Seneste nyheder

Forsvaret etablerer to midlertidige militære områder i København.

Det ene er ved Nordsøvej 4 i Nordhavn, mens det andet ligger ved Kongelundsfortet på Amager.

Det skriver Københavns Politi på det sociale medie X.

Politiet har givet Forsvaret samtykke til at etablere områderne fra onsdag klokken 06.00 til lørdag klokken 12.00.

Områderne er bevogtet af Forsvaret.

I første omgang var det kun lokationen i Nordhavn, som blev meldt ud. Efterfølgende er området på Amager også blevet offentliggjort.

Forsvarskommandoen oplyser til Ritzau, at området i Nordhavn er etableret i forbindelse med den støtte, Danmark på nuværende tidspunkt modtager fra andre lande.

Forsvarskommandoen har ikke yderligere kommentarer, men henviser til en nyhed, der er lagt ud på Forsvarets hjemmeside onsdag morgen om udenlandske soldater og materiel på dansk jord den kommende tid.

Her lyder det, at der i “den kommende tid” vil være en øget tilstedeværelse af udenlandske soldater i Danmark efter de seneste observationer i dansk luftrum.

Flere lande har valgt at bidrage og støtte danske myndigheder blandt andet i form af antidronesystemer og politi, efter at droner og mistanke om droner blandt andet har lukket dele af dansk luftrum flere gange.

De midlertidige militære områder vil være bevogtet under denne uges EU-topmøder, der afholdes i København.

I forvejen præger et stort sikkerhedsopbud København under topmøderne, hvor stats- og regeringschefer fra EU-landene samles.

USA støtter blandt andet med “antidrone-kapabiliteter” i forbindelse med ugens EU-topmøde i København.

Sverige udlåner også antidronesystemer i forbindelse med selve EU-topmøderne samt “en håndfuld kraftige radarsystemer”, der ifølge Sveriges statsminister, Ulf Kristersson, udlånes “i en periode”.

Desuden har Sverige blandt andet sendt motorcykelbetjente og bombehunde til København i forbindelse med EU-topmøderne.

Derudover hjælper Frankrig, Storbritannien, Norge, Tyskland, Holland, Polen, Finland og Ukraine også til.

Københavns Politi kommer også til at have droner i luften både onsdag og torsdag. Det gælder især ved Christiansborg og Bella Center.

– Det er helt efter planen og sker som en del af indsatsen i forbindelse med EU-topmøderne i København, skriver politiet på X.

En person har sent tirsdag aften mistet livet i forbindelse med brand i en stråtækt ejendom i Frederiksværk

Det oplyser vagtchef ved Nordsjællands Politi Kaspar Bengtsson onsdag morgen.

– Vi har ikke kunnet fastlægge en endelig identitet på den afdøde endnu, men vi går ud fra, at der er tale om beboeren, siger Kaspar Bengtsson.

Beboerens familie er blevet underrettet, oplyser han.

Politiet fik anmeldelsen om en villabrand på Absalonsvej lidt uden for Frederiksværk klokken 23.12.

– Da brandvæsen og patrulje kom frem, var ejendommen overtændt. Brandvæsenet arbejdede en del timer på det, og efter endt slukning kunne det konstatere, at der var en død person i ejendommen, siger vagtchefen.

Brandårsagen er endnu ukendt.

– Vi har slet ikke foretaget undersøgelser endnu. Branden er slukket her sidst på natten, og stedet bliver nu bevogtet af hjemmeværnet.

– I løbet af morgenen og formiddagen skal der foretages undersøgelser, siger Kaspar Bengtsson.

USA’s præsident Donald Trumps administration har tirsdag lagt sag an mod sherifkontoret i den amerikanske storby Los Angeles.

Administrationen mener, at kontoret har brudt landets forfatning ved at være for langsom til at behandle ansøgninger om tilladelse til at bære et skydevåben skjult på kroppen.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

I en klage, der er indgivet til en føderal domstol i Los Angeles, skriver landets justitsministerium, at sherifkontoret systematisk har nægtet californierne deres rettigheder i henhold til den anden forfatningstilføjelse.

Det mener ministeriet er sket gennem det, som det kalder et bevidst mønster med urimelige forsinkelser.

Ifølge ministeriet går der typisk ni måneder, før ansøgninger om våbentilladelserne bliver behandlet i Los Angeles.

Nogle ansøgere må vente i mere end to år, før de kan deltage i det baggrundsinterview, der er en del af ansøgningsprocessen, oplyser ministeriet.

– Den anden forfatningstilføjelse beskytter lovlydelige borgeres grundlæggende forfatningsmæssige rettigheder til at bære våben, skriver USA’s justitsminister, Pam Bondi, i en udtalelse og tilføjer:

– Det kan godt være, at amtet Los Angeles ikke kan lide den rettighed, men forfatningen tillader ikke amtet at krænke den.

Sherifkontoret i Los Angeles skriver i en udtalelse, at de længere behandlingstider skyldes omfattende personalemangel.

Kontoret skriver desuden, at man respekterer den anden forfatningstilføjelse, og at man ikke mener, at ventetiden har frataget enkeltpersoner deres rettigheder.

Sherifkontoret har desuden fremlagt sin egen statistik for behandlingstiden af ansøgninger om tilladelse til at bære våben skjult på kroppen.

Her fremgår det, at afdelingen har udstedt mere end 5000 våbentilladelser af den type i år. Af dem var 2722 af ansøgningerne det, som kontoret omtaler som nye.

Sherifkontoret oplyser videre, at man udsteder tilladelserne i et øget tempo, der er hurtigere end de statistikker og oplysninger, der er angivet i den klage, som justitsministeriet har indgivet ved den føderale domstol.

Seks personer er blevet såret efter et russisk angreb på byen Kharkiv i det nordøstlige Ukraine natten til onsdag.

Det melder Oleh Synjehubov, der er guvernør i Kharkiv-regionen, på den krypterede beskedtjeneste Telegram.

Han siger videre, at fem af de sårede er indlagt på hospitalet. Alle de sårede er voksne, lyder det.

Kharkivs borgmester, Ihor Terekhov, siger, at angrebet også har udløst en brand på et af byens markeder og på nogle beboede bygninger.

Fotos og videoer viser brandfolk forsøge at slukke flammer, der opsluger det, som ser ud til at være blandt andet boder på et marked.

Kharkiv er Ukraines næststørste by og hovedstad i Kharkiv-regionen, som ligger nær grænsen til Rusland. Regionen har været mål for jævnlige russiske luftangreb siden krigens begyndelse i februar 2022.

Rusland har ikke umiddelbart kommenteret angrebet.

Tidligere natten til onsdag sagde Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, at atomkraftværket Zaporizjzja i Ukraine har været uden strøm i knap en uge.

Værket har brug for strøm til at opretholde køle- og sikkerhedssystemer, som forhindrer reaktorerne i at nedsmelte. Hvis det sker, kan det udløse en atomulykke.

Men ifølge Zelenskyj forhindrer russiske angreb, at man kan genoprette strømforsyningen.

Trods pres fra især USA har der den seneste tid ikke været store fremskridt i indsatsen mod en afslutning på krigen i Ukraine.

Rusland har ikke vist tegn på, at landet vil stoppe sine angreb mod nabolandet.

Zelenskyj sagde i slutningen af september til mediet Axios, at han er klar til at forlade præsidentposten, hvis der bliver fred i Ukraine.

Han lovede samtidig, at han vil presse på, for at der bliver udskrevet valg i Ukraine, hvis der bliver indgået en aftale om en våbenhvile på flere måneder.

Reuters

Dele af det føderale statsapparat i USA er onsdag morgen klokken 06.00 begyndt at lukke ned.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Det sker, efter at et forslag stillet af Republikanerne i Senatet ikke blev godkendt natten til onsdag dansk tid.

Allerede natten til onsdag oplyste Det Hvide hus’ kontor for administration og budget, OMB, ifølge BBC, at statsapparatet ville lukke ned ved midnat lokal tid – klokken 06.00 dansk tid.

– De berørte myndigheder bør nu udføre deres planer om en nedlukning, lød det.

OMB beskyldte her Demokraterne for nedlukningen.

– Det er uklart, hvor længe Demokraterne vil opretholde deres uholdbare indstilling, hvilket gør det svært at forudsige, hvor længe nedlukningen vil vare. Uanset hvad skal medarbejdere møde ind til deres næste planlagte arbejdsdag for at udføre nedlukningsaktiviteterne, lyder det.

En nedlukning betyder, at alle ikke-nødvendige regeringsaktiviteter indstilles, og at tusindvis af føderalt ansatte vil stå uden løn.

Ud over de medarbejdere, der beskytter liv og ejendom, sendes alle føderalt ansatte hjem, skriver AP. De samfundskritiske medarbejdere skal forblive på arbejde, men får ikke løn, før nedlukningen er slut.

Kongressen har 15 gange siden 1981 lukket statsapparatet ned, skriver nyhedsbureauet Reuters. De fleste nedlukninger har varet en dag eller to.

Det skete sidst under USA’s præsident Donald Trumps første embedsperiode. Det var den længste nedlukning nogensinde og varede 35 dage. Her blev 340.000 af de 800.000 føderale ansatte i de berørte agenturer sendt hjem.

I Senatet skal mindst 60 af kammerets 100 medlemmer stemme for budgetloven, hvilket kræver, at syv demokrater stemmer for den.

55 medlemmer af Senatet stemte for, og 45 stemte imod.

Minister for indenlandsk sikkerhed Kristi Noem skriver i et opslag på X, at over 200.000 medlemmer af politiet og militæret vil fortsætte med at arbejde.

– Demokraterne vil tvinge over 150.000 politibetjente og knap 50.000 medlemmer af militæret – vores frontlinje i forsvaret – til at fortsætte med at beskytte vores nation uden løn, skriver hun.

Det Hvide Hus har natten til onsdag haft en nedtælling på X i forbindelse med den formodede nedlukning.

– Demokraternes nedlukning, lyder det i et opslag på X, hvor der er vedhæftet et billede af, at nedtællingen er gået i nul efter midnat.

Demokraterne står fast på et krav om, at der skal prioriteres flere penge til sundhed i budgetaftalen, mens Republikanerne insisterer på, at de to spørgsmål skal behandles adskilt.

En 64-årig mand, som er dømt for drabene på sine to arbejdsgivere i 1990, er natten til onsdag blevet henrettet i den amerikanske delstat Florida.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Victor Jones blev kort efter midnat dansk tid henrettet i et statsfængsel nær byen Jacksonville. Det fremgår på hjemmesiden for Floridas fængselsvæsen.

Henrettelsen skete ved en dødelig indsprøjtning.

Jones var kort forinden drabene i 1990 blevet ansat i 67-årige Jacob Nesters og 66-årige Matilda Nesters virksomhed i Miami.

Drabene skete under et røveri, hvor Jones først stak Matilda Nester i halsen, hvorefter han stak Jacob Nester i brystet, fremgår det af retsdokumenter ifølge AP.

Inden Jacob Nester døde af sine sår, skød han Jones i hovedet.

Floridas højesteret afviste i sidste uge at sætte en stopper for henrettelsen.

Det skete, efter at Jones havde anket dødsstraffen med argument om, at han var intellektuelt handicappet, og at han som teenager angiveligt var blevet udsat for overgreb på en statsdrevet kostskole.

Højesteretten afviste ankesagen med en begrundelse om, at der allerede var blevet taget stilling til Jones’ handicap, og at påstandene om overgreb ikke var blevet fremført under Jones’ retssag.

Ifølge AFP er der i 2025 sket i alt 34 henrettelser i USA. Det er det højeste antal siden 2014, hvor der var 35 henrettelser.

Florida er den amerikanske delstat, hvor der har fundet flest henrettelser sted i år. 13 personer er indtil videre blevet henrettet her i 2025.

I Texas er fem personer blevet henrettet, mens der er sket fire henrettelser i henholdsvis South Carolina og Alabama.

28 af henrettelserne er sket ved dødelig indsprøjtning, to ved skydning og fire ved brug af nitrogen.

Muligheden for at idømme fanger dødsstraf er blevet fjernet i 23 ud af 50 amerikanske delstater. De tre delstater Californien, Oregon og Pennsylvania har midlertidigt suspenderet muligheden for dødsstraf.

Landets præsident, Donald Trump, er fortaler for dødsstraf. Da han i januar blev indsat i Det Hvide Hus, sagde han, at den bør bruges som straf mod de mest afskyelige forbrydelser.

Situationen på atomkraftværket Zaporizjzja i Ukraine er kritisk.

Det siger Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, tirsdag i sin aftentale ifølge Reuters.

Atomkraftværket har været uden strøm i snart en uge og fortsatte russiske angreb gør det ifølge præsidenten i øjeblikket umuligt at genoprette strømforsyningen.

– Det er den syvende dag (uden strøm, red.). Der har aldrig før været sådan en nødsituation på Zaporizjzja-værket. Situationen er kritisk. Russisk beskydning har afskåret værket fra elnettet, siger Zelenskyj.

Tidligere har en dieselgenerator leveret strøm til atomkraftværket, der er Europas største, men generatoren virker ikke længere, lyder det fra præsidenten.

Værket har brug for strøm til at opretholde køle- og sikkerhedssystemer, som forhindrer reaktorerne i at nedsmelte. Hvis det sker, kan det udløse en atomulykke.

Værket har tidligere været ramt af strømafbrydelser, fordi det ligger relativt tæt på frontlinjen. Men den nuværende strømafbrydelse er den hidtil længstvarende.

Mindst 69 personer meldes døde, efter at et jordskælv tirsdag aften ramte den centrale del af Filippinerne.

Det oplyser en unavngiven embedsmand fra Filippinernes katastrofeberedskab onsdag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Samtidig søger myndighederne videre efter overlevende og arbejder på at genetablere strøm- og vandforsyning efter jordskælvet, der ramte provinsen Cebu.

Landets præsident, Ferdinand Marcos Jr., har forsikret, at der er hurtig hjælp på vej til de overlevende, og at ministersekretærer vil sørge for at styre nødhjælpsarbejdet.

Ud over meldingen om 69 omkomne er mere end 150 personer kommet til skade, oplyser en anden unavngiven embedsmand ifølge Reuters.

Jordskælvet er af Det Filippinske Institut for Vulkanologi og Seismologi blevet målt til en styrke på 6,9 og ramte kort før klokken 22.00 lokal tid – klokken 16.00 dansk tid.

Det ramte ud for kysten ved Bogo City i provinsen Cebu.

Der er registreret flere efterskælv, hvor det stærkeste havde en styrke på 6.

De nationale myndigheder har tidligere oplyst, at mindst 22 bygninger enten er styrtet sammen eller beskadiget som følge af jordskælvet. Det skrev AFP.

Jordskælvet har desuden forårsaget strømafbrydelser.

Cebu-provinsen, der har 3,4 millioner indbyggere, er ifølge Reuters en af de mest populære turistmål i Filippinerne.

Jordskælvet ramte hårdest i den nordlige del af provinsen, herunder i San Remigio, hvor der er erklæret katastrofetilstand for at kunne fremme indsatsen.

Cebus guvernør, Pam Baricuatro, har ifølge provinsens talsperson givet ordre om øjeblikkelig levering af nødhjælp, herunder vand og medicin, til de ramte.

Guvernøren har desuden sendt udstyr afsted til rydning af vejene og hjælp til redningsarbejdet.

Filippinerne ligger i Stillehavets såkaldte “ring af ild”, der er et seismisk område, hvor adskillige tektoniske plader støder sammen. Jordskælv finder jævnligt sted.

I januar ramte to stærke jordskælv landet, hvor ingen omkom, skriver Reuters.

Nordfyns Bank og Middelfart Sparekasse har indgået en aftale om fusion.

Det meddeler bankerne i en pressemeddelelse tirsdag aften.

Alle medarbejdere i Nordfyns Bank bliver en del af Middelfart Sparekasse efter fusionen, som ventes at kunne ske først i december.

Først skal parterne holde besluttende møder i november.

Inden da vil de to pengeinstitutter udarbejde øvrige fusionsdokumenter. Derudover skal de nødvendige myndighedsgodkendelser også falde på plads.

I sidste uge lød det, at Nordfyns Bank og Fynske Bank havde ophævet en fusionsaftale, som bankerne ellers indgik i juli. Ophævelsen skete efter gensidig aftale.

For at sådan en fusion kunne lykkes, krævede det to tredjedele flertal blandt de afgivne stemmer på begge ekstraordinære generalforsamlinger.

Og det viste sig at være vanskeligt at skaffe det nødvendige flertal.

SJF Bank ejede på det tidspunkt knap 25 procent af aktierne i Nordfyns Bank, og her mente man, at prisen var for lav.

Efterfølgende har Middelfart Sparekasse købt SJF Banks aktier i Nordfyns Bank og sidder i dag på over en tredjedel af aktierne.

Middelfart Sparekasse har hele tiden gjort det klart, at dens aktiepost i Nordfyns Bank ikke var til salg. Middelfart Sparekasse har nemlig selv ønsket at fusionere med Nordfyns Bank.

Tidligere i september meddelte Middelfart Sparekasse, at fusionsforhandlingerne med Nordfyns Bank var blevet indstillet.

Sparekassen ville i stedet afvente, om fusionen mellem Fynske Bank og Nordfyns Bank kunne blive ført ud i livet.

Og netop Middelfart Sparekasses blokerende flertal i Nordfyns Bank var det, der fik fusionsplanerne til at gå i vasken. Det sagde bestyrelsesformanden i Fynske Bank, Peter Cederfeld, til MarketWire.

Med tirsdagens fusionsaftale betaler Middelfart Sparekasse 620 kroner per aktie til aktionærerne i Nordfyns Bank.

Det var også, hvad sparekassen bød tilbage i august, hvilket ifølge MarketWire var en forhøjelse af et oprindeligt bud på 600 kroner og et modsvar på overtagelsesforsøget fra Fynske Banks side.

Per Maegaard, der er bestyrelsesformand i Nordfyns Bank, siger i pressemeddelelsen tirsdag, at det ikke er en hemmelighed, at “det har været et langt forløb for alle interessenter omkring Nordfyns Bank”.

– Derfor har vi arbejdet målrettet på at kunne præsentere en fusionsaftale med Middelfart Sparekasse.

– Med fusionsaftalen mener vi, at vi har opnået en aftale, som alle parter omkring Nordfyns Bank kan være tilfredse med, og bestyrelsen opnår sit strategiske mål om at bevare et stærkt, fynsk baseret pengeinstitut, lyder det.

FN’s Sikkerhedsråd vil sætte flere ressourcer af til at bekæmpe bandekriminalitet i Haiti.

Det skriver nyhedsbureauet AFP, efter at Sikkerhedsrådet tirsdag har vedtaget en resolution om at omdanne en sikkerhedsmission i landet til en større og decideret operationel styrke, der også tæller soldater.

I øjeblikket er 1000 betjente udstationeret i Haiti som led i FN’s Multinationale Sikkerhedsmission i Haiti (MSS). De fleste af betjentene kommer fra Kenya, og har til opgave at understøtte Haitis politi i kampen mod bandekriminalitet.

Som følge af den netop vedtagne resolution kan op til 5500 uniformerede medarbejdere, heriblandt betjente og soldater, blive en del af den operationelle styrke.

Forslaget om at omdanne sikkerhedsmissionen til en operationel styrke blev fremsat af USA og Panama.

Rusland, Kina og Pakistan undlod at stemme om resolutionen tirsdag, mens de øvrige 13 medlemmer af Sikkerhedsrådet stemte for.

– Denne resolution giver Haiti håb. Det er et håb, der har været ved at forsvinde hurtigt, i takt med at terroristbander har udvidet deres territorium, voldtaget, plyndret, myrdet og terroriseret den haitianske befolkning, siger Mike Waltz, der er USA’s ambassadør i FN.

Den nuværende sikkerhedsmission i det caribiske land blev godkendt i 2023 og har sidenhen haft blandede resultater, skriver AFP.

– Dette markerer et afgørende vendepunkt i mit lands kamp mod en af de mest alvorlige udfordringer i dets i forvejen turbulente historie, siger Ericq Pierre, der er Haitis FN-ambassadør, og fortsætter:

– Flere tungt bevæbnede bander har udvidet deres kontrol over store dele af territoriet, særligt i hovedstaden.

Haiti har i flere år været plaget af voldsom bandevold og uro. Uroen har resulteret i begrænsede forsyninger af fødevarer, og at tusindvis af haitianere har måttet flygte fra deres hjem.

Der har blandt andet været indsat infanterikampkøretøjer ved flere af Forsvarets lokaliteter efter observationer af droner i luftrummet.

Det skriver Forsvaret på sin hjemmeside.

Andre “platforme og systemer” fra hæren er også indsat, skriver Forsvaret.

– Hovedopgaven er at holde øje med luftrummet over tjenestestederne efter længere tids luftobservationer over Danmark.

Infanterikampkøretøjer ligner en mellemting mellem en kampvogn og en pansret mandskabsvogn, og den har egenskaber fra begge køretøjstyper, fremgår det af Forsvarets hjemmeside.

Forsvaret vil ikke uddybe, hvilke køretøjer det drejer sig om, og hvor mange der har været indsat.

Tidligere har meldingen fra Forsvaret været, at “flere kapaciteter” har været indsat, men man ikke har uddybet, hvilke kapaciteter det drejet sig om.

I løbet af den seneste uge er der blevet observeret droner over flere militære installationer.

Det gælder blandt andet Flyvestation Karup, Jydske Dragonregiments kaserne i Holstebro og Flyvestation Skrydstrup.

Der har ligeledes været observeret droner over civile lufthavne – blandt andre Københavns Lufthavn.

Det vides endnu ikke, hvem der står bag droneflyvningerne. Myndighederne betegner det som en “kapabel aktør”.

I en videotale torsdag aften sagde statsminister Mette Frederiksen (S), at der er hybridkrig på dansk grund, og at angrebene har til formål at skabe utryghed og splittelse.

Dronehændelserne har blandt andet ført til en midlertidig lukning af det danske luftrum for civil droneflyvning.

Forbuddet falder i forbindelse med ugens EU-topmøde i København. Forbuddet trådte i kraft 29. september og varer frem ti 3. oktober.

Det skal være med til at øge sikkerheden ved EU-topmødet, sagde transportminister Thomas Danielsen (V) til Ritzau søndag.

Statsminister Mette Frederiksen (S) vil øge muligheden for fængselsstraf i sager om “grov overtrædelse” af asbestregler og i “grove” sager om dødsulykker.

Det siger hun i en skriftlig udtalelse til Ritzau.

– Man skal ikke blive syg af at gå på arbejde. Og man skal slet ikke dø af det, lyder det.

Hun kommer ikke nærmere ind på, hvad en “grov overtrædelse” af asbestreglerne indebærer, og hvor meget muligheden for fængselsstraf skal øges.

1. januar i år trådte nye asbestregler i kraft.

De nye regler indebærer, at virksomheder skal have en autorisation, hvis de skal nedrive materiale, der indeholder asbest.

Reglerne indebærer blandt andet, at virksomheder, der nedriver asbest, skal have en fagligt ansvarlig med den nødvendige uddannelse til at sikre, at reglerne overholdes.

Reglerne skal sikre medarbejdere og borgere mod asbeststøv, der blandt andet kan være kræftfremkaldende ved længerevarende eksponering, fremgår det af Beskæftigelsesministeriets hjemmeside.

Hvis virksomheder nedriver materiale med asbest uden at have en autorisation, koster det som udgangspunkt en bøde på 30.000 kroner. Bøden kan dog blive skærpet op til 100.000 kroner, hvis overtrædelsens karakter er grov, fremgår det af Arbejdstilsynets hjemmeside.

I forbindelse med forslaget om at øge muligheden for fængselsstraf ved grove sager om dødsulykker henviser Mette Frederiksen til en arbejdsulykke på Flemløse Bioanlæg i november 2024.

Her mistede tre personer livet.

Arbejdstilsynet uddelte efterfølgende to påbud til Flemløse Bioanlæg.

Flemløse Biogas havde ikke anmeldt arbejdet til Arbejdstilsynet, hvilket er i strid med arbejdsmiljøregler, lød det i afgørelsen fra tilsynet.

Samtidig var der ikke en sikkerhedsorganisation på byggepladsen, som levede op til loven.

Efterfølgende har blandt andet fagforeningen 3F opfordret til fængselsstraf ved alvorlige brud på arbejdsmiljøloven.

Joseph Kabila, der tidligere var præsident i Den Demokratiske Republik Congo (DR Congo), er blevet dømt til døden af en militær domstol i landet.

Kabila var ikke til stede i retten og er blevet dømt in absentia.

Han er blevet kendt skyldig i krigsforbrydelser, forræderi og forbrydelser mod menneskeheden.

Sagen handler om hans angivelige støtte til den militante gruppe M23 fra nabolandet Rwanda, som har indtaget dele af det østlige DR Congo.

Joseph Kabila havde magten i landet fra 2001 til 2019.

Han nægter at have gjort noget forkert og hævder, at sagen er politisk.

Retssagen er blevet afholdt i hovedstaden, Kinshasa, med generalløjtnant Joseph Mutombo Katalayi som retspræsident.

Han siger tirsdag, Kabila er skyldig i tiltaler som drab, seksuelle overgreb, tortur og oprør.

Det vides ikke, hvor ekspræsidenten opholder sig i dag.

Siden 2023 har han for det meste opholdt sig i Sydafrika.

Det er ikke lykkedes at få en kommentar fra hverken ham eller hans repræsentanter, skriver nyhedsbureauet Reuters. I retten var der ikke nogen, der repræsenterede Kabila.

Foruden dødsstraffen er han også blevet dømt til at betale omkring 50 milliarder dollar i erstatning til staten og ofre i sagen.

Det svarer til omkring 318 milliarder kroner.

Efter næsten to årtier ved magten trådte Joseph Kabila tilbage som følge af voldsomme demonstrationer mod ham.

Efter sin afgang indgik han en aftale med sin efterfølger, Felix Tshisekedi, om at deles om magten. Men deres forhold gik hurtigt skævt.

Da M23 i februar marcherede mod den næststørste by i det østlige DR Congo, Bukavu, anklagede Tshisekedi ekspræsidenten for at have finansieret oprørerne.

M23 sidder i dag på store områder østpå i DR Congo.

Kampene mellem den militante gruppe og landets hær har kostet tusinder af liv og fordrevet flere hundredetusind mennesker.

De to parter skrev under på en fredsaftale i juni. Men de har siden forstærket deres positioner og anklaget hinanden for ikke at leve op til aftalen, har kilder fortalt Reuters.

Rwanda er også blevet anklaget for at støtte de militante fra M23. Landet nægter, at det skulle være tilfældet.

Reuters

Den amerikanske præsident, Donald Trump, har tirsdag præsenteret en aftale med medicinalgiganten Pfizer, der handler om at sænke prisen på lægemidler.

Alle Pfizers receptpligtige midler, der sælges til sygeforsikringen Medicaid, vil opleve et prisfald, lyder det fra Trump.

Han uddyber ikke, præcis hvor store prisfald der bliver tale om.

Samtidig skal prisen på lægemidler, der kommer på markedet fremover i USA, svare til priserne andre steder i verden, som ofte er meget lavere.

Trump har siden sin tilbagevenden til Det Hvide Hus i januar gentagne gange sagt, at amerikanerne betaler alt for meget for medicin.

Han har kritiseret, at mange lægemidler sælges til en markant højere pris i USA end i for eksempel europæiske lande.

I juli sendte Trump breve til 17 førende medicinalselskaber – heriblandt Pfizer og danske Novo Nordisk. I brevene blev selskaberne bedt om at sænke deres priser i USA, så de svarer til de laveste priser i andre udviklede lande.

De skulle vende tilbage med bindende planer om prisfald senest 29. september, lød det.

Ellers ville den amerikanske regering tage alle tilgængelige værktøjer i brug for at tvinge priserne ned. Heriblandt told.

Pfizer er hidtil det eneste af de 17 selskaber, der har indgået en aftale med Trump-administrationen om at sænke priserne.

Aftalen er blevet præsenteret på et pressemøde i Det Hvide Hus, hvor også Pfizers topchef, Albert Bourla, var med.

Fra ham lyder det, at Pfizer i aftalen har fået tre år til at flytte produktion til USA. I den periode vil medicinen ikke blive underlagt den planlagte told på lægemidler.

Den ventes at træde i kraft 1. oktober.

Toldsatsen ligger på 100 procent og gælder for patenterede lægemidler, sagde Donald Trump fredag.

EU og andre handelspartnere, der har indgået en aftale om told med USA, slipper for den forhøjede told på 100 procent.

Reuters

Den britiske premierminister, Keir Starmer, vil kæmpe med hvert et åndedrag for et tolerant og anstændigt Storbritannien.

Det siger den stærkt pressede Labour-leder i en tale under partiets årlige konference.

I talen langer Starmer ud efter partiet Reform UK på den yderste højrefløj og lederen, Nigel Farage, som står stærkere i meningsmålingerne end Labour.

– Han kan ikke lide Storbritannien, tror ikke på Storbritannien og vil have jer til at tvivle på landet, lige så meget som han gør, siger Keir Starmer.

Storbritannien står ved en korsvej, mener premierministeren. Valget står mellem fornyelse – i form af Labour – eller brok og beklagelser repræsenteret af Reform UK, siger han.

Det er en kamp om selve landets sjæl, lyder det videre fra Starmer, som kommer med et løfte om at ville kæmpe for det, han omtaler som det tolerante, anstændige og respektfulde Storbritannien.

Keir Starmer har kun været regeringsleder i 14 måneder. I den periode har han popularitet lidt et alvorligt knæk. Med højrefløjens fremgang er der opstået spekulationer om, hvor længe Starmer kan beholde posten.

Han er jævnligt blevet beskyldt for ikke at have nogen samlet vision for landet.

Med tirsdagens tale forsøger han at fremmane en optimistisk vision for landet, skriver nyhedsbureauet AFP, mens han altså samtidig har sat et angreb ind mod Reform UK.

Højrefløjspartiet har især profileret sig gennem sin stramme udlændingepolitik, som ifølge Keir Starmer skaber splittelse.

– Hvis du siger eller hentyder, at mennesker ikke kan være englændere eller briter på grund af deres hudfarve, er du en fjende af national fornyelse, siger Labour-lederen.

I mediet Politicos gennemsnit af meningsmålinger ligger Labour for tiden til at kunne få 20 procent af stemmerne ved et valg.

Reform UK ligger langt højere på 30 procent. Partiet ser også ud til at have meget større opbakning end det traditionelle magtparti på højrefløjen, Det Konservative Parti, som ligger til at kunne få 16 procent af stemmerne.

AFP

Den tidligere Hells Angels-rocker Jørn “Jønke” Nielsen kommer på stemmesedlen i Odense Kommune i forbindelse med kommunalvalget 18. november.

Det skriver Fyens Stiftstidende.

Jørn “Jønke” Nielsen stiller op for partiet Stabilt Demokrati, som han stiftede i 2023.

– Jeg har selv været bosat i Odense i snart to år, så det er naturligt, at jeg stiller op i Odense. Derudover stiller vi op i tre andre kommuner, siger han til mediet.

De tre andre kommuner er Svendborg, Vordingborg og Hjørring, oplyser han.

Jørn “Jønke” Nielsen siger desuden, at han blot er nummer to på Stabilt Demokratis liste. Maria Marinovic står øverst, siger han til Fyens Stiftstidende. Han tilføjer, at han skal agere “stemmesluger for Maria”.

– Men jeg har selvfølgelig tænkt mig at opfylde mine forpligtelser, hvis jeg skulle blive valgt ind. I så fald må jeg lægge skriverierne lidt på hylden i et stykke tid, siger han.

Jørn “Jønke” Nielsen henviser til, at han ifølge Fyens Stiftstidende i begyndelsen af november udgiver sin sjette selvbiografiske bog om sit liv i og uden for Hells Angels. Bogen hedder “Rockersvin”.

Stabilt Demokrati forsøger også at blive opstillingsberettiget til næste folketingsvalg. Det skal senest finde sted før udgangen af oktober 2026.

Det kræver i øjeblikket 20.195 vælgererklæringer for at få et parti registreret på stemmesedlen til et folketingsvalg. I øjeblikket har Stabilt Demokrati 1001 vælgererklæringer.

Jørn “Jønke” Nielsen var med til at grundlægge rockerklubben Hells Angels i Danmark. Men i november 2020 blev han smidt ud, efter at have været medlem i næsten 40 år.

Tidligere er han blevet dømt for både vold og drab. Jørn “Jønke” Nielsen er blandt andet dømt for at have dræbt Henning Norbert Knudsen, også kendt som “Makrellen”, som var præsident i den rivaliserende rockergruppe Bullshit.

“Makrellen” blev dræbt af skud fra en maskinpistol i 1984. Det blev kulminationen på en blodig rockerkrig, der frem til december 1986 kostede 12 personer livet.

Jørn “Jønke” Nielsen flygtede efter drabet i skjul i udlandet. I 1988 vendte han hjem til Danmark og tilstod. Han blev idømt 16 års fængsel for likvideringen.

Trafikstyrelsen har modtaget 30 ansøgninger om dispensation fra det aktuelle forbud mod civil droneflyvning.

Det oplyser styrelsen i en mail til Ritzau.

Der er indtil videre blevet givet ni afslag og én godkendelse, mens de resterende ansøgninger er under behandling.

Styrelsen vil ikke udtale sig om, hvem der har fået dispensation.

Forbuddet mod al civil droneflyvning trådte i kraft 29. september og varer frem til fredag 3. oktober i forbindelse med, at Danmark er vært for et EU-topmøde.

Trafikstyrelsen forventer som udgangspunkt, at alle ansøgninger vil blive behandlet, inden droneforbuddet ophører.

Man kan kun i “særlige tilfælde” blive undtaget for forbuddet, fremgår det af Trafikstyrelsens hjemmeside.

– Der bliver lagt vægt på, at der både skal være tale om uopsættelige og samfundsvigtige droneoperationer, før der vil kunne gives dispensation til droneoperationer under flyveforbuddet, lyder det i en udtalelse fra vicedirektør Lars Korsholm på styrelsens hjemmeside.

Forbuddet kommer i kølvandet på den seneste uges hændelser med meldinger om uidentificerede droner ved danske lufthavne og militære installationer.

Det skal være med til at øge sikkerheden ved EU-topmødet i København, der finder sted onsdag og torsdag, sagde transportminister Thomas Danielsen (V) til Ritzau søndag.

– Jo færre droner, vi skal forholde os til, desto nemmere er det at håndtere, lød det.

Selv om det danske luftrum er lukket for al civil droneflyvning, vil der stadig være droner i luften under EU-topmødet i København.

Politiet vil nemlig have droner i luften flere steder i hovedstadsområdet i løbet af ugen.

Det gælder særligt ved Christiansborg og Bella Center på Amager.

Det oplyser Københavns Politi til Ritzau tirsdag.

– Der er ingen grund til bekymring for borgerne, lyder det fra Københavns Politi i en skriftlig kommentar.

Danske Danammo skal levere artilleri- og morterammunition – altså granater – i forbindelse med opbygningen af Forsvarets beredskabslagre.

Det er forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) og partierne i forsvarsforligskredsen blevet enige om, skriver Forsvarsministeriet i en pressemeddelelse.

– På baggrund af erfaringerne fra krigen i Ukraine har anskaffelsen af morter- og artilleriammunition til opfyldning af Forsvarets beredskabslagre været en prioritet.

– Jeg er derfor glad for, at partierne bag forsvarsforliget nu er blevet enige om, hvordan lageropbygningen konkret skal finde sted i de kommende år, siger Troels Lund Poulsen i pressemeddelelsen.

Norske Nammo vandt tidligere i februar et udbud og skal fremover producere ammunition i Danmark, efter at staten har købt en fabrik i nordjyske Elling.

Det var i den forbindelse, at forligskredsen besluttede, at der snarest muligt også skulle gennemføres en anskaffelse af henholdsvis 155 mm artilleri- og 120 mm morterammunition med henblik på at opbygge Forsvarets ammunitionslagre.

Carsten Bach, der er forsvarsordfører for Liberal Alliance, er glad for, at der er kommet en afklaring, men ikke imponeret over regeringens arbejdstempo. Det siger han til Jyllands-Posten.

– Det er åbenlyst for enhver, at den beslutning burde være truffet for mere end 200 dage siden. Det er endnu et tegn på, at regeringen er utrolig god til at holde pressemøder og få det til at lyde som om, at det går meget stærkt. Men i virkelighedens verden går det jo ikke helt så stærkt, siger han til mediet.

Fabrikken i Elling skal producere granater samt patroner i kaliber 5,56 og 7,62. Der er afsat cirka 8,6 milliarder kroner til fabrikken og at opbygge Forsvarets ammunitionslagre.

– Beslutningen betyder, at lagrene af artilleri- og morterammunition opbygges gradvist fra 2026, hvorefter den nationale ammunitionsproduktion med Nammo forventes at kunne levere den nødvendige ammunition, skriver Forsvarsministeriet.

Forløbet om ammunitionsproduktion i Danmark har været en langstrakt proces. Tankerne blev luftet for over to år siden, men fabrikken står først til at starte produktion i 2027.

Mange borgere oplever i øjeblikket at få tilsendt sms’er med et link til en falsk hjemmeside, der bruger sundhed.dk’s logo og adresse.

Her opfordres borgerne til at forny deres sundhedskort og indtaste personoplysninger.

Det får sundhed.dk til i en pressemeddelelse at minde om, at sundhed.dk aldrig beder om at få udleveret personlige oplysninger via sms eller mail.

– Så hvis man bliver bedt om det, er det svindel, lyder det.

Skal man tilgå sundhedsplatformen, som staten, regionerne og kommunerne står bag, skal man bruge den officielle adresse, som er www.sundhed.dk.

Sundhed.dk råder til at slette sms’er eller mails, der virker mistænkelige.

– Det er et velkendt problem, at kriminelle misbruger sundhed.dk’s navn. I dette tilfælde er omfanget dog større end normalt, fordi hjemmesiden både bruger logo og adresse, lyder det fra sundhedsplatformen.

Er uheldet ude, og man har videregivet sine oplysninger, skal man spærre sit betalingskort eller MitID og kontakte sin bank.

Finland vil ikke lade sig intimidere af forsøg på at destabilisere Europa med droner.

Det siger den finske forsvarsminister, Antti Häkkänen, tirsdag efter den seneste tids observationer af droner i Danmark og Norge.

– Der er ikke nogen droner, der kan ryste os. De har til formål at forårsage forvirring, frygt og uro i samfundet, siger ministeren.

Han tilføjer, at man i Finland har valgt en “meget rolig tilgang”.

Antti Häkkänen har tirsdag besøg af sin svenske modpart, Pål Jonson, til Hanating, som er et årligt finsk-svensk arrangement, hvor der diskuteres forsvar og sikkerhed.

Denne gang afholdes mødet på et tidspunkt, hvor droner står højt på den europæiske sikkerhedsdagsorden.

Finland deler en over 1000 kilometer lang grænse med Rusland, som Polen og Estland har anklaget for krænkelser af deres luftrum med droner og kampfly.

Og så er der altså også de nylige observationer af droner i dansk luftrum, hvor myndighederne endnu ikke har kunnet sige, hvem der står bag.

Antti Häkkänen siger, at der ikke er direkte beviser på, at Rusland står bag. Men han tilføjer, at Rusland gør brug af forskellige hybridmetoder.

– Vi er forberedt på det faktum, at Rusland har et vist ønske om at forstyrre Vesten med sådan nogle droner, siger han.

Som følge af den seneste tids luftrumskrænkelser har forsvarsalliancen Nato skruet op for overvågningen i Østersøen. Samtidig har EU meddelt, at der er planer om en såkaldt dronemur.

Også den svenske forsvarsminister har tirsdag udtalt sig om sikkerhedssituationen i Europa, som han kalder alvorlig.

– Vi ser et mønster, hvor Rusland tager større politiske og militære risici, siger Pål Jonson.

Både Sverige og Finland er blevet medlemmer af Nato efter Ruslands invasion af Ukraine i 2022.

Ligesom i Danmark har regeringerne i Sverige og Finland skruet markant op for investeringerne i forsvar og beredskab i de seneste par år.

AFP