Seneste nyheder

Mange borgere oplever i øjeblikket at få tilsendt sms’er med et link til en falsk hjemmeside, der bruger sundhed.dk’s logo og adresse.

Her opfordres borgerne til at forny deres sundhedskort og indtaste personoplysninger.

Det får sundhed.dk til i en pressemeddelelse at minde om, at sundhed.dk aldrig beder om at få udleveret personlige oplysninger via sms eller mail.

– Så hvis man bliver bedt om det, er det svindel, lyder det.

Skal man tilgå sundhedsplatformen, som staten, regionerne og kommunerne står bag, skal man bruge den officielle adresse, som er www.sundhed.dk.

Sundhed.dk råder til at slette sms’er eller mails, der virker mistænkelige.

– Det er et velkendt problem, at kriminelle misbruger sundhed.dk’s navn. I dette tilfælde er omfanget dog større end normalt, fordi hjemmesiden både bruger logo og adresse, lyder det fra sundhedsplatformen.

Er uheldet ude, og man har videregivet sine oplysninger, skal man spærre sit betalingskort eller MitID og kontakte sin bank.

Finland vil ikke lade sig intimidere af forsøg på at destabilisere Europa med droner.

Det siger den finske forsvarsminister, Antti Häkkänen, tirsdag efter den seneste tids observationer af droner i Danmark og Norge.

– Der er ikke nogen droner, der kan ryste os. De har til formål at forårsage forvirring, frygt og uro i samfundet, siger ministeren.

Han tilføjer, at man i Finland har valgt en “meget rolig tilgang”.

Antti Häkkänen har tirsdag besøg af sin svenske modpart, Pål Jonson, til Hanating, som er et årligt finsk-svensk arrangement, hvor der diskuteres forsvar og sikkerhed.

Denne gang afholdes mødet på et tidspunkt, hvor droner står højt på den europæiske sikkerhedsdagsorden.

Finland deler en over 1000 kilometer lang grænse med Rusland, som Polen og Estland har anklaget for krænkelser af deres luftrum med droner og kampfly.

Og så er der altså også de nylige observationer af droner i dansk luftrum, hvor myndighederne endnu ikke har kunnet sige, hvem der står bag.

Antti Häkkänen siger, at der ikke er direkte beviser på, at Rusland står bag. Men han tilføjer, at Rusland gør brug af forskellige hybridmetoder.

– Vi er forberedt på det faktum, at Rusland har et vist ønske om at forstyrre Vesten med sådan nogle droner, siger han.

Som følge af den seneste tids luftrumskrænkelser har forsvarsalliancen Nato skruet op for overvågningen i Østersøen. Samtidig har EU meddelt, at der er planer om en såkaldt dronemur.

Også den svenske forsvarsminister har tirsdag udtalt sig om sikkerhedssituationen i Europa, som han kalder alvorlig.

– Vi ser et mønster, hvor Rusland tager større politiske og militære risici, siger Pål Jonson.

Både Sverige og Finland er blevet medlemmer af Nato efter Ruslands invasion af Ukraine i 2022.

Ligesom i Danmark har regeringerne i Sverige og Finland skruet markant op for investeringerne i forsvar og beredskab i de seneste par år.

AFP

En dansk turistbus er kollideret med en sporvogn i Berlin.

Det skriver Berlinger Zeitung og Bild.

Ifølge Berliner Zeitung oplyser beredskabet, at bussens chauffør er kommet alvorligt til skade.

Udenrigsministeriet i Danmark bekræfter, at en dansk statsborger er kommet til skade i forbindelse med en trafikulykke i Berlin.

– Udenrigsministeriet har ikke kendskab til andre involverede danskere. De nærmeste pårørende er underrettet, skriver ministeriet i en mail.

Sammenstødet skete omkring Alexanderplatz klokken 13.26, skriver Bild.

Mediet skriver videre, at buschaufføren var den eneste, der befandt sig i bussen.

I sporvognen var der 29 personer.

Størstedelen var børn ifølge Bild. Ifølge Berliner Zeitung er der tale om en skoleklasse.

Ingen i sporvognen meldes alvorligt tilskadekomne, men seks har lettere skader.

Beredskabet oplyser ifølge Berliner Zeitung, at sammenstødet skete i forbindelse med, at bussen ville dreje.

Bild skriver, at sporvognen kom kørende midt på den brede vej, med vejbaner med biltrafik på begge sider.

Fra onsdag kan det blive dyrere at tage en tur i supermarkedet.

1. oktober træder der nemlig en ny emballageafgift i kraft i Danmark, der medfører prisstigninger i danske supermarkeder.

Den nye afgift, der også bliver kaldt det udvidede producentansvar, stammer fra et EU-direktiv.

Det betyder kort sagt, at virksomhederne nu selv skal betale for håndteringen af den emballage, de bruger til deres varer.

De Samvirkende Købmænd, der repræsenterer danske supermarkeder, advarer om, at regningen kommer til ende hos forbrugerne.

– Alle er enige i princippet om, at forureneren skal betale. Men måden vi indfører det på i Danmark, betyder, at det bliver en dyr omgang – ikke mindst for forbrugerne, siger administrerende direktør Jannik Nytoft i en pressemeddelelse.

Hos Coop ville der allerede fra onsdag være prisstigninger på udvalgte varer, bekræfter informationsdirektør Jens Juul Nielsen.

– I kroner og ører er det ikke meget, men i det hele vil det kunne mærkes, siger han.

Stigningen i prisen vil ligge i omegnen af 1,5 procent, lyder det.

USA støtter Danmark med “antidrone kapabiliteter” i forbindelse med ugens EU-arrangementer i København. Det skriver Forsvarsministeriet på X.

– Vi er glade for og taknemmelige over, at USA også støtter Danmark med antidrone kapabiliteter i forbindelse med det kommende topmøde.

– Den amerikanske støtte er et udtryk for det tætte transatlantiske samarbejde, som også står stærkt i håndteringen af hybride angreb, skriver ministeriet.

Forsvarsministeriet vil ikke oplyse, hvad USA hjælper med specifikt.

Også Storbritannien bidrager med antidrone-udstyr og mandskab, mens Polen bidrager med mandskab. Det meddeler Forsvarsministeriet ligeledes på X.

EU’s stats- og regeringschefer samles onsdag til et uformelt topmøde. Torsdag er Danmark vært for et møde i Det Europæisk Politiske Fællesskab, EPC.

Den seneste uge er der observeret droner over flere lufthavne og militære lokationer i Danmark.

Statsminister Mette Frederiksen (S) betragter det som hybrid krigsførelse på dansk grund.

Myndighederne har været i alarmberedskab siden første hændelse for en uge siden. Det er fortsat uvist, hvem der står bag, men regeringen har mere end antydet, at det kun er Rusland, som har interesse i at forstyrre et andet lands kritiske infrastruktur.

De danske myndigheder får i det hele taget hjælp fra en række lande i denne uge, hvor der er EU-arrangementer i Hovedstaden onsdag og torsdag. Både i form af antidronesystemer og politi.

Eksempelvis hjælper Frankrig med antidronekapaciteter i form af en militærhelikopter af typen Fennec og et hold på 35 personer, der skal varetage antidroneopgaver.

Sverige har udlånt antidronesystemer samt sendt motorcykelbetjente og bombehunde til København.

Norge, Tyskland, Holland, Ukraine og forsvarsalliancen Nato bidrager også.

Mette Frederiksen takkede mandag for hjælpen fra de andre lande.

– I de her dage har vi brug for vores allieredes hjælp. Næste gang er det et andet land. Og så står vi klar til at hjælpe, skrev hun på sociale medier som Facebook og Instagram.

Sydafrikas ambassadør i Frankrig er blevet fundet død uden for et hotel i den franske hovedstad, Paris.

Det oplyser anklagemyndigheden i Paris.

Myndighederne er ved at efterforske dødsfaldet.

Ambassadøren, Nkosinathi Emmanuel “Nathi” Mthethwa, havde bestilt et værelse på 22. etage på hotellet, oplyser anklagemyndigheden, som tilføjer, at et låst vindue i værelset var blevet brudt op.

Det franske medie Le Parisien skriver, at Mthethwa menes at have begået selvmord. Mediet henviser ikke til nogen kilder.

Foruden anklagemyndigheden har Sydafrikas udenrigsministerium bekræftet dødsfaldet. Også herfra lyder det, at omstændighederne er ved at blive undersøgt af de franske myndigheder.

– Ambassadør Mthethwa var en fremtrædende tjenestemand, hvis karriere var kendetegnet af hans dedikation til vigtige ressortområder, skriver udenrigsministeriet i en udtalelse.

Her tilføjes det, at ambassadørens død er et tab for hele Sydafrika.

Den 58-årige diplomat, som normalt blot kaldes Nathi Mthetwa, blev meldt savnet af sin hustru mandag.

Hun fortalte, at hun havde modtaget en besked fra ham, som havde gjort hende bekymret, siger anklagemyndigheden tirsdag.

En kilde med kendskab til sagen, der har bedt om at være anonym, siger til nyhedsbureauet AFP, at Mthetwa led af depression, og at der kan have været tale om selvmord.

Mthetwa blev ambassadør i Frankrig i december 2023.

Forinden havde han været minister for kunst og kultur i Sydafrika mellem 2014 og 2019. Efterfølgende var han minister for sport, kunst og kultur, inden han så fik ambassadørposten.

Længere tilbage bestred han ministerposter for politi og sikkerhed.

Hans politiske virke gik helt tilbage til tiden med apartheid i Sydafrika. Her var han en del af den væbnede gren i partiet ANC.

Partiet har siddet på magten, siden der i 1994 for første gang blev afholdt valg efter afskaffelsen af apartheidstyret.

Reuters

Politiet er tirsdag eftermiddag til stede på en adresse i Hejls efter et knivstikkeri tidligere på dagen i nabobyen Hejlsminde i det sydlige Jylland.

Det skriver Sydøstjyllands Politi på det sociale medie X.

En mand blev ramt af knivstik kort før klokken 09.00.

Politikredsen oplyser tirsdag eftermiddag, at manden ikke vurderes at være i livsfare. Hans tilstand er stabil.

– Politiet beder borgere respektere eventuelle afspærringer og følge anvisningerne på stedet.

– Det er ikke politiets vurdering, at der i forbindelse med sagen er fare for beboere eller andre i området, skriver Sydøstjyllands Politi.

Politikredsen ønsker ikke at oplyse over for Ritzau, om der er nogen anholdte i sagen.

Hejlsminde ligger ud til det sydlige Lillebælt cirka halvanden kilometer fra Hejls og ti kilometer fra Christiansfeld.

Offerets pårørende er underrettet.

Sydøstjyllands Politi har ikke yderligere kommentarer, lyder det tirsdag eftermiddag.

Den ene af de to søstre fra Norge, der i januar blev idømt fængsel for at tilslutte sig Islamisk Stat (IS), har valgt ikke at anke dommen alligevel.

Det oplyser hendes advokat ifølge det norske nyhedsbureau NTB.

– Hun trækker anken tilbage af hensyn til børnene og den samlede belastning, sagen har medført. Hun ser frem til at lægge denne vanskelige periode i sit liv bag sig, siger advokaten til NTB.

Meldingen fra den ældste søster kommer, blot en uge før sagen skulle for retten igen.

Storesøsteren blev i januar i byretten idømt fire års fængsel, mens lillesøsteren blev dømt til to, hvoraf ét var betinget.

Ifølge retten rejste søstrene “uden tvivl til Syrien for at tilslutte sig IS”, skrev Aftenposten dengang.

Samtidig understregede retten i sin vurdering, at kvinderne valgte at gifte sig med IS-krigere og ligeledes valgte at “lade sig forsørge af IS”.

Søstrene, der også er kendt som “Bærum-søstrene”, var henholdsvis 16 og 19 år gamle, da de i efteråret 2013 rejste til Syrien.

Efter seks år i Syrien – i 2019 – blev kvinderne interneret i fangelejren al-Hol, og efterfølgende blev de flyttet til lejren al-Roj.

Begge lejre ligger i Syrien. En stor del af dem, der bor i lejrene, er kvinder, der har været gift med krigere fra Islamisk Stat, og deres børn.

I 2023 blev søstrene hentet hjem til Norge.

Begge søstre har nægtet sig skyldige og sagt, at de rejste til Syrien for at udføre nødhjælpsarbejde.

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) hilser USA’s præsident, Donald Trumps, fredsplan for Gaza velkommen.

Det oplyser udenrigsministeren tirsdag i en skriftlig kommentar til Ritzau.

– Endelig et håb for både israelere og palæstinensere om, at lidelserne og krigen snart kan være slut. Jeg opfordrer på det kraftigste alle parter og ikke mindst Hamas til at gribe chancen for fred nu, skriver Lars Løkke Rasmussen.

– Helt afgørende med øjeblikkelig våbenhvile, frigivelse af gidslerne og omfattende nødhjælp gennem FN og partnere ind i Gaza. Danmark står fortsat klar til at støtte en langsigtet løsning på konflikten, baseret på en israelsk stat og en palæstinensisk stat side om side.

Donald Trumps fredsplan blev præsenteret mandag aften af Det Hvide Hus.

I planen foreslår Trump et midlertidigt såkaldt teknokratisk styre i Gaza i form af en “apolitisk palæstinensisk komité”, som skal styre de “daglige” offentlige tjenester samt lokale enheder i Gaza.

Over den komité skal der være et såkaldt “Board of Peace”. Det er et internationalt overgangsorgan, der får en tilsynsrolle i forbindelse med fredsaftalen.

Det skal have “Trump som formand, mens andre medlemmer og statsoverhoveder vil blive offentliggjort, heriblandt tidligere premierminister (i Storbritannien, red.) Tony Blair”, står der i planen fra Det Hvide Hus.

Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, har meddelt, at han støtter planen.

Den militante palæstinensiske gruppe Hamas har endnu ikke kommenteret fredsplanen.

Musiktjenesten Spotifys stifter, svenske Daniel Ek, træder tilbage fra sin rolle som selskabets direktør.

I stedet overgår han til en rolle som Spotifys bestyrelsesformand 1. januar 2026, oplyser musiktjenesten i en pressemeddelelse.

Daniel Ek stiftede Spotify i 2006 sammen med Martin Lorentzon.

I 2008 blev platformen lanceret i Finland, Frankrig, Norge, Sverige og Tyskland som de første lande.

2024 blev det første år, hvor Spotify kom ud af året med plus på bundlinjen. Her tjente selskabet 1,14 milliarder euro, hvilket svarer til cirka 8,5 milliarder kroner.

Året før lød underskuddet på lidt over en halv milliard euro eller næsten fire milliarder kroner.

I dag er Spotify tilgængelig i omkring 180 lande.

Det bliver ikke med DR’s stemmer, at Israel bliver sendt ud af den internationale musikkonkurrence Eurovision Song Contest (ESC).

Public service-stationen har gjort sin stilling op i forhold til den kommende afstemning om Israels deltagelse, som arrangøren EBU har bebudet i begyndelsen af november.

Gustav Lützhøft, der er ledende redaktionschef i DR Kultur, Debat og Musik, skriver følgende til Ritzau:

– DR bakker op om ESC som en kulturel europæisk begivenhed, der siden 1956 har samlet nationer gennem musik.

– Deraf følger, at vi ikke kommer til at stemme for, at noget EBU-medlem skal ud af konkurrencen, så længe de overholder regler og vedtægter.

– DR’s deltagelse i ESC er uændret betinget af, at der er et stærkt internationalt fællesskab, styr på sikkerheden samt en apolitisk ramme rundt om konkurrencen, skriver han.

Afstemningen om Israels deltagelse er blevet besluttet, efter at en række deltagende lande har meddelt, at de vil boykotte konkurrencen, hvis Israel deltager.

Det gælder blandt andet Spanien, Irland, Slovenien, Island og Holland.

Boykotten skyldes Israels invasion af Gaza-striben og de konsekvenser, som den har haft for den palæstinensiske befolkning.

Svenske SVT og norske NRK sagde i sidste uge, at man ikke vil tage politisk stilling til Israels deltagelse i konkurrencen.

Ingen af de to medievirksomheder har dog meldt ud, hvordan de har tænkt sig at stemme.

Israel har deltaget i Eurovision i mere end 50 år, siden landet debuterede i 1973. Landet har vundet konkurrencen fire gange, senest i 2018.

Næste års ESC skal afvikles i maj i Østrigs hovedstad, Wien.

Færøske politikere forsøger endnu en gang at få indført en mere lempelig abortlov, så kvinder kan få en fri abort til udgangen af den 12. graviditetsuge.

Tirsdag fremsætter fire parlamentsmedlemmer et lovforslag i det færøske parlament, Lagtinget, om netop det.

Forslaget er stort set identisk med det, der blev fremlagt sidste år, men blev stemt ned i en tæt afstemning ved forslagets 2. behandling.

Her stemte 15 for, mens 15 stemte imod. Forslaget blev forkastet, da det kræver flertal.

Hos den danske organisation Sex & Samfund håber man, at forslaget bliver stemt igennem. Det siger generalsekretær i organisationen Majbrit Berlau.

– Hvis fri abort bliver til virkelighed på Færøerne, er det et kæmpe fremskridt for kvinders ret til at bestemme over egen krop. I dag oplever vi, at færøske kvinder må søge til Danmark for at få en abort, siger hun i en skriftlig kommentar.

Abortlovgivningen på Færøerne stammer fra 1956.

Det er kun i særlige tilfælde, at gravide på Færøerne kan få en abort, som reglerne er i dag. Abort er dermed som udgangspunkt forbudt.

Qatar vil tirsdag holde møde med Hamas og Tyrkiet for at drøfte USA’s præsident Donald Trumps plan for fred i Gaza.

Det oplyser Majed al-Ansari, der er talsperson for Qatars udenrigsministerium, ifølge nyhedsbureauet AFP.

– Forhandlingsdelegationen (fra Hamas, red.) lovede at gennemgå den ansvarligt, siger talspersonen.

Ifølge en unavngiven palæstinensisk kilde med tæt tilknytning til Hamas kan det dog tage flere dage for Hamas at gennemgå forslaget, skriver AFP.

– Hamas har indledt en række konsultationer inden for sin politiske og militære ledelse både i Palæstina og i udlandet, siger den unavngivne kilde til mediet og tilføjer:

– Drøftelserne kan tage flere dage på grund af de komplekse kommunikationsforhold mellem ledelsesmedlemmerne og grupperingerne. Særligt efter den israelske aggression i Doha, siger kilden.

En embedsmand med kendskab til forhandlingerne fortalte ligeledes Reuters tidligere på dagen, at “Hamas’ forhandlere sagde, at de vil gennemgå det (forslaget, red.) i god tro og give et svar”.

Trumps plan har umiddelbart fået en pæn modtagelse blandt europæiske ledere.

Italiens regering meddeler, at den er parat til at bakke op om planen, mens Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, også udtrykker støtte i et opslag på det sociale medie X.

Også EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen byder forslaget velkommen.

– Jeg opfordrer alle parter til at gribe denne mulighed. EU står klar til at bidrage, skriver hun i et opslag på X.

Saudi-Arabien, Egypten, Jordan, Qatar og De Forenede Arabiske Emirater støtter også planen, der indeholder 20 punkter og vil sætte den militante gruppe Hamas helt uden for indflydelse.

Det meddeler landenes udenrigsministre ifølge Reuters i en fælles udtalelse mandag aften.

Her skriver ministrene, at de vil arbejde med relevante parter for at sikre planens gennemførelse.

Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, har meddelt, at han støtter planen.

Hamas har endnu ikke kommenteret fredsplanen.

Politiet vil i forbindelse med EU-topmøderne onsdag og torsdag i København have droner i luften flere steder i hovedstadsområdet.

Det gælder særligt ved Christiansborg og Bella Center på Amager.

Det oplyser Københavns Politi til Ritzau.

Ritzau har allerede observeret mindst én drone tirsdag eftermiddag over Christiansborg.

Politiet vil ikke be- eller afkræfte, om det er én af politiets droner.

Generelt kommer politiet ikke til at be- eller afkræfte, om det er politiets droner, hver gang der observeres droner over København.

Alle civile droneflyvninger er forbudt i Danmark fra mandag til fredag. Det midlertidige forbud skyldes, at der har været flere ulovlige droneflyvninger i dansk luftrum den seneste tid.

En ukrainsk statsborger, som har været eftersøgt af de tyske myndigheder i forbindelse med Nord Stream-eksplosionerne tilbage i september 2022, er blevet tilbageholdt i Polen.

Det meddeler polsk radio, skriver Reuters.

Han bliver omtalt som “Volodymyr Z.”

Så sent som i midten af september afgjorde en italiensk domstol, at en anden ukrainsk mand, der af tysk politi bliver omtalt som “Serhii K.”, skulle udleveres til Tyskland i sagen om sabotage på de to gasledninger Nord Stream 1 og 2.

Den tyske anklagemyndighed oplyste i august, at den ukrainske mand var blevet anholdt af italiensk politi på baggrund af en europæisk arrestordre.

Serhii K. er mistænkt for at have koordineret sabotage mod de to rørledninger, som forbinder Tyskland og Rusland.

Han og en gruppe andre personer plantede sprængladninger på de to rørledninger i nærheden af Bornholm, fremgik det af en tidligere udtalelse fra anklagemyndigheden ifølge AFP.

Manden nægter at være involveret.

De to gasledninger Nord Stream 1 og 2 løber i nærheden af Bornholm.

Den formodede sabotage skete 26. september 2022.

Det har tidligere været fremme, at de tyske myndigheder ledte efter en ukrainer, der havde opholdt sig i Polen, men som skulle være vendt tilbage til Ukraine.

Det vides ikke, om der er tale om samme mand, som er blevet tilbageholdt i Polen tirsdag.

Landskamprekordholder Christian Eriksen er tilbage på det danske fodboldlandshold.

Efter at have misset de indledende kampe i VM-kvalifikationen i begyndelsen af september er fynboen tirsdag udtaget til de forestående kvalifikationskampe mod Belarus og Grækenland 9. og 12. oktober.

Får Eriksen spilletid i begge kampe, runder han 146 landskampe.

Eriksen var klubløs på tredje måned, da han senest var valgt fra, men siden har han skrevet kontrakt med bundesligaklubben Wolfsburg.

Her er det blevet til to indhop. Hvis man tæller tillægstiden med, har Eriksen været på banen i 63 minutter fordelt på de to kampe, og det har altså været nok til at få ham tilbage i landsholdsvarmen.

På lørdag har han mulighed for at føje op til 90 minutter til den total, inden landsholdet samles på mandag i Helsingør.

Landstræner Brian Riemer kan også glæde sig over, at han igen råder over midtbanespilleren Christian Nørgaard fra Arsenal.

Han var skadet under den seneste landsholdssamling, men har siden fået 91 minutter for sin nye klub, der både er i aktion onsdag og lørdag inden landsholdspligten.

Efter at have døjet med kyssesyge hele sommeren er Gustav Isaksen også tilbage på landsholdet, selv om det blot er blevet til 11 minutters spilletid for Lazio efter sygdomsperioden.

Til gengæld ser landstræner Brian Riemer ind i et par andre skadesproblemer.

Kasper Dolberg og Andreas Skov Olsen sidder ude med skader, efter at de hver især fik en startplads ved den seneste landsholdssamling.

Dolberg og Skov Olsen har misset den seneste halvanden uge efter at have pådraget sig skader.

Utrecht-spilleren Victor Jensen, der i september blev skadet efter sin første landsholdsudtagelse, sidder fortsat ude. Det samme gælder landsholdsemnet Jesper Lindstrøm.

Til gengæld er Rasmus Nissen Kristensen, der ikke har spillet kamp i tre uger på grund af en skade, indlemmet i truppen.

Københavns Lufthavn er fra og med tirsdag så godt som statsejet igen.

Selskabet bag lufthavnen fortæller, at staten via Finansministeriet nu har overtaget ATP’s ejerandel af selskabet og dermed ejer 98,55 procent af aktierne.

Salget af aktierne blev allerede aftalt i december sidste år til en pris af 32,3 milliarder kroner for de 59,4 procent, som ATP ejede sammen med en canadisk pensionskasse.

Siden har handlen blandt andet afventet godkendelse fra konkurrencemyndighederne.

Staten skal inden for fire uger fremsætte købstilbud på de resterende aktier til de øvrige aktionærer.

Tilbuddet skal matche den pris, som staten har givet for ATP-aktierne.

Det fremgår af den politiske aftale, der blev indgået forud for aftalen om købet af aktierne, at statens ejerandel på sigt skal bringes ned på 50,1 procent igennem et eller flere frasalg.

– Københavns Lufthavn er afgørende vigtig for Danmarks adgang til verden – og verdens adgang til Danmark.

– Jeg er derfor glad for det ansvar aftalepartierne har udvist, så vi også i fremtiden har en ansvarlig og langsigtet ejerkreds bag lufthavnen, siger finansminister Nicolai Wammen (S).

Københavns Lufthavn blev grundlagt af staten i 1925 og har dermed 100 års fødselsdag i år.

Lufthavnen i Kastrup betjenes af 60 luftfartsselskaber og har et rutenetværk, der omfatter 165 destinationer verden over. Sidste år benyttede knap 30 millioner passagerer lufthavnen.

Lufthavnen har selv omkring 2800 ansatte, men tæller man de 800 andre virksomheder med, der driver forretning der, arbejder der i alt 18.000 mennesker der. Det gør stedet til Danmarks største arbejdsplads.

Den godt halvandet år gamle elefantunge med navnet Chin er tirsdag morgen død i Zoologisk Have i København af en virus.

Det skriver den zoologiske have i en pressemeddelelse.

Ungen, der blev født i februar sidste år, fik konstateret virussygdommen elefantherpes, EEHV, sidste år.

Siden da har et hold af dyrlæger og dyrepassere forsøgt at redde ungen med blandt andet væskebehandlinger og blodtransfusioner fra nogle af de andre elefanter i haven.

Trods behandlingen overlevede ungen ikke smitten med virusset, der bæres af de fleste voksne elefanter, men som er særlig aggressiv over for unge elefanter.

– Vi må bare konstatere, at det er en frygtelig sygdom, siger zoologisk direktør Mads Frost Bertelsen i pressemeddelelsen.

Virusset angriber celler i blodkarrene, hvilket fører til væskeansamlinger og blødninger i de indre organer.

Ifølge Københavns Zoo er særligt unger af arten asiatisk elefant, som Chin tilhørte, særligt udsatte for EEHV, fra de er cirka et år gamle, indtil de er ti år gamle.

Sygdommen kostede også i 2017 elefantungen Plaisak livet, mens den unge Mun for to år siden blev reddet ved intensiv behandling i zoo.

Zoologisk Have København er blevet udvalgt til at teste en vaccine for elefantherpes.

Den afdøde elefantunge Chin var i den forbindelse blevet vaccineret tre gange med den nye vaccine, der er udviklet af hollandske vaccineforskere.

Mads Frost Bertelsen erkender, at Chins dødsfald dermed ikke umiddelbart ser lovende ud for den nye vaccine.

Men undersøgelser af antistoffer i blodprøver fra elefantungen før og under sygdommen skal hjælpe med at finde ud af, om vaccinen skal modificeres.

– På den måde kan ungens død trods alt bidrage til vigtig forskning, siger han.

Der bor fem asiatiske elefanter i Zoologisk Have København, som indgår i det europæiske avlsprogram.

Efter fem måneder er det ikke lykkedes politiet at finde en 29-årig mand, som i maj stak af forud for et grundlovsforhør ved Retten i Viborg.

Politiet beder derfor om offentlighedens hjælp til at finde ham, skriver Midt- og Vestjyllands politi på X.

Manden er 185 centimeter høj og har en rød tatovering under højre øje. Han vurderes ikke at være farlig.

– Ring 114, hvis du ser ham, eller hvis du ved, hvor han er, skriver Midt- og Vestjyllands Politi.

Efter at han undslap politiet på vej ind til retten i maj, oplyste vagtchefen ved Midt- og Vestjyllands Politi til Ritzau, at manden “løb hurtigere end politiet”.

Forinden havde han ifølge Viborg Stifts Folkeblad spurgt, om han måtte låne toilettet i retsbygningen. Det fik han lov til, hvorefter han løb fra stedet.

Ifølge mediet var han – sammen med en 25-årig mand – sigtet for i forening at have været i besiddelse af knap 250 gram kokain samt 31.000 kroner i kontanter, som ifølge politiet stammede fra narkosalg.

Norge og Finland melder sig tirsdag ind i gruppen af lande, der har besluttet at hjælpe de danske myndigheder mod mulige dronetrusler ved denne uges topmøder i København.

Tirsdag formiddag lyder det fra Norges forsvarsminister, Tore O. Sandvik, at det er blevet besluttet på et ekstraordinært møde tirsdag, at Norge sender både materiel og personale til København.

Det skriver NRK.

– Danmarks sikkerhed er også vores sikkerhed, siger forsvarsministeren til det norske medie.

Kort efter lyder det fra den finske præsident, Alexander Stubb, at det finske forsvar også vil deltage i beskyttelsen af dansk luftrum under ugens internationale møder.

– Det er vores konkrete svar på Danmarks anmodning, skriver han på det sociale medie X.

Der er ifølge Stubb tale om en militærenhed, der kan identificere droner og “iværksætte modforanstaltninger”.

– Enheden er allerede på plads og klar til at handle. Den finske grænsevagt deltager også i operationen med egne ressourcer, lyder det videre.

Det er allerede kendt, at Norge har sendt politibetjente afsted for at hjælpe med sikkerheden ved møderne.

Der er EU-topmøde i København onsdag den 1. oktober, og dagen efter er der topmøde i det europæiske politiske fællesskab.

Også Sverige har sendt både betjente og antidronesystemer til Danmark.

Ifølge Sveriges statsminister, Ulf Kristersson, har landet sendt støtten for at “beskytte Københavnsområdet mod uvelkomne droneangreb i en periode”.

Det sagde han under et pressemøde mandag.

Kristersson fortalte, at den danske regering siden droneoverflyvningerne har været bekymret for at måtte aflyse EU-topmøderne.

– Det var ret indlysende, at Danmark så med alvor på risikoen for, at det kunne blive påvirket eller måtte aflyses.

22. september blev al flytrafik til og fra Københavns Lufthavn indstillet i fire timer, da flere droner fløj rundt over lufthavnsområdet.

Siden blev der også observeret droner over lufthavnene i Aalborg, Esbjerg og Sønderborg samt Flyvestation Skrydstrup.

Ingen af dronerne blev skudt ned, og det er uvist, hvor de kom fra, og hvor de fløj hen, da de forlod dansk luftrum.

Dronehændelserne fandt sted, få dage efter at tre russiske MiG-31-kampfly krænkede Estlands luftrum.

Og tidligere i september – natten mellem 9. og 10. september – sendte Rusland ifølge Polen et større antal droner ind i Polens luftrum.

Foruden Sverige hjælper Frankrig, Holland, Tyskland og Nato-alliancen med at beskytte Danmark mod droner i forbindelse med EU-topmøderne i København.