Seneste nyheder

Snevejret, der er varslet over Danmark torsdag og fredag, er så småt ved at nærme sig torsdag middag.

Ved 11-tiden torsdag sner det nemlig i Nordtyskland og meget tæt på Lolland-Falster. Det siger vagtchef hos Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) Martin Lindberg.

Fra klokken 12 torsdag er der varslet kraftigt snefald – og nogle steder snestorm – i næsten hele landet.

– Det bliver værst i aften i den centrale og østlige del af Sjælland, men det breder sig til hele landet, siger Martin Lindberg.

Kraftigt snefald defineres ved mere end 15 centimeter sne i løbet af seks timer. Det er der udsendt varsel om over Sjælland og øerne, Fyn og dele af Østjylland.

I det nordlige Jylland er der udsendt et varsel om snestorm.

Snestorm defineres ved en vindhastighed på over 10 meter i sekundet samt mellem 10 og 15 centimeter snefald i løbet af seks timer.

Snevejret fortsætter i store træk frem til fredag aften.

Fredag morgen og formiddag stiger temperaturen over den sydøstlige del af landet, og her vil noget af nedbøren gå over i slud eller regn.

Og det medfører en risiko for isslag, siger Martin Lindberg.

Det ventede kraftige snevejr har også fået flere myndigheder i arbejdstøjet.

Beredskabsstyrelsen er klar med sneplove og ekstra mandskab, så de hurtigt kan rykke ud som følge af det kraftige snefald og snestorm.

Det skriver styrelsen torsdag formiddag i et opslag på X.

– Vi anbefaler alle at følge lokale anbefalinger fra politi og andre myndigheder, lyder det.

Politikredsene melder også, at de er klar til snevejret. Midt- og Vestsjællands Politi skriver, at der er lavet aftaler for, hvordan Forsvaret og Beredskabsstyrelsen kan assistere med sneplove, terrængående ambulancer og firehjulstrukne køretøjer.

Vejdirektoratet har torsdag morgen skrevet på X, at det er en god idé at køre efter forholdene torsdag.

Obduktionen af en strandet kaskelothval i Nordjylland er gået i gang torsdag morgen.

Det siger Charlotte Bie Pedersen, der er naturhistorisk fagchef på Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg, som selv deltager i obduktionen.

– Processen blev en smule forsinket, men opmålingen af hvalen gik i gang omkring klokken 9.00, og obduktionen er efterfølgende for alvor gået i gang cirka klokken 10.00, fortæller fagchefen.

Arbejdet med at obducere et dyr, der vejer flere ton, er ikke altid lige til, forklarer Charlotte Bie Pedersen.

Efter opmålingen stødte obduktionsholdet allerede på problemer med at få sat det rigtige udstyr på en rendegraver, der skal hjælpe med at få hul på hvalen.

Der er også stadig en eksplosionsfare, og det er netop derfor, at holdet indleder ved at benytte en rendegraver. Den skal få hul på hvalen og lukke gassen ud for at mindske eksplosionsfaren, lyder forklaringen.

Hvor længe obduktionen kommer til at tage, kan Charlotte Bie Pedersen ikke fortælle.

– Jeg tør næsten ikke spå om, hvornår vi er færdige. Der kan opstå flere uforudsete udfordringer, som vi også allerede er løbet ind i, fortæller hun.

Hvad dødsårsagen er, kan der ikke siges noget om på nuværende tidspunkt.

Hvorvidt man overhovedet kan finde dødsårsagen er også usikkert, og svaret på det vil først komme en af de kommende dage, når vævet er blevet obduceret af dyrlæger.

Forskere fra Aarhus Universitet er allerede gået i gang med at kigge på hvalens hoved. Deres arbejde er dog ikke at finde en dødsårsag.

– Det er ren forskning. De kigger på melonen, som er det organ, hvalerne blandt andet bruger i forbindelse med ekkolokalisering for at finde rundt i havet. Det gør de alene for at blive klogere på dyret, siger Charlotte Bie Pedersen.

Anden dag for fredsforhandlingerne mellem Ukraine, USA og Rusland er torsdag skudt i gang. Mødet afholdes i Abu Dhabi i De Forenede Arabiske Emirater.

Denne runde forhandlinger begyndte onsdag.

Det oplyser nyhedsbureauet AFP.

Mødet onsdag havde ingen store gennembrud, men Ukraines chefforhandler, Rustem Umerov, udtaler, at “konkrete tiltag og praktiske løsninger” var blevet diskuteret.

Det fremgik onsdag, at Rusland inden forhandlingerne fortsat insisterer på, at Ukraine skal opgive kontrollen over den østukrainske Donetsk-region. Landet ønsker også en international anerkendelse af, at russiskbesatte områder tilhører Rusland.

Under mødet torsdag er Rusland og Ukraine blevet enige om at udveksle 314 fanger.

Det skriver USA’s repræsentant ved forhandlingerne Steve Witkoff i et opslag på det sociale medie X ifølge Reuters.

Det drejer sig om 157 fanger hver, oplyser Ruslands forsvarsministerium.

Trepartsforhandlingerne i Abu Dhabi finder sted, mens Rusland har skruet op for angrebene mod Ukraines energiinfrastruktur.

De har medført varme- og strømafbrydelser i større byer som hovedstaden Kyiv, mens temperaturerne er langt under frysepunktet.

Landene mødtes for første gang alle tre 23. og 24. januar for at blive enige om, hvordan de afslutter den snart fire år lange invasion af Ukraine.

Selv om der ikke blev indgået en aftale i januar, blev mødet beskrevet som konstruktivt af alle parter.

Her fremsatte Rusland sine betingelser, før en fredsaftale kunne komme på tale.

Det drejer sig blandt andet om, at Ukraine skal tilbagetrække sine styrker i Donetsk-regionen og opgive atomkraftværket Zaporizjzja.

Zaporizjzja i det sydøstlige Ukraine er Europas største atomkraftværk. Det har været besat af russiske styrker siden marts 2022, kort tid efter at krigen i Ukraine begyndte.

Rusland og Ukraine har gentagne gange beskyldt hinanden for at risikere en atomkatastrofe ved at angribe atomanlægget.

Rusland invaderede Ukraine i februar 2022. Invasionen har siden udviklet sig til den dødeligste krig i Europa siden Anden Verdenskrig.

I 2025 øgede Falck sin omsætning med tre procent til i alt 12,5 milliarder kroner.

Det skriver sundhedskoncernen i sit årsregnskab torsdag.

Selv om driftsresultatet endte lavere, formåede Falck at løfte sit overskud efter skat med 68 procent til i alt 195 millioner kroner.

Det kunne lade sig gøre, fordi selskabet blandt andet har haft færre skatteudgifter.

Falck er i dag til stede i mere end 25 lande på tværs af forskellige kontinenter og beskæftiger omkring 25.000 medarbejdere.

Foruden de nordiske lande er Tyskland, USA og dele af Latinamerika blandt de vigtigste markeder.

Falck beskæftiger sig med sundhedsydelser og tilbyder ambulancetjeneste og brandbekæmpelse.

Koncernen ejes af Lundbeckfonden, Tryghedsgruppen og af Lego-familiens pengetank, Kirkbi.

Efter fire år i USA ventes prins Joachim og familien at vende hjem og flytte tilbage til Danmark næste år.

Det siger hans hustru, prinsesse Marie, i et interview med Billed-Bladet, hvor det lyder, at den kongelige familie flytter til Danmark i august 2027, når prins Joachims arbejdskontrakt udløber.

Prins Joachim og familien flyttede til Washington D.C. i sommeren 2023, da han tiltrådte i en stilling under Forsvarsministeriet som forsvarsindustriattaché på Danmarks Ambassade i Washington D.C.

Prinsesse Marie siger til mediet, at hun ser frem til at komme tilbage til sit arbejde i Danmark og sine protektioner.

– Vi glæder os rigtig meget. Det har været virkelig spændende at være ude af landet og kunne støtte Danmark i udlandet, siger hun.

Når en 26-årig mand fra Allingåbroegnen torsdag formiddag stilles for en dommer ved Retten i Randers, vil anklagemyndigheden forlange, at retsmødet skal afvikles uden adgang for offentligheden.

Derfor ønsker Østjyllands Politi kun at oplyse få detaljer om sagen, lyder det torsdag i en meddelelse fra politikredsen på meddelelsestjenesten Politi Update.

Den 26-årige mand blev anholdt onsdag på sin bopæl nær Allingåbro, hvor ordensmagten fandt to skydevåben og ulovlige stoffer.

Den 26-årige er sigtet efter straffelovens bestemmelse om besiddelse af skydevåben under særligt skærpende omstændigheder og for besiddelse af narko med henblik på salg.

Østjyllands Politi oplyser ikke nærmere om, hvilke typer af skydevåben, der er tale om, ligesom politiet heller ikke oplyser, hvilke stoffer – og i hvor store mængder – der er fundet.

Det oplyses heller ikke, hvorledes den 26-årige stiller sig til sigtelsen.

Grundlovsforhøret begynder efter planen klokken 11.

Begrundelsen for at holde retsmødet for lukkede døre er, at offentlig omtale af sagen kan risikere at forstyrre politiets videre efterforskning.

Op mod 1000 ansatte på rederigiganten Mærsks kontorer står til at miste deres job.

Mærsk varsler nemlig nedlæggelse af 1000 ud af 6000 administrative stillinger i forbindelse med det danske rederis årsregnskab torsdag.

Fyringer ventes at ske på tværs af hovedkontorer, regioner og lande og vil spare Mærsk for omkring 180 millioner dollar om året.

Det svarer til omkring 1,1 milliard kroner.

En del af fyringerne vil også ramme Mærsks hovedkontor i Danmark. Selskabets presseafdeling oplyser dog til Ritzau, at det endnu ikke kan oplyses i hvilket omfang.

Mærsk har indledt de nødvendige processer i forbindelse med den varslede fyringsrunde.

Administrerende direktør i rederigiganten Vincent Clerc siger til TV 2, at selskabet “er på vej mod sværere tider”.

– Derfor bliver vi nødt til med rettidig omhu at sige, hvad det er, vi kan gøre for at sikre virksomheden fremover, siger han om de varslede fyringer.

Årsregnskabet for den danske rederigigant viser, at Mærsk sidste år havde et overskud efter skat på 2,9 milliarder dollar i 2025, hvilket svarer til knap 18,5 milliarder kroner.

Det er mere end en halvering fra året forinden, og så er det rederigigantens mindste overskud siden 2020.

Også omsætningen faldt sidste år, hvor den landede på knap 54 milliarder dollar. Det er 2,7 procent mindre end i 2024.

2025 har for Mærsk været præget af stor usikkerhed.

Det skyldes blandt andet, at der sendes flere nye fragtskibe ud på verdenshavene, end der egentlig er brug for til at dække efterspørgslen.

Det er med til at presse fragtraterne.

Og kigger man ind i 2026, tror Mærsk ikke på en bedring. Faktisk tværtimod.

– Med en kraftig eskalering af protektionisme flyttede handel og forsyningskæderne sig ind i centrum af det geopolitiske landskab i 2025, og 2026 ser ikke ud til at blive anderledes, lyder det i regnskabet.

Mærsk henviser blandt andet til de højere toldsatser, som den amerikanske præsident, Donald Trump, har indført på udenlandske varer.

Det danske rederi regner med, at driftsresultatet efter af- og nedskrivninger lander et sted mellem minus 1,5 milliarder dollar og et plus på en milliard dollar.

Investorerne er hårde ved Mærsk på bagkant af det årsregnskab, den danske rederigigant har offentliggjort torsdag morgen.

Rederiets aktier falder mellem fire og fem procent en halv time efter børsåbning.

I regnskabet har det præsenteret resultaterne for 2025, og så er det kommet med nogle forudsigelser for indeværende år.

Sidste år, hvor rederibranchen var præget af stor usikkerhed, faldt omsætningen, og overskuddet blev mere end halveret.

Mærsk regner med, at de svære betingelser også vil gøre sig gældende for indeværende år.

Det er blandt andet udsigten til, at der sendes for mange containerskibe på verdenshavene, i forhold til hvad der er behov for.

Derudover nævner selskabet også situationen omkring den travle handelsrute Suezkanalen, der så småt ser ud til at være sejlbar igen.

Mange selskaber trak sig fra ruten som følge af angreb på vestlige skibe. I stedet valgte man at sejle syd om Afrika.

Fordi ruten syd om Afrika er mere langsommelig, var det med til at trække kapacitet ud af markedet. Det fik fragtraterne til at stige og Mærsks indtjening til at vokse.

Men nu er der udsigt til, at ruten i løbet af 2026 vil blive gradvist genåbnet, og det kan altså få den modsatte effekt på fragtraterne.

Det er i det lys, man skal se Mærsks forventninger til året.

Det danske rederi regner blandt andet med, at driftsresultatet efter af- og nedskrivninger lander et sted mellem minus 1,5 milliarder dollar og et plus på en milliard dollar.

Også vindmølleproducenten Vestas er torsdag morgen kommet med friske regnskabstal samt en prognose for fremtiden.

Lidt efter klokken 09.30 er selskabets aktie nede med 1,6 procent.

Sidste år formåede man at løfte både omsætning og overskud, og de gode takter ventes at fortsætte i år.

Pandora og Danske Bank er ligeledes kommet med regnskaber. Aktierne stiger henholdsvis 3,4 og 2,2 procent.

Pensionsselskabet ATP har været udskældt for sin investeringsstrategi, der i 2024 resulterede i et negativt afkast af de investerede midler.

Men selskabet kom flot igen i 2025, hvor det lykkedes at forrente investeringsporteføljen med hele 19,5 procent.

Det viser ATP’s årsrapport, som er offentliggjort torsdag.

– Det solide afkast medvirker til at styrke ATP’s i forvejen stærke økonomi, og det er på den måde med til at sikre, at ATP altid kan udbetale den pension, vi har lovet danskerne, lyder det fra administrerende direktør Martin Præstegaard.

Af årsrapporten kan man se, at det er børsnoterede udenlandske aktier, der har bidraget mest til afkastet.

18,7 milliarder har ATP fået ind på den konto, mens børsnoterede danske aktier har givet et afkast på 2,8 milliarder.

Fast ejendom har indbragt 1,3 milliarder kroner, mens stats- og realkreditobligationer har haft et negativt afkast på 9,1 milliard kroner.

På trods af det høje investeringsafkast svandt den samlede formue i ATP sidste år, fordi man også har udbetalt en del.

Ved årsskiftet var der 694 milliarder i pengetanken mod 718 milliarder et år forinden.

ATP er en lovpligtig pensionsordning, som alle lønmodtagere med et timetal på mindst ni timer og deres arbejdsgivere betaler ind til.

Modtagere af overførselsindkomster er også medlemmer af ATP. I alt er 5.754.000 med i ordningen.

Den er med til at sikre, at man får en livslang, garanteret månedlig udbetaling som supplement til folkepensionen, når man stopper med at arbejde.

En fuld ATP-pension udgjorde ifølge årsrapporten 26.000 kroner i 2025.

Pensionerne er hævet med to procent fra årsskiftet.

ATP administrerer via Udbetaling Danmark også en række ydelser som boligstøtte, folkepension og barselsdagpenge.

Stadig flere patienter skal have erstatning for den alvorlige øjensygdom Naion som følge af brugen af Novo Nordisk-midlerne Wegovy og Ozempic.

Det viser nye tal fra Patienterstatningen, der har ansvaret for at afgøre sagerne.

Wegovy og Ozempic bruges til behandling af henholdsvis overvægt og diabetes.

En opdatering fra onsdag viser, at i alt 67 patienter har søgt erstatning, fordi de mener, at de har fået øjensygdommen som bivirkning af de to midler.

Patienterstatningen har indtil videre afgjort 19 af sagerne. I 11 af dem er patienter blevet tilkendt erstatning. 8 er afvist.

Sygdommen rammer den forreste del af synsnerven og kan give synstab.

Statistisk rammer det færre end 1 ud af 10.000 patienter, som bruger enten Wegovy, Ozempic eller Rybelsus. Alle er Novo-midler.

I slutningen af 2024 meddelte EU’s lægemiddelagentur (EMA), at det ville granske to studier, som pegede på en sammenhæng mellem brugen af midlerne og øjensygdommen Naion.

I midten af 2025 vurderede den europæiske bivirkningskomité Prac så, at øjensygdommen var en sjælden bivirkning ved semaglutid, der er det aktive stof i de tre midler.

Få måneder herefter blev det en del af midlernes indlægsseddel, og i november afgjorde Patienterstatningen de første sager.

Novo Nordisk sagde i den forbindelse, at selskabet tager alle indberetninger om bivirkninger ved brug af dets midler “meget alvorligt”.

– Baseret på alle tilgængelige datakilder og observationer har Novo Nordisk konkluderet, at “benefit-risk”-profilen for semaglutid stadig er positiv, lød det.

En “benefit-risk”-profil handler om at vurdere, hvorvidt et lægemiddels positive effekter opvejer dets negative sider.

Patienterstatningen mangler at afgøre 48 af de 67 ansøgninger.

Det er ikke alle patienter, der automatisk har ret til erstatning.

Alle sager skal vurderes individuelt, og loven kræver, at det skal være “overvejende sandsynligt”, at et lægemiddel er skyld i en bivirkning.

Det er staten, der står for at udbetale erstatning til patienter, der har fået medhold hos Patienterstatningen.

SF-profilen Jacob Mark stiller op til Folketinget ved det kommende valg senere i år.

Det siger han torsdag til TV 2 og Altinget.

For lidt over et år siden trak han sig ellers fra politik – blandt andet efter at have mistet noget af synet efter en stresssygemelding. Stressen truede på et tidspunkt med at gøre ham blind.

– Jeg havde brug for at trække mig, komme ud og få det godt igen. Det har jeg fået, siger han til TV 2.

– Og som jeg fik det godt igen, så kunne jeg mærke, at den der politiske sitren blev ved med at fylde, siger Jacob Mark.

Han var ved det seneste folketingsvalg i 2022 SF’s største stemmesluger med 31.235 personlige stemmer. Det var femteflest af alle politikere på tværs af partier.

1. december 2024 forlod han Folketinget for at få mere tid til sin familie. Han er gift med Holbæks borgmester, Christina K. Hansen (S), som han har en søn med.

Jacob Mark var herefter senior public affairs manager i energiselskabet Andel, inden han sidste år blev afdelingschef for den faglige og politiske afdeling, Natur og Miljø, i Danmarks Naturfredningsforening.

Nu vender han i en alder af 34 år tilbage til politik på et tidspunkt, hvor SF ligger godt til i meningsmålingerne og kan være i spil til en plads i regeringen efter næste valg.

Han har gjort sig tanker om, hvordan han kan undgå at ende i samme situation med stress, som han havnede i sidste gang.

– Jeg er overbevist om, at jeg har lært af, hvad der skete, og jeg har skrevet to bøger om det nu. Jeg kan mærke, at det, der brænder i mig, bare er en lyst til politik.

– Selvfølgelig er det da med sommerfugle i maven og en lille smule nervøsitet. Men når jeg har truffet beslutningen om at vende tilbage, er det selvfølgelig, fordi jeg tror, det kan bære, som det har gjort for andre, der er vendt tilbage fra stress, siger han til Altinget.

SF-formand Pia Olsen Dyhr siger til TV 2 News, at “det er rigtig dejligt, at Jacob har lyst til at stille op til Folketinget igen. Men også, at Jacob er så rask, at han kan stille op igen”.

Jacob Mark kom i Folketinget som 23-årig i 2015, og kort tid efter blev han gruppeformand for SF. Han blev ikke mindst kendt for sit engagement som børn- og undervisningsordfører.

Ifølge Altinget skal Jacob Mark efter planen opstilles i Nordsjællands Storkreds.

Næste folketingsvalg skal afholdes inden udgangen af oktober i år.

Mærsk havde et overskud efter skat på 2,9 milliarder dollar i 2025, hvilket svarer til knap 18,5 milliarder kroner.

Det viser årsregnskabet, som er blevet offentliggjort torsdag morgen.

Det er mere end en halvering fra året forinden, og så er det rederigigantens mindste overskud siden 2020.

Også omsætningen faldt sidste år, hvor den landede på knap 54 milliarder dollar. Det er 2,7 procent mindre end i 2024.

Set i lyset af en række udfordringer er Vincent Clerc, der er topchef i Mærsk, tilfreds med, hvordan året gik, siger han i regnskabet.

– Vi leverede stærk performance og høj værdi for vores kunder i et år præget af fortsatte forandringer i forsyningskæder og verdenshandlen som følge af den geopolitiske udvikling, lyder det.

2025 har for Mærsk været præget af stor usikkerhed.

Det skyldes blandt andet, at der sendes flere nye fragtskibe ud på verdenshavene, end der egentlig er brug for til at dække efterspørgslen.

Det er med til at presse fragtraterne.

Og kigger man ind i 2026, tror Mærsk ikke på en bedring. Faktisk tværtimod.

– Med en kraftig eskalering af protektionisme flyttede handel og forsyningskæderne sig ind i centrum af det geopolitiske landskab i 2025, og 2026 ser ikke ud til at blive anderledes, lyder det i regnskabet.

Mærsk henviser blandt andet til de højere toldsatser, som den amerikanske præsident, Donald Trump, har indført på udenlandske varer.

Det danske rederi regner med, at driftsresultatet efter af- og nedskrivninger lander et sted mellem minus 1,5 milliarder dollar og et plus på en milliard dollar.

I regnskabet står det klart, at Mærsk ser sig nødsaget til at handle.

Rederiet vil igangsætte en fyringsrunde, der kommer til at ramme 1000 ansatte.

Man vil “forenkle organisationen og reducere virksomhedens administrationsomkostninger”, skriver selskabet i en meddelelse.

Det er ikke mange år siden, at Vestas var i knæ.

2022 var et katastrofeår for den jyske vindmølleproducent, hvor selskabet blev ramt af høje renter, inflation og logistikproblemer.

Men siden da er det gået støt fremad, og fremgangen fortsatte i 2025.

Her omsatte Vestas ifølge det årsregnskab, der er offentliggjort torsdag, for 18,8 milliarder euro eller godt 140 milliarder kroner. Det svarer til en fremgang på knap ni procent.

Også overskuddet efter skat voksede og udgjorde sidste år 780 millioner euro mod 494 millioner året forinden.

Samtidig forventer Vestas’ ledelse, at man i år vil kunne løfte omsætningen yderligere, så den ender mellem 20 og 22 milliarder euro.

Det har været en god forretning at drive bank i Danmark de seneste år, og 2025 var ingen undtagelse.

Det bekræfter Danske Bank i sit årsregnskab, der er blevet offentliggjort torsdag morgen.

Selv om bankens renteindtægter er faldet for første gang i flere år, ligger de historisk set fortsat på et højt niveau. Sidste år landede de på 36,6 milliarder kroner.

Det er kun blevet til en marginal tilbagegang på 0,2 procent sammenlignet med 2024, til trods for at det generelle renteniveau er langt lavere end for bare et par år siden.

Banksektoren har de seneste år været begunstiget af, at renterne steg i kølvandet på inflationskrisen i 2022.

Den stigende inflation, der nåede det højeste niveau i årtier, fik centralbanker – herunder Nationalbanken – til at hæve renterne i håbet om at slå inflationen ned.

Det betød, at bankerne samtidig hævede sine udlånsrenter.

I 2021 – året inden inflationen for alvor tog fat – havde Danske Bank til sammenligning renteindtægter for knap 22 milliarder kroner.

Der har altså været tale om en stigning på 67,2 procent siden da.

Indtjeningen er fulgt med op i perioden, og sidste år landede Danske Bank et overskud efter skat på 23 milliarder kroner.

Det er tre procent mindre end året forinden, men der er tale om bankens næsthøjeste overskud nogensinde.

– Resultatet er opnået primært på baggrund af robuste nettorenteindtægter og effektiv omkostningsstyring, siger Casten Egeriis, der er administrerende direktør i Danske Bank, i regnskabet.

– Samtidig var der en positiv effekt fra lave nedskrivninger på udlån, idet vores udlånsportefølje fortsat har en stærk kreditkvalitet.

Resultaterne får banken til at igangsætte et såkaldt aktietilbagekøbsprogram til en værdi af op mod 4,5 milliarder kroner.

Et aktietilbagekøb fungerer ved, at et selskab køber aktier på børsen og derefter annullerer dem. På den måde bliver værdien af de tilbageværende aktier mere værd.

Det er en måde for et selskab at fordele overskud til aktionærerne på.

Danske Bank forventer, at overskuddet efter skat ender på mellem 22 og 24 milliarder kroner i indeværende år.

Dronning Mary bliver 54 år torsdag, og det bliver markeret med et portræt af hende fra sidste år.

Kongehuset har således delt et billede af den nu 54-årige dronning fra marts 2025 på Instagram med en tilhørende kort lykønskning.

Det fremgår ikke, hvordan dronningen skal fejre sin fødselsdag torsdag, som er hendes tredje i rollen som dronning.

Dronning Mary blev født uden kongelige titler 5. februar 1972 på den australske ø Tasmanien af forældre, som nogle år forinden var emigreret fra Skotland, og som begge blev australske statsborgere i 1975.

Moderen døde efter en hjerteoperation, da Mary var 25 år.

Den danske dronnings eventyr har tilsyneladende været noget, flere ville tage del i. Op til tronskiftet 14. januar 2024 kunne man i britiske medier læse, at den kommende dronning Mary er skotsk.

Australske medier kaldte hende australsk, og samtidig er hun ofte blevet udråbt til at være hele Danmarks Mary.

Foruden tildelingen af dronningetitlen er der sket meget for Mary, siden danskerne for alvor lærte hende at kende, da hun blev forlovet med daværende kronprins Frederik i 2003.

Hun har lært dansk, er blevet mor til fire og har fundet sig til rette i rollen som protektor for omkring 25 organisationer inden for især social- og sundhedsområdet, men også kultur, udviklingsbistand og sport.

Hun kæmper for kvinders rettigheder, for udsatte og mod mobning i skolerne igennem Mary Fonden, som hun oprettede i 2007.

Inden dronning Marys arbejdsliv blev til protektioner og gallamiddage, havde hun en karriere inden for blandt andet reklamebranchen.

Hun afsluttede sine universitetsstudier i Tasmanien med en bachelorgrad i handel og jura i 1994 og kvalificerede sig efterfølgende til et certifikat i reklamevirksomhed og markedsføring.

Herefter flyttede dronningen med det borgerlige navn Mary Elizabeth Donaldson til australske Melbourne for at arbejde for et reklamefirma og senere som konsulent med kundeansvarlig ledelse.

Den retning i karrieren fortsatte i forskellige australske virksomheder frem til 2002, hvor hun var kortvarigt ansat hos Microsoft i Danmark.

Mødet med den unge kronprins Frederik på en bar i Sydney i forbindelse med OL i 2000 ender med en forlovelse i 2003 og dermed et farvel til det borgerlige liv med mere eller mindre normalt arbejde.

14. maj 2004 bliver kronprins Frederik og Mary Donaldson gift i Vor Frue Kirke i København

Det kan mærkes hos høreapparatkoncernen GN Store Nord, at Donald Trump har indført told på europæiske varer, og at forbrugerne holder igen med at bruge penge.

Regnskabet for 2025, der er offentliggjort torsdag, viser en tilbagegang i omsætningen på syv procent til 15,8 milliarder kroner.

En stor del af tilbagegangen skyldes dog beslutninger om at droppe en række udvalgte, ikke-profitable produkter.

Og kigger man alene på høreapparatforretningen, er der også tale om en lille vækst i salget på to procent.

Derimod må Enterprise-divisionen, der producerer headsets og lyd- og videoudstyr til kontorer og call-centre, se omsætningen gå otte procent tilbage.

Heller ikke Gaming-divisionen, der blandt andet omfatter Steelseries-brandet, kunne fastholde salget fra 2024.

Regnskabet viser alt i alt et resultat for renter, skatter og afskrivninger på 1,9 milliarder kroner. Det er omkring en kvart milliard eller 11 procent lavere end året forinden.

Jyske Banks renteindtægter er faldet godt syv procent til 8,84 milliarder kroner.

Det viser bankens årsregnskab for 2025 torsdag morgen.

Det er andet år i træk, at renteindtægterne falder.

Til gengæld har den set en stigning på omkring to procent i overskuddet efter skat, der er landet på 5,4 milliarder kroner.

Det er blandt andet et resultat af, at gebyr- og provisionsindtægterne er vokset i perioden.

En mand i 20’erne er død af sine kvæstelser efter en trafikulykke onsdag aften på Fyn.

Det skriver Avisen Danmark.

Det var forbipasserende, der slog alarm, da de fandt en bil på Faaborgvej, der lå på taget. En livløs person var i bilen.

– Politi, ambulance og redning kommer derud. Ulykken blev anmeldt klokken 23.55, men da man ankommer, konstaterer man, at der ikke er noget at gøre, siger vagtchef Sten Nyland fra Fyns Politi til Avisen Danmark.

Det er endnu uklart, hvad der har ført til trafikulykken. Det skal en bilinspektør undersøge.

Manden kom kørende sydpå på Faaborgvej. Han kørte af ukendte årsager ud i rabatten og op ad en skrænt, hvorefter bilen ramte et træ, skriver Avisen Danmark.

Ekstra Bladet beretter om billeder på stedet, der viser, hvordan bilen er rullet rundt og ødelagt.

De pårørende er underrettet.

Børn og unge helt ned til 12 år afpresses økonomisk efter at være blevet overtalt til at dele intime billeder eller videoer.

Det pointerer både banken AL Sydbank og organisationen Red Barnet, som begge oplever en stigning i disse hændelser.

Derfor vælger banken og organisationen nu at gå sammen om en advarselskampagne for at gøre opmærksom på denne tendens.

– Vi vil hellere advare en gang for meget end en gang for lidt, så vi kan passe på vores unge mennesker, siger Malene Morsing, der er afdelingsdirektør for bekæmpelse af finansiel kriminalitet i AL Sydbank.

AL Sydbank, der er resultatet af en fusion mellem Sydbank, Arbejdernes Landsbank og Vestjysk Bank i efteråret, har oplevet en stigning i såkaldte sextortion-sager med unge.

Sextortion er en sammentrækning af ordene sex og det engelske “extortion”, der betyder afpresning og betyder seksuel afpresning.

På tværs af de tre fusionerede banker blev der fra august til december sidste år registreret 15 sextortionsager med unge i aldersgruppen 13 til 27 år.

I januar i år lød tallet samlet set på 10 sager.

– Vi oplever, at de unge oplever en høj grad af skam, skyld og flovhed, og at de er meget ubekvemme ved at tale om det, siger Malene Morsing og understreger, at det derfor er vigtigt at hjælpe dem.

Det er ifølge banken særligt drenge og unge mænd, som i stigende grad udsættes for afpresning af kriminelle, der har narret dem til at dele nøgenbilleder eller -videoer for derefter at blive truet til at betale penge.

De trues med, at deres billeder eller videoer vil blive sendt til venner og familie, hvis de ikke overfører pengene.

– Vi skal have dem (de unge, red.) ud af det, fordi svindlerne er så kyniske, at de ikke stopper, selv om de får penge, siger Malene Morsing.

Banken henviser til råd fra Red Barnets SletDet Rådgivning, som hjælper børn, der henvender sig om ubehagelige oplevelser på nettet og digitale krænkelser.

Det gælder, at man ikke skal give afpresseren, hvad vedkommende efterspørger, da afpresseren oftest vil kræve mere.

Derudover skal man gemme beviser som screenshots af trusler og afpresserens brugernavn, så det kan anmeldes til sociale medier og politiet, så materialet kan fjernes og sagen efterforskes.

Man skal stoppe kontakten med afpresseren og blokere brugeren.

Malene Morsing henviser også særligt til, at voksne skal lytte og hjælpe de unge.

– Det her kan ske for rigtig mange unge mennesker, så der er ingen grund til at dømme dem, siger hun.

Den såkaldte New Start-traktat, der sætter grænser for antallet af strategiske atomsprænghoveder i Rusland og USA, er udløbet natten til torsdag dansk tid.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Traktaten er Ruslands sidste våbenkontroltraktat med USA.

Det betyder, at der for første gang i over 50 år ikke er nogen begrænsning på arsenalet af langtrækkende atomvåben mellem de to lande. Det har der været siden 1972.

New Start er en traktat fra 2010. Den blev underskrevet af den daværende amerikanske præsident, Barack Obama, og den daværende russiske præsident, Dmitrij Medvedev.

Traktaten varede 10 år – til og med den 5. februar 2021 – med mulighed for at parterne kunne forlænge den i op til yderligere fem år. Få dage før aftalen udløb i 2021, blev de to lande enige om en femårig forlængelse frem til 4. februar i år.

New Start forlængede Start-traktaten, som i 1991 blev underskrevet af USA’s daværende præsident, George H. W. Bush, og Mikhail Gorbatjov, der var leder af Sovjetunionen.

New Start lagde en begrænsning på alle russiske atomvåben med interkontinental rækkevidde, der kunne nå USA på cirka 30 minutter.

Ifølge traktaten kunne begge parter med kort varsel få lov at udføre inspektioner for at tjekke, at modparten levede op til aftalen.

Men den del har i praksis ikke eksisteret siden 2023, hvor Ruslands præsident, Vladimir Putin, trak sig ud af den grundet USA’s støtte til Ukraine. Rusland invaderede nabolandet i februar 2022.

Putin har signaleret, at landet frivilligt vil overholde aftalens centrale loft i op til et år efter udløbet.

Han har dog sagt, at det kun vil ske, hvis USA gør det samme, og der vil ikke være tale om juridisk bindende forpligtelser eller gensidige inspektioner. Ifølge russiske embedsmænd har USA ikke givet noget formelt svar på Ruslands tilbud.

USA’s præsident, Donald Trump, sagde 8. januar til The New York Times, at “hvis den udløber, så udløber den”.

Han sagde desuden, at han ønsker at inkludere blandt andet Kina i en ny aftale, der erstatter New Start.