Seneste nyheder

Et medlem af ordensmagten skal selv indtage anklagebænken til august, hvor en politiassistent er tiltalt for 29 tilfælde af tjenestemisbrug og brud på tavshedspligten.

Det skriver dr.dk på baggrund af sagens anklageskrift. Også Ritzau har fået aktindsigt i anklageskriftet.

Her fremgår det, at forbrydelserne skulle have fundet sted i løbet af godt to år – mellem juni 2020 og august 2022.

Det er Statsadvokaten i Viborg, som har rejst tiltale i sagen, hvor politiassistenten blandt andet anklages for at have foretaget en række søgninger i politiets systemer, selv om han ikke havde nogen tjenstlig anledning til det.

Herefter tog han med sin mobiltelefon fotos af skærmbillederne, står der i anklageskriftet. De fotos skulle han siden uberettiget og under særligt skærpende omstændigheder have delt med andre.

En af de personer, han ifølge tiltalen delte fortrolige billeder og sagsoplysninger med, var ifølge dr.dk hans ekskone.

Hverken anklagemyndigheden eller Fyns Politi, hvor politiassistenten er ansat, har ønsket at stille op til interview med DR om sagen.

Retssagen mod betjenten behandles ved Retten i Odense over tre dage. Første retsdag er ifølge DR den 28. august.

Det er uklart, hvordan politiassistenten forholder sig til anklagerne.

Grussæsonen står for døren, og derfor er den danske tennisstjerne Holger Rune påpasselig med bentøjet.

Torsdag mærkede han en smule smerter i sit knæ forud for showturneringen UTS, som han nu har meldt afbud til.

Det skriver UTS på sin hjemmeside.

– Jeg kan ikke løbe risici før begyndelsen på grussæsonen, og jeg skal være på 100 procent, før jeg spiller kampe, siger Holger Rune.

Danskeren skulle fredag have spillet mod norske Casper Ruud og derefter enten finale eller placeringskamp i showturneringen lørdag.

Men det kommer han altså ikke til. I stedet bruger han de kommende dage på at få styr på fysikken, inden han i næste uge spiller Masters 1000-turneringen i Monte Carlo.

Australske Alexei Popyrin erstatter Holger Rune i showturneringen, der afvikles i den franske by Nimes.

Har forældre ret til at se deres barn eller få fotografier, hvis barnet er blevet bortadopteret ved tvang?

Det spørgsmål har Højesteret diskuteret i en sag om en mor, der i 2020 fik bortadopteret sin søn som helt lille ved tvang.

I den konkrete sag vurderer Højesteret, at moren skal have tilsendt fotografier af drengen, og at hun kan se ham på en legeplads – uden interaktion mellem hende og drengen.

Familieretten skal ifølge Højesteret fastsætte de nærmere rammer for fotografierne og adgangen til at kunne se drengen på en legeplads.

Højesteret har også afgjort, at Familieretten igen skal se på, om der kan være et begrænset samvær mellem kvinden og barnet.

Det er anden gang, at sagen om den tvangsbortadopterede dreng er for Højesteret.

Første gang var i 2023, hvor sagen blev hjemvist til Familieretten, som skulle indhente flere oplysninger, før der kunne træffes en afgørelse.

Da sagen igen kom for Familieretten og senere landsretten, blev samvær afvist, men Højesteret mener altså, at moren godt kan få et indblik i drengens liv ved blandt andet at få tilsendt fotos.

Det svenske bilmærke Volvo vil øge produktionen af biler på sin fabrik i South Carolina efter Trumps melding om øgede toldsatser.

Det oplyser selskabets direktør i et interview med Bloomberg torsdag.

Blandt andet vil selskabet flytte produktionen af endnu en model til fabrikken.

– Vi skal øge antallet af biler, som vi producerer i USA, og sikkert flytte endnu en model til den fabrik, siger administrerende direktør Håkan Samuelsson til Bloomberg.

Volvos egen EX90 og Polestar 3 produceres allerede på fabrikken nær Charleston i South Carolina. Polestar er en elbilproducent, som er delvist ejet af Volvo sammen med en række kinesiske virksomheder.

Nu skal der “ses nærmere” på, hvilken model der også kan produceres der.

Også koncernen Stellantis, der ejer en lang række bilmærker, påvirkes af den forøgede told. Selskabet vil således lukke sin Chrysler-fabrik i den canadiske by Windsor i to uger, mens selskabet indstiller sig på de nye handelsforhold. Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Allerede torsdag morgen trådte den amerikansk told på 25 procent på import af alle biler, der ikke produceres i USA, i kraft. Den nye importtold gælder også for lette lastbiler.

Siden Trump tiltrådte embedet i januar, har han indført told på en lang række udenlandske varer.

Det er blot få dage siden, at Samuelsson satte sig i spidsen for Volvo, hvis majoritetsejer er kinesiske Geely.

Samuelsson trådte ellers et skridt tilbage i 2022 efter ti år som administrerende Volvo-direktør.

Men han er blevet bragt tilbage som administrerende direktør, på et tidspunkt hvor selskabet står både i en overgang til at lave flere og flere elbiler og til at skulle navigere under en truende handelskrig.

Det er ikke første gang, at Volvo flytter produktion på grund af told.

Sidste år valgte Volvo at flytte produktion af EX30-elbiler fra Kina til Europa for at undgå EU-told.

Volvo har produktionsanlæg i 17 lande, blandt andet i Sverige, Canada og en række steder i Asien.

Det kan få inflationen til at stige, og væksten til at falde, hvis den nuværende handelssituation mellem EU og USA udvikler sig til en decideret toldkrig.

Det forklarer Jeppe Juul Borre, der er cheføkonom hos Arbejdernes Landsbank.

– Der er også en risiko for, at man i et helt grelt scenarie kan ende med en recession. Det vil sige en periode, hvor økonomierne skrumper, siger han.

Onsdag aften dansk tid varslede USA’s præsident, Donald Trump, 20 procents told på varer fra EU.

En potentielt modsvar fra EU er endnu ukendt. Derfor er det svært på nuværende tidspunkt at spå om de endelige konsekvenser af en eskalering, lyder det fra cheføkonomen.

Men det vil alt andet lige få en negativ indvirkning på væksten, når vi handler mindre sammen, og når det bliver dyrere at gøre det.

Toldafgiften for EU og en række andre lande træder efter planen i kraft 9. april, har Det Hvide Hus oplyst.

Told er en importafgift, som lægges på varer, der produceres i udlandet.

Intentionen med USA’s toldplan er, at amerikanerne i stedet vil købe hjemlige produkter og på den måde styrke landets egen økonomi.

Hvis væksten i EU aftager og inflationen stiger, kommer Den Europæiske Centralbank (ECB) til at stå med et dilemma, påpeger Jeppe Juul Borre.

Centralbanken har nemlig ansvaret for at styre rentepolitikken, som afhænger af den økonomiske udvikling.

– Lavere vækst inviterer til lavere renter, mens højere inflation er noget, som dikterer højere renter, siger Jeppe Juul Borre.

Centralbanker bruger renteændringer som et redskab til at styre efterspørgslen på varer.

Det vil altid være en balancegang at ændre renten, for hvis den sænkes for meget, kan det få efterspørgslen og dermed priserne til at stikke af.

Omvendt kan det få økonomien til at gå baglæns, hvis renten er for høj over en for lang periode.

Uanset hvad kommer inflationen formentlig ikke op i et niveau, som man kendte for bare et par år siden. På sit højeste lå den danske inflation på omkring ti procent.

– Oplevelsen hos forbrugerne er ikke noget, som overhovedet vil kunne komme til at måle sig med det, vurderer Jeppe Juul Borre.

Blandt de europæiske lande har der været bekymring for, om USA vil leve op til sine forpligtelser i Nato.

Den bekymring forsøgte USA’s udenrigsminister, Marco Rubio, dog at stede til hvile, da han torsdag ankom til Nato-udenrigsministermødet i Bruxelles.

– USA er i Nato. Og vi er lige så aktive nu i Nato, som vi nogensinde har været, siger Marco Rubio.

Han mener, at medierne overdriver, når de beskriver Trump-administrationens forhold til Nato.

– Det hysteri og den overdrivelse, jeg ser i globale medier og dele af den amerikanske presse, er ikke retfærdiggjort.

– Præsident Trump har klart sagt, at han støtter Nato, og at USA vil forblive i Nato, siger Marco Rubio.

Trump har flere gange givet udtryk for, at han ikke vil forsvare Nato-lande, der ikke lever op til Nato-målsætningen om at bruge to procent af bruttonationalproduktet (bnp) på forsvar.

Trump har desuden krævet, at Nato øger målsætningen fra to procent til fem procent af bnp.

Trumps udmeldinger har fået flere europæiske lande til at tvivl på, om USA vil leve op til Natos artikel fem.

Det er den såkaldte musketered, som kræver, at Nato-landene forsvarer hinanden i tilfælde af et angreb på et medlemsland.

Trump-administrationen er dog ikke ude på at svække Nato – tværtimod, siger den amerikanske udenrigsminister.

– Vi ønsker, at Nato bliver stærkere og mere levedygtigt. Den eneste vej til det er, ved at de øvrige lande – vores partnere i Nato – er mere kapable, siger Marco Rubio.

Dermed italesætter han et amerikansk ønske som også tidligere amerikanske præsidenter som Bill Clinton og Barack Obama har fremført.

Nemlig, at Europa tager mere ansvar for egen sikkerhed ved at øge forsvarsbudgetterne.

– Nato er en sammenslutning af avancerede økonomier og rige lande, som har kapacitet til at gøre mere.

– Vi forstår, at det kræver kompromisser. Vi gør det hvert eneste år i USA. Vi har også hjemlige behov, men vi prioriterer forsvar. Og vi ønsker, at vores partnere gør det samme, siger Marco Rubio.

Han mener, at Europa bliver nødt til at ændre på balancen mellem velfærd og forsvar. Også selv om det er svært.

– Jeg forstår, at der er hjemlige bekymringer, efter at man i årtier har opbygget omfattende sociale sikkerhedsnet. Det ønsker man måske ikke at tage ressourcer fra.

– Men begivenhederne de seneste år med en krig i stor skala i hjertet af Europa er en påmindelse om, at hård magt fortsat er nødvendigt, siger Rubio.

Han fastslår, at USA ønsker, at de europæiske lande viser vejen frem til at øge forsvarsbudgetterne, så Nato samlet set kan klare udfordringerne.

– Vi ønsker at forlade mødet med en realistisk vej til, at hvert eneste medlemsland lever op til deres løfte. Og at man vil gå efter op til fem procent, hvilket også betyder, at USA må øge sit forbrug på forsvar.

– For hvis truslerne er så alvorlige, som jeg og medlemmerne af denne alliance mener, at de er, så skal de mødes med en fuld og virkelig forpligtelse til at konfrontere dem. Det er Trumps mål, siger Rubio.

De kvindelige danske landevejsryttere skal have ny landstræner.

Over for cykelsportsmediet feltet.dk bekræfter den hidtidige landstræner, Tayeb Braikia, således, at han er blevet fyret.

– Jeg synes ikke, der var grundlag for en fyring, men det er sådan, det er. Der er andre muligheder end at opsige folk, men det er en beslutning, de har taget, siger Tayeb Braikia.

Han vil ikke afsløre, hvorfor han er blevet fyret, og hans nu tidligere arbejdsgiver, Danmarks Cykle Union (DCU), har ikke i sinde at kommentere sagen.

Det fortæller unionens kommunikationschef, Ulrich Gorm Albrechtsen, i en sms til Ritzau.

– Det er en personalesag, så vi har ikke kommentarer, lyder det.

Over for DR Sporten fortæller Tayeb Braikia, at han overvejer at forfølge en sag om uberettiget fyring.

– Ja, det gør jeg. Jeg synes ikke, at begrundelserne står til måls med den konsekvens, som det har fået. Jeg har rettet henvendelse til DCU angående ordlyden i opsigelsen, men jeg har ikke hørt tilbage fra dem endnu, siger han.

Han fortæller desuden DR Sporten, at han har fortalt ryttere, kolleger og venner om årsagen, og at han vil kommentere den, hvis den kommer frem. Men han vil ikke selv løfte sløret for årsagen.

Tayeb Braikia har været landstræner for det kvindelige landevejslandshold siden 2019.

Det største resultat i hans tid som landstræner kom i 2023, da Cecilie Uttrup Ludwig snuppede VM-bronze i Glasgow.

Som aktiv var Tayeb Braikia selv professionel cykelrytter og gjorde sig på både landevej og cykelbane.

Han har tidligere været landstræner for det danske banelandshold.

Elitechef Morten Bennekou fortæller DR Sporten, at man håber at have en ny landstræner på plads til august, hvor han selv stopper i DCU.

I sin nuværende form er USA’s toldplan tydeligvis ikke gode nyheder for global økonomi, stabilitet og handel.

Sådan lyder det fra det danske rederi Mærsk, efter at USA’s præsident, Donald Trump, onsdag aften varslede forhøjede toldsatser på varer fra en lang række lande.

– Det er endnu for tidligt at sige med sikkerhed, hvordan dette i sidste ende vil udvikle sig, skriver Mærsk.

– Vi er nødt til at se, hvordan landene vil reagere på disse planer – og i hvilket omfang de vælger at forhandle, indføre modtold, justere importafgifter eller forfølge en kombination af disse foranstaltninger.

Donald Trumps argument for at indføre told på en lang række lande er, at der ifølge ham er et handelsunderskud med EU.

Told er en importafgift, som lægges på varer, der produceres i udlandet.

Idéen er, at de varer, der kommer ind i USA, bliver dyrere, og at amerikanerne derfor vil være mindre tilbøjelige til at købe dem.

Donald Trump vil med højere told derudover tvinge udenlandske virksomheder til at producere deres varer i USA og skabe amerikanske arbejdspladser.

Inden udmeldingen onsdag så Mærsk, at flere kunder accelererede importen til USA for at løfte deres lagerbeholdning.

– På meget kort sigt vil vi sandsynligvis se nogle hasteordrer på luftfragt i USA, før de annoncerede toldsatser træder i kraft, skriver Mærsk videre.

Mærsk er et af de danske selskaber i C25-indekset, der består af de 25 mest omsatte danske aktier, som er hårdest ramt torsdag.

Selskabets A- og B-aktier falder omkring syv procent ved 11-tiden.

Værst er det dog gået ud over Pandora, der med produktion i Thailand og salg i USA står til at blive hårdt ramt af forhøjede toldsatser. Virksomheden falder 12 procent.

Onsdag annoncerede Aalborg Håndbold, at man til sommer tager afsked med den norske landsholdsspiller Sebastian Barthold.

Torsdag annoncerer klubben, at man erstatter ham med en anden norsk landsholdsspiller.

Nordjyderne har nemlig sikret sig en aftale med venstrefløjen Alexander Blonz, som de henter hos deres største ligakonkurrent GOG.

Det meddeler Aalborg i en pressemeddelelse.

– Alexander er en spiller, vi fulgte, allerede inden han kom til GOG, men i løbet af efteråret fik vi mulighed for at lave en aftale med ham fra den kommende sæson, hvilket vi er enormt tilfredse med, siger direktør Jan Larsen.

Alexander Blonz har været i GOG siden 2023, men i øjeblikket spiller han ikke for fynboerne – og kommer ikke til det i resten af sæsonen.

I begyndelsen af december blev han knæskadet i forbindelse med en træning, og dagen efter blev han ramt af en blodprop i hjernen.

Han blev utilpas, mens han var derhjemme, og da han kom på hospitalet viste det sig altså, at der var tale om en blodprop. Han var indlagt i ti dage, og det stod klart, at han missede både resten af sæsonen for GOG og VM i januar.

– Det er selvfølgelig utrolig uheldigt for Alexander, men vi er fortrøstningsfulde og håber og tror på, at han kommer sig godt over begge dele og bliver kampdygtig for os i løbet af efteråret, siger Jan Larsen.

Alexander Blonz har underskrevet en kontrakt, der gælder i tre år.

Tekstilindustrien i Bangladesh bliver ramt hårdt af øget told på 37 procent fra USA rettet mod det sydasiatiske land.

Det siger bestyrelsesformand i RDM Group, som er en stor tekstilfabrikant, Rakibul Alam Chowdhury ifølge nyhedsbureauet AFP.

Det er en stigning i den told, der i forvejen er pålagt Bangladesh. Tidligere var det 16 procents told på bomuld og 32 procent på produkter fremstillet af polyester, skriver AFP.

– Købere vil i stedet gå til andre markeder, der kan gøre det billigere. Det her vil ramme vores industri hårdt. Vi vil miste købere, siger Rakibul Alam Chowdhury.

Tekstilproduktion står for omkring 80 procent af landets eksport.

Bangladesh er verdens næststørste producent af tøj og tekstiler. Landet overgås kun af Kina.

Bangladesh eksporterer for 8,4 milliarder dollar tøj og tekstiler til USA hvert år.

Natos generalsekretær, Mark Rutte, vil gerne diskutere arktisk sikkerhed. Og det vil formentlig også ske på mødet for Nato-landenes udenrigsministre torsdag i Bruxelles.

Til gengæld er Grønland ikke på programmet.

Det siger Mark Rutte på et kort pressemøde forud for Nato-udenrigsministermødet torsdag og fredag.

På spørgsmålet om, hvorfor Grønland ikke er på programmet, når et Nato-land – Danmark – føler sig presset af et andet Nato-land – USA – der ønsker at overtage en del af kongerigets territorium, siger Rutte:

– Jeg vil ikke blive overrasket, hvis spørgsmålet om Arktis bliver rejst af allierede i dag. Det er et emne, som ikke kun berører kongeriget Danmark, der har Grønland, som del af kongeriget.

– Det berører også Island, Canada, USA, Norge, Finland og Sverige. Så vi har syv allierede, det berører, siger Mark Rutte.

Han peger på, at Kinas brug af søveje og Ruslands oprustning i Arktis bekymrer.

– Vi mangler isbrydere. Det er ikke en triviel sag. Så de syv arktiske lande arbejdere stadig mere sammen for at sikre sig, at vi sørger for sikkerheden i den del af verden.

– Nato er mere og mere involveret i det, siger Mark Rutte, som dermed undlader at gå ind i konflikten mellem Danmark og USA.

Den ungarske regering har besluttet sig for at trække Ungarn fra Den Internationale Straffedomstol (ICC).

Det oplyser premierminister Viktor Orbáns stabschef, Gergely Gulyas, til det statslige ungarske nyhedsbureau MTI torsdag ifølge Reuters.

Meldingen kommer, kort efter at den israelske premierminister, Benjamin Netanyahu, er ankommet til landet.

Orbán forklarer beslutningen om at trække sig med, at ICC i hans øjne er blevet for politisk.

ICC udstedte i november en international arrestordre på Netanyahu.

Han er i Ungarn på et statsbesøg.

Det er den israelske premierministers første udlandsrejse, siden arrestordren blev udstedt.

Natten til torsdag ankom Netanyahu til Ungarns hovedstad, Budapest.

Som medlem af ICC var Ungarn formelt set forpligtet til at anholde Netanyahu, hvis han var i landet.

Men allerede inden besøget havde Orbán meddelt, at han ikke ville adlyde kravet fra ICC om at anholde Netanyahu.

Han har kaldt arrestordren uforskammet, kynisk og fuldstændig uacceptabel.

Tysklands udenrigsminister, Annalena Baerbock, kalder torsdag en “dårlig dag” for international ret. Imens storroser premierminister Benjamin Netanyahu Ungarns beslutning.

Den er både “frygtløs” og “principfast”, siger Netanyahu på et pressemøde i Budapest.

Ungarn var med til at stifte ICC og underskrev Rom-statutten, et dokument, der grundlagde domstolen, i 1999.

2001 blev dokumentet ratificeret, men det er aldrig blevet implementeret i Ungarn.

Gergely Gulyas sagde i november, at selv om Ungarn har underskrevet Rom-statutten, så er den “aldrig blevet en del af ungarsk lov”.

Netanyahu er ligesom den tidligere israelske forsvarsminister Yoav Gallant efterlyst for mulige krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden begået i konflikten mellem israelere og palæstinensere.

Det skal være sket i perioden 8. oktober 2023 til 20. maj 2024 – og muligvis også derefter.

Konkret mener ICC, at Netanyahu og Gallant med vilje har forhindret civile i Gaza i at få adgang til mad, vand, medicin og andre fornødenheder.

Derudover har de ifølge ICC været skyld i nedbrud i elnettet og mangel på brændstof, hvilket har gjort det svært for blandt andet hospitaler at operere.

Den israelske premierminister afviser selv anklagerne om krigsforbrydelser og anklager ICC for antisemitisme.

Storebæltsbroen lukkes ad flere omgange kortvarigt for trafik i løbet af næste uge.

Det skyldes vedligeholdelsesarbejde, oplyser Sund & Bælt i en pressemeddelelse.

Det er en række tekniske installationer og såkaldte ekspansionsfuger på højbroen, der skal vedligeholdes.

For at påvirke trafikken mindst muligt udføres arbejdet om natten.

I den forbindelse indsnævres vejbanen, så der køres dobbeltrettet i den ene side af broen, mens der arbejdes i den anden side.

Fra mandag 7. april til fredag 11. april vil der således være dobbeltrettet trafik på Storebæltsbroen i aften- og nattetimerne mellem klokken 19.00 og klokken 05.45.

I den periode er der fartbegrænsning på 80 kilometer i timen, ligesom overhaling er forbudt.

For at omlægge trafikken til dobbeltrettet trafik lukkes broen kortvarigt morgen og aften i et tidsrum på 45 minutter.

Det sker om aftenen fra klokken 19.00 til 19.45 og om morgenen fra klokken 05.00 til 05.45.

– Der vil opstå ventetid i forbindelse med lukningen, så det anbefales at krydse broen uden for disse tidsrum, skriver Sund & Bælt i meddelelsen.

Broen udvider og trækker sig sammen, når temperaturen ændrer sig.

Derfor er ekspansionsfugerne, der skal vedligeholdes, en vigtig del af broens konstruktion, oplyser Sund & Bælt.

Bandidos’ præsident for Europa, Michael Rosenvold, er død.

Michael Rosenvold, der også blev kaldt Kokken, blev 57 år.

Han døde torsdag morgen. Det er torsdag formiddag blevet oplyst i Retten i Helsingør, hvor der er endnu et retsmøde i forbudssagen mod Bandidos.

Det skriver Ekstra Bladet.

Siden 22. maj 2024 har der været et midlertidigt forbud mod Bandidos i Danmark. Retssagen i Helsingør skal nu afgøre, om banden kan opløses permanent.

Der er afsat en lang række retsmøder til sagen, der fortsætter frem til august.

Michael Rosenvold er partsrepræsentant for Bandidos under retssagen. Han er også blevet afhørt i retten til sagen.

En bygning i det centrale Aarhus er torsdag formiddag styrtet delvist sammen. Der er tale om en bygning under renovering på gågaden Ryesgade.

Østjyllands Politi fik meldingen om sammenstyrtningen klokken 08.49.

– Meldingen er, at det er et betondæk mellem stueetagen og første sal, der er styrtet sammen, siger kommunikationsrådgiver Anne Tiedemann til Ritzau.

Nogle folk blev reddet ud ad vinduerne i bygningen.

– Der er ingen meldinger om fastklemte eller alvorligt tilskadekomne, siger hun.

Ved middagstid er meldingen, at alle personer tilsyneladende er reddet ud af bygningen.

Politi, brandvæsen og redningsmandskab arbejder torsdag fortsat på stedet for at forsøge at stoppe bygningen i at styrte yderligere sammen.

Den delvist sammenstyrtede bygning er Søndre Palæ, der ligger på hjørnet af Ryesgade og Sønder Allé. Årsagen til sammenstyrtningen er tilsyneladende, at en søjle i bygningen er forsvundet under renovering af bygningen.

– Og så har vi nogle kollaps af nogle etagedæk, siger indsatsleder Thomas Reinholdt Jørgensen fra Østjyllands Brandvæsen på en pressebriefing ifølge TV2 Østjylland.

Der er både risiko for, at flere etagedæk i bygningen kollapser, og at bygningen vælter udad. Derfor arbejder brandvæsenet på at afstive bygningen udefra.

Der er ifølge Østjyllands Politi intet, der tyder på, at det delvise bygningskollaps er sket som følge af en kriminel handling. Politiet efterforsker dog sagen.

Som følge af det delvise bygningskollaps er der torsdag formiddag spærret på Sønder Allé mellem Rådhuspladsen og rutebilstationen, herunder på Ryesgade mellem Sønder Allé og Rosenkrantzgade.

– Find derfor alternative ruter, skriver politiet på X.

Østjyllands Politi forventer, at det kan være nødvendigt at opretholde afspærringen på Sønder Allé og Ryesgade frem til fredag.

Beredskabsstyrelsen er også blevet kaldt til stedet som assistance til politi og brandvæsen, oplyser styrelsen på X.

Styrelsen stiller med mere end 30 personer, materiel og redningshunde.

Et vidne på stedet fortalte tidligere torsdag til TV2 Østjylland, at da hun gik forbi adressen samme morgen, fik hun øje på mennesker i vinduerne, som råbte om hjælp. Hun begyndte derfor at hjælpe dem ud.

Bagefter styrtede etagerne ifølge vidnet sammen indvendigt i bygningen.

Den aldrende ejendom blev bygget i 1888, og den rummer i dag fire etager. I stueetagen er der butikker, mens der øverst oppe – på tredje sal – er lejligheder.

Det ser ud til at gøre rigtig ondt på de danske aktier, at den amerikanske præsident, Donald Trump, onsdag aften varslede højere told på EU-varer.

C25-indekset, som består af de 25 mest omsatte danske aktier, ligger et kvarter efter børsåbning til et fald på omkring tre procent.

Det ser fra dagens begyndelse ud til at gøre mest ondt på Pandora og Mærsk, der falder henholdsvis 13,4 procent og godt syv procent.

I toppen af indekset ligger medicinalselskaber som Novo Nordisk, Genmab og Bavarian Nordic.

Det kan skyldes, at medicinalselskaber i første omgang ser ud til at blive fritaget for de højere toldsatser fra amerikansk side.

C25-indekset toppede i september sidste år, men er nu faldet mere end 20 procent siden da.

Man skal helt tilbage til efteråret i 2023 for at finde et tilsvarende lavt niveau.

Brøndby og FC København spiller en eventuel pokalfinale mod hinanden for maksimalt 15.000 tilskuere.

Silkeborg og FCK spiller i givet fald deres finale i Herning.

Det meddeler Divisionsforeningen, der sammen med Dansk Boldspil-Union (DBU) og DBU Bredde er ansvarlig for afviklingen af finalen, i en pressemeddelelse.

Det er tiltag, der er lavet af sikkerhedsmæssige årsager og på grund af den straf, som Brøndby og FCK i øjeblikket er ramt af på grund af tidligere ballade i opgør mellem klubberne.

På ubestemt tid – og minimum resten af sæsonen – bliver de storkøbenhavnske derbyer i Superligaen afviklet uden fans af udeholdet.

Som tidligere planlagt afvikles pokalfinalen under alle omstændigheder Kristi himmelfartsdag 29. maj, og det bliver på Brøndby Stadion i tre ud af fire mulige scenarier.

Det gælder, hvis Brøndby samlet vinder sine semifinaler mod Silkeborg, og hvis Viborg eliminerer FCK og møder Silkeborg i finalen.

Mulighederne Brøndby-Viborg og Viborg-Silkeborg får begge fuld kapacitet – omkring 28.000 tilskuere – mens et storkøbenhavnsk finalederby altså får maksimalt 15.000 tilskuere.

I så fald får hver klub 6000 pladser bag et af målene, mens omkring 3000 pladser på langsiderne går til sponsorere, partnerne og VIP-gæster.

Derudover arbejder arrangørerne med ekstra sikkerhedsmæssige tiltag til en eventuel finale mellem Brøndby og FCK.

Det gælder for eksempel et lukket område omkring Brøndby Stadion og identitetskontrol, der formentligt kommer til at inkludere MitID, hvis der findes en passende teknisk løsning.

I tilfældet Silkeborg-FCK som pokalfinale rykker man “for at sikre den bedst mulige afvikling” finalen til MCH Arena i Herning, og det bliver i så fald en finale med fuld kapacitet – omkring 12.000 tilskuere.

– Vi har forsøgt at finde løsninger, der tager hensyn til alle parter og som balancerer både fest og ansvar. Målet er, at vi kan afvikle en pokalfinale med en stærk atmosfære på lægterne – og med sikkerheden i top, siger Claus Thomsen, direktør i Divisionsforeningen, i pressemeddelelsen.

I så fald bliver det den pokalfinale uden coronarestriktioner med lavest tilskuertal siden OB-AaB i 1993 spillede foran godt 8300 tilskuere.

Første opgør i semifinalerne afvikles 30. april og 1. maj, mens finalisterne findes i returopgørene en uge efter.

EU er “klar til en handelskrig” med USA og til at “angribe onlinetjenester” som modsvar på den amerikanske præsident Donald Trumps toldudmeldinger.

Det siger den franske regeringstalsperson Sophie Primas til det franske radionetværk RTL ifølge nyhedsbureauet AFP.

Hun regner med, at de øgede amerikanske toldsatser vil ramme Frankrig negativt.

– Vi er ret sikre på, at vi kommer til at se ufordelagtige konsekvenser for produktionen, siger hun og nævner vin- og alkoholproduktion som et område, der vil blive ramt.

Talspersonen siger, at onlinetjenester “ikke beskattes i dag, men kan blive det”. Mediet Politico har tidligere beskrevet, at et EU-modsvar kan gå efter at stramme reguleringen af store amerikanske techselskaber.

Også Tysklands økonomiminister, Robert Habeck, åbner for, at EU kan gå efter amerikanske techvirksomheder.

– Alt er på bordet, siger Habeck ifølge AFP.

– De store techvirksomheder udøver utrolig dominans i Europa og er i vidt omfang undtaget europæiske skatter.

Udtalelserne kommer, efter at den amerikanske præsident på et pressemøde onsdag aften dansk tid meddelte, at USA indfører en toldafgift på 20 procent på varer fra EU. Den rammer dermed også Frankrig.

Først indfører USA en basistold på ti procent for de fleste varer, som importeres i USA. Den træder i kraft 5. april. Så kommer den såkaldte “gensidige told” 9. april med specifikke toldsatser for enkelte lande og områder.

Nu ventes reaktioner fra verdens lande – blandt andet EU-landene.

Primas siger, at Frankrig arbejder sammen med EU om et modsvar, som skal ramme i to trin – først midt i april og igen i slutningen af april.

– Der er to reaktioner, som er forventede. Den første vil ske omkring midt i april baseret på hans første angreb på aluminium og stål, og så er der en anden (reaktion, red.), som sandsynligvis sker i slutningen af april mod en bred række af produkter og tjenester, siger Primas til RTL ifølge Reuters.

Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, vil torsdag mødes med repræsentanter for de franske sektorer, som vil blive påvirket af de toldsatser, som USA’s præsident, Donald Trump, annoncerede onsdag aften.

Det oplyste Macrons kontor tidligere torsdag morgen.

Salget af fransk vin og spiritus i USA forventes at falde med mindst 20 procent, hvis toldsatserne træder i kraft. Det vurderede de franske vineksportørers organisation, FEVS, onsdag ifølge Reuters.

Renseanlæg flere steder i landet skal udlede mindre kvælstof end i dag, og det vil betyde højere spildevandsafgift for borgerne i 22 kommuner.

Det skriver Miljøministeriet og Danva – brancheorganisation for danske vandselskaber – i en pressemeddelelse.

Der vil ifølge de to parter være tale om en stigning i spildevandstaksten på mellem 29 og 268 kroner om året for en gennemsnitlig husstand.

Det er en politisk aftale, der ligger til grund for kravet om bedre rensning. Det vil reducere kvælstofudledningen fra rensningsanlæg med 572 ton om året.

– Danmark er allerede blandt de bedre i verden til at rense vores spildevand, men vi kan og skal stadig gøre endnu mere.

– Med de nye krav til renseanlæggene tager vi et vigtigt skridt i retning af et renere vandmiljø, siger miljøminister Magnus Heunicke (S).

Det er 24 rensningsanlæg i 22 kommuner, der skal forbedre rensningen og mindske udledningen af kvælstof.

Det gælder anlæg, der er beliggende i oplandene til blandt andet Randers Fjord, Nissum Fjord ved den jyske vestkyst og Karrebæk Fjord ved Sydsjælland.

Hos spildevandsselskaberne skal der som følge af aftalen investeres i bedre løsninger til rensning, lyder det fra direktør i Danva Carl-Emil Larsen.

– Man ændrer praksis, så vandkunderne skal betale for løsninger, der er dyrere end de virkemidler, der normalt er rettesnoren i den politiske styringsmekanisme.

– Den ekstraomkostning skal vandkunderne betale, uanset hvor stor regningen bliver i den sidste ende, siger Carl-Emil Larsen.

Reduktionerne skal ske inden udgangen af 2027.

Men Danva-direktøren advarer om, at processen frem mod bedre rensning kan blive forsinket.

De pågældende rensningsanlæg skal ifølge Carl-Emil Larsen have nye udledningstilladelser.

Miljøstyrelsen har ifølge Danva arbejdet “i et par år” på den vejledning, som skal gøre kommunerne i stand til at udstede dem.

– Spørgsmålet er, om kommunerne kan nå at udstede udledningstilladelser, så indsatsen kan komme til at få effekt til tiden, siger Carl-Emil Larsen i meddelelsen.

Den samlede udledning af kvælstof til havet udgjorde ifølge Miljøstyrelsen 52.000 ton i 2022. Cirka 70 procent kommer fra landbruget, mens renseanlæg og overløb står for cirka seks procent.

Mange danske aktier kommer formentlig til at falde fra morgenstunden, efter at USA’s præsident, Donald Trump, onsdag aften dansk tid annoncerede en toldafgift på 20 procent på varer fra EU.

Det vurderer Jacob Pedersen, der er aktieanalysechef hos Sydbank.

– På den helt korte bane er vi vant til at se et aktiemarked, som overreagerer, selv om toldsatserne var ventet, siger han.

– Det er der ikke noget unaturligt i, fordi det er meget svært at vurdere, hvad det her reelt får af betydning.

Det springende punkt for dagen på det danske aktiemarked bliver, hvor vi står henne med medicinalindustrien, fordi det fylder rigtig meget i det danske C25-indeks, lyder det videre.

– Indtil videre ser det ud til, at medicinalselskaber bliver fritaget for told, siger Jacob Pedersen.

Det danske aktiemarked åbner klokken 9.

Erhvervsorganisationer herhjemme spår, at toldsatserne fra amerikanske side vil få store konsekvenser for danske virksomheder.

Beregninger fra erhvervsorganisationen Dansk Industri (DI) viser, at den amerikanske told vil reducere Danmarks bruttonationalprodukt (bnp) med 38 milliarder kroner.

Det vil samtidig koste 13.000 job.

Dertil kommer den effekt, som den amerikanske told vil få for andre landes handel med danske virksomheder.

I løbet af de danske nattetimer ser den amerikanske toldmelding allerede ud til at have sat sig tungt på internationale aktiemarkeder.

Kort efter åbning viste det japanske Nikkei 225-indekset et fald på fire procent, men det i Australien lød på knap to procent.

Toldmeldingen fra Trump ser også ud til at få konsekvenser på hans hjemmebane.

Onsdag aften – i timerne efter Trumps pressemøde – viste det amerikanske Dow Jones-indeks i eftermarkedet et fald på 2,4 procent.

Det samme gjorde sig gældende for S & P 500, der tog et dyk på 3,5 procent.