Seneste nyheder

Danmark skal hurtigst muligt anskaffe sig udstyr, der vil gøre Forsvaret i stand til at overvåge kritisk infrastruktur under havets overflade.

Det foreslår regeringen i en plan for udbygningen af det danske forsvar. Det skriver Forsvarsministeriet i en pressemeddelelse søndag morgen.

En del af planen går desuden på at få stablet et udviklingsprogram for droner på benene, hvilket skal komme Søværnet til gode på både kort og lang sigt.

– Den sømilitære kampplads er præget af et mere sammensat risiko- og trusselsbillede end tidligere, en hastig teknologisk udvikling og et Rusland, der er blevet mere villig til at eskalere sin kurs over for Vesten, siger forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) i meddelelsen.

– Derfor sætter vi med flådeplanen gang i flere hastende anskaffelser, som imødegår specifikke udfordringer og trusler, vi står over for nu og i de kommende år.

Regeringen foreslår desuden, at der straks anskaffes 21 fartøjer til Marinehjemmeværnet samt fire nye havmiljøskibe.

Sidstnævnte skal bruges militært til både farvandsovervågning og minelægning, lyder det.

Ifølge TV 2 er regeringen derimod ikke klar med en plan for byggeriet af nye fregatter og andre store krigsskibe. Denne del af planen var ellers ventet, skriver mediet.

Planerne for krigsskibene udsættes, fordi man fra regeringens side afventer nogle styrkemål fra Nato. De kommer til at omhandle krav til Forsvarets styrke.

Derudover har man heller ikke fået finansieringen helt på plads.

– Nu afventer vi NATO’s styrkemål, som falder på plads her i juni måned. Og når vi kender dem, træffer vi beslutning om, hvad vi skal anskaffe, når det gælder de nye fregatter og arktiske patruljeskibe, siger Troels Lund Poulsen til TV 2.

Denne del af den samlede flådeplan ventes at komme på plads i løbet af “de kommende måneder”, skriver mediet.

For godt en måned siden fremlagde regeringen og en række partier bag forsvarsforliget en aftale, hvor det blevet slået fast, at der afsættes yderligere 120 milliarder kroner til oprustningen af det danske forsvar frem til 2033.

De blev lagt oven i de 200 milliarder kroner, der i forvejen var øremærket Forsvaret i samme periode.

Flådeplanen skal nu drøftes med partierne bag forsvarsforliget.

Sydkoreansk politi mistænker en 56-årig mand for at have startet de mest ødelæggende skovbrande i landets historie, da han ville vedligeholde et familiegravsted.

Det oplyser sydkoreansk politi søndag, skriver nyhedsbureauerne Reuters og AFP.

Mandens datter har ifølge AFP fortalt politiet, at faren med en lighter ville fjerne tre grene omkring bedsteforældrenes gravsted.

Politiet arbejder desuden med en mistanke om, at manden kan have udført et ritual ved gravstedet, skriver Reuters.

– Vi er i gang med at vurdere beviserne, siger en unavngiven politikilde søndag til Reuters.

Den 56-årige mand, der afviser at have startet skovbrandene, besøgte gravstedet den 22. marts.

Mistanken er, at gløder fra grenene har startet skovbrandene, der på grund af kraftig vind og tørre forhold har ædt mere end 48.000 hektar skov og kostet 30 personer livet i Sydkorea.

Hundredvis af bygninger er blevet ødelagt i brandene. Blandt disse er et 1300 år gammelt buddhistisk tempel, huse, fabrikker og biler.

Landets fungerende præsident, Han Duck-soo, kaldte tidligere på ugen brandene for de “værste nogensinde”. De har skabt “ødelæggelser uden fortilfælde”, sagde han.

120 helikoptere har været i luften under slukningsarbejdet på grund af det bjergrige terræn flere steder i Sydkorea.

En helikopterpilot mistede onsdag livet, da han styrtede ned, mens han forsøgte at bekæmpe en brand.

Næsten alle skovbrandene er blevet slukket. Et belejligt regnvejr fredag hjalp med slukningsarbejdet, men brandfolk var fortsat på arbejde lørdag for at slukke de sidste flammer.

Søndag oplyser den sydkoreanske skovtjeneste, at en ny skovbrand er brudt ud i den sydlige del af landet.

De seneste år er et vidnesbyrd om, at det er blevet mere populært for folkepensionister at holde fast i arbejdslivet, selv om alderen tillader tilbagetrækning.

En årlig befolkningsundersøgelse fra pensionsselskabet PFA viser, at den tendens kan komme til at blive yderligere normaliseret i fremtiden.

I hvert fald svarer 58 procent ud af 2000 respondenter, at de forestiller sig et arbejdsliv efter pensionsalderen. Til sammenligning gjaldt det for 48 procent i 2024 og 42 procent i 2023.

Jesper Brask Fischer, der er PFA’s velfærds- og seniorchef, mener, at der er flere forklaringer på udviklingen.

– En af dem er jo, at der er en klar økonomisk interesse i at arbejde længere. Man får mere ud af det og en bedre pension på længere sigt, siger han.

– Men det er også helt tydeligt, at arbejdslysten ganske enkelt er blevet større blandt danskerne. Vi vil gerne arbejde længere, og det er arbejdsmarkedet samtidig blevet mere modtagelig over for.

Selv om de seneste år har budt på en inflationskrise, langt højere renter og generel global usikkerhed, har det danske arbejdsmarked ikke været til at blæse omkuld.

Beskæftigelsen har gentagne gange sat rekord, og det er blandt andet takket være dem, der har et job ved siden af pensionisttilværelsen.

En opgørelse fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering viste for nylig, at der i december sidste år var 87.691 danskere, der både havde lønindtægt og samtidig fik folkepension.

Det er en stigning på 18 procent i forhold til samme måned i 2023. Går man yderligere et år tilbage, er forskellen 34 procent.

Der er i bund og grund tale om en kulturændring på det danske arbejdsmarked, som ikke kun handler om indkomst, mener PFA’s Jesper Brask Fischer.

– Det handler også om, at et arbejde giver os en identitet og noget struktur, siger han.

– Og så er der de sociale relationer, som er rigtig vigtige for os i forhold til at trives, hvilket er noget af det, der kan være svært, når man går på pension. Her mister man nogle sociale relationer, og det kan i nogle tilfælde føre til ensomhed.

Mindst 17 personer har mistet livet i Thailands hovedstad, Bangkok, efter et jordskælv med epicenter i Myanmar fredag ramte Sydøstasien.

Det oplyser myndigheder i hovedstaden tidligt søndag morgen dansk tid.

32 personer er tilskadekomne, mens 83 personer er savnede.

Langt de fleste døde i forbindelse med, at et højhus, der var i gang med at blive opført, kollapsede. Det samme gælder de sårede og savnede personer.

Tidligere natten til søndag var meldingen, at 11 personer havde mistet livet i Bangkok.

Jordskælvet ramte fredag eftermiddag lokal tid og blev målt til at have en beregnet størrelse på 7,7.

Redningsfolk forsøger søndag morgen fortsat at finde frem til de arbejdere, der er blevet fanget i højhuset efter jordskælvet.

Ifølge det thailandske medie Khaosod bruger redningsfolkene blandt andet kraner som en del af indsatsen for at finde frem til både levende og døde arbejdere i den tidligere 30 etager høje bygning.

Der er desuden indsat hunde, der skal bidrage til indsatsen. Det skriver dpa.

Lørdag formodede redningsfolk, at det var muligt, at flere end 15 af arbejderne fortsat var live. Det skriver BBC.

Rystelserne fra det kraftige jordskælv, der havde epicenter nær Myanmars næststørste by, Mandalay, kunne fredag mærkes i både Thailand og Kina.

Søndag morgen skriver kinesiske statsmedier, at 12 kinesiske statsborgere er tilskadekomne efter jordskælvet. Det fremgår ikke umiddelbart, hvor de opholdt sig, da de pådrog sig skaderne.

Ødelæggelserne har dog ramt hårdest i Myanmar. Her meldes 1644 personer omkommet. Det oplyste landets militærjunta lørdag eftermiddag.

Mindst 3408 personer er desuden tilskadekomne.

I det sydøstasiatiske land er bygninger styrtet sammen, broer er kollapset og veje er blevet ødelagt som følge af rystelserne.

Lederen af landets militærjunta, Min Aung Hlaing, kom fredag med en sjælden bøn om hjælp og donationer fra “ethvert land”.

Indien, Sydkorea, Frankrig, og EU er blandt de, der har tilbudt at yde hjælp efter jordskælvet.

Også USA’s præsident, Donald Trump, sagde natten til lørdag, at der ville komme hjælp fra USA.

Det britiske udenrigsministerium oplyste lørdag aften, at man vil sende et bidrag på 10 millioner pund til Myanmar. Det svarer til omkring 90 millioner danske kroner.

Bidraget skal blandt andet bruges til at sikre mad, vand, lægehjælp og husly til de indbyggere, der er berørt af jordskælvet.

AFP

Det amerikanske militær har lørdag gennemført et luftangreb mod Islamisk Stat (IS) i Somalia.

Det oplyser det amerikanske militær med ansvar for Afrika (Africom) natten til søndag i en udtalelse.

Luftangrebene blev ifølge Africom udført mod IS-mål i regionen Puntland. Flere IS-medlemmer vurderes dræbt.

Ifølge udtalelsen skete angrebene i koordination med Somalias regering.

– Luftangrebet fandt sted sydøst for Bosasso i Puntland i det nordøstlige Somalia, fremgår det af udtalelsen.

– Africoms umiddelbare vurdering er, at flere IS-operatører er blevet dræbt, og at ingen civile kom til skade.

Det er tre dage siden, at der senest var meldinger om amerikanske luftangreb i Somalia. Ifølge Africom er lørdagens angreb en del af “et større antiterrorinitiativ” i landet.

I begyndelsen af februar udførte det amerikanske militær desuden luftangreb mod IS-mål i Golis-bjergene, der ligger i den nordlige del af Somalia. Ifølge myndighederne i regionen Puntland blev flere højtstående medlemmer af gruppen dræbt i angrebet.

Islamisk Stats aktiviteter er relativt beskedne sammenlignet med den militante islamistiske bevægelse al-Shabaab.

Al-Shabaab kontrollerer store dele af Somalia og har forbindelser til det militante netværk al-Qaeda.

I den seneste tid har IS dog vundet frem i den halvautonome region Puntland.

Da Islamisk Stat havde mest magt fra 2014 til 2017, sad gruppen på store dele af Syrien og Irak, hvor millioner levede under det hårdhændede islamistiske styre.

Det såkaldte IS-kalifat kollapsede dog i 2019 i Irak og i Syrien efter en militærindsats med USA i spidsen.

Men gruppen har forsøgt at genvinde tabt terræn en række steder verden over de seneste år.

Den amerikanske centralkommando, Centcom, sagde juli sidste år, at IS har forsøgt “at genoprette sig efter flere år med nedsat formåen”.

AFP

Golfspilleren Nanna Koerstz Madsen holder sig med helt fremme ved LPGA Tour-turneringen Ford Championship i Arizona.

Danskeren indtager en delt tredjeplads, efter at tredje runde blev afviklet lørdag.

Før søndagens afsluttende runde har Koerstz Madsen tre slag op til den førende, amerikaneren Lilia Vu.

Danskeren kunne lørdag skrive fem birdies og to bogeys på sit scorekort, så hun klarede de 18 huller i 69 slag – tre slag under banens par.

Koerstz Madsen indledte lørdagen på en delt andenplads med to slag op til Lilia Vu på førstepladsen.

Selv om danskeren faldt en enkelt placering tilbage, så har hun fortsat fine chancer for at opnå et godt resultat i et tæt førerfelt.

Lige bag Lilia Vu indtager engelske Charley Hull andenpladsen. Hull er et slag bedre end Koerstz Madsen, der deler tredjepladsen med japaneren Ayaka Furue.

Turneringens anden danske deltager, Emily Kristine Pedersen, indtager en 72.-plads.

Præmiepuljen i Ford Championship er på 2,25 millioner dollar, hvilket svarer til cirka 15,6 millioner kroner.

Vinderen scorer cirka 2,3 millioner kroner.

Amerikaneren Faye Hall er lørdag blevet løsladt af Taliban, efter at hun blev tilbageholdt sammen med tre andre i februar.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Den amerikanske kvinde befandt sig sammen med et ældre britisk ægtepar og deres oversætter, da alle fire blev anholdt for næsten to måneder siden.

Årsagen til anholdelserne kendes ikke.

Faye Hall takker USA’s præsident, Donald Trump, efter at forhandlinger har ført til hendes frigivelse.

Det sker i et videoopslag, som Trump har lagt op på sit eget sociale medie, Truth Social.

– Jeg har aldrig været så stolt over at være amerikansk statsborger, siger Faye Hall.

Den løsladte amerikaner befinder sig ifølge Reuters på Qatars ambassade i Afghanistans hovedstad, Kabul.

Qatar har været involveret i forhandlingerne omkring frigivelsen, siger en amerikansk embedsmand.

Amerikaneren har gennemgået flere helbredsundersøgelser og meldes i god behold.

Faye Hall blev anholdt 1. februar sammen med ægteparret Peter og Barbie Reynolds, der gennem 18 år har drevet skoleprojekter i Afghanistan.

Avisen The Sunday Times har tidligere berettet, at anholdelserne kædes sammen med ægteparrets undervisning.

Det er ifølge Taliban-styret ulovligt at undervise piger, når de har forladt grundskolen. Det er også ulovligt for kvinder at arbejde.

Det britiske ægtepar, der begge er i 70’erne, valgte at blive i Afghanistan, da Taliban-styret i 2021 tilbageerobrede magten i landet.

En kvinde er lørdag blevet reddet ud fra en sammenstyrtet boligblok i Mandalay i Myanmar – 30 timer efter et kraftigt jordskælv ramte byen fredag.

Det skriver nyhedsbureauet AFP, der har journalister i storbyen.

Der lød klapsalver, da 30-årige Phyu Lay Khaing, blev løftet ud af murbrokkerne på en båre.

Kvindens mand, Ye Aung, var til stede, da redningsarbejdere forsigtigt fjernede murbrokkerne omkring kvinden.

– I begyndelsen troede jeg ikke, at hun ville være i live, sagde Ye Aung, mens han ventede på, at de sidste murbrokker blev flyttet, så han kunne omfavne sin kone.

– Jeg er meget glad for at få de gode nyheder, tilføjede han.

Efter at have givet sin kone et kram, blev parret kørt til et nærliggende hospital. Gennem vinduet kunne Ye Aung ses holde sin kone i hånden. Parret har sammen to sønner på otte og fem år.

En medarbejder fra Røde Kors har tidligere vurderet, at mere end 90 personer fortsat kan befinde sig under resterne af boligblokken.

Tidligere lørdag blev det vurderet, at 44 personer var blevet reddet ud af boligblokken i live, mens ni personer er døde.

Jordskælvet, der er blevet målt til en styrke på 7,7, ramte nordvest for Mandalay fredag eftermiddag lokal tid. Efter få minutter ramte et efterskælv med en styrke på 6,7.

Rystelserne fik bygninger til at styrte sammen, broer til at kollapse og ødelagde veje i store dele af Myanmar, der ligger i det sydøstlige Asien.

Mindst 1644 personer i landet har mistet livet som følge af jordskælvets ødelæggelser. Det oplyste landets militærjunta lørdag.

Skælvet kunne mærkes i både Kina og Thailand.

I Thailands hovedstad, Bangkok, har mindst 10 personer mistet livet. De fleste af de omkomne er arbejdere, der blev fanget i et sammenstyrtet højhus, der var i gang med at blive opført.

AFP

Oprørsgruppen Folkets Forsvarsstyrker (PDF) har erklæret to ugers delvis våbenhvile i de områder af Myanmar, der fredag blev ramt af et kraftigt jordskælv.

Det oplyser Myanmars civile skyggeregering, NUG, i en udtalelse lørdag aften.

PDF vil “fra 30. marts gennemføre en to ugers pause i de offensive militære operationer – med undtagelse af defensive aktioner – i de jordskælvsramte områder”, fremgår det af udtalelsen.

NUG består af blandt andre politikere fra den afsatte civile regering under Aung San Suu Kyi og hendes parti, National Liga for Demokrati (NLD).

Den civile skyggeregering lover at samarbejde med FN og ngo’er om at sikre sikkerhed, transport og etablering af midlertidige lejre i forbindelse med redningsindsatsen og medicinsk behandling.

Myanmar har gennem de seneste år været præget af uroligheder og sammenstød mellem landets militærstyre og oprørsgrupper.

I 2021 tog militæret magten i landet efter et ti år langt forsøg med demokrati.

På flere fronter har militæret sidenhen kæmpet mod væbnede grupper, der har samlet sig i kampen mod styret.

Jordskælvet, der nu har fået PDF til delvist at lægge våbnene, ramte Myanmar fredag eftermiddag lokal tid. Skælvet blev målt til en styrke på 7,7 og havde epicenter nær landets næststørste by, Mandalay.

AFP

Antallet af danskere, der bliver smittet med kønssygdommene klamydia og gonorré, er faldende.

Det skriver Jyllands-Posten på baggrund af en opgørelse fra Statens Serum Institut (SSI).

SSI registrerede sidste år 5108 gonorrétilfælde, hvilket var et fald på 471 tilfælde i forhold til det foregående år.

29.944 danskere fik sidste år konstateret klamydia mod 37.111 året før.

SSI kan ikke forklare faldet i antallet af registrerede kønssygdomme, men sektionsleder Maria Wessman peger på, at det kan kædes sammen med samtykkeloven, der trådte i kraft den 1. januar 2021.

Samtykkeloven betyder, at begge parter skal sikre sig, at den anden har lyst til sex.

– Det er spekulation, men vi tror, at de unge har mere sikker sex.

– Måske kan det skyldes den nye samtykkelovgivning, som betyder, at det formentlig er blevet mere ok at tale om brug af kondom. Samtidig er det blevet dyrt at gå i byen, og måske er der derfor mindre tilfældig sex uden brug af kondom, siger Maria Wessman til Jyllands-Posten.

Det er ifølge SSI især unge i alderen 15 til 25 år, der har drevet udviklingen.

Selv om smittekurven er faldende, så er antallet af smittede med kønssygdomme fortsat for højt, påpeger SSI.

Tallene er ifølge organisationen Sex & Samfund behæftet med et stort mørketal, da 16 procent af unge mellem 15 og 29 år lader sig teste for klamydia.

Organisationen opfordrer til, at flere lader sig teste, så kønssygdommene opdages tidligt. Hvis klamydia og gonorré ikke bliver behandlet, kan det ramme fertiliteten for både mænd og kvinder.

En tredje kønssygdom syfilis, der næsten var udryddet i 1990’erne, har de senere år været stigende frem til 2022, hvor der var 698 tilfælde. Sidste år blev der registreret 627 tilfælde.

USA’s præsident, Donald Trump, har lørdag haft besøg af sin finske kollega, Alexander Stubb.

Ud over at spille golf har de to præsidenter talt om et salg af et “stort antal” isbrydere fra Finland til USA.

Det skriver Trump på sit sociale medie, Truth Social.

– Præsident Stubb og jeg ser frem til at styrke partnerskabet mellem USA og Finland, og det inkluderer indkøb og udvikling af et stort antal hårdt tiltrængte isbrydere til USA, skriver Trump i opslaget på Truth Social.

Han tilføjer, at det vil “bidrage til fred og international sikkerhed for vores lande og for verden”.

Finland er verdens førende producent af isbrydere. Ifølge nyhedsbureauet Reuters er omkring 80 procent af skibene designet af finske virksomheder.

Det finske præsidentkontor meddeler lørdag aften, at Stubbs visit hos Trump på Mar-a-Lago i Florida var et uformelt besøg.

Men de to har drøftet bilaterale forbindelser og udenrigspolitiske anliggender, lyder det videre. Særligt Ukraine var et vigtigt samtaleemne.

Forud for besøget i Florida sagde Stubb, at han håbede at spille golf med Trump, og at isbryder-diplomatiet kan bidrage til, at Finland bevarer et godt forhold til USA.

Trumps opslag på Truth Social indeholder et foto af de to smilende præsidenter iført mere uformelt golftøj.

– Præsident Stubb sagde til mig, med de mest kraftfulde ord, at USA er STÆRKT og TILBAGE IGEN. JEG ER ENIG!

Udover at spille golf spiste de to præsidenter også både morgenmad og frokost sammen, skriver Reuters.

Finland deler EU’s længste grænse med Rusland. Den strækker sig over 1300 kilometer.

Efter Ruslands invasion af Ukraine foretog finnerne en politisk u-vending og søgte Nato-medlemskab sammen med Sverige.

Russiske droner har lørdag aften ramt flere steder i Ukraines andenstørste by, Kharkiv.

Sådan lyder meldingen fra lokale myndigheder i byen ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Det er uklart, hvor mange tilskadekomne der er.

Ifølge lokale myndigheder og det ukrainske militær er to personer døde, mens der er mindst 25 sårede.

Borgmester i Kharkiv Ihor Terekhov oplyser, at en person er fundet død under murbrokker. Ifølge ham er 27 desuden blevet såret, skriver Reuters.

Ukrainsk militær melder, at et militærhospital er blandt målene for droneangrebet.

Flere soldater skal være kommet til skade, oplyser den ukrainske generalstab på beskedtjenesten Telegram. Det fremgår ikke, hvor mange personer eller hvilken type skader der er tale om.

Også butikker og boligblokke er blandt målene, skriver Reuters.

I en tale lørdag har Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, sagt, at Ukraine forventer et “kraftfuldt svar” fra de vestlige lande på de næsten daglige droneangreb fra Rusland.

Inden for en time af hans tale kom de første meldinger om angrebet på Kharkiv, skriver Reuters.

Tirsdag oplyste Det Hvide Hus, at USA havde indgået separate aftaler med Ukraine og Rusland.

Den ene aftale skal sikre sejladsen i Sortehavet. Den anden skal sørge for, at parterne ikke angriber hinandens energimål.

Men begge parter har de seneste dage beskyldt hinanden for at bryde denne våbenhvile.

Kharkiv ligger i det nordøstlige Ukraine. Byen holdt stand mod russiske forsøg på erobring, da Rusland invaderede Ukraine i februar 2022.

Men som følge af russisk fokus på at tage store dele af det østlige Ukraine har byen været et hyppigt mål for luftangreb, beskriver Reuters.

Syriens præsident, Ahmed al-Sharaa, har dannet en ny overgangsregering lørdag.

Det understreger det nye syriske styres forpligtelse til at “opbygge en stærk og stabil stat”, siger al-Sharaa ifølge AFP.

Hidtil har et hold af ministre taget sig af de opgaver, der har været på regeringsniveau i Syrien, siden oprørere med al-Sharaa i spidsen væltede præsident Bashar al-Assad fra posten i december.

Syriens udenrigsminister og forsvarsminister bliver siddende på deres respektive poster, skriver AFP.

I den nye regering indgår også mindst én kvinde, skriver Reuters.

Hun får posten som social- og beskæftigelsesminister.

Dannelsen af en ny regering er et vigtigt skridt i overgangen til et nyt styre efter mere end et halvt århundrede, hvor Assad-familien har siddet tungt på magten i landet.

Det ventes også at kunne forbedre Syriens forhold til Vesten, skriver Reuters.

Al-Sharaa blev i januar udpeget som midlertidig præsident i Syrien. Det gjorde han med et løfte om at danne en “inkluderende overgangsregering, der repræsenterer forskellige samfund”.

For få uger siden satte præsidenten sin underskrift på en midlertidig forfatning. Den skal gælde i en femårig overgangsperiode og fastholder islamisk retslære som hovedkilde til lovgivning.

Erklæringen fastslår, at kvinder har “ret til uddannelse og deltagelse i arbejdslivet”. De garanteres også “politiske rettigheder” i erklæringen.

Al-Sharaa spillede som leder for oprørsgruppen Hayat Tahrir al-Sham en nøglerolle i den lynoffensiv, der i december væltede den tidligere præsident Bashar al-Assads styre.

Der har været stor international opmærksomhed om, hvilken kurs Syrien vælger under de nye ledere efter Assad-styret.

Sejrherrerne i lynoffensiven, HTS, har rødder i Jabhat al-Nusra, som var tæt allieret med den militante gruppe al-Qaeda, der blev grundlagt af Osama bin Laden og har udført flere angreb mod Vesten.

I 2016 brød HTS forbindelserne til Jabhat al-Nusra. Den islamistiske gruppe er kommet med mere moderate udmeldinger, siden den tog magten i Syrien.

Vinderen af det omdiskuterede hundeslædeløb Avannaata Qimussersua er fundet. Han hedder Henrik Jensen.

Det skriver de grønlandske medier KNR og Sermitsiaq.

Løbet begyndte klokken 10.00 lokal tid. Her blev 27 slædekuske sendt afsted.

Henrik Jensen kom i mål klokken 13.52.

Han fortæller til Sermitsiaq, at hans hunde især udmærkede sig, da de skulle passere bakker.

– Jeg førte an, da vi kørte op ad bakken. Når vi begynder at gå lidt op ad, eller når vi kommer op på toppen, får jeg en fordel, siger han til mediet.

Der kom fokus på løbet, da det i sidste weekend blev meddelt, at USA’s vicepræsidents hustru, Usha Vance, skulle overvære løbet og angiveligt lære mere om grønlandsk kultur.

Hun var ikke inviteret af det officielle Grønland, som kritiserede hendes planer. Det samme gjorde den danske regering.

Få dage senere blev det meddelt, at hendes mand, vicepræsident J.D. Vance, også skulle med.

Men planerne blev ændret, så parret alene endte med at besøge den amerikanske militærbase Pittufik fredag.

Besøget fandt sted, samme dag som Grønlands nye, brede regering blev præsenteret. Den får Jens-Frederik Nielsen, der er formand for partiet Demokraatit, i spidsen.

Den nyvalgte regeringschef ønsker lørdag Henrik Jensen tillykke med sejren.

– Starten, der altid giver gåsehud – jeg vil gerne rose alle jer, der har været med til at arrangere og frivillige ved det store hundeslædeløb, for en flot gennemførelse, skriver Jens-Frederik Nielsen på Facebook.

Hamas er gået med til et egyptisk forslag om våbenhvile, som gruppen modtog for to dage siden.

Det siger Hamas-leder Khalil al-Hayya lørdag aften ifølge Reuters.

– For to dage siden modtog vi et forslag fra mæglerne i Egypten og Qatar. Vi har behandlet det positivt og accepteret det, siger han i en udtalelse på tv.

Den militante gruppe er gået med til at frigive fem gidsler til gengæld for at få våbenhvilen i Gazastriben forlænget, skriver den israelske avis Jerusalem Post.

Desuden skal forhandlingerne om anden fase af våbenhvilen i gang.

Nyhedsbureauet dpa skriver, at våbenhvilen vil blive forlænget med 50 dage.

Blandt de fem gidsler, der ventes at blive frigivet, er den israelsk-amerikanske statsborger Edan Alexander.

Israel har ikke sagt, om landet nikker ja til dette forslag.

Premierminister Benjamin Netanyahus kontor meddeler lørdag aften, at Israel har modtaget det egyptiske forslag og stillet et modforslag.

Dette forslag er udarbejdet i samarbejde med USA, skriver avisen videre.

Det er ikke umiddelbart oplyst, hvad modforslaget går ud på.

Ifølge nyhedsmediet Ynet har Israel bedt om at få ti gidsler frigivet.

Den oplysning er ikke officielt bekræftet fra den israelske regerings side.

Den første fase af våbenhvilen mellem Israel og Hamas trådte i kraft 19. januar, da parterne havde været i krig mod hinanden i 15 måneder.

Denne fase indebar et stop for kampene og frigivelse af et antal af de gidsler, som Hamas holder fanget.

Til gengæld er hundredvis af palæstinensiske fanger blevet løsladt fra israelske fængsler.

Fase to ud af tretrinsaftalen skal efter planen handle om betingelserne for at frigive de resterende gidsler. Denne fase ventes også at indeholde en aftale om israelsk tilbagetrækning fra Gazastriben.

Israel og USA kræver, at Hamas lader sig afvæbne. Til det siger Khalil al-Hayya lørdag aften, at det er en rød linje for Hamas, der ikke vil lade sig afvæbne, så længe den israelske “besættelse” fortsætter.

Statsminister Mette Frederiksen (S) besøger Grønland onsdag til fredag i næste uge.

Det skriver Statsministeriet i en pressemeddelelse.

Hun skal mødes med Jens-Frederik Nielsen, som er Grønlands nyvalgte regeringschef.

Statsministeren skal også mødes med det kommende Naalakkersuisut, som er den grønlandske regering.

– Grønland har netop været igennem en god demokratisk proces og dannet en bred regering. Det er vigtigt for mig hurtigst muligt at komme på besøg og hilse på den kommende formand for Naalakkersuisut, lyder det fra statsministeren.

Fredag kunne fire partier præsentere en ny, bred regering i Grønland. Det faldt på plads efter ugers forhandlinger.

I spidsen for Naalakkersuisut kommer 33-årige Jens-Frederik Nielsen, formand for partiet Demokraatit, til at stå.

Den brede regering har fundet sammen i en urolig tid, hvor USA’s præsident, Donald Trump, gentagne gange har udtrykt ønske om kontrol over Grønland.

Senest besøgte USA’s vicepræsident, J.D. Vance, Grønland og den amerikanske base Pituffik Space Base fredag.

Vance ankom få timer efter præsentationen af den nye grønlandske regering.

Den nye grønlandske regeringsleder har kaldt amerikanernes besøg “respektløst”.

Mette Frederiksen udtaler lørdag, at grønlændernes håndtering af presset fra USA har “min dybeste respekt”.

– Det er en situation, der kalder på sammenhold på tværs af politiske partier. På tværs af landene i rigsfællesskabet. Og på samarbejde på en respektfuld og ligeværdig måde, lyder det i pressemeddelelsen.

Under besøget i Grønland rettede J.D. Vance kritik mod Danmark og sagde blandt andet, at Danmark “ikke har holdt trit”.

– Vores budskab til Danmark er meget enkelt: I har ikke gjort et godt stykke arbejde for befolkningen i Grønland, sagde Vance.

Den måde at omtale Danmark på er ikke retvisende, sagde Mette Frederiksen efterfølgende.

Danmark er en “god og stærk” allieret, der i mange år har stået side om side med amerikanerne i “meget svære situationer”, lød det fra Frederiksen.

Fra den danske udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen (M), lød det, at “vi er åbne for kritik, men vi sætter ikke pris på den tone, den leveres i”.

– Det er ikke sådan, man taler til sine tætte allierede. Jeg anser stadig Danmark og USA for at være tætte allierede, sagde Løkke i en video delt på sociale medier.

Den danske statsminister besøgte også Grønland for tre år siden. Her ledsagede daværende formand for Naalakkersuisut Múte B. Egede statsministeren.

Han var også med, da Mette Frederiksen sammen med EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, besøgte Grønland i marts sidste år.

Fredag sagde forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) til TV 2, at han planlægger at besøge Grønland inden for få uger.

– Jeg forventer at komme til at besøge min grønlandske kollega Vivian Motzfeldt inden påske, og det gør jeg for at følge op på de mange ting, vi skal samarbejde om, sagde han med henvisning til nye arktiske investeringer.

Det bliver ikke i FC Midtjylland, at svenske Kristoffer Olsson får sit comeback til fodbolden.

FCM og Olsson er blevet enige om at ophæve samarbejdet, så Olsson kan vende hjem til Sverige i forsøget på at få gang i karrieren igen og være tættere på familien efter sit lange sygdomsforløb.

Det skriver FCM på klubbens hjemmeside.

– Først og fremmest drømmer jeg stadig om at være fodboldspiller. At kunne træne fuldt ud og mærke, at jeg bidrager til et hold, siger Olsson til fcm.dk.

– For hver uge føler jeg fremskridt, og jeg er mere sulten og motiveret end nogensinde. At få muligheden for at gøre det hjemme i Norrköping, tæt på min familie og mine venner, betyder rigtig meget. Følelsen er den helt rigtige.

20. februar 2024 faldt den svenske profil om i sit hjem, med hvad der viste sig at være blodpropper i hjernen.

Han blev reddet, lå længe i respirator og har siden kæmpet en lang kamp for først at genvinde førlighed og siden genoptræne med henblik på at komme tilbage til grønsværen.

Udsigten til at nå tidligere tiders høje niveau er dog endnu så lange, at Olsson har ønsket at komme hjem til Sverige tættere på familien, hvor han har fået mulighed for at træne med sin tidligere klub Norrköping.

Selv om han ikke længere skal være en del af FCM, har han efterladt et kæmpe aftryk, først på banen og sidenhen også udenfor.

– Hans kamp tilbage har været imponerende. Det er ikke bare en fortælling om sport, men om menneskelig styrke, når livet rammer urimeligt hårdt. Han har vist os alle, hvad mod betyder i praksis, lyder det FCM-fodbolddirektør Kristian Bach Bak.

Det er også med en stor portion vemod, Olsson forlader Heden.

– Jeg vil gerne sige en kæmpe tak til alle i og omkring klubben – og især fansene, lyder det fra den svenske midtbanespiller.

– Da jeg kom tilbage efter sygdommen, vajede et stort flag med mig på stadion. Det er der stadig, og det rører mig dybt. Den støtte og kærlighed, jeg har fået fra fansene og hele klubben, glemmer jeg aldrig.

Olsson vil være til stede på stadion søndag for at tage afsked med fansene, når FCM tager imod Brøndby i Superligaens mesterskabsspil.

Hundredtusindvis af tyrkere er lørdag gået på gaden i Tyrkiets største by, Istanbul, for at vise deres modstand mod fængslingen af byens borgmester, Ekrem Imamoglu.

Fængslingen af ham har udløst de største protester, Tyrkiet har oplevet i over ti år.

– Jeg er ikke bange. I står bag mig og ved min side. Jeg er ikke bange, fordi nationen er forenet. Nationen er forenet mod undertrykkeren, skriver Imamoglu i et brev, der blev læst op ved lørdagens store demonstration.

– De kan sætte mig i fængsel og retsforfølge mig, så meget de vil. Nationen har vist, at den vil knuse alle fælder og sammensværgelser, lyder det videre i brevet.

Hundredtusindvis af tyrkere har fulgt oppositionens opfordring til at gå på gaden og vise deres modstand mod fængslingen af Istanbul-borgmesteren, der afventer en retssag for korruption.

Protesterne har været fredelige, men næsten 2000 mennesker er blevet anholdt.

Forud for valget i 2028 er Imamoglu blevet udpeget som præsidentkandidat for sit parti, Det Republikanske Folkeparti (CHP), der er Tyrkiets største oppositionsparti.

Den populære borgmester vurderes at have en god chance for at vinde over Tyrkiets mangeårige præsident, Recep Tayyip Erdogan.

Både CHP og den øvrige opposition hævder i lighed med menneskerettighedsorganisationer og visse vestlige lande, at sagen mod Imamoglu er politisk motiveret.

De ser det som et forsøg på at fjerne en potentiel trussel mod Erdogans magt.

Den tyrkiske regering afviser at have nogen indflydelse på retsvæsnet og hævder, at domstolene er uafhængige.

Erdogan har affejet protesterne som et “skuespil”. Han advarer om, at der kan komme et retligt efterspil og opfordrer CHP til at stoppe med at “provokere” befolkningen.

Reuters

Den amerikanske regering kræver, at store europæiske virksomheder afskaffer ligestillings- og diversitetsinitiativer.

Det oplyser tre unavngivne kilder til mediet Financial Times, som har set brevene. Det skriver Børsen.

Kravene gælder for virksomheder, som leverer ydelser til den amerikanske regering eller det amerikanske udenrigsministerium.

Det fremgår af et brev sendt til virksomhederne af den amerikanske ambassade i Paris samt andre ambassader i europæiske lande.

De amerikanske ambassader har yderligere sendt virksomhederne et spørgeskema, hvori de skal angive, hvordan de vil imødekomme kravene.

– Leverandører til Udenrigsministeriet må certificere, at de ikke opererer med nogen initiativer, der promoverer DEI, som overtræder gældende antidiskriminationslove, står der blandt andet i brevet ifølge Børsen.

DEI er principper, der skal sikre diversitet, lighed og inklusion hos de ansatte på arbejdspladser.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, har forsøgt helt at forbyde DEI-programmer i USA’s føderale agenturer.

I februar blev præsidentens forbud blokeret af distriktsdommer Adam Abelson. Dommeren vurderede, at forbuddet var i strid med den første tillægsparagraf i den amerikanske forfatning.

Paragraffen sikrer religionsfrihed, ytringsfrihed, forsamlingsfrihed og pressefrihed.

Trump-administrationen valgte at appellere Adam Abelsons blokering af forbuddet. Den appelsag er endnu ikke afgjort.

Indtil appelsagen er afgjort, vil forbuddet mod DEI-praksis fortsat gælde.

Rådgivningsdirektør i erhvervsorganisationen Dansk Industri (DI) Kinga Szabo Christensen siger i en skriftlig kommentar, at “noget tyder på, at der nu kommer lovgivning, som danske virksomheder kan blive tvunget til at overholde”.

Dermed går danske virksomheder i USA “svære tider i møde”.

– I DI tager vi kraftig afstand fra Trumps retning, og det bør ikke betyde, at danske virksomheder sænker niveauet på ambitionerne om diversitet og inklusion på arbejdspladsen, lyder det.

I Paris meddeler det franske handelsministerium, at det finder USA’s indblanding helt “uacceptabel”.

I forvejen er der vrede i Frankrig over Trumps trusler om at forhøje tolden på en række varer fra Europa, blandt andet 200 procent ekstra told på champagne.

– Amerikansk indblanding i franske virksomheders politik om inklusion er uacceptabel, lige som de uberettigede toldsatser er det, meddeler ministeriet til det franske nyhedsbureau AFP.

– Frankrig og Europa vil forsvare deres virksomheder, deres forbrugere samt deres værdier.

Økonomiminister Eric Lombards kontor meddeler, at brevet fra Washington D.C. “afspejler den nye amerikanske administrations værdier”.

– Det er ikke vores. Og det vil ministeren minde sine amerikanske modparter om.

Et jordskælv, der fredag ramte Myanmar og Thailand, har indtil videre kostet flere end 1600 mennesker livet i Myanmar.

Det skriver nyhedsbureauerne Reuters og AFP.

Tidligere på dagen blev antallet af døde opgjort til mindst 1002 personer.

Jordskælvet, der blev målt til en styrke på 7,7, havde sit epicenter nær Myanmars næststørste by, Mandalay, med omkring 1,5 millioner mennesker.

Lørdag eftermiddag – 24 timer efter de voldsomme rystelser – fortæller en anonym nødhjælpsmedarbejder til mediet BBC, hvordan overlevendes råb om hjælp stadig kan høres inde fra de sammenstyrtede bygninger.

Foruden sammenstyrtede bygninger er broer kollapset og veje ødelagt i store dele af landet, der ligger i det sydøstlige Asien.

Der venter en enorm opgave med at skaffe nødhjælpsforsyninger ind i landet, lyder det fra generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp Jonas Nøddekær.

– Der mangler rent drikkevand og strøm, og der er ikke adgang til internet eller mobiltelefonnetværk, hvilket gør det svært at få informationer.

– Så mangler der husly for dem, der har fået ødelagt deres huse, og så mangler der i virkeligheden basal mad, siger Jonas Nøddekær til Ritzau.

Jordskælvet kunne også mærkes i flere nabolande, herunder Thailand hvor 10 personer ifølge AFP er bekræftet døde.

Myanmar har gennem de seneste år været præget af uroligheder og sammenstød mellem landets militærstyre og oprørsgrupper.

I 2021 tog militæret magten i landet efter et ti år langt forsøg med demokrati.

Militæret kæmper på flere fronter mod væbnede grupper, der har samlet sig i kampen mod styret.

Lederen af landets militærjunta, Min Aung Hlaing, kom fredag med en sjælden bøn om hjælp og donationer fra “ethvert land”.

Tidligere har landets militærjunta undsagt sig udenlandsk hjælp – også efter naturkatastrofer.

Den omstændighed kan muligvis lette arbejdet med at få nødhjælpsforsyninger frem, lyder det fra Jonas Nøddekær.

– Vi afventer så og ser, hvad det betyder i forhold til adgang. Særligt til de områder, som de (militærjuntaen, red.) ikke kontrollerer. Og det får vi nok først at se over de kommende uger, vil jeg sige, siger Jonas Nøddekær.