Seneste nyheder

Fire personer er døde efter en ulykke i en spansk mine.

Tre skulle desuden være hårdt såret og kørt til hospitalet, mens yderligere to meldes savnet.

Af de sårede er to blevet indlagt med forbrændinger, mens den tredje har fået et slag i hovedet.

Ulykken er sket i regionen Asturias i det nordlige Spanien.

Regionale beredskabsmyndigheder bekræfter over for Reuters, at der har været en eksplosion i en mine i området, og at tre helikoptere og to ambulancer er blevet sendt til stedet.

Hvad der har forårsaget ulykken, er på nuværende tidspunkt uklart.

Spaniens premierminister, Pedro Sánchez, har i et opslag på X sendt sine kondolencer til ofrenes familier og ønsket en hurtig bedring til de sårede.

I samme opslag takker han beredskabsmyndighederne, der arbejder på redningsaktionen.

AFP

Syv mænd er sigtet for grov vold under særligt skærpende omstændigheder efter en mistænkelig hændelse på en adresse i Skævinge vest for Hillerød.

Det skriver Nordsjællands Politi i en pressemeddelelse.

De syv mænd, som er mellem 29 og 58 år, blev anholdt søndag aften.

De er siden blevet afhørt og løsladt, da politiet ikke har fundet grundlag for at fremstille dem i et grundlovsforhør med henblik på varetægtsfængsling, lyder det.

Politiet fik søndag aften klokken 18.55 en anmeldelse om, at en 52-årig udenlandsk mand havde pådraget sig alvorlige skader.

Herefter sendte politiet patruljer til stedet. Mandag har politiet igen været til stede på og omkring den pågældende adresse for at efterforske, om der er sket en forbrydelse.

– Efterforskningen er endnu på så tidligt et stadie, at vi ikke har lagt os fast på en teori om, hvad der er sket. Der er dog ingen grund til at andre borgere bør være bekymrede, siger politikommissær Jakob Rahbek fra Nordsjællands Politis afdeling for personfarlig efterforskning i pressemeddelelsen.

De syv sigtede mænd er alle tilknyttet den pågældende adresse på Borupvej i Skævinge, lyder det fra politiet.

Nordsjællands Politi har på nuværende ikke yderligere kommentarer til sagen.

Det israelske militær har mandag endnu en gang beordret en evakuering af borgere fra et område i Gaza.

Denne gang er det byen Rafah og omkringliggende landsbyer i den sydlige del af Gaza, som militæret vil have evakueret.

Det skriver nyhedsbureauet AP.

Indbyggerne er blevet beordret til i stedet at tage til al-Malawsi ved kysten, der er udpeget som humanitær zone, men hvor israelske angreb alligevel tidligere har fundet sted.

Ifølge Israel har angrebene været målrettet “Hamas-faciliteter”.

En talsperson for EU sagde mandag, at adgangen til humanitær bistand i Gaza “skal genoptages med det samme”.

– En tilbagevenden til våbenhvilen er afgørende og vil føre til frigivelse af alle gidsler og en permanent afslutning på fjendtlighederne, lyder det ifølge Reuters.

Ifølge de hamaskontrollerede sundhedsmyndigheder er der nu 1000 mennesker, der er blevet dræbt, efter at Israel genoptog angrebene i Gaza 18. marts. Det skriver AFP.

I weekenden meddelte det israelske militær, at det udvider sin offensiv netop omkring byen Rafah, der ligger lige på grænsen til Egypten.

Det er led i bestræbelserne på at etablere en bufferzone langs grænsen mellem Gazastriben og Israel, lød det.

I forrige uge genoptog Israel bombardementer og operationer på landjorden i Gazastriben.

Ifølge militæret skete det for at lægge yderligere pres på Hamas, så den militante palæstinensiske bevægelse frigiver de sidste israelske gidsler.

De har været tilbageholdt i Gazastriben siden oktober 2023, hvor Hamas foretog et overraskende angreb mod Israel.

Militante palæstinensere trængte fra Gazastriben ind i Israel, hvor de dræbte omkring 1200 mennesker og tog yderligere omkring 250 som gidsler.

I weekenden offentliggjorde Hamas en video af et af de gidsler, der fortsat er i bevægelsens varetægt.

I videoen beder gidslet den israelske regering om at sørge for, at han bliver frigivet.

I optagelsen, der varer mere end tre minutter, taler gidslet på hebraisk. Han løfter flere gange sine hænder i afmagt og desperation, mens han beder for sin frigivelse. Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Fire offentlige myndigheder indgår et samarbejde for at sikre, at oplysninger om potentielle lovbrud fra såkaldte finfluencere udveksles hurtigere.

Det skriver Finanstilsynet i en pressemeddelelse.

En finfluencer er en finansiel influencer, som fokuserer på forskellige økonomiske emner.

Ifølge Finanstilsynet har myndighederne set en stigning i lovbrud, i takt med at flere finansielle influencere reklamerer for hurtige gevinster og investeringstips.

Foruden Finanstilsynet er Spillemyndigheden, Forbrugerombudsmanden og Skattestyrelsen med i samarbejdet.

Samarbejdet betyder, at myndighederne bedre kan dele relevant information, når en influencer markedsfører sig i strid med loven eller nærmer sig aktiviteter, der ligner et pyramidespil, lyder det.

– For at beskytte forbrugerne og skærpe indsatsen mod vildledende investeringsråd går Finanstilsynet nu sammen med tre andre myndigheder om at overvåge, advare og reagere hurtigere, når reglerne bliver brudt, siger Karen Dortea Abelskov, vicedirektør i Finanstilsynet, i pressemeddelelsen.

Finanstilsynet overvåger blandt andet investeringstips og vejledning fra finansielle influencere.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen anbefaler forbrugere at forholde sig kritisk, inden man tager imod et investeringsråd fra en finansiel influencer.

Hvis influenceren ikke har en relevant uddannelse eller en tilladelse fra Finanstilsynet bør forbrugere spørge sig selv, hvorfor vedkommende skulle have rådgivningskompetence, lyder et af rådene.

Spillemyndigheden, der blandt andet fører tilsyn på området for pyramidespil, forventer meget af det nye myndighedssamarbejde.

– Vi kan dele en masse oplysninger med hinanden, og jeg er overbevist om, at Spillemyndighedens arbejde vil blive lettere med det nye, formaliserede samarbejde, siger direktør i Spillemyndigheden Anders Dorph i meddelelsen.

Et pyramidespil er kendetegnet ved, at gevinsten primært hentes ved at tiltrække nye betalende medlemmer til et foretagende. Pyramidespil er ulovligt i Danmark.

En domstol i Paris har mandag fundet den franske højrefløjsleder Marine Le Pen skyldig i misbrug af EU-midler.

Det skriver den franske avis Le Monde.

Samtidig har domstolen ifølge AFP forbudt hende at indtage offentlige embeder i fem år med øjeblikkelig virkning.

Dermed knuses Le Pens ambitioner om at stille op til det franske præsidentvalg i 2027, som hun på forhånd har sagt, vil blive hendes sidste forsøg. Medmindre hun får held med at appellere sagen inden.

Ud over forbuddet er Le Pen blevet idømt to års ubetinget fængsel, som kan afsones med fodlænke og yderligere to års betinget. Samtidig skal hun betale en bøde på 100.000 euro svarende til 746.113 kroner.

Marine Le Pen havde allerede forladt retssalen, da detaljerne om straframmen blev læst op, skriver AFP.

Ud over Le Pen, der er leder af oppositionspartiet National Samling, er otte andre medlemmer af parlamentet ligeledes blevet dømt skyldige.

Le Pen har tidligere afvist anklagerne. Hun mener, at der med retssagen er tale om en heksejagt for at holde National Samling fra magten.

Højrefløjslederen har tre gange tidligere stillet op til præsidentvalget, dog uden at vinde, men ved det kommende valg har hun været spået bedre chancer end nogensinde.

Blandt andet fordi hendes parti blev det største i parlamentet efter valget i 2024.

Samtidig kan den siddende præsident, Emmanuel Macron, ikke stille op igen, og der er ikke en oplagt stærk kandidat fra den politiske midte til at stille op efter ham.

Le Pen og flere end 20 af hendes partifæller og -ansatte fra National Samling er anklaget for at misbruge EU-midler for over tre millioner euro – over 22 millioner kroner.

Pengene skal i strid med reglerne være blevet brugt uden for EU-regi på at betale partiansatte i Frankrig.

Foruden politikerne er 12 ansatte ligeledes blevet fundet skyldige i sagen, skriver den franske avis.

Den danske partileder Morten Messerschmidt fra Dansk Folkeparti blev i 2021 dømt for misbrug af EU-midler, men blev senere frifundet, da sagen gik om.

Partiet har dog samlet betalt 2,5 millioner kroner tilbage til EU-systemet for uretmæssig brug af støttekroner

To mænd er mandag af Østre Landsret frifundet for en anklage om et dobbeltdrab i Kalundborg. I byretten fik de fængsel på livstid.

Der er ikke så mange sikre beviser, at de to mænd kan findes skyldige i tiltalen om, at mændene fra kulissen dirigerede en blodig begivenhed i november 2020 ved et Meny-supermarked i Kalundborg.

Her mistede to mænd livet, da de blev skudt i hovedet, ligesom en tredje blev såret.

I sagen er seks andre tidligere fundet skyldige og straffet med fængsel på livstid.

Forsvarerne mener, at dommen er vigtig, fordi den er en påmindelse om de høje krav, som stilles for at kunne finde nogen skyldig.

Under en procedure har begge advokater, Thomas Brædder og Peter Secher, kritiseret politiets efterforskning for at have været for ensidig.

Begge de nu frifundne har fortalt, at de var udtrådt af banden Loyal To Familia, da forbrydelsen i Kalundborg skete.

Der er de seneste to år sket en stigning i antallet af episoder med vold og trusler mod ansatte på sygehuse og i Akutberedskabet i Region Hovedstaden.

Det skriver regionen i en pressemeddelelse.

Det er en udvikling, som formand for Region Hovedstaden Lars Gaardhøj (S) ser på med stor alvor.

– Det, som vi også hører fra medarbejderne på hospitalerne og i Akutberedskabet, er, at det generelt er mere alvorlige episoder end tidligere, og at medarbejderne i højere grad bliver påvirket af episoderne, siger han i meddelelsen.

Alene sidste år var der ifølge Berlingske 800 registrerede tilfælde af vold og trusler mod læger og sygeplejersker i hovedstaden.

Det kan både være pårørende, patienter med demens eller bandemedlemmer, der er udadreagerende eller kommer med trusler.

– Folks lunte er blevet kortere, end den var tidligere. Sådan er det generelt i samfundet, og det oplever vi også i sundhedsvæsnet, siger cheflæge ved Herlev og Gentofte Hospital Lotte Klitfod til Berlingske.

Lars Gaardhøj understreger dog, at det “generelt er en lille andel af de tusindvis af borgere, som besøger hospitalerne hver måned, som er udadreagerende”.

– Det er desuden vigtigt at tilføje, at vi ikke entydigt kan sige, om stigningen skyldes flere episoder, eller at hospitalerne og Akutberedskabet er blevet bedre til at anmelde og registrere tilfælde af vold og trusler, siger Lars Gaardhøj.

Regionen har nedsat en arbejdsgruppe, der skal se på, hvordan man kan øge sikkerheden og trygheden på sygehusene.

Arbejdsgruppen skal se nærmere på blandt andet kameraovervågning, flugtveje, låse og adgangsforhold.

Kortlægningen ventes klar til sommer.

En omfattende generalstrejke har mandag ramt Belgien.

Som resultat er samtlige flyafgange fra både Bruxelles og Charleroi aflyst, mens også ganske få fly lander i lufthavnene på strejkedagen.

Flere skoler er desuden lukket i landet, og den offentlige transport er uregelmæssig.

Både offentligt ansatte og privatansatte deltager ifølge The Brussels Times i strejken, der er et svar på budgetnedskæringer fra regeringen.

Det er to af landets største fagforeninger, den socialistiske FGTB/ABVV og den kristne CSC/AVC, der har indkaldt til strejken.

– Nogle af tiltagene i aftalen rammer os alle direkte. Der er for mange tiltag, som vil lave nedskæringer hos dem, der allerede har det svært. Der er for mange tiltag rettet mod at afmontere vores pensioner, skriver fagforeningerne i en fælles udtalelse ifølge The Brussels Times og tilføjer:

– For få byrder er båret af de stærkeste skuldre.

Også skibstrafikken er ifølge mediet påvirket af strejken, da Nordsøhavnen ved Gent har blokeret for ankomsten og afgangen af 11 skibe.

Antallet af skibe, der bliver påvirket af strejken, forventes at stige i løbet af dagen.

Mandages strejke er den tredje store multisektorstrejke i Belgien i 2025, skriver The Brussels Times.

Dansk økonomi voksede endnu mere end hidtil antaget i fjerde kvartal.

Det viser det reviderede nationalregnskab, som Danmarks Statistik har offentliggjort mandag morgen.

Nu lyder det, at Danmarks bruttonationalprodukt (bnp) voksede med 1,8 procent i fjerde kvartal i 2024. Det er 0,2 procentpoint mere, end den seneste opgørelse fra februar angav.

Tore Stramer, som er cheføkonom i Dansk Erhverv, pointerer, at opjusteringen sker fra et i forvejen højt niveau, der hører til de “absolutte sjældenheder”.

– Det er voldsomt imponerende og viser med al tydelighed, at 2024 var et rigtig godt år for dansk økonomi, skriver han i en kommentar.

I hele 2024 voksede dansk økonomi med 3,7 procent ifølge de reviderede tal. Det er 0,1 procentpoint mere end i den seneste beregning.

Bnp er et udtryk for størrelsen af et lands økonomi og er det mest anvendte nøgletal til at måle det. Stigninger eller fald viser, om økonomien vokser eller skrumper.

Ifølge Danmarks Statistik er det industrien og især medicinalindustrien, der har drevet væksten i den danske økonomi.

Igen og igen sneg en mand sig ind på børneværelser i Roskilde, hvor der lå sovende børn.

I 2023 blev han idømt halvandet års fængsel for at være trængt ind på børneværelser og krænket børn, som han befølte på fødderne.

Men op til det ligger et forløb, hvor Midt- og Vestsjællands Politi i en ny dokumentar på TV 2 kritiseres for at have handlet mangelfuldt og sjusket.

Kritikken kommer fra advokat Mette Grith Stage, der har gennemgået sagsforløbet for TV 2. I dokumentaren fortæller flere forældre også om deres oplevelser.

Midt- og Vestsjællands Politi erkender, at politiet burde have reageret hurtigere og grundigere, da kredsen i 2022 modtog en række anmeldelser fra familier om, at manden var gået ind på børneværelser.

Det erkender politikredsen over for TV 2 Dokumentar.

Ifølge vicepolitiinspektør Lars Krogsgaard købte politiet langt henad vejen mandens egen forklaring om, at han var gået ind på børneværelser, fordi han ville stjæle noget.

– Jeg er ked af, at vi simpelthen overså en eller anden form for motiv med den her unge mand, som vi måske burde have set lidt tidligere, siger han i dokumentaren.

Den 22-årige mand ankede i december 2023 sin dom og blev sat på fri fod, indtil ankesagen kunne komme for.

I mellemtiden har han ifølge politiet dog igen begået forbrydelser, hvor han er gået ind til børn om natten.

Han er blevet tiltalt for to tilfælde. I det ene tilfælde har han ifølge politiet befølt pigen på en måde, så det falder ind under straffelovens bestemmelse om voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje på grund af pigens alder.

De to nye forhold skal være sket i april og maj i 2024. Kort efter blev han anholdt af politiet og fængslet på ny.

Den nye sag kommer for retten 23. april. Her vil anklageren gå efter at få manden idømt forvaring – altså indespærring på ubestemt tid.

Forvaring kan gives til personer, som er særligt farlige, når det er nødvendigt for at beskytte samfundet mod vedkommende.

Manden ønsker ifølge TV 2 ikke at oplyse, hvordan han forholder sig til tiltalen.

Ifølge TV 2 ønsker han ikke at kommentere de øvrige sager, men oplyser via sin advokat, at han er ked af den utryghed, han har skabt. Han er flov over, at det skete og vil gerne undskylde, selv om han ved, at det ikke er nok.

Der er stor forskel på, hvor meget Wegovy Novo Nordisk har solgt i de forskellige kommuner i løbet af de seneste år.

Siden lægemidlet blev lanceret i Danmark i december 2022 og frem til januar 2025 har Novo Nordisk solgt i alt 344 injektionspenne per 1000 indbyggere i hele landet.

Men i Kalundborg Kommune, hvor selskabet har solgt mest, har det solgt 550 injektionspenne per 1000 indbyggere.

Det viser tal fra Sundhedsdatastyrelsen.

Kommunens borgmester, Martin Damm (V), peger over for Avisen Danmark på Novo Nordisks personalepolitik som årsag.

Medarbejdere hos Novo Nordisk, der har sin største produktion i Kalundborg, kan nemlig få refusion for medicin fra virksomheden.

– Det er den mest plausible årsag. Vi er jo også den kommune, der har størst andel af medarbejdere på Novo Nordisk, siger Martin Damm til Avisen Danmark.

Novo Nordisk oplyser til Avisen Danmark, at selskabet yder refusion for udgifter til Novo-medicin, mens medarbejderen skal betale skat af ydelsen i Danmark. Medarbejdere skal have en recept ligesom andre patienter, lyder det.

Medicinalselskabet har haft fabrik i Kalundborg i over 50 år. I november 2023 meddelte selskabet, at det ville investere over 42 milliarder kroner i at udvide faciliteterne, der på det tidspunkt strakte sig over 1,6 millioner kvadratmeter.

Selv om Novo Nordisk har solgt mest Wegovy i Kalundborg, er det ikke den kommune med flest brugere per 1000 indbyggere.

Det er ifølge Sundhedsdatastyrelsens tal Stevns Kommune, hvor der i perioden har været 53,4 brugere per 1000 indbyggere.

I Kalundborg Kommune, hvor der har været næstflest brugere, har der været 53 brugere per 1000 indbyggere.

Generelt er der blevet solgt mere Wegovy per indbygger på Sjælland de seneste år end andre steder i landet.

Læsø er den kommune, hvor der er blevet solgt færrest injektionspenne per 1000 indbyggere.

Wegovy er et vægttabsmiddel, som er udviklet af Novo Nordisk. Midlet er baseret på semaglutid. Stoffet efterligner effekten af tarmhormonet GLP-1, som stimulerer produktionen af insulin og kroppens mæthedsfornemmelse.

Den tidligere kommandør i Israels flåde Eli Sharvit er den rette til at lede Israels efterretningstjeneste Shin Bet.

Det oplyser premierminister Benjamin Netanyahus kontor mandag, skriver nyhedsbureauet AFP.

Premierministeren føler sig overbevist om, at den tidligere flådekommandør kan fortsætte Shin Bets “glorværdige tradition”, lyder det.

Blandt syv kandidater har Netanyahu indstillet Sharvit til opgaven. En komité skal nu granske hans kandidatur, skriver The Times of Israel, inden regeringen formelt skal godkende ansættelsen.

Eli Sharvit har en lang karriere bag sig i den israelske flåde.

Bortset fra en pause fra 2007 til 2009 har Sharvit været ansat i forskellige roller i flåden fra 1985 til 2021. I fem af årene var han kommandør, skriver AFP.

Efter at han tog afsked med flåden har den kommende Shin Bet-chef haft flere lederstillinger i private firmaer.

Sharvit er udset som erstatning for Ronen Bar, der blev afskediget som chef for Shin Bet den 21. marts, da regeringen havde mistet tilliden til ham.

Netanyahu ønskede at fjerne Ronen Bar fra posten, efter at Shin Bet i begyndelsen af marts erkendte, at den svigtede, da den militante bevægelse Hamas angreb Israel den 7. oktober 2023.

Ronen Bars kontrakt stod først til at udløbe i oktober 2026.

Israels højesteret har foreløbig blokeret for regeringens afskedigelse af Ronen Bar. Blokeringen gør det muligt for højesteret at vurdere eventuelle indsigelser mod fyringen.

Det bliver en uge med flotte og lune temperaturer i dagtimerne, mens nætterne er kølige med mulighed for nattefrost og tågedannelser.

– Det er meget typisk for vejret i april, siger Trine Pedersen, der er vagthavende meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI).

Mandag starter ud med sol i Jylland, mens de øvrige dele af landet må vente til eftermiddagstimerne, før solen bryder igennem skyerne.

– På Bornholm kan der komme en enkelt byge i løbet af formiddagen, lyder det fra meteorologen.

Temperaturerne ligger mandag mellem 8 og 13 grader med svag til jævn vind fra nord og nordvest.

Både tirsdag, onsdag og torsdag byder på sol, og temperaturerne ventes stille og roligt at stige, lyder det fra Trine Pedersen.

Tirsdag forventes temperaturerne at ligge mellem 11 til 16 grader i dagtimerne, mens de onsdag og torsdag vil kunne komme op på 17 grader.

– Egentlig er det bare en rigtig flot forårsuge, som vi kommer ind i, siger Trine Pedersen.

– Man skal dog være opmærksom på, at det klare vejr uden så meget vind betyder, at der i nattetimerne kan opstå let frostvejr lokalt, og at der kan dannes tåge i nattetimerne, tilføjer hun.

Tågen kan ved kysterne blive liggende et stykke op ad dagen.

Torsdag begynder vinden at friske op fra nordvest med let til frisk vind, inden vinden fredag drejer mod nord.

– Det bliver kold vind, som vi får ned fra nord. Så vi får et skift i vejret i slutningen af ugen fra det flotte forårsvejr, hvorefter det bliver noget køligere og nattefrosten for alvor vil slå igennem igen.

– Selv om mange nok gerne vil ud og starte på noget havearbejde, så skal man huske, at april er kold om natten, siger Trine Pedersen.

Fredag vil temperaturerne ligge mellem 8 til 13 grader i dagtimerne.

Rigmanden Elon Musk deltog søndag i et vælgermøde i den amerikanske delstat Wisconsin, hvor han uddelte to checks på hver en million dollar, svarende til næsten syv millioner kroner.

Han lovede samtidig mindre beløb til andre, som vil hjælpe med at få den konservative dommer Brad Schimel valgt til Wisconsins højesteret.

Forud for valget den 1. april ser det ud til, at dommeren Susan Crawford, som har en mere progressiv profil, står stærkest.

– Der er faktisk en alvorlig risiko for, at vi taber valget. Vi skal hive en kanin op af hatten, lød det fra Elon Musk på vælgermødet i byen Green Bay.

Valget vil afgøre, om der bliver et flertal af konservative dommere i Wisconsins højesteret. Det er Musk opsat på at få til at ske.

Han lovede derfor vælgere til vælgermødet 20 dollar – 138 kroner – for hver ny vælger, de får rekrutteret.

Højesteretten er den øverste domstol i delstaten og tager stilling til spørgsmål som abortrettigheder, regler på arbejdsmarkedet og visse ændringer af lovgivningen for afholdelsen af valg.

Særligt det sidste er Elon Musk optaget af. Ifølge ham er der risiko for, at højesteretten ændrer, hvor skellene går mellem forskellige valgdistrikter, hvilket kan føre til, at Republikanerne ved næste valg vinder færre pladser i Repræsentanternes Hus.

– Jeg mener, at det vil være vigtigt for civilisationens fremtid. Så væsentligt er det, lød det fra Musk på vælgermødet i Green Bay.

Wisconsins justitsminister, demokraten Josh Kaul, forsøgte før vælgermødet i Green Bay at få nedlagt et forbud mod pengeuddelingen.

Men delstatens højesteret afviste hans søgsmål.

Frem til sidste uge havde grupper med forbindelse til Elon Musk brugt mindst 17,5 millioner dollar – svarende til over 120 millioner kroner – på støtte til Brad Schimels kandidatur. Det viser tal fra New York University.

Rigmanden og stifteren af elbilfirmaet Tesla brugte lignende metoder under præsidentvalget i USA i 2024, hvor han støttede Donald Trump.

Samlet set brugte Elon Musk, hvad der svarer til mere end 1,7 milliarder kroner på at få Donald Trump valgt.

Siden har Trump oprettet et særligt agentur, som med Musk i spidsen står for massefyringer af statslige ansatte og andre nedskæringer.

Alt var sat i scene til den helt store aften for tennisstjernen Novak Djokovic, der i søndagens finale i Miami Open kunne runde sin turneringssejr nummer 100 i karrieren.

Men serberen endte med at blive slemt skuffet, da han tabte til den upåagtede tjekkiske teenager Jakub Mensik, der vandt 7-6, 7-6.

Den 19-årige tjekke, der blot rangerer som nummer 54 i verden, modstod presset fra storfavoritten Djokovic, der er nummer fem.

Begge sæt blev afgjort i tiebreaks, hvor Mensik satte serberen på plads med de samme cifre – 7-4.

Det er blot anden gang i karrieren, at Mensik stod i en finale i en ATP-turnering. Sejren natten til tirsdag var hans første.

Der var endda ekstra tid til at opbygge nervøsitet for tjekken, da finalen på grund af regnvejr blev udsat med seks timer.

Da spillerne kom på banen, var Djokovic tydeligt plaget af en infektion i øjet, og han kom hurtigt i problemer mod den hårdt servende tjekke.

Serberen blev brudt i sit første serveparti og kom bagud 0-3 i første sæt. Alligevel lykkedes det favoritten at kæmpe sig tilbage og tvinge sættet ud i en tiebreak-afgørelse.

I andet sæt fulgtes de to spillere ad frem til 6-6, inden Jakub Mensik endnu en gang viste sig som den stærkeste i tiebreaken.

Historisk har kun to spillere rundet 100 turneringssejre, og 37-årige Djokovic har trods nederlaget fortsat mulighed for at blive den tredje.

Amerikaneren Jimmy Connors vandt 109 turneringer i sin karriere. Schweizeren Roger Federer nåede op på 103.

Børn og voksne skal fra mandag undersøge omfanget af e-cigaretter smidt i naturen.

Det sker, når Danmarks Naturfredningsforening afholder sin årlige affaldsindsamling.

Det oplyser foreningen i en pressemeddelelse.

Mere end 180.000 tusinde børn og voksne er tilmeldt affaldsindsamlingen.

Indsamlingen begynder mandag den 31. marts og slutter søndag den 6. april.

Affaldsindsamlerne opfordres til at tælle antallet af e-cigaretter, de finder.

Dermed kan naturfredningsforeningen danne sig et overblik over, hvor omfattende skraldetypen er i naturen.

Der er specifikt tale om de e-cigaretter, der fungerer som engangsprodukter – også kaldet puffbars.

Normalt er e-cigaretter genanvendelige, hvor puffbars kun har et bestemt antal sug, før de løber tør for smag.

Herefter smides de ud. Og en del af dem ender i naturen.

Det er et problem, da e-cigaretterne indeholder både miljøfremmede kemikalier, elektronik og et lithiumbatteri.

– Ud over at det er et voldsomt ressourcespild at lave batteridrevne engangsprodukter på denne måde, er det også dybt problematisk, når e-cigaretterne ender i skraldespanden eller i naturen, siger Susanne Svenné, der er miljøpolitisk rådgiver i Danmarks Naturfredningsforening, i pressemeddelelsen.

Det er dog ikke farligt for børn at indsamle den slags affald, siger Maria Reumert Gjerding, præsident for Danmarks Naturfredningsforening.

– E-cigaretter er ikke farlige at røre ved. Primært er det en affaldstype, der kan være problematisk, hvis den ender og nedbrydes ude i naturen, og når den ender i restaffald, hvorved den kan gå til forbrænding.

30 procent af danskerne siger, de har set e-cigaretter henkastet på gaden eller i naturen, viser en Epinion-undersøgelse foretaget for Danmarks Naturfredningsforening.

USA har søndag inddraget flere olieselskabers tilladelser til at operere i Venezuela.

Det skriver den venezuelanske vicepræsident, Delcy Rodriguez, på beskedtjenesten Telegram ifølge nyhedsbureauet AFP.

– Jeg vil gerne oplyse, at vi er i løbende dialog med de transnationale olie- og gasselskaber, der opererer i landet. De er inden for de seneste timer blevet orienteret om, at den amerikanske regering har trukket deres licenser tilbage, skriver vicepræsidenten.

Hun uddyber ikke, hvilke selskaber der er tale om.

Vicepræsidenten går heller ikke detaljer om, hvorvidt virksomhederne har fået en frist til at afvikle deres aktiviteter i Venezuela.

Flere virksomheder har fået lov til at operere i Venezuela, selv om USA har indført sanktioner mod det sydamerikanske land.

Heriblandt det store olieselskab Chevron.

For en uge siden blev det meldt ud, at USA havde forlænget den frist, som Chevron havde fået af præsident Donald Trump til at trække sig ud af landet.

Chevron havde ifølge nyhedsbureauet Reuters fået indtil den 27. maj, mens den tidligere frist var 3. april.

Det var Trumps forgænger, Joe Biden, der i 2022 gav Chevron tilladelse til at fortsætte sine aktiviteter i Venezuela, selv om han indførte sanktioner mod olieeksporten fra Venezuela.

Men tilladelsen til Chevron har Donald Trump altså besluttet skal ophøre.

Den beslutning skyldes, at Venezuela ifølge Trump ikke har levet op til en aftale om hurtigt at tage imod udviste migranter. Det sagde han tilbage i februar.

USA har efter Trumps tilbagevenden til Det Hvide Hus sat gang i en større indsats for at deportere migranter, herunder at sende dem tilbage til Sydamerika på fly.

I første omgang afviste Venezuela – såvel som andre sydamerikanske lande – at tage imod flyene. Men siden har den venezuelanske regering lavet en aftale med USA, hvor flyvningerne er blevet genoptaget.

Kort tid før Trump forlængede Chevrons licens, underskrev han et dekret om at lægge told på import fra lande, der køber olie og gas fra Venezuela.

Der vil blive indgået en aftale med TikToks moderselskab, ByteDance, om at sælge appen inden lørdag den 5. april.

Det siger USA’s præsident, Donald Trump, natten til mandag til journalister om bord på præsidentflyet, Air Force One, ifølge nyhedsbureauet Reuters.

– Vi har mange potentielle købere, siger Trump og tilføjer:

– Der er en enorm stor interesse i TikTok. Jeg vil gerne have, at TikTok overlever.

ByteDance, der er grundlagt i Kina, har indtil lørdag til at finde en køber af TikTok. Ellers forbydes det sociale medie i USA.

TikTok har omkring 170 millioner brugere i landet.

En amerikansk lov om forbuddet mod TikTok skulle være trådt i kraft i januar. Appen gik i januar i sort, eftersom USA’s Højesteret iværksatte forbuddet.

Appen kom dog op at køre igen et par dage senere, da Trump blev indsat som præsident. Han forlængede fristen med 75 dage og har sagt, at han måske vil forlænge fristen igen.

Kongressen vedtog loven om et TikTok-forbud, fordi amerikanske myndigheder og politikere mener, at TikTok kan udgøre en sikkerhedsrisiko.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, beskylder Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, for at forsøge at vige uden om at indgå en mineralaftale.

Det siger Trump natten til mandag til journalister om bord på præsidentflyet, Air Force One, ifølge nyhedsbureauet Reuters.

– Han forsøger at trække sig fra aftalen om sjældne jordarter, og hvis han gør det, får han store, store problemer, siger Trump.

Den ukrainske præsident ankom i slutningen af februar til Washington D.C. for blandt andet at underskrive mineralaftalen med Trump.

Hele mødet gik dog i hårdknude efter mundhuggeri i Det Ovale Værelse, og aftalen, der ville give USA adgang til sjældne jordarter i Ukraine, blev aldrig indgået.

Få dage efter det fejlslagne møde i Det Ovale Værelse lød det fra Zelenskyj, at Ukraine er parat til at underskrive en mineralaftale med et “passende format” når om helst.

Sidenhen har aftalen igen været på bordet under forhandlinger om en våbenhvileaftale mellem Rusland og Ukraine.

Den 11. marts oplyste Ukraine og USA i en fælles erklæring, at Ukraine støtter et amerikansk forslag om en øjeblikkelig 30-dages våbenhvile i krigen med Rusland.

Som del af aftalen blev landene enige om, at de hurtigst muligt skulle indgå en omfattende aftale om udvinding af Ukraines mineralressourcer.

Rusland afviste få dage senere forslaget fra USA og Ukraine om en fuld og betingelsesløs våbenhvile på 30 dage.

I stedet gik Rusland med til at standse angreb på energiinfrastruktur.

Der blev dog hurtigt sat spørgsmålstegn ved våbenhvilens gyldighed, da Rusland anklagede Ukraine for angreb på et oliedepot i Rusland, og Ukraine anklagede Rusland for nye angreb på ukrainsk infrastruktur.

Kirill Dmitrijev, der er chef for den statslige russiske investeringsfond RDIF, sagde søndag aften ifølge Reuters, at Rusland og USA har indledt drøftelser om et samarbejde om sjældne jordarter i Rusland.

Ruslands præsident, Vladimir Putin, har tidligere luften idéen om, at USA kunne få de eftertragtede metaller fra den russiske undergrund.

USA’s præsident, Donald Trump, planlægger at rejse til Saudi-Arabien i maj på sit første udlandsbesøg, siden han i januar blev taget i ed som præsident.

Det fortæller to embedsmænd og yderligere en kilde med kendskab til planerne til netmediet Axios.

Besøget vil ifølge kilderne finde sted i midten af maj.

Rejseplanerne er ifølge mediet blevet drøftet mellem amerikanske og saudiarabiske embedsmænd i de seneste uger.

Det er blandt andet sket sideløbende med samtalerne om en våbenhvile i Ukraine, der de seneste uger har fundet sted i den saudiarabiske hovedstad, Riyadh.

Den amerikanske præsident sagde i begyndelsen af marts, at han formentligt ville lægge vejen forbi Saudi-Arabien i løbet af foråret for at underskrive en handelsaftale.

Ifølge præsidenten er Saudi-Arabien parat til at investere 1000 milliarder dollar i amerikanske virksomheder over en periode på fire år.

Under Trumps første periode som præsident gik hans første udlandsbesøg til Saudi-Arabien. Besøget blev ligeledes indledt i midten af maj.

For nylig har præsidenten ifølge AFP udtalt, at han i 2017 foretrak at besøge Saudi-Arabien fremfor Storbritannien på sin første udlandsrejse.

Det skyldtes, at kongedømmet på den arabiske halvø lovede at handle i USA for 450 milliarder dollar.

Saudi-Arabien har generelt spillet en central rolle i USA’s udenrigspolitiske anliggender i Donald Trumps anden præsidentperiode.

Amerikanske embedsmænd har de seneste uger holdt drøftelser om en fredsaftale for Ukraine med både russiske og ukrainske embedsmænd i den saudiarabiske hovedstad, Riyadh. Møderne er blevet holdt med Ukraine og Rusland enkeltvist.