Seneste nyheder

Det Jødiske Samfund har i 2024 registreret det højeste antal antisemitiske hændelser i Danmark, siden trossamfundet begyndte at kortlægge området i 2012.

Det fremgår af en rapport på Det Jødiske Samfunds hjemmeside.

I 2024 er der registreret i alt 207 antisemitiske hændelser. Det er en stigning på 71 procent fra 2023, hvor der blev registreret 121 hændelser.

Samtidig er der registreret flere alvorlige hændelser end tidligere, lyder det.

Det gælder blandt andet et brandattentat mod en jødisk kvindes hjem i maj 2024 og et knivoverfald på en jødisk dreng.

I løbet af året har trossamfundet registreret 9 tilfælde af vold, overfald og anden fysisk chikane mod jøder.

Derudover er der registreret 5 hændelser, hvor jødiske borgere har modtaget konkrete dødstrusler, mens der i 20 registrerede tilfælde er blevet opfordret til drab på jøder generelt eller udtrykt ønske om jøders død.

Ifølge rapporten var indholdet eller konteksten i 60 procent af alle de registrerede hændelser relateret til Israel, krigen i Gaza eller andre udviklinger eller begivenheder i Mellemøsten.

– Vi ser desværre, at tendensen til at holde jøder i Danmark kollektivt ansvarlige for konflikter langt væk fra Danmark, er fortsat fra 2023 til 2024, siger Det Jødiske Samfunds næstformand, Jeppe Sevel-Lilholt, i en pressemeddelelse i forbindelse med rapporten.

– Det er naturligvis en uacceptabel, antisemitisk tendens uagtet, hvad man ellers mener om verdenssituationen, lyder det videre.

Det Jødiske Samfund har registreret en markant stigning i antallet af antisemitiske hændelser efter Hamas’ angreb i Israel 7. oktober 2023.

I perioden fra 7. oktober 2023 til og med hele 2024 er der registreret flere antisemitiske hændelser end i hele perioden fra 2014 til og med 6. oktober 2023.

Det er Afdeling for Kortlægning og Videndeling af Antisemitiske Hændelser, som står bag kortlægningen. Afdelingen pointerer, at den kun registrerer hændelser, som bliver indberettet, hvilket medfører, at der er et “udtalt mørketal”.

To personer er i kritisk tilstand efter et knivstikkeri i Taastrup torsdag.

Det fortæller Mads Dam, vagtchef ved Københavns Vestegns Politi, til Ritzau.

De to personer er kørt på hospitalet, oplyser vagtchefen, som ikke ønsker at give yderligere detaljer på nuværende tidspunkt.

– Vi står midt i det lige nu, og vi vil være derude i lang tid, siger Mads Dam.

Vagtchefen oplyser ikke, hvor knivstikkeriet har fundet sted, og hvor gamle de to personer er.

Ifølge Ekstra Bladet er de to personer blevet stukket med kniv omkring Hallandsparken i Taastrup.

Politiet og ambulancer er massivt til stede i området, viser billeder fra stedet.

Torsdag aften skriver Københavns Vestegns Politi på X, at de fik en anmeldelse klokken 18.30 om et større slagsmål i Taastrup.

Da betjentene nåede frem, fandt de to personer, som var stukket med kniv.

– Flere personer er anholdt i forbindelse med sagen, og der vil foregå efterforskning på stedet de næste timer. Vidner til slagsmålet bedes ringe 114, skriver politiet på X.

Først talte Grønlands afgående regeringsleder, Múte B. Egede (IA). På grønlandsk.

Så gjorde den kommende regeringsleder i Grønland, Jens-Frederik Nielsen (Demokraatit), det samme.

Så talte Danmarks statsminister, Mette Frederiksen (S). På dansk for så at gentage det samme på engelsk. Det sidste for at sende en direkte besked til amerikanerne.

– I kan ikke annektere andre lande, siger Mette Frederiksen på et pressemøde på inspektionsskibet “Vædderen” i Nuuk.

Meldingen kommer, efter at USA’s præsident, Donald Trump, har vist stor interesse for at overtage Grønland.

I sidste uge besøgte den amerikanske vicepræsident, J.D. Vance, Grønland. Besøget skabte stor virak, og programmet for besøget blev ændret efter kritikken, og han endte med at besøge den amerikanske militærbase Pituffik Space Base som det eneste på programmet.

Mette Frederiksen siger, at USA allerede har “meget vid adgang” til Grønland og kan være mere til stede, hvis det er ønsket fra amerikansk side. Men Grønland er en del af rigsfællesskabet, og sådan skal det fortsætte.

– Hvis I gerne vil være mere til stede i Grønland, så er Grønland og Danmark klar til det. Hvis I gerne vil styrke sikkerheden i Arktis, som vi gerne vil, så lad os gøre det sammen, siger hun henvendt til USA.

Trump har sagt, at det er et sikkerhedsspørgsmål, når han ønsker Grønland under amerikansk kontrol. Det handler om USA’s sikkerhed, men det handler også om verdens sikkerhed, har Trump udtalt.

Han henviser til, at russerne og kineserne er til stede i Arktis-området, og han mener ikke, at Danmark har gjort nok for at passe på Grønland og det arktiske område.

– Vi ønsker at styrke sikkerheden i Arktis. Det samarbejder vi gerne med amerikanerne om, siger Mette Frederiksen.

Tidligere torsdag mødets udenrigsminister Lars Løkke Ramussen (M) sin amerikanske ditto, Marco Rubio, i forsvarsalliancen Natos hovedkvarter i Bruxelles.

Her lod Løkke efterfølgende det klart forstå, at Grønland og Trumps meldinger i sagen blev vendt på mødet. Det fandt sted, uden at Grønland var repræsenteret.

Det blev der også spurgt ind til på pressemødet på “Vædderen”. Inden at Múte B. Egede (IA) og Jens-Frederik Nielsen fik svaret, fik Mette Frederiksen hvisket til duoen, at “der blev ikke snakket om Grønland” med henvisning til Løkke/Rubio-mødet.

Nuvel. Efter det omtalte møde sagde Løkke blandt andet følgende til pressen:

– Det er klart, at jeg brugte lejligheden til at slå nogle ting fast på vegne af kongeriget.

– Nemlig, at de her kontinuerlige udtalelser fra den amerikanske præsident med en ambition om at overtage Grønland på ingen måder er holdbare.

Mette Frederiksen har været i Grønland siden onsdag. Torsdag tilbragte hun blandt andet seks timer til havs. Hun rejser hjem igen fredag.

Udenrigsminister Lars Løkke Ramussen (M) oplever efter møde med USA’s udenrigsminister, Marco Rubio, at der blev lyttet til dansk kritik af Trumps udmeldinger om Grønland.

Det siger Lars Løkke Rasmussen, da han mødte den danske presse i Nato-hovedkvarteret i Bruxelles efter mødet med Rubio.

– Det er klart, at jeg brugte lejligheden til at slå nogle ting fast på vegne af kongeriget.

– Nemlig, at de her kontinuerlige udtalelser fra den amerikanske præsident med en ambition om at overtage Grønland på ingen måder er holdbare, siger Lars Løkke Rasmussen efter mødet.

Den danske udenrigsminister lægger efter mødet med Rubio ikke skjul på, at Donald Trump er gået over stregen med sine udtalelser om, at USA vil få Grønland.

– Det har taget et omfang, hvor det ikke er i overensstemmelse med international lov. Det har taget et omfang, hvor det reelt udfordrer vores suverænitet som kongerige.

– Det var vigtigt at gøre det klart over for udenrigsministeren, så man ikke er i tvivl om kongerigets position, siger Lars Løkke Rasmussen.

Spørgsmål: Hvad var Marco Rubios reaktion på det?

– Det vil ikke være rigtigt af mig at citere andre end mig selv. Jeg syntes bare, at det var vigtigt at slå det her fast, siger Lars Løkke Rasmussen.

Han fastslår, at Danmark var med til at grundlægge Nato i 1949, og siden da har Danmark og USA “stået sammen om forsvaret af Grønland”.

– I mere end 100 år har USA anerkendt Grønlands status som en del af kongeriget Danmark. Der er masser af traktater, der slår det fast.

– Så i det omfang, at der skal diskuteres en ny sikkerhedspolitisk situation i Arktis, som også implicerer Grønland, så skal det drøftes i fællesskab. Det har været vigtigt for mig at slå det fast, siger Lars Løkke Rasmussen.

Den danske regering forsøgte længe at undgå en konfrontation med Trump om Grønland. Men nu må man forstå på Løkke, at regeringen har fået nok af Trumps gentagne trusler.

– Vi kan diskutere alting med amerikanerne, og det vil man også gerne i Grønland, men vi kan selvfølgelig ikke diskutere vores lands suverænitet og vores territoriale integritet.

Spørgsmål: Blev det godt modtaget?

– Jeg havde en fornemmelse af, at der blev lyttet godt efter, hvad jeg sagde.

– Jeg tror, det var vigtigt at slå fast, at vi har en forsvarsaftale fra 1951, og inden for rammerne af den, kan der sagtens gøres mere, siger Lars Løkke Rasmussen.

Det er dog ikke kun Danmark, der kan gøre mere. Løkke understreger, at USA ifølge aftalen også har mulighed for en markant større militær tilstedeværelse i Grønland, hvis man vil.

– USA har på et tidspunkt haft 17 baser og militære installationer i Grønland. Nu har de kun én. Det er ikke noget, vi eller grønlænderne har besluttet. Det er noget, USA selv har besluttet.

– På et tidspunkt havde de tusindvis af soldater, nu har de under 200. Det er ikke noget, vi eller Grønland har besluttet. Det er noget, USA selv har besluttet, siger Lars Løkke Rasmussen.

Han peger på, at den amerikanske nedtrapning i Grønland skyldes, at der i en årrække var enighed – også med Rusland – om, at Arktisk skulle være et lavspændingsområde.

– Det er også derfor, at vi etablerede Arktisk Råd med alle arktiske stater inklusiv Rusland, siger Lars Løkke Rasmussen.

Alligevel har Danmark fået kritik af Trump for ikke at gøre nok for at forsvare Grønland.

Løkke mener dog, at Danmark reelt har fulgt USA’s ønsker i Grønland.

– Danmark har responderet på det, som også har været et amerikansk ønske. Ligesom Danmark også har været der, når USA har kaldt.

– Den eneste gang, vi har aktiveret Natos artikel fem var efter 9/11, og der var Danmark der. Også på de hårde missioner i Afghanistan, siger Lars Løkke Rasmussen.

Han henviser dermed til terrorangrebet på USA den 11. september 2001. Det førte til, at Danmark i flere år havde kampsoldater i Afghanistan.

I alt 44 danske soldater mistede livet i Afghanistan. 37 faldt i kamp, mens syv døde som følge af sygdom.

Det danske aktieindeks C25 falder 2,4 procent torsdag, efter at USA har fremlagt en plan om at pålægge told på varer fra en række lande og EU.

C25 er sammensat af de 25 mest handlede aktier på Københavns Fondsbørs målt på omsætningen. De mest værdifulde selskaber fylder mest i indekset.

Ifølge Tine Choi Danielsen, som er chefstrateg i PFA Pension, er der ingen tvivl om, at faldet er en reaktion på den varslede told.

– Det er Donald Trumps toldkanon, som blev skudt afsted i går, hvor toldsatserne, han nu pålægger stort set hele verden, er noget højere, end man kunne have håbet på, siger hun.

Værst ser det ud for smykkeselskabet Pandora og rederiet Mærsk, der falder henholdsvis 10,7 procent og over 9 procent.

Tine Choi Danielsen forklarer, at investorerne ser på, hvilke selskaber, der ser ud til at blive hårdt ramt, og her er både Mærsk og Pandora udsat.

– Transportfirmaer flytter varer rundt i verden, og hvis den globale samhandel bliver lavere, er der udsigt til en lavere omsætning for eksempelvis Mærsk, siger hun.

For Pandora gælder det, at selskabet har et stort salg i USA og meget produktion i Asien, som ser ud til at blive særligt hårdt ramt af told.

Det ser eksempelvis ud til, at Thailand, hvor Pandora har en stor produktion, bliver ramt af en told på 36 procent i USA.

Det var onsdag aften dansk tid, at den amerikanske præsident, Donald Trump, præsenterede en række nye toldsatser – herunder 20 procent på varer fra EU.

Kursfaldet i C25 er det største siden 20. december 2024, hvor Novo Nordisk-aktien faldt 20,7 procent efter at have offentliggjort nye data for vægttabsmidlet Cagrisema.

Novo Nordisk vægter grundet sin størrelse særligt tungt i C25.

C25-indekset toppede i september 2024. Siden har indekset tabt over 20 procent af sin værdi. Torsdag lukkede det i det laveste niveau siden efteråret 2023.

Det er ikke kun i Danmark, at aktierne er ramt af fald efter meldingen fra USA onsdag.

I Frankrig er det førende indeks faldet over tre procent, mens det tyske Dax-indeks torsdag eftermiddag også ligger til et fald på over tre procent, skriver AFP.

På børsen i Tyskland er det især Adidas og Siemens, som trækker ned med fald på henholdsvis over 11 og over 8 procent.

Også i USA er markederne åbnet med markante fald. Omkring klokken 17.30 dansk tid lå det industritunge Dow Jones-indeks til et fald på 3,4 procent, mens S & P 500 lå til et fald på 4 procent, og Nasdaq faldt over 5 procent.

Det skyldes ifølge Tine Choi Danielsen, at investorerne forventer, at de amerikanske toldafgifter vil føre til et fald i den globale vækst.

– Investorerne har vurderet, at det her er negativt for den globale vækst og altså også for den amerikanske. Så der er ikke nogen, der går fri af den negative stemning, der har ramt, siger hun.

USA’s nye toldsatser på varer fra en lang række handelspartnere får Frankrigs præsident til at kræve et foreløbigt stop for franske investeringer i USA.

Det meddeler præsident Emmanuel Macron ifølge den franske avis Le Monde.

– Vi er ikke naive, så vi vil passe på os selv.

– Det er vigtigt, at kommende investeringer eller investeringer, der er annonceret inden for de seneste uger, bliver suspenderet for en tid, indtil vi har fået afklaret tingene med USA, siger Macron i en tale.

Præsident Donald Trump annoncerede onsdag aften dansk tid, at USA indfører nye toldsatser på eksportvarer fra store dele af udlandet.

Varer fra EU – herunder Frankrig – rammes af en told på 20 procent.

– Hvilket signal ville man sende, hvis store europæiske aktører begyndte at investere milliarder af euro i den amerikanske økonomi, på et tidspunkt hvor de rammer os, spørger Macron retorisk.

Den franske præsident beskriver Trumps valg om at indføre nye, forhøjede toldsatser for “en brutal og ubegrundet beslutning”, skriver Le Monde.

Macron taler under et møde med repræsentanter for de sektorer, der vil blive ramt af den nye told, i Élyséepalæet i Paris.

Frankrig er den næststørste økonomi i EU og er en vigtig handelspartner for USA. Tyskland er EU’s største økonomi.

Den tyske forbundskansler, Olaf Scholz, kaldte tidligere torsdag Trumps toldreform for “et angreb på et handelssystem, der har skabt velstand over hele verden”.

– Vi ønsker samarbejde, ikke konfrontation, og vi vil forsvare vores interesser. Europa vil samlet, stærkt og proportionelt svare igen på denne beslutning, sagde Scholz ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Også EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, har varslet et passende modsvar.

– Vi er klar til at svare igen. Vi er allerede ved at færdiggøre de første modsvar til told på stål og aluminium. Vi forbereder nu yderligere modsvar for at beskytte vores interesser, lyder det tidligere på dagen fra von der Leyen.

Den nye toldsats på 20 procent på varer fra EU, der eksporteres til det amerikanske marked, træder i kraft 9. april.

Det danske smykkeselskab Pandora estimerer, at nye toldsatser i USA kan koste selskabet omkring 1,2 milliarder kroner om året.

I år estimerer selskabet, at satserne vil påvirke indtjeningen negativt med 700 millioner kroner før skat.

Det skriver Pandora i en pressemeddelelse torsdag eftermiddag.

Pandora har produktion i Thailand, der ser ud til at blive ramt af en toldsats på 36 procent i USA.

Pandora skriver, at det særligt er Pandoras salg af produkter fra Thailand til USA, der bliver ramt af de nye toldsatser. Men også produkter, der stammer fra Vietnam, Indien, Kina og en række andre lande, er ramt, lyder det.

Ud af den estimerede årlige påvirkning på 1,2 milliarder kroner er 250 millioner kroner relateret til salg i Canada og Latinamerika, som distribueres via USA.

Pandora forventer fuldt ud at kunne afbøde de 250 millioner kroner, der relaterer sig til salg i Canada og Latinamerika, inden for de næste 12 måneder.

Smykkeselskabet søger desuden at afbøde de øvrige effekter. Selskabet ser blandt andet på at hæve priserne eller justere forsyningskæder, lyder det.

Onsdag aften dansk tid annoncerede den amerikanske præsident, Donald Trump, en række toldafgifter – herunder 20 procent på varer fra EU.

Pandora noterer sig, at regeringen i Thailand udviser en “klarhed til at indgå i konstruktiv dialog med den amerikanske regering”.

Smykkeselskabet vil følge udviklingen nøje, herunder dialogen mellem USA og de ramte lande.

Når situationen er mere klar, vil selskabet komme med en opdatering og fortælle om eventuelle afbødende tiltag.

Umiddelbart inden børsen lukker torsdag, ligger Pandora nederst i det danske aktieindeks C25 med et fald på 10,8 procent.

Danmark har i flere måneder været udsat for et massivt pres fra USA’s præsident, Donald Trump, for at afgive Grønland.

I en ny udtalelse gyder USA’s udenrigsminister, Marco Rubio, dog tilsyneladende lidt olie på de oprørte arktiske vande mellem USA og Danmark.

– USA’s udenrigsminister Rubio bekræftede det stærke forhold mellem USA og kongeriget Danmark, hedder det ifølge Reuters i en udtalelse fra den amerikanske udenrigsminister.

Udtalelsen kommer, efter at Rubio torsdag mødte udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M). Det skete i forbindelse med et Nato-udenrigsministermøde i Bruxelles.

To personer er fundet døde i Fredericia.

Da det ikke står klart, hvordan de er afgået ved døden, undersøger politiet torsdag stedet med kriminalteknikere.

Det oplyser vagtchef Rune Nielsen fra Sydøstjyllands Politi.

Politikredsen fik torsdag klokken 10.02 anmeldelsen om de to døde personer på en adresse på Jupitervej.

De nærmeste pårørende er blevet underrettet om dødsfaldene, oplyser politiet på X.

Når det ikke står klart, hvad en person er død af, efterforsker politiet det, som om det var et drab. Det skal sikre, at eventuelle spor ikke går tabt.

Ifølge Fredericia Dagblad og TVSyd er der afspærret på en adresse, hvor der ligger et støttecenter for unge.

Der er ifølge de lokale medier tale om Nova Støttecenter i Fredericia, som er et specialiseret tilbud til unge mennesker med autisme samt for unge udviklingshæmmede.

Ifølge en socialchef i Fredericia Kommune er der ikke umiddelbart tale om et overfald:

– Som jeg forstår det, er der ikke tale om, at der er nogen, der har overfaldet andre, siger Henriette Korf Graversen, chef for Social og Arbejdsmarked i Fredericia Kommune, til TVSyd.

Der skal ny efterforskning til i en sag, hvor en 30-årig kvinde afgik ved døden, efter at hun blev fundet på sit bosted med alvorlige ætsningsskader.

Statsadvokaten i København har afgjort, at Nordsjællands Politi skal genoptage efterforskningen af sagen. Det skriver TV 2 Kosmopol og Radio IIII, og det bekræftes også over for Ritzau.

– Statsadvokaten i København har bedt Nordsjællands Politi om at foretage yderligere efterforskning og på den baggrund træffe fornyet afgørelse, oplyser Statsadvokaten i København til Ritzau.

30-årige Nanna Kirstine Dahl døde 1. juni sidste år på Rigshospitalet.

Hun var forinden blevet fundet på sit bosted i Græsted med ætsningsskader på 12,5 procent af kroppen.

Kvinden, der havde Downs syndrom og infantil autisme, havde ikke noget sprog, og hun var blevet visiteret til det nordsjællandske bosted af Hvidovre Kommune.

På bostedet skulle hun være under pædagogisk opsyn, men på ukendt vis blev kvinden udsat for alvorlig ætsning. Politiet mener, at skaderne, der tog livet af hende, skyldtes kontakt med et stærkt basisk rengøringsmiddel.

Politiet efterforskede sagen, men i midten af december sidste år blev efterforskningen indstillet.

Ingen personer blev sigtet i forbindelse med sagen, og bostedet HabitusHuset Ny Mårumvej blev heller ikke draget til ansvar i forbindelse med kvindens død.

Nanna Kirstine Dahls forældre klagede til Statsadvokaten i København over, at politiet lagde sagen ned. Og de har fået medhold i, at Nordsjællands Politi skal gøre mere i sagen. Der skal ny efterforskning til og derefter en ny afgørelse.

Den afgørelse kan eksempelvis være, at sagen skal lægges ned igen, eller at nogen skal forsøges draget til ansvar for kvindens død. Uanset hvad det nye udfald bliver, kan det igen påklages til statsadvokaten.

Bostedet, hvor kvinden fik de dødelige skader, lukkede sidste år.

Jesper Møller stiger i graderne i Det Europæiske Fodboldforbund, Uefa.

Formanden for Dansk Boldspil-Union (DBU) er torsdag blevet udpeget til rollen som vicepræsident i den europæiske sammenslutning.

Det fremgår af Uefas hjemmeside på dagen, hvor Uefa har holdt kongres i Beograd.

Beslutningen om at indsætte Jesper Møller som vicepræsident er taget på et møde i eksekutivkomitéen efter kongressen.

– Jeg ved såmænd ikke, om det kommer til at betyde voldsomt meget. Men det er selvfølgelig en anerkendelse af det, jeg repræsenterer hjemme fra Danmark.

– Det kan vi godt tillade os at være glade og stolte over, siger Jesper Møller på et digitalt pressemøde.

Hidtil har Jesper Møller været menigt medlem af Uefas bestyrelse, eksekutivkomitéen, men er nu kravlet en tand længere op i hierarkiet.

– Jeg skal lige vænne mig til det. Vi er lidt mere uformelle i Danmark. Men det er man ikke i mange af de andre 54 lande. Der betyder det væsentligt mere med titler og at være vicepræsident.

– Så jeg skal passe på med at være sjov nogle gange. For nu er min rolle anderledes. Jeg får flere repræsentative opgaver og øget indflydelse.

– Jeg tænker måske, at det er noget, vi kan bruge til at fremme dansk fodbolds interesser, siger DBU-formanden.

Jesper Møller er dog langtfra den eneste vicepræsident i Uefa. I alt fem personer indtager i den kommende periode embedet, som rangerer lige under Uefa-præsident Aleksander Ceferin.

Netop Aleksander Ceferin er manden, der har peget på Jesper Møller som vicepræsident.

Jesper Møller har været medlem af Uefas eksekutivkomité siden 2019, hvor han blev valgt ind til en fireårig periode. I Lissabon for to år siden blev han genvalgt til en ny periode på fire år.

Årsagen, til at Jesper Møller nu bliver forfremmet til vicepræsident, er, at svenske Karl-Erik Nilsson og engelske David Gill stopper i eksekutivkomitéen.

De øvrige vicepræsidenter i Uefa er italienske Gabriele Gravina, walisiske Laura McAllister, albanske Armand Duka og tyske Hans-Joachim Watzke.

En bil er brudt i brand på den centrale plads Dam Square i Amsterdam i Holland, og pladsen er derfor blevet afspærret.

Det oplyser politiet i Amsterdam på X.

Politiet skriver, at brandvæsenet er på stedet, og at føreren af bilen er kommet til skade.

Årsagen til branden er endnu ikke kendt, men politiet mistænker, at føreren selv har forårsaget branden.

Ifølge det engelsksprogede medie Dutch News oplyser politiet, at video fra stedet viser, at branden startede efter en eksplosion i bilen.

Billederne viser desuden, at der var flere personer tæt på bilen, men at ingen af dem, så vidt politiet ved, er kommet til skade.

Dutch News skriver desuden, at føreren af bilen er blevet transporteret til et hospital, men at det endnu ikke er oplyst, hvor alvorlige hans skader er.

Torsdag eftermiddag er der ifølge nyhedsbureauet AFP bomberyddere til stede på pladsen. De skal undersøge, om der fortsat er letantændelige stoffer i bilen.

Billeder på sociale medier viser en mand med brændende tøj tæt på en lille, rød bil med flammer ud fra vinduerne på Dam Square. Det skriver Reuters.

Billederne viser desuden politiet, der er i færd med at slukke flammer på en mand, der ser ud til at være kommet til skade, lyder det.

For en uge siden kom fem personer til skade under et knivstikkeri ved Dam Square.

Politiet har ifølge Reuters identificeret den mistænkte gerningsmand bag knivstikkeriet. Der er tale om en 30-årig ukrainsk statsborger fra den østlige Donetsk-region.

En af de fem tilskadekomne i knivstikkeriet er den mistænkte.

Allerede for et par år siden annoncerede Morten Olsen sit karrierestop, men endte med at blive på håndboldbanen. Nu skulle den dog være god nok.

Den tidligere landsholdsspiller, som tørner ud for Bjerringbro-Silkeborg Håndbold, stiller efter denne sæson håndboldskoene på hylden.

Det bekræfter den 40-årige playmaker over for TV 2 Sport, efter at han på Instagram har indikeret, at karrieren inden længe er slut.

– Det er vist ved at være på tide. En lang karriere, der på bagkant føles som utrolig kort tid, men som har givet mig minder for livet.

– Håndbold har bragt mig store oplevelser, og jeg er stolt af de titler, jeg har været med til at vinde, både nationalt og internationalt, skriver han på Instagram.

I 2022 havde Morten Olsen egentlig besluttet sig for at droppe karrieren til fordel for et trænerjob i TMS Ringsted. Men den plan blev ændret.

Den rutinerede playmaker spillede nemlig et brag af en 2022/23-sæson, og i hans daværende klub, GOG, var man meget interesseret i at få ham til at blive ved.

Det lykkedes at overtale veteranen, som i GOG fik sin gode ven Ian Marko Fog som træner. GOG fik dog ikke fornøjelsen af hverken Ian Marko Fog eller Morten Olsen specielt længe.

Ian Marko Fog blev fyret kort inde i sæsonen, og Morten Olsen smuttede til Bjerringbro-Silkeborg i december 2023. Der har han været siden, men til sommer udløber hans kontrakt, og dermed stopper han karrieren.

Morten Olsen har gennem karrieren spillet bunker af kampe i den danske liga, men ifølge ham selv var han bedst, da han spillede i tyske Hannover-Burgdorf, som får en særlig tak i opslaget på Instagram.

En særlig tak til Hannover – klubben og byen, hvor jeg havde mine bedste år på banen og stiftede familie. Tak til mine holdkammerater, trænere og fans, der har været en del af rejsen. Det har været en fantastisk tid, skriver han.

Morten Olsen har også i flere perioder været fast inventar på landsholdet og kan blandt andet prale af to VM-guldmedaljer og en OL-guldmedalje.

Polen vil bruge fem procent af landets bruttonationalprodukt, bnp, på forsvar i 2026.

Det siger den polske forsvarsminister, Wladyslaw Kosiniak-Kamysz, efter et møde mellem EU’s forsvarsministre torsdag. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Polen er i forvejen det land i Nato, som bruger flest penge på sit forsvar målt i forhold til landet bnp. Dermed bruger Polen også en større andel af bnp på forsvar end USA.

Polen forventer at bruge 4,7 procent af bnp på forsvarsudgifter i år.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, har gentagne gange givet udtryk for, at de europæiske Nato-lande ikke bruger nok penge på forsvar.

Det er en målsætning i Nato, at alle landene bruger mindst to procent af bnp på forsvar. Men Trump har krævet, at Nato øger målsætningen til fem procent.

Flere gange har Trump desuden givet udtryk for, at USA ikke vil forsvare Nato-lande, der ikke lever op til målsætningen.

Polen grænser op til både Ukraine, Belarus og den russiske enklave Kaliningrad. Landet er dermed blandt de Nato-lande, som er tættest på Rusland og krigen i Ukraine.

Et medlem af ordensmagten skal selv indtage anklagebænken til august, hvor en politiassistent er tiltalt for 29 tilfælde af tjenestemisbrug og brud på tavshedspligten.

Det skriver dr.dk på baggrund af sagens anklageskrift. Også Ritzau har fået aktindsigt i anklageskriftet.

Her fremgår det, at forbrydelserne skulle have fundet sted i løbet af godt to år – mellem juni 2020 og august 2022.

Det er Statsadvokaten i Viborg, som har rejst tiltale i sagen, hvor politiassistenten blandt andet anklages for at have foretaget en række søgninger i politiets systemer, selv om han ikke havde nogen tjenstlig anledning til det.

Herefter tog han med sin mobiltelefon fotos af skærmbillederne, står der i anklageskriftet. De fotos skulle han siden uberettiget og under særligt skærpende omstændigheder have delt med andre.

En af de personer, han ifølge tiltalen delte fortrolige billeder og sagsoplysninger med, var ifølge dr.dk hans ekskone.

Hverken anklagemyndigheden eller Fyns Politi, hvor politiassistenten er ansat, har ønsket at stille op til interview med DR om sagen.

Retssagen mod betjenten behandles ved Retten i Odense over tre dage. Første retsdag er ifølge DR den 28. august.

Det er uklart, hvordan politiassistenten forholder sig til anklagerne.

Grussæsonen står for døren, og derfor er den danske tennisstjerne Holger Rune påpasselig med bentøjet.

Torsdag mærkede han en smule smerter i sit knæ forud for showturneringen UTS, som han nu har meldt afbud til.

Det skriver UTS på sin hjemmeside.

– Jeg kan ikke løbe risici før begyndelsen på grussæsonen, og jeg skal være på 100 procent, før jeg spiller kampe, siger Holger Rune.

Danskeren skulle fredag have spillet mod norske Casper Ruud og derefter enten finale eller placeringskamp i showturneringen lørdag.

Men det kommer han altså ikke til. I stedet bruger han de kommende dage på at få styr på fysikken, inden han i næste uge spiller Masters 1000-turneringen i Monte Carlo.

Australske Alexei Popyrin erstatter Holger Rune i showturneringen, der afvikles i den franske by Nimes.

Har forældre ret til at se deres barn eller få fotografier, hvis barnet er blevet bortadopteret ved tvang?

Det spørgsmål har Højesteret diskuteret i en sag om en mor, der i 2020 fik bortadopteret sin søn som helt lille ved tvang.

I den konkrete sag vurderer Højesteret, at moren skal have tilsendt fotografier af drengen, og at hun kan se ham på en legeplads – uden interaktion mellem hende og drengen.

Familieretten skal ifølge Højesteret fastsætte de nærmere rammer for fotografierne og adgangen til at kunne se drengen på en legeplads.

Højesteret har også afgjort, at Familieretten igen skal se på, om der kan være et begrænset samvær mellem kvinden og barnet.

Det er anden gang, at sagen om den tvangsbortadopterede dreng er for Højesteret.

Første gang var i 2023, hvor sagen blev hjemvist til Familieretten, som skulle indhente flere oplysninger, før der kunne træffes en afgørelse.

Da sagen igen kom for Familieretten og senere landsretten, blev samvær afvist, men Højesteret mener altså, at moren godt kan få et indblik i drengens liv ved blandt andet at få tilsendt fotos.

Det svenske bilmærke Volvo vil øge produktionen af biler på sin fabrik i South Carolina efter Trumps melding om øgede toldsatser.

Det oplyser selskabets direktør i et interview med Bloomberg torsdag.

Blandt andet vil selskabet flytte produktionen af endnu en model til fabrikken.

– Vi skal øge antallet af biler, som vi producerer i USA, og sikkert flytte endnu en model til den fabrik, siger administrerende direktør Håkan Samuelsson til Bloomberg.

Volvos egen EX90 og Polestar 3 produceres allerede på fabrikken nær Charleston i South Carolina. Polestar er en elbilproducent, som er delvist ejet af Volvo sammen med en række kinesiske virksomheder.

Nu skal der “ses nærmere” på, hvilken model der også kan produceres der.

Også koncernen Stellantis, der ejer en lang række bilmærker, påvirkes af den forøgede told. Selskabet vil således lukke sin Chrysler-fabrik i den canadiske by Windsor i to uger, mens selskabet indstiller sig på de nye handelsforhold. Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Allerede torsdag morgen trådte den amerikansk told på 25 procent på import af alle biler, der ikke produceres i USA, i kraft. Den nye importtold gælder også for lette lastbiler.

Siden Trump tiltrådte embedet i januar, har han indført told på en lang række udenlandske varer.

Det er blot få dage siden, at Samuelsson satte sig i spidsen for Volvo, hvis majoritetsejer er kinesiske Geely.

Samuelsson trådte ellers et skridt tilbage i 2022 efter ti år som administrerende Volvo-direktør.

Men han er blevet bragt tilbage som administrerende direktør, på et tidspunkt hvor selskabet står både i en overgang til at lave flere og flere elbiler og til at skulle navigere under en truende handelskrig.

Det er ikke første gang, at Volvo flytter produktion på grund af told.

Sidste år valgte Volvo at flytte produktion af EX30-elbiler fra Kina til Europa for at undgå EU-told.

Volvo har produktionsanlæg i 17 lande, blandt andet i Sverige, Canada og en række steder i Asien.

Det kan få inflationen til at stige, og væksten til at falde, hvis den nuværende handelssituation mellem EU og USA udvikler sig til en decideret toldkrig.

Det forklarer Jeppe Juul Borre, der er cheføkonom hos Arbejdernes Landsbank.

– Der er også en risiko for, at man i et helt grelt scenarie kan ende med en recession. Det vil sige en periode, hvor økonomierne skrumper, siger han.

Onsdag aften dansk tid varslede USA’s præsident, Donald Trump, 20 procents told på varer fra EU.

En potentielt modsvar fra EU er endnu ukendt. Derfor er det svært på nuværende tidspunkt at spå om de endelige konsekvenser af en eskalering, lyder det fra cheføkonomen.

Men det vil alt andet lige få en negativ indvirkning på væksten, når vi handler mindre sammen, og når det bliver dyrere at gøre det.

Toldafgiften for EU og en række andre lande træder efter planen i kraft 9. april, har Det Hvide Hus oplyst.

Told er en importafgift, som lægges på varer, der produceres i udlandet.

Intentionen med USA’s toldplan er, at amerikanerne i stedet vil købe hjemlige produkter og på den måde styrke landets egen økonomi.

Hvis væksten i EU aftager og inflationen stiger, kommer Den Europæiske Centralbank (ECB) til at stå med et dilemma, påpeger Jeppe Juul Borre.

Centralbanken har nemlig ansvaret for at styre rentepolitikken, som afhænger af den økonomiske udvikling.

– Lavere vækst inviterer til lavere renter, mens højere inflation er noget, som dikterer højere renter, siger Jeppe Juul Borre.

Centralbanker bruger renteændringer som et redskab til at styre efterspørgslen på varer.

Det vil altid være en balancegang at ændre renten, for hvis den sænkes for meget, kan det få efterspørgslen og dermed priserne til at stikke af.

Omvendt kan det få økonomien til at gå baglæns, hvis renten er for høj over en for lang periode.

Uanset hvad kommer inflationen formentlig ikke op i et niveau, som man kendte for bare et par år siden. På sit højeste lå den danske inflation på omkring ti procent.

– Oplevelsen hos forbrugerne er ikke noget, som overhovedet vil kunne komme til at måle sig med det, vurderer Jeppe Juul Borre.

Blandt de europæiske lande har der været bekymring for, om USA vil leve op til sine forpligtelser i Nato.

Den bekymring forsøgte USA’s udenrigsminister, Marco Rubio, dog at stede til hvile, da han torsdag ankom til Nato-udenrigsministermødet i Bruxelles.

– USA er i Nato. Og vi er lige så aktive nu i Nato, som vi nogensinde har været, siger Marco Rubio.

Han mener, at medierne overdriver, når de beskriver Trump-administrationens forhold til Nato.

– Det hysteri og den overdrivelse, jeg ser i globale medier og dele af den amerikanske presse, er ikke retfærdiggjort.

– Præsident Trump har klart sagt, at han støtter Nato, og at USA vil forblive i Nato, siger Marco Rubio.

Trump har flere gange givet udtryk for, at han ikke vil forsvare Nato-lande, der ikke lever op til Nato-målsætningen om at bruge to procent af bruttonationalproduktet (bnp) på forsvar.

Trump har desuden krævet, at Nato øger målsætningen fra to procent til fem procent af bnp.

Trumps udmeldinger har fået flere europæiske lande til at tvivl på, om USA vil leve op til Natos artikel fem.

Det er den såkaldte musketered, som kræver, at Nato-landene forsvarer hinanden i tilfælde af et angreb på et medlemsland.

Trump-administrationen er dog ikke ude på at svække Nato – tværtimod, siger den amerikanske udenrigsminister.

– Vi ønsker, at Nato bliver stærkere og mere levedygtigt. Den eneste vej til det er, ved at de øvrige lande – vores partnere i Nato – er mere kapable, siger Marco Rubio.

Dermed italesætter han et amerikansk ønske som også tidligere amerikanske præsidenter som Bill Clinton og Barack Obama har fremført.

Nemlig, at Europa tager mere ansvar for egen sikkerhed ved at øge forsvarsbudgetterne.

– Nato er en sammenslutning af avancerede økonomier og rige lande, som har kapacitet til at gøre mere.

– Vi forstår, at det kræver kompromisser. Vi gør det hvert eneste år i USA. Vi har også hjemlige behov, men vi prioriterer forsvar. Og vi ønsker, at vores partnere gør det samme, siger Marco Rubio.

Han mener, at Europa bliver nødt til at ændre på balancen mellem velfærd og forsvar. Også selv om det er svært.

– Jeg forstår, at der er hjemlige bekymringer, efter at man i årtier har opbygget omfattende sociale sikkerhedsnet. Det ønsker man måske ikke at tage ressourcer fra.

– Men begivenhederne de seneste år med en krig i stor skala i hjertet af Europa er en påmindelse om, at hård magt fortsat er nødvendigt, siger Rubio.

Han fastslår, at USA ønsker, at de europæiske lande viser vejen frem til at øge forsvarsbudgetterne, så Nato samlet set kan klare udfordringerne.

– Vi ønsker at forlade mødet med en realistisk vej til, at hvert eneste medlemsland lever op til deres løfte. Og at man vil gå efter op til fem procent, hvilket også betyder, at USA må øge sit forbrug på forsvar.

– For hvis truslerne er så alvorlige, som jeg og medlemmerne af denne alliance mener, at de er, så skal de mødes med en fuld og virkelig forpligtelse til at konfrontere dem. Det er Trumps mål, siger Rubio.