Seneste nyheder

Folketingsmedlem Michael Aastrup Jensen (V), der er formand for Det Udenrigspolitiske Nævn, udtræder af Folketinget 30. juni.

Regeringen har nemlig udnævnt ham som ambassadør og Danmarks faste repræsentant til Europarådet i Strasbourg. Han tiltræder stillingen 1. august 2025, skriver Udenrigsministeriet i en pressemeddelelse.

Michael Aastrup Jensen har været folketingsmedlem siden 2005.

– En ære og et nyt kapitel i mit livslange arbejde for demokrati, frihed og menneskerettigheder, skriver Michael Aastrup Jensen på X.

Samme sted konstaterer Venstres formand, forsvarsminister Troels Lund Poulsen, at “Michael bliver en stor gevinst for Danmark”.

– Michael bliver den første politisk-udpegede ambassadør for Danmark. Jeg ved, at han er stolt af det, men jeg er også stolt af det, for i Venstre har vi i årevis kæmpet for, at vi i højere grad kunne bruge dygtige politikere i vores internationale diplomati, siger Troels Lund Poulsen i en pressemeddelelse fra Venstre.

Michael Aastrup Jensen erstattes i Folketinget af den tidligere landsholdsspiller i håndbold Erik Veje Rasmussen, oplyser Venstre. Erik Veje Rasmussen er i øjeblikket assistenttræner for håndboldherrerne i Bjerringbro-Silkeborg. Hans kontrakt udløber til sommer.

Veje indstillede sin aktive karriere i 1998 og er noteret for 233 landskampe. Han har blandt andet været cheftræner for den tyske storklub Flensburg-Handewitt.

Europarådet har hovedsæde i Strasbourg og har ikke noget med EU at gøre. Rådet har til formål at overvåge demokratiets og retsstatens tilstand og menneskerettighedernes vilkår i medlemslandene. Danmark har været medlem siden oprettelsen i 1949. Rådet består af 46 europæiske lande.

– Jeg er enormt glad og stolt over, at regeringen har betroet mig den vigtige opgave at repræsentere Danmark i Europarådet, hvor vi kæmper for blandt andet demokrati og menneskerettigheder, siger Michael Aastrup Jensen i en pressemeddelelse fra Udenrigsministeriet.

Det er ikke altid, at Michael Aastrup Jensen har været begejstret for Europarådet.

Eksempelvis løftede Europarådet i 2017 pegefingeren for de danske regler om partistøtte. Det var første gang, at det skete. Antikorruptionsenheden Greco havde siden 2010 bemærket den manglende åbenhed. Enhedslisten mente, at Danmark lå i selskab med lande som Albanien og Malta.

Dengang afviste Michael Aastrup Jensen pure kritikken

– Det er rigtigt, der er konkrete anbefalinger, som der er til alle lande. Det er så blevet Danmarks tur. Vi har fået præcis lige så mange anbefalinger som andre lande, fordi det er sådan, det fungerer, det skal være politisk korrekt, sagde han.

Røde Kors forventer omfattende ødelæggelser i Myanmar, efter at et kraftigt jordskælv fredag har ramt landet i Sydøstasien.

Det vurderer Peter Rothe Schultz, der er katastrofechef i Dansk Røde Kors.

– Vi hører, at situationen er ret kritisk. Jordskælvet har haft meget store konsekvenser i Myanmar. Bygninger er styrtet sammen, broer er kollapset, veje er ødelagt, og elnettet er påvirket, siger han til Ritzau.

Katastrofechefen understreger, at det stadig er svært at få det fulde billede af, hvad situationen er.

Blandt andet fordi en del områder er svære at komme frem til. Men han forventer, at jordskælvet kommer til at have store konsekvenser.

Røde Kors’ lokale kolleger i Myanmar er lige nu i gang med den akutte hjælp til de mennesker, der er ramt af rystelserne.

– Det er primært at redde folk ud af bygninger. Vi skal have folk væk fra områder, hvor der er risiko for, at andre bygninger styrter sammen, siger Peter Rothe Schultz.

– Vi yder førstehjælp, sikrer at folk har mad og vand og forsøger at få et bedre overblik over situationen for at få et bedre indblik i, hvilke behov der er, tilføjer han.

Katastrofechefen fortæller, at Røde Kors i Myanmar herefter begynder at kigge på, om der skal laves midlertidige boliger til de mennesker, der mangler tag over hovedet.

Jordskælvet havde sit epicenter tæt på Myanmars næststørste by, Mandalay, hvor der bor omkring 1,5 millioner mennesker. I både Thailand og Kina mærkede man rystelserne.

I Thailands hovedstad, Bangkok, er mindst 43 arbejdere fanget i en kollapset bygning.

USA’s Geologiske Undersøgelse (USGS) oplyser, at jordskælvet havde en beregnet størrelse på 7,7. USGS vurderer, at der er risiko for over 1000 døde.

Den vurdering deler den danske katastrofechef, da det er et jordskælv i den store skala.

– Det er et jordskælv, der har kunnet mærkes hele vejen i Bangkok, så det har haft nogle rigtig kraftige rystelser, siger Peter Rothe Schultz.

Tre unge er blevet varetægtsfængslet i København, efter at en 17-årig dreng i september blev slået ihjel under et slagsmål i Valby.

Det oplyser Københavns Politi på det sociale medie X.

Drengen blev stukket flere gange med kniv 8. september på et grønt område ved Kulbanevej. Politiet fik anmeldelse om et slagsmål lidt før klokken halv tre om natten.

I forbindelse med efterforskningen blev fem personer anholdt umiddelbart efter, men en dommer afviste at varetægtsfængsle dem, og senere er der sket påtaleopgivelse. De er altså renset.

Men i november kom et gennembrud i sagen. En dengang 18-årig blev sigtet og varetægtsfængslet.

Den nye udvikling består i, at der torsdag er sket varetægtsfængsling af yderligere tre unge. En dreng på 17 år og to unge mænd på 19 år.

Dommeren finder, at der er en begrundet mistanke om, at de tre begik farlig vold mod offeret. Fængslingen er sat til otte dage, oplyser Københavns Politi fredag.

Militærjuntaen i Myanmar, som er i borgerkrig, sender en opfordring til det internationale samfund om hjælp efter et kraftigt jordskælv.

Det siger en talsmand ifølge nyhedsbureauet AFP.

– Vi ønsker, at det internationale samfund yder humanitær hjælp så snart som muligt, siger talsmand Zaw Min Tun til AFP uden for et hospital i Myanmars hovedstad, Naypyidaw.

Skælvet ramte med en beregnet størrelse på 7,7 i det centrale Myanmar.

Nogle timer efter jordskælvet er der stadig uvished om tabstallene, men USA’s Geologiske Undersøgelse (USGS) skønner, at der er høj sandsynlighed for over 1000 døde.

Ifølge AFP er nødråbet fra Myanmar et muligt tegn på omfattende ødelæggelser. Det isolerede militærstyre beder sjældent om hjælp.

I seks regioner går Myanmar i kriseberedskab efter skælvet, fremgår det af en meddelelse. De værst ramte regioner er: Sagaing, Mandalay, Magway, Shan-delstaten, Naypyidaw og Bago.

Flere bygninger er kollapset, viser billeder på sociale medier. Billedernes ægthed er ikke blevet bekræftet.

Et stort hospital i Myanmars hovedstad beskrives som et område med mange kvæstede.

I en delvist kollapset moské i byen Taungnoo er der mindst tre døde, oplyser to øjenvidner til nyhedsbureauet Reuters.

– Vi var ved at bede, da det begyndte at ryste. Tre døde på stedet, siger et af øjenvidnerne.

Jordskælvet havde ifølge kort fra USGS sit epicenter tæt på Myanmars næststørste by, Mandalay, hvor der bor omkring 1,5 millioner mennesker.

Også Thailand er påvirket.

I Bangkok er der meldinger om, at mindst 43 arbejdere er fanget i en kollapset bygning, som var under opførelse.

Alt imens forholdet mellem Danmark og USA er mere end anstrengt på grund af situationen om Grønland, er lovforslaget om det dansk-amerikanske forsvarssamarbejde fredag blev fremsat.

Lovforslaget skal førstebehandles i Folketingssalen 11. april.

Aftalen blev indgået i slutningen af 2023. Det var altså inden, at Donald Trump igen blev USA’s præsident og efterfølgende flere gange har udtrykt, at USA ønsker at overtage Grønland.

USA er afgørende for Danmarks sikkerhed, mener regeringen. Aftalen giver USA mulighed for at udstationere soldater og opbevare militært materiel på dansk jord.

– Det er regeringens holdning, at Danmarks deltagelse i internationale samarbejdsaftaler og -programmer på forsvarsområdet er afgørende for Danmarks, Nordens og Europas sikkerhed og tryghed. USA er vores vigtigste allierede og en bærende del af Nato-alliancen, står der i lovforslaget.

Lovforslaget ser dagens lys på dagen, hvor USA’s vicepræsident, J.D. Vance, besøger Grønland. Det er et besøg, der har skabt stort postyr blandt de danske politikere. Helt til toppen af regeringen, hvor selv statsminister Mette Frederiksen (S) har været på banen.

Ifølge Trump er Grønland en nødvendighed for USA’s nationale sikkerhed.

Trump udtalte natten til torsdag dansk tid, at USA vil gå så langt, som landet finder det nødvendigt for at få Grønland, som er en del af rigsfællesskabet. Trump uddybede ikke, hvad han konkret mente med det.

Men forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) var ikke tilfreds med Trump. Udtalelserne fra Trump var “langt ude” og “en skjult trussel”, sagde Troels Lund Poulsen til TV 2 torsdag.

Altså USA, et Nato-land, kom med en ifølge Troels Lund Poulsen “skjult trussel” mod Danmark, et andet Nato-land. Desuden har Trump flere gange sået tvivl om USA’s opbakning til Nato.

Alligevel slås det i lovforslaget fast, at forsvarsaftalen er “en naturlig udvikling i Danmarks og USA’s langsigtede samarbejde på sikkerheds- og forsvarsområdet”.

Aftalen sender desuden “et klart signal om, at Danmark tager et endnu større ansvar for den europæiske sikkerhed”.

Troels Lund Poulsen har for nylig også slået fast, at lovforslaget som planlagt skal vedtages trods udfordringerne mellem USA og Danmark.

Aftalen er uopsigelig de første ti år. Herefter kan et af landene opsige aftalen med et års varsel. Aftalen gælder ikke Færøerne og Grønland.

Storfiskeren Henning Kjeldsen og seks andre frifundne mænd i den såkaldte kvotekongesag samt Kjeldsens fiskerivirksomhed, Gitte Henning Pelagic A/S, skal have erstatning.

Under sagen blev de dømt i byretten, inden de blev frifundet i landsretten, og det var en krænkelse af helt grundlæggende rettigheder, herunder menneskerettighederne, fastslår Retten i Holstebro fredag.

Retten har tilkendt selskabet en erstatning på syv millioner kroner, som skal dække udgifter til advokater. Det var selskabet, som betalte for de tiltaltes advokatbistand.

Derudover er mændene blevet ikendt et beløb på enten 30.000 eller 150.000 kroner som godtgørelse for den krænkelse, de har oplevet ved at blive dømt med urette.

Den uretfærdige dom faldt ved Retten i Holstebro i december 2021.

Her blev Henning Kjeldsen idømt en bøde på 54 millioner kroner i sagen. De øvrige mænd fik bøder i størrelsesordenen 0,5-4,6 millioner kroner, mens der fra fiskeriselskabet blev konfiskeret 64 millioner kroner.

Sagen drejede sig om fiskekvoter. Gennem et netværk af bekendte ejede Henning Kjeldsen flere fiskekvoter, end han måtte. I offentligheden blev han omtalt som “kvotekonge”.

– Det er ikke ulovligt. Hvordan fanden kan du blive dommer? Lød det fra Henning Kjeldsen til retsformanden, da dommen blev afsagt dengang.

Modsat var tonen i en udtalelse fra Bagmandspolitiets specialanklager Ane Kallmayer Bach efter dommen. Hun anså dommen som et signal om, at det er meget alvorligt at overtræde reglerne om kvotekoncentration.

– Vi er meget tilfredse. Vi fik stort set det, vi gik efter. Nu er det slået fast, at det er ulovligt at omgå kvotereglerne ved stråmandsvirksomhed

Men tiden skulle vise, at Henning Kjeldsens verbale udfald mod retsformanden ikke var helt forkert.

Muligvis var Kjeldsen og co.’s manøvrer i strid med bestemmelserne i en fiskerireguleringsbekendtgørelse og i fiskeriloven. Men ingen steder i loven stod der på det tidspunkt, at en overtrædelse af den lov var strafbar.

I en anden lov – straffeloven – lyder den allerførste paragraf: “Straf kan kun pålægges for et forhold, hvis strafbarhed er hjemlet ved lov”. Det kaldes af jurister for legalitetsprincippet og anses som helt grundlæggende i strafferetsplejen.

I bund og grund betyder det, at man ikke kan straffes for noget, hvis der ikke i nogen lov står, at man kan straffes, og hvad straffen kan være.

Og det var lige præcis tilfældet i kvotesagen.

Derfor frifandt Vestre Landsret i november 2022 både Kjeldsen, hans samarbejdspartnere og selskabet samt en tilknyttet revisor, der også var tiltalt.

Siden forlangte alle erstatning. Selskabet krævede at få betalt omkring 45 millioner kroner til advokatomkostninger, men måtte altså nøjes med syv millioner.

Et erstatningskrav fra revisorens selskab samt en række mindre erstatningskrav for diverse udgifter og andre påståede økonomiske tab fra Kjeldsen og de andre frifundne har retten også sagt nej til.

Både anklagemyndigheden og de erstatningssøgende har alle mulighed for at anke Retten i Holstebros dom til Vestre Landsret.

En ny rammeaftale mellem regionerne og de praktiserende læger skal gøre det muligt at diagnosticere hudkræft hurtigere.

Det skriver Danske Regioner og Praktiserende Lægers Organisation (PLO) i en pressemeddelelse.

Konkret giver aftalen praktiserende læger mulighed for at være med i et projekt, hvor de kan bruge et nyt digitalt system – Dermloop.

– Det er meget positivt, at vi nu har en aftale, der på den ene side gør, at borgerne får hurtige afklaring om deres situation, og som på den anden aflaster de praktiserende læger, fordi den nye app sikrer hurtig hjælp fra hudlægerne, siger Lars Gaardhøj, som er formand for Regionernes Lønning- og Takstnævn i pressemeddelelsen.

Lægen bruger appen til at tage et billede af patientens hudlæsioner, som efterfølgende bliver sendt til en vurdering hos en dermatolog.

Det skal forkorte ventetiden for patienten, som hurtigere kan få svar på, om en forandring i huden kræver behandling.

Det er ikke alle praktiserende læger, som med det samme får mulighed for at bruge det nye system.

Planen er, at det skal rulles gradvist ud, og at man løbende vil evaluere på de indsamlede data. Fra start er det cirka 20 procent af de praktiserende læger, som får mulighed for at bruge den nye metode.

Metoden skal ikke bruges til screening af risikopatienter. Men man får som patient en konkret vurdering i de tilfælde, hvor egen læge har mistanke om hudkræft.

Systemet giver samtidig også læger mulighed for at lære mere om, hvor man vurderer hudforandringer.

Forventningen er, at Dermloop kan medvirke til, at færre patienter henvises til en dermatolog unødvendigt, og at de patienter, som har behov for at blive undersøgt, hurtigere kan få en tid.

Ledigheden steg med 700 personer fra januar til februar, så ledigheden i februar var på 87.400 fuldtidsledige.

Det viser nye tal fra Danmarks Statistik.

Men ifølge Danmarks Statistik ændrer tallene ikke på, at ledighedsprocenten er på 2,9 procent. Det har den nu været 15 måneder i træk.

Dansk Erhvervs cheføkonom, Tore Stramer, kalder i en kommentar stigningen for “beskeden”.

– Den lave og stabile ledighed viser, at der fortsat er godt sug i arbejdsmarkedet. Beskæftigelsen stiger fortsat fornuftigt og betyder, at jobmulighederne er fornuftige for de personer, der bliver berørt af ledighed. Det skal vi naturligvis glæde os over, da en lav ledighed er godt for den enkelte og dansk økonomi, lyder det.

Danmarks Statistik skriver, at Nordsjælland, Bornholm og Vestjylland kan deles om at have landets laveste ledighedsprocent på 2,2 procent.

Byen København har landets højeste ledighedsprocent på 3,6 procent, lyder det.

Ledighedsprocenten i alle landsdele bortset fra byen København og i Nordjylland er uændret, lyder det fra Danmarks Statistik.

Ifølge Erik Bjørsted, som er cheføkonom hos Dansk Metal, betyder stigningen i ledighedsprocenten ikke, at der er blevet færre job – tværtimod.

– Beskæftigelsen er nemlig vokset betydeligt mere end arbejdsløsheden. Stigningen i arbejdsløsheden skyldes, at arbejdsstyrken er steget, og flere tilbyder deres arbejdskraft. Blandt andet har vi fået integreret flere indvandrere på arbejdsmarkedet, og det er positivt, lyder det i en kommentar.

Trods told fra USA forventer ingen af de to økonomer, at der kommer en større stigning i arbejdsløsheden i den nærmeste fremtid.

Men ifølge Tore Stramer vil der være en risiko for det, hvis en handelskrig mellem USA og EU eskalerer.

Et kraftigt jordskælv har ramt med en beregnet størrelse på 7,7 i det centrale Myanmar.

Det oplyser USA’s Geologiske Undersøgelse (USGS) fredag.

Flere andre lande – især Thailand – er også påvirket af skælvet.

I Thailands hovedstad, Bangkok, siger vidner til nyhedsbureauet Reuters, at der var langvarige rystelser.

Billeder fra byen viser en kollapset bygning, som tilsyneladende var under opførelse.

Mindst 43 arbejdere er fanget i bygningen, oplyser læger og politi ifølge nyhedsbureauet AFP.

– Da jeg ankom, hørte jeg mennesker, der råbte om hjælp, siger vicepolitichef Worapat Sukthaii i det lokale distrikt til AFP.

– Vi anslår, at hundredvis af mennesker er kvæstede, men vi er stadig ved at fastslå tabstallet.

Jordskælvet havde ifølge kort fra USGS sit epicenter tæt på Myanmars næststørste by, Mandalay, hvor der bor omkring 1,5 millioner mennesker. Også i Myanmar er bygninger kollapset, viser billeder på sociale medier.

Lokale myndigheder beskriver ifølge AFP et hospital i Myanmars hovedstad, Naypyidaw, som et område med mange sårede.

Journalister fra AFP beretter om ødelagte veje og tæt trafik til hospitalet. Tilskadekomne behandles ifølge de tilstedeværende journalister på gaden.

Skælvet havde en dybde på omkring ti kilometer. Der har også været rystelser i dele af det sydvestlige Kina.

USGS har udsendt en rød alarm med skøn over de mulige konsekvenser af jordskælvet og ser risiko for mange døde. Det vurderes, at der er høj sandsynlighed for over 1000 døde.

– Høje tabstal og massive skader er sandsynlige, og katastrofen er formentlig omfattende, skriver USGS.

Thailands premierminister, Paetongtarn Shinawatra, har indkaldt til hastemøde om skælvet, skriver AFP. Premierministeren meddeler videre, at Bangkok går i kriseberedskab som følge af jordskælvet. Der er dog modstridende meldinger om kriseberedskabet.

Hundredvis af mennesker strømmede ud på gaderne i hovedstaden, hvor det var tidlig eftermiddag fredag, da skælvet ramte. Vand skvulpede op af svømmebassiner.

Kort efter det første skælv i Myanmar, som står midt i en borgerkrig, ramte et efterskælv med en beregnet størrelse på 6,4. Også det havde epicenter tæt på Mandalay.

En unavngiven borger i Myanmars største by, Yangon, siger til CNN, at folk også her løb ud på gaderne.

– Vi mærkede skælvet i omkring et minut, og så løb vi ud af bygningen, siger personen.

– Vi så andre mennesker, der også løb ud af bygninger. Det var meget pludseligt og meget kraftigt.

Udenrigsministeriets Borgerservice opfordrer påvirkede danskere til at tilmelde sig danskerlisten og kontakte deres pårørende.

– Et voldsomt jordskælv har ramt blandt andet Thailand. Risiko for efterskælv. Kontakt dine pårørende og lad dem vide, om du er i god behold, skriver ministeriet på det sociale medie X.

USA’s vicepræsident, J.D. Vance, og hustruen, Usha Vance, lander i Grønland omkring klokken 16.30 dansk tid.

Det beretter TV 2.

De letter angiveligt fra USA fredag klokken 11.00 dansk tid. Parret rejser hjem senere fredag.

Besøget har vakt postyr, efter at USA’s præsident, Donald Trump, gentagne gange har udtalt, at USA ønsker at overtage Grønland, som er en del af rigsfællesskabet.

Parret skal besøge de amerikanske soldater på Pituffik Space Base, der tidligere blev kaldt Thulebasen, som er USA’s eneste militærbase i Grønland.

En række medier skriver, at den nationale sikkerhedsrådgiver, Mike Waltz, og energiminister Chris Wright også er med på turen. Dette er ikke bekræftet fra officiel hånd.

CNN skriver, at også den republikanske senator Mike Lee skal med. Han er en stor fortaler for Trumps planer om at få kontrol over Grønland.

Vance vil besøge Grønland for at “se, hvordan det står til med sikkerheden i Grønland”, har han udtalt tidligere på ugen.

Natten til fredag dansk tid har folketingsmedlem Rasmus Jarlov (K), der er formand for Folketingets forsvarsudvalg, været på CNN for at kommentere besøget. Jarlov understreger, at USA aldrig kommer til at overtage Grønland.

– Vi kommer ikke til at give Grønland fra os, uanset hvilken type pres der bliver lagt på os, siger Jarlov blandt andet til CNN.

Han tilføjer, at sagen ikke kun handler om Grønland, Danmark og USA. Det handler ifølge Jarlov også om “hele den vestlige alliance”. Ingen ønsker at være allieret med et land, som vil annektere et andet lands territorium, lyder det fra Jarlov.

Ifølge Trump er Grønland en nødvendighed for USA’s nationale sikkerhed samt i øvrigt verdens sikkerhed. Det budskab har Vance gentaget.

Vance har kritiseret Danmark for ikke at gøre det godt nok, når det kommer til sikkerheden i og omkring Grønland.

Trump udtalte natten til torsdag dansk tid, at USA vil gå så langt, som landet finder det nødvendigt for at få Grønland. Trump uddybede ikke, hvad han konkret mente med det.

– Jeg tror, at vi kommer til at gå så langt, som vi er nødt til at gå, (I think we’ll go as far as we have to go, red.), sagde han ifølge Reuters.

– Vi har brug for Grønland. Og verden har brug for, at vi får Grønland. Heriblandt Danmark. Danmark er nødt til at lade os få Grønland. (Denmark has to have us have Greenland, red.), tilføjede Trump.

Oprindeligt var det ikke planen, at J.D. Vance skulle besøge Grønland. Hustruen skulle afsted for at se et traditionsrigt hundeslædeløb og angiveligt lære mere om grønlandsk kultur.

Hun var ikke inviteret af det officielle Grønland, som kritiserede hendes planer. Det samme gjorde den danske regering. Efter kort tid blev det meldt ud, at J.D. Vance også skulle med, men planerne er efterfølgende blevet ændret, så besøget nu kun går til den amerikanske militærbase.

Istanbuls borgmester Ekrem Imamoglus advokat er blevet anholdt af tyrkiske myndigheder.

Der er tale om Mehmet Pehlivan, der forsvarede Imamoglu i den seneste efterforskning mod ham.

Imamoglu, der er medlem af landets største oppositionsparti, CHP, blev selv anholdt søndag og skal sidde fængslet, mens han afventer en retssag om korruption samt en terrorsag.

Han betragtes som præsident Recep Tayyip Erdogans største politiske rival.

Pehlivan bliver tilbageholdt “af opdigtede årsager”, skriver Turan Taskin Özer, der er medlem af Tyrkiets parlament for CHP, på det sociale medie X.

Imamoglu, der er blevet midlertidigt afskediget som følge af sagen, kræver en øjeblikkelig løsladelse af sin advokat.

– Som om kuppet mod demokratiet ikke var nok, kan de ikke holde ud, at ofrene for kuppet forsvarer sig selv, skriver Imamoglu på X.

I kølvandet på anholdelsen af Imamoglu udbrød der den 19. marts demonstrationer, som flere medier har beskrevet som de største siden 2013.

Indenrigsminister i Tyrkiet Ali Yerlikaya oplyser, at 1879 er blevet anholdt, siden demonstrationerne brød ud. 260 sidder fængslet og venter på at blive retsforfulgt.

USA’s udenrigsminister, Marco Rubio, har udtrykt sin bekymring for situationen i Tyrkiet over for landets udenrigsminister, Hakan Fidan.

Det siger han natten til fredag til journalister på et fly på vej til Washington D.C.

– Vi holder øje, vi har udtrykt vores bekymring, og vi bryder os ikke om at se den slags ustabilitet i ledelsen af et land – især ikke et, der er en så tæt allieret.

– Vi ser de samme nyheder, som alle andre gør. Vi er bestemt bekymrede over demonstrationerne og nogle af beretningerne derfra, lyder det fra Rubio.

Onsdag udpegede Istanbuls kommunalbestyrelse Nuri Aslan som fungerende borgmester. Han skal sidde på posten i resten af Imamoglus periode, mens retssagen mod ham står på.

Reuters

Det Amerikanske Agentur for Globale medier (USAGM) har droppet en beslutning om at trække støtten fra Radio Free Europe/Radio Liberty (RFE/RL).

Det oplyser RFE/RL torsdag ifølge nyhedsbureauet dpa.

Stephen Capus, chef for RFE/RL, siger, at det er et “opløftende tegn” på, at driften dermed kan fortsætte.

– Det her er et opløftende tegn på, at RFE/RL’s aktiviteter kan fortsætte, som det var Kongressens hensigt, lyder det ifølge AFP i en udtalelse.

Den amerikanskfinansierede radiostation har base i Tjekkiets hovedstad, Prag.

Den har ved en domstol i Washington D.C. i USA anlagt sag mod sit moderselskab.

Her har radiostationen argumenteret for, at nedskæringer – som blev besluttet af USA’s præsident, Donald Trump – var lovstridige, fordi Kongressen allerede havde fordelt de pågældende midler.

Trump havde beordret massive nedskæringer i USAGM, som fører tilsyn med alle landets statsfinansierede radio- og tv-programmer i udlandet, ud over dem der drives af USA’s militær.

En føderal dommer har efter dette nedlagt et midlertidigt forbud mod nedskæringerne i støtten til RFE/RL.

En del af tvisten har været de 77 millioner dollar – omkring 532 millioner kroner – som skulle have dækket resten af året.

Det står ifølge dpa ikke klart, hvorvidt RFE/RL som følge af meldingen fra USAGM vil droppe retssagen eller fortsat gå efter at få en endelig afgørelse.

RFE og RL var oprindeligt to forskellige radiostationer, der i 1976 blev slået sammen.

Radio Free Europe blev etableret i 1950. Under Den Kolde Krig sendte den ucensurerede nyheder ind over Østblokken på lokale sprog.

I 1953 kom Radio Liberty og sendte nyheder ind over Sovjetunionen.

RFE/RL’s udsendelser når i dag folk i 23 lande, heriblandt i Rusland, Ukraine og Iran.

I 2024 erklærede Rusland RFE/RL for “en uønsket organisation”, hvilket medførte begrænsninger for stationens arbejde i Rusland.

Ruslands præsident, Vladimir Putin, foreslår, at Ukraine kan få en form for midlertidig administration.

Det kan ifølge Putin gøre det muligt at afholde valg i landet, ligesom “nøgleaftaler” kan blive underskrevet for at nå frem til en løsning på krigen med Rusland.

Det siger han ifølge flere russiske nyhedsbureauer natten til fredag dansk tid.

Putin udtalte sig om sagen under et besøg i Murmansk, som ligger i det nordvestlige Rusland. Her talte han ved havnen med flere sømænd.

– I princippet kunne der selvfølgelig indsættes en midlertidig administration i Ukraine i regi af FN, USA, europæiske lande og vores partnere, sagde han under samtalen.

Hans udtalelser kommer, samtidig med at USA forsøger at få afsluttet krigen ved at holde separate møder med både Rusland og Ukraine.

– Det ville være for at afholde demokratiske valg og få en dygtig regering, der har folkets tillid, til magten, og derefter for at indlede samtaler med dem om en fredsaftale.

Fra Putin lyder det videre, at han tror, at USA’s præsident, Donald Trump, oprigtigt ønsker fred.

Ruslands invasion af Ukraine i februar 2022 har dræbt og såret hundredtusindvis af mennesker, ødelagt flere byer og prikket til store spændinger mellem Rusland og Vesten.

Ifølge Reuters lader Putins forslag om en ny og midlertidig administration i Ukraine til at være beslægtet med en kritik, Putin flere gange tidligere har luftet.

Han mener således ikke, at de ukrainske myndigheder er en legitim forhandlingspartner, fordi der skulle have været nyt præsidentvalg i Ukraine i marts eller april 2024.

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj blev valgt til Ukraines præsident i 2019 for en periode på fem år.

Præsidentvalget er dog blevet udskudt på grund af undtagelsestilstanden, der har været i kraft siden Ruslands angreb i 2022.

Putin har sagt, at Zelenskyj derfor ikke sidder på et folkeligt mandat.

Ukraine har ikke umiddelbart kommenteret Putins udtalelser.

En talsperson for Det Hvide Hus’ nationale sikkerhedsråd er blevet adspurgt direkte til Putins udtalelser.

Fra talspersonen lyder det, at ledelsen af Ukraine bestemmes af landets forfatning og befolkning.

Reuters

Danske virksomheders eksport til lande omkring Rusland er steget, siden krigen i Ukraine begyndte i 2022.

Særligt varer, der er underlagt sanktioner, bliver der i dag solgt mange flere af, viser en analyse fra tænketanken Kraka ifølge dagbladet Politiken.

Det er opsigtsvækkende, mener Ulrik Beck, cheføkonom i Kraka.

– Der kan være gode grunde til, at eksporten til Ruslands nabolande er steget, men det er virkelig påfaldende, at eksporten af lige netop sanktionspålagte varer er vokset så meget, siger han til Politiken.

Det er blandt andet radioer og udstyr til radarer, som virksomheder i Danmark ikke må sælge til Rusland. Det skyldes de sanktioner, som EU-landene er blevet enige om at indføre over for Rusland, efter at landet invaderede Ukraine.

Før sanktionerne udgjorde den slags varer mellem en og to procent af den danske eksport til fem lande omkring Rusland – Armenien, Georgien, Kasakhstan, Tadsjikistan og Tyrkiet – skriver Politiken.

Nu udgør de mellem 9 og 21 procent.

Det er i sig selv ikke ulovligt at sælge de sanktionspålagte varer til Rusland nabolande.

Men det er ulovligt, hvis varerne efterfølgende skal sælges videre til Rusland.

Risikoen for at varerne ender i Rusland, skal man som dansk eksportør være særligt opmærksom på, skriver Erhvervsstyrelsen på sin hjemmeside.

Styrelsen beskriver også, at der er udvalgte lande, hvor risikoen for omdirigering er højere end andre.

Det gælder ikke mindst for de lande, der samarbejder med Rusland igennem Den Eurasiske Økonomiske Union, skriver Erhvervsstyrelsen.

Den er blandt andet Armenien og Kasakhstan medlemmer af.

Danske virksomheder bør også udvise ekstra omhu, når de eksporterer til lande, der er geografisk tæt på Rusland, eller som historisk har haft et tæt samarbejde med landet, lyder anbefalingen videre.

Til Politiken oplyser Erhvervsstyrelsen, at den mellem 1. februar 2022 og 7. marts 2025 har afsluttet 161 sager om potentielle overtrædelser af sanktionerne mod Rusland.

Ud af dem er ni sager blevet meldt til politiet.

USA’s justitsminister, Pam Bondi, mener, at mange af de dommere, der den seneste tid har dømt imod præsident Donald Trumps handlinger og politiske planer, ikke evner at være upartiske og bør blive fjernet fra deres poster.

Det siger hun i et interview i Fox News-programmet “The Ingraham Angle”.

– Mange dommere bør blive fjernet, siger hun.

– De her dommere er tydeligvis ikke i stand til at være upartiske. De kan ikke være objektive.

Justitsministerens udtalelser kommer, mens der er voksende spændinger mellem Det Hvide Hus og USA’s føderale dømmende magt.

De føderale dommere udnævnes under den amerikanske forfatning på livstid for at sikre deres uafhængighed. De har som samlet organ til formål at efterse den udøvende magts ageren.

– De er distriktsdommere, som prøver at kontrollere hele vores land – hele vores land – og de forsøger at obstruere Donald Trumps agenda, siger Pam Bondi.

Hun nævner i interviewet tre dommere, som alle har vedtaget midlertidige blokeringer af politik fra Trumps administration – Ana Reyes, James Boasberg og Beryl Howell.

James Boasberg beordrede en midlertidig blokering af administrationens brug den 227 år gamle lov Alien Enemies Act.

Trump tog loven, der historisk er blevet brugt i krigstid, i brug for at kunne gennemføre omstridte udvisninger af flere end 200 venezuelanere til El Salvador.

Ifølge Pam Bondi bør James Boasberg ikke være del af nogen sager, der handler om Trumps administration.

Trump har selv sagt, at der bør være en rigsretssag mod Boasberg.

Det udløste en sjælden irettesættelse fra præsidenten for den amerikanske højesteret, John Roberts.

– I over to årtier er det blevet fastslået, at rigsretssager ikke er en hensigtsmæssig respons på uenigheder angående en juridisk beslutning, lød det.

Det er formålet med den normale ankeproces, siger han.

Ifølge den amerikanske forfatning kan forræderi, bestikkelse eller andre markante forbrydelser være grundlag for en rigsretssag.

For at fjerne en dommer, skal først Repræsentanternes Hus stemme for, hvorefter en afstemning i Senatet skal resultere i mindst to tredjedeles flertal for.

Reuters

En dommer i USA har fastslået, at præsident Donald Trumps administration skal “bevare” beskeder sendt på beskedtjenesten Signal mellem 11. marts og 15 marts.

Det er sket på et retsmøde torsdag, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Mandag skrev mediet The Atlantic, at mediets chefredaktør, Jeffrey Goldberg, ved en fejl var blevet tilføjet til en chatgruppe på den krypterede beskedtjeneste Signal.

I gruppechatten drøftede topfolk fra Trumps administration et forestående angreb i Yemen.

13. marts blev Goldberg inviteret til chatgruppen, og to dage efter fandt angrebet i Yemen sted.

Organisationen American Oversight har efterfølgende sagsøgt de af regeringens agenturer, som var involveret i hændelsen.

Organisationen mener nemlig, at administrationens brug af Signal, hvor det er muligt at lave automatiske sletninger af beskeder efter at vist tidsrum, overtræder amerikansk lovgivning om såkaldt “record-keeping”. Det kan oversættes til journalføring.

Ifølge det amerikanske medie CNN varede torsdagens retsmøde 20 minutter – og her lød det fra dommer James Boasberg, at administrationen skal “bevare” beskederne. Mandag skal den desuden indgive en statusrapport.

I rapporten skal administrationen og dens embedsmænd redegøre for, hvilken indsats man har gjort for at bevare beskederne.

Tidligere har en advokat for Trump-administrationen sagt, at regeringens agenturer allerede arbejder på at fastslå, hvilke beskeder der stadig eksisterer fra chatten, så de kan blive bevaret.

I gruppen identificerede Goldberg konti, som tydede på at være knyttet til folk i den øverste del af hierarkiet i Trump-administrationen.

Heriblandt var vicepræsident J.D. Vance, udenrigsminister Marco Rubio, forsvarsminister Pete Hegseth og flere andre på tunge poster samt en række embedsmænd fra det nationale sikkerhedsråd.

Gruppechatten og lækket af oplysninger om angrebet i Yemen har udløst bred kritik af administrationens behandling af følsomme oplysninger og efterretninger.

Retssagen, der torsdag var retsmøde i, handler dog ikke om de sikkerhedsmæssige konsekvenser af sagen.

Den handler derimod specifikt om American Oversights påstand om, at meddelelserne er “offentlige optegnelser”, som agenturerne er juridisk forpligtet til at bevare.

USA’s præsident, Donald Trump, har underskrevet et dekret, der har til formål at fjerne “antiamerikansk ideologi” fra museer i landet.

I dekretet bliver vicepræsident J.D. Vance beordret til at fjerne “upassende, splittende og antiamerikansk ideologi” fra museer og andet, der hører under kulturinstitutionen Smithsonian.

Foruden flere store museer hører også flere institutioner, der beskæftiger sig med uddannelse og forskning, og en stor zoologisk have under Smithsonian.

Vance er i kraft af sin rolle som vicepræsident medlem af bestyrelsen i Smithsonian, som blev etableret af Kongressen i 1846.

Trumps dekret indeholder også en ordre til den amerikanske indenrigsminister, Doug Burgum.

Han skal sørge for at genrejse monumenter og statuer, der er blevet fjernet i de seneste år. Ifølge dekretet er de blevet fjernet for at “fastholde en falsk ændring af historien” eller for at “nedgøre nogle historiske personer eller begivenheder”.

Reuters

Den britiske kong Charles har været nødt til at aflyse sine planer for torsdag og fredag, efter at han har oplevet “bivirkninger” fra den behandling, han modtager for sin kræftsygdom.

Det oplyser Buckingham Palace i en udtalelse.

– Efter planlagt og løbende medicinsk behandling for kræft her til morgen, oplevede kongen midlertidige bivirkninger, der krævede en kort periode med observation på hospitalet, lyder det.

– Hans Majestæts forpligtelser for eftermiddagen blev derfor udskudt.

Hans program for fredag er ligeledes blevet aflyst, hvilket sker på anbefaling fra kongens læger, fremgår det.

Den 78-årige konge er efter torsdagens ophold på hospitalet vendt tilbage til sit hjem i Clarence House. Det er en af de kongelige boliger i den britiske hovedstad, London.

Buckingham Palace meddelte i februar 2024, at kongen havde fået diagnosticeret kræft. Det har dog aldrig oplyst, hvilken form for kræft han har.

Sygdommen blev opdaget i forbindelse med behandling af forstørret prostata. Men der er ikke tale om prostatakræft, har kongehuset oplyst.

Behandlingen af sygdommen vil dog fortsætte i 2025, sagde Buckingham Palace i december sidste år.

Ifølge det britiske medie BBC vil kong Charles fra Clarence House fredag fortsat arbejde på “statspapirer” og foretage telefonopkald fra sit kontor.

En talsperson siger til BBC, at Charles torsdag havde planlagt møder med tre ambassadører, og at han fredag skulle være rejst til Birmingham, hvor han var inviteret til fire forskellige begivenheder.

Hvilken slags bivirkninger, kong Charles har oplevet, fremgår ikke.

Kong Charles blev kronet i maj 2023 ved en stor ceremoni i Westminster Abbey i London. Otte måneder forinden døde hans mor, dronning Elizabeth. Hun var Storbritanniens regent i 70 år.

AFP

USA’s nationale sikkerhedsrådgiver, Mike Waltz, og energiminister, Chris Wright, ventes alligevel at deltage i et amerikansk besøg i Grønland fredag.

Det skriver TV 2 på baggrund af oplysninger fra kilder. Det amerikanske medie CNN erfarer det samme.

Den amerikanske vicepræsident, J.D. Vance, og hans hustru, Usha Vance, deltager også i besøget i Grønland.

Her skal de besøge militærbasen Pituffik Space Base, der tidligere hed Thulebasen.

I weekenden meddelte Usha Vance, at hun ville rejse på et uofficielt besøg til Grønland sidst på ugen med en amerikansk delegation.

Senere meddelte Det Hvide Hus, at hun ville få følgeskab af Mike Waltz og Chris Wright.

I første omgang lød det, at rejsen var planlagt for at besøge historiske steder, lære om grønlandsk kulturarv og overvære Grønlands nationale hundeslædeløb.

J.D. Vance meddelte tirsdag, at han også ville deltage i besøget i Grønland, der ikke længere skulle omfatte hverken hundeslædeløb eller kulturarv, men udelukkende være et besøg på den amerikanske Pituffik-base.

Herefter spekulerede flere medier i, at Mike Waltz og Chris Wright ikke ville deltage i mødet alligevel. Den oplysning blev dog aldrig officielt bekræftet.

På militærbasen fredag vil der være en briefing om arktiske sikkerhedsspørgsmål og et møde med amerikanske soldater.

Det vides ikke, hvornår de ankommer til basen, og hvor længe de bliver.

Besøget er blevet kritiseret af både danske og grønlandske politikere.

Den fungerende regeringsleder i Grønland, Múte B. Egede, sagde i begyndelsen af ugen, at et besøg af den slags vidner om manglende respekt. Det sagde han til det grønlandske medie KNR.

Statsminister Mette Frederiksen (S) kaldte i tirsdags det kommende besøg for et “uacceptabelt pres”, som USA lægger på både Grønland og Danmark.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, har flere gange udtrykt et ønske om, at Grønland bliver en del af USA.

Onsdag blev han i en podcast spurgt til, hvad J.D. Vances mission er under besøget i Grønland.

– De skal lade dem vide, at vi har brug for Grønland for international sikkerhed og tryghed. Vi har brug for det, sagde Trump i podcasten.

Justitsminister Peter Hummelgaard (S) vil undersøge, om kriminelle familier kan sidestilles med bander. Det skriver Berlingske.

Hvis det står til ministeren, skal den såkaldte bandeparagraf kunne blive taget i brug mod medlemmer af kriminelle familier.

– Det er blandt andet dét, jeg har bedt Justitsministeriets dygtige embedsfolk sammen med politiet overveje – hvordan vi kan bruge flest mulige af de værktøjer, som vi bruger mod rocker- og bandegrupperinger, mod de multikriminelle familier, siger han til avisen.

Bandeparagraffen er en bestemmelse i straffelovens paragraf 81a.

Med den kan bandemedlemmers straffe for en række specifikke forbrydelser forhøjes til det dobbelte.

Peter Hummelgaard forventer, at regeringen kan præsentere konkrete initiativer mod kriminelle familier i løbet af 2025.

Over for Berlingske siger han desuden, at han støtter et forslag fra SF om, at kriminelle familier skal omfattes af bandelovgivningen.

SF’s forslag indebærer ligeledes, at man åbner for, at kriminelle familier skal sidestilles med bander. Det skal gøre, at myndigheder får de samme værktøjer over for kriminelle familier, som man i dag har over for bander.

Meldingen fra Peter Hummelgaard kommer efter, at Odenses borgmester Peter Rahbæk Juel (S) i sidste måned kom med et forslag til en handleplan mod kriminelle familier.

Et af punkterne her var, at kriminelle familier skal sidestilles med bander.

Derudover mener borgmesteren også, at bandeparagraffen skal kunne blive taget i brug, når det handler om kriminelle familier.

I foråret 2024 opgjorde politiet, at der bor ti kriminelle familier på Fyn.

TV 2 Fyn har tidligere skrevet, at otte kriminelle familier, har kostet Odense Kommune 226,8 millioner kroner siden 2009. Det svarer i gennemsnit til 15,1 millioner kroner om året.

– Det er ikke bare et opgør mellem nogle kriminelle, men noget, der kan få fatale konsekvenser for resten af byen, har Peter Rahbæk Juel tidligere sagt til TV 2 Fyn.

Handleplanen fra Odenses borgmester har fået opbakning fra Anders Winnerskjold (S), der er borgmester i Aarhus.

I oktober 2024 viste en opgørelse, at medlemmer af de fire mest kriminelle familier i Aarhus tilsammen var sigtet og mistænkt 4902 gange i forbindelse med lovovertrædelser. Det har Århus Stiftstidende tidligere skrevet.