Seneste nyheder

Nordjyllands Politi har mandag afspærret en adresse i Nørresundby tilhørende familierådgivningen under Aalborg Kommune, hvor en mistænkelig kuffert er ved at blive undersøgt, oplyser politiet i en pressemeddelelse.

Der er tale om adressen Nygade 3 i Nørresundby, hvor Familiegruppe Nord har til huse. Det var ansatte på stedet, som bemærkede kufferten, der befandt sig foran hovedindgangen.

– Vi sendte straks adskillige patruljer til stedet og fik evakueret bygningen og spærret af. Indsatslederen vurderede, at kufferten er mistænkelig, så vi afventer nu assistance fra EOD i forhold til at få undersøgt kufferten nærmere, siger vagtchef Lau Larsen fra Nordjyllands Politi i pressemeddelelsen.

EOD står for Explosive Ordnance Disposal og er en enhed i Forsvaret, som almindeligvis omtales som ammunitions- eller bomberydningstjenesten.

Om kufferten er farlig eller ej, ved politiet endnu ikke. Det vides heller ikke, hvem der har sat kufferten på stedet.

– I sådanne sager tager vi ingen chancer, og vi forsøger at løse det hurtigst muligt, så beboere i området ikke skal bekymre sig. Det kan meget vel være, at der ikke ligger ond vilje bag, men blot er tale om en simpel forglemmelse, lyder det fra Lau Larsen.

– Men i disse sager følger vi en fastlagt procedure og undersøger genstanden grundigt – med forsigtighed og nødvendige forholdsregler, siger han.

Ifølge politiet er der tale om en grå kuffert, og ordensmagten hører gerne fra eventuelle vidner, som har set nogen bevæge sig omkring i området med en sådan.

Efter en voldsom nedtursuge på børsen for Novo Nordisk er der mandag bedre tegn fra det danske medicinalselskab.

Klokken 11 er Novo Nordisk oppe med omkring tre procent.

Stigningen mandag er dog ikke i nærheden af at gøre op for sidste uges fald på over 30 procent.

Det var især en nedjustering af forventningerne til salget i 2025, der sendte aktien nedad.

Nedjusteringen blev blandt andet begrundet med, at der fortsat produceres og sælges kopivarianter af vægttabsmidlet Wegovy i USA.

Samtidig er Novo Nordisk i skarp konkurrence med amerikanske Eli Lilly.

Da Novo-aktien var på sit højeste i sommeren 2024, blev den solgt til over 1000 kroner. Nu koster en aktie mindre end 320 kroner.

Midt i faldet tirsdag præsenterede Novo Nordisk den topchef, der lige om lidt skal tage over efter Lars Fruergaard Jørgensen. Han hedder Mike Doustdar og starter i jobbet den 7. august – altså torsdag.

Det var i maj, at det blev meddelt, at Lars Fruergaard Jørgensen efter otte år stoppede på posten som den øverste chef i Novo Nordisk.

Det skyldtes udfordringer i markedet og den aktienedtur, som Novo Nordisk har været på siden sommeren 2024.

Fruergaard sagde om sit exit, at han “ikke havde set det komme”.

Da det tirsdag blev meddelt, at Doustdar ville blive topchef, sagde han i et investoropkald, at der kommer besparelser i det danske medicinalselskab.

– Jeg vil endnu ikke gå i detaljer om, hvor besparelserne skal findes, men der skal findes effektiviseringer, så vi kan øge væksten, sagde han ifølge Børsen.

Unge under 18 år bør ikke have mulighed for at sætte sit kryds i stemmeboksen ved et valg i Danmark, hvis det står til størstedelen af danskerne.

Det viser en rundspørge, som Voxmeter har gennemført for Ritzau, efter at regeringen i Storbritannien har meldt ud, at den har planer om at give de 16- og 17-årige stemmeret.

Helt konkret afviser 78 procent af de adspurgte at give de 16- og 17-årige stemmeret. Modsat mener 14 procent, at det er en god idé.

I Voxmeters undersøgelse er 1007 repræsentativt udvalgte personer over 18 år blevet spurgt, om de mener, at valgretsalderen skal ændres, så 16- og 17-årige får stemmeret ved eksempelvis folketingsvalg.

Holdningen til unge danskere i stemmeboksen differentierer sig ikke markant ud fra aldersgruppe.

Der er størst opbakning til at give unge danskere stemmeret hos den yngste gruppe af de adspurgte, der er mellem 18 og 34 år. Her har 17 procent svaret “ja” til at ændre valgretsalderen mod 72 procent, der har svaret “nej”.

Hos de adspurgte, der er over 65 år, er modstanden mod at give 16-17-årige stemmeret størst. Her svarer 82 procent “nej”.

Valgretsalderen blev senest sat ned i 1978 fra 20 år til de 18, der gælder i dag.

Der skal en folkeafstemning til at ændre valgretsalderen. I 2015 foreslog SF at give de 16-17-årige stemmeret og slå det sammen med en allerede planlagt folkeafstemning om Danmarks EU-forbehold på retsområdet samme år.

Det blev dog ikke en realitet.

Partiet mente, at de unge var godt rustet til at deltage i demokratiet og tage stilling ved valgene.

Hvis det står til den britiske Labour-regering, skal de 16- og 17-årige allerede fra næste parlamentsvalg, der senest skal afholdes i 2029, kunne stemme. Det skrev regeringen i en pressemeddelelse i juli.

Der er dog endnu ikke blevet fremlagt et konkret lovforslag.

I en række andre lande har man nedsat valgretsalderen. I 2007 sænkede Østrig som det første EU-land valgretsalderen til 16 år.

Belgien vedtog i 2022 en lov, der tillader 16-17-årige belgiere at stemme ved valg til EU-Parlamentet uden særlige betingelser. Derudover tillader blandt andet Tyskland, Grækenland og Malta unge under 18 år at stemme.

For nationale valg i Belgien og Tyskland er minimumsalderen for valgret dog stadig 18 år.

Voxmeter har lavet undersøgelsen for Ritzau fra 29. juli til 1. august.

FC Midtjylland køber den kroatiske forsvarsspiller Martin Erlic fra italienske Bologna.

Det skriver FCM på fodboldklubbens hjemmeside.

Den 27-årige midterforsvarer var blandt andet udtaget til Kroatiens VM-trup ved slutrunden i Qatar i 2022. Her vandt Kroatien bronze, dog uden at Erlic kom på banen.

Erlic er noteret for ti landskampe og var ligeledes med i den kroatiske trup ved EM-slutrunden i Tyskland sidste år.

– Martin er præcis den type, vi har ledt efter; en forsvarsspiller med international erfaring, taktisk disciplin og en naturlig autoritet, siger FCM-sportschef Kristian Bach Bak til klubbens hjemmeside.

Allerede som 16-årig flyttede Erlic til Italien, og han har kun spillet klubfodbold i Italien. Det har været for klubberne Sassuolo, Spezia og senest Bologna, som i sidste sæson vandt den italienske pokalturnering.

Nu skal Erlic for første gang spille for en klub uden for Italiens grænser.

– Jeg kommer med ambitioner. Jeg vil vinde, spille med om titler og være med til at føre klubben endnu længere i Europa. Det er tydeligt, at Midtjylland har store drømme, og dem deler jeg, siger kroaten.

Erlic skal nu til at lære engelsk hurtigt, tilføjer han.

– Italien har formet mig som forsvarsspiller. Jeg har været en del af stærke miljøer, hvor struktur og beslutsomhed er helt centrale principper. Det er værdier, jeg tager med mig på banen hver dag, siger han.

FCM har indledt sæsonen i Superligaen med fem point i de første tre kampe.

Erlic er den anden spiller fra den bedste italienske række, Serie A, som mandag er skiftet til en dansk superligaklub.

Tidligere mandag morgen annoncerede FC Nordsjælland norske Ola Solbakken som ny spiller i truppen. Han er hentet i AS Roma.

En 34-årig kvindes møde med en 46-årig mand på Snapchat udviklede sig til byge af uønskede beskeder og telefonopkald, og nu er manden varetægtsfængslet på baggrund af sigtelser for trusler og stalking.

Fængslingen skete søndag i forbindelse med et grundlovsforhør ved Retten i Roskilde, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi til Ritzau.

Kvinden, som kommer fra Kalundborg, fik kontakt med manden, der er fra Fredensborg, i midten af juli.

Ifølge Midt- og Vestsjællands Politi fulgte der efter den indledende kontakt et forløb med chikane, hvor manden ringede til kvinden 210 gange og skrev 230 beskeder.

Derudover opsøgte han hende på hendes bopæl og på hendes arbejdsplads, hvor han ifølge politiets sigtelse fremsatte trusler mod både hende og hendes børn.

Angiveligt var den 34-årige kvinde ikke den første, som måtte stå model til chikanerier fra den 12 år ældre nordsjællænder.

Ifølge Midt- og Vestsjællands Politi er manden nemlig sigtet for yderligere tre tilfælde af trusler, som er gået ud over to forskellige kvinder i Nordsjælland i maj og juni.

Midt- og Vestsjællands Politi har ikke oplyst, hvorledes den 46-årige mand forholder sig til sigtelserne.

Ved søndagens grundlovsforhør bestemte dommeren, at manden skal sidde varetægtsfængslet, mens politiet efterforsker sagen, foreløbig frem til den 28. august.

Superligaklubben FC Nordsjælland har købt den norske kantspiller Ola Solbakken fra AS Roma.

Det skriver FCN på klubbens hjemmeside.

Solbakken har fået en fireårig kontrakt i FCN. 26-årige Solbakken har været på kontrakt i Roma siden begyndelsen af 2023, men det er blot blevet til 15 Serie A-kampe for hovedstadsklubben.

Han har været udlejet tre gange. Senest til Empoli i sæsonen 2024/25.

– Jeg er sikker på, at jeg kan udvikle mig her i FC Nordsjælland og få det bedste ud af mig som fodboldspiller igen.

– For her bliver spillet en god gang offensiv fodbold, hvor man også har bolden meget, så jeg vil få mange muligheder undervejs for at vise mine styrker. Også fordi man spiller med kanter, siger Solbakken til FCN’s hjemmeside.

Et af de hidtil dødeligste angreb på russiske civile udspillede sig en fredag i marts sidste år i koncertsalen Crocus City Hall i en forstad til Moskva.

Her mistede 149 personer livet, da flere mænd angreb koncertsalen og satte den i brand under en koncert. Flere hundrede andre kom til skade.

Mandag er retssagen mod de formodede gerningsmænd bag angrebet begyndt ved en domstol i Moskva. Her har fire tiltalte erkendt sig skyldige, skriver det statslige russiske nyhedsbureau Tass.

I alt 19 er tiltalt for at have været direkte eller indirekte involveret i angrebet.

På billeder fra retslokalet kan flere af de tiltalte ses sidde i et glasbur med bøjede hoveder og hænderne bag ryggen.

Fire mænd har været tiltalt for at have udført selve angrebet. De kommer alle fra den tidligere sovjetrepublik Tadsjikistan.

Det er tilsyneladende dem, der ifølge Tass har erkendt sig skyldige.

Gerningsmændene gik rundt i koncertsalen Crocus City Hall i omkring 20 minutter og affyrede skudsalver mod koncertgængerne. Derefter satte de ild til arenaen og flygtede fra stedet.

Det er uklart, hvilke roller de øvrige 15 tiltalte havde i forbindelse med angrebet.

Kort efter angrebet tog en afdeling af Islamisk Stat skylden for det, mens de russiske myndigheder – og præsident Vladimir Putin – påstod, at Ukraine stod bag angrebet. Ukraine afviste beskyldningerne.

Næsten halvdelen af ofrene for angrebet døde af røgforgiftning, skrev det russiske nyhedsbureau Tass søndag med henvisning til efterforskningsmaterialet.

Crocus City Hall ligger i Krasnogorsk – 15 kilometer nordvest for det centrale Moskva.

Det er Islamisk Stat-Khorasan, der har taget skylden for angrebet på Crocus City Hall. Gruppen er aktiv i Afghanistan, Iran, Pakistan og Centralasien.

Khorasan er navnet på et historisk islamisk område i regionen.

Tadsjikistan, som de fire hovedtiltalte er fra, ligger nord for Afghanistan og var en del af det tidligere Sovjetunionen. Befolkningen i Tadsjikistan er overvejende muslimsk.

Retssagen mod de formodede gerningsmænd skal efter planen fortsætte tirsdag og onsdag.

Efter en haltende start på året kom der i juni bedre gang i produktionen i de danske industrivirksomheder.

Det fremgår mandag af tal offentliggjort af Danmarks Statistik.

I juni steg produktionen således med 2,7 procent. Særligt maskinindustrien trækker i vejret.

Stigningen kommer, på trods af at USA’s præsident, Donald Trump, med sine forhøjede toldsatser og utallige handelsudmeldinger har skabt stor usikkerhed.

– Det gælder i sagens natur særligt for de industrivirksomheder, der opererer internationalt, skriver Danmarks Statistik og tilføjer:

– Indtil videre ser det dog ikke ud til at have påvirket industriens samlede produktion mærkbart.

Selv om økonomer tager godt imod tallet for juni, påpeger flere, at der i det lidt længere perspektiv er tale om et blandet billede.

Således var der i første halvdel af 2025 tale om et fald på 7,5 procent sammenlignet med året før, forklarer cheføkonom hos Dansk Industri Allan Sørensen.

– Ser vi på hele første halvår har det ikke været en dans på roser for industrien, vurderer han i en skriftlig kommentar.

Og også Søren Kristensen, cheføkonom hos Sydbank, ser trods de “stærke signaler fra industrien” en pæn usikkerhed i de kommende måneder.

Han noterer sig, at tallene på “månedsbasis hopper og danser en del”.

Men hvad angår industrivirksomhederne, kalder han det “opløftende for både dem og dansk økonomi som helhed, at vi ser fremgang”.

– Det kan vi dog langtfra vide os sikre på fremover, da fortsatte toldmure vil blive en stadigt stigende udfordring, vurderer han.

Den argentinske fodboldstjerne Lionel Messi er ude på ubestemt tid.

Det oplyser Messis arbejdsgiver, Inter Miami, efter at argentineren natten til søndag dansk tid måtte lade sig udskifte efter blot 11 minutter af Leagues Cup-kampen mod Necaxa fra Mexico.

I en pressemeddelelse oplyser Inter Miami, at 38-årige Messi har pådraget sig en “mindre muskelskade i højre ben”, skriver nyhedsbureauet AFP.

Leagues Cup er en turnering, der spilles mellem klubber fra både MLS, den bedste amerikanske liga, og den bedste mexicanske liga, Liga MX.

Messis holdkammerat Jordi Alba, som scorede sent til 2-2 for at tvinge opgøret ud i en straffesparkskonkurrence, udtalte efter sejren, at argentinerens skade skaber “enorm tristhed i hele truppen”.

Inter Miamis næste kamp i Leagues Cup spilles natten til torsdag dansk tid. Det er mod Pumas fra Mexico. Inter Miami vandt Leagues Cup i 2023, og det var kort tid efter, at Messi var kommet til den amerikanske klub.

I MLS spiller Inter Miami næste gang 10. august mod Orlando City. I MLS er Messi blandt andet noteret for 18 mål i 18 kampe i sæsonen. Det er også blevet til ni målgivende afleveringer.

Inter-træner Javier Mascherano udtalte efter kampen mod Necaxa, at Messi egentlig ikke følte smerter, men at stjernen selvsagt var utilpas.

Messi, der havde sin storhedstid i FC Barcelona, er flere gange blevet kåret til verdens bedste fodboldspiller. Otte gange i sin karriere har han eksempelvis modtaget Ballon d’Or som tegn på netop det.

Sydkorea er mandag begyndt at nedtage en række højttalere, der har udsendt sydkoreansk propaganda ved grænsen til Nordkorea.

Det oplyser Sydkoreas forsvarsministerium mandag.

Formålet er at lette spændingerne mellem de to nabolande, oplyser en talsmand fra ministeriet.

– Vi er begyndt at fjerne højttalerne i dag.

– Det er en praktisk foranstaltning, der har til formål at lette spændingerne mod nord – forudsat at det ikke kompromitterer militærets beredskabstilstand, siger talsmanden Lee Kyung-ho.

Samtlige højttalere vil være fjernet inden ugen er omme, lyder det. Det fremgår ikke, hvor mange sydkoreanske højttalere der har været placeret ved grænsen.

Sydkorea stoppede i juni med at udsende propaganda i form af sydkoreanske nyheder og sydkoreansk popmusik ved grænsen, efter at Lee Jae-myung var tiltrådt som præsident.

Nordkorea har ifølge Sydkorea også stoppet udsendelsen af mærkelige lyde fra store højttalere ved grænsen. Det skete, dagen efter at Sydkorea havde stoppet sin propaganda.

Lydene fra Nordkorea blev beskrevet som larmende og foruroligende, og de var til stor gene for lokalbefolkningen syd for grænsen.

Forholdet mellem de to nabolande har de senere år været iskoldt.

Det skyldes blandt andet, at Nordkoreas leder, Kim Jong-un, har knyttet tættere bånd til Rusland og støttet Rusland militært, efter at præsident Vladimir Putin i 2022 invaderede Ukraine.

Sidste blev forholdet yderligere forværret, da Nordkorea sendte balloner fyldt med affald sydpå, hvilket fik Sydkorea til at svare igen med propaganda.

Den forholdsvis nyvalgte præsident i Sydkorea, Lee Jae-myung, har sagt, at han ønsker at forbedre forholdet, efter at han tiltrådte i juni.

At højttalerne nu er slukket, betyder ikke, at Sydkorea skal forvente, at det kolde forhold bliver optøet. Det sagde Kim Jong-uns søster Kim Yo-jong for en uge siden.

– Vi understreger endnu en gang vores officielle holdning: Uanset hvilken politik der vedtages, og hvilken politik der kommer fra Sydkorea, har vi ingen interesse i det, og der er hverken grund til at mødes eller nogen sag at diskutere, sagde hun.

De to nabolande er teknisk set stadig i krig, da konflikten mellem dem i årene 1950 til 1953 sluttede med en aftale om en våbenhvile. En fredstraktat er aldrig indgået.

AFP

Den kommende uge byder på køligt sommervejr med vestlig vind, men i perioder vil det også være muligt at få solskin at se.

Det fortæller Henning Gisselø, som er vagthavende meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI), mandag morgen.

Mandag er der skyet langt de fleste steder i landet, og der ligger en smule småregn over den østlige del af landet.

– Men den forsvinder relativt hurtigt, og så vi får en dag, hvor det bliver mest tørt, og så bliver der kig til solen de fleste steder, siger Henning Gisselø.

Ud på eftermiddagen kommer der skyer ind fra vest, hvilket mandag aften giver regn i de jyske egne.

Temperaturerne ligger mellem 17 og 21 grader, mens vinden bliver let til frisk fra vestlig og sydvestlige retning.

I løbet af natten sker der et skift i vejret.

– Natten til tirsdag skal et regnvejr ind over landet. Derefter blæser det temmelig meget op, så vi tirsdag morgen ligger med rimelig meget vind fra vest og sydvest, siger Henning Gisselø.

Vinden vil mange steder være jævn til hård.

I den nordvestlige del af Jylland kan vinden nå op i hård kuling, mens vindstød kan blive af stormstyrke, lyder det fra meteorologen.

Senere på dagen vil vinden aftage. Der kan falde enkelte byger, men dagen vil også byde på nogen sol.

Temperaturerne vil tirsdag ligge mellem 16 og 20 grader.

De følgende dage vil vinden aftage yderligere.

– Dagene frem til weekenden bliver kun med enkelte byger og et fornuftigt kig til solen, men det bliver ikke super varmt, siger Henning Gisselø.

Onsdag til fredag vil temperaturerne i dagtimerne ligge mellem 17 og 22 grader.

USA’s præsident, Donald Trump, overvejer, om indtægter fra told på import af udenlandske varer skal udbetales til nogle af amerikanerne.

Det siger præsidenten natten til mandag ifølge Reuters, inden han går om bord på præsidentflyet Air Force One.

– Det kunne blive en form for fordeling eller et udbytte til befolkningen i vores land. Jeg vil sige, at for folk med mellemindkomster og lave indkomster kunne vi give et udbytte, siger Trump.

Præsidenten sendte rystelser gennem de finansielle markeder, da han i april meddelte, at han ville indføre forhøjede toldsatser på varer fra en lang række lande.

Trump har insisteret på, at øgede toldsatser vil øge indtægterne i den amerikanske statskasse med milliarder af dollar.

Og han mener, at udenlandske virksomheder vil begynde at producere i USA for at undgå importtold.

I juni måned indbragte importtold 28 milliarder dollar, hvilket svarer til 180 milliarder kroner, i den amerikanske statskasse. Det er en tredobling i forhold til de gennemsnitlige månedlige indtægter sidste år, skriver BBC.

Økonomer har dog advaret om, at importtolden i sidste ende kan få både inflationen og forbrugerpriserne på importvarer til at stige i USA.

Inflationen steg i juni en smule, så den lå på 2,7 procent. I juni lød inflationen på 2,4 procent. Det er dog stadig lavere end i januar, hvor den lå på 3 procent.

Inflationen er et udtryk for udviklingen i priserne over tid. Når inflationen stiger, får forbrugerne mindre for de samme penge, men man vil gerne have en lille, stabil inflation i økonomien, fordi det holder gang i forbruget.

Økonomer er begyndt at se tegn på, at importtolden er begyndt at sætte sig i forbrugerpriserne i USA.

Det kan blandt andet ses på varer som computere, sportsudstyr, bøger og legetøj, hvor der ifølge BBC har været en markant prisstigning i juni.

Tennisspilleren Clara Tauson er videre til kvartfinalerne ved WTA 1000-turneringen i Montreal i Canada.

Natten til mandag vandt danskeren 7-6, 6-3 over den polske tennisspiller Iga Swiatek, der rangerer som nummer tre i verden.

Det er første gang i karrieren, at Tauson besejrer Swiatek.

De havde mødt hinanden to gange før – senest i Wimbledon. Begge gange havde Swiatek slået danskeren.

Swiatek var seedet til at nå finalen.

Første sæt var en tæt affære, hvor begge tennisspillere formåede at bryde hinandens serv en enkelt gang. Sættet endte i tiebreak, og her trak Tauson fra verdenstreeren. Danskeren vandt tiebreaken 7-1.

I andet sæt satte danskeren sig tidligt på spillet og brød Swiatek til 3-1.

Den tidligere verdensetter svarede dog igen og reducerede til 3-4 med et servegennembrud.

Tauson kom med et hurtigt modsvar og brød til 5-4, hvorefter hun servede kampen hjem efter knap to timers spil.

Clara Tauson var i andet sæt bevidst om at fastholde sit fokus, indtil kampen mod den stærke polak var afgjort.

– Efter at jeg havde vundet første sæt, vidste jeg, at jeg skulle fortsætte på samme måde. Jeg var klar over, at hun aldrig ville give op. Hun ville komme ud og fyre løs på det hele, siger Tauson til WTA’s hjemmeside.

Da danskeren i sidste måned tabte til Swiatek i ottendedelsfinalen i Wimbledon, beklagede danskeren sig over, at hendes kræfter forsvandt.

– Det var dejligt at få den sejr over hende, efter at jeg tabte i Wimbledon for et par uger siden. Jeg havde det ikke så godt i den kamp. Jeg spillede ellers god tennis i Wimbledon, synes jeg.

– Kunne jeg få gang i det igen, så følte jeg, at jeg havde en mulighed, siger Clara Tauson.

Swiatek har to gange toppet verdensranglisten i en samlet periode på 125 uger, inden hun i september 2023 blev stødt fra tronen. Den 24-årige polak har hentet seks grand slam-titler i karrieren.

I kvartfinalen skal Tauson op mod amerikaneren Madison Keys, der er nummer otte i verden.

De to spillere har mødt hinanden en gang. Det var tidligere i år i New Zealand, hvor Tauson vandt.

Over 10.000 europæiske hoteller har sammen anlagt et søgsmål mod Booking.com og kræver erstatning forårsaget af rejseplatformens såkaldte klausul for “bedste pris”.

Det skriver nyhedsbureauet dpa.

Ifølge hotellerne har klausulen forhindret dem i at udbyde værelser til lavere priser end dem, der er på Booking.com.

Formålet med klausulen har været at forhindre, at kunder finder hotellerne på platformen, men så booker direkte på hotellets egen hjemmeside til en lavere pris.

Hotellerne henviser i søgsmålet til en afgørelse fra EU-domstolen fra 19. september sidste år. Ifølge nyhedsbureauet dpa siger afgørelsen, at klausulen principielt er ulovligt.

Domstolen fandt, at platforme som Booking.com godt kan fungere uden den type regler.

Booking.com er dog ikke enig i hotellernes udlægning af dommen. Det skriver platformen til Ritzau og tilføjer, at afgørelsen ikke åbner for et erstatningskrav.

– Vi vil fortsat vise i retten, hvis nødvendigt, at paritetsklausuler ikke har en konkurrencebegrænsende effekt, lyder det.

Derudover skriver Booking.com, at platformen ikke har modtaget en “formel meddelelse” om et gruppesøgsmål.

Booking.com havde få måneder inden dommen afskaffet klausulen i henhold til Digital Markets Act.

Men de europæiske hoteller mistede penge, mens klausulen gjaldt, lyder det i søgsmålet.

– Europæiske hoteller har længe lidt under urimelige vilkår og for høje omkostninger. Nu er tiden inde til at stå sammen og kræve oprejsning, siger Alexandros Vassilikos.

Han er formand for HOTREC, som er en brancheorganisation for hotel- og restaurant.

– Det her fælles initiativ sender et klart signal: Misbrug af den digitale markedsplads vil ikke blive tolereret af den europæiske hotelbranche, siger han.

Hotellerne kræver erstatning for tab over en periode på 20 år, nemlig i årene 2004 til 2024.

Sagen mod platformen var undervejs længe. I juli sidste år blev Booking.com beordret til at betale en bøde på 413 millioner euro for at have misbrugt sin dominerende markedsposition i landet. Det drejede sig også om klausulen, som blev afskaffet i marts.

En sammenslutning af hoteller i Spanien valgte allerede i 2021 at gøre myndighederne opmærksomme på de mulige brud.

I Spanien havde Booking.com ifølge de spanske konkurrencemyndigheder en markedsandel på op mod 90 procent i en periode.

Tre personer er døde i et russisk angreb i regionen Zaporizka i det sydøstlige Ukraine søndag.

Det melder regionens guvernør, Іvan Fedorov, ifølge nyhedsbureauet Reuters på den krypterede beskedtjeneste Telegram.

Angrebet fandt sted i byen Stepnohirsk, lyder det fra Federov. Private hjem blev ødelagt i angrebet, siger han videre.

Reuters har ikke uafhængigt kunnet bekræfte meldingen.

Der har de seneste dage været flere meldinger om nye russiske militære aktioner i det østlige og sydøstlige Ukraine. Rusland fortsætter sin fremrykning vestpå langs den 1000 kilometer lange frontlinje mod Ukraine.

I en by ved navn Kamjanske, der ligger et par kilometer syd for Stepnohirsk, lød det lørdag fra en talsmand for militæret, at ukrainske soldater fastholdt deres positioner, på trods af at russiske soldater forsøgte at overtage kontrollen med byen.

Ifølge Ukraine har Rusland ændret taktik og bruger nu små sabotageenheder i et forsøg på at fortsætte deres fremrykning gennem Donetsk-regionen i det østlige Ukraine.

Russiske styrker har fokuseret indsatsen omkring dele af Donetsk-regionen, især byen Pokrovsk, der har været under russisk angreb i flere måneder.

Det russiske forsvarsministerium hævdede torsdag, at Rusland havde indtaget byen Tjasiv Jar i Donetsk efter måneders kampe i området. Denne melding afvises af Ukraine.

Lørdag lød det så videre fra Rusland, at man havde fået kontrol med en anden landsby tættere på Pokrovsk.

Denis Pusjilin er den russisk-indsatte leder af dele af Donetsk-regionen, som hævdes at være under russisk kontrol. Han sagde i en video online søndag, at erobringen af Tjasiv Jar, der ligger højt i landet, vil give Rusland mulighed for at rykke yderligere frem.

Ukrainske styrker i området stod i weekenden over for meget voldelige kampe i Pokrovsk og to andre områder, lød det lørdag fra en militær leder for Ukraine i området ved navn Oleksandr Syrskyj på Facebook.

Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, har bedt Røde Kors om at sørge for mad og lægehjælp til de israelske gidsler, der stadig holdes fanget af den militante gruppe Hamas og dens allierede i Gazastriben.

Det meddeler hans kontor søndag ifølge nyhedsbureauet AFP.

– Premierminister Benjamin Netanyahu talte med lederen af Røde Kors-delegationen i vores region, Julien Lerisson, og anmodede om hans medvirken til at sørge for mad til vores gidsler samt give dem øjeblikkelig lægehjælp, lyder det i erklæringen.

Hamas’ væbnede gren, Ezzedine Al-Qassam Brigaderne, siger i en meddelelse søndag aften, at gruppen er klar til at levere hjælp fra Røde Kors til gidslerne.

Men til gengæld skal Israel åbne humanitære korridorer permanent, så nødhjælp kan komme ind i Gazastriben.

Israels militær skal endvidere indstille “alle former for flytrafik”, mens pakkerne leveres til gidslerne, siger en talsmand for brigaderne ifølge Reuters.

Netanyahu har udtrykt “dybt chok” over tre videoer, der viser to udmagrede israelske gidsler i Hamas’ varetægt.

Hamas’ væbnede gren og en allieret gruppe, Islamisk Jihad, offentliggjorde videoerne tidligere i denne uge.

Begge er unge mænd, der blev tvunget med til Gazastriben i forbindelse med Hamas’ angreb på Israel 7. oktober 2023.

Og begge fremstår stærkt svækkede og udmagrede i videoerne.

EU har ligeledes fordømt optagelserne og krævede, at alle gidsler bliver løsladt.

I et opslag på det sociale medie X skriver EU’s udenrigschef, Kaja Kallas, at optagelserne “er afskyelige og afslører Hamas’ barbari”.

Hun opfordrer til øjeblikkelig og betingelsesløs frigivelse af “alle gidsler” i Gazastriben.

Videoerne henviser også til de humanitære forhold i Gazastriben, hvor der er alvorlig mangel på mad.

Her har FN-udpegede eksperter advaret om, at en “hungersnød er ved at udspille sig”.

Kaja Kallas understreger i sit opslag på X søndag, at “omfattende humanitær hjælp skal tillades frem til dem, der har behov”.

Israel har i vidt omfang blokeret for, at nødhjælp kan komme ind i Gaza, som allerede før den igangværende krig har været under blokade i 15 år.

AFP

En mand er død efter et fald ved en koncert med rockbandet Oasis på Wembley Stadion i London lørdag aften.

Det rapporterer de britiske tv-stationer Sky News og BBC.

Manden – der er i 40’erne – blev klokken 22.19 lokal tid fundet “med kvæstelser, der stemte overens med et fald,” siger en talsmand for politiet i London til BBC.

Den kvæstede mand blev erklæret død på stedet, siger talsmanden videre.

Flere øjenvidneberetninger tyder på, at manden faldt fra de øvre tribuner.

Oasis meddeler ifølge BBC, at bandmedlemmerne er “chokerede og kede af” at høre om dødsfaldet.

Politiet i London opfordrer ifølge BBC fans, der var til stede ved lørdagens udsolgte koncert, til at dele videomateriale, der måske kan kaste lys over, hvad der skete.

Politiet “mener, at det er sandsynligt, at et antal mennesker bevidnede hændelsen, eller at de bevidst eller ubevidst fangede det på video på mobilen”.

Et øjenvidne fortæller til avisen Daily Mail, at der hørtes råb og skrig, efter at manden var faldet ned fra en balkon.

– Det var forfærdeligt. Fyren faldt ned fra balkonen. Samaritterne kom styrtende over, fortæller øjenvidnet.

– Det var et højt fald. Guderne må vide, hvordan det skete. Det var så tragisk.

Et andet øjenvidne fortæller til avisen The Sun, at hun sad i sektion 211 og så noget ud af øjenkrogen.

– Ved første øjekast troede jeg, at det var en jakke, der faldt ned fra sektionen ovenover, men så kiggede jeg ned og så fyren ligge der på betongulvet. Det var forfærdeligt.

Der er plads til 90.000 tilskuere på Wembley Stadion.

Koncerten lørdag aften var den fjerde af i alt syv, som Oasis spiller i London.

Også søndag aften står brødrene Liam og Noel Gallagher på scenen sammen med resten af bandet. Trods dødsulykken lørdag aften vil søndagens koncert finde sted som planlagt, har Wembley Stadion oplyst.

Tre pytonslanger er fundet i den svenske by Varberg denne sommer.

Den seneste af dem blev fundet af en forbipasserende i en skov lørdag. En anden kongepyton blev fundet tidligere i denne uge.

I maj blev den første af de tre pytonslanger fundet påkørt og død.

Slangerne er formentlig blevet sluppet ud i naturen af deres ejer eller ejere, vurderer Stefan Sandinge, der er indehaver af en dyrehandel, over for nyhedsbureauet TT.

Han fik indleveret den slange, der blev fundet lørdag, samt den, der blev fundet i slutningen af juli, efter at en dyreambulance havde indfanget dyrene.

– De har det rigtig godt, siger han.

– Jeg tror ikke, de har været ude særlig længe, men eftersom det er sommer, kan de have været ude i et par uger. De havde ikke overlevet efteråret og vinteren, tilføjer han.

Ifølge Sandinge blev de to levende slanger fundet kun få kilometer fra hinanden. De er kongepytonslanger, der begge er cirka 140 centimeter lange.

Det kan tyde på, at de er blevet sluppet ud samtidig.

– Det er meget usædvanligt, at der er tre pytonslanger i Varberg-området. Den første, som blev fundet i foråret, var påkørt, så den har formentlig ikke forbindelse til de to andre, men det er spekulation, siger Stefan Sandinge.

Han fortæller, at han indimellem må tage sig af krybdyr på afveje, som slanger eller landskildpadder, der er undsluppet haver. Han understreger, at de fleste ejere er ansvarlige, men det sker, at reptiler bliver sluppet fri.

– Det er beklageligt, at folk ikke tager ansvar for deres dyr – hvis det altså er tilfældet, at de er blevet sluppet fri med vilje, siger han.

Det er forbudt at slippe fremmede arter ud i naturen, og den, der efterlader eller udsætter dyr for lidelse, kan dømmes for dyremishandling.

Politiet ved endnu ikke, hvad der er sket i denne sag, og lørdag morgen var der ingen igangværende efterforskning.

Pytonslanger er ikke giftige og er ufarlige for mennesker, skriver Randers Regnskov på sin hjemmeside.

Det er en af de mest almindelige slanger at have i fangenskab.

Varberg ligger syd for Göteborg i det sydvestlige Sverige.

TT

Vismas Pauline Ferrand-Prévot har været den stærkeste kvinde i dette års Tour de France Femmes, og på søndagens sidste etape slog hun iført den gule førertrøje det fast.

På det sidste stejle stykke rykkede franskmanden lidt over seks kilometer fra målstregen fra de øvrige favoritter og tog sejren på 9. etape.

Det er første gang i den moderne udgave af kvindernes Tour de France, at en franskmand tager den samlede sejr.

De tre første udgaver er vundet af polske Katarzyna Niewiadoma og hollænderne Annemiek van Vleuten og Demi Vollering.

Kort forinden Ferrand-Prévots afgørende angreb var det netop Vollering, der forsøgte sig, men hun kunne ikke slå hullet. Det kunne Ferrand-Prévot til gengæld.

Franskmanden kørte kontra i et langt hug, som ingen af de øvrige i favoritgruppen var i stand til at følge.

Dermed tog 33-årige Ferrand-Prévot for anden dag i træk etapesejren.

På lørdagens dronningeetape satte hun resten af feltet fuldstændig på plads på den sidste opstigning til Col de la Madeleine og overtog føringen i den samlede stilling.

Den føring cementerede hun så med sejren søndag. Ferrand-Prévot endte med at vinde løbet med 3 minutter og 42 sekunder ned til Vollering på andenpladsen, mens sidste års vinder, Niewiadoma, sluttede som nummer tre.

Søndagens helt store taber blev Sarah Gigante, der inden etapen var nærmeste forfølger til Ferrand-Prévot.

Nedkørsler er mildt sagt ikke Gigantes spidskompetence, og det blev tydeligt på vej ned fra en stigning uden for kategori midtvejs på etapen.

Her blev Gigante distanceret fra de øvrige favoritter, og derfra blødte hun tid hele vejen til målstregen.

Ingen af de tre tilbageværende danskere, Amalie Dideriksen, Emma Norsgaard Bjerg eller Cecilie Uttrup Ludwig, spillede en rolle på løbets sidste etape.

68 migranter er døde, og 74 andre er savnet, efter at et skib er sunket ud for Yemens kyst.

Det oplyser FN’s migrationsagentur ifølge nyhedsbureauet Associated Press (AP).

Tidligere oplyste læger til nyhedsbureauet Reuters, at dødstallet var 54. Men det tal er steget.

Skibet sank i Adenbugten ud for den sydlige yemenitiske provins Abyan tidligt søndag morgen, oplyser lederen af Den Internationale Organisation for Migration i Yemen, Abdusattor Esoev.

Han fortæller videre, at mange lig blev fundet skyllet i land på kysten.

Ligene af 54 personer var skyllet i land i området Khanfar i det sydvestlige Yemen, lyder det fra Esoev. 14 andre blev fundet døde og bragt til et kapel i byen Zinjibar på Yemens sydkyst.

Der var ifølge Esoev 154 migranter om bord på skibet.

Kun 12 migranter overlevede skibsforliset, og resten er enten savnet eller formodes at være døde, siger Esoev til AP. Han oplyser ikke de overlevendes nationaliteter.

Tidligere lød det, at ti mennesker var reddet op af vandet. Det er ni etiopiere og en yemenit, lød det fra en embedsmand ved sundhedsmyndighederne i den sydlige provins Abyan.

Skibet gik ned under et uvejr, har kilder i redningstjenesten sagt til Reuters.

Det er ikke oplyst, hvor skibet kom fra, eller hvor det skulle hen.

Det er særligt migranter fra landene på Afrikas Horn – især Etiopien og Somalia – der vælger den rute, der går via Yemen.

Herfra forsøger de at komme til andre dele af Mellemøsten eller videre derfra, oplyser FN’s internationale organisation for migration, IOM.

Ruten er en af de travleste migrantruter i verden. Sidste år ankom over 60.000 afrikanske migranter til Yemen denne vej, siger IOM ifølge Reuters.