Seneste nyheder

– USA står sammen med Grønland.

Sådan lyder budskabet i en ny kampagnevideo, som USA’s præsident, Donald Trump, fredag aften har delt på det sociale medie X.

Det er sket, samme dag som vicepræsident J.D. Vance har besøgt en amerikansk militærbase i Grønland. Han har efter besøget ligeledes delt videoen.

– Det er på tide at stå sammen igen. For fred, for sikkerhed og for fremtiden, lyder det i videoen.

Præsidenten har flere gange udtrykt interesse for, at Grønland – som hører under rigsfællesskabet – skal være en del af USA.

Landets vicepræsident landede fredag i Grønland omkring klokken 17.00 dansk tid. Her har han besøgt militærbasen Pituffik Space Base.

Vicepræsidentens hustru, Usha Vance, USA’s nationale sikkerhedsrådgiver, Mike Waltz, energiminister Chris Wright samt den republikanske senator Mike Lee var også til stede.

Sidstnævnte er en stor fortaler for Trumps planer om at få kontrol over Grønland.

Omkring tre timer efter ankomsten er delegationen rejst tilbage til USA.

– Usha og jeg er på vej hjem fra en utrolig rejse til Grønland. Vi kan ikke vente med at komme tilbage igen snart. Amerika står sammen med Grønland, skriver Vance i et opslag, som er ledsaget af videoen.

Her lyder det, at Grønland står over for “nye trusler fra russisk aggression og kinesisk ekspansion”.

– Vores fælles arv lever videre.

– Dette er ikke bare historie, det er skæbnen, bliver der sagt i den halvandet minut lange video.

I en tale under besøget i Grønland sagde J.D. Vance, at “vi respekterer grønlændernes ret til selvbestemmelse”.

– Men det vil være bedre for Grønland at komme under USA’s sikkerhedsparaply, end de har været under Danmarks sikkerhed.

– Danmarks arbejde med Grønlands sikkerhed har i praksis betydet, at Danmark reelt har overladt det til USA og håbet på, at vi ville klare det, lød det fra vicepræsidenten.

Efter besøget har statsminister Mette Frederiksen (S) sagt, at det er vigtigt, at Vance gjorde det klart, at USA “respekterer Grønlands suverænitet”.

USA’s vicepræsident, J.D. Vance, der fredag besøger Grønland, sender en kraftig kritik afsted mod Danmark.

I en tale fra den amerikanske militærbase Pituffik Space Base siger han, at basen er “mindre sikker, end den var for 30-40 år siden, da nogle af vores allierede ikke har holdt trit”.

– Danmark har ikke holdt trit, siger Vance.

– Vores budskab til Danmark er meget enkelt: I har ikke gjort et godt stykke arbejde for befolkningen i Grønland.

Samtidig mener vicepræsidenten, at Danmark har “underinvesteret” i Grønlands befolkning og i “sikkerhedsarkitekturen”. Det skriver AFP.

USA’s præsident, Donald Trump, har flere gange udtrykt interesse for, at Grønland, som er en del af rigsfællesskabet, skal være en del af USA.

Inden Vances tale sagde han fredag ifølge Reuters og AFP, at amerikanerne har brug for Grønland af hensyn til “verdensfreden” og “international sikkerhed”.

Imens er besøget blevet mødt af kritik fra både dansk og grønlandsk side.

Vicepræsidenten annoncerede sit besøg, alt imens Grønlands nye regeringsleder, Jens-Frederik Nielsen, og andre partiledere i Grønlands parlament var i gang med at danne regering.

– J.D. Vance lander på et anlæg, der er deres. Hele den her situation med at komme på besøg, når der ikke er en siddende regering, det holder vi fast i, ikke er at vise respekt for en allieret, sagde han fredag inden besøget.

Valget til parlamentet i Grønland blev afholdt 11. marts. I alt fire partier er med i den nye regering, som altså blev præsenteret fredag.

Samme dag siger J.D. Vance i sin tale, at “vi respekterer grønlændernes ret til selvbestemmelse”.

– Men det vil være bedre for Grønland at komme under USA’s sikkerhedsparaply, end de har været under Danmarks sikkerhed.

– Danmarks arbejde med Grønlands sikkerhed har i praksis betydet, at Danmark reelt har overladt det til USA og håbet på, at vi ville klare det, lyder det.

Vicepræsidenten siger også, at der ikke er “umiddelbare planer om at udvide vores militære tilstedeværelse i Grønland”.

– Men er der generelle mål, vi ønsker at opnå, som kræver, at vi investerer flere ressourcer? Absolut.

Vicepræsidentens hustru, Usha Vance, USA’s nationale sikkerhedsrådgiver, Mike Waltz, energiminister Chris Wright samt den republikanske senator Mike Lee er også med på turen.

Sidstnævnte er en stor fortaler for Trumps planer om at få kontrol over Grønland.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, udtrykker endnu en gang interesse for, at Grønland skal være en del af USA.

Fredag siger han, at USA har brug for Grønland af hensyn til “verdensfreden”.

Det skriver Reuters og AFP.

Kommentaren er faldet, samtidig med at vicepræsident J.D. Vance fredag besøger Grønland.

– Vi taler ikke om fred for USA. Vi taler om verdensfred. Vi taler om international sikkerhed, siger Trump til journalister i Det Hvide Hus.

Donald Trump har gentagne gange har udtalt, at USA ønsker at overtage Grønland, som er en del af rigsfællesskabet. Det budskab har Vance gentaget.

Omkring klokken 17.00 fredag dansk tid landede han i Grønland, hvor han besøger amerikanske soldater på militærbasen Pituffik Space Base. Den er tidligere kendt som Thulebasen.

Også vicepræsidentens hustru, Usha Vance, USA’s nationale sikkerhedsrådgiver, Mike Waltz, energiminister Chris Wright samt den republikanske senator Mike Lee er med på turen.

Sidstnævnte er en stor fortaler for Trumps planer om at få kontrol over Grønland.

Fredag nævner præsidenten også Danmark.

– Hvis du ser på vandvejene, har du kinesiske og russiske skibe overalt. Vi regner ikke med, at Danmark eller nogen som helst andre tager sig af den situation, siger Donald Trump.

Natten til torsdag dansk tid udtalte han, at USA vil gå så langt, som landet finder det nødvendigt for at få Grønland. Trump uddybede ikke, hvad han konkret mente med det.

Men forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) var ikke tilfreds med Trump. Udtalelserne fra Trump var “langt ude” og “en skjult trussel”, sagde ministeren til TV 2 torsdag.

Danmark og USA er begge medlemmer af forsvarsalliancen Nato, hvor det ikke er kutyme, at et medlem truer med at tage territorium fra et andet medlem.

Hollandske Mathieu van der Poel var suveræn, da han efter efter små 40 kilometers solokørsel i ensom majestæt kørte over målstregen i den belgiske World Tour-brostensklassiker E3 Saxo Classic.

Det er andet år i træk, at Alpecin-stjernen vinder den belgiske klassiker, der for mange regnes som generalprøven til næste weekends monument Flandern Rundt, som køres på mange af de samme stigninger.

Mads Pedersen åbnede finalen med et angreb 60 kilometer fra mål, og danskeren var den sidste til at slippe van der Poels hjul, da Alpecin-stjernen satte det afgørende stik ind på den klassiske Oude Kwaremont-stigning.

Lidl-Trek-danskeren tog andenpladsen et minut og seks sekunder efter van der Poel, mens Ineos-stjernen Filippo Ganna kom i mål som nummer tre – lidt over to minutter efter den hollandske sejrherre.

29-årige Casper Pedersen viste sig også flot frem på de belgiske brosten og spurtede sig i en mindre gruppe til fjerdepladsen.

Et veltimet angreb havde gjort, at Quick-Step-danskeren kom på forkant og tog del i finalen.

Allerede tidligt i løbet havde et stort styrt skabt lidt drama, da feltet blev splittet i to med mange af de store favoritter i den bageste gruppe.

En stor jagt pågik for at få samling, og med lidt over 100 kilometer til mål blev de to grupper til et stort felt.

Det var den efterfølgende stilstand, som Casper Pedersen udnyttede til at snige sig væk sammen med belgiske Aimé de Gendt.

De to fik opbygget et forspring, inden Mads Pedersen åbnede finalen blandt favoritterne med et hårdt angreb på Taaienberg-stigningen lidt over 60 kilometer fra mål.

Kun van der Poel kunne i første omgang følge danskeren, mens Ganna på det flade stykke fik kontakt, inden de tre sammen sluttede sig til Pedersen og de Gendt.

De fem ryttere arbejdede i første omgang godt sammen, men det var en stakket frist. På den klassiske Oude Kwaremont-stigning lidt under 40 kilometer fra mål slap van der Poels tålmodighed op.

Hollænderen trådte på gaspedalen, og i første omgang var det kun Mads Pedersen, der kunne sidde med. Til sidst knækkede danskeren dog også, og derfra så konkurrenterne ikke mere til van der Poel.

USA’s vicepræsident, J.D. Vance, er fredag omkring klokken 17.00 dansk tid landet i Grønland.

J.D. Vance besøger sammen med sin hustru, Usha Vance, amerikanske soldater på Pituffik Space Base.

På livebilleder kan man se vicepræsidenten tale til amerikanske soldater på basen.

– Hvordan har I det? Det er skidekoldt heroppe (“it’s cold as shit”, red.). Det har ingen fortalt mig.

– Tak for alt det I gør og tak for at have os på besøg. Vi ser frem til at være her og forstå, hvad I gør, siger Vance.

USA’s nationale sikkerhedsrådgiver, Mike Waltz, og energiminister Chris Wright er også med på turen, viser billeder fra stedet.

Besøget har vakt postyr, efter at USA’s præsident, Donald Trump, gentagne gange har udtalt, at USA ønsker at overtage Grønland, som er en del af rigsfællesskabet.

Ifølge Trump er Grønland en nødvendighed for USA’s nationale sikkerhed samt i øvrigt verdens sikkerhed. Det budskab har Vance gentaget.

Pituffik Space Base, hvor Vance forventes at holde tale, er tidligere kendt som Thulebasen.

Militærbasens primære formål er at advare USA om eventuelt indgående ballistiske missiler. USA vil holde øje med, om for eksempel Rusland eller Kina indleder et angreb.

Også den republikanske senator Mike Lee er med på fredagens besøg. Han er en stor fortaler for Trumps planer om at få kontrol over Grønland.

Oprindeligt var det ikke planen, at J.D. Vance skulle besøge Grønland. Hustruen skulle afsted for at se et traditionsrigt hundeslædeløb og angiveligt lære mere om grønlandsk kultur.

Hun var ikke inviteret af det officielle Grønland, som kritiserede hendes planer. Det samme gjorde den danske regering. Efter kort tid blev det meldt ud, at J.D. Vance også skulle med, men planerne er efterfølgende blevet ændret, så besøget kun foregår på den amerikanske militærbase.

Ifølge BBC har Vance på basen sagt, at præsident Trump er “virkelig interesseret i arktisk sikkerhed”.

– Som I alle ved, er det et stort problem, og det vil kun blive større i løbet af de kommende årtier, lyder det fra vicepræsidenten.

Det britiske medie citerer også Vance for at sige, at han aldrig har besøgt Grønland, og at han “åbenbart” er den første vicepræsident, der nogensinde har besøgt området.

Mindst 144 personer er blevet dræbt og 732 kommet til skade som følge af et jordskælv i Myanmar.

Det siger lederen af landets militærjunta, Min Aung Hlaing, i en tale, skriver AFP.

Ifølge Hlaing ventes dødstallet at stige yderligere.

Jordskælvet ramte tidligere fredag og er blevet målt til at have en beregnet størrelse på 7,7.

Jordskælvet havde sit epicenter tæt på Myanmars næststørste by, Mandalay, hvor der bor omkring 1,5 millioner mennesker.

I både Thailand og Kina mærkede man rystelserne.

I Thailands hovedstad, Bangkok, er mindst ni personer døde. Alle – med undtagelse af en enkelt person – døde i forbindelse med, at en bygning, der var i gang med at blive opført, kollapsede. Det sidste dødsfald skete et andet sted.

Det oplyser viceguvernør i Bangkok Tavida Kamolvej ifølge Reuters.

I Myanmar har Min Aung Hlaing opfordret “ethvert land” til at yde hjælp og donationer som følge af jordskælvet.

Han siger, at han har åbnet ruter til international støtte og har taget imod tilbud om hjælp fra Indien og den sydøstasiatiske samarbejdsorganisation Asean.

Ifølge Reuters har USA’s Geologiske Undersøgelse (USGS) vurderet, at antallet af døde kan nå op på mellem 10.000 og 100.000.

Talsperson for militærstyret i Myanmar Zaw Min Tun har opfordret til, at man donerer blod og medicinske forsyninger for at hjælpe dem, som er blevet indlagt på hospitalet som følge af jordskælvet.

Tidligere fredag oplyste Udenrigsministeriet til Ritzau, at det ikke havde kendskab til danskere, som er kommet alvorligt til skade i forbindelse med jordskælvet.

Fredag omkring klokken 12 var 3250 personer tilmeldt Danskerlisten i Thailand og 15 i Myanmar.

Der bor over 50 millioner mennesker i Myanmar. Militærstyret tog magten i landet ved et kup i februar 2021.

Grønlands nye regeringsleder, Jens-Frederik Nielsen, har ikke meget til overs for, at USA’s vicepræsident, J.D. Vance, fredag besøger Pituffik Space Base i Grønland. Basen gik tidligere under navnet Thulebasen.

Vicepræsidenten annoncerede sit besøg, alt imens Jens-Frederik Nielsen og andre partiledere i Grønlands parlament var i gang med at danne regering.

– J.D. Vance lander på et anlæg, der er deres. Hele den her situation med at komme på besøg, når der ikke er en siddende regering, det holder vi fast i, ikke er at vise respekt for en allieret.

– Det er ærgerligt, men nu har vi en regering, der skal i arbejdstøjet, siger Jens-Frederik Nielsen til flere danske medier, herunder DR og TV 2.

Jens-Frederik Nielsens parti, Demokraatit, dannede fredag regering sammen med IA, Siumut og Atassut. Dermed er fire af fem partier i parlamentet repræsenteret i regeringen.

Nu vil skæbnen, at J.D. Vance kommer til at lande i Grønland anslået ved 16.30-tiden fredag, hvilket altså først sker efter regeringsdannelsen.

Men irritationen i Grønland over USA’s tilnærmelser er tydelig.

USA’s præsident, Donald Trump, har ikke lagt skjul på, at han ønsker ejerskab over og kontrol med verdens største ø, der er en vigtig brik i det sikkerhedspolitiske spil i Arktis-området.

Det har vakt protester fra både Grønland og Danmark, som sammen med Færøerne udgør rigsfællesskabet.

Valget til parlamentet i Grønland blev afholdt 11. marts, og temaet var i høj grad Grønlands mulige kommende selvstændighed.

Den nye regering i Grønland ønsker hurtigt at indlede forhandlinger med Danmark, der skal munde ud i en revision af selvstyreloven, som slår fast, at beslutningen om selvstændighed træffes af det grønlandske folk.

Ifølge koalitionsaftalen vil den nye brede regering bestående af fire partier dog holde fast i den hidtidige køreplan frem mod selvstændighed.

Den nye regering i Grønland vil hurtigt indlede forhandlinger med Danmark, der skal munde ud i en revision af selvstyreloven, som slår fast, at beslutningen om selvstændighed træffes af det grønlandske folk.

Ifølge koalitionsaftalen vil den nye brede regering bestående af fire partier dog holde fast i den hidtidige køreplan frem mod selvstændighed.

– Forhandlingerne vil tage udgangspunkt i følgende: En gensidig forståelse og aftale om, at Grønland og Danmark samt grønlændere og danskere skal være totalt ligestillede og ligeværdige. Der skal være tale om et samarbejde med ligeværdige parter, står der.

Regeringen præsenteres fredag af Demokraatits Jens-Frederik Nielsen, som er formand for det største parti efter valget 11. marts. Han bliver ny regeringsleder.

– Der er en udenrigspolitisk situation, der kræver handling, og det er det første, vi vil rode bod på. Men vi har også nogle samarbejdspartnere, vi skal have talt med, og det vil regeringen starte med ret hurtigt, siger han til flere medier efter præsentationen af regeringen.

Den nye regeringsleder oplever utryghed i befolkningen i Grønland, fordi USA har et ønske om at overtage kontrollen med verdens største ø af hensyn til sikkerheden.

– Det første, vi gør, er at gå i dialog med vores aller-, allertætteste. Vi er nødt til at rykke endnu tættere sammen i bussen, siger han med henvisning til Danmark.

Den brede regering består foruden hans eget socialliberale parti af de hidtidige regeringspartier, Inuit Ataqatigiit og Siumut, samt det mindre parti Atassut.

Dermed bliver alle partier fra parlamentet med undtagelse af det næststørste parti, Naleraq, repræsenteret i regeringen, Naalakkersuisut.

Ingen af partierne i regeringen har haft hurtig selvstændighed som et valgløfte, men de ønsker alle et forandret og mere ligeværdigt samarbejde.

Den nye regering holder ifølge aftalen fast i den køreplan frem mod selvstændighed, som den tidligere regering havde lagt.

– Koalitionen vil sikre, at paragraf 21-kommissionen fortsætter og færdiggør sit arbejde. Herefter skal alle partier i Inatsisartut inddrages i forhandlinger om en videre køreplan med det formål at blive enige om en bred aftale, står der.

Kommissionen blev nedsat i 2024 og har to år til sit arbejde.

Den skal udrede den juridiske vej frem mod selvstændighed og kortlægge, hvordan den grønlandske befolkning skal inddrages.

I koalitionsaftalen står desuden, at Grønlands “sammenhold som folk skal altid vægte højere end politiske uenigheder på enkelte områder.”

– Vi har brug for stabilitet og sammenhold i en tid, hvor eksterne aktører forsøger at påvirke vores nationale udvikling. I sådan en situation er det afgørende, at vi står sammen som folk og som politiske partier for at sikre en gennemtænkt og bæredygtig vej mod øget selvbestemmelse, står der.

En 64-årig franskmand med bopæl i Dubai er fredag blevet dømt som hovedmand i en større sag om indsmugling af stoffet ketamin i Danmark. Retten i Sønderborg har straffet manden med 16 års fængsel.

Derudover er franskmanden, Haresh Gianchandani, med dommen blevet udvist og tildelt et livslangt indrejseforbud, oplyser anklager Thomas Bøjgaard fra Syd- og Sønderjyllands Politi til Ritzau.

Gianchandani er den tredje mand, som bliver dømt i sagen om indsmugling eller forsøg på indsmugling af sammenlagt 700 kilo af bedøvelsesmidlet ketamin.

– Det her er den største sag i Danmark om indsmugling af ketamin. Ketamin er et utrolig potent og farligt stof i de forkertes hænder, siger Anklager Thomas Bøjgaard i forbindelse med fredagens dom.

Ud over franskmanden er den forhenværende generalkonsul Per Jensen – der tidligere også bar navnet Tangsgård – og en mand ved navn Casper Brink Christiansen også dømt i sagen. I januar udmålte Vestre Landsret en straf til dem begge på 16 års fængsel.

Anklager Thomas Bøjgaard har over for retten argumenteret for, at det var den 64-årige franskmand, som foranledigede og koordinerede indsmuglingen, og retten har givet anklageren medhold i, at den tiltalte havde en ledende rolle.

Dog ville retten ikke følge anklageren hele vejen og udmåle en straf på 20 års fængsel, som ellers var kravet fra Thomas Bøjgaard. 20 år er den højst mulige straf i narkosager og i det hele taget den højst mulige straf i sager, hvor der ikke kan idømmes fængsel på livstid.

Narkoligaen lykkedes i løbet af 2021 og 2022 at indsmugle 500 kilo ketamin, som blandt andet bruges til bedøvelse af heste, fra Tyskland til et varelager i Kliplev Erhvervspark i Sønderjylland.

Stoffet, som ud over at virke bedøvende også har en euforiserende effekt, var forklædt som natriumkarbonat i blå transporttønder. Natriumkarbonat er også kendt som soda.

I samme periode forsøgte gerningsmændene at indsmugle yderligere 200 kilo af stoffet, hvilket dog aldrig blev til noget.

Den 64-årige mand blev pågrebet i Schweiz i december 2023. På det tidspunkt var generalkonsulen og Casper Brink Christiansen allerede dømt i byretten. Franskmanden blev i marts sidste år udleveret til Danmark, og hans retssag har kørt særskilt. Han overvejer nu, om han vil anke dommen til Vestre Landsret.

Statsminister Mette Frederiksen (S) er meget tilfreds med, at fire af fem partier i det grønlandske parlament fredag er gået sammen om at danne regering midt i en turbulent tid for verdens største ø.

Det skriver hun på det sociale medie Instagram.

– Stort tillykke til Grønland med den nye regering. Jeg ønsker Jens-Frederik Nielsen og resten af Naalakkersuisut (Grønlands regering, red.) alt det bedste for jeres arbejde og for Grønland.

– Og jeg ser frem til et tæt samarbejde i en unødvendig konfliktfyldt tid. Stærkt med en bred regering og sammenhold mellem forskellige politiske partier. I viser demokratiets styrke, skriver statsministeren.

Jens-Frederik Nielsen er formand for Demokraatit, som for nylig blev den helt store sejrherre ved valget til Grønlands parlament, Inatsisartut.

Han bliver formand for Naalakkersuisut og dermed Grønlands regeringsleder.

Ud over Demokraatit er også IA, Siumut og Atassut med i regeringen. Kun Naleraq er ikke med. Partiet er det mest selvstændighedsivrige af partierne i det grønlandske parlament.

Grønland er i øjeblikket i centrum for en uønsket tilnærmelse fra USA, hvis præsident, Donald Trump, ønsker kontrol med og ejerskab over øen.

Det sker for at sikre amerikanske sikkerhedspolitiske interesser i Arktis-området, hvor Grønland ligger centralt placeret.

Fredag kommer en amerikansk delegation anført af vicepræsident J.D. Vance til Grønland for at besøge Pituffik Space Base, der tidligere hed Thulebasen.

Forholdet mellem rigsfællesskabet og USA er kølnet gevaldigt i de seneste måneder, og den seneste uge er konflikten eskaleret i en hidtil uset grad.

Både Mette Frederiksen, udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) og forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) har skruet kraftigt op for retorikken, når de har afvist Donald Trumps tanker om at overtage Grønland.

Danmark og USA er begge medlemmer af forsvarsalliancen Nato, hvor det ikke er kutyme, at et medlem truer med at tage territorium fra et andet medlem.

Grønland har fået en ny regering i en tumultarisk tid for verdens største ø.

Den præsenteres fredag af Demokraatits Jens-Frederik Nielsen, som er formand for det største parti efter valget 11. marts.

Den brede regering består foruden hans eget socialliberale parti af de hidtidige regeringspartier, Inuit Ataqatigiit og Siumut, samt det mindre parti Atassut.

Dermed bliver alle partier fra parlamentet med undtagelse af det næststørste parti, Naleraq, repræsenteret i regeringen, Naalakkersuisut.

Det skriver han på Facebook.

– Jeg er nu klar til at præsentere den koalition, som jeg skal stå i spidsen for. Det er en opgave, jeg går til med stor alvor og med dyb respekt, skriver han.

De fire regeringspartier holder fredag pressemøde i Nuuk, hvor de præsenterer den brede regering.

Demokraatit er søsterparti til Liberal Alliance, og Inuit Ataqatigiit er søsterparti til SF, men de har siddet i regering sammen før i Grønland, hvor der er større tradition for brede – men også mere skrøbelige – regeringer end i Danmark.

33-årige Jens-Frederik Nielsen overtager posten fra Múte B. Egede (IA), der har været Grønlands regeringsleder siden 2021. Han bliver ny finansminister,

Grønland er i øjeblikket i centrum for en uønsket tilnærmelse fra USA, hvis præsident, Donald Trump, ønsker kontrol med og ejerskab over øen.

Fredag kommer en amerikansk delegation anført af vicepræsident J.D. Vance til Grønland for at besøge Pituffik Space Base, der tidligere hed Thulebasen.

En stor del af grunden, til at Demokraatit blev det største parti, er, at partiet vil have liberaliseret fiskeriloven, som IA og Siumut vedtog, da de sad i regering sidst, men det kan blive svært at finde flertal.

Partiet er fortaler for minedrift, selv om det kan medføre udvinding af uran. Det skal udvikle Grønland, tiltrække investeringer og skabe et selvstændigt, bæredygtigt land.

Da Inuit Ataqatigiit kom til magten ved seneste valg, indførte det som noget af det første et forbud mod udvinding af uran, og dermed er regeringen også internt uenig på det område.

I Grønland var det fiskeri, sundhed og anden indenrigspolitik, der fyldte under valget, som havde verdens opmærksomhed på grund af den amerikanske interesse.

Netop frygten for USA er grunden til, at der fredag er dannet en regering, hvilket er samme dag, som den amerikanske delegation besøger Grønland.

En video med grov behandling af et pindsvin er blevet delt på de sociale medier, oplyste politiet fredag morgen.

På videoen ses personer i Løgumkloster sparke rundt med dyret, fremgår det af politiets opslag på X.

Syd- og Sønderjyllands Politi modtog anmeldelse om sagen torsdag, og fredag har politiet straks sat en efterforskning i gang, fremgår det.

En af personerne bag videoen har fredag henvendt sig til politiet.

Umiddelbart ønsker politiet ikke at oplyse, præcis hvor offentliggørelsen af videoen er sket.

Man har heller ikke i første omgang angivet nærmere om personerne på optagelsen. Men de er yngre personer, lyder det.

I første omgang var det to borgere, der indgav anmeldelse.

En mand er fredag kendt skyldig i at have forsøgt at voldtage to tilfældige kvinder på stier i København.

I stedet for straf er den tiltalte blevet idømt en foranstaltning.

Han anbringes på en sikret institution for personer med udviklingshandicap, oplyser anklagemyndigheden i Københavns Politi. Formentlig skal han opholde sig på Kofoedsminde ved Rødby.

Den 24-årige mand begik ifølge dommen forbrydelserne i januar 2023 og i september 2024. De skete på henholdsvis Digevej på Amager og på Dronning Louises Bro på Nørrebro.

De to ofre er hver blevet tilkendt 50.000 kroner i godtgørelse for den tort, de blev udsat for.

Manden er norsk statsborger, men retten har i stedet for en udvisning besluttet at tildele ham en advarsel om udvisning.

Det britiske forsvarsministerium har igangsat en hasteundersøgelse, efter at papirstakke med følsomme militærinformationer blev fundet spredt på en gade i Newcastle.

Papirerne blev fundet af Mike Gibbard, som støtter fodboldklubben Newcastle United, på vej til en kamp 16. marts.

De kom tilsyneladende fra en sort skraldepose.

På et løsrevet papirstykke fundet i en busk i nærheden står der “OFFICIEL – FØLSOMT”. Det viser billeder bragt af BBC. Det kan ifølge regeringens retningslinjer i nogle tilfælde betyde, at folk kan komme i fare, hvis informationerne kommer ud.

Papirerne lå spredt “hele vejen op ad gaden”, siger Gibbard.

– Jeg kiggede ned og begyndte at se navne på papirer og tal, og så tænkte jeg: “Hvad er det?”, siger han.

Ifølge BBC stod der på papirerne blandt andet detaljer om soldaters militære rang, e-mails, vagtmønstre, våben og tilsyneladende adgangsinformation til våbenanlæg.

På et ark stod der “våbenlagernøgler og IDS-koder”, hvilket formentlig henviser til et it-system, der skal registrere uønsket indtrængen i systemerne.

Adskillige af dokumenterne har ifølge BBC forbindelse til den største britiske garnison, Catterick.

Men sikkerhedskonsulenten Gary Hibberd siger til nyhedsbureauet AFP, at papirerne kan udgøre en større sikkerhedsrisiko også nationalt.

– Omfanget af det her er ret stort – det er ikke blot en bommert. Det her vil blive undersøgt højt oppe i militæret, siger Hibberd.

En talsperson for det britiske forsvarsministerium siger:

– Vi undersøger med hast dette, og sagen er genstand for en igangværende intern undersøgelse.

Personen bekræfter, at “dokumentation, som angiveligt har forbindelse til departementet, for nylig blev indleveret til politiet”.

AFP

En tidligere direktør i Østjysk Bolig har besluttet ikke at anke en dom på fængsel i to år og seks måneder til Vestre Landsret. Det oplyser hans forsvarer til Ritzau.

Dermed står dommen over Allan Søstrøm ved magt.

Retten i Aarhus fandt ham 13. marts skyldig i flere overtrædelser af straffeloven.

For eksempel havde han ladet boligforeningen betale for et nyt køkken og hårde hvidevarer for næsten 372.000 kroner.

Han fik også betalt for renovering af sin private bolig for 742.000 kroner af Steff Heykoop, der var direktør i Danjord A/S.

Desuden begik de to mænd ifølge retten mandatsvig for hver især ti millioner kroner.

Under sagen, som politiet rejste efter oplysninger fra en whistleblower, blev Allan Søstrøm af anklageren tildelt en hovedrolle i affæren.

– Hvis man kan tale om en bagmand, så er det ham. Han har stort set været initiativtager til det hele, lød det fra specialanklager Jesper Rodkjær.

Til det sidste nægtede Søstrøm og to andre mænd sig skyldige i de anklager, der var rejst af Østjyllands Politi.

Ifølge retten var det en skærpende omstændighed, at svindlen blev begået over for en almen boligforening.

Beboere i Østjysk Bolig risikerer dog ikke at få en højere husleje på grund af den grove økonomiske kriminalitet, har Lejerbo, der administrerer Østjysk Bolig, forsikret.

Der udestår nu en proces med krav i civile sager.

Ved byrettens dom blev Stef Heykoop idømt fængsel i to år og tre måneder, mens Morten Andersen fik fængsel i to år. En fjerde mand, der var tiltalt, blev frifundet.

Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU) har fredag valgt Gordon Ørskov Madsen som ny formand.

Han bliver dermed ny topforhandler for de knap 200.000 ansatte i staten.

Det oplyser CFU i en pressemeddelelse.

– Det er en stor tillidserklæring at blive valgt som formand for CFU, og jeg takker derfor for valget. Jeg ser frem til at fortsætte det gode samarbejde med resten af CFU, siger Gordon Ørskov Madsen i pressemeddelelsen.

Ud over at være formand for Lærernes Centralorganisation har Gordon Ørskov Madsen været formand for Danmarks Lærerforening siden 2020.

Nogle af CFU’s væsentligste opgaver i den kommende tid bliver at forberede og gennemføre en ny overenskomst for ansatte i staten (OK26), lyder det i pressemeddelelsen.

– Ved OK24 opnåede vi nogle gode og vigtige resultater. Vi sikrede blandt andet solide, generelle lønstigninger, vi aftalte nye former for fleksibilitet for medlemmerne, og vi aftalte et nyt og mere retvisende grundlag for den vigtige reguleringsordning.

– Jeg ser frem til sammen med resten af medlemmerne i forhandlingsudvalget også at sikre medlemmerne gode resultater ved OK26, siger Gordon Ørskov Madsen.

CFU har desuden valgt den kommende formand for Akademikerne, Tomas Kepler, som første næstformand. Heidi Juhl Pedersen fra Offentligt Ansattes Organisationer (OAO) er valgt som anden næstformand.

CFU er en overbygning, som forhandler løn for medlemmer i centralorganisationerne OAO, Akademikerne og SKAF.

Fire mænd er i denne uge blevet idømt lange fængselsstraffe i forbindelse med håndtering af 90 kilo amfetamin, som blev produceret af tilrejsende polakker i et sommerhus i Ringsted.

Det oplyser National enhed for Særlig Kriminalitet, NSK.

Den seneste dom er afsagt fredag af Retten i Roskilde. De fire, der alle er i 30’erne, har ved retsmøder i Roskilde tilstået og har derfor fået nedsat straffen.

To har fået domme på fængsel i 11 år, en er straffet med fængsel i 11 år og ti måneder, mens den fjerde har fået fængsel i 14 år.

Den store mængde amfetamin blev som nævnt fremstillet i et sommerhus, og det praktiske arbejde stod flere polakker for.

I dommen på 14 år til Rasmus Babiarz Hansen indgår også besiddelse af en pistol.

Det var ham, der organiserede polakkernes rejse til Ringsted, og han stod også for instruktionen af dem, har anklager Tine Graakjær fra NSK oplyst.

De øvrige dømte er Andreas Mejer Johansen, Jacob Mynchau og Zain Cole Klausner.

Sidstnævnte har på stedet anket til Østre Landsret, fordi han ønsker en kortere straf.

Kriminaliteten er afsløret af beskeder på krypteret kommunikation, og den foregik tilbage i 2020. De personer, der stod for indsatsen i sommerhuset, har politiet ikke opsporet.

Netop straf for narkotika presser i den grad fængslernes kapacitet. Sidste år noterede Kriminalforsorgen en tilgang på i alt 36.128 måneders fængsel i narkosager.

Det er en fordobling i forhold til 2021, fremgår det af en aktindsigt, som Ritzau har fået.

Derimod er den såkaldte strafmasse for andre kriminalitetstyper stort set uændret.

Den samlede tilgang af strafmasse nåede sidste år op på mere end 87.000 måneder. Det er rekord.

Forklaringen på de mange flere tunge narkosager er, at politiet via Europol i 2020 og 2021 fik adgang til, hvad kriminelle under diverse kodenavne chattede med hinanden om på de krypterede kommunikationstjenester EncroChat og Sky ECC.

Udenrigsministeriet har aktuelt ikke kendskab til danskere, som er kommet alvorligt til skade i forbindelse med jordskælvet i Sydøstasien.

Det oplyser Udenrigsministeriet i en mail til Ritzau.

– Udenrigsministeriet har modtaget en række henvendelser fra borgere, der har spørgsmål til deres rejse i de berørte lande.

– Udenrigsministeriet er ikke bekendt med danskere, som er kommet alvorligt til skade. Vi følger situationen tæt, herunder via vores ambassader i regionen, lyder det.

Udenrigsministeriet har desuden sendt kriseinformation ud til personer på Danskerlisten, som befinder sig i Myanmar, Thailand og Kina.

Alle tre lande har i forskellig grad været påvirket af jordskælvet, som ramte fredag. Jordskælvet er blevet målt til at have en beregnet størrelse på 7,7.

Kort efter det første skælv i Myanmar, som står midt i en borgerkrig, ramte et efterskælv med en beregnet størrelse på 6,4.

Begge havde epicenter tæt på Myanmars næststørste by, Mandalay.

Udenrigsministeriet opfordrer desuden til, at man tilmelder sig Danskerlisten, hvis man befinder sig i de berørte lande, og at man kontakter sine pårørende og lader dem vide, at man er i god behold.

Fredag omkring klokken 12 var der 3250 tilmeldt Danskerlisten i Thailand og 15 i Myanmar.

Indtil videre er tre personer bekræftet døde i forbindelse med et bygningskollaps i Thailands hovedstad, Bangkok, efter jordskælvet.

I Myanmar har statsmedier ifølge nyhedsbureauet Reuters endnu ikke berettet om dødsfald. En række internationale medier har dog skrevet om kollapsede bygninger, hvor personer meldes omkomne.

Israel har fredag angrebet det sydlige Beirut for første gang siden sidste års våbenhvile mellem Hizbollah og Israel.

Det oplyser statslige medier i Libanon ifølge nyhedsbureauet AFP.

– Israelske krigsfly ramte Hadath-kvarteret i Beiruts sydlige forstæder, oplyser Libanons nationale nyhedsbureau ifølge AFP.

Israels militær havde kort forinden udstedt en evakueringsordre til beboere i netop Hadath, som er en sydlig forstad til Libanons hovedstad, Beirut. Området er ifølge AFP tætbefolket med blandt andet beboelsesejendomme og skoler.

Der var tale om den første evakueringsordre af denne art siden sidste års våbenhvileaftale mellem den militante bevægelse Hizbollah og Israel, skriver Reuters.

Israels militær oplyser ifølge Reuters, at man har angrebet en bygning til opbevaring af ubemandede luftfartøjer brugt af Hizbollah i Beiruts sydlige forstæder.

Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, kommer fredag med en advarsel efter angrebet i Beirut:

– Vi vil fortsætte med at håndhæve våbenhvilen med magt, slå til overalt i Libanon mod enhver trussel mod staten Israel og sikre, at alle beboere i nord vender sikkert tilbage til deres hjem, siger han ifølge AFP.

Den franske præsident, Emmanuel Macron, mener, at fredagens angreb i Beirut er “uacceptabelt” og et brud for våbenhvilen mellem Hizbollah og Israel, skriver Reuters.

Israel udførte tidligere fredag en række luftangreb i den sydlige del af Libanon rettet mod Hizbollah-mål.

Det skete, efter at to raketter var blevet affyret fra Libanon mod Israel.

I en erklæring på Telegram sagde Hizbollah efterfølgende ifølge AFP, at man har “respekt for våbenhvileaftalen” og nægter “enhver involvering i de raketter, der er blevet affyret i dag fra det sydlige Libanon.”

Libanons premierminister, Nawaf Salam, har bedt landets hær om at anholde dem, som står bag raketangrebet mod Israel, skriver AFP.

Raketangrebene mod Israel “truer Libanons stabilitet og sikkerhed”, lyder det i en erklæring fra premierministerens kontor.

Konflikten mellem Hizbollah og Israel eskalerede sidste år, hvor Israel gennemførte en større landoffensiv i Libanon. Kampene efterlod Hizbollah stærkt svækket, og gruppen har mistet indflydelse internt i Libanon.

I slutningen af november indgik Hizbollah en våbenhvile med Israel, der var trængt ind i Libanon og havde bombet flere områder fra luften som svar på Hizbollahs hyppige raketangreb mod det nordlige Israel. Beirut blev også bombet.

Den tidligere minister Henrik Sass Larsen vil kunne modtage sin ministerpension, også hvis han skulle blive dømt i en sag om besiddelse af over 6200 billeder og over 2200 filmsekvenser med overgrebsmateriale med børn.

Det fremgår af et svar fra Medarbejder- og Kompetencestyrelsen.

Ritzau har spurgt styrelsen, om en tidligere minister kan miste retten til ministerpension og vederlag, hvis eksministeren bliver dømt ved retten, eller om retten til ministerpension er uberørt af en fængselsdom.

– Ministervederlagsloven indeholder ikke særskilte regler om standsning af udbetaling af ministerpension ved afsoning af fængselsdom, svarer Medarbejder- og Kompetencestyrelsen.

I henhold til loven om vederlag og pension for ministre er man berettiget til pension, hvis man har fungeret mindst et år som minister.

58-årige Henrik Sass Larsen var socialdemokratisk erhvervs- og vækstminister i knap to år i perioden 2013 til 2015.

Han er derfor berettiget til at modtage omkring 104.000 kroner om året i ministerpension, fra han når sin efterlønsalder på 65 år.

Når Henrik Sass Larsen bliver 68 år, når han sin folkepensionsalder, og derfra falder ministerpensionen for ham til omkring 92.000 kroner om året.

Ministerpensionen kan blive sat ned, hvis andre indtægter ligger på et vist niveau.

Henrik Sass Larsen sad i Folketinget fra 2000 til 2019. Han var desuden midlertidigt folketingsmedlem i to perioder i 1999.

Det giver ham ret til en folketingspension på omkring 400.000 kroner om året.

Den tidligere politiker er tiltalt for 5. juli 2023 at være i besiddelse af overgrebsmaterialet på bærbare computere, usb-stik og en iPhone, der var i hans hjem i København.

Samme tidspunkt havde han i hjemmet også en børnesexdukke, siger anklagemyndigheden.

Henrik Sass Larsen nægter sig skyldig i alle anklagepunkter.

– Jeg har aldrig nogensinde gjort et barn fortræd – og kommer aldrig til at gøre det, har han sagt i en pressemeddelelse.