Seneste nyheder

3. maj 2026

Amerikansk forsvarsministerium bekræfter spionchefs afgang

USA’s forsvarsministerium bekræfter fredag, at chefen for efterretningstjenesten NSA, Timothy Haugh, stopper.

Det siger ministeriet i en pressemeddelelse ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Haugh stopper desuden som leder af US Cyber Command, der er militærets offensive og defensive cyberenhed.

Flere amerikanske medier skrev torsdag, Timothy Haugh var blevet fyret. Det fremgår ikke af pressemeddelelsen fra forsvarsministeriet, hvorfor Timothy Haugh stopper.

Efterretningschefen har en mangeårig karriere i luftvåbnet bag sig.

Forsvarsministeriet takker ham for de mange års tjeneste, siger talsperson Sean Parnell i en meddelelse.

Ifølge flere medier er også NSA’s vicedirektør, Wendy Noble, blevet fyret.

Timothy Haugh indtog posten som NSA-chef i februar 2024. Som chef for efterretningstjenesten blev han automatisk også leder af US Cyber Command.

NSA hører under forsvarsministeriet – også kaldet Pentagon – og har blandt andet til opgave at indsamle og analysere efterretninger.

Agenturet er også kendt for at stå bag omfattende overvågning. Herunder et meget omtalt samarbejde med Forsvarets Efterretningstjeneste i Danmark om aflytning af datatrafik i kabler.

USA’s præsident, Donald Trump, har siden sin indsættelse i januar fyret flere fremtrædende embedsmænd.

Det har vakt kritik fra flere politikere fra Demokraterne. De mener ikke, at fyringerne er berettiget.

Nuværende og tidligere embedsmænd i Pentagon har desuden sagt til CNN, at der er en voksende frygt i ministeriet for, at man kan blive fyret når som helst, hvis man ikke udviser en adfærd, der anses for at være tilstrækkeligt loyal over for Donald Trump.

Der menes at være mere end 30.000 ansatte i NSA. Det præcise tal er ikke tilgængeligt for offentligheden.

Mexicansk pige smittet med farlig variant af fugleinfluenza

Mexico er blevet ramt af landets første tilfælde af en særlig farlig variant af fugleinfluenza hos et menneske.

Det oplyser Mexicos sundhedsministerium fredag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

En treårig pige fik konstateret en infektion med fugleinfluenza-varianten H5N1 tirsdag. Hun befinder sig i en kritisk tilstand og er indlagt på et hospital i den nordlige delstat Durango.

H5N1-stammen har siden 2020 spredt sig blandt dyr og forårsaget dødelige udbrud blandt fjerkræ.

Der er foreløbig ikke set spredning blandt mennesker.

– Der er indtil videre ingen beviser for, at der skulle være sket smitte fra menneske til menneske, oplyser Mexicos sundhedsministerium.

Den farlige variant af fugleinfluenza blev sidste år også konstateret hos køer for første gang.

Sidste år blev Mexico ifølge verdenssundhedsorganisationen WHO ramt af den første sag om smitte med varianten H5N2 hos en person, der ikke havde været i kontakt med dyr. Personen kunne ikke behandles og døde senere.

Fugleinfluenza har på det seneste også været et stort problem i USA, der siden oktober har aflivet mere end 50 millioner æglæggende høns for at bremse yderligere udbrud.

Det har skabt mangel på æg i USA, der også har været varsom med import af æg fra Mexico og Canada på grund potentiel sygdomsspredning. Det har fået priserne på æg til at stige kraftigt.

Trods forbud har flere og flere amerikanere forsøgt at bringe æg ind i USA fra de to nabolande.

Danmark har også været ramt af fugleinfluenza for nylig. En besætning på 24 høns i Roskilde blev aflivet så sent som i tirsdags på grund af smitte med fugleinfluenza.

Fødevarestyrelsen har oprettet en beskyttelseszone på tre kilometer og en ti kilometer overvågningszone rundt om den smittede besætning.

Artiklen fortsætter efter annoncen

USA’s højesteret giver Trump lov til at fortsætte nedskæringer

USA’s højesteret har fredag givet Donald Trumps administration lov til at skære i finansieringen af visse uddannelser til lærere.

Det er første gang i præsidentens nuværende periode, at hans administration har vundet i højesteretten, skriver CNN.

Donald Trump har siden sin indsættelse underskrevet et stort antal dekreter, hvoraf flere handler om nedskæringer.

Trump ønsker blandt andet at sætte ind over for tiltag, der handler om at vise mere hensyn til for eksempel race og køn på arbejdspladser.

Hans ordrer har ført til flere retssager fra forskellige delstater, politikere og organisationer, som mener, at ordrerne er i strid med loven.

I den konkrete sag har Trump beordret nedskæringer i programmer, som har til formål at uddanne lærere til områder, hvor der er mangel på lærere.

Ifølge Trump indeholder programmerne tiltag inden for såkaldt DEI – diversitet, lighed og inklusion.

Otte delstater, hvor Demokraterne sidder på magten, er gået rettens vej for at få ordren annulleret.

I første omgang så det ud til, at vinden blæste i deres favør, da distriktsdommeren Myong Joun blokerede for Trumps ordre.

Men hans afgørelse er altså nu blevet fejet af bordet af højesteretten. Det er en vigtig sejr for Trump, skriver flere amerikanske medier.

Hvorvidt præsidentens ordre er ulovlig, har retssystemet endnu ikke taget stilling til. Men nedskæringerne kan fortsætte, mens sagen kører, har højesteretten afgjort.

Højesteretten har i dag et flertal af konservative dommere.

Ud af de ni dommere, som alle har et livslangt mandat, har Trump udpeget tre. Det gjorde han under sin første periode som præsident.

I fredagens afgørelse var fire af dommerne imod at give Trump lov til at fortsætte nedskæringerne.

Det var de tre liberale dommere samt konservative John Roberts, som er chefdommer i højesteretten.

Reuters

Solisten Leslie vinder X Factor-finalen foran boyband

Oh Lands unge solist, Leslie Nguyen, sang sig til seernes stemmer og har vundet “X Factor” 2025.

Den 21-årige studerende fra Esbjerg snuppede fredag aften sejren som den 18. i rækken siden programmets danske premiere tilbage i 2008.

Det skete foran en fyldt Jyske Bank Arena i Odense med Maria Fantino som vært.

– Jeg har ikke lige forberedt noget at sige. Men for første gang vil jeg gerne sige tak til alle, der har stemt. Det har jeg ikke gjort endnu. Tak til Nanna (Oh Land, red.) og hendes galskab og idéer, sagde en tydelig berørt Leslie Nguyen med tårerne trillende ned ad kinderne.

Det er Oh Lands anden sejr i “X Factor” ud af de fem sæsoner, hun har været dommer. Den 39-årige musiker vandt også programmet i 2021 med sin unge solist Solveig Mølle Lindelof.

– Ud over en enestående stemme har Leslie en vilje, som har gjort, at hun fredag efter fredag har vundet over sig selv, lød det fra Oh Land.

– Jeg vil bare sige til alle her, der har udvist stor opbakning, men også bekymring: At stå i slipstrømmen af Leslies viljestyrke har været den vildeste oplevelse!

Oh Land roste Leslie Nguyen for at overvinde de udfordringer, som Aspergers Syndrom, hun er diagnosticeret med, medfører.

Aspergers Syndrom er ifølge Psykiatrifonden en autismespektrumforstyrrelse, der kan give udfordringer i sociale sammenhænge og give behov for ensformige og gentagne aktiviteter.

Med sejren får Leslie Nguyen en pladekontrakt med Universal Music Danmark, som også giver hende et skræddersyet forløb, hvor pladeselskabet vil undervise i alt det, man skal vide – og kunne – for at stå stærkt som ny artist i musikbranchen, lyder det fra TV 2.

Derudover stiller sangskriver- og producerakademiet Danish Songwriting Academy sine største talenter til rådighed på en uges sangskrivercamp.

Og endelig får Leslie Nguyen sit eget hjemmestudie.

Alle årets dommere havde en deltager i finalen, som foruden Oh Lands vinder, Leslie Nguyen, også talte Simon Kvamms gruppe, 9000 Håb, og Thomas Blachmans unge solist, Svend Heiberg Nelke.

Alle finalisterne var på scenen to gange. Først med en sang valgt af deres dommer og dernæst i en duet med en kendt kunstner.

Leslie Nguyen stod side om side med Aphaca. 9000 Håb var på scenen med Zar Paulo, mens Svend Heiberg Nelke optrådte med Andreas Odbjerg, som i øvrigt selv stillede op i “X Factor” tilbage i 2009.

Herefter blev tre finalister til to, da Thomas Blachmans unge solist, Svend Heiberg Nelke, fik færrest seerstemmer.

Superfinalisterne, 9000 Håb og Leslie Nguyen, skulle herefter på scenen igen, hvor de fremførte deres helt egne nyskrevne finalesange.

I anden afstemningsrunde fik Leslie Nguyen flest stemmer og kunne dermed lade sig kåre som vinder af “X Factor” 2025 og endnu en gang synge sin vindersang, “Kig op” – dog med en meget grødet stemme.

Oh Land kunne fortælle, at Leslie Nguyen undervejs i X Factor-forløbet har ærgret sig over, at hun ikke fik sunget sin farvelsang.

Alligevel er dommeren sikker på, at Leslie Nguyen har været begejstret for hele oplevelsen.

– Jeg ved, du har nydt det hele vejen, og jeg ved, du har nydt det i aften, lød det fra hende.

Allerede inden årets finale annoncerede TV 2, at “X Factor” vender tilbage med sin 19. sæson.

Amerikanske aktier styrtdykker fortsat fredag

Fredag lukker de amerikanske aktier for anden dag i træk i et stort minus.

Det sker, efter at Kina har svaret hårdt igen på de nye og høje amerikanske toldsatser.

Det brede S&P 500 indeks falder med 6 procent. Det skriver MarketWire. S&P 500 betegnes af mange som det vigtigste aktieindeks i verden.

Det amerikanske teknologiindeks Nasdaq lukker fredag med et fald på 5,8 procent.

Og Dow Jones, der dækker over en række store industrivirksomheder, er faldet med 5,5 procent.

Onsdag pålagde USA’s præsident, Donald Trump, høj told på varer fra EU og en række lande verden over.

Fredag spidsede den globale handelskrig til, da Kina valgte at svare hårdt igen ved at indføre en toldafgift på amerikanske varer.

Omkring middag dansk tid annoncerede Kina, at det pålægger alle amerikanske varer yderligere 34 procent told fra 10. april.

Udviklingen i handelskrigen har ramt aktiemarkeder i hele verden.

Det brede Stoxx 600-indeks, der indeholder aktier på tværs af Europa, lukkede fredag med et fald på 5,1 procent. Så stort et tab er ikke set siden coronapandemien, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Herhjemme dykkede det danske aktieindeks C25 med 6,2 procent. Det er det næststørste fald nogensinde i aktieindeksets historie.

I Frankrig lukkede det førende indeks fredag med et fald på 4 procent, mens det tyske Dax-indeks faldt 4,1 procent.

Udviklingen har ført til globale bekymringer. I Danmark har erhvervsminister Morten Bødskov (S) holdt et ekstraordinært møde med erhvervslivets spidser, mens flere aktører i USA hejser advarselsflag.

Det er eksempelvis chefen for Den Amerikanske Centralbank, Jerome Powell, der påpeger tunge skyer i horisonten.

– Mens toldsatser højst sandsynligt vil frembringe mindst en midlertidig stigning i inflationen, er det også muligt, at virkningerne kan være mere vedvarende, siger Jerome Powell ifølge CNN.

Som navnet indikerer, består S&P 500 af 500 toneangivende amerikanske selskaber, som blandt andet tæller techgiganterne Microsoft, Apple, Alphabet og Amazon.

Indekset rummer nogle af de største selskaber i USA – og derfor også nogle af de største selskaber på verdensplan.

Trump udskyder frist for TikTok-salg i 75 dage

USA’s præsident, Donald Trump, har fredag forlænget fristen for TikTok til at finde en køber uden for Kina eller at stå over for et forbud i USA.

Det skriver han på sit eget sociale medie, Truth Social.

Trump skriver, at han og hans administration har “arbejdet meget hårdt” for at opnå en aftale.

– Aftalen kræver mere arbejde for at sikre, at alle nødvendige godkendelser er underskrevet, og derfor underskriver jeg et dekret om at holde TikTok oppe og køre i yderligere 75 dage, skriver Trump.

– Vi vil ikke have, at TikTok går i sort, tilføjer han.

Joe Biden, USA’s tidligere præsident, nedlagde et forbud mod TikTok i USA – med mindre den kinesiske platform blev solgt til et amerikansk selskab.

Den aftale stod til at udløbe 5. april, efter at den allerede var blevet forlænget af Trump i januar.

Det er selskabet ByteDance, der er grundlagt i Kina, som står bag TikTok.

Fredag aften dansk tid lyder det i en erklæring fra ByteDance, at der stadig er “nøglespørgsmål, der skal løses”, for at afværge et forbud i USA.

Trump går i sit opslag ikke i detaljer om, hvorfor det ikke er lykkes at få aftalen i hus inden fristen lørdag.

Men han nævner, at Kina er utilfreds med den såkaldte gengældelsestold, som han præsenterede tidligere på ugen.

– Vi håber i god tro at kunne arbejde videre med Kina, som jeg kan forstå ikke er så glad for vores gengældelsestold, skriver Trump.

Han tilføjer, at told er nødvendig, hvis handlen mellem USA og Kina skal være retfærdig og balanceret.

To unavngivne kilder med kendskab til sagen siger til nyhedsbureauet Reuters, at det netop er Trumps toldpolitik, der er kæppen i hjulet.

En af kilderne siger, at aftalen stort set var klar onsdag.

Både eksisterende og nye investorer såvel som ByteDance og den amerikanske regering havde givet grønt lys. Men Kina valgte altså så at trække i bremsen efter Trumps præsentation af nye toldsatser, lyder det.

Den populære tjeneste, hvor man blandt andet kan se videoer, har omkring 170 millioner brugere i USA.

Flere virksomheder er de seneste måneder blevet nævnt som mulige købere af appen. Herunder kapitalfonden Blackstone og selskabet Oracle.

Hvis loven, som forbyder TikTok, reelt ender med at træde i kraft, bliver det ikke i sig selv ulovligt for de amerikanske brugere at have TikTok på telefonen.

Udbyderne står dog til at få store bøder, hvis nye brugere henter appen.

Værste dag for europæiske aktier siden coronapandemien

De europæiske aktiemarkeder har kurs mod de største fald i fem år.

Det brede Stoxx 600-indeks, der indeholder aktier på tværs af Europa, lukkede fredag med et fald på 5,1 procent. Så stort et tab er ikke set siden coronapandemien, skriver nyhedsbureauet Reuters.

De ledende aktieindeks i Tyskland, Storbritannien og Frankrig lukkede med fald på mellem 4 og 5 procent.

Fredag dykkede de danske aktier også. Det danske aktieindeks C25 lukkede 6,2 procent lavere, hvilket er det næststørste fald nogensinde.

Nedgangen kommer, efter at USA’s præsident Donald Trump onsdag aften dansk tid varslede, at USA vil indføre toldafgifter mod lande verden over.

Der vil blandt andet blive pålagt en toldafgift på 20 procent på varer fra EU.

Toldafgifterne ventes at træde i kraft 9. april.

Fredag spidsede toldkrigen til, da Kina valgte at svare igen ved at indføre en toldafgift på amerikanske varer.

– Risikovilligheden har kun været værre, end den er nu, et par gange før. Den ene gang var under finanskrisen, og den anden var under coronapandemien, siger Benjamin Ford, der er strateg hos Macro Hive, ifølge Reuters.

I Italien og Spanien er aktiemarkederne fortsat åbne.

Det ledende italienske indeks ligger fredag ved 20-tiden til et fald på 7,1 procent, mens det spanske falder med 6,3 procent.

Fredag var det især de europæiske bankaktier, der var hårdt ramt.

Samlet faldt bankerne 8,4 procent, og dermed afsluttede sektoren sin værste uge i tre år, skriver Reuters.

Blandt bankerne gik det hårdest ud over verdens ældste bank, italienske Banca Monte dei Paschi di Siena, der faldt 12,2 procent. Derefter fulgte danske Sydbank med et tab på 12 procent.

At det lige er bankerne, der falder mest fredag, hænger sammen med, at investorerne er nervøse for toldafgifternes påvirkning på verdensøkonomien, siger Jacob Pedersen, der er aktieanalysechef i Sydbank.

– Der er en frygt for, at det ikke bare er nogle virksomheders indtjening, der bliver ramt af tolden.

– Det kan sprede sig som ringe i vandet og medføre en recession i USA og resten af verden. Og det kan være med til at øge bankernes tab, siger han.

Zelenskyj tror på aftale om udenlandske soldater inden for en måned

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, siger, at detaljer om indsættelse af udenlandske soldater i Ukraine kan aftales om en måned.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Præsidenten siger, at han fredag har mødtes i Ukraine med Frankrigs og Storbritanniens militærchefer for at diskutere en plan for udsendelse af udenlandske enheder i Ukraine som en del af en våbenhvileaftale.

Det siger Zelenskyj på en pressekonference i den ukrainske hovedstad, Kyiv.

På pressemødet lyder det også, at militære “arbejdsgrupper” nu vil mødes en gang om ugen for at diskutere detaljerne i en plan, skriver Reuters.

Den ukrainske præsident understreger desuden, at det ikke giver nogen mening for Ukraine at mødes direkte med Rusland, hvis ikke Rusland går med til en fuldkommen våbenhvile.

14 dræbt efter russisk missilangreb i Ukraine

Et russisk missil har ramt et boligområde i byen Kryvyj Rih i Ukraine fredag.

Mindst 14 er ifølge lokale myndigheder blevet dræbt ved angrebet, skriver Reuters.

Tre børn er blandt de dræbte, skriver den regionale guvernør Serhij Lysak på mediet Telegram ifølge AFP.

En lokal embedsmand tilføjer ifølge Reuters, at mindst 50 andre skulle være såret.

– Antallet af sårede er konstant stigende. Disse oplysninger vil komme senere. En bil og garager er i brand, lyder det ifølge AFP på Telegram.

Ifølge den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, er det et af de dødeligste angreb i år.

– Hele verden ser det. Hvert missil, hver angrebsdrone beviser, at Rusland kun søger krig, skriver han på Telegram fredag.

Kryvyj Rih er en storby i det centrale Ukraine. Byen ligger i regionen Dnipropetrovsk. Ifølge AFP er det den ukrainske præsidents hjemby.

Byen ligger omkring 60 kilometer fra frontlinjen, men er jævnligt blevet ramt af russiske droner og missiler.

Et russisk angreb på byen onsdag dræbte mindst fire mennesker og sårede mere end et dusin andre.

For nylig blev også byen Poltava ramt af russiske missiler. 18 lejlighedsbygninger og en børnehave blev ødelagt. Otte blev dræbt i angrebet.

Ukraine har forsvaret sig mod russiske angreb i mere end tre år.

Fredagens angreb sker, samtidig med at USA’s præsident Donald Trumps administration presser på for en hurtig afslutning på krigen mellem Ukraine og Rusland.

Der føres forhandlinger med både Rusland og Ukraine.

Rusland har tidligere afvist et fælles amerikansk-ukrainsk forslag om en ubetinget og fuld våbenhvile, mens Ukraine har anklaget Rusland for at trække forhandlingerne i langdrag uden intentioner om at standse offensiven.

Fredag sagde USA’s udenrigsminister, Marco Rubio, at der inden for kort tid kan lande nyt om mulighederne for fred mellem parterne.

– Vi vil i løbet af få uger og ikke måneder vide, om Rusland er seriøs omkring fred eller ej, sagde Rubio ved et møde i Bruxelles for Natos udenrigsministre ifølge Reuters.

Ifølge udenrigsministeren har Ukraine vist vilje til at indgå en våbenhvile og skabe plads til forhandling.

AFP

Lars Sandahl ser nye alliancemuligheder efter toldkrig med USA

Hvad udad tabes, skal indad vindes.

Sådan kan den eskalerende handelskrig med USA løses.

For Lars Sandahl Sørensen, direktør for Dansk Industri, er Trumps toldstraf og aktiemarkedets store fald en mulighed for at søge og forstærke nye alliancer inden for Europa.

– Jeg tror, at det kommer til at betyde en ny handelsorden i verden og en ny måde at skulle finde alliancepartnere og handelspartnere på, siger han.

– Det giver EU en masse muligheder for at stå stærkt sammen og agere i nye alliancer, og så kommer det til at være vanskeligere at få adgang til det amerikanske marked, siger han.

Det danske aktieindeks C25 lukker fredag med et fald på 6,2 procent. Det er det næststørste fald nogensinde i aktieindeksets historie.

Faldet kommer i kølvandet af USA’s præsident Donald Trumps varslede toldafgifter mod lande verden over.

Fredag spidsede den globale handelskrig til, da Kina valgte at svare igen ved at indføre en toldafgift på amerikanske varer.

Omkring middag dansk tid annoncerede Kina, at det pålægger alle amerikanske varer yderligere 34 procent told fra 10. april.

For at sikre et tæt samarbejde mellem den danske regering og erhvervslivet i denne situation havde erhvervsminister Morten Bødskov (S) indkaldt flere topchefer til møde fredag eftermiddag.

Her talte blandt andre Lars Sandahl Sørensen med regeringen om, hvordan situationen kan gribes an.

For der er tale om en alvorlig situation for en mindre, åben økonomi som den danske, der er afhængig af eksport til særligt USA.

– Det er klart, at i den sammenhæng er vi i Danmark meget sårbare, siger Lars Sandahl Sørensen.

Han ser dog en styrke i, at han nemt kan kommunikere med den politiske top på Slotsholmen.

– Vi har hele tiden været i tæt kontakt fra industrien med myndighederne og ministeriet, hvor vi kontinuerligt deler viden, gode idéer og observationer, siger han.

Centralbankchef advarer Trump om høj inflation ved toldsatser

Toldsatser indført af USA’s præsident, Donald Trump, har øget risikoen for højere arbejdsløshed og vil sandsynligvis forårsage højere inflation og langsommere vækst.

Det siger chefen for Den Amerikanske Centralbank, Jerome Powell, fredag ifølge AFP.

– Det er nu ved at stå klart, at toldsatserne vil være væsentligt større end forventet, siger Powell ved et arrangement i delstaten Virginia.

Powells seneste kommentarer kommer i kølvandet på Trumps nyeste toldsatser.

Det er ifølge data, der går 200 år tilbage, fra Fitch Ratings den kraftigste eskalering nogensinde i amerikanske toldsatser, skriver CNN.

En told på 10 procent på al import til USA træder i kraft lørdag med endnu højere toldsatser fastsat til den 9. april.

Samtidig har Trump lanceret højere individuelle toldsatser på adskillige lande, herunder 20 procent på EU, 34 procent på Kina og 24 procent på Japan.

– Mens toldsatser højst sandsynligt vil frembringe mindst en midlertidig stigning i inflationen, er det også muligt, at virkningerne kan være mere vedvarende, siger Jerome Powell ifølge CNN.

Forud for Powells tale i Virginia fredag skrev Donald Trump på sin Truth Social-konto, at han ikke har tænkt sig at ændre sin økonomiske politik.

Præsidenten opfordrede i samme ombæring Powell til at sænke renten.

Tidligere har centralbankchefen forklaret, at beslutningen om at fastholde renten skal ses i lyset af, at det lige nu er ret uforudsigeligt, hvor den amerikanske økonomi er på vej hen.

– Usikkerheden omkring vores forudsigelser er øget, sagde han i den forbindelse.

Told er en importafgift, som lægges på varer, der produceres i udlandet. Idéen er, at de varer, der kommer ind i USA, bliver dyrere, og at amerikanerne derfor vil være mindre tilbøjelige til at købe dem.

Udfordringen er imidlertid, at amerikanerne også risikerer at blive ramt af de nye toldsatser.

C25 falder 6,2 procent og lukker i næststørste fald nogensinde

Det danske aktieindeks C25 lukker fredag med et fald på 6,2 procent. Det er det næststørste fald nogensinde i aktieindeksets historie.

Faldet kommer i kølvandet af USA’s præsident Donald Trumps varslede toldafgifter mod lande verden over.

Fredag spidsede den globale handelskrig til, da Kina valgte at svare igen ved at indføre en toldafgift på amerikanske varer.

Omkring middag dansk tid annoncerede Kina, at det pålægger alle amerikanske varer yderligere 34 procent told fra 10. april.

Ifølge Jacob Pedersen, der er aktieanalysechef hos Sydbank, frygtede investorerne netop det scenarie, der er i gang med at udspille sig.

– Det er jo en fuldskala-handelskrig, vi står i nu.

– Og hvis der er en ting, vi kan være helt sikre på, så er det, at højere told giver lavere vækst, så det her er et nyrestød til økonomien, sagde han tidligere fredag med henvisning til Kinas modsvar.

Alle aktier i C25 faldt fredag.

Særligt bankaktierne var hårdt ramt. Sydbank og Danske Bank lå nederst i aktieindekset og faldt med henholdsvis 12 og 11,7 procent.

Forsikringsselskabet Tryg klarede sig bedst med et mindre fald på 0,2 procent.

C25 blev dannet i 2017 og er sammensat af de 25 mest handlede aktier på Københavns Fondsbørs målt på omsætningen.

Indekset oplevede sit største fald 12. marts 2020 – dagen efter, at statsminister Mette Frederiksen (S) lukkede Danmark ned i forbindelse med coronapandemien.

Her faldt C25 med lidt mere end 8 procent.

Udviklingen i handelskrigen har ramt aktiemarkeder i hele verden.

I Frankrig lukkede det førende indeks fredag med et fald på 4 procent, mens det tyske Dax-indeks faldt 4,1 procent.

Også i USA er markederne åbnet med markante fald. Omkring klokken 17.40 dansk tid lå det industritunge Dow Jones-indeks med et fald på 3,7 procent, mens S & P 500 og Nasdaq begge lå med et fald på 4,3 procent.

P. Diddy anklages for yderligere fem kriminelle forhold

P. Diddy anklages for yderligere fem kriminelle forhold, der handler om afpresning og sexhandel.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Sangeren Sean Combs, også kendt som P. Diddy, er i forvejen tiltalt for tre kriminelle forhold. Han nægter sig skyldig.

På nuværende tidspunkt sidder P. Diddy fængslet frem til retssagen.

Retssagen mod ham begynder den 5. maj.

Han forsøgte sidste år at blive løsladt mod en kaution på 50 millioner dollar, men det afviste en dommer.

Togbus med passagerer havnede i grøften

Alle 10 passagerer og chaufføren meldes uskadt, efter at en bus fredag eftermiddag skred ud i en grøft nær Tim mellem Ringkøbing og Holstebro. Det oplyser politiet.

Uheldet skete på Holstebrovej lidt før klokken 15.30. Godt 40 minutter senere kunne politiet på det sociale medie X meddele, at samtlige var kommet ud af bussen.

Uheldet skete nær Rejkjær Camping, skriver Dagbladet Ringkjøbing Skjern.

Midttrafik oplyser, at der var tale om en togbus, der kører på strækningen mellem Holstebro og Skjern.

Chaufføren trak ud for at give plads til en ambulance under udrykning, og derefter kørte bussen fast i grøften, oplyser Midttrafik. Passagererne kom videre med taxier.

Trump fastholder sin politik trods globalt dyk på aktiemarkedet

USA’s præsident, Donald Trump, lover fredag at holde fast i sin politik.

“Min politik vil aldrig ændre sig”, lyder det i en besked på det sociale medie Truth Social til “de mange investorer”, som kommer til USA og investerer penge.

Udmeldingen kommer, efter at nye amerikanske toldsatser har udløst kraftige fald på de globale aktiemarkeder.

Fredag ser ud til at blive endnu en mørkerød dag på de amerikanske aktiemarkeder.

Det brede aktindeks S&P 500, der af mange betegnes som det vigtigste i verden, er ifølge AFP startet handelsdagen med at falde 2,3 procent.

Nasdaq, der har fokus på teknologiaktier, er nede med 2,3 procent.

– Det er et godt tidspunkt at blive rig på, rigere end nogensinde før!!!, skriver Trump efterfølgende.

Den amerikanske præsident har blandt andet meddelt, at han vil indføre en told på 10 procent på næsten al import til USA.

Derudover indfører han skræddersyede toldsatser på varer fra over 60 lande.

Blandt andet pålægges varer fra EU en afgift på 20 procent.

Det har fået verdens aktiemarkeder til at gå i rødt fredag. Også danske aktier er styrtdykket.

Som et modsvar har Kina valgt at pålægge alle amerikanske varer yderligere 34 procent told fra 10. april.

Det meddelte det kinesiske finansministerium tidligere fredag.

Fredagens melding fra Kina omfatter ikke kun yderligere told på importerede amerikanske varer, men også eksportkontrol på syv sjældne jordarter, oplyser ministeriet.

Som reaktion på dette skriver Donald Trump fredag eftermiddag dansk tid på Truth Social, at Kina har “spillet forkert”.

– De gik i panik, skriver præsidenten.

– Det virker allerede. Hæng i. Vi kan ikke tabe!!!, lyder det videre.

Told er en importafgift, som lægges på varer, der produceres i udlandet.

Idéen er, at de varer, der kommer ind i USA, bliver dyrere, og at amerikanerne derfor vil være mindre tilbøjelige til at købe dem.

Intentionen med tolden er, at amerikanerne i stedet vil købe hjemlige produkter og på den måde styrke landets egen økonomi.

Donald Trump vil med højere told tvinge udenlandske virksomheder til at producere deres varer i USA og skabe amerikanske arbejdspladser.

Amerikansk kongetal overgår klart forventningerne

Den amerikanske jobskabelse var i marts langt over det ventede niveau.

Der blev nemlig skabt 228.000 nye arbejdspladser uden for landbruget i USA, hvilket ligger markant over økonomernes estimater.

Det viser tal fra den amerikanske regering offentliggjort fredag.

For eksempel havde økonomer, som blev adspurgt af nyhedsbureauet Reuters, regnet med gennemsnitligt omkring 135.000 nye arbejdspladser.

Men i de kommende måneder kan den uventede høje jobskabelse blive sat på en alvorlig prøve, lyder vurderingen fra flere økonomer.

Det skyldes, at Trump med markante toldforhøjelser har kastet sig ud i handelskrig med “resten af verden”, siger Allan Sørensen, cheføkonom i interesseorganisation Dansk Industri.

– Jeg forventer, at vi kommer til at se en del jobrapporter, som ser væsentligt svagere ud end den i dag, siger Allan Sørensen i en skriftlig kommentar.

Cheføkonom i Sydbank Søren Kristensen siger i en skriftlig kommentar, at jobrapporten på mange måder allerede er forældet.

– Det skyldes, at rapporten fra marts nærmest afspejler en anden økonomi. Godt nok var der i marts begyndt at skyde toldmure op omkring amerikansk økonomi, men slet ikke i samme omfang, som vi ser det nu, siger han.

Derfor forventer han, at arbejdsmarkedsrapporterne vil begynde at se lidt svagere ud i de kommende måneder og kvartaler.

– Det skyldes først og fremmest toldmurene, men det kan også skyldes tilgængeligheden af arbejdskraft, siger Søren Kristensen.

Set med danske briller er det godt nyt, at amerikansk økonomi fortsat vokser i et pænt tempo, mener cheføkonomen.

– Det gør det nemmere at eksportere ind på vores største eksportmarked. Noget som jo nu desværre ser ud til at blive markant sværere, siger Søren Kristensen.

I februar blev der skabt 151.000 nye arbejdspladser uden for landbruget i USA.

Rubio: Grønlænderne ønsker ikke at være en del af Danmark

Danmark bør fokusere på det faktum, at grønlænderne ikke ønsker at være en del af Danmark.

Det siger den amerikanske udenrigsminister, Marco Rubio, fredag efter afslutningen på det to dage lange møde for Nato-landenes udenrigsministre i Bruxelles.

– Grønlænderne kommer til at træffe en beslutning, siger Rubio ifølge Reuters.

Ifølge Marco Rubio respekterer USA grønlændernes selvbestemmelse, og USA vil ikke annektere Grønland hen over hovedet på Danmark og grønlænderne. Det er grønlænderne, der ønsker at slippe af med Danmark, siger han:

– Grønlænderne har gjort det klart, at de ikke ønsker at være del af Danmark. Det bør Danmark fokusere på. Vi har ikke givet dem den idé. Det har de talt om i lang tid, siger Marco Rubio.

Dermed lægger han op til, at grønlænderne selv kan træffe afgørelsen:

– Når de træffer den beslutning, så gør de det.

– Det, vi ikke vil gøre, er at lade Kina komme ind nu og tilbyde dem en masse penge, så de bliver afhængige af Kina, siger Rubio ifølge det franske nyhedsbureau AFP.

Udmeldingen kommer, efter at Rubio torsdag havde et møde med den danske udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen (M).

Her gjorde den danske udenrigsminister det efter eget udsagn klart over for den amerikanske udenrigsminister, at udtalelserne om Grønland bør stoppe.

– Det er klart, at jeg brugte lejligheden til at slå nogle ting fast på vegne af kongeriget.

– Nemlig, at de her kontinuerlige udtalelser fra den amerikanske præsident med en ambition om at overtage Grønland på ingen måder er holdbare, sagde Lars Løkke Rasmussen efter mødet.

Det har dog tilsyneladende ikke haft den ønskede effekt på Trump-administrationen.

Ud over meldingen fra Marco Rubio har USA’s vicepræsident, J.D. Vance, efter Løkkes møde med Rubio udtalt, at USA’s interesse for Grønland handler om national sikkerhed, og at USA vil beskytte disse interesser, “come hell or high water”, hvilket kan oversættes til “uanset hvad der sker”.

Også statsminister Mette Frederiksen (S) forsøgte torsdag at gøre det klart over for Trump-administrationen, at opgøret om Grønland bør stoppe.

– I kan ikke annektere andre lande, sagde Mette Frederiksen på et pressemøde på inspektionsskibet “Vædderen” i Nuuk.

Det grønlandske folketingsmedlem Aaja Chemnitz fra partiet IA skrev fredag på det sociale medie X:

– Lad mig gøre det klart: Jeg vil meget hellere have et tæt samarbejde med Danmark end med USA. Hold op med at snakke, og begynd at lytte til det grønlandske folk, skriver hun.

Natos generalsekretær, Mark Rutte, vil ikke kommentere på opgøret mellem USA og Danmark, der begge var med til at grundlægge Nato.

Efter afslutningen på Nato-udenrigsministermødet sagde Rutte fredag, at hans fokus alene er på at samle Nato-landene om at styrke forsvaret af Arktis.

Ritzau ville gerne have spurgt Lars Løkke Rasmussen til, om der er opbakning fra andre Nato-lande til Danmarks afvisning af USA, og hvad han nu ser som vejen til en løsning.

Lars Løkke Rasmussen ønskede dog ikke at stille op til interview efter Nato-mødet i Bruxelles.

Fredag aften siger Grønlands regeringsleder, Jens-Frederik Nielsen, at Trump-administrationens seneste udtalelser er udtryk for “mangel på respekt for et folk”.

– Vi er mennesker heroppe, vi er ikke et stykke ejendom, man kan købe. Man kan altid snakke partnerskaber og samarbejde, men snak om annektering, det er uacceptabelt, lyder det til TV 2.

Nye Borgerlige-formand Martin Henriksen stopper i politik

Tidligere folketingsmedlem for Dansk Folkeparti og nuværende formand for Nye Borgerlige Martin Henriksen stopper i politik, siger han til TV2 Øst.

– Jeg har taget min tørn. Jeg har brugt cirka 25 år i politik, siger Henriksen til Ritzau.

Han genopstiller heller ikke til kommunalvalget 18. november. I øjeblikket sidder han i kommunalbestyrelsen i Stevns Kommune.

Nye Borgerlige kæmper i øjeblikket for at indsamle nok vælgererklæringer, så partiet kan stille op til næste folketingsvalg. Partiet har indsamlet 1469 af slagsen i skrivende stund. Der er altså et stykke op til de påkrævede 20.195.

På det seneste har en række partifæller annonceret, at de ville udfordre Henriksen som formand i partiet.

Men hverken det ene eller andet er årsag til, at Henriksen stopper, fastslår han.

– Jeg har ligget i politiske kampe langt størstedelen af mit politiske liv. Man kan altid spinne den til, at der skulle være en politisk kamp, som jeg ikke vil tage eller turde tage, men jeg har før bevist, at det tør jeg godt. Jeg tænker både på valgkampe og formandskampe, siger Henriksen.

Henriksen har en fortid som fremtrædende skikkelse i Folketinget for Dansk Folkeparti. Han var folketingsmedlem for DF fra 2005 til 2019.

I 2022 forlod han DF, efter at han tabte et formandsopgør til Morten Messerschmidt.

Siden april sidste år har Henriksen været formand for Nye Borgerlige, efter at et flertal af partiets medlemmer stemte for, at partiet skulle fortsætte.

Nye Borgerlige har haft det mere end svært efter folketingsvalget i 2022. I begyndelsen af 2024 blev Nye Borgerliges folketingsgruppe opløst anført af partistifter Pernille Vermund.

Hun skiftede kort tid efter parti til Liberal Alliance, mens Kim Edberg Andersen endte med at skifte til Danmarksdemokraterne.

Peter Seier Christensen er i dag løsgænger i Folketinget, men han er fortsat medlem af Nye Borgerlige. Ingen ved, hvad der sker med hans mandat, eftersom han er sygemeldt.

Desuden har Mette Thiesen, Mikkel Bjørn og Lars Boje Mathiesen i den nuværende valgperiode forladt Nye Borgerlige.

De to første er skiftet til DF. Lars Boje Mathiesen har stiftet sit eget parti, som hedder Borgernes Parti.

Henriksen forbliver medlem af Nye Borgerlige, siger han. Hvad fremtiden byder på efter politik, er ikke fastlagt endnu.

De seneste år har han ved siden af sit politiske arbejde også haft et job som sikkerhedsvagt, og måske fortsætter han i den branche. Det kan også være et job inden for det “kirkelige”, tilføjer han.

Kevin De Bruyne forlader Manchester City efter ti år

Kevin De Bruyne forlader Manchester City efter denne sæson. Det meddeler den 33-årige belgier på sine profiler på flere forskellige sociale medier.

– Jeg vil gå lige til sagen og lade jer alle vide, at dette vil være mine sidste måneder som Manchester City-spiller.

– Intet af dette er nemt at skrive, men som fodboldspillere ved vi, at denne dag kommer til slut. Dagen er nu kommet, og I fortjener at høre det fra mig først, skriver Kevin De Bruyne.

Midtbanespillerens kontrakt udløber til sommer, og der har længe været spekulationer om hans fremtid. Han har været i klubben siden 2015.

– Fodbolden førte mig til alle jer og til denne by. Jeg forfulgte min drøm, uden at vide at denne periode skulle forandre mit liv, lyder det fra Kevin De Bruyne.

I Manchester City vandt han seks engelske mesterskaber, to FA Cup-titler, fem Liga Cup-trofæer samt Champions League en enkelt gang.

Det er indtil nu blevet til 413 kampe i City-trøjen for Kevin De Bruyne, der har bidraget med 106 mål.

I denne sæson har han været ramt af en skade og et formdyk, der har efterladt veteranen en hel del på Citys bænk.

Efter en succesfuld årrække med masser af titler har City haft en dårlig sæson, og derfor forlader Kevin De Bruyne klubben på et tidspunkt, hvor det ikke går særligt godt.

Tidligere i karrieren har han spillet for Wolfsburg, Werder Bremen, Genk og Chelsea.

Kevin De Bruyne har spillet 109 landskampe og scoret 30 mål for Belgien. I 2018 vandt han VM-bronze med Belgien som et af højdepunkterne på landsholdet.

Nato-chef: USA bliver i Nato men kræver oprustning i Europa

USA’s udenrigsminister, Marco Rubio, leverede i denne uge et klart budskab om, at USA bliver i Nato, men at Europa og Canada skal tage mere ansvar for egen sikkerhed.

Det siger Natos generalsekretær, Mark Rutte, efter et todages møde for Nato-landenes udenrigsministre.

Her deltog Marco Rubio sammen med udenrigsministrene fra de i alt 32 Nato-lande.

– Vi skal investere mere. Det er mange Nato-lande i gang med, siger Mark Rutte.

Ruttes forsonende toner blev overdøvet på mødet af Donald Trumps markant øgede told mod en række Nato-lande.

Den blev meldt ud dagen før Nato-mødet og fyldte i diskussionerne mellem udenrigsministrene.

Mark Rutte forsøger dog at holde sig ude af handelskonflikten mellem USA, Europa og Canada.

– Nato er laserfokuseret på, at vi holder Natos territorium sikkert, og at den største trussel er Rusland. Derfor kommenterer jeg ikke på andre ting, siger Mark Rutte.

En række Nato-lande ser udmeldingerne fra den amerikanske præsident som indledningen på en fuldskala-handelskrig.

Mark Rutte afviser, at Trumps toldsatser er i strid med Nato-traktatens artikel 2.

Den fastslår blandt andet, at medlemsstaterne “vil søge at fjerne uoverensstemmelser i deres internationale økonomiske politik og vil tilskynde til indbyrdes økonomisk samarbejde”.

– Når det kommer til artikel 2, så mener jeg ikke, at det er et brud på den. Vi har tidligere set masser af eksempler på forskellige synspunkter og stridigheder om toldsatser.

– Det er sket før, uden at det har været et brud på artikel 2, siger Mark Rutte.

Trumps told på yderligere 20 procent på europæiske varer har ført til fald på aktiemarkederne og skabt bekymring for bruttonationalproduktet i allierede lande.

I yderste konsekvens kan handelskrigen betyde, at en række Nato-lande får sværere ved at ruste op. Alligevel afviser Rutte at gå ind i striden mellem USA og de øvrige Nato-lande.

– Der er forskel på min rolle og udenrigsministrenes rolle. Udenrigsministrene er også fokuserede på de bredere bilaterale og globale relationer. Derfor er det fuldstændigt forståeligt, at de kommenterer på toldsatserne.

– Min rolle er dybt fokuseret på forsvaret af Nato-territoriet. Derfor kommenterer jeg ikke på andet, siger Mark Rutte.

[ajax_load_more loading_style="infinite skype" &posts_per_page="10" offset="20" repeater="template_2" post_type="seneste-nyheder" button_label="Se flere"]