Seneste nyheder

Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, vil torsdag mødes med repræsentanter for de franske sektorer, som vil blive påvirket af de toldsatser, som USA’s præsident, Donald Trump, annoncerede onsdag aften.

Det oplyser Macrons kontor torsdag morgen til nyhedsbureauerne AFP og Reuters.

Mødet finder sted klokken 16 dansk tid i præsidentboligen Elysee-palæet.

Den amerikanske præsident annoncerede på et pressemøde onsdag aften, at USA indfører en toldafgift på 20 procent på varer fra EU.

Det er uklart, om tolden vil gælde alle varegrupper.

Samtidigt annoncerede Trump en række omfattende toldsatser for lande verden over.

Salget af fransk vin og spiritus i USA forventes at falde med mindst 20 procent, hvis Trump gør alvor af sine trusler og toldsatserne træder i kraft. Det vurderede franske vineksportørers organisation, FEVS, onsdag ifølge Reuters.

Toldafgiften på varer fra EU træder efter planen i kraft 9. april, oplyste Det Hvide Hus onsdag.

På pressemødet onsdag aften fortalte Trump desuden, at der vil blive indført en basistold på 10 procent på varer for alle lande i verden. Det Hvide Hus har oplyst, at basistolden træder i kraft den 5. april.

I en række lande planlægger den amerikanske præsident at indføre en højere toldsats.

Varer fra Kina vil for eksempel blive pålagt importtold på 34 procent, mens varer fra Japan vil blive mødt af en toldsats på 24 procent.

EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, sagde tidligt torsdag morgen, at EU “vil stå sammen” og er klar til at svare igen på amerikansk told på varer fra EU.

– Vi er klar til at svare igen. Vi er allerede ved at færdiggøre de første modsvar til told på stål og aluminium. Vi forbereder nu yderligere modsvar for at beskytte vores interesser, lød det fra kommissionsformanden.

Amerikansk told på 25 procent på import af alle biler, der ikke produceres i USA, er torsdag morgen trådt i kraft. Den nye importtold gælder også for lette lastbiler.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

USA’s præsident, Donald Trump, varslede i sidste uge, at tolden på biler og lette lastbiler snart ville træde i kraft.

Onsdag aften dansk tid bekræftede Trump-administrationen, at det ville ske som planlagt torsdag morgen dansk tid.

Toldsatserne vil også omfatte bildele, men de vil træde i kraft senere – senest fra 3. maj.

Det er blandt andet bildele som motorer og bremseslanger, der vil blive pålagt toldsatserne. Det fremgår i en meddelelse fra Federal Register, hvor toldsatserne er nærmere uddybet.

Federal Register offentliggør blandt andet regler udstedt af de føderale myndigheder i USA.

Omkring halvdelen af de biler, der bliver solgt i USA, er fremstillet inden for landets egne grænser.

Af de importerede biler kommer omkring halvdelen fra nabolandene Mexico og Canada, og den anden halvdel af bilimporten kommer primært fra Japan, Sydkorea og Tyskland.

Ifølge en analyse fra nyhedsbureauet Reuters vil de nye toldsatser på import af biler og bildele resultere i lige knap 600 milliarder dollar – omkring fire milliarder kroner – i årlige indtægter.

Siden Trump tiltrådte embedet i januar, har han indført told på en lang række udenlandske varer. Blandt andet har han lagt 25 procent told på stål og aluminium, der importeres til USA.

Onsdag aften dansk tid annoncerede Trump, at USA vil indføre en toldafgift på 20 procent på varer fra EU. Det er uklart, om det vil gælde alle varegrupper.

Samtidigt annoncerede præsidenten omfattende toldsatser for lande verden over.

Ud over EU bliver en række andre lande hårdt ramt. Der vil for eksempel blive indført told på import af varer fra Kina på 34 procent. Storbritannien bliver pålagt en told på 10 procent, mens Japan bliver pålagt 24 procent.

Toldafgiften for EU og en række andre lande træder efter planen i kraft den 9. april, oplyste Det Hvide Hus onsdag aften.

Trump fortalte også, at der vil blive indført en basistold på 10 procent for alle lande. Det er uklart, om det gælder på al import til USA, og om den skal tælles oveni de øvrige toldsatser.

Basistolden for alle lande træder i kraft den 5. april.

EU “vil stå sammen” og er klar til at svare igen på amerikansk told på EU-varer.

Det siger formand for EU-Kommissionen Ursula von der Leyen under et pressemøde vist på det sociale medie X tidligt torsdag morgen.

– Vi er klar til at svare igen. Vi er allerede ved at færdiggøre de første modsvar til told på stål og aluminium. Vi forbereder nu yderligere modsvar for at beskytte vores interesser, lyder det fra kommissionsformanden.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, varslede onsdag aften 20 procent told import af EU-varer.

Von der Leyen siger, at de nye toldsatser fra USA er “et stort slag mod verdensøkonomien”.

– Konsekvenserne bliver forfærdelige for millioner af mennesker i hele verden. Alle virksomheder vil komme til at lide.

– Jeg ved, at mange af jer føler jer svigtet af vores ældste allierede. Vi må forberede os på de konsekvenser, det uundgåeligt vil få, lyder det videre fra von der Leyen, som siger “der ser ud til ikke at være nogen orden i kaosset”.

Hun understreger samtidig, at EU vil “stå på de direkte berørtes side”.

– Europa står sammen – for erhvervslivet, for borgerne og for alle europæere. Vi vil fortsætte med at bygge broer til alle dem, der ligesom os går op i fair og regelbaseret handel som grundlag for velstand.

Von der Leyen er enig med Trump i, at nogen “på uretfærdig vis udnytter de nuværende regler”.

– Jeg er klar til at støtte enhver bestræbelse på at gøre det globale handelssystem egnet til virkeligheden i den globale økonomi. Men jeg vil også gøre det klart, at det ikke løser problemet at gribe til told som første og sidste redskab.

– Derfor har vi fra starten altid været klar til at forhandle med USA om at fjerne barriererne for den transatlantiske handel, siger kommissionsformanden.

EU’s præsident, Antonio Costa, skriver torsdag morgen i et opslag på X, at han bakker fuldt op om EU-Kommissionens forhandlinger med USA.

Han tilføjer, at EU vil fortsætte med at styrke og udvide dets handelsnetværk.

– Det er tid til at ratificere aftalerne med Mercosur og Mexico og gøre afgørende fremskridt i forhandlingerne med Indien og andre nøglepartnere, skriver han.

EU-forhandlere og de fire sydamerikanske Mercosur-lande nåede i december frem til en handelsaftale efter mange års forhandlinger.

Før handelsaftalen endeligt kan træde i kraft, skal den vedtages af EU’s medlemslande og i EU-Parlamentet.

Tolden på EU-varer vil træde i kraft 9. april, sagde Trump. En basistold på ti procent på alle andre lande – bortset fra Rusland – træder i kraft 5. april.

Rusland er undtaget, fordi USA “ikke handler med USA”, har USA’s finansminister, Scott Bessent, sagt til Fox News.

Kina opfordrer USA til at annullere importtold og varsler modsvar.

Det sker i en udtalelse fra landets handelsministerium, efter at USA onsdag aften varslede told på 34 procent på kinesiske varer.

Kina opfordrer USA til øjeblikkeligt at annullere importtolden og løse uenighederne via dialog, står der.

Samtidig lyder det fra Kina, at man vil komme med et “resolut modsvar”.

USA beskyldes desuden for at bringe den globale økonomiske udvikling i fare og forvolde skade på USA’s egne interesser samt internationale forsyningskæder.

USA’s præsident, Donald Trump, har forsvaret importtolden på udenlandske varer med, at amerikanske varer bliver pålagt afgifter, når de sælges rundtomkring i verden.

Onsdag annoncerede han importtold på varer fra stort set alle lande i verden bortset fra Rusland, da USA i øjeblikket ikke har nogen handel med Rusland.

Regeringer og ledere i hele verden har fordømt og udtrykt ærgrelse over den amerikanske told, da den ifølge dem er ødelæggende for den internationale samhandel.

Varer fra EU-landene vil blive pålagt 20 procent told, når der handles med USA.

Danmarks udenrigsminister, Lars Løkke, har opfordret Europa til at svare igen.

– Det er over min forstand, at USA vil indlede en handelskrig mod Europa. Den har kun tabere. Men når USA rejser toldmure, må vi stå sammen, forsvare vores økonomiske interesser og give robuste og proportionale modsvar, skrev Lars Løkke onsdag aften på det sociale medie X.

USA’s finansminister, Scott Bessent, har advaret lande mod at svare igen med told på amerikanske varer.

– Mit råd til alle lande lige nu er, at de ikke skal gøre gengæld. Sæt jer ned, tag det ind, og se, hvordan det går. For hvis I gør gengæld, vil det være en optrapning, sagde Bessent onsdag aften til Fox News.

Reuters/

For mange danskere bliver snydt på elmarkedet, og myndighedernes sanktionsmuligheder er i dag ikke hårde nok til at afskrække selskaber fra snyd.

Det mener klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M).

Derfor foreslår regeringen en række tiltag, der skal give myndighederne flere muligheder for at uddele bøder eller give karantæne til elhandelsselskaber, der ikke overholder reglerne.

– Der er desværre brodne kar i denne her branche, og det går ud over forbrugerne, men det går også ud over de hæderlige virksomheder. Derfor skal vi have fuskerne ud, siger Lars Aagaard.

– Jeg vil give myndighederne en større kølle, så de kan gokke fuskerne oven i hovedet. I dag er konsekvenserne ved at bryde reglerne for små, lyder det.

En række elselskaber har været i myndighedernes søgelys for ikke at overholde de gældende regler, herunder er flere blevet politianmeldt af Forbrugerombudsmanden.

Sagerne drejer sig om eksempelvis indberetning af urigtige oplysninger til hjemmesiden elpris.dk, uklare betingelser for opsigelse og vildledning.

Erhvervsorganisationen Green Power Denmark var i efteråret 2024 ude og advare imod det, organisationen kalder “skruppelløse elselskaber”.

Her var der tale om selskaber, der uden samtykke ringede forbrugerne op for herefter at flytte vedkommende til eget selskab, uden at forbrugeren var klar over det.

Der har også været sager, hvor elselskaber i strid med loven ikke tilbagebetalte tidligere kunder de penge, de havde til gode hos selskaberne.

Regeringen foreslår nu, at Energinet skal have mulighed for at give selskaber karantæne fra platformen DataHub, som ifølge Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet er afgørende for at få nye kunder.

Derudover foreslår regeringen, at der kan gives bøder til virksomheder, som gentagne gange overskrider regler og ignorerer eventuelle påbud fra myndighederne.

Ifølge ministeriet lægges der op til, at en virksomhed, som har en indtjening på 20 til 50 millioner kroner, kan få en bøde på op mod en halv million kroner.

Direktør i Forbrugerrådet Tænk Winni Grosbøll har tidligere betegnet forholdene på elmarkedet som “wild west-agtige”.

Hun har tiltro til, at energiministerens initiativer vil fjerne de værste brodne kar i branchen.

– Det er i virkeligheden ret utrygt marked for forbrugerne. Vi har set eksempler på forbrugere, der ikke får de penge tilbage, de har krav på.

– Der er forbrugere, der har fået flyttet elselskab hen over natten, uden at de har været bevidste om det.

– Det at man nu vil sætte ind med hårdere sanktioner og bedre godkendelsesprocedurer, så man som forbruger skal godkende en elaftale med MitID, er tilsammen gode skridt på vejen mod et tryggere elmarked, siger Winni Grosbøll.

Lars Aagaard vil nu indkalde Folketingets partier til forhandlinger om regeringens forslag.

Det er planen, at tiltagene skal fremsættes som lovforslag i efteråret 2025, hvorefter de forventes at træde i kraft fra 2026.

Fodboldtræneren José Mourinho tiltrækker sig endnu en gang opmærksomhed i tyrkisk fodbold.

Efter at portugiseren onsdag aften havde set sit Fenerbahce-mandskab tabe med 1-2 til Istanbul-rivalen Galatasaray i pokalturneringen, hev Mourinho fat i næsen på modstanderholdets træner.

Portugiseren gik efter slutfløjt hen til trænerkollegaen Okan Buruk, der stod med ryggen til, og plantede sin højrehånd om tuden på Buruk.

Galatasaray-træneren kastede sig straks ned i græsset og tog sig til næsen, mens Mourinho blev ført væk.

Kampen fik en højdramatisk afslutning, da hele tre spillere – to fra Galatasaray og én fra Fenerbahce – blev udvist, efter at opgøret var fløjtet af.

José Mourinho blev også selv præsenteret for det røde kort, og cheftræneren kan nu se frem til karantæne.

Så sent som i februar blev Mourinho idømt både bøde og karantæne efter en ligakamp mod Galatasaray.

Dengang kritiserede han niveauet hos den tyrkiske dommerstand og kaldte Galatasaray-spillerne på udskiftningsbænken for “hoppende aber”.

Onsdagens nederlag betyder, at Fenerbahce er færdig i den tyrkiske pokalturnering, mens Galatasaray er videre til semifinalerne.

I den tyrkiske liga kæmper de to klubber om mesterskabet. Fenerbahce er seks point efter Galatasaray, der topper tabellen. Mourinhos mandskab har dog spillet en kamp mindre end rivalen.

Reuters/

Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, er natten til torsdag ankommet til Ungarns hovedstad, Budapest.

Det skriver Ungarns forsvarsminister, Kristof Szalay-Bobrovniczky, i et opslag på Facebook ifølge nyhedsbureauet AFP.

– Velkommen til Budapest, Benjamin Netanyahu, skriver forsvarsministeren i opslaget, hvor der er vedhæftet flere billeder af de to ministre i lufthavnen i Budapest.

Besøget er Netanyahus første i et EU-land, siden at Den Internationale Straffedomstol (ICC) i november udstedte en arrestordre på ham.

I Ungarn skal Netanyahu mødes med Ungarns premierminister, Viktor Orbán, og flere andre ungarske ledere.

Ungarn er et af ICC’s 125 medlemslande og har dermed formelt set forpligtet sig til at anholde Netanyahu, hvis han ankommer til landet.

Orbán har forud for besøget meddelt, at han ikke vil adlyde ICC’s krav om at anholde Netanyahu.

Den ungarske premierminister – der regnes som en af Israels nære allierede i EU – sagde i november, at han ville invitere Netanyahu på besøg i Ungarn for at trodse ICC.

Han betegnede på det tidspunkt arrestordren fra ICC som “kynisk” og anklagede domstolen for at have en politisk dagsorden.

Netanyahu er ligesom den tidligere israelske forsvarsminister Yoav Gallant efterlyst for mulige krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden begået i konflikten mellem israelere og palæstinensere.

Det skal være sket i perioden 8. oktober 2023 til 20. maj 2024 – og muligvis også derefter.

Konkret mener ICC, at Netanyahu og Gallant med vilje har forhindret civile i Gaza i at få adgang til mad, vand, medicin og andre fornødenheder.

Derudover har de ifølge ICC været skyld i nedbrud i elnettet og mangel på brændstof, hvilket har gjort det svært for blandt andet hospitaler at operere.

Den israelske premierminister afviser selv anklagerne om krigsforbrydelser og anklager ICC for antisemitisme.

Det ventes, at der vil blive afholdt et fælles israelsk-ungarsk-pressemøde fredag omkring klokken 12.30 dansk tid. Det skriver AFP.

Fire personer er døde i et israelsk angreb på en militærlufthavn i byen Hama i det centrale Syrien, herunder personer ansat i det syriske forsvarsministerium.

Det oplyser Det Syriske Observatorium for Menneskerettigheder (Sohr), der overvåger situationen i Syrien fra Storbritannien.

Israels militær, IDF, skriver i en udtalelse, at hæren har “ramt militære kapaciteter, der stadig var i de syriske baser Hama og T4 samt tilbageværende militær infrastruktur i området omkring Damaskus”.

I sidste måned sagde Israel, at man havde angrebet T4-militærbasen i den centrale Homs-provins to gange for at ramme den militære kapacitet på stedet.

Israel har sagt, at man vil forhindre, at våben falder i hænderne på de nye syriske myndigheder, som det betragter som “jihadister”.

Syrien fordømmer angrebet, lyder det fra landets udenrigsministerium på beskedtjenesten Telegram.

– I en åbenlys krænkelse af international lov og syrisk suverænitet har israelske styrker udført luftangreb fem steder på tværs af landet.

– Denne uberettigede optrapning er et bevidst forsøg på at destabilisere Syrien og forværre befolkningens lidelser, lyder det.

AFP

Den amerikanske importtold skaber torsdag uro på flere af de finansielle markeder i verden.

Det skriver nyhedsbureauerne Reuters og AFP.

I Japan viser Nikkei 225-indekset et fald på 4,0 procent kort efter åbningen, skriver mediet CNBC.

Dermed dykkede Japans førende indeks til det laveste niveau siden august sidste år.

Det sker, efter at USA’s præsident, Donald Trump, onsdag aften annoncerede en amerikansk importtold på japanske varer på 24 procent.

I Australien faldt aktieindekset med landets 200 største virksomheder med 1,96 procent 20 minutter efter børsåbningen.

Australske varer vil blive pålagt en amerikansk importtold på 10 procent.

Sydkorea, der rammes med en amerikansk told på 25 procent, oplevede også et dyk. Landets førende index faldt med 2,3 procent kort efter torsdagens børsåbning i Seoul.

Det tyder også på, at de amerikanske aktier kan se frem til et fald, når børserne åbner torsdag i USA.

Onsdag aften – i timerne efter Trumps pressemøde – viste Dow Jones-indekset i eftermarkedet et fald på 2,4 procent. Det samme gjorde sig gældende for S & P 500, der tog et dyk på 3,5 procent.

Nasdaq Futures-indekset, der blandt andet indeholder de syv tech-giganter, “Magnificent 7”, faldt med 4,2 procent efter børslukning. De syv selskaber, Alphabet, Meta, Microsoft, Apple, Tesla og Nvidia, mistede omkring 760 milliarder dollar i værdi tilsammen.

Især Apple, der får produceret sine mobiltelefoner i Kina, var hårdt ramt med et fald på næsten 7 procent, skriver Reuters.

Donald Trumps importtold har fået andre markeder til at gå op.

Prisen på guld er steget til et rekordniveau, så et gram guld koster godt 111 dollar, skriver AFP. Det svarer til 760,3 kroner.

Rusland bliver modsat alle andre lande i verden ikke pålagt amerikansk importtold.

Årsagen er ifølge USA’s finansminister, Scott Bessent, at USA i øjeblikket ikke har nogen handel med Rusland.

Det fortæller Bessent ifølge nyhedsbureauet Reuters i et interview med Fox News.

– Rusland er ikke på toldlisten, for vi handler ikke med Rusland. De er sanktioneret, siger Scott Bessent.

Ukraine, som på fjerde år er invaderet af Rusland, bliver ramt med en amerikansk told på 10 procent, fremgår det af USA’s toldliste.

USA’s præsident, Donald Trump, annoncerede onsdag importtolden, der rammer samtlige lande i verden med forskellige satser.

Ifølge Trump modsvarer satserne de afgifter, som amerikanske varer er pålagt af de enkelte lande.

Landene i EU vil blive pålagt en told på 20 procent, mens Kina rammes af en told på 34 procent. Ingen lande slipper med mindre end 10 procent.

Finansminister Scott Bessent advarer i interviewet med Fox News de lande, der overvejer at svare igen med told på varer fra USA.

– Mit råd til alle lande lige nu er, at de ikke skal gøre gengæld. Sæt jer ned, tag det ind, og se, hvordan det går. For hvis I gør gengæld, vil det være en optrapning, siger Bessent ifølge AFP til Fox News.

Han tilføjer, at tolden vil hjælpe med at genoprette den amerikanske økonomi.

Flere regeringsledere har kritiseret tolden, da den lægger hindringer i vejen for samhandlen.

Danmarks udenrigsminister, Lars Løkke (M), varsler, at der vil komme et europæisk modsvar.

– Det er over min forstand, at USA vil indlede en handelskrig mod Europa. Den har kun tabere. Men når USA rejser toldmure, må vi stå sammen, forsvare vores økonomiske interesser og give robuste og proportionale modsvar, skriver Lars Løkke på det sociale medie X.

Ledere i EU reagerer sent onsdag aften på USA’s told på udenlandske varer og varer fra EU.

Italiens premierminister, Giorgia Melon, mener, at toldsatserne er “forkerte”, og at de ikke vil komme USA til gode.

– Vi vil gøre alt, hvad vi kan, for at indgå en aftale med USA. Målet er at undgå en handelskrig, der – uundgåeligt – vil svække vesten til fordel for andre globale aktører, skriver hun på Facebook.

Sveriges statsminister, Ulf Kristersson, ærgrer sig over, at USA er trådt ind på en vej, hvor man begrænser handlen ved at hæve toldsatserne, skriver det svenske nyhedsbureau TT.

– Vi ønsker ikke voksende handelsbarrierer. Vi ønsker ikke en handelskrig. Det ville gøre vores folk fattigere og verden farligere i det lange løb, siger han.

USA’s præsident, Donald Trump, har onsdag aften oplyst, at USA vil indføre told på 20 procent på alle EU-varer.

Også blive indført told på import af varer fra Kina på 34 procent, mens Japan bliver pålagt 24 procent. Disse træder i kraft 9. april.

Mange lande vil blive pålagt en importtold på 10 procent. Denne told træder i kraft 5. april.

Storbritannien er blandt de lande, som bliver ramt af de 10 procent told.

Landets erhvervsminister, Jonathan Reynolds, vil “bevare roen” og insisterer på en aftale med USA.

– USA er vores nærmeste allierede, så vores tilgang er at forblive rolige og forpligte os til at indgå en aftale, som vi håber, vil afbøde virkningen af det, der er blevet præsenteret i dag, siger han ifølge Reuters.

Irlands premierminister, Micheál Martin, siger ifølge AFP, at EU’s respons bør være “proportional”.

Australiens premierminister, Anthony Albanese, mener, at Trumps beslutning om at indføre told “ikke er en handling, der kommer fra en ven”, men at landet ikke vil indføre gengældelsestold mod USA. Det skriver Reuters.

Norge, der ikke er medlem af EU, bliver pålagt en told på 15 procent. Finansminister Jens Stoltenberg siger i en kommentar til nyhedsbureauet NTB, at tolden er dårligt nyt for Norge og verdensøkonomien.

– Ingen lande er tjent med handelskrige og øgede toldmure. Norge har været tydelig omkring dette i vores dialog med de amerikanske myndigheder, siger han.

Canadas premierminister, Mark Carney, siger ifølge Reuters, at landet vil “kæmpe imod disse toldsatser med modforanstaltninger”.

Disse vil blive offentliggjort torsdag, lyder det.

EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, vil komme med en udtalelse torsdag klokken 05.00 dansk tid, efter at USA’s præsident onsdag har annonceret omfattende nye toldsatser for EU og en række lande verden over.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Den amerikanske præsident sagde på et pressemøde onsdag, at USA vil indføre en told på 20 procent på varer fra EU, som vil træde i kraft 9. april. Det er uklart, om det gælder alle varegrupper.

Ursula von der Leyen sagde så sent som tirsdag, at alle muligheder er på bordet i forhold til modsvar til USA’s plan om at lægge told på udenlandske varer.

– Vi er åbne for forhandlinger, men vi har en stærk plan for modsvar, hvis det bliver nødvendigt, sagde hun.

Den amerikanske præsident har i lang tid varslet, at der var store nyheder på vej den 2. april, som han kalder “befrielsesdagen”.

Den amerikanske præsident har skabt rystelser på finansmarkederne og sendt aktiekurser på nedtur med sine talrige toldtrusler de seneste måneder. Men nu bliver flere trusler til virkelighed.

Den danske udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen (M), kalder det på X “trist” at opleve en “for os i Europa uønsket handelskrig”.

– Det er over min forstand, at USA vil indlede en handelskrig mod Europa. Den har kun tabere. Men når USA rejser toldmure, må vi stå sammen, forsvare vores økonomiske interesser og give robuste og proportionale modsvar, skriver han sent onsdag aften.

Også Dansk Erhvervs administrerende direktør, Brian Mikkelsen, ryster på hovedet og kalder toldsatserne fra USA et “nybrud, hvor alle er tabere”.

– Det er alvorligt, og der er ikke noget godt at sige om Trumps plan hverken for Europa, USA eller resten af verden, lyder det i en skriftlig kommentar.

De tre partier i regeringen er uforstående overfor, at USA vil indføre told på 20 procent på EU-varer, som den amerikanske præsident Donald Trump, kalder en gengældelsestold.

Økonomer og EU-Kommissionen venter, at det vil øge priserne for forbrugerne, fordi en række varer bliver dyrere, og derfor er det den forkerte vej at gå ifølge regeringstoppen.

– Det er over min forstand, at USA vil indlede en handelskrig mod Europa. Den har kun tabere. Men når USA rejser toldmure, må vi stå sammen, forsvare vores økonomiske interesser og give robuste og proportionale modsvar, skriver udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) på X.

USA’s præsident Donald Trump har sent onsdag aften dansk tid varslet 20 procent told på varer fra EU, og siden er det gået stærkt.

Formand for EU-Kommissionen Ursula von der Leyen var hurtig til at kommentere det tidligt torsdag morgen. Og de tre partier i regeringen har alle modsat sig det.

Erhvervsminister Morten Bødskov (S) kalder det den helt forkerte vej at gå, fordi tættere handel og ikke told har skabt grundlag for vækst og fremgang i Europa og USA. Han kalder det meget alvorligt.

– Der er skabt tusindvis af arbejdspladser på begge sider af Atlanten, og det her kommer til at sætte sig. Det kommer til og betyde højere priser for os som forbrugere og større usikkerheder for vores virksomheder og deres investeringer, siger han til TV 2 News.

Toldafgiften for EU og en række andre lande træder efter planen i kraft 9. april, oplyser Det Hvide Hus. Men det er uvist, hvor længe der vil gå, før de forventede højere priser slår igennem.

Det er uklart, om toldafgiften for EU vil gælde alle varegrupper.

Lars Løkke kalder videre toldafgiften for “uønsket handelskrig”.

– Gennem en generation er verden blevet rigere, fattigdommen minimeret, børnedødeligheden faldet og levealderen steget – ikke mindst på grund af global handel.

– Trist at opleve, hvordan det nu potentielt sættes over styr med en for os i Europa uønsket handelskrig, skriver han på X.

Hvad det europæiske modsvar bliver på Trumps toldafgift, vides ikke endnu.

Økonomiminister Stephanie Lose (V) er også stærkt imod øgede toldsatser, men heldigvis står Danmark godt med en meget stærk økonomi.

– Trumps told er den helt forkerte vej at gå. Handelskrig skader vækst og velstand i hele verden – trist opgør med den verden, vi kender.

– Nu må vi i EU svare klogt igen. Danmark er godt rustet til at håndtere den alvorlige situation. Vores økonomi og vores virksomheder er skarpe, skriver hun på X.

Beregninger fra erhvervsorganisationen Dansk Industri (DI) viser, at den amerikanske told vil reducere Danmarks bruttonationalprodukt (bnp) med 38 milliarder kroner. Det vil samtidig koste 13.000 job frem mod 2029.

USA’s importtold på 20 procent på varer fra EU vil få store konsekvenser for danske virksomheder.

Beregninger fra erhvervsorganisationen Dansk Industri (DI) viser, at den amerikanske told vil reducere Danmarks bruttonationalprodukt (BNP) med 38 milliarder kroner. Det vil samtidig koste 13.000 job.

Dertil kommer den effekt, som den amerikanske told vil få for andre landes handel med danske virksomheder.

DI-direktør Lars Sandahl opfordrer Europa til at svare resolut og behørigt igen.

– Det er en trist dag i almindelighed, og bekymrende i særdeleshed, at Trump med åbne øjne smider grus ind i verdens vækst- og velstandsmaskine, siger Sandahl i en pressemeddelelse.

– Den amerikanske præsident burde om nogen vide, at alle bliver mere velstående af at handle sammen, og at alle taber på en handelskrig, lyder det videre.

DI oplyser, at Danmark i 2024 solgte varer for 248 milliarder kroner til USA. Det svarer til mere end en femtedel af Danmarks samlede eksport af varer.

Direktør for erhvervsorganisationen Dansk Erhverv, Brian Mikkelsen, begræder også den amerikanske importtold.

– En handelskrig gavner ingen, og forhøjede toldsatser vil ramme virksomheder og forbrugere både i USA og EU.

– Høje toldsatser vil over tid bidrage til inflation, reducere investeringslysten, mindske købekraften og sænke produktiviteten. Øget told er simpelthen dårligt med dårligt på, siger Brian Mikkelsen i en pressemeddelelse.

Selv om direktøren ærgrer sig over den amerikanske told, så finder Brian Mikkelsen en smule trøst i, at flere danske virksomheder de senere år har etableret sig med produktion i USA.

– Virksomheder med danske datterselskaber i USA vil ikke blive ramt så længe, at de til deres produktion i USA ikke importerer råvarer eller komponenter fra lande, der rammes af de nye toldsatser.

– Omvendt må særligt mange af de små og mellemstore danske eksportører ventes at blive ramt, siger Brian Mikkelsen.

USA indfører en toldafgift på 20 procent på varer fra EU.

Det siger USA’s præsident, Donald Trump, onsdag på et pressemøde i Rosenhaven ved Det Hvide Hus i Washington, hvor han annoncerer en række omfattende toldsatser for lande verden over.

Det er uklart, om det vil gælde alle varegrupper.

– Vi vil opkræve cirka halvdelen af, hvad de opkræver eller har opkrævet af os, siger Donald Trump på pressemødet, hvor han opremsede toldafgifterne for de forskellige lande.

– Vores land og vores skatteydere er blevet snydt i 50 år. Det kommer ikke til at ske mere, tilføjer han.

Ud over EU bliver en række andre lande hårdt ramt. Der vil blive indført told på import af varer fra Kina på 34 procent. Storbritannien bliver pålagt en told på 10 procent, mens Japan bliver pålagt 24 procent.

Trump fortæller også, at der vil blive indført en basistold på 10 procent for alle lande. Det er uklart, om det gælder på al import til USA, og om den skal tælles oveni de øvrige toldsatser.

Den amerikanske præsident har i ugevis raslet med sablen og varslet, at der var noget stort på vej den 2. april.

Det er dagen, som den amerikanske præsident kalder “befrielsesdagen”.

Han betegner dagen som ”en af de vigtigste” i amerikansk historie.

Donald Trump annoncerede allerede under valgkampen forud for valget i november, at han ville lægge told på varer fra udlandet.

Foreløbig har præsidenten blandt andet indført en amerikansk toldafgift på 25 procent på import af stål og aluminium.

En toldsats på 25 procent på alle køretøjer fremstillet i udlandet træder i kraft ved midnatstid lokal tid, siger Trump på onsdagens pressemøde. Det var dog allerede varslet på forhånd.

Told er en importafgift, som lægges på varer, der produceres i udlandet. Idéen er, at de varer, der kommer ind i USA, bliver dyrere, og at amerikanerne derfor vil være mindre tilbøjelige til at købe dem.

Intentionen med tolden er, at amerikanerne i stedet vil købe hjemlige produkter og på den måde styrke landets egen økonomi.

Donald Trump vil med højere told tvinge udenlandske virksomheder til at producere deres varer i USA og skabe amerikanske arbejdspladser.

EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, sagde tirsdag, at alle muligheder er på bordet i forhold til et modsvar til USA’s plan om at toldsætte udenlandske varer.

– Vi er åbne for forhandlinger, men vi har en stærk plan for modsvar, hvis det bliver nødvendigt, sagde hun tirsdag.

Reuters

Ti mænd, som er sigtet for at have videreført rockergruppen Bandidos trods et midlertidigt forbud, er blevet varetægtsfængslet frem til 29. april.

Det skriver National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) på den sociale platform X.

Meldingen kommer onsdag aften efter et grundlovsforhør ved Retten i Glostrup, der har varet det meste af dagen.

De ti mænd blev anholdt tirsdag på en kro i Sejet i Østjylland. Ifølge NSK har mændene hver den første tirsdag i måneden mødtes, og tirsdag blev de anholdt.

NSK har betegnet de anholdte som “ledende medlemmer”. En af mændene er da også tidligere blevet tituleret på en måde, som antyder en vis ophøjethed i hierarkiet.

Onsdag formiddag besluttede dommeren at beskytte de ti mænd med et navneforbud.

Navneforbuddet gør det strafbart at bringe oplysninger offentligt, som vil kunne identificere de pågældende.

Anklagemyndigheden har villet have mændene varetægtsfængslet, fordi man mener, at der er risiko for, at mændene ellers ville fortsætte med at holde faste møder og på den måde fortsætte med at overtræde loven.

Retten har fundet begrundet mistanke om, at mændene har gjort sig skyldige i at videreføre Bandidos, lyder det fra NSK i en skriftlig kommentar onsdag aften.

Det tilføjes, at der er “bestemte grunde til at frygte, at de sigtede på fri fod vil begå ny lovovertrædelse”.

Noget af det materiale, som indgår i sagen, er omkring 50 timers optagelser fra overvågningskameraer. De er blandt andet fra Café SeSa på havnen i Ishøj.

Materialet dokumenterer blandt andet, hvordan flere af mændene den 7. januar ankom til Café SeSa og gik ind gennem en personaleindgang angiveligt for at holde et møde på førstesalen.

Det er politiets opfattelse, at der var tale om et såkaldt P-møde – et præsidentmøde – i Bandidos.

Ved mødet deltog ledende repræsentanter fra de forskellige lokale Bandidos-afdelinger.

Der er ikke tvivl om, at mændene har en tilknytning til Bandidos. Men de nægter sig skyldige i at have videreført gruppen.

Det midlertidige forbud mod Bandidos har været gældende siden 22. maj 2024, og betyder, at det er strafbart at videreføre foreningen. Det vil blandt andet sige, at veste med rygmærker og andre kendetegn er forbudt og kan udløse en fængselsstraf.

Men også andre handlinger, som kan karakteriseres som en videreførelse af foreningen, det kan være sociale aktiviteter, møder og den slags, er forbudt.

Havneoperatøren APM Terminals, der er ejet af den danske redderigigant A.P. Møller – Mærsk, har købt Panama Canal Railway Company.

Selskabet driver en 76 kilometer lang etsporet jernbane, der forbinder Atlanterhavet og Stillehavet.

Det oplyser APM Terminals i en pressemeddelelse.

Jernbanen støder op til Panamakanalen og gør det lettere at transportere gods mellem havnene i begge ender af Panamakanalen.

– Panama Canal Railway Company repræsenterer en attraktiv infrastrukturinvestering i regionen, som er i tråd med vores kerneydelser inden for intermodal containertransport, siger Keith Svendsen, administrerende direktør i APM Terminals, i pressemeddelelsen.

APM Terminals har købt jernbanen af Canadian Pacific Kansas City Limited og Lanco Group/Mi-Jack.

Panama og Panamakanalen er blevet et centralt emne i amerikansk politik, efter at USA’s præsident, Donald Trump i sin indsættelsestale sagde, at han vil tage Panamakanalen tilbage.

Han mener, at det er alt for dyrt at sejle der.

Derfor er købet “opsigtsvækkende”, mener Berlingskes erhvervskommentator:

– Panamakanalen kommer nu under mindre amerikansk kontrol, siger Thomas Bernt Henriksen til Berlingske.

Sidste år genererede Panama Canal Railway Company en omsætning på 77 millioner dollar, skriver APM Terminals i pressemeddelelsen.

For tredje år i træk falder antallet af økologiske landbrug i Danmark, viser nye tal fra Danmarks Statistik.

Det sker samtidig med, at salget af økologiske varer i 2024 steg med 7,5 procent, og nåede et rekordhøjt niveau.

Det skriver Dagbladet Information.

I 2021 toppede antallet af økologiske landbrug med 4151 bedrifter i Danmark. I 2024 var der 3930 tilbage, hvilket er en tilbagegang på godt fem procent.

Også arealmæssigt dyrkes der i dag mindre økologi, og her er faldet siden 2021 stort set det samme – nemlig 5,74 procent.

Det bekymrer Danmarks Naturfredningsforening, fordi det påvirker drikkevandet, grundvandet og biodiversiteten.

– Det er en virkelig ærgerlig udvikling, som tyder på, at det stadig er mere økonomisk fordelagtigt at være konventionel landmand end økologisk, siger Anna Bak Jäpelt, som er landbrugspolitisk rådgiver i Danmarks Naturfredningsforening, til Information og tilføjer:

– Hvis man derimod styrker økologien, kan man bruge den som løftestang for mange andre politiske ambitioner, man har for blandt andet drikkevandet, grundvandet og biodiversiteten.

I 2021 indgik regeringen landbrugsaftalen, hvor en af målsætningerne var at fordoble Danmarks økologiske areal inden udgangen af 2030.

Jeppe Bruus (S), minister for grøn trepart, skriver til Information, at det er en ærgerlig udvikling, som skal vendes.

– Økologisk landbrug kan være en rigtig god måde at beskytte vores drikkevand på. Økologi fremmer en produktion med færre sprøjtemidler og kunstgødning, og det vil betyde, at vores grundvand bliver renere, skriver han.

Jeppe Bruus skriver, at de er i gang med at undersøge muligheden for at få mere økologi på arealer, hvor der er behov for at beskytte drikkevandet.

Et internationalt samarbejde mellem 38 lande, herunder Danmark, og Europol har lukket et af verdens største netværk for pædofile.

Det skriver Europol, som er en fælles politienhed i EU, i en pressemeddelelse.

Netværket hedder Kidflix. Mellem april 2022 og marts 2025 loggede i alt 1,8 millioner brugere på platformen.

Efterforskningen begyndte i 2022, og i ugerne mellem 10. og 23. marts i år slog myndighederne så til.

11. marts blev serveren beslaglagt af tyske og hollandske myndigheder. På det tidspunkt lå der omkring 72.000 videoer på serveren, skriver Europol.

Indtil videre er 1393 mistænkte blevet identificeret, mens 79 er blevet anholdt.

Over 3000 elektroniske genstande er desuden blevet beslaglagt.

I Danmark har National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) koordineret dansk politis deltagelse i operationen.

NSK oplyser til Ritzau, at ni personer i Danmark som en del af efterforskningen er mistænkt for at have delt og/eller købt seksuelt overgrebsmateriale på den nu lukkede platform.

– Der er foretaget sigtelser i de politikredse, hvor de mistænkte bor, oplyser NSK.

Der er mistænkte i politikredsene Østjylland, Sydsjælland- og Lolland-Falster, København, Københavns Vestegn, Midt- og Vestsjælland, Nordjylland og Bornholm.

Vicechefen for kriminalpolitiet i Bayern, som har stået i spidsen for aktionen, Guido Limmer, har onsdag sagt på et pressemøde, at man stadig ikke har identificeret Kidflix’ bagmand.

– Sammen med vores partnere hjemme og i udlandet har vi sikret enorme mængder data, som vi nu skal gennemgå, sagde han ifølge nyhedsbureauet AFP.

Størstedelen af de identificerede mistænkte er mellem 20 og 40 år, lød det på pressemødet.

Mens den ældste identificerede bruger er i 70’erne, er den yngste født i 2006.

De mistænkte er hovedsageligt personer, som har “været på dark net i lang tid”, lød det desuden ifølge AFP.

“Dark net” er en del af internettet, som kun kan tilgås via en særlig krypteret browser. Det bruges derfor ofte af kriminelle til at handle våben, narkotika og overgrebsmateriale.

Selve indsatsen er blevet døbt “Operation Stream”. Det er den største aktion, som Europols eksperter, der arbejder for at forhindre seksuelt misbrug af børn, har håndteret, fremgår det af pressemeddelelsen.

Brugere på Kidflix kunne downloade materiale med seksuelle overgreb på børn.

Men i modsætning til andre kendte platforme af samme slags kunne brugere også streame videofiler, skriver Europol.

Betaling foregik med kryptovaluta, som efterfølgende blev konverteret til såkaldte tokens. Det er en slags digital aktiv.

Brugere kunne ifølge Europol optjene tokens ved at uploade materiale, verificere titler og beskrivelser og tilføje kategorier til videoer.

I 12 tilfælde har tyske myndigheder været i stand til at standse igangværende seksuelt misbrug af børn.

I alt er 39 børn blevet “beskyttet” ved aktionen, skriver Europol.

Statsminister Mette Frederiksen har kun ét ønske for sin tur til Grønland, hvor hun onsdag er ankommet.

Det er at passe så godt som muligt på Grønland i den aktuelle krise, hvor USA presser sig på.

Sådan beskriver hun sit ærinde, efter at hun bliver foreholdt den kritik, der har været af hendes besøg fra udenrigsminister Vivian Motzfeldt (Siumut).

– Jeg har godt set den diskussion, der har været, og jeg vil gerne sige til alle i Grønland, at jeg kun har ét ønske, og det er at gøre alt, hvad jeg kan, for at passe på det her vidunderlige land og støtte Grønland i en rigtig svær situation, siger Mette Frederiksen til pressen.

Den danske statsminister besøger Grønland kort tid efter, at der er indgået aftale om en ny regering.

Den nye regering er dog ikke officielt vedtaget af parlamentet endnu – det ventes at ske mandag.

Det er derfor faldet Vivian Motzfeldt for brystet, at den danske statsminister allerede nu vælger at besøge Grønland og den nye regering, der ikke er svoret ind endnu.

Hun mener ikke, at det er “passende”, at den danske statsminister besøger Grønland onsdag, før regeringen er dannet officielt.

Det har statsminister Mette Frederiksen noteret sig, men formålet med turen er at vise sammenhold, betoner hun.

– Vi har brug for at stå sammen i den her rigtig, rigtig svære tid, som Grønland befinder sig i. Når Grønland er i en svær situation, er kongeriget Danmark og dermed også Europa i en svær situation, siger Mette Frederiksen.

Hun tager direkte afstand fra USA’s tilnærmelser og understreger, at der på trods af uenigheder mellem Danmark og Grønland er et stærkt sammenhold.

– Uagtet hvad vi måtte have af diskussioner hen af vejen om vores rigsfællesskab og grønlandske-danske forhold, er det klart, at med det pres, der er fra amerikanerne på Grønland, i forhold til suverænitet og grænser og fremtiden, skal vi stå sammen, siger hun.