Seneste nyheder

Der gik ikke længe, fra Maasi Pedersen var vært på den sidste grønlandske tv-debat inden parlamentsvalget, til han blev udvalgt til en ministerpost i den nye regering i Grønland.

Det skriver Ekstra Bladet.

Hans arbejdsgiver – det grønlandske medie KNR – kritiserer det kommende jobskift, mens Maasi Pedersen ikke selv ser noget problem i den potentielle dobbeltrolle.

– Jeg kan godt forstå, du stiller spørgsmålstegn ved det. Men jeg vidste ikke på daværende tidspunkt, at jeg ville blive indstillet til det. Jeg anede det ikke, men jeg sagde ja uden at tøve, for det er et område, jeg brænder for, siger han.

Maasi Pedersen ventes mandag at blive udnævnt naalakkersuisoq (minister) for børn, unge og familier. Det sker, når regeringen ventes at blive godkendt af det nye parlament.

Først her vil han tage stilling til sit job på KNR, som han har ferie fra. Han vidste først et par dage før udnævnelsen, at han var i spil til ministerposten, og han synes, at han gjorde det godt til debatterne.

Der gik 18 dage, fra han var moderator i den sidste tv-transmitterede partilederdebat for KNR, som er Grønlands svar på DR.

Men faktisk var han HR-chef og slet ikke journalist. Han sprang til, fordi der er stor mangel på journalister på KNR, som også oplevede strejke midt under valgkampen på grund af pressede arbejdsforhold.

I en mail til Ekstra Bladet skriver mediets konstituerede direktør, Bjørk Lange Olsen, at Pedersen “formelt set” fortsat er ansat i KNR – men at han holder ferie i øjeblikket.

– Vi har ellers meddelt Maasi, at vi mener, det er mest hensigtsmæssigt, at han fratræder sin stilling i KNR ved indtræden i Naalakkersuisut. Det er uklart, om Maasi er enig i dette, skriver direktøren til avisen.

Han oplyser, at Maasi Pedersen ikke har sendt en opsigelse, men vil søge om orlov.

Direktøren af USA’s nationale efterretningstjeneste (NSA), Timothy Haugh, er torsdag blevet fyret.

Det oplyser tre unavngivne kilder til avisen The Washington Post.

Det samme har medlemmer af Senatet, medlemmer af efterretningsudvalg i Repræsentanternes Hus og to tidligere embedsmænd fortalt CNN.

Det gælder ligeledes hans vicedirektør, Wendy Noble, lyder det. Hun er blevet forflyttet til en stilling i en anden afdeling i det amerikanske forsvarsministerium, Pentagon.

Kilderne, der omfatter to nuværende og en tidligere embedsmand, kender ikke årsagen til afskedigelserne.

NSA er en del af det amerikanske forsvarsministerium.

Som direktør i NSA er man også automatisk leder af US Cyber Command, der også er en afdeling i forsvarsministeriet.

USA’s vicepræsident, J.D. Vance, understreger natten til fredag, at interessen for Grønland handler om national sikkerhed, og USA vil beskytte disse interesser, “come hell or high water”, hvilket kan oversættes til “uanset hvad der sker”.

Det siger han til mediet Newsmax.

Han bliver i interviewet med Newsmax spurgt til sin rejse til Grønland i sidste uge, samt at den amerikanske præsident, Donald Trump, har sagt, at han ikke vil tage militær magt “af bordet” for at få Grønland.

– Præsidenten og det, han sagde – det angriber medierne selvfølgelig – men det er meget fornuftigt.

– Han siger: “Hør her, det betyder noget for vores sikkerhed. Det her betyder noget for vores missilforsvar, og vi kommer til at beskytte USA’s interesser, uanset hvad der sker”.

Efter sit besøg i Grønland i sidste uge siger Vance, at grønlænderne har “gjort det meget klart, at de ønsker at være uafhængige af Danmark”.

Vance fortæller, at han under besøget fik at vide, at “de får omkring 60.000 dollar om året per person i Grønland”.

Ifølge Newsmax taler Vance her om penge, der kommer fra Danmark.

– Det, præsidenten har sagt, er, at vi kunne give det grønlandske folk langt flere penge. Igen: Fordi sikkerheden betyder noget for USA.

– Men ja, jeg tror, at de ønsker at være uafhængige af Danmark. Og når de har gjort det, kan vi have en samtale om det forhold, som vi vil have med USA i Grønland, lyder det fra Vance.

Danmarks statsminister, Mette Frederiksen (S), har de seneste dage været på besøg i Grønland. Hun rejser hjem fredag.

Under et pressemøde med både den afgående og kommende grønlandske leder torsdag sendte hun en direkte besked til amerikanerne.

– I kan ikke annektere andre lande, lød det fra Mette Frederiksen.

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) mødtes med sin amerikanske modpart, Marco Rubio, i Bruxelles torsdag.

Efter mødet sagde Løkke blandt andet følgende til pressen:

– Det er klart, at jeg brugte lejligheden til at slå nogle ting fast på vegne af kongeriget.

– Nemlig, at de her kontinuerlige udtalelser fra den amerikanske præsident med en ambition om at overtage Grønland på ingen måder er holdbare.

Den fyrede landstræner for de danske cykelkvinder, Tayeb Braikia, forklarer sin afskedigelse i Danmarks Cykle Union (DCU) med, at han begik en fejl på et lufthavnshotel før en træningslejr.

Det sker i en mail, som TV 2 Sport er kommet i besiddelse af.

I mailen, som er sendt til flere danske ryttere, fortæller Braikia, at han “tog en forkert beslutning”, da U17-landsholdet i februar sidste år skulle indlogeres på et hotel i Kastrup.

Her endte Braikia og en cykelmekaniker med at sove på samme værelse som en dengang 16-årig rytter.

Flere afbud betød, at hotellet havde ændret i bookingen af værelser, så der på stedet skulle træffes en beslutning om en ny fordeling.

– Jamen, det er jo mig, der gør det. Det er ikke noget, jeg har besluttet inden, men det gør jeg den aften på hotellet, siger Tayeb Braikia til TV 2 Sport.

Den fyrede landstræner fortæller, at han spurgte pigen om, hun var okay med at sove på værelse med de to voksne.

Han ærgrer sig dog over, at han ikke ringede til pigens forældre, hvilket han betegner som “en forkert beslutning”.

Forældrene kontaktede ham sidenhen, hvor Braikia undskyldte, og han troede, at sagen var ude af verden.

Mekanikeren orienterede senere elitechef i DCU, Morten Bennekou, om sagen.

Det er ifølge Tayeb Braikia henvendelsen til Bennekou, der har vakt sagen til live igen og nu kostet ham jobbet.

Han fortæller til TV 2 Sport, at DCU begrunder fyringen med, at han har udvist “særdeles dårlig og utidssvarende mangel på dømmekraft”.

Morten Bennekou har ikke ønsket at kommentere, skriver TV 2 Sport.

Den kommende grønlandske regering møder ikke modstand fra dansk side i dens ønske om en revision af selvstyreloven.

– Jeg vil sige det på den måde, at jeg synes, at det er helt naturligt at kigge ned i en ny selvstyrelov, siger statsminister Mette Frederiksen (S) til den skrevne presse under sit tre dage lange besøg i Grønland.

Hun påpeger, at den nuværende selvstyreordning trådte i kraft i 2009.

– Men meget har forandret sig siden 2009.

– Så regeringen og jeg synes, at det er helt naturligt, at vi også kigger på, hvad det er for en selvstyrelov, der skal være i fremtiden.

– Vi kommer til at arbejde sammen på mange forskellige områder, og fra mandag er der et nyt Naalakkersuisut (Grønlands regering, red.), og så er vi klar.

Det nye Naalakkersuisut, der officielt skal godkendes mandag, kommer til at blive ledt af Demokraatit-formand Jens-Frederik Nielsen, som Mette Frederiksen har brugt en stor del af besøget i Nuuk på at lære at kende.

Jens-Frederik Nielsen bliver regeringsleder i en regering bestående af partierne Demokraatit, Inuit Ataqatigiit (IA), Siumut og Atassut.

Og allerede på side 2 i den nye regerings koalitionsaftale fremgår ønsket om at få kigget på selvstyreloven.

Regeringen vil “straks” indlede forhandlinger med Danmark “med henblik på at skabe fornyede og moderne rammer for det fremtidige samarbejde”, lyder det.

De forhandlinger skal tage udgangspunkt i tre spor, fremgår det videre af koalitionsaftalen.

Grønland og Danmark skal være “totalt ligestillede og ligeværdige”, og der skal være “realitetsforhandlinger” om det økonomiske samarbejde, herunder “nødvendige investeringer for at skabe udvikling i Grønland”.

Og så skal der “udarbejdes en køreplan for betingelserne for en revision af selvstyreloven”.

Og udover at være klar til at “kigge ned i en ny selvstyrelov”, varsler Mette Frederiksen også investeringer i Grønland.

– Noget af det, som jeg ved, at vi kommer til at dykke ned i, er, hvordan vi kan være med til at understøtte investeringer udefra.

Det drejer sig både om danske, men også investeringer fra EU.

– Det gælder i forhold til kritisk infrastruktur, det gælder i forhold til råstoffer og mineraler, men det gælder jo også i forhold til at sikre et stærkere fundament under Grønlands erhvervsliv, siger Mette Frederiksen.

Selvstyreloven fra 2009 erstattede hjemmestyreordningen fra 1979.

Selvstyreloven giver blandt andet mulighed for at hjemtage sagsområder fra Danmark, men siden 2009 er kun to områder blevet hjemtaget.

Der følger ikke øget bloktilskud med en hjemtagelse – det var ellers tilfældet under hjemmestyret.

Lederen af den afsatte præsident Yoon Suk-yeols parti, PPP, Kwon Young-se, giver en undskyldning til Sydkoreas befolkning.

Det skriver nyhedsbureauerne AFP og Reuters, efter at Sydkoreas forfatningsdomstol fredag har afsat Yoon.

– Det er ærgerligt, men partiet accepterer og respekterer forfatningsdomstolens beslutning.

– Vi giver også en oprigtig undskyldning til folket, siger Kwon Young-se.

Yoon blev afsat tidligere fredag morgen dansk tid. Forfatningsdomstolen lagde vægt på, at Yoon svigtede sin pligt som præsident ved at foretage handlinger, som lå ud over præsidentens beføjelser.

Det gjorde han 3. december sidste år, da han indførte militær undtagelsestilstand i Sydkorea.

Yoon indførte ifølge eget udsagn undtagelsestilstanden, fordi pro-nordkoreanske kræfter modarbejdede hans og Sydkoreas interesser inden for landets grænser.

Derefter stemte parlamentet for, at Yoon skulle stilles for en rigsret.

Oppositionens leder, Lee Jae-myung, der ifølge meningsmålinger er favorit til at vinde et kommende valg, hylder forfatningsdomstolens afgørelse, skriver AFP.

Yoon “ødelagde forfatningen og truede folket samt demokratiet med pistoler og knive, som folket havde betroet ham”, lyder det fra Lee.

Som følge af afsættelsen skal der afholdes præsidentvalg i Sydkorea inden for 60 dage, lyder det i landets forfatning.

Dommen er kulminationen på måneders politisk uro i landet.

Tusindvis af mennesker uden for retten brød ud i vild jubel, da det stod klart, at Yoon blev afsat som præsident.

– Vi vandt!, råbte flere uden for retten, hvor hundredvis havde slået lejr natten over.

Forud for domsafsigelsen blev området spærret af. Over 14.000 politibetjente er ifølge nyhedsbureauet dpa indsat i Seoul for at forhindre voldelige optøjer.

Der er dog også demonstranter på Yoons side. En demonstrant er foreløbig blevet anholdt for at smadre et vindue i et af politiets køretøjer, skriver nyhedsbureauet Yonhap.

Sydkoreas forfatningsdomstol afgør enstemmigt, at den suspenderede præsident, Yoon Suk-yeol, skal afsættes, fordi han den 3. december sidste år overraskende indførte en militær undtagelsestilstand i Sydkorea.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Det var i strid med landets forfatning, afgør forfatningsdomstolen.

Den fungerende formand for forfatningsdomstolen, Moon Hyung-bae, siger i sin afgørelse, at Yoon svigtede sin pligt som præsident ved at foretage handlinger, som lå ud over de beføjelser, han havde som præsident.

– Yoon begik begik et alvorligt forræderi mod folket, som er de suveræne medlemmer af den demokratiske republik (Sydkorea, red.), og dets tillid, siger Moon Hyung-bae.

Kendelsen var enstemmig blandt de otte dommere, sagde Moon.

Med Yoons afsættelse skal et præsidentvalg finde sted inden for 60 dage, står der i landets forfatning.

Premierminister Han Duck-soo vil fortsat være fungerende præsident, indtil en eventuelt ny præsident indsættes.

Dommen afslutter måneder med politisk uro i Sydkorea.

Ud over rigsretssagen står Yoon også over for anklager om oprør i en straffesag.

Yoon blev den første siddende sydkoreanske præsident til at blive anholdt den 15. januar. Han blev dog løsladt igen i marts, da en domstol annullerede arrestordren på ham.

Yoon indførte den 3. december undtagelsestilstanden i en tv-tale.

Han beskyldte oppositionen for at sympatisere med Nordkorea og varslede, at han ville “tilintetgøre foragtelige pro-nordkoreanske anti-statslige kræfter”.

Her blev det meddelt, at medierne skulle underlægges kontrol, og politiske aktiviteter blev forbudt.

Alligevel lykkedes det i løbet af natten politikere at mødes i det sydkoreanske parlament. De blokerede for undtagelsestilstanden via en afstemning, hvor alle 190 tilstedeværende stemte for. Parlamentet har i alt 300 medlemmer.

Uden for parlamentet blev der meldt om sammenstød mellem politi og demonstranter.

Imens forsøgte soldater at trænge ind i parlamentet, hvor tv-billeder viste ansatte, der prøvede at holde soldaterne ude med blandt andet brandslukkere.

Den amerikanske præsident Donald Trumps “inderkreds” har rådet ham til ikke at tale i telefon med Vladimir Putin, før den russiske præsident forpligter sig til en fuld våbenhvile i Ukraine.

Det siger to unavngivne embedsmænd i Trump-administrationen til NBC News.

Ifølge embedsmændene kan Trump beslutte, at han pludselig vil tale med Putin. Men han er blevet rådet til det modsatte, lyder det.

Meldingen kommer, efter at russiske og amerikanske embedsmænd onsdag mødtes i Det Hvide Hus.

Møderne fandt sted mellem den russiske embedsmand Kirill Dmitrijev, der står i spidsen for den statslige russiske investeringsfond, RDIF, og USA’s særlige udsending til Mellemøsten, Steve Witkoff.

Witkoff har også været udsendt til møder, der handler om krigen i Ukraine.

Det er ikke klart, om Trump på noget tidspunkt deltog i mødet med Dmitrijev.

På Trumps anmodning mødtes Dmitrijev også med de republikanske senatorer Lindsey Graham fra South Carolina og Marywayne Mullin fra Oklahoma i Det Hvide Hus.

Gruppen diskuterede betingelserne for at afslutte krigen i Ukraine og Putins krav til en våbenhvile, lyder det fra tre unavngivne amerikanske embedsmænd.

Trump og Putin har også tidligere i år talt i telefon sammen. I februar talte de sammen i omkring halvanden time. I midten af marts talte de sammen i over to timer.

Trump har gentagne gange sagt, at han vil arbejde for en våbenhvile. Han har kritiseret, at forhandlingerne mod fred går for langsomt.

Den 26. marts sagde han i et interview med mediet Newsmac, at russerne er en smule “fodslæbende”.

Frem mod præsidentvalget i november 2024 sagde Trump, at han kunne gøre en ende på krigen i Ukraine i løbet af 24 timer. Han har efterfølgende sagt, at det var sarkastisk ment.

En original figur af rumvæsenet E.T. fra Steven Spielberg-filmen fra 1982 af samme navn har været under auktionshammeren i New York uden at blive solgt.

Det oplyser auktionshuset Sotheby’s torsdag.

Figuren, der måler lidt mere end en meter, var blevet vurderet til at være mellem 600.000 og 900.000 dollar værd. Det svarer til mellem fire og seks millioner kroner.

E.T.-figuren var én af i alt tre, som Spielberg brugte under optagelserne til filmen om den ensomme dreng Elliot, der møder et rumvæsen, som er blevet væk fra sit rumskib.

Drengen forsøger i filmen at hjælpe rumvæsnet E.T. med at finde tilbage til sin planet.

Filmen var et stort hit i begyndelsen af 1980’erne og var med til at grundlægge Spielbergs karriere som en af verdens mest anerkendte filminstruktører.

Figuren, der var på auktion i New York, var ejet af den afdøde italienske special effect-kunstner Carlo Rambaldi.

Italieneren vandt tre Oscar-statuetter, blandt andet for sit bidrag med figuren til E.T. Han døde i 2012.

Selv om E.T.-figuren ikke blev solgt, så mener Sotheby’s, at den udgør en væsentlig del af filmhistorien.

– Rambaldis elskede E.T.-model er et ekstraordinært stykke filmhistorie. Selv om der ikke var en køber ved dagens auktion, så er dens betydning uændret, siger vicedirektør Cassandra Hatton til AFP.

Auktionshuset oplyser, at en skitse, som Rambaldi havde tegnet af E.T., blev solgt for 53.000 dollar på torsdagens auktion. Det svarer til 356.000 kroner. Skitsen var vurderet til 18.000 dollar.

I 2022 blev en E.T.-robot, der blev brugt i filmen, solgt for 2,56 millioner dollar svarende til 17,6 millioner kroner af auktionshuset Julien’s.

AFP

Den russiske embedsmand Kirill Dmitrijev, der står i spidsen for den statslige russiske investeringsfond, RDIF, ser “positive tegn”, men anerkender også, at der er “uoverensstemmelser” i forholdet til USA.

Det siger han, efter at han og USA’s særlige udsending til Mellemøsten, Steve Witkoff, har talt sammen i Det Hvide Hus.

– Selvfølgelig er der uoverensstemmelser på forskellige punkter, men der er en proces og en dialog, hvilket efter vores opfattelse vil bidrage til at få bugt med uenighederne, siger Dmitrijev.

Dmitrijev udtaler sig under et videotransmitteret pressemøde med russiske journalister.

– Dialogen og løsningsprocessen kommer til at tage noget tid. Men samtidig går det helt sikkert fremad på en positiv og konstruktiv måde, lyder det fra Dmitrijev.

Dmitrijev og Witkoff mødtes ifølge flere amerikanske medier onsdag.

Det Hvide Hus har ikke kommenteret samtalerne.

På mødet diskuterede repræsentanter for USA og Rusland “muligt samarbejde i Arktis, inden for sjældne jordarter og i forskellige andre sektorer, hvor vi kan opbygge konstruktive og positive relationer”, siger Dmitrijev.

Det vil dog “kræve en række møder mere, før vi kan løse alle vores uoverensstemmelser”, siger Dmitrijev.

Han blev for nylig udnævnt til den russiske præsident Vladimir Putins særlige udsending for økonomisk samarbejde med udlandet.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, har udtrykt vrede over det langsommelige tempo i forhandlingerne om en våbenhvile i krigen mellem Rusland og Ukraine.

Putin afviste i sidste måned et amerikansk-ukrainsk forslag om en komplet våbenhvile og har gjort et forslag fra amerikansk side om en våbenhvile i Sortehavet afhængig af, at Vesten ophæver nogle sanktioner.

Trump sagde i weekenden til NBC News, at han er “meget vred og sur” på Putin, som har foreslået, at den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, skal fjernes fra magten som en del af en fredsløsning.

Den amerikanske præsident sagde dog, at han har “et meget godt forhold” til sin russiske modpart, og at “vreden forsvinder hurtigt, hvis han gør det rigtige”.

AFP

USA’s Departement for Regeringseffektivitet (Doge), som rigmanden Elon Musk står i spidsen for, vil fortsætte sit arbejde, når Musk forlader Doge.

Det siger USA’s vicepræsident, J.D. Vance, i et interview med Fox News.

Musk vil desuden fortsat være den amerikanske præsident Donald Trumps ven og rådgiver, når han forlader Doge, lyder det.

– Doge har meget arbejde at gøre, og ja, det arbejde kommer til at fortsætte, efter at Elon (Musk, red.) går af. Men i bund og grund vil han stadig være både min og præsidentens ven, siger Vance.

Politico og ABC skrev onsdag, at Trump har fortalt medlemmer af sin administration, at Musk snart vil stoppe sit arbejde i agenturet.

Trump siger torsdag til journalister om bord på Air Force One, at han tror, at Musk forlader Doge “inden for et par måneder”, skriver NBC News.

Det er uklart, om Musk forlader agenturet, før hans mandat som særlig statsansat udløber i slutningen af maj.

En ansættelse som særlig statsansat betyder, at man kun kan arbejde 130 dage over en periode på 365 dage.

Selv om Musk ikke er forpligtet til at forlade administrationen på en bestemt dato, vil de 130 dage være gået den 30. maj.

Vance siger videre til Fox News, at Musk blev ansat for at gøre regeringens arbejde mere effektivt og at “skrumpe det utroligt store bureaukrati”.

Trump-administrationen har sagt, at arbejdet vil tage omkring seks måneder.

Musk var indtil den amerikanske præsidentvalgkamp sidste år bedst kendt for at have grundlagt elbilvirksomheden Tesla, for at have købt X – det tidligere Twitter – og for rumfartsvirksomheden SpaceX.

Men under valgkampen i USA bekendte han politisk kulør og viste sig som en stor støtte for republikanske Donald Trump.

Selv om Trump og hans folk – herunder Elon Musk – kun har haft magten siden 20. januar, er der allerede sket store forandringer på effektiviseringsfronten, som Musk står i spidsen for.

Nedskæringer i det offentlige system har ført til fyringer af tusindvis af medarbejdere i statslige styrelser og ført til lukning af USAID, som er verdens største agentur for udviklingsbistand.

Reuters

De amerikanske aktier lukker torsdag i stort minus.

Aktiernes store nedtur kommer, efter at den amerikanske præsident, Donald Trump, onsdag pålagde told på varer fra EU og en række lande verden over.

Det brede S&P 500 indeks falder med 4,8 procent, hvilket er det største dyk på en enkelt dag siden juni 2020. Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Det amerikanske teknologiindeks Nasdaq lukker med et fald på seks procent. Det er ifølge AFP den største nedgang på en dag siden de første dage af coronapandemien i marts 2020.

Dow Jones-indekset daler med fire procent.

Også europæiske og asiatiske børser har oplevet voldsomme dyk efter Trumps toldhammer.

Herhjemme dykkede det danske aktieindeks C25 med 2,4 procent torsdag. C25 er sammensat af de 25 mest handlede aktier på Københavns Fondsbørs målt på omsætningen.

Trump siger torsdag ifølge nyhedsbureauet Reuters, at faldet på aktiemarkederne var forventet. Han mener, at de nye toldsatser er et nødvendigt skridt for at helbrede økonomien, som han kalder en syg patient.

Den amerikanske præsident siger, at han er åben for forhandlinger om told, hvis andre lande tilbyder noget “fænomenalt”, skriver Reuters.

Ved et stort anlagt pressemøde foran Det Hvide Hus annoncerede Donald Trump onsdag de nye vidtrækkende toldplaner.

Han præsenterede en ny basistold på alle varer fra udlandet på 10 procent.

Samtidig lancerede præsidenten også højere individuelle toldsatser på adskillige lande, herunder 20 procent på EU, 34 procent på Kina og 24 procent på Japan.

Toldafgiften for EU og en række andre lande træder efter planen i kraft 9. april, oplyser Det Hvide Hus.

Told er en importafgift, som lægges på varer, der produceres i udlandet. Idéen er, at de varer, der kommer ind i USA, bliver dyrere, og at amerikanerne derfor vil være mindre tilbøjelige til at købe dem.

Intentionen med tolden er, at amerikanerne i stedet vil købe hjemlige produkter og på den måde styrke landets egen økonomi.

Donald Trump vil med højere told tvinge udenlandske virksomheder til at producere deres varer i USA og skabe amerikanske arbejdspladser.

Udfordringen er imidlertid, at amerikanerne også risikerer at blive ramt af de nye toldsatser.

Det sker, fordi mange varer slet ikke produceres i USA. Derfor vil man alligevel skulle importere en masse varer, der altså bliver dyrere, end de hidtil har været.

Justitsminister Peter Hummelgaard (S) og regeringen er med på at indføre et digitalt register, som gør det sværere at stjæle cykler i Danmark.

Det skriver Jyllands-Posten.

Meldingen kommer inden førstebehandlingen fredag af et beslutningsforslag fra SF og De Konservative. De vil have regeringen til at lave det digitale cykelregister.

Cyklistforbundet samt Forsikring & Pension har oprindeligt foreslået, at man etablerer et digitalt register med stelnumre og ejerregister. Planen er, at man ved hjælp af en QR-kode på cyklen kan se, om en cykel er stjålet eller til salg.

Det skal forhåbentlig sætte en stopper for cykeltyveri.

Sidste år blev 48.174 cykler stjålet. Det svarer til 132 cykler om dagen. Og det er kun antallet af de stjålne cykler, der blev meldt til politiet.

Ifølge Peter Hummelgaard bliver alt for mange danske cykler stjålet, hvilket ikke kun er til gene for borgerne, men også for forsikringsselskaberne, fordi de bruger mange penge på erstatningssager.

– Det understreger, at vi er nødt til at gøre endnu mere i kampen mod de mange cykeltyverier. Derfor er jeg glad for, at vi er enige om at etablere et nyt digitalt cykelejer- og stelnummerregister, siger Peter Hummelgaard til Jyllands-Posten.

QR-koden, der registrerer cyklens stelnummer, skal sidde på cyklen som en form for mærke. På den måde kan man scanne koden, og gennem registret se, om den enkelte cykel er stjålet.

Det skal fungere sådan, at hvis man sælger en cykel, så “overfører” man ejerskabet over cyklens stelnummer gennem MitID.

Det er endnu ikke sikkert, hvordan registret præcist skal udformes, eller hvordan det kommer til at fungere.

Det er ifølge Cyklistforbundet realistisk, at registret etableres fra 2026.

USA’s forsvarsministers brug af beskedtjenesten Signal til fortrolig kommunikation med sine kolleger i den amerikanske administration skal under lup i en intern undersøgelse i Pentagon.

Det oplyser Pentagons interne undersøger ifølge Reuters.

Sagen handler om forsvarsminister Pete Hegseth, der i marts diskuterede yderst fortrolige planer om et forestående amerikansk angreb mod den militante Houthi-bevægelse i Yemen.

Diskussionen foregik i appen Signal, som er en kommerciel tjeneste. Den er ikke godkendt til deling af fortrolige oplysninger blandt amerikanske embedsmænd og ministre.

– Formålet med denne undersøgelse er at fastslå, i hvilket omfang forsvarsministeren og andre i forsvarsministeriet fulgte forsvarsministeriets politikker og procedurer for brugen af en kommerciel beskedtjeneste til officielle anliggender, skriver Pentagon-undersøger Steven Stebbins.

– Desuden vil vi vurdere, om bestemmelser om klassificering og filhåndtering er blevet fulgt, fortsætter han.

Sagen kom til offentlighedens kendskab den 24. marts via det amerikanske medie The Atlantic.

Forinden var The Atlantics chefredaktør, Jeffrey Goldberg, ved en fejl blevet tilføjet en lukket gruppechat på Signal.

I chatten skrev deltagerne om et forestående angreb i Yemen.

Blandt deltagerne i chatten var Pete Hegseth og USA’s vicepræsident, J.D. Vance.

Pete Hegseth har flere gange hævdet, at ingen klassificerede oplysninger blev fremlagt i chatten, selv om der blandt andet blev angivet de præcise tidspunkter for USA’s kommende angreb i Yemen.

Det er oplysninger, der normalt anses for at være ekstremt fortrolige forud for et overraskelsesangreb som det, USA udførte mod Houthi-bevægelsen.

Heller ikke præsident Donald Trump mener, at der blev delt klassificerede oplysninger i chatten.

Mens Hegseth og Trump har nedtonet sagen, har USA’s nationale sikkerhedsrådgiver, Mike Waltz, sagt, at han tager det fulde ansvar for, at oplysningerne om angrebene blev lækket fra chatten.

– Jeg tager det fulde ansvar. Jeg oprettede gruppen, har Waltz tidligere sagt til tv-stationen Fox News.

Pentagons undersøgelse af sagen vil finde sted i Washington D.C. og i U.S. Centcoms hovedkvarter i Tampa, Florida. Centcom er ansvarlig for amerikanske missioner i Mellemøsten og det sydlige og centrale Asien.

Det fremgår ikke, hvornår undersøgelsen vil være færdig.

Et forulykket fly med to mænd om bord er torsdag aften blevet fundet på 30 meters dybde i farvandet Vinddalsvatnet i Bjørnafjorden syd for Bergen i det vestlige Norge.

Begge personer er omkommet, oplyser norsk politi i en udtalelse ifølge nyhedsbureauet NTB.

Flyet styrtede tirsdag, og eftersøgningen har stået på i to døgn.

Om bord var en 74-årig instruktør og hans 61-årige elev. De trænede flyakrobatik, inden flyet forulykkede, skriver NTB.

Den ene blev fundet inde i flyet, mens den anden lå uden for flyet.

Flyveklubben Bergen Aero Klubb har tidligere oplyst til avisen Bergens Tidende, at den 61-årige elev var en erfaren pilot, og at han var på øvelse for at udvide sit flyvecertifikat til at omfatte flyakrobatik.

Inden flyet blev fundet, oplyste Norges havarikommission til mediet NRK, at det tydede på, at flyet havde foretaget en kontrolleret nødlanding på vandet.

Vurderingen byggede på, at der ikke var fundet vragrester fra flyet.

– Det, at vi ikke finder dele fra flyet, kan indikere, at flyet er helt, og at nedslaget i vandet derfor måske ikke var så hårdt, og at hastigheden ikke har været så høj.

– Det kan tyde på et forsøg på en kontrolleret nødlanding, sagde fungerende leder for havarikommissionens luftfartsafdeling Karl Bjarne Kapaasen til NRK.

Inden flyet tirsdag forsvandt, meddelte piloten ifølge havarikommissionens oplysninger, at det havde motorproblemer.

– I meldingen til kontroltårnet på Flesland brugte de ordet “mayday” og gav udtryk for, at det var en nødsituation, fortæller Kapaasen.

Flesland-lufthavnen ligger uden for Bergen.

Otte til ti motorcykler er torsdag væltet på en motorvej mellem Brøndby og Avedøre.

Det oplyser Københavns Vestegns Politi til Ritzau.

– Der er nogen, som har været ude i det gode vejr, og på en eller anden måde er der nogen i den her store kortege af motorcykler, som er kørt ind i hinanden og væltet, siger vagtchef Mads Dam.

Mindst to personer er kørt på skadestuen til behandling for mindre skader, mens andre har fået knubs, oplyser vagtchefen.

– De er i gang med oprydningen derude, siger Mads Dam.

En frakørsel til Køge Bugt Motorvejen fra Motorring 3 er spærret på grund af uheldet.

Vejdirektoratet oplyser, at begge spor på Motorring 3 i retningen mod Amager nu er åbnet, efter at noget af motorvejen var spærret efter uheldet.

Det Jødiske Samfund har i 2024 registreret det højeste antal antisemitiske hændelser i Danmark, siden trossamfundet begyndte at kortlægge området i 2012.

Det fremgår af en rapport på Det Jødiske Samfunds hjemmeside.

I 2024 er der registreret i alt 207 antisemitiske hændelser. Det er en stigning på 71 procent fra 2023, hvor der blev registreret 121 hændelser.

Samtidig er der registreret flere alvorlige hændelser end tidligere, lyder det.

Det gælder blandt andet et brandattentat mod en jødisk kvindes hjem i maj 2024 og et knivoverfald på en jødisk dreng.

I løbet af året har trossamfundet registreret 9 tilfælde af vold, overfald og anden fysisk chikane mod jøder.

Derudover er der registreret 5 hændelser, hvor jødiske borgere har modtaget konkrete dødstrusler, mens der i 20 registrerede tilfælde er blevet opfordret til drab på jøder generelt eller udtrykt ønske om jøders død.

Ifølge rapporten var indholdet eller konteksten i 60 procent af alle de registrerede hændelser relateret til Israel, krigen i Gaza eller andre udviklinger eller begivenheder i Mellemøsten.

– Vi ser desværre, at tendensen til at holde jøder i Danmark kollektivt ansvarlige for konflikter langt væk fra Danmark, er fortsat fra 2023 til 2024, siger Det Jødiske Samfunds næstformand, Jeppe Sevel-Lilholt, i en pressemeddelelse i forbindelse med rapporten.

– Det er naturligvis en uacceptabel, antisemitisk tendens uagtet, hvad man ellers mener om verdenssituationen, lyder det videre.

Det Jødiske Samfund har registreret en markant stigning i antallet af antisemitiske hændelser efter Hamas’ angreb i Israel 7. oktober 2023.

I perioden fra 7. oktober 2023 til og med hele 2024 er der registreret flere antisemitiske hændelser end i hele perioden fra 2014 til og med 6. oktober 2023.

Det er Afdeling for Kortlægning og Videndeling af Antisemitiske Hændelser, som står bag kortlægningen. Afdelingen pointerer, at den kun registrerer hændelser, som bliver indberettet, hvilket medfører, at der er et “udtalt mørketal”.

To personer er i kritisk tilstand efter et knivstikkeri i Taastrup torsdag.

Det fortæller Mads Dam, vagtchef ved Københavns Vestegns Politi, til Ritzau.

De to personer er kørt på hospitalet, oplyser vagtchefen, som ikke ønsker at give yderligere detaljer på nuværende tidspunkt.

– Vi står midt i det lige nu, og vi vil være derude i lang tid, siger Mads Dam.

Vagtchefen oplyser ikke, hvor knivstikkeriet har fundet sted, og hvor gamle de to personer er.

Ifølge Ekstra Bladet er de to personer blevet stukket med kniv omkring Hallandsparken i Taastrup.

Politiet og ambulancer er massivt til stede i området, viser billeder fra stedet.

Torsdag aften skriver Københavns Vestegns Politi på X, at de fik en anmeldelse klokken 18.30 om et større slagsmål i Taastrup.

Da betjentene nåede frem, fandt de to personer, som var stukket med kniv.

– Flere personer er anholdt i forbindelse med sagen, og der vil foregå efterforskning på stedet de næste timer. Vidner til slagsmålet bedes ringe 114, skriver politiet på X.

Først talte Grønlands afgående regeringsleder, Múte B. Egede (IA). På grønlandsk.

Så gjorde den kommende regeringsleder i Grønland, Jens-Frederik Nielsen (Demokraatit), det samme.

Så talte Danmarks statsminister, Mette Frederiksen (S). På dansk for så at gentage det samme på engelsk. Det sidste for at sende en direkte besked til amerikanerne.

– I kan ikke annektere andre lande, siger Mette Frederiksen på et pressemøde på inspektionsskibet “Vædderen” i Nuuk.

Meldingen kommer, efter at USA’s præsident, Donald Trump, har vist stor interesse for at overtage Grønland.

I sidste uge besøgte den amerikanske vicepræsident, J.D. Vance, Grønland. Besøget skabte stor virak, og programmet for besøget blev ændret efter kritikken, og han endte med at besøge den amerikanske militærbase Pituffik Space Base som det eneste på programmet.

Mette Frederiksen siger, at USA allerede har “meget vid adgang” til Grønland og kan være mere til stede, hvis det er ønsket fra amerikansk side. Men Grønland er en del af rigsfællesskabet, og sådan skal det fortsætte.

– Hvis I gerne vil være mere til stede i Grønland, så er Grønland og Danmark klar til det. Hvis I gerne vil styrke sikkerheden i Arktis, som vi gerne vil, så lad os gøre det sammen, siger hun henvendt til USA.

Trump har sagt, at det er et sikkerhedsspørgsmål, når han ønsker Grønland under amerikansk kontrol. Det handler om USA’s sikkerhed, men det handler også om verdens sikkerhed, har Trump udtalt.

Han henviser til, at russerne og kineserne er til stede i Arktis-området, og han mener ikke, at Danmark har gjort nok for at passe på Grønland og det arktiske område.

– Vi ønsker at styrke sikkerheden i Arktis. Det samarbejder vi gerne med amerikanerne om, siger Mette Frederiksen.

Tidligere torsdag mødets udenrigsminister Lars Løkke Ramussen (M) sin amerikanske ditto, Marco Rubio, i forsvarsalliancen Natos hovedkvarter i Bruxelles.

Her lod Løkke efterfølgende det klart forstå, at Grønland og Trumps meldinger i sagen blev vendt på mødet. Det fandt sted, uden at Grønland var repræsenteret.

Det blev der også spurgt ind til på pressemødet på “Vædderen”. Inden at Múte B. Egede (IA) og Jens-Frederik Nielsen fik svaret, fik Mette Frederiksen hvisket til duoen, at “der blev ikke snakket om Grønland” med henvisning til Løkke/Rubio-mødet.

Nuvel. Efter det omtalte møde sagde Løkke blandt andet følgende til pressen:

– Det er klart, at jeg brugte lejligheden til at slå nogle ting fast på vegne af kongeriget.

– Nemlig, at de her kontinuerlige udtalelser fra den amerikanske præsident med en ambition om at overtage Grønland på ingen måder er holdbare.

Mette Frederiksen har været i Grønland siden onsdag. Torsdag tilbragte hun blandt andet seks timer til havs. Hun rejser hjem igen fredag.

Udenrigsminister Lars Løkke Ramussen (M) oplever efter møde med USA’s udenrigsminister, Marco Rubio, at der blev lyttet til dansk kritik af Trumps udmeldinger om Grønland.

Det siger Lars Løkke Rasmussen, da han mødte den danske presse i Nato-hovedkvarteret i Bruxelles efter mødet med Rubio.

– Det er klart, at jeg brugte lejligheden til at slå nogle ting fast på vegne af kongeriget.

– Nemlig, at de her kontinuerlige udtalelser fra den amerikanske præsident med en ambition om at overtage Grønland på ingen måder er holdbare, siger Lars Løkke Rasmussen efter mødet.

Den danske udenrigsminister lægger efter mødet med Rubio ikke skjul på, at Donald Trump er gået over stregen med sine udtalelser om, at USA vil få Grønland.

– Det har taget et omfang, hvor det ikke er i overensstemmelse med international lov. Det har taget et omfang, hvor det reelt udfordrer vores suverænitet som kongerige.

– Det var vigtigt at gøre det klart over for udenrigsministeren, så man ikke er i tvivl om kongerigets position, siger Lars Løkke Rasmussen.

Spørgsmål: Hvad var Marco Rubios reaktion på det?

– Det vil ikke være rigtigt af mig at citere andre end mig selv. Jeg syntes bare, at det var vigtigt at slå det her fast, siger Lars Løkke Rasmussen.

Han fastslår, at Danmark var med til at grundlægge Nato i 1949, og siden da har Danmark og USA “stået sammen om forsvaret af Grønland”.

– I mere end 100 år har USA anerkendt Grønlands status som en del af kongeriget Danmark. Der er masser af traktater, der slår det fast.

– Så i det omfang, at der skal diskuteres en ny sikkerhedspolitisk situation i Arktis, som også implicerer Grønland, så skal det drøftes i fællesskab. Det har været vigtigt for mig at slå det fast, siger Lars Løkke Rasmussen.

Den danske regering forsøgte længe at undgå en konfrontation med Trump om Grønland. Men nu må man forstå på Løkke, at regeringen har fået nok af Trumps gentagne trusler.

– Vi kan diskutere alting med amerikanerne, og det vil man også gerne i Grønland, men vi kan selvfølgelig ikke diskutere vores lands suverænitet og vores territoriale integritet.

Spørgsmål: Blev det godt modtaget?

– Jeg havde en fornemmelse af, at der blev lyttet godt efter, hvad jeg sagde.

– Jeg tror, det var vigtigt at slå fast, at vi har en forsvarsaftale fra 1951, og inden for rammerne af den, kan der sagtens gøres mere, siger Lars Løkke Rasmussen.

Det er dog ikke kun Danmark, der kan gøre mere. Løkke understreger, at USA ifølge aftalen også har mulighed for en markant større militær tilstedeværelse i Grønland, hvis man vil.

– USA har på et tidspunkt haft 17 baser og militære installationer i Grønland. Nu har de kun én. Det er ikke noget, vi eller grønlænderne har besluttet. Det er noget, USA selv har besluttet.

– På et tidspunkt havde de tusindvis af soldater, nu har de under 200. Det er ikke noget, vi eller Grønland har besluttet. Det er noget, USA selv har besluttet, siger Lars Løkke Rasmussen.

Han peger på, at den amerikanske nedtrapning i Grønland skyldes, at der i en årrække var enighed – også med Rusland – om, at Arktisk skulle være et lavspændingsområde.

– Det er også derfor, at vi etablerede Arktisk Råd med alle arktiske stater inklusiv Rusland, siger Lars Løkke Rasmussen.

Alligevel har Danmark fået kritik af Trump for ikke at gøre nok for at forsvare Grønland.

Løkke mener dog, at Danmark reelt har fulgt USA’s ønsker i Grønland.

– Danmark har responderet på det, som også har været et amerikansk ønske. Ligesom Danmark også har været der, når USA har kaldt.

– Den eneste gang, vi har aktiveret Natos artikel fem var efter 9/11, og der var Danmark der. Også på de hårde missioner i Afghanistan, siger Lars Løkke Rasmussen.

Han henviser dermed til terrorangrebet på USA den 11. september 2001. Det førte til, at Danmark i flere år havde kampsoldater i Afghanistan.

I alt 44 danske soldater mistede livet i Afghanistan. 37 faldt i kamp, mens syv døde som følge af sygdom.