Seneste nyheder

Sydkoreas fungerende præsident, Han Duck-soo, beder sydkoreanerne om at acceptere den afgørelse, som landets forfatningsdomstol fredag ventes at nå frem til omkring den suspenderede præsident Yoon Suk-yeols skæbne.

Det siger Han natten til onsdag på et møde om sikkerheden forud for domstolens afgørelse.

– Regeringen vil ikke tolerere nogen ulovlige eller voldelige handlinger. Uanset hvordan beslutningen falder ud, må vi acceptere afgørelsen med ro baseret på principperne for retsstaten, siger Han.

Hærværk, overfald og brandstiftelse vil blive mødt med nultolerance og resultere i anholdelse på stedet, lyder det fra den fungerende præsident.

Politiet i Sydkorea har øget sikkerheden i områderne omkring retsbygningen og forbereder sig på at indsætte “alle enheder”.

Under mødet beder Han desuden politiet om at øge sikkerheden omkring forfatningsdomstolens dommere.

Der er blevet rejst en rigsretssag mod Yoon, efter at han i december sidste år indførte en overraskende militær undtagelsestilstand i Sydkorea.

Efter flere retsmøder, hvoraf det sidste blev afholdt den 25. februar, vil forfatningsdomstolen fredag afgøre, om Yoon skal fjernes fra posten eller genindsættes.

Den fungerende præsident gør under mødet onsdag også de sydkoreanske politikere opmærksom på deres rolle i, at der ikke opstår uro i forbindelse med afgørelsen. Det skriver det sydkoreanske nyhedsbureau Yonhap.

– Nu er det tid til at prioritere vores samfunds stabilitet og overlevelse frem for politiske fordele og ulemper, siger Han.

– Jeg beder jer indtrængende om at lade være med at komme med udtalelser, der kan fremprovokere eller opildne til ulovlige demonstrationer eller vold.

Efter at Yoon blev suspenderet, blev Sydkoreas premierminister, Han Duck-soo, indsat som fungerende præsident.

Han Duck-soo nåede at være fungerende præsident i landet i knap to uger, før et flertal af parlamentet stemte for også at stille ham for en rigsret. Sagen blev i sidste uge afvist.

Hvis den sydkoreanske forfatningsdomstol fredag afgør, at Yoon skal afsættes, skal der inden for 60 dage afholdes præsidentvalg i landet.

Reuters

Det Hvide Hus er ved at udarbejde et skøn over, hvad det vil koste USA at drive Grønland, hvis området kommer under amerikansk kontrol.

Det fortæller tre unavngivne personer med kendskab til sagen til mediet The Washington Post.

Det gælder blandt andet omkostningerne til at levere offentlige ydelser til Grønlands indbyggere, lyder det fra mediets kilder.

Embedsmænd er desuden gået i gang med at vurdere omfanget af de indtægter, som den amerikanske statskasse kan få ud af naturressourcerne i Grønland.

En mulighed er ifølge kilderne at give et bedre tilbud til Grønlands regering, end Danmark har gjort.

Danmark sender årligt et bloktilskud på 4,1 milliard kroner til Grønland.

– Det er meget højere end det, lyder det fra en anonym embedsmand.

De tre kilder har udtalt sig på betingelse af at være anonyme.

– Pointen er: “Vi vil betale jer mere, end Danmark gør”, lyder det fra én af kilderne.

I tillæg til Danmarks bloktilskud betaler Danmark årligt 1,5 milliarder kroner til politi og retsvæsen samt andre tilskud.

USA’s præsident, Donald Trump, har gentagne gange sagt, at USA “vil få Grønland”.

– 100 procent, sagde han søndag til NBC News.

Han tilføjede, at der er en “god mulighed for, at vi kan gøre det uden brug af militær magt”, men at han ikke afviser noget.

– Jeg tager ikke noget af bordet, sagde præsidenten.

Grønlands nyvalgte regeringsleder, Jens-Frederik Nielsen, sagde søndag, at USA ikke kommer til at få Grønland.

I sidste uge besøgte USA’s vicepræsident, J.D. Vance, og hans hustru, Usha Vance, en amerikansk militærbase i det nordlige Grønland.

Under besøget lød det fra vicepræsidenten, at Danmark ikke har “gjort et godt stykke arbejde” for befolkningen i Grønland, og “det vil være bedre for Grønland at komme under USA’s sikkerhedsparaply”.

Onsdag til fredag i denne uge besøger Danmarks statsminister, Mette Frederiksen (S), Grønland.

Grønland, der er verdens største ø, tilhører det danske rigsfællesskab og har godt 56.000 indbyggere.

Republikaneren Randy Fine har sikret sig et ledigt sæde til Repræsentanternes Hus i delstaten Florida.

Det skriver nyhedsbureauet AP.

Ved et særvalg i et distrikt i Florida tirsdag kæmpede Fine med demokraten Josh Weil om et sæde, der blev ledigt, da Mike Waltz blev udpeget som national sikkerhedsrådgiver af præsident Donald Trump.

Med Randy Fines sejr beholder Republikanerne det sæde, som Waltz sikrede partiet ved præsidentvalget i november.

Ifølge AP havde Demokraterne set en mulighed for, at Josh Weil kunne slå Randy Fines, selv om Republikanerne traditionelt står stærkest i det pågældende distrikt.

Josh Weils valgkampagne havde fået så mange donationer, at demokraten havde indsamlet et beløb, der var ni gange større end Fines.

Samtidig var meningsmålingerne frem mod valgdagen blevet så tætte, at Demokraterne var begyndt at tro på, at Weil kunne vinde. Af den årsag havde særvalget også tiltrukket sig national opmærksomhed i USA.

Der blev tirsdag afholdt to særvalg i Florida. I et andet distrikt slog republikaneren Jimmy Patronis demokraten Gay Valimont.

Sædet var blevet ledigt, da republikaneren Matt Gaetz valgte at trække sig efter præsidentvalget i november sidste år.

Trods de republikanske sejre i tirsdagens særvalg, så viste stemmefordelingen i de to distrikter en tydelig fremgang for Demokraterne i forhold til præsidentvalget, skriver AP.

Med sejrene i de to særvalg har Republikanerne et flertal på 220 mod Demokraterne 213 i Repræsentanternes Hus.

USA’s nationale sikkerhedsrådgiver, Mike Waltz, tiltrækker sig igen opmærksomhed angående sine kommunikationsplatforme.

The Washington Post skriver tirsdag, at Waltz og en af hans ansatte har benyttet mailtjenesten Gmail i arbejdsøjemed.

Waltz har ifølge mediet fået tilsendt sin mødeplan og andre arbejdsdokumenter på Googles mailtjeneste, mens hans ansatte har brugt Gmail til at diskutere våbensystemer og militære positioner.

Det Hvide Hus bekræfter, at sikkerhedsrådgiveren har modtaget mails og kalenderinvitationer fra “gamle kontakter” på sin Gmail-konto. De blev videresendt til officielle regeringsmails, lyder det.

Waltz har aldrig sendt hemmeligt materiale via sin private mailkonto eller andre ikke-sikrede platforme, siger talsmand for det nationale sikkerhedsråd Brian Hughes ifølge nyhedsbureauet AFP.

Talsmanden kan ikke udtale sig om Waltz’ medarbejder, der angiveligt har diskuteret våbensystemer og militære positioner på Gmail.

The Washington Post ikke har delt sine oplysninger om den pågældende medarbejder med Brian Hughes, og derfor kan Hughes ikke udtale sig om vedkommende, siger han.

For nylig tog Mike Waltz ansvaret for, at en amerikansk journalist fra mediet The Atlantic blev tilføjet en chat, hvor der blev drøftet et amerikansk angreb i Yemen.

13. marts blev journalisten inviteret til chatgruppen på tjenesten Signal, og to dage efter fandt angrebet i Yemen sted.

– Jeg påtager mig det fulde ansvar. Jeg lavede gruppen. Det er pinligt. Vi kommer til bunds i den sag, sagde Waltz få dage senere til Fox News.

USA’s præsident, Donald Trump, har trods brøleren udtrykt sin støtte til sikkerhedsrådgiveren.

– Michael Waltz har lært en lektie, og han er en god mand, sagde Trump for nylig i et interview med tv-stationen NBC.

Den russiske embedsmand Kirill Dmitrijev ventes at besøge USA’s hovedstad, Washington D.C., i denne uge for at tale med Trump-administrationens særlige udsending til Mellemøsten, Steve Witkoff.

Det skriver mediet CNN med henvisning til en amerikansk embedsmand og to kilder, der er bekendte med aftalen.

Witkoff har været udsendt til møder, der handler om krigen i Ukraine.

Hvis mødet finder sted, vil det være første gang, at en russisk embedsmand besøger Washington D.C., siden Rusland invaderede Ukraine i 2022.

Dmitrijev er chef for den statslige russiske investeringsfond, RDIF.

Han er desuden en af den russiske præsident Vladimir Putins tætte rådgivere. I februar var han blandt de russiske embedsmænd, der rejste til Riyadh i Saudi-Arabien for at begynde diskussioner om en aftale, som skal afslutte krigen i Ukraine.

En af kilderne oplyser til CNN, at den amerikanske regering midlertidigt har løftet sanktioner mod Dmitrijev. På den måde kan det amerikanske udenrigsministerium angiveligt tildele ham et visum, der giver ham adgang til USA.

CNN har rakt ud til Det Hvide Hus. En talsperson for finansministeriet afviser at kommentere. Det samme gør en talsperson for Dmitrijev.

Besøget fra Dmitrijev kan finde sted, få dage efter at den amerikanske præsident, Donald Trump, har antydet til mediet NBC News, at han måske vil indføre yderligere sanktioner mod Rusland.

Trump sagde desuden, at han er “meget vred” og “rasende” på Putin – angiveligt på grund af Putins kritik af Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj.

Den amerikanske præsident virker ifølge CNN lige så frustreret i sit forhold til Zelenskyj. Søndag beskyldte han den ukrainske præsident for at vige uden om at indgå en mineralaftale.

Trods Trumps seneste negative udtalelser om Rusland har præsidenten valgt en helt anden retning end sin forgænger, demokraten Joe Biden, i henhold til Ukrainekrigen.

Trump har til tider udtalt sig i samme vendinger som Rusland angående en ende på krigen. Han har desuden antydet en løsning, der giver Rusland kontrol med de ukrainske territorier, som landet allerede har taget.

Real Madrid sikrede sig sent tirsdag adgang til den spanske pokalfinale med møje og besvær.

Hovedstadsklubben måtte ud i forlænget spilletid for at besejre Real Sociedad med samlet 5-4 over to semifinaledueller.

Forsvarsspilleren Antonio Rüdiger skabte forløsningen hjemme på Bernabeu, da tyskeren efter 115 minutter pandede bolden i mål til 4-4 efter et hjørnespark.

Dermed sikrede Rüdiger en plads i finalen i Cope del Rey 26. april mod enten FC Barcelona eller Atlético Madrid.

Med en 1-0-føring fra den første kamp på udebane i baghånden lignede det ellers en forholdsvis enkel opgave for Real Madrid at gøre arbejdet færdig foran eget publikum på Bernabeu.

Træner Carlo Ancelotti havde sat profiler som Thibaut Courtois, Kylian Mbappé og Antonio Rüdiger på bænken fra start, men det gik slet ikke efter planen, og efter et kvarters spil gik det galt for første gang.

Efter en lang fremlægning blev bolden snittet videre ned bag Real Madrids forsvarskæde. Ander Barrenetxea slap fri og fandt plads mellem benene på Courtois-afløseren Andrij Lunin i Real Madrids mål.

Madrilenerne kom dog tilbage efter en halv times spil på et mål scoret efter en næsten identisk opskrift.

Igen blev en bold spillet om bag bagkæden. Endrick stormede ned mod Real Sociedads mål og scorede med et elegant lob.

Så lignede det længe en ekspeditionssag for det sejrsvante hjemmehold. Men mod slutningen af anden halvleg begyndte det at ramle.

Først lavede David Alaba selvmål, og kort efter øgede Mikel Oyarzabal til 3-1 for Real Sociedad.

Real Madrid-spillerne nåede dog aldrig at blive nervøse, før Jude Bellingham fik reduceret til 2-3.

Og fire minutter før tid så det ud til, at Aurelien Tschouameni havde sendt Real Madrid i pokalfinalen, da han scorede på et kraftfuldt hovedstød.

Men der var stadig liv i gæsterne. Tre minutter inde i overtiden sparkede Sergio Gómez et frispark fra højre side. Lunin kom ikke ordentligt frem, så Oyarzabal kunne heade 4-3-målet ind og sende kampen i forlængelse.

En amerikansk senator har natten til onsdag slået rekorden for den længste tale i Senatet nogensinde ved at have ordet i 25 timer og 4 minutter.

Det skriver flere medier, heriblandt nyhedsbureauerne AFP og AP.

Han slår dermed en rekord, som blev sat af republikaneren Strom Thurmond i 1957.

Taleren er demokraten Cory Booker, der er senator for New Jersey. Booker har sagt, at han holdt talen i protest mod den amerikanske præsident Donald Trumps “forfatningsstridige” handlinger.

– Jeg står her i aften (mandag aften lokal tid, red.), fordi jeg oprigtigt mener, at vores land er i krise, lød det fra senatoren, da han gik i gang med sin tale tirsdag morgen dansk tid.

– Det er en usædvanlig tid i USA. Og den bør ikke behandles anderledes, lød det videre fra Booker, hvis stemme ifølge AFP knækkede over.

Booker lovede at tale “så længe, som han fysisk er i stand til”.

I talen langede Booker ud efter Trumps nedskæringer, som præsidenten har indført med hjælp fra rigmanden Elon Musk – ifølge Booker uden samtykke fra Kongressen.

For at bevare sin plads på talerstolen måtte Booker ikke sætte sig ned, og han måtte heller ikke gå på toilettet. Undervejs fik han hjælp fra partikolleger, som stillede ham spørgsmål.

Booker havde således ordet hele natten til tirsdag lokal tid.

– På blot 71 dage har USA’s præsident forvoldt meget skade på amerikanernes sikkerhed, den finansielle stabilitet og kernen i vores demokrati, sagde Booker.

Eftersom Bookers tale ikke fandt sted under en afstemning om et lovforslag, var der ikke tale om en filibuster. En filibuster er en forsinkelse af en lovgivningsproces ved at tale så længe, at det forhindrer andre i at komme til orde.

Det er dog ifølge AFP første gang i Trumps embedsperiode, der startede 20. januar, at Demokraterne bevidst har blokeret for Senatets arbejde.

Talen vakte beundring blandt de tilstedeværende demokrater.

– Din styrke, dit mod og din tydelighed har været intet mindre end fantastisk, og hele USA følger med i din tale, lød det ifølge AP fra New Yorks Chuck Schumer, der leder Demokraterne i Senatet.

Booker brugte en stor del af sin 25 timer lange tale på at kritisere Trumps politik, men i et forsøg på at få tiden til at gå fremførte han også digte, diskuterede sport og fyrede vittigheder af.

Booker stoppede sin tale omkring klokken 02.15 dansk tid.

Luigi Mangione, der er tiltalt for drabet på sundhedsforsikringsdirektøren Brian Thompson i New York, bør idømmes dødsstraf.

Det mener USA’s justitsminister, Pamela Bondi.

Hun har derfor bedt den føderale anklagemyndighed om at kræve dødsstraf i sagen, oplyser hun i en udtalelse ifølge Reuters.

Thompson blev dræbt af skud på Manhattan i New York i december 2024.

– Luigi Mangiones drab på Brian Thompson – en uskyldig mand og far til to små børn – var et overlagt, koldblodigt attentat, som rystede USA.

– Efter nøje overvejelser har jeg bedt de føderale anklagere om at gå efter dødsstraf i denne sag, siger Pamela Bondi i en udtalelse.

Luigi Mangione er både tiltalt ved en domstol i delstaten New York og ved en føderal domstol.

I sagen fra New York har han nægtet sig skyldig.

Det er uvist, hvordan han forholder sig til tiltalen ved den føderale domstol.

Drabet på Brian Thompson, som var direktør for sundhedsforsikringsselskabet UnitedHealth, blev genstand for omfattende mediebevågenhed.

Det skyldtes især spørgsmålet om motivet til drabet.

På gerningsstedet blev der fundet patronhylstre, hvorpå der var indgraveret ordene “deny”, “defend” og “depose”, som kan oversættes til “benægt”, “forhindr” og “affærdig”.

Ordene er blevet tolket som en henvisning til den amerikanske forsikringsindustri, der er blevet kritiseret for at forsøge at undgå at udbetale penge til sine kunder.

Personlige notater, som Mangione havde skrevet før drabet, pegede også i retning af kritik af forsikringsbranchen.

Mangiones advokat, Karen Friedman Agnifilo, kalder Pamela Bondis krav til anklagemyndigheden om at gå efter dødsstraf for “barbarisk”.

– Mens den føderale regering hævder, at den beskytter mod drab, vælger den at begå et overlagt, statssponsoreret drab på Luigi, siger hun i en udtalelse.

Ved domstolen i New York er Mangione tiltalt for terrorisme i form af drab og for brud på våbenlovgivningen. Kendes han skyldig her, kan han blive idømt fængsel på livstid uden mulighed for prøveløsladelse.

Sagen vil ikke kunne resultere i dødsstraf ved delstatsdomstolen.

Det kan den til gengæld ved den føderale domstol, hvor han er anklaget for drab på og stalking mod Brian Thompson.

En ny undersøgelse af småbørn viser, at hjernen er i stand til at forme minder i en tidligere alder, end man ellers har troet.

Det skriver Videnskab.dk.

Studiet er foretaget på 26 børn i alderen 4 til 24 måneder. De blev blandt andet placeret i en hjerneskanner i vågen tilstand for at få undersøgt deres erindringer og tabet af den tidlige hukommelse.

Undersøgelsen peger på, at vores hjerne kan indkode og forme minder i de allerførste leveår.

– Studiet er første skridt på vejen til at forstå hjernens hukommelsescenters rolle i dannelsen af hukommelse i livets tidlige stadie, siger Tristan Yates, der som ph.d.-studerende ved Yale University stod i spidsen for forskningsholdet.

Studiet foregik ved, at børnene i skanneren blev præsenteret for forskellige billeder. Det kunne været et billede af et vandfald, et ukendt ansigt eller farverigt legetøj.

Det ukendte billede blev præsenteret ved siden af et billede, børnene tidligere havde set.

Hvis barnet kiggede på de billeder, de havde set før, i længere tid, så var det et tegn på, at de kunne genkende det.

Aktiviteten i børnenes hukommelsescentret blev målt, og jo større den var, jo mere så det ud til, at børnene kunne genkende billedet.

Den del af hukommelsescentret er hos voksne forbundet med specifikke erindringer, der kan knyttes til en bestemt oplevelse. Det er episodisk hukommelse. Og det er nyt, at man ser, at børn i den undersøgte alder også har den episodiske hukommelse.

Studiet kommer ikke frem til, hvorfor vi ikke senere i livet kan huske de minder, vi fik som helt små børn.

Ifølge forskere fra studiet kan det muligvis skyldes, at hjernen ændrer sig og lukker for forbindelsen til de helt tidlige minder.

Genopbygningen af den verdensberømte katedral i Paris Notre Dame, der stod i flammer i 2019, er et slående eksempel på modstandsdygtighed.

Sådan lyder det fra kong Frederik i en tale til et returarrangement i Frankrigs hovedstad tirsdag aften i forbindelse med kongeparrets statsbesøg i Frankrig.

– Takket være franske brandmænds mod og ekspertisen fra håndværkere fra hele Europa – inklusive Danmark – er den storslåede katedral blevet rejst igen. Et stærkt symbol for parisere, franskmænd og bestemt for hele Europa, siger kongen.

Ifølge ham er genopbygningen af Notre Dame en påmindelse om evnen til at stå sammen, ære fælles kulturarv og genopbygge det, som “vi har kær”, når det er nødvendigt.

– Sammen står vi stærkt, lyder det fra kongen til arrangementet, der er til ære for den franske præsident, Emmanuel Macron, og præsidentfrue Brigitte Macron.

På statsbesøgets sidste dag, onsdag, er kongeparret inviteret til rundvisning i den mere end 860 år gamle Notre Dame, der genåbnede i december sidste år.

Her vil der særligt være fokus på det omfattende restaureringsarbejde, katedralen har gennemgået, siden den ødelæggende brand i 2019.

Kongen har generelt på besøget lagt vægt på det stærke samarbejde og fællesskab, der er imellem Danmark og Frankrig.

– Danskere og franskmænd komplementerer hinanden og deler de samme grundlæggende værdier. Vi værdsætter frihed og demokrati. Vi stræber efter de samme mål, selv hvis nogen af os insisterer på at gå egne veje, siger kong Frederik i talen.

Han hæfter sig ved, at franskmænd har en stolthed i at tage alternative veje.

– Det må jeg erkende, at jeg kan relatere til. Nogle vil måske kalde det stædighed, men i virkeligheden er det oprør mod konformitet – en hyldest til opfindsomhed, siger kongen.

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, skal fredag mødes med repræsentanter fra “en mindre gruppe af lande”, der har meldt sig klar til at bidrage til en udenlandsk koalition i Ukraine.

Det oplyser Zelenskyj på et pressemøde ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Det fremgår dog foreløbig ikke, hvilke lande der er tale om.

Storbritannien og Frankrig er gået forrest med idéen om at sende udenlandske styrker til Ukraine som led i en fredsbevarende mission.

Emnet var blandt andet på dagsordenen under et topmøde i den franske hovedstad, Paris, i sidste uge, hvor 27 stats- og regeringschefer samt Natos generalsekretær var blandt de inviterede.

– Den tryghedsskabende styrke er et britisk-fransk forslag, som Ukraine har bedt om, sagde Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, efter mødet.

Det er uklart, hvor mange lande der støtter op om en fredsbevarende mission, og topmødet i Paris gav ikke offentligheden klarhed over det.

– Der vil komme en tryghedsskabende styrke med flere europæiske lande, som vil blive indsat i Ukraine, sagde Macron blot.

Danmark er blandt de lande, der er åbne for at bidrage, lød det fra statsminister Mette Frederiksen (S) efter topmødet.

– Fra den danske regerings side har vi sagt, at vi har et åbent sind i forhold til det her. Det har vi også sagt hjemme i Folketinget. Og vi overvejer selvfølgelig, hvordan vi konkret kan bidrage, sagde hun.

Samtidig understregede statsministeren, at danske og andre europæiske soldater ikke vil skulle udsendes til Ukraine for at kæmpe mod Rusland.

Spørgsmålet om en fredsbevarende styrke blev diskuteret efter længere tids forsøg på at nå en våbenhvile aftale mellem Rusland og Ukraine.

Tirsdag i sidste uge oplyste Det Hvide Hus, at USA havde indgået separate aftaler med Ukraine og Rusland.

Den ene aftale skulle sikre sejladsen i Sortehavet. Den anden skulle sørge for, at parterne ikke angriber hinandens energiinfrastruktur.

Men både Rusland og Ukraine har siden beskyldt hinanden for at bryde aftalen om beskyttelse af energimålene.

Den dømte højrefløjspolitiker Marine Le Pens ankesag kan muligvis blive afsluttet inden det næste franske præsidentvalg i 2027.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Appeldomstolen i Paris oplyser tirsdag, at den vil undersøge Le Pens sag “inden for en tidsramme, der skulle gøre det muligt at nå frem til en afgørelse i sommeren 2026”.

Det kan betyde, at den nye retssag vil blive afholdt senest i begyndelsen af 2026.

Afgørelsen vil derfor blive truffet i god tid før præsidentvalget i 2027, hvor Le Pen ønsker at stille op.

Marine Le Pen fra højrefløjspartiet Rassemblement National (National Samling) blev mandag ved en fransk domstol dømt for misbrug af EU-midler.

Hun fik et forbud mod at indtage offentlige embeder i fem år.

Dermed forhindrer det hende i at stille op ved det kommende præsidentvalg i Frankrig, medmindre hun får held med at anke dommen og få den omstødt inden valget.

Hovedpersonen selv mener, at hun er uskyldig, og at domstolen bevidst forsøger at forhindre hende i at stille op ved præsidentvalget i 2027.

Jordan Bardella, som er formand for Le Pens højrefløjsparti, National Samling, kalder dommen til sin forgænger på posten som partileder for en “demokratisk skandale”.

Ud over forbuddet mod at indtage offentlige embeder i fem år er Marine Le Pen blevet idømt to års ubetinget fængsel og yderligere to års betinget. Samtidig skal hun betale en bøde på 100.000 euro svarende til 746.113 kroner.

Marine Le Pen har tre gange tidligere stillet op til præsidentvalget, dog uden at vinde, men ved det kommende valg har hun været spået bedre chancer end nogensinde.

Blandt andet fordi hendes parti, National Samling, blev det største i parlamentet efter valget i 2024.

Samtidig kan den siddende præsident, Emmanuel Macron, ikke stille op igen, og der er ikke en oplagt stærk kandidat fra den politiske midte til at stille op efter ham.

Hvert tredje køkken- og sundhedsprodukt indeholder PFAS. Det viser en ny test foretaget af Forbrugerrådet Tænk Kemi.

Det skriver Forbrugerrådet i en pressemeddelelse.

Testen omfatter 228 produkter. Af de 228 produkter, der er testet, kan 97 købes på det danske marked. Det er hver tredje af de 97, der indeholder PFAS.

Undersøgelsen er lavet sammen med seks europæiske forbrugerorganisationer og en organisation i Canada.

PFAS tilsættes blandt andet for at gøre produkter mere vand- og smudsafvisende. Det kan være i produkter som tandtråd, tebreve og køkkengrej.

Men det skadelige kemikalie afgiver stoffer, der kan påvirke kroppen. Det kan resultere i leverskader og øget kolesteroltal.

– PFAS er miljø- og sundhedsskadelige stoffer, og derfor er det også kritisk, at det er så udbredt i forbrugsprodukter, siger projektleder og testansvarlig Stine Müller i pressemeddelelsen.

Hun tilføjer, at det både er, når selve PFAS-stofferne bliver produceret, og når forbrugerproduktet bliver produceret med PFAS, at kemikalierne risikerer at forurene miljøet. Her nedbrydes de ikke og ender også i vores mad og drikke.

En fjerde amerikansk soldat er fundet død, efter at soldaten forsvandt sammen med tre kolleger under en øvelse i Litauen i sidste uge.

Det oplyser Litauens præsident, Gitanas Nauseda, på det sociale medie X, skriver Reuters.

– Jeg er dybt bedrøvet over at meddele, at liget af den fjerde amerikanske soldat, som var på øvelse i Litauen, er blevet fundet.

– Vores dybfølte kondolencer går til vores amerikanske allierede og deres folk, skriver præsidenten tirsdag aften.

Oplysningen bekræftes af pressesekretær i Det Hvide Hus Karoline Leavitt på et pressemøde i Washington D.C.

Rednings- og bjærgningsindsatsen har taget en uge, hvor redningsfolk har gravet i den tørvemose, hvor soldaterne og deres køretøj forsvandt.

Det litauiske forsvar modtog anmeldelsen om soldaternes forsvinden tirsdag i sidste uge omkring klokken 16.45.

Samtidig var et bæltekøretøj blevet væk. Det blev fundet i en mose, kort efter at soldaterne var meldt savnet.

Ifølge Reuters sank soldaternes køretøj i en tørvemose.

Ligene af tre af de fire soldater blev fundet mandag.

Amerikansk militær oplyste mandag ifølge BBC, at bjærgningsaktionen var særdeles kompliceret. Undervejs var to bæltekøretøjer, der skulle trække soldaternes køretøj op af mosen, tæt på selv at synke.

Derfor måtte flere bulldozere og andet tungt udstyr, der normalt bruges på byggepladser, tages i brug.

Ifølge USA’s ambassade i Litauen forsvandt soldaterne i et militært træningsområde omkring Pabrade i den østlige del af landet tæt på grænsen til Belarus.

Flere end 1000 amerikanske soldater er på skift udstationeret i Litauen, og amerikanske soldater har været til stede omkring Pabrade siden 2019.

Myndighederne skal have mulighed for at lave fiktive profiler på sociale medier, så de kan opspore ulovligt salg af lattergas.

Det fremgår af et lovforslag, der er blevet førstebehandlet tirsdag.

I en pressemeddelelse udtaler erhvervsminister Morten Bødskov (S), at kampen mod lattergaspatroner ikke er slut endnu.

– Nu giver vi dem (myndighederne, red.) endnu flere værktøjer til at komme efter kriminelle på sociale medier, der sælger farlig lattergas i lukkede grupper. For de farlige patroner hører hverken til i gadebilledet eller på de sociale medier, lyder det.

Lattergasloven trådte i kraft i 2020. Men salget er ifølge et resumé af lovforslaget siden flyttet til sociale medier, hvor kontrollen er udfordret af for eksempel lukkede grupper.

Derfor foreslås det, at myndighederne får mulighed for at bruge falske profiler til “kontrolformål, så den effektivt kan overvåge ulovlig markedsføring og salg”, lyder det i resuméet.

Konkret skal myndighederne i form af Sikkerhedsstyrelsen altså kunne bruge fiktive profiler til at komme ind i de lukkede grupper.

På den måde kan de ved selvsyn konstatere den ulovlige aktivitet.

Myndighederne må dog ikke selv deltage i køb og salg. De må heller ikke aktivt opsøge ulovlig lattergas.

Platformene vil få påbud fra myndighederne om at sætte en stopper for den ulovlige aktivitet. Gør platformene ikke det, kan de i sidste instans blive blokeret med en retskendelse, lyder det fra Erhvervsministeriet.

Fra sommeren 2023 blev det forbudt at besidde lattergas som privatperson på offentligt tilgængelige steder, medmindre man kan godtgøre, at det skal bruges til et såkaldt anerkendelsesværdigt formål.

Også reglerne for salg af lattergas blev strammet op i den forbindelse. Det skete for at sikre, at gassen ikke bliver solgt som et rusmiddel.

Såvel ulovlig besiddelse som salg straffes med bøde. Den kan ifølge Sikkerhedsstyrelsen ligge mellem 3000 og 5000 kroner.

Salg eller besiddelse af meget store mængder straffes med en bøde på 50.000 kroner eller mere.

Det foreslås, at loven træder i kraft 1. juli 2025.

Der arbejdes i øjeblikket på at få sat et fysisk møde op mellem udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen og den amerikanske udenrigsminister, Marco Rubio.

Det skriver Udenrigsministeriet i en skriftlig kommentar.

Lars Løkke Rasmussen bekræfter det også selv til den danske presse, der i øjeblikket følger ham på statsbesøg i Frankrig.

Han vil dog helst udskyde samtaleemnet til den kommende Nato-konference.

– Der håber jeg da, at jeg kan få en samtale med den amerikanske udenrigsminister. Det er i hvert fald det, vi arbejder for. Nu må vi se, siger han.

Det vil i så fald være det første fysiske møde mellem de to udenrigsministre, der hidtil blot har talt i telefon sammen.

Hvis det bliver en realitet, vil mødet finde sted i forbindelse med Nato-udenrigsministermødet i Bruxelles de kommende dage.

Selv om situationen mellem USA, Grønland og Danmark er højspændt, planlægger Udenrigsministeriet ikke, at det skal drøftes på mødet.

Arktis og Grønland ventes at blive holdt ude af ligningen, skriver ministeriet.

I stedet er det “forventningen”, at situationen i Ukraine og europæisk sikkerhed “bredt set” kan blive drøftet.

– De emner er også på dagsordenen på selve Nato-topmødet, lyder det i svaret.

Lars Løkke Rasmussen talte i telefon med Marco Rubio 24. januar i år.

Heller ikke her var Arktis og Grønland på dagsordenen, selv om konflikten var spidset til med stor bevågenhed i verdenspressen.

Løkke kunne berette om en god snak mellem de to udenrigsminister.

– Samtalen fandt sted i en god og konstruktiv tone og varede i 20 minutter. Der var enighed om, at det dansk-amerikanske forhold er stærkt, og det blev aftalt at holde tæt kontakt fremover og snarest muligt mødes personligt, lød det dengang i pressemeddelelsen.

Den danske regering har løbende luftet ønske om at få dialog med amerikanerne.

Da statsminister Mette Frederiksen (S) senest talte i telefon med den amerikanske præsident, Donald Trump, i januar, blev det beskrevet som en direkte samtale, hvor Donald Trump ikke skulle have bakket på sine ønsker om at erhverve Grønland.

Siden er konflikten fortsat i offentligheden.

Det har altid været en glæde for kong Frederik at rejse til Grønland og opholde sig i landet.

Det siger han tirsdag under et statsbesøg i Frankrig.

– Jeg har et helt specielt forhold til Grønland og det grønlandske folk.

Nogenlunde samme udmelding kom fra kongen for få dage siden, da han talte med TV 2.

Kongen forholder sig dog ikke til et spørgsmål om, hvorvidt han har planer om et snarligt besøg til Grønland.

Kongens gentagelse af sit forhold til Grønland kommer, i en periode hvor USA’s præsident, Donald Trump, næsten dagligt ytrer sit ønske om at overtage landet.

– Der skal ikke herske tvivl om min kærlighed til Grønland, og min forbundethed til det grønlandske folk er intakt, lød det til TV 2 fredag

Det var kongens første ord om Grønland, siden Trump har gentaget sin interesse for Grønland.

Kongen understreger i stedet tirsdag, at han “lige nu” i forbindelse med statsbesøget i Frankrig glæder sig over det stærke franske bånd.

Det tilslutter dronning Mary sig.

– Vi kan ikke overvurdere værdien af gode stærke venskaber. Statsbesøget er også en fejring af vores fælles kulutur og historie, men også en styrkelse af samarbejde om forsvar, grøn energi og sundhed, siger hun.

Både mandag og tirsdag har kongeparret tilbragt tid med den franske præsident, Emmanuel Macron, og præsidentfrue Brigitte Macron.

– Præsidenten er utroligt vidende og energisk menneske, som vil mange gode ting for sit land. Det glæder mig, at jeg også kan få ham ind på det dansk-franske forhold, som han selvfølgelig er klar over i forvejen, siger kongen.

Han understreger, at Macron og ham altid har en god dialog, når de ses.

De ukrainske styrker i den russiske Kursk-region er blevet trængt markant tilbage af Ruslands militær i løbet af marts.

Ukraines hær er således gået fra at være til stede på tværs af mere end 400 kvadratkilometer i Rusland i begyndelsen af marts til nu at operere på 80 kvadratkilometer.

Det viser en analyse, som nyhedsbureauet AFP har foretaget på baggrund af data fra det amerikanske Institute for the Study of War.

Reduktionen af det areal, som Ukraines styrker opererer på i Rusland, er dermed reduceret med 80 procent i løbet af en måned.

Ukraines landoffensiv i Kursk-regionen begyndte i august sidste år. Dengang formåede de ukrainske styrker at indtage 1300 kvadratkilometer på to uger.

Kursk ligger op mod grænsen mellem Rusland og Ukraine.

Danmark og Frankrig har indgået en aftale om at samarbejde yderligere om forsvarsmateriel- og indkøb.

Tirsdag har de to respektive udenrigsministre skrevet under på et såkaldt strategisk partnerskab i Paris.

Her anerkender Danmark og Frankrig den fælles fordel, landene får af et styrket samarbejde.

Forsvarsminister Troels Lund Poulsen er tilfreds.

– Jeg ser et stort potentiale i at styrke samarbejdet om indkøbene her i Frankrig, siger han til den danske presse i Frankrig.

Det nye partnerskab underskrives i forbindelse med et større diplomatisk fremstød i Frankrig.

Her er det danske kongepar sammen med udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen og forsvarsminister Troels Lund Poulsen på et tre dage langt statsbesøg.

Hvad angår det nye forsvarssamarbejde, har det både fokus rettet mod indkøb og produktion af militært materiel samt et øge t samarbejde om træning og øvelser.

– Det bilaterale samarbejde er drevet af en lyst til at fremskynde og styrke begge landes industrielle base og at skabe det mest omkostningseffektive og rationelle brug af ressourcerne allokeret til hver nations nationale forsvar, lyder det i aftaleteksten.

Tirsdag blev det i den sammenhæng offentliggjort, at Danmark har skrevet under på en indkøbsaftale af franske Mistral-missiler, der skal bruges til hærens kommende kortrækkende luftværn.

Det kan blive det første indkøb af flere, siger Troels Lund Poulsen.

– Der er ingen tvivl om, at vi skal gøre mere for at købe ind europæisk, både i samarbejde med de nordiske lande, hvor jeg tror, at der er meget mere at samarbejde om, men også i forhold til Frankrig.

Hvor stort et beløb der bliver brugt fra dansk side på de franske missiler, og hvor mange der indkøbes, vil Forsvarsministeriet ikke oplyse.

Ministeriet oplyser blot, at der er tale om “flere hundrede missiler”.

Ti mænd er tirsdag blevet anholdt og sigtet for at bryde et foreløbigt forbud mod rockergrupperingen Bandidos i Danmark.

Det oplyser National enhed for Særlig Kriminalitet, NSK, i en pressemeddelelse.

Anholdelserne fandt sted på en kro i byen Sejet, der ligger øst for Horsens. Her mødtes de sigtede tirsdag.

Politiet anser de ti mænd, som er i alderen 43 til 62 år, for at været fremtrædende medlemmer af grupperingens danske afdeling.

– Vi har kunnet konstatere, at en række personer fra flere landsdele, som vi anser for ledende medlemmer af Bandidos MC i Danmark, har afholdt faste møder den første tirsdag i måneden, siger vicepolitiinspektør i NSK, Lars Feldt-Rasmussen, i meddelelsen.

– Det er sket, til trods for at det siden udstedelsen af det foreløbige forbud den 22. maj 2024 har været strafbart at videreføre foreningen.

– Det har NSK nu foreløbigt sat en stopper for, og Retten i Glostrup skal nu vurdere, om der er grundlag for at varetægtsfængsle på grund af risiko for yderligere overtrædelser af forbuddet.