sikre et repræsentativt udsnit af de adopteres sager blev afdækket.

– Så det er noget helt andet, vi taler om, siger Sophie Hæstorp Andersen.

En dommer ved Retten i Roskilde mener, at der er begrundet mistanke om, at en 61-årig mand har dræbt en mand og to kvinder i februar og marts i år.

Det skriver Ekstra Bladet.

Han er blevet fængslet i fire uger skriver anklagemyndigheden ved Midt- og Vestsjællands Politi på X.

I et retsmøde torsdag eftermiddag nægtede manden sig skyldig i de alvorlige sigtelser.

Dommeren oplyser ifølge Ekstra Bladet også, at der er risiko for, at den 61-årige påvirker efterforskningen, og at han begår ny kriminalitet.

Manden blev allerede mandag stillet for en dommer. Da handlede det om de to kvinders død.

Han var sigtet for at have forårsaget en 52-årig kvindes død natten til 16. marts og for at have dræbt en 59-årig kvinde 21. marts, da hun lå værgeløs i en trappeopgang.

Ved mandagens retsmøde valgte dommeren at opretholde anholdelsen i tre døgn, så politiet fik mulighed for at underbygge mistanken.

Men torsdag er han sigtet for at have dræbt begge kvinder, og endnu et offer er tilføjet.

Det drejer sig om en 58-årig mand, der ifølge politiet blev dræbt mellem 15. februar klokken 22 og formiddagen 16. februar.

Politikredsen har før torsdag ikke betegnet mandens død i februar som mistænkeligt.

Hvordan drabet skal være sket, fremgår ikke af sigtelsen.

Fire personer er blevet alvorligt kvæstet efter et knivstikkeri i Amsterdam centrum.

Det oplyser politiet i Amsterdam i et opslag på det sociale medie X.

En formodet gerningsmand er blevet anholdt med hjælp fra en borger.

Den mistænkte beskrives af vidner som en ung mand med kort, lyst hår, skriver nyhedsbureauet dpa.

Tidligere lød det, at fem personer var kommet til skade under knivstikkeriet. Den femte person er den mistænkte, skriver politiet på X.

Han bliver behandlet for sine skader.

Dermed er der fire ofre for knivstikkeriet.

På nuværende tidspunkt har politiet ikke flere oplysninger om deres tilstand.

Ifølge mediet De Telegraaf drejer det sig om to kvinder og to mænd.

Det er stadig uklart, hvad der præcis er sket, og hvad motivet måtte være.

– I øjeblikket er situationen stabil, siger en talsmand fra politiet i Amsterdam ved et pressemøde, skriver De Telegraaf.

Knivstikkeriet fandt sted omkring klokken 15.30 ved den centrale Dam-plads.

Omkring klokken 15.45 var der ifølge De Telegraaf flere ambulancer og betjente samt en redningshelikopter på gerningsstedet.

En lille del af pladsen, hvor knivstikkeriet fandt sted, er stadig afspærret, skriver politiet.

Politiet modtog først en anmeldelse om et røveri. De nøjagtige omstændigheder er i gang med at blive undersøgt.

Ifølge De Telegraaf afbrød Amsterdams borgmester, Femke Halsema, et rådsmøde, efter knivstikkeriet havde fundet sted.

Det danske kongepar skal sejle på Seinen og besøge den historiske katedral Notre Dame, når parret mandag til onsdag er i Frankrig på statsbesøg.

Det fremgår af det officielle program for statsbesøget, som er blevet offentliggjort på kongehusets hjemmeside torsdag.

Kongeparret bliver på statsbesøget ledsaget af 55 danske virksomheder samt fire ministre, der har fokus på europæisk modstandsdygtighed inden for forsvar, energi og sundhed.

Ministerholdet vil bestå af forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V), udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M), indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) og klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M).

Kong Frederik og dronning Mary bliver modtaget af den franske præsident, Emmanuel Macron, og præsidentfrue Brigitte Macron mandag eftermiddag.

Ankomsten bliver markeret ved en militær ceremoni.

Tirsdagens program står blandt andet på besøg på et gobelinvæveri.

Her skal parret se 16 gobeliner, der i 2018 blev bestilt til danske Koldinghus, og som under besøget skal nedklippes fra vævene.

Regeringen lancerer en innovationspulje på 300 millioner kroner til Ukraine.

Det siger udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) torsdag efter et møde i Det Udenrigspolitiske Nævn i Folketinget.

– Europa er nødt til at gøre mere, og det gælder også i Danmark.

– Vi er en af Ukraines største støtter. Som noget yderligere har vi rådført os om en særlig innovationspulje på 300 millioner kroner, siger han.

Innovationspuljen skal blandt andet have fokus på teknologiområder, som anvendes i forbindelse med elektronisk krigsførelse og droneområdet, hvor der er højt tempo på udviklingen.

Her har nyudviklede teknologiske løsninger en stor effekt på de ting, der foregår i kampsituationer.

– Der er ingen tvivl om, at Ukraine har et stort behov for at imødegå det massive pres, der opleves på fronten fra de russiske tropper, siger forsvarsminister Troels Lund Poulsen i en pressemeddelelse.

– Udviklingen af nye teknologiske løsninger på slagmarken er en af de måder, hvorpå ukrainerne kan balancere den russiske overmagt, hvilket midlerne til innovationspuljen vil være med til at understøtte, siger han.

De 300 millioner kroner bliver finansieret af midler fra Ukrainefonden.

Det amerikanske sundhedsministerium meddeler, at det vil skære omkring 10.000 fuldtidsstillinger og lukke halvdelen af sine regionale kontorer.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

De seneste nedskæringer samt 10.000 frivillige fratrædelser vil betyde, at antallet af ansatte i myndighederne skæres fra 82.000 til 62.000.

Omstillingen er en del af store ændringer under den nye sundhedsminister, Robert F. Kennedy Jr.

– Vi reducerer ikke blot den uhæmmede bureaukratiske vækst. Vi tilretter også på ny organisationen mod sin kernemission og vores nye prioriteter om at få vendt udviklingen i epidemien af kroniske sygdomme, siger Kennedy Jr.

Med nedskæringerne vil 3500 fuldtidsmedarbejdere blive skåret fra USA’s fødevare- og lægemiddelstyrelse, FDA, som hører under det amerikanske sundhedsministerium.

Det viser en oversigt på ministeriets hjemmeside.

Samtidig vil 2400 stillinger blive skåret fra USA’s Center for Sygdomsbekæmpelse og Forebyggelse, CDC, mens USA’s Nationale Institut for Sundhed, NIK, vil reducere deres medarbejderstab med 1200 ansatte.

Derudover vil 300 stillinger ryge fra USA’s center for Medicare og Medicaid, der er de offentlige sundhedsforsikringsordninger.

Trump har lagt op til store besparelser i det offentlige forbrug under sin nuværende præsidentperiode. Han har i den forbindelse oprettet Kontoret for Regerings Effektivitet, Doge, som rigmand og Tesla-stifter Elon Musk er blevet sat i spidsen for.

Da Trump tiltrådte i Det Hvide Hus i januar bestod den føderale arbejdsstyrke af omkring 2,3 millioner ansatte – men det tal er faldet under Doges arbejde med at finde besparelser.

Den første runde af massefyringer fokuserede på prøveansatte, som har begrænsede muligheder for at udfordre det, hvis de bliver opsagt. Mindst 24.000 blev ifølge Reuters afskediget under første runde.

Dronning Margrethes 85-års fødselsdag den 16. april bliver afholdt på Fredensborg Slot.

Det skriver kongehuset i en pressemeddelelse.

I forbindelse med vagtskiftet klokken 12 fremfører en mindre fødselsdagskoncert af Den Kongelige Livgardes Musikkorps i Indre Slotsgård.

– Dronning Margrethe, kongeparret og flere medlemmer af den kongelige familie vil overvære koncerten fra slottets hovedtrappe, skriver kongehuset i pressemeddelelsen.

Fra kl. 11.45 inviteres borgere til at tage opstilling i slotsgården ved hovedtrappen for at deltage i fejringen af dronning Margrethe, oplyser kongehuset.

Resten af fødselsdagen markeres privat på slottet, lyder det.

Der vil blandt andet være en fødselsdagsfrokost, hvor kongeparret er værter samt en middag om aftenen med familie, venner og repræsentanter fra hoffet.

Det er ikke tid til at ophæve sanktioner mod Rusland. Det er alle fremmødte lande på Ukraine-møde i Paris blevet enige om.

Det siger den franske præsident, Emmanuel Macron, på et pressemøde torsdag eftermiddag efter mødet med ledere fra EU og forsvarsalliancen Nato, skriver Reuters.

Koalitionen af lande mødtes i Paris med det formål at hjælpe Ukraine og spille en rolle i forbindelse med at opretholde en potentiel fredsaftale mellem Ukraine og Rusland.

Macron siger på det efterfølgende pressemøde, at der var bred enighed mellem landene om at fortsætte den militære og generelle støtte til Ukraine.

Den franske præsident, der var vært for torsdagens møde, har desuden bedt EU’s udenrigsministre om at komme med forslag til, hvordan man kan overvåge en mulig våbenhvile mellem Rusland og Ukraine.

Ministrene har fået en tidsgrænse på tre uger.

Macron vil inden for de kommende timer snakke med den amerikanske præsident, Donald Trump, efter mødet, siger Macron på pressemødet omkring klokken 14.30.

Han gentager, at Rusland trods forhandlinger med USA og Ukraine fortsætter med at angribe Ukraine.

I forbindelse med en mulig våbenhvileaftale er en stærk og veludrustet hær vigtig for Ukraine, lyder det videre fra Macron.

Derfor vil Frankrig og Storbritannien lede en indsats for mulige fredsbevarende styrker til Ukraine, siger Macron ifølge AFP.

Det har der dog ikke været enighed om blandt alle landene.

– Men vi har ikke brug for enighed for at gøre det, siger han på pressemødet og tilføjer, at en fransk-britisk delegation vil tage til Ukraine de kommende dage for at diskutere netop det.

Macron bliver spurgt, hvordan Frankrig vil hjælpe med at afslutte krigen i Ukraine.

– Ved at fokusere på sanktioner, svarer Macron.

Han er overbevist om, at hvis Rusland ikke formår at svare på den foreslåede 30-dages våbenhvile, vil USA “handle hensigtsmæssigt og som følge heraf”.

– USA har en række redskaber, lyder det videre fra Macron.

Anklagere kræver torsdag 18 måneders betinget fængsel til den franske skuespiller Gérard Dépardieu.

Dépardieu er anklaget for overgreb på to kvinder under optagelserne til filmen “Les volets verts” ( “De Grønne Skodder”), som havde premiere i 2022.

Overgrebene skal være sket i 2021.

Anklageren kræver også, at filmstjernen får en bøde på 20.000 euro – knap 150.000 kroner – samt at han skal betale erstatning til kvinderne.

De senere år har skuespilleren været udsat for et stigende antal anklager om seksuelle overgreb, men han har konsekvent nægtet sig skyldig.

Tirsdag forklarede han sig i retten.

Her indrømmede han at have rørt en kvindes hofter under optagelserne til en film.

Men han nægtede, at der var tale om et seksuelt overgreb.

– Jeg tog fat i hendes hofter, sagde Dépardieu og indrømmede for første gang fysisk kontakt med en af de kvinder, som har beskyldt ham for seksuelle overgreb.

Han sagde, at han ikke havde fortalt politiet om det, da han blev afhørt.

Der var dog ikke tale om et overgreb, fortalte Dépardieu i retten:

– Det var fredag, det var varmt, det var fugtigt. Jeg vejer 150 kilo, og jeg var i dårligt humør.

Han forklarede retten, at han efter en ophedet diskussion med kvinden om nogle valg på filmsettet, tog fat i hendes hofter, men kun for ikke at glide.

– Jeg er vulgær, uhøflig og taler grimt. Det vil jeg acceptere, men jeg rører ikke, sagde han i retten.

Den franske filmstjerne er blevet beskyldt for upassende adfærd af over 20 kvinder, men den nuværende sag er den første til at komme for retten.

Den franske skuespiller Charlotte Arnould var den første kvinde, der politianmeldte Dépardieu. Det gjorde hun i 2018 under anklager om voldtægt.

AFP

BBC-korrespondenten Mark Lowen er blevet udvist af Tyrkiet, da han vurderes at være en “trussel mod den offentlige orden”.

Det skriver BBC torsdag.

Lowen har været adskillige dage i Tyrkiet for at dække de fortsatte protester mod anholdelsen af Istanbuls borgmester, Ekrem Imamoglu, der tidligere på ugen blev udpeget som oppositionens præsidentkandidat.

Korrespondenten blev først anholdt onsdag i Istanbul. Han blev bragt væk fra sit hotel og tilbageholdt i 17 timer.

Torsdag morgen fik Lowen så en skriftlig meddelelse om, at han nu blev udvist.

Der har været meldinger om en lang række anholdelser under de store demonstrationer.

Over 1850 er blevet anholdt, skriver nyhedsbureauet AFP. Mindst 11 journalister er blandt dem.

Også oppositions-tv-kanalen Sozcu er under pres. Det statslige tyrkiske radio- og tv-råd (RTÜK) har torsdag meddelt et ti dage langt sendeforbud mod Sozcu. RTÜK beskylder kanalen for at opildne til “had og fjendtlighed” i forbindelse med dækningen af protester.

Torsdag er syv journalister blevet løsladt igen, oplyser ngo’er og en advokat til AFP.

Om torsdagens udvisning siger Mark Lowen ifølge BBC:

– At blive tilbageholdt og udvist fra landet, hvor jeg tidligere boede i fem år, og som jeg har så stor kærlighed til, har været ekstremt smertefuldt. Pressefrihed og upartisk journalistik er fundamentalt i ethvert demokrati.

Imamoglu er fra oppositionspartiet Det Republikanske Folkeparti (CHP). Han anses som Erdogans største politiske modstander.

Borgmesteren blev anholdt som en del af en større korruptionsundersøgelse i landet. En lang række andre mistænkte blev anholdt samme dag.

CHP mener, at anholdelsen af Imamoglu er politisk motiveret og udemokratisk.

Flere europæiske landes udenrigsministre har ligeledes kritiseret anholdelsen, herunder Danmarks udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen (M).

Imamoglu blev mandag officielt udnævnt som CHP’s præsidentkandidat frem mod valget, der senest skal afholdes i 2028.

I oktober sidste år blev det et klart nej fra socialminister Sophie Hæstorp Andersen (S) til en samlet oppositions ønske om at udvide en adoptionskulegravning.

Men efter at en sydkoreansk kommission onsdag har konkluderet, at den sydkoreanske regering har krænket adopteredes grundlæggende menneskerettigheder, forsøger oppositionen nu igen.

Det fremgår af en samlet pressemeddelelse fra alle partier i Folketinget uden for regeringen samt løsgængerne Jon Stephensen, Jeppe Søe og Mike Vila Fonseca.

Og denne gang er det ikke et ønske, men et krav. For oppositionen har samlet et indenrigspolitisk flertal på 88 mandater.

De kræver nu, at socialministeren udvider en undersøgelse af adoptionsområdet, så der kan placeres et ansvar hos danske myndigheder eller adoptionsbureauer, i sager hvor børn er kommet til Danmark mod deres biologiske forældres vilje.

Enhedslistens socialordfører, Victoria Velasquez, begrunder det genfremsatte krav med, at Danmark “eksplicit er nævnt” i rapporten fra Sydkorea.

– Det er virkelig alvorligt.

– Derfor mener vi, at Danmark skal tage ansvar. Vi kan ikke længere møde det her med stilhed eller tøven. Vi er nødt til at kulegrave området og sørge for at kigge på de danske myndigheders rolle og ansvar, siger Victoria Velasquez.

Der er i forvejen politisk vedtaget en uvildig undersøgelse af internationale adoptioner til Danmark fra 1964 til 2016.

Men den skal ikke placere et juridisk ansvar.

For det vil ikke give mening at åbne 23.000 adoptionssager, hvilket ville være nødvendigt for at kunne placere et ansvar, lød det fra socialministeren, da hun sagde nej i oktober sidste år.

Men denne gang har oppositionen altså et indenrigspolitisk flertal med sig til bordet.

Spørgsmål: Hvis ministeren ikke vil følge jeres krav, vil I så vælte hende?

– Det har vi ikke drøftet endnu. Så det vil jeg vende med de andre, hvad konsekvensen bliver, hvis ministeren ikke lever op til det, siger Victoria Velasquez.

I første omgang har den samlede opposition indkaldt ministeren til en forespørgselsdebat i Folketingssalen. Her vil oppositionen med sit flertal kunne vedtage et forslag om at udvide undersøgelse af internationale adoptioner.

I starten af 2024 kom en rapport fra Ankestyrelsen, der viste, at danske adoptionsbureauer i 1970’erne og 1980’erne var vidende om, at sydkoreanske samarbejdspartnere kunne ændre identiteten på spædbørn.

Men den undersøgelse kiggede ikke på danske myndigheders ansvar, som oppositionen nu ønsker.