Seneste nyheder

Alt var sat i scene til den helt store aften for tennisstjernen Novak Djokovic, der i søndagens finale i Miami Open kunne runde sin turneringssejr nummer 100 i karrieren.

Men serberen endte med at blive slemt skuffet, da han tabte til den upåagtede tjekkiske teenager Jakub Mensik, der vandt 7-6, 7-6.

Den 19-årige tjekke, der blot rangerer som nummer 54 i verden, modstod presset fra storfavoritten Djokovic, der er nummer fem.

Begge sæt blev afgjort i tiebreaks, hvor Mensik satte serberen på plads med de samme cifre – 7-4.

Det er blot anden gang i karrieren, at Mensik stod i en finale i en ATP-turnering. Sejren natten til tirsdag var hans første.

Der var endda ekstra tid til at opbygge nervøsitet for tjekken, da finalen på grund af regnvejr blev udsat med seks timer.

Da spillerne kom på banen, var Djokovic tydeligt plaget af en infektion i øjet, og han kom hurtigt i problemer mod den hårdt servende tjekke.

Serberen blev brudt i sit første serveparti og kom bagud 0-3 i første sæt. Alligevel lykkedes det favoritten at kæmpe sig tilbage og tvinge sættet ud i en tiebreak-afgørelse.

I andet sæt fulgtes de to spillere ad frem til 6-6, inden Jakub Mensik endnu en gang viste sig som den stærkeste i tiebreaken.

Historisk har kun to spillere rundet 100 turneringssejre, og 37-årige Djokovic har trods nederlaget fortsat mulighed for at blive den tredje.

Amerikaneren Jimmy Connors vandt 109 turneringer i sin karriere. Schweizeren Roger Federer nåede op på 103.

Børn og voksne skal fra mandag undersøge omfanget af e-cigaretter smidt i naturen.

Det sker, når Danmarks Naturfredningsforening afholder sin årlige affaldsindsamling.

Det oplyser foreningen i en pressemeddelelse.

Mere end 180.000 tusinde børn og voksne er tilmeldt affaldsindsamlingen.

Indsamlingen begynder mandag den 31. marts og slutter søndag den 6. april.

Affaldsindsamlerne opfordres til at tælle antallet af e-cigaretter, de finder.

Dermed kan naturfredningsforeningen danne sig et overblik over, hvor omfattende skraldetypen er i naturen.

Der er specifikt tale om de e-cigaretter, der fungerer som engangsprodukter – også kaldet puffbars.

Normalt er e-cigaretter genanvendelige, hvor puffbars kun har et bestemt antal sug, før de løber tør for smag.

Herefter smides de ud. Og en del af dem ender i naturen.

Det er et problem, da e-cigaretterne indeholder både miljøfremmede kemikalier, elektronik og et lithiumbatteri.

– Ud over at det er et voldsomt ressourcespild at lave batteridrevne engangsprodukter på denne måde, er det også dybt problematisk, når e-cigaretterne ender i skraldespanden eller i naturen, siger Susanne Svenné, der er miljøpolitisk rådgiver i Danmarks Naturfredningsforening, i pressemeddelelsen.

Det er dog ikke farligt for børn at indsamle den slags affald, siger Maria Reumert Gjerding, præsident for Danmarks Naturfredningsforening.

– E-cigaretter er ikke farlige at røre ved. Primært er det en affaldstype, der kan være problematisk, hvis den ender og nedbrydes ude i naturen, og når den ender i restaffald, hvorved den kan gå til forbrænding.

30 procent af danskerne siger, de har set e-cigaretter henkastet på gaden eller i naturen, viser en Epinion-undersøgelse foretaget for Danmarks Naturfredningsforening.

USA har søndag inddraget flere olieselskabers tilladelser til at operere i Venezuela.

Det skriver den venezuelanske vicepræsident, Delcy Rodriguez, på beskedtjenesten Telegram ifølge nyhedsbureauet AFP.

– Jeg vil gerne oplyse, at vi er i løbende dialog med de transnationale olie- og gasselskaber, der opererer i landet. De er inden for de seneste timer blevet orienteret om, at den amerikanske regering har trukket deres licenser tilbage, skriver vicepræsidenten.

Hun uddyber ikke, hvilke selskaber der er tale om.

Vicepræsidenten går heller ikke detaljer om, hvorvidt virksomhederne har fået en frist til at afvikle deres aktiviteter i Venezuela.

Flere virksomheder har fået lov til at operere i Venezuela, selv om USA har indført sanktioner mod det sydamerikanske land.

Heriblandt det store olieselskab Chevron.

For en uge siden blev det meldt ud, at USA havde forlænget den frist, som Chevron havde fået af præsident Donald Trump til at trække sig ud af landet.

Chevron havde ifølge nyhedsbureauet Reuters fået indtil den 27. maj, mens den tidligere frist var 3. april.

Det var Trumps forgænger, Joe Biden, der i 2022 gav Chevron tilladelse til at fortsætte sine aktiviteter i Venezuela, selv om han indførte sanktioner mod olieeksporten fra Venezuela.

Men tilladelsen til Chevron har Donald Trump altså besluttet skal ophøre.

Den beslutning skyldes, at Venezuela ifølge Trump ikke har levet op til en aftale om hurtigt at tage imod udviste migranter. Det sagde han tilbage i februar.

USA har efter Trumps tilbagevenden til Det Hvide Hus sat gang i en større indsats for at deportere migranter, herunder at sende dem tilbage til Sydamerika på fly.

I første omgang afviste Venezuela – såvel som andre sydamerikanske lande – at tage imod flyene. Men siden har den venezuelanske regering lavet en aftale med USA, hvor flyvningerne er blevet genoptaget.

Kort tid før Trump forlængede Chevrons licens, underskrev han et dekret om at lægge told på import fra lande, der køber olie og gas fra Venezuela.

Der vil blive indgået en aftale med TikToks moderselskab, ByteDance, om at sælge appen inden lørdag den 5. april.

Det siger USA’s præsident, Donald Trump, natten til mandag til journalister om bord på præsidentflyet, Air Force One, ifølge nyhedsbureauet Reuters.

– Vi har mange potentielle købere, siger Trump og tilføjer:

– Der er en enorm stor interesse i TikTok. Jeg vil gerne have, at TikTok overlever.

ByteDance, der er grundlagt i Kina, har indtil lørdag til at finde en køber af TikTok. Ellers forbydes det sociale medie i USA.

TikTok har omkring 170 millioner brugere i landet.

En amerikansk lov om forbuddet mod TikTok skulle være trådt i kraft i januar. Appen gik i januar i sort, eftersom USA’s Højesteret iværksatte forbuddet.

Appen kom dog op at køre igen et par dage senere, da Trump blev indsat som præsident. Han forlængede fristen med 75 dage og har sagt, at han måske vil forlænge fristen igen.

Kongressen vedtog loven om et TikTok-forbud, fordi amerikanske myndigheder og politikere mener, at TikTok kan udgøre en sikkerhedsrisiko.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, beskylder Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, for at forsøge at vige uden om at indgå en mineralaftale.

Det siger Trump natten til mandag til journalister om bord på præsidentflyet, Air Force One, ifølge nyhedsbureauet Reuters.

– Han forsøger at trække sig fra aftalen om sjældne jordarter, og hvis han gør det, får han store, store problemer, siger Trump.

Den ukrainske præsident ankom i slutningen af februar til Washington D.C. for blandt andet at underskrive mineralaftalen med Trump.

Hele mødet gik dog i hårdknude efter mundhuggeri i Det Ovale Værelse, og aftalen, der ville give USA adgang til sjældne jordarter i Ukraine, blev aldrig indgået.

Få dage efter det fejlslagne møde i Det Ovale Værelse lød det fra Zelenskyj, at Ukraine er parat til at underskrive en mineralaftale med et “passende format” når om helst.

Sidenhen har aftalen igen været på bordet under forhandlinger om en våbenhvileaftale mellem Rusland og Ukraine.

Den 11. marts oplyste Ukraine og USA i en fælles erklæring, at Ukraine støtter et amerikansk forslag om en øjeblikkelig 30-dages våbenhvile i krigen med Rusland.

Som del af aftalen blev landene enige om, at de hurtigst muligt skulle indgå en omfattende aftale om udvinding af Ukraines mineralressourcer.

Rusland afviste få dage senere forslaget fra USA og Ukraine om en fuld og betingelsesløs våbenhvile på 30 dage.

I stedet gik Rusland med til at standse angreb på energiinfrastruktur.

Der blev dog hurtigt sat spørgsmålstegn ved våbenhvilens gyldighed, da Rusland anklagede Ukraine for angreb på et oliedepot i Rusland, og Ukraine anklagede Rusland for nye angreb på ukrainsk infrastruktur.

Kirill Dmitrijev, der er chef for den statslige russiske investeringsfond RDIF, sagde søndag aften ifølge Reuters, at Rusland og USA har indledt drøftelser om et samarbejde om sjældne jordarter i Rusland.

Ruslands præsident, Vladimir Putin, har tidligere luften idéen om, at USA kunne få de eftertragtede metaller fra den russiske undergrund.

USA’s præsident, Donald Trump, planlægger at rejse til Saudi-Arabien i maj på sit første udlandsbesøg, siden han i januar blev taget i ed som præsident.

Det fortæller to embedsmænd og yderligere en kilde med kendskab til planerne til netmediet Axios.

Besøget vil ifølge kilderne finde sted i midten af maj.

Rejseplanerne er ifølge mediet blevet drøftet mellem amerikanske og saudiarabiske embedsmænd i de seneste uger.

Det er blandt andet sket sideløbende med samtalerne om en våbenhvile i Ukraine, der de seneste uger har fundet sted i den saudiarabiske hovedstad, Riyadh.

Den amerikanske præsident sagde i begyndelsen af marts, at han formentligt ville lægge vejen forbi Saudi-Arabien i løbet af foråret for at underskrive en handelsaftale.

Ifølge præsidenten er Saudi-Arabien parat til at investere 1000 milliarder dollar i amerikanske virksomheder over en periode på fire år.

Under Trumps første periode som præsident gik hans første udlandsbesøg til Saudi-Arabien. Besøget blev ligeledes indledt i midten af maj.

For nylig har præsidenten ifølge AFP udtalt, at han i 2017 foretrak at besøge Saudi-Arabien fremfor Storbritannien på sin første udlandsrejse.

Det skyldtes, at kongedømmet på den arabiske halvø lovede at handle i USA for 450 milliarder dollar.

Saudi-Arabien har generelt spillet en central rolle i USA’s udenrigspolitiske anliggender i Donald Trumps anden præsidentperiode.

Amerikanske embedsmænd har de seneste uger holdt drøftelser om en fredsaftale for Ukraine med både russiske og ukrainske embedsmænd i den saudiarabiske hovedstad, Riyadh. Møderne er blevet holdt med Ukraine og Rusland enkeltvist.

Rusland og USA har indledt drøftelser om et samarbejde om sjældne jordarter i Rusland.

Det siger Kirill Dmitrijev, der er chef for den statslige russiske investeringsfond RDIF.

– Sjældne jordarter er et vigtigt samarbejdsområde, og vi er selvfølgelig gået i gang med at diskutere forskellige sjældne jordarter og andre projekter i Rusland, siger han til det russiske medie Izvestia.

Foruden at være chef for investeringsfonden blev Kirill Dmitrijev for nylig udpeget som Ruslands særlige udsending indenfor internationalt økonomisk samarbejde.

Han var desuden en del af holdet af russiske forhandlere, der i februar holdt møder med en amerikansk delegation i Saudi-Arabien.

Her stod forhandlinger om fred i Ukraine øverst på dagsordenen.

Men der blev også diskuteret muligheder for et tættere økonomisk samarbejde mellem Rusland og USA.

Det er ikke bekræftet fra amerikansk side, at der er konkrete drøftelser om et samarbejde om sjældne jordarter.

Der er tale om en række metaller, som er svære at udvinde. De er nødvendige i meget elektronik.

Efter Donald Trumps indsættelse som amerikansk præsident i januar har USA og Ukraine forhandlet om amerikansk adgang til sjældne jordarter i Ukraine.

Trump har fremhævet, at Ukraine på den måde kan betale tilbage for USA’s militære og økonomiske støtte under krigen mod Rusland.

Aftalen skulle efter planen underskrives under et besøg fra Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, i USA.

Men det besøg gik helt galt, og aftalen blev ikke underskrevet.

Siden luftede Ruslands præsident, Vladimir Putin, så idéen om, at USA kunne få de eftertragtede metaller fra den russiske undergrund.

Både investeringsfonden RDIF og chef Kirill Dmitrijev er underlagt sanktioner fra USA som følge af krigen i Ukraine.

Det samme gælder en række andre russiske aktører.

Donald Trump har dog i den seneste tid talt om muligheder for at lempe sanktionerne.

Reuters

USA’s præsident, Donald Trump, og den britiske premierminister, Keir Starmer, har søndag talt i telefon, hvor de blandt andet har drøftet Ukraine.

Det oplyser Starmers kontor i en udtalelse søndag aften. Det skriver Sky News.

Premierministeren opdaterede Trump om de “produktive drøftelser”, der fandt sted, da en koalition af lande mødtes i den franske hovedstad, Paris, tidligere på ugen.

– Lederne var enige om behovet for at opretholde det kollektive pres på Putin, siger en talsperson fra Downing Street med henvisning til Ruslands præsident Vladimir Putin.

Talspersonen siger også, at Starmer og Trump blev enige om at holde kontakten i “de kommende dage”.

Torsdag mødtes ledere af lande, der støtter Ukraine, med det formål at hjælpe Ukraine og spille en rolle i forbindelse med at opretholde en mulig fredsaftale mellem Ukraine og Rusland.

Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, sagde efterfølgende, at der var bred enighed mellem landene om at fortsætte den militære og generelle støtte til Ukraine.

Derudover var alle fremmødte lande blevet enige om, at det ikke er tid til at ophæve sanktioner mod Rusland.

Søndag talte den amerikanske og britiske leder ikke alene om krigen i Ukraine. Også en mulig handelsaftale var blandt emnerne.

Nærmere bestemt drøftede Trump og Starmer “de produktive forhandlinger mellem deres respektive grupper” om en amerikansk-britisk handelsaftale, siger talspersonen. De blev desuden enige om, at disse forhandlinger fortsætter i “højt tempo” i den kommende uge.

USA indfører fra 2. april en såkaldt “gengældelsestold” på importerede varer fra en række lande.

Om bord på præsidentflyet, Air Force One, oplyste præsidenten til flere journalister fredag, at flere lande, deriblandt Storbritannien, havde henvendt sig for at indgå aftaler.

– De ønsker at indgå aftaler. Det er muligt, hvis vi kan få noget til gengæld, sagde præsidenten.

Både når det gælder sikkerhed og økonomi, er der “meget lidt”, amerikanerne ikke kan opnå i Grønland, hvis de ønsker det.

Sådan lyder det fra den tidligere socialdemokratiske statsminister Helle Thorning-Schmidt i et interview med CNN.

– Jeg er sikker på, at det grønlandske folk ville værdsætte at samarbejde med amerikanerne i Grønland, også om økonomiske problemer. Så vær sød at sætte jer ved forhandlingsbordet, siger hun.

USA’s præsident, Donald Trump, har flere gange udtrykt interesse for, at Grønland bliver en del af USA – blandt andet af hensyn til “international sikkerhed”.

Lørdag sagde Trump til NBC News, at “vi kommer til at få Grønland”.

Dagen forinden havde vicepræsident J.D. Vance kritiseret Danmarks indsats i forhold til Grønland, som er en del af rigsfællesskabet.

Det skete under en tur til netop Grønland, hvor han besøgte den amerikanske militærbase Pituffik Space Base – blandt andet sammen med sin hustru, Usha Vance.

I interviewet med CNN bliver Thorning-Schmidt spurgt om, hvordan hun reagerer på “denne form for retorik” fra USA.

Her svarer hun blandt andet, at snakken om, at Danmark er en dårlig allieret, er “en smule fornærmende”.

– Vi har stået side om side med USA i årtier. Vi har været udsendt med USA. Vi har veteraner, der har været under amerikansk kommando, siger den tidligere statsminister.

Derudover lyder det, at Danmark vil blive ved med at være en “meget tæt allieret” med USA.

I interviewet nævner hun også, at intet forhindrer USA i at engagere sig yderligere militært og oprette flere baser i Grønland, hvis det er ønsket fra amerikansk side.

Et sådant tiltag, tror hun, vil blive støttet af både den grønlandske og danske befolkning.

– Så ironien er, at der er meget lidt, som amerikanerne ikke kan have i Grønland lige nu uden at tale om at overtage Grønland, siger Helle Thorning-Schmidt.

Under besøget i Grønland rettede vicepræsident J.D. Vance kritik mod Danmark og sagde blandt andet, at Danmark “ikke har holdt trit”.

– Vores budskab til Danmark er meget enkelt: I har ikke gjort et godt stykke arbejde for befolkningen i Grønland, sagde Vance i en tale.

Han sagde også, at “vi respekterer grønlændernes ret til selvbestemmelse”.

I interviewet siger Helle Thorning-Schmidt, at “Grønland tilhører inuitterne og grønlandske folk”, og at det er en del af “Kongeriget Danmark”.

– Jeg siger ikke, at Danmark har gjort alt rigtigt i forhold til Grønland, men lad os sætte os ned og tale om det, siger hun.

Helle Thorning-Schmidt var statsminister fra 2011 til 2015.

Dengang sad Barack Obama i Det Hvide Hus.

Ligene af 15 personer er fundet, efter at flere køretøjer, herunder ambulancer, blev beskudt af israelsk militær i Gaza for en uge siden.

Det oplyser nødhjælpsorganisationen Palæstinensisk Røde Halvmåne ifølge nyhedsbureauet AFP.

Otte af de døde var ifølge organisationen ambulancereddere fra Røde Halvmåne, som er det samme som Røde Kors.

De resterende syv er henholdsvis en person fra et ukendt FN-organ samt seks personer fra civilforsvaret i Gaza.

– Ligene blev bjærget med besvær, da de var begravet i sand, og nogle viste tegn på forrådnelse, lyder det i en udtalelse fra Palæstinensisk Røde Halvmåne.

Røde Halvmåne-medarbejderne havde været meldt savnet i en uge.

En læge fra organisationen er fortsat savnet, skriver AFP.

Organisationen sagde ifølge nyhedsbureauet Reuters lørdag, at der ikke havde været kontakt til dem siden 23. marts, hvor beskydningen fandt sted.

Samtidig beskyldte organisationen myndighederne i Israel for at forhindre eftersøgning i området.

Det israelske militær har erkendt at have skudt mod ambulancer, skriver AFP.

I en udtalelse til nyhedsbureauet lyder det, at israelske soldater “åbnede ild mod Hamas-køretøjer og eliminerede adskillige Hamas-terrorister”.

Kort tid efter “rykkede flere køretøjer på mistænkelig vis frem mod soldaterne”, som reagerede ved “at skyde mod de mistænkelige køretøjer”, lyder det videre.

Nogle af køretøjerne var ambulancer og brandbiler, skriver militæret i udtalelsen ifølge AFP.

Det fremgår ikke, om der kom skud fra køretøjerne mod det israelske militær.

Røde Kors vil mandag flage på halv, skriver den danske generalsekretær, Anders Ladekarl, på den sociale platform X.

– Vi er i chok. Aldrig har jeg oplevet så mange kollegaer dræbt på en gang. Vi sætter flaget på halvt i morgen.

– Hvad der er sket, må undersøges, og ansvarlige for angreb på nødhjælpsarbejdere må holdes ansvarlige.

Ifølge FN har mindst 1060 sundhedsarbejdere mistet livet siden oktober 2023, hvor krigen mellem Israel og Hamas brød ud i Gaza.

Over 50.000 mennesker, hovedsageligt civile, er døde i Gaza i samme periode. Tallene stammer fra sundhedsmyndighederne i det Hamas-kontrollerede Gaza.

Det israelske militær sår tvivl om tallene og siger ifølge Reuters, at man fra israelsk side forsøger at begrænse skader på civile.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, siger, at han “ikke joker” om en mulig tredje periode som amerikansk præsident.

Det udtaler han i et interview med det amerikanske medie NBC News søndag.

– Mange mennesker ønsker, at jeg gør det (stiller op til en tredje periode som præsident, red.), siger Trump.

Den amerikanske forfatning begrænser ellers en præsident til kun at kunne blive valgt i to perioder.

– Jeg laver ikke sjov, siger Trump desuden i interviewet.

Han tilføjer dog, at det er for tidligt at tænke på.

– Der findes metoder, som kan gøre det muligt, svarer præsidenten, da han bliver spurgt, om han er blevet præsenteret for planer, der kan gøre en tredje præsidentperiode mulig.

Trump bliver i interviewet spurgt, om en sådan plan eksempelvis kunne være at lade vicepræsident J.D. Vance stille op til præsidentvalget – for derefter at overdrage embedet Trump.

– Det er en af mulighederne, men der findes også andre, svarer Trump. Uden at uddybe.

For at ændre forfatningen kræver det to tredjedele flertal i både Senatet og Repræsentanternes Hus. Samtidig skal tre fjerdedele af delstaterne godkende det.

Trump har tidligere offentligt leget med tanken om en tredje og en fjerde periode. Det er dog først nu, at præsidenten understreger, at han ikke laver sjov.

Tidligere på året postede Det Hvide Hus et AI-genereret billede af Trump på den sociale platform X iført en krone – og med billedteksten “LONG LIVE THE KING” (længe leve kongen, red.).

Flygtningenævnet har igen valgt at holde sager vedrørende personer fra Syrien i bero “indtil videre”.

Det oplyser sekretariatschef Stig Torp Henriksen i en mail til Ritzau søndag.

Det er nævnets koordinationsudvalg, der har taget beslutningen på et møde 20. marts.

Beslutningen blev oprindeligt truffet i december 2024, hvor den daværende syriske præsident, Bashar al-Assad, blev væltet.

Flygtningenævnet satte 69 sager på pause. Det skyldtes den “meget usikre situation i landet efter Assad-styrets fald”, lød det.

Flygtningenævnet er et uafhængigt organ, som fungerer som klageinstans for Udlændingestyrelsens afgørelser på asylområdet.

Nævnet har en formand og et antal næstformænd, som er dommere.

Dertil kommer et antal medlemmer, som er udpeget efter indstilling fra Advokatrådet og udlændinge- og integrationsministeren.

Udlændingestyrelsen og Flygtningenævnet afventer, hvordan situationen og det nye regime udvikler sig i Syrien.

Lørdag dannede Syriens præsident, Ahmed al-Sharaa, en ny overgangsregering.

Al-Sharaa spillede som leder for oprørsgruppen Hayat Tahrir al-Sham en nøglerolle i den lynoffensiv, der i december væltede Bashar al-Assads styre.

Hidtil har et hold af ministre taget sig af de opgaver, der har været på regeringsniveau i Syrien, siden Assad blev væltet.

Al-Sharaa blev i januar udpeget som midlertidig præsident i Syrien. Det gjorde han med et løfte om at danne en “inkluderende overgangsregering, der repræsenterer forskellige samfund”.

For få uger siden satte præsidenten sin underskrift på en midlertidig forfatning, som skal gælde i en femårig overgangsperiode.

Den fastholder islamisk retslære som hovedkilde til lovgivning.

Erklæringen fastslår, at kvinder har “ret til uddannelse og deltagelse i arbejdslivet”. De garanteres også “politiske rettigheder” i erklæringen.

Der er ifølge Danmarks Statistik godt 45.000 indvandrere og efterkommere fra Syrien i Danmark.

Omkring 35.000 syrere i Danmark har ikke dansk statsborgerskab, men andre grundlag for ophold.

60 procent har fået asyl, mens de øvrige syrere hovedsageligt er blevet familiesammenført, viser tal fra Danmarks Statistik.

En sag, hvor en svensk journalist sidder fængslet i Tyrkiet, har “højeste prioritet for regeringen” i Sverige.

Sådan lyder det fra landets udenrigsminister, Maria Malmer Stenergard, over for nyhedsbureauet TT.

Sagen handler om journalisten Joakim Medin, der torsdag ankom til Istanbul for at dække den seneste tids demonstrationer.

Han blev anholdt kort efter sin ankomst. Fredag bekræftede den tyrkiske statsanklager, at Medin er fængslet i Tyrkiet.

Søndag har Tyrkiet bekræftet, at landets myndigheder anklager journalisten for terrorforbrydelser. Det hævdes desuden, at han har forbindelser til det kurdiske arbejderparti PKK.

Sverige har dog ikke modtaget nogen formelle dokumenter fra Tyrkiet, skriver TT.

– Vi gør alt, hvad vi kan, for at få mere information, siger udenrigsministeren.

Ifølge Stenergard arbejder regeringen meget intensivt med sagen – både i Stockholm og i Istanbul gennem generalkonsulatet.

Målet er, at Joakim Medin kommer hjem igen, lyder det.

– Det, vi gør nu, er, at holde kontakt med pårørende og med arbejdsgiveren i Sverige. Generalkonsulatet i Istanbul er også i kontakt med Joakim Medin direkte og gennem hans repræsentant, siger Maria Malmer Stenergard.

Hun tilføjer, at generalkonsulatet desuden er i kontakt med “lokale myndigheder og forsøger at få konsulær adgang”.

Tyrkiet forbinder Joakim Medin med en demonstration i Stockholm i 2023. Her blev en dukke af præsident Recep Tayyip Erdogan hængt uden på rådhuset.

Den protest blev ifølge Tyrkiet organiseret af PKK.

Medin er freelancejournalist og er tilknyttet dagbladet Dagens ETC, som han skulle have dækket de tyrkiske protester for. Det skriver SVT Nyheter.

Dagbladets chefredaktør, Andreas Gustavsson, har over for mediet kaldt anklagerne mod journalisten for “alvorlige” og “totalt falske”.

Den seneste tids demonstrationer i Tyrkiet brød ud efter anholdelsen af Istanbuls borgmester, Ekrem Imamoglu, onsdag i sidste uge.

Han er udpeget som præsidentkandidat for Det Republikanske Folkeparti, som er et oppositionsparti til præsident Erdogan.

Oppositionen har efterfølgende opfordret folk til at gå på gaden for at vise deres modstand mod fængslingen.

Joakim Medins hustru, Sofie Axelsson, fik lørdag besked om, at han var blevet flyttet til fængslet Marmara. Det har hun sagt til SVT Nyheter, som kalder det et “højsikkerhedsfængsel”.

23. marts berettede Reuters, at Ekrem Imamoglu var ankommet til selvsamme fængsel.

USA får ikke Grønland.

Det skriver Grønlands nyvalgte regeringsleder, Jens-Frederik Nielsen, på Facebook som et modsvar til en udtalelse fra USA’s præsident, Donald Trump.

Trump har søndag sagt i et interview med NBC News, at “vi kommer til at få Grønland. Ja, 100 procent”.

Den sætning refererer Jens-Frederik Nielsen i sit opslag på Facebook og tilføjer:

– Lad mig sige det klart: Det får USA ikke. Vi tilhører ikke andre. Vi bestemmer selv vores fremtid.

Jens-Frederik Nielsen, som er formand for partiet Demokraatit og nyvalgt formand for den grønlandske regering, Naalakkersuisut, skriver videre, at man ikke skal reagere med frygt, men med ro, værdighed og sammenhold.

– Og det er gennem disse værdier, at vi klart, tydeligt og roligt skal vise den amerikanske præsident, at Grønland er vores.

– Sådan var det i går. Sådan er det i dag. Og sådan vil det også være fremover, slutter han.

Løfteraketten “Spectrum” nåede kun at være i luften i meget kort tid, efter at den søndag lettede fra Andøya i det nordlige Norge.

Rumfirmaet Isar Aerospace, der står bag raketten, har et ønske om at gennemføre en ny testopsendelse hurtigst muligt.

Det siger administrerende direktør og et af selskabets medstiftere Daniel Metzler.

Det skriver det norske nyhedsbureau NTB.

Søndagens opsendelse skulle være en testflyvning af den ubemandede raket. Den er bygget til at sende satellitter i kredsløb om Jorden.

Omkring 25 sekunder efter opsendelsen mistede “Spectrum” fremdrift, hvorpå den styrtede mod jorden.

Ifølge Daniel Metzler er en løfteraket nummer to i produktion. Han beskriver desuden testopsendelsen som vellykket.

– Nu kan vi tage disse data med os tilbage til videre udvikling, siger han søndag på et pressemøde.

Dataene fra søndagens opsendelse kan bidrage til ændringer i den næste raket.

Derudover fortæller Metzler, at det endnu er for tidligt at sige, præcis hvornår næste opsendelse bliver.

Norsk politi har oplyst til NTB, at der ikke skete skader på hverken personer eller infrastruktur, da raketten styrtede til jorden.

Efter planen skulle opsendelsen allerede være sket mandag, men flere gange i løbet af ugen er den blevet udskudt på grund af dårlige vejrforhold.

“Spectrum”-raketten er 28 meter høj, måler to meter i diameter og har et lastrum med en kapacitet på op til ét ton.

Under søndagens testflyvning skulle raketten dog ikke bære nogen last, har Isar Aerospace tidligere meddelt.

Hvis testflyvningen var lykkedes, ville det ifølge NTB være den første opsendelse af en orbital løfteraket fra det europæiske fastland.

Ligeledes ville det have været den første opskydning af en sådan raket fra det norske rumcenter Andøya Spacesport.

Et jordskælv med en beregnet styrke på 7,1 blev søndag registreret i havet nær øgruppen Tonga i Stillehavet.

Det oplyser USA’s Geologiske Undersøgelser (USGS) ifølge nyhedsbureauerne Reuters og AFP.

Skælvet fik USGS til at udsende et varsel om en mulig tsunamibølge inden for en radius af 300 kilometer af skælvets epicenter.

Lokale myndigheder i Tonga bad ligeledes beboerne om at holde sig væk fra strande og kystområder.

USGS reviderede senere vurderingen og afblæste varslet om risiko for en tsunamibølge.

Der er ifølge nyhedsbureauerne ingen meldinger om skader som følge af skælvet.

Jordskælvet blev registreret i havet 90 kilometer sydøst for landsbyen Pangai.

Jordskælv er almindelige i Tonga, der er en lavtliggende øgruppe, som bebos af omkring 100.000 mennesker.

Fredag måtte Mads Pedersen sande, at Mathieu van der Poel var stærkest i E3 Saxo Classic. Søndag kunne ingen til gengæld røre den slidstærke dansker.

Som en anden Tadej Pogacar sagde han farvel til alt og alle langt udefra i forårsklassikeren Gent-Wevelgem, og efter 52 kilometers utroligt soloridt genvandt han løbet, han også vandt sidste år.

29-årige Pedersen vandt også løbet i 2020. Dermed er han oppe på tre sejre i det belgiske løb, hvilket er en tangering af rekorden, han nu deler med folk som Eddy Merckx, Tom Boonen og Peter Sagan.

Og ikke mindst fik Mads Pedersen sendt et signal om, at han er i topform til næste weekends Flandern Rundt.

Kort efter starten i Gent kørte ni mand afsted. De fik aldrig et forspring, som ændrede på, hvem der var favoritter til at vinde løbet.

På forhånd var den danske eksverdensmester udpeget som den største favorit i løbet, og han havde ikke tænkt sig at vinde på taktisk snilde eller at fedte sejren hjem i en spurt i et større felt.

Allerede efter 100 af de 250 kilometer var han hovedarkitekten bag en forcering i sidevinden, som splittede hovedfeltet i to grupper.

De to belgiske supersprintere Jasper Philipsen og Tim Merlier blev fanget i gruppe to, men de fik kæmpet sig tilbage mange kilometer senere.

Der var hele tiden mange små grupper, som splittedes og samledes, og i sidste ende blev det en duel på ren styrke og udholdenhed. Og her var ingen i nærheden af Mads Pedersen.

Flere gange trykkede han på speederen og skabte splittelser, og da han rykkede på et brostensstykke med 72 kilometer igen, blev finalen for alvor indledt.

Kun Jasper Philipsen og Lottos Arjen Livyns kunne holde danskerens hjul, men da Philipsen punkterede kort efter rykket, kom kun Livyns med på smækken af Pedersen.

De to kom hurtigt op til det tidlige udbrud, som dog ikke kørte i et tempo, der behagede den danske favorit. Én efter én blev de læsset, og med 55 kilometer til mål trådte han væk fra de sidste følgesvende.

Trods hård modvind et godt stykke øgede han afstanden til de tre trætte forfølgere. Og endnu mere imponerende øgede han til det favoritfelt, som længere tilbage havde samlet sig.

Afstanden til feltet, som senere åd de tre forfølgere, nåede op over to minutter. Det kom ned på halvandet minut, før Pedersen de sidste 20 kilometer fløj hjem i medvinden med begrænset tidstab resten af vejen.

Efter mere end fem en halv time i sadlen krydsede han målstregen næsten et minut foran det jagtende favoritfelt. Her vandt Tim Merlier spurten om andenpladsen foran Pedersens holdkammerat Jonathan Milan.

Løbet, som blev kørt første gang i 1934, har tidligere kun haft en enkelt dansk vinder. Det var Lars Michaelsen, som sejrede i 1995.

En 45-årig viborgenser blev søndag formiddag varetægtsfængslet i fire uger for at have truet to mindreårige drenge til at udlevere flasker og flaskebon.

Det skriver TV 2 Østjylland.

Hændelsen udspillede sig klokken 13.00 lørdag ved Netto i Veri Center i Risskov, oplyser Østjyllands Politi.

Manden blev fængslet ved Retten i Aarhus, hvor han var sigtet for røveri begået mod drengene.

– Det var under verbale trusler, så det er ikke sådan, at han har slået dem eller andet. Han ville have udleveret en flaskebon og nogle flasker, siger vagtchef Michael Lydersen til TV 2 Østjylland.

Det er uvist, hvad den samlede værdi af både flasker og bon var, men selve bonen havde en værdi på 50 kroner og 50 ører, fortæller vagtchefen.

Manden blev efter hændelsen tilbageholdt på gerningsstedet.

Den amerikanske skuespiller Richard Chamberlain er død i en alder af 90 år.

Det skriver mediet Variety.

Chamberlain blev kendt for sin medvirken i en række film og tv-serier, blandt andre “Shogun” fra 1980 og “Tornfuglene” fra 1983.

Skuespilleren døde lørdag af komplikationer efter et slagtilfælde, skriver Variety.

– Vores elskede Richard er hos englene nu, lyder det ifølge Variety i en erklæring fra Chamberlains mangeårige partner Martin Rabbett.

Chamberlain blev født 31. marts 1934 i Beverly Hills i Californien.

Efter at have gjort militærtjeneste under Koreakrigen begyndte han at læse hos den anerkendte skuespiller Jeff Corey.

Snart var han med til at grundlægge en teatergruppe i Los Angeles.

Han fik sit egentlige gennembrud i titelrollen i tv-serien “Dr. Kildare”, der blev udsendt i fem sæsoner i perioden fra 1961 til 1966.

Chamberlain fortiede gennem mange år sin homoseksualitet for ikke at bringe karrieren som førsteelsker på tv i fare.

I flere interviews har han sagt, at han aldrig ville have fået de roller, han fik, hvis han havde bekendt kulør om sin seksualitet.

– Uanset fremskridt er der stadig en stor homofobi i vores kultur. Det er beklageligt, dumt og hjerteløst, men det er fakta, sagde Chamberlain i et interview i 2010.

Han sagde også, at han heller ikke i dag af samme grund ville anbefale andre skuespillere at springe ud.

Richard Chamberlain boede fra midten af 1970’erne til 2010 på Hawaii sammen med sin partner, Martin Rabett.

I 2010 brød Chamberlain dog op og flyttede til Los Angeles.

Tre gange i karrieren blev Chamberlain hædret med en Golden Globe for sine præstationer.

Den prestigefulde pris blev udløst for rollen som Dr. Kildare i 1963, for rollen i “Shogun” i 1981 og for rollen i “Tornfuglene” i 1984.

Den paramilitære gruppe Rapid Support Forces (RSF) har trukket sig fra Sudans hovedstad, Khartoum.

Det erkender RSF’s leder, Mohamed Hamdan Daglo, i en tale, der er postet på sociale medier søndag.

– Jeg bekræfter over for jer, at vi har forladt Khartoum. Men vi vender tilbage med endnu større beslutsomhed, siger han i talen, der er henvendt til militante fra RSF.

Torsdag meddelte Sudans regeringshær, at Khartoum efter to års krig nu er “befriet” for den paramilitære gruppe.

Hæren har nu kontrol med hovedstaden, lød det videre.

Det fik RSF til at fastslå, at der ikke vil ske “nogen tilbagetrækning og ikke nogen overgivelse” fra den paramilitære gruppes side.

– Alle, der tror, at der er forhandlinger eller aftaler på vej med denne diabolske bevægelse, tager fejl, siger Daglo videre i sin tale med henvisning til regeringshæren.

– Vi har hverken aftaler eller drøftelser med dem. Kun våbnenes sprog.

Sudans hærchef, Abdel Fattah al-Burhan, understreger, at hæren ikke vil vige en tomme efter slaget om hovedstaden, hvor hæren genvandt kontrollen med præsidentpaladset, lufthavnen og andre vigtige dele af Khartoum.

– Vi vil hverken tilgive eller gå på kompromis eller forhandle, siger hærchefen.

Sejren vil først være fuldendt, når “den sidste oprører er udryddet fra det sidste hjørne af Sudan”, tilføjer han.

Krigen i Sudan har resulteret i det, FN betegner som verdens værste krise, hvad angår antallet af mennesker ramt af sult og fordrevet fra deres hjem.

Over 12 millioner indbyggere i Sudan er sendt på flugt fra deres hjem. Titusinder er dræbt.

Ifølge en undersøgelse, som FN har bestilt, er der udbrudt hungersnød i dele af Sudan.