Seneste nyheder

Det danske aktieindeks C25 lukker fredag med et fald på 6,2 procent. Det er det næststørste fald nogensinde i aktieindeksets historie.

Faldet kommer i kølvandet af USA’s præsident Donald Trumps varslede toldafgifter mod lande verden over.

Fredag spidsede den globale handelskrig til, da Kina valgte at svare igen ved at indføre en toldafgift på amerikanske varer.

Omkring middag dansk tid annoncerede Kina, at det pålægger alle amerikanske varer yderligere 34 procent told fra 10. april.

Ifølge Jacob Pedersen, der er aktieanalysechef hos Sydbank, frygtede investorerne netop det scenarie, der er i gang med at udspille sig.

– Det er jo en fuldskala-handelskrig, vi står i nu.

– Og hvis der er en ting, vi kan være helt sikre på, så er det, at højere told giver lavere vækst, så det her er et nyrestød til økonomien, sagde han tidligere fredag med henvisning til Kinas modsvar.

Alle aktier i C25 faldt fredag.

Særligt bankaktierne var hårdt ramt. Sydbank og Danske Bank lå nederst i aktieindekset og faldt med henholdsvis 12 og 11,7 procent.

Forsikringsselskabet Tryg klarede sig bedst med et mindre fald på 0,2 procent.

C25 blev dannet i 2017 og er sammensat af de 25 mest handlede aktier på Københavns Fondsbørs målt på omsætningen.

Indekset oplevede sit største fald 12. marts 2020 – dagen efter, at statsminister Mette Frederiksen (S) lukkede Danmark ned i forbindelse med coronapandemien.

Her faldt C25 med lidt mere end 8 procent.

Udviklingen i handelskrigen har ramt aktiemarkeder i hele verden.

I Frankrig lukkede det førende indeks fredag med et fald på 4 procent, mens det tyske Dax-indeks faldt 4,1 procent.

Også i USA er markederne åbnet med markante fald. Omkring klokken 17.40 dansk tid lå det industritunge Dow Jones-indeks med et fald på 3,7 procent, mens S & P 500 og Nasdaq begge lå med et fald på 4,3 procent.

P. Diddy anklages for yderligere fem kriminelle forhold, der handler om afpresning og sexhandel.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Sangeren Sean Combs, også kendt som P. Diddy, er i forvejen tiltalt for tre kriminelle forhold. Han nægter sig skyldig.

På nuværende tidspunkt sidder P. Diddy fængslet frem til retssagen.

Retssagen mod ham begynder den 5. maj.

Han forsøgte sidste år at blive løsladt mod en kaution på 50 millioner dollar, men det afviste en dommer.

Alle 10 passagerer og chaufføren meldes uskadt, efter at en bus fredag eftermiddag skred ud i en grøft nær Tim mellem Ringkøbing og Holstebro. Det oplyser politiet.

Uheldet skete på Holstebrovej lidt før klokken 15.30. Godt 40 minutter senere kunne politiet på det sociale medie X meddele, at samtlige var kommet ud af bussen.

Uheldet skete nær Rejkjær Camping, skriver Dagbladet Ringkjøbing Skjern.

Midttrafik oplyser, at der var tale om en togbus, der kører på strækningen mellem Holstebro og Skjern.

Chaufføren trak ud for at give plads til en ambulance under udrykning, og derefter kørte bussen fast i grøften, oplyser Midttrafik. Passagererne kom videre med taxier.

USA’s præsident, Donald Trump, lover fredag at holde fast i sin politik.

“Min politik vil aldrig ændre sig”, lyder det i en besked på det sociale medie Truth Social til “de mange investorer”, som kommer til USA og investerer penge.

Udmeldingen kommer, efter at nye amerikanske toldsatser har udløst kraftige fald på de globale aktiemarkeder.

Fredag ser ud til at blive endnu en mørkerød dag på de amerikanske aktiemarkeder.

Det brede aktindeks S&P 500, der af mange betegnes som det vigtigste i verden, er ifølge AFP startet handelsdagen med at falde 2,3 procent.

Nasdaq, der har fokus på teknologiaktier, er nede med 2,3 procent.

– Det er et godt tidspunkt at blive rig på, rigere end nogensinde før!!!, skriver Trump efterfølgende.

Den amerikanske præsident har blandt andet meddelt, at han vil indføre en told på 10 procent på næsten al import til USA.

Derudover indfører han skræddersyede toldsatser på varer fra over 60 lande.

Blandt andet pålægges varer fra EU en afgift på 20 procent.

Det har fået verdens aktiemarkeder til at gå i rødt fredag. Også danske aktier er styrtdykket.

Som et modsvar har Kina valgt at pålægge alle amerikanske varer yderligere 34 procent told fra 10. april.

Det meddelte det kinesiske finansministerium tidligere fredag.

Fredagens melding fra Kina omfatter ikke kun yderligere told på importerede amerikanske varer, men også eksportkontrol på syv sjældne jordarter, oplyser ministeriet.

Som reaktion på dette skriver Donald Trump fredag eftermiddag dansk tid på Truth Social, at Kina har “spillet forkert”.

– De gik i panik, skriver præsidenten.

– Det virker allerede. Hæng i. Vi kan ikke tabe!!!, lyder det videre.

Told er en importafgift, som lægges på varer, der produceres i udlandet.

Idéen er, at de varer, der kommer ind i USA, bliver dyrere, og at amerikanerne derfor vil være mindre tilbøjelige til at købe dem.

Intentionen med tolden er, at amerikanerne i stedet vil købe hjemlige produkter og på den måde styrke landets egen økonomi.

Donald Trump vil med højere told tvinge udenlandske virksomheder til at producere deres varer i USA og skabe amerikanske arbejdspladser.

Den amerikanske jobskabelse var i marts langt over det ventede niveau.

Der blev nemlig skabt 228.000 nye arbejdspladser uden for landbruget i USA, hvilket ligger markant over økonomernes estimater.

Det viser tal fra den amerikanske regering offentliggjort fredag.

For eksempel havde økonomer, som blev adspurgt af nyhedsbureauet Reuters, regnet med gennemsnitligt omkring 135.000 nye arbejdspladser.

Men i de kommende måneder kan den uventede høje jobskabelse blive sat på en alvorlig prøve, lyder vurderingen fra flere økonomer.

Det skyldes, at Trump med markante toldforhøjelser har kastet sig ud i handelskrig med “resten af verden”, siger Allan Sørensen, cheføkonom i interesseorganisation Dansk Industri.

– Jeg forventer, at vi kommer til at se en del jobrapporter, som ser væsentligt svagere ud end den i dag, siger Allan Sørensen i en skriftlig kommentar.

Cheføkonom i Sydbank Søren Kristensen siger i en skriftlig kommentar, at jobrapporten på mange måder allerede er forældet.

– Det skyldes, at rapporten fra marts nærmest afspejler en anden økonomi. Godt nok var der i marts begyndt at skyde toldmure op omkring amerikansk økonomi, men slet ikke i samme omfang, som vi ser det nu, siger han.

Derfor forventer han, at arbejdsmarkedsrapporterne vil begynde at se lidt svagere ud i de kommende måneder og kvartaler.

– Det skyldes først og fremmest toldmurene, men det kan også skyldes tilgængeligheden af arbejdskraft, siger Søren Kristensen.

Set med danske briller er det godt nyt, at amerikansk økonomi fortsat vokser i et pænt tempo, mener cheføkonomen.

– Det gør det nemmere at eksportere ind på vores største eksportmarked. Noget som jo nu desværre ser ud til at blive markant sværere, siger Søren Kristensen.

I februar blev der skabt 151.000 nye arbejdspladser uden for landbruget i USA.

Danmark bør fokusere på det faktum, at grønlænderne ikke ønsker at være en del af Danmark.

Det siger den amerikanske udenrigsminister, Marco Rubio, fredag efter afslutningen på det to dage lange møde for Nato-landenes udenrigsministre i Bruxelles.

– Grønlænderne kommer til at træffe en beslutning, siger Rubio ifølge Reuters.

Ifølge Marco Rubio respekterer USA grønlændernes selvbestemmelse, og USA vil ikke annektere Grønland hen over hovedet på Danmark og grønlænderne. Det er grønlænderne, der ønsker at slippe af med Danmark, siger han:

– Grønlænderne har gjort det klart, at de ikke ønsker at være del af Danmark. Det bør Danmark fokusere på. Vi har ikke givet dem den idé. Det har de talt om i lang tid, siger Marco Rubio.

Dermed lægger han op til, at grønlænderne selv kan træffe afgørelsen:

– Når de træffer den beslutning, så gør de det.

– Det, vi ikke vil gøre, er at lade Kina komme ind nu og tilbyde dem en masse penge, så de bliver afhængige af Kina, siger Rubio ifølge det franske nyhedsbureau AFP.

Udmeldingen kommer, efter at Rubio torsdag havde et møde med den danske udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen (M).

Her gjorde den danske udenrigsminister det efter eget udsagn klart over for den amerikanske udenrigsminister, at udtalelserne om Grønland bør stoppe.

– Det er klart, at jeg brugte lejligheden til at slå nogle ting fast på vegne af kongeriget.

– Nemlig, at de her kontinuerlige udtalelser fra den amerikanske præsident med en ambition om at overtage Grønland på ingen måder er holdbare, sagde Lars Løkke Rasmussen efter mødet.

Det har dog tilsyneladende ikke haft den ønskede effekt på Trump-administrationen.

Ud over meldingen fra Marco Rubio har USA’s vicepræsident, J.D. Vance, efter Løkkes møde med Rubio udtalt, at USA’s interesse for Grønland handler om national sikkerhed, og at USA vil beskytte disse interesser, “come hell or high water”, hvilket kan oversættes til “uanset hvad der sker”.

Også statsminister Mette Frederiksen (S) forsøgte torsdag at gøre det klart over for Trump-administrationen, at opgøret om Grønland bør stoppe.

– I kan ikke annektere andre lande, sagde Mette Frederiksen på et pressemøde på inspektionsskibet “Vædderen” i Nuuk.

Det grønlandske folketingsmedlem Aaja Chemnitz fra partiet IA skrev fredag på det sociale medie X:

– Lad mig gøre det klart: Jeg vil meget hellere have et tæt samarbejde med Danmark end med USA. Hold op med at snakke, og begynd at lytte til det grønlandske folk, skriver hun.

Natos generalsekretær, Mark Rutte, vil ikke kommentere på opgøret mellem USA og Danmark, der begge var med til at grundlægge Nato.

Efter afslutningen på Nato-udenrigsministermødet sagde Rutte fredag, at hans fokus alene er på at samle Nato-landene om at styrke forsvaret af Arktis.

Ritzau ville gerne have spurgt Lars Løkke Rasmussen til, om der er opbakning fra andre Nato-lande til Danmarks afvisning af USA, og hvad han nu ser som vejen til en løsning.

Lars Løkke Rasmussen ønskede dog ikke at stille op til interview efter Nato-mødet i Bruxelles.

Fredag aften siger Grønlands regeringsleder, Jens-Frederik Nielsen, at Trump-administrationens seneste udtalelser er udtryk for “mangel på respekt for et folk”.

– Vi er mennesker heroppe, vi er ikke et stykke ejendom, man kan købe. Man kan altid snakke partnerskaber og samarbejde, men snak om annektering, det er uacceptabelt, lyder det til TV 2.

Tidligere folketingsmedlem for Dansk Folkeparti og nuværende formand for Nye Borgerlige Martin Henriksen stopper i politik, siger han til TV2 Øst.

– Jeg har taget min tørn. Jeg har brugt cirka 25 år i politik, siger Henriksen til Ritzau.

Han genopstiller heller ikke til kommunalvalget 18. november. I øjeblikket sidder han i kommunalbestyrelsen i Stevns Kommune.

Nye Borgerlige kæmper i øjeblikket for at indsamle nok vælgererklæringer, så partiet kan stille op til næste folketingsvalg. Partiet har indsamlet 1469 af slagsen i skrivende stund. Der er altså et stykke op til de påkrævede 20.195.

På det seneste har en række partifæller annonceret, at de ville udfordre Henriksen som formand i partiet.

Men hverken det ene eller andet er årsag til, at Henriksen stopper, fastslår han.

– Jeg har ligget i politiske kampe langt størstedelen af mit politiske liv. Man kan altid spinne den til, at der skulle være en politisk kamp, som jeg ikke vil tage eller turde tage, men jeg har før bevist, at det tør jeg godt. Jeg tænker både på valgkampe og formandskampe, siger Henriksen.

Henriksen har en fortid som fremtrædende skikkelse i Folketinget for Dansk Folkeparti. Han var folketingsmedlem for DF fra 2005 til 2019.

I 2022 forlod han DF, efter at han tabte et formandsopgør til Morten Messerschmidt.

Siden april sidste år har Henriksen været formand for Nye Borgerlige, efter at et flertal af partiets medlemmer stemte for, at partiet skulle fortsætte.

Nye Borgerlige har haft det mere end svært efter folketingsvalget i 2022. I begyndelsen af 2024 blev Nye Borgerliges folketingsgruppe opløst anført af partistifter Pernille Vermund.

Hun skiftede kort tid efter parti til Liberal Alliance, mens Kim Edberg Andersen endte med at skifte til Danmarksdemokraterne.

Peter Seier Christensen er i dag løsgænger i Folketinget, men han er fortsat medlem af Nye Borgerlige. Ingen ved, hvad der sker med hans mandat, eftersom han er sygemeldt.

Desuden har Mette Thiesen, Mikkel Bjørn og Lars Boje Mathiesen i den nuværende valgperiode forladt Nye Borgerlige.

De to første er skiftet til DF. Lars Boje Mathiesen har stiftet sit eget parti, som hedder Borgernes Parti.

Henriksen forbliver medlem af Nye Borgerlige, siger han. Hvad fremtiden byder på efter politik, er ikke fastlagt endnu.

De seneste år har han ved siden af sit politiske arbejde også haft et job som sikkerhedsvagt, og måske fortsætter han i den branche. Det kan også være et job inden for det “kirkelige”, tilføjer han.

Kevin De Bruyne forlader Manchester City efter denne sæson. Det meddeler den 33-årige belgier på sine profiler på flere forskellige sociale medier.

– Jeg vil gå lige til sagen og lade jer alle vide, at dette vil være mine sidste måneder som Manchester City-spiller.

– Intet af dette er nemt at skrive, men som fodboldspillere ved vi, at denne dag kommer til slut. Dagen er nu kommet, og I fortjener at høre det fra mig først, skriver Kevin De Bruyne.

Midtbanespillerens kontrakt udløber til sommer, og der har længe været spekulationer om hans fremtid. Han har været i klubben siden 2015.

– Fodbolden førte mig til alle jer og til denne by. Jeg forfulgte min drøm, uden at vide at denne periode skulle forandre mit liv, lyder det fra Kevin De Bruyne.

I Manchester City vandt han seks engelske mesterskaber, to FA Cup-titler, fem Liga Cup-trofæer samt Champions League en enkelt gang.

Det er indtil nu blevet til 413 kampe i City-trøjen for Kevin De Bruyne, der har bidraget med 106 mål.

I denne sæson har han været ramt af en skade og et formdyk, der har efterladt veteranen en hel del på Citys bænk.

Efter en succesfuld årrække med masser af titler har City haft en dårlig sæson, og derfor forlader Kevin De Bruyne klubben på et tidspunkt, hvor det ikke går særligt godt.

Tidligere i karrieren har han spillet for Wolfsburg, Werder Bremen, Genk og Chelsea.

Kevin De Bruyne har spillet 109 landskampe og scoret 30 mål for Belgien. I 2018 vandt han VM-bronze med Belgien som et af højdepunkterne på landsholdet.

USA’s udenrigsminister, Marco Rubio, leverede i denne uge et klart budskab om, at USA bliver i Nato, men at Europa og Canada skal tage mere ansvar for egen sikkerhed.

Det siger Natos generalsekretær, Mark Rutte, efter et todages møde for Nato-landenes udenrigsministre.

Her deltog Marco Rubio sammen med udenrigsministrene fra de i alt 32 Nato-lande.

– Vi skal investere mere. Det er mange Nato-lande i gang med, siger Mark Rutte.

Ruttes forsonende toner blev overdøvet på mødet af Donald Trumps markant øgede told mod en række Nato-lande.

Den blev meldt ud dagen før Nato-mødet og fyldte i diskussionerne mellem udenrigsministrene.

Mark Rutte forsøger dog at holde sig ude af handelskonflikten mellem USA, Europa og Canada.

– Nato er laserfokuseret på, at vi holder Natos territorium sikkert, og at den største trussel er Rusland. Derfor kommenterer jeg ikke på andre ting, siger Mark Rutte.

En række Nato-lande ser udmeldingerne fra den amerikanske præsident som indledningen på en fuldskala-handelskrig.

Mark Rutte afviser, at Trumps toldsatser er i strid med Nato-traktatens artikel 2.

Den fastslår blandt andet, at medlemsstaterne “vil søge at fjerne uoverensstemmelser i deres internationale økonomiske politik og vil tilskynde til indbyrdes økonomisk samarbejde”.

– Når det kommer til artikel 2, så mener jeg ikke, at det er et brud på den. Vi har tidligere set masser af eksempler på forskellige synspunkter og stridigheder om toldsatser.

– Det er sket før, uden at det har været et brud på artikel 2, siger Mark Rutte.

Trumps told på yderligere 20 procent på europæiske varer har ført til fald på aktiemarkederne og skabt bekymring for bruttonationalproduktet i allierede lande.

I yderste konsekvens kan handelskrigen betyde, at en række Nato-lande får sværere ved at ruste op. Alligevel afviser Rutte at gå ind i striden mellem USA og de øvrige Nato-lande.

– Der er forskel på min rolle og udenrigsministrenes rolle. Udenrigsministrene er også fokuserede på de bredere bilaterale og globale relationer. Derfor er det fuldstændigt forståeligt, at de kommenterer på toldsatserne.

– Min rolle er dybt fokuseret på forsvaret af Nato-territoriet. Derfor kommenterer jeg ikke på andet, siger Mark Rutte.

Det har sendt rystelser gennem aktiemarkederne, at USA’s præsident, Donald Trump, onsdag varslede højere told på varer fra en lang række lande.

Fredag middag dansk tid har Kina valgt at svare igen, og det ser investorerne ud til at reagere voldsomt på.

C25-indekset, der består af de 25 mest omsatte danske aktier, ligger ved 13-tiden til et fald på omkring 4,2 procent. Faldet har særligt taget fart efter Kinas udmelding.

Man skal nu helt tilbage til efteråret i 2022 for at finde et lavere niveau for indekset.

Danske Bank, Nordea, Sydbank og Jyske Bank er hårdest ramt fredag og falder ved 12.30-tiden op mod ti procent.

Ifølge Jacob Pedersen, der er aktieanalysechef hos Sydbank, frygtede investorerne netop det scenarie, der er i gang med at udspille sig.

– Det er jo en fuldskala-handelskrig, vi står i nu, siger han.

– Og hvis der er en ting, vi kan være helt sikre på, så er det, at højere told giver lavere vækst, så det her er et nyrestød til økonomien, siger han med henvisning til Kinas modsvar.

Kina har meddelt, at det pålægger alle amerikanske varer yderligere 34 procent told fra 10. april.

Donald Trump vil med højere told tvinge udenlandske virksomheder til at producere deres varer i USA og skabe amerikanske arbejdspladser.

Udfordringen er imidlertid, at amerikanerne også risikerer at blive ramt af de nye toldsatser.

Det sker, fordi mange varer slet ikke produceres i USA. Derfor vil man alligevel skulle importere en masse varer, der altså bliver dyrere, end de hidtil har været.

De højere toldsatser har gjort investorerne nervøse for, hvor verdensøkonomien er på vej hen, og det kan ses i dagens kurser, siger Jacob Pedersen.

– Der er også en frygt for, at inflationen vender tilbage, siger han.

Torsdag tog C25-indekset – sammen men mange internationale aktieindeks – det første store slag efter Trumps melding onsdag.

Isoleret set faldt C25 med 2,4 procent, mens flere af de største amerikanske indeks så de største fald på en enkelt dag siden 2020.

Verdens to største økonomier tager et stort trin op ad handelskonfliktstigen.

Kina pålægger nemlig alle amerikanske varer yderligere 34 procent told fra 10. april.

Det meddeler det kinesiske finansministerium fredag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Det sker, som reaktion på at USA’s præsident, Donald Trump, onsdag aften varslede kraftigt forhøjede toldsatser.

Verden over er frygten for recession taget til.

Fredagens melding fra Kina omfatter ikke kun yderligere told på importerede amerikanske varer, men også eksportkontrol på syv sjældne jordarter, oplyser ministeriet.

Det gælder blandt andet yttrium, der bruges i forskellige former for elektronik.

Kina meddeler også, at det har lagt sag an ved Verdenshandelsorganisationen WTO over Trump-tolden, skriver nyhedsbureauet AFP.

Modsvaret fra Kina er straks blevet mødt med negative reaktioner fra aktiemarkeder både i Danmark og resten af Europa, hvor kurserne er blevet sendt yderligere nedad efter også at være blevet ramt af den oprindelige Trump-udmelding.

I den varslede Trump først en generel told på al import på ti procent gældende fra 5. april – altså lørdag.

Derudover varslede han yderligere told for en række specifikke områder og lande, som fra 9. april pålægges såkaldt gensidig told fra USA. Her bliver Kina ramt af 34 procent yderligere told fra USA.

Lige fra Kina over Canada til EU er der blevet gjort klar til et modsvar på Trump-tolden, som han begrunder med handelsunderskud.

Samtidig ønsker Trump, at amerikanerne i stedet vil købe hjemlige produkter og på den måde styrke landets egen økonomi.

Den store bank JP Morgan meddeler nu ifølge Reuters, at den ser 60 procent risiko for, at den globale økonomi går i recession ved slutningen af året. Tidligere lød vurderingen på en risiko på 40 procent.

En recession defineres normalt som to på hinanden følgende kvartaler med negativ vækst.

Der er målt den laveste vinterudbredelse af havisen i Arktis nogensinde.

Det skriver Danmarks Meteorologiske Institut (DMI).

Den globale opvarmning har resulteret i en “varm” vinter i Arktis, og det betyder, at havisen er svundet ind med et areal på størrelse med England siden oktober.

I Arktis har havisen netop nået sit årlige maksimum, inden solen mindsker havisen.

Men på det årlige vendepunkt, hvor havisen har nået sit maksimum og nu mindskes af solens stråler, har vinterhavisen aldrig været mindre.

Gorm Dybkjær, der arbejder hos DMI i en satellitafdeling, som overvåger Arktis, fortæller, at havisens størrelse har flere konsekvenser.

– En lav vinter-havisudbredelse betyder, at når optøningen af havisen starter, så starter den fra et lavere udgangspunkt. Det vil sige, at isen hurtigere smelter, siger Gorm Dybkjær.

Når man fjerner så meget havis, så åbner man op for vand, som absorberer væsentligt mere af solens energi og varme, end havis gør. Havis reflekterer sollys og sender varmen tilbage i rummet.

– Hvis vi ender med ikke at have noget sommerhavis, så bliver Det Arktiske Ocean ret varmt, fordi der er rigtig meget sol om sommeren i Arktis. Så får vi en tyndere is om vinteren, og det betyder varmere klima, som også forplanter sig sydover, siger Gorm Dybkjær.

Ifølge Gorm Dybkjær er problemet, at mangel på havis forstærker den globale opvarmning endnu mere, og det er en negativ spiral.

– Man gør ikke rigtig noget for at mindske problemet med, at havisen svinder ind. Det gælder jo om at mindske afbrændingen af fossile brændsler, som jo er en af de store drivkræfter til, at temperaturen stiger, siger Gorm Dybkjær.

– Det sker der ikke rigtig noget ved, før vi stopper med at udlede store mængder CO2.

Gorm Dybkjær fortæller, at det ikke kun betyder noget for den globale verden, men også for lokalsamfund, der har levet af havisen.

– For lokalsamfundet betyder det rigtig meget. De har traditionelt set levet af at kunne færdes på isen og fiske fra isen. Det betyder, at den livsstil er på kraftig retur.

Han tilføjer, at der dog kan være nogle, som kan bruge mindskelsen af havisen som en gevinst.

– For den globale handel og transport er det positivt, fordi man kan afkorte nogle ruter hen over Arktis, fordi isen er tyndere.

Dele af dansk erhvervsliv er indkaldt til en orientering i Erhvervsministeriet om told, fordi USA vil pålægge ekstra told på varer fra en lang række lande.

Det bekræfter Erhvervsministeriet over for Ritzau.

Mødet finder sted fredag eftermiddag og omhandler den massive usikkerhed, som er opstået efter USA’s udmelding sent onsdag aften dansk tid.

Fagbevægelsen samt erhvervsorganisationer som Dansk Industri og Dansk Erhverv ventes at være til stede på mødet.

Der ventes også at være et kort pressemøde med erhvervsorganisationerne og fagbevægelse sent fredag eftermiddag.

Erhvervsminister Morten Bødskov (S) har tidligere orienteret parterne, da det var ventet, at den amerikanske præsident, Donald Trump, ville øge toldafgifterne.

Onsdag aften dansk tid præsenterede han officielt planerne, som vil blive ført ud i livet 9. april.

På grund af frygt for de nye toldplaner oplevede flere store aktieindeks de største fald på en enkelt dag siden 2020 under coronakrisen.

Frygten er, at det vil udløse en global handelskrig og trække den amerikanske økonomi ned i en recession, hvilket er en periode med økonomisk nedgang.

Økonomer venter, at det vil medføre dyrere varer over hele verden, fordi USA er en stor handelspartner for mange.

Blandt andre EU-Kommissionen har sagt, at den vil indføre told mod varer fra USA, men det er endnu ikke udmeldt endeligt.

Donald Trump vil med højere told tvinge udenlandske virksomheder til at producere deres varer i USA og skabe amerikanske arbejdspladser.

Udfordringen er imidlertid, at amerikanerne også risikerer at blive ramt af de nye toldsatser.

Det sker, fordi mange varer slet ikke produceres i USA. Derfor vil man alligevel skulle importere en masse varer, der altså bliver dyrere, end de hidtil har været.

Dansk Industri vil være til stede på mødet og opfodrer EU’s 450 millioner indbyggere til at stå sammen og tvinge Trump til forhandlingsbordet.

– Jeg vil opfordre til, at EU og Danmark fortsat arbejder for at undgå en handelskrig eller i hvert fald gør den så kortvarig som mulig, men også være klar til at svare proportionelt igen, siger DI’s chef for geopolitik Peter Thagesen i en skriftlig kommentar.

USA’s præsident, Donald Trump, støtter den franske politiker Marine Le Pen, som er dømt for misbrug af EU-midler.

Han siger, at hun bliver udsat for en “heksejagt”.

– Befri Marine Le Pen!, skriver Trump på det sociale medie Truth Social.

I opslaget sammenligner han dommen mod Le Pen med de retssager, han selv har været igennem.

– Heksejagten mod Marine Le Pen er endnu et eksempel på europæiske venstreorienterede, som bruger jura som våben til at lægge låg på ytringsfriheden, skriver Trump.

Marine Le Pen fra højrefløjspartiet Rassemblement National (National Samling) blev mandag ved en fransk domstol dømt for misbrug af EU-midler.

Hun fik et forbud mod at indtage offentlige embeder i fem år.

Det forhindrer hende i at stille op ved det kommende præsidentvalg i Frankrig, medmindre hun får held med at anke dommen og få den omstødt inden valget.

Trump skriver, at retsvæsnet bruges til at “censurere en politisk modstander”.

– Det er den samme fremgangsmåde, som blev brugt mod mig af en gruppe galninge og tabere, og det mislykkedes, fordi det amerikanske folk indså, at de blot var korrupte politikere og advokater, skriver Trump.

Le Pen og ni andre medlemmer af National Samling er dømt for at have misbrugt midler fra EU-Parlamentet til at betale assistenter, som arbejdede for partiet i Frankrig og ikke for partiets valgte i EU-Parlamentet. Det er i strid med reglerne.

Marine Le Pen har tre gange tidligere stillet op til præsidentvalget, dog uden at vinde. Men ved det kommende valg har hun været spået bedre chancer end nogensinde.

Det skyldes blandt andet, at hendes parti, National Samling, blev det største i parlamentet efter valget i 2024.

Trump selv blev tiltalt i fire straffesager i årene efter nederlaget ved præsidentvalget i 2020.

Kun en af dem – den såkaldte tys-tys-sag i New York – har været for retten. Her blev Trump dømt for at have forfalsket regnskabsmateriale i forbindelse med en betaling til en pornoskuespiller.

Her fik han hverken fængsels- eller bødestraf. Dommeren begrundede det med, at Trump skulle indsættes som præsident.

Det er kun lidt over halvdelen af borgerne, der blev udsat for kriminalitet sidste år, som er tilfredse med, hvordan politiet har håndteret sagen.

Helt præcist er 55 procent af de adspurgte anmeldere tilfredse, og det er færre end for fem år siden.

Det viser en rapport, som Justitsministeriets Forskningsenhed har udarbejdet efter ønske fra Rigspolitiet.

I undersøgelsen er der indhentet svar fra 6867 borgere i Danmark, Grønland og Færøerne, der sidste år var udsat for kriminalitet.

55 procent af de adspurgte i Danmark var tilfredse med politiets håndtering af deres sag. 22 procent var hverken tilfredse eller utilfredse, mens 24 procent var utilfredse.

For fem år siden var andelen af borgere, der var tilfredse med politiets indsats, 60. Forskellen er statistisk signifikant.

Der er blevet adspurgt borgere, som har anmeldt et væld af forskellige forbrydelser, de blev udsat for sidste år. Og der er en stor forskel på, hvor tilfredse borgerne er med politiets håndtering af sagerne, alt efter hvad ofrene har været udsat for.

De, der generelt er mest tilfredse med politiets håndtering, er ofrene for indbrud. Her angav 75 procent tilfredshed.

Omvendt var der er meget lille tilfredshed at spore hos ofrene for psykisk vold og voldtægt, hvor henholdsvis 31 og 36 procent angav, at de var tilfredse med politiets håndtering af deres sager.

Hvis man føler, at politiet har taget den kriminalitetsramte borgers anmeldelse seriøst, er der større sandsynlighed for, at borgeren er tilfreds med håndteringen. Det fremgår af rapporten.

Politiet vil bruge undersøgelsen til at se nærmere på, hvor og hvordan politiet kan forbedre sit arbejde, når en borger anmelder en forbrydelse.

Til Jyllands-Posten siger rigspolitichef Thorkild Fogde, at han er skuffet, især hvad angår andelen af tilfredse anmeldere af de særligt sårbare forbrydelser såsom psykisk vold og voldtægt.

Trods en række initiativer på området de seneste år er der ingen fremgang i tilfredsheden for disse grupper, siden den seneste rapport kom for fem år siden.

– Det er en skuffelse for mig, det er en skuffelse for hele politiledelsen, siger han til Jyllands-Posten.

Han antager, at politiet er blevet bedre, men at ofrenes forventning er øget mere, end politiet har kunnet leve op til.

Danish Crown deler fremover forretningen op i tre dele, der får hver sin ledelse og hver sit fokus.

Det fortæller slagterikoncernen i en pressemeddelelse, hvor der også bliver sat navn på de tre områder.

Danish Crown Industry skal stå for driften af slagterierne og salget til industrikunder. Det bliver den største forretningsenhed med 5200 ansatte og en omsætning på omkring 17 milliarder kroner.

Danish Crown Foods bliver ansvarlig for salg af ferske og forædlede slagterivarer til både butiks- og restaurationskunder. Her sørger de 3000 ansatte for en årlig omsætning på 13 milliarder kroner.

Endelig bliver alle koncernens aktiviteter i Storbritannien samlet i enheden Danish Crown UK. Der er store forventninger til væksten i denne enhed, der aktuelt beskæftiger 1000 ansatte og omsætter for 4 milliarder kroner.

Den nye koncernstruktur gør op med sammenlægningen af det daværende Danish Crown Pork og Danish Crown Foods, der blev påbegyndt i 2021.

– I stedet for fortsat at bruge ressourcer på en kompleks integration vælger vi at lave en opdeling. Alle tre forretningsenheder får egen ledelse og vil blive målt individuelt.

– Kort sagt får de hver for sig et skarpt fokus, og som ledelse får vi transparens i forhold til, hvor og hvordan der skabes profit i forretningen, siger Niels Duedahl, der tiltrådte som koncernchef i september.

Israels hær har meddelt en ny landoffensiv øst for Gaza By fredag.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Formålet er at udvide en “sikkerhedszone”, skriver hæren i en meddelelse.

– I løbet af de seneste timer er hæren begyndt at foretage aktiviteter på landjorden i området Shejaia i det nordlige Gaza for at udvide en sikkerhedszone, står der i meddelelsen.

– Soldaterne eliminerede adskillige terrorister og afviklede Hamas-terrorinfrastruktur, heriblandt et kommando- og kontrolcenter.

– Før og efter aktiviteterne lader soldaterne civile forlade kampzonen via organiserede ruter af hensyn til deres sikkerhed, står der videre.

Forsvarsminister Israel Katz sagde onsdag, at Israel vil øge sin militære tilstedeværelse i Gazastriben.

Offensiven skal “indtage store områder, som vil blive inkorporeret i israelske sikkerhedszoner”, sagde Katz, der dog ikke nærmere angav områdernes størrelse.

Shejaia er en forstad øst for Gaza By.

Torsdag gav Israel ordre om evakuering i området, og hundredvis af mennesker strømmede ud.

Ifølge Gazas sundhedsmyndigheder blev mindst 27 torsdag dræbt i et israelsk luftangreb på en skole nordøst for Gaza By.

Skolen blev brugt som flygtningelejr for palæstinensere, der er blevet fordrevet fra deres hjem under Israels krig i området.

Israels militær siger, at bygningen blev brugt af den militante bevægelse Hamas som kommando- og kontrolcenter. Hæren beskylder Hamas for at bruge civil infrastruktur som baser. Det afviser Hamas.

Premierminister Benjamin Netanyahu har sagt, at hæren er i gang med at opdele Gaza og “indtage territorie” for at tvinge Hamas til at frigive de tilbageværende israelske gidsler. De blev taget, da gruppen angreb Israel i oktober 2023.

Under en våbenhvile i begyndelsen af året blev Hamas og Israel enige om at indstille kampene og at løslade henholdsvis israelske gidsler i Hamas’ varetægt og palæstinensere i israelske fængsler.

I løbet af våbenhvilen overdrog Hamas 25 levende og otte døde gidsler til de israelske myndigheder, mens Israel til gengæld løslod omkring 1900 palæstinensiske fanger.

Israel har ikke givet en fuldstændig forklaring på, hvad landet på længere sigt ønsker at opnå med de områder, som nu indtages som sikkerhedszoner. Borgere i Gaza siger, at de tror, at målet er permanent at fjerne Gazas borgere fra større områder.

AFP

Det danske aktieindeks C25 fortsætter med at falde fredag.

Lidt før klokken 9.30 er indekset, der består af de 25 mest omsatte danske aktier, nede med omkring 0,8 procent.

Nederst i indekset ligger Danske Bank, Nordea og Sydbank med fald på mellem tre og fem procent.

Nedturen er en fortsættelse af udviklingen torsdag, hvor indekset faldt med 2,4 procent.

Det skete, efter at USA’s præsident, Donald Trump, havde præsenteret sin toldplan for EU-varer.

USA vil pålægge varer fra EU 20 procents told.

Torsdag gik det værst ud over smykkeselskabet Pandora og rederiet Mærsk, der faldt henholdsvis 10,7 procent og over 9 procent.

Tine Choi Danielsen, som er chefstrateg i PFA Pension, forklarede efterfølgende, at investorerne ser på, hvilke selskaber der ser ud til at blive hårdt ramt, og her er både Mærsk og Pandora udsat.

– Transportfirmaer flytter varer rundt i verden, og hvis den globale samhandel bliver lavere, er der udsigt til en lavere omsætning for eksempelvis Mærsk, sagde hun.

For Pandora gælder det, at selskabet har et stort salg i USA og meget produktion i Asien, som bliver særligt hårdt ramt af told.

Thailand, hvor Pandora har en stor produktion, bliver ramt af en told på 36 procent i USA.

Trumps toldudmelding gik ikke kun ud over danske og andre europæiske aktier, for da den amerikanske børs åbnede torsdag eftermiddag dansk tid, stod store selskaber til at få bank.

Flere store aktieindeks endte med at opleve de største fald på en enkelt dag siden 2020.

Donald Trump vil med højere told tvinge udenlandske virksomheder til at producere deres varer i USA og skabe amerikanske arbejdspladser.

Udfordringen er imidlertid, at amerikanerne også risikerer at blive ramt af de nye toldsatser.

Det sker, fordi mange varer slet ikke produceres i USA. Derfor vil man alligevel skulle importere en masse varer, der altså bliver dyrere, end de hidtil har været.

I det russiske fjernøsten er forskere i gang med at foretage en helt usædvanlig nekropsi – en obduktion af et dyr.

Med stor omhu skærer de i og tager prøver fra en 130.000 år gammel mammutunge, der blev opdaget sidste år.

Ungen har fået navnet Jana efter det vandløbsopland, hvor den blev fundet, og den er usædvanligt velbevaret.

Undersøgelserne er en “mulighed for at se ind i planetens fortid”, siger Artemij Gontjarov, som leder et laboratorie på Instituttet for Eksperimentel Medicin i Sankt Petersborg.

Forskerne håber på at finde unikke bakterier og lave genetiske analyser af planter og sporer, som Jana spiste. Det gør de for at finde ud mere om det område og den tid, hun levede i.

Ungen er så velbevaret, som den er – med små hår og en gråbrun hudfarve – fordi den har ligget i permafrosten i Sakha-regionen i Sibirien.

Den måler 1,2 meter over skuldrene og er to meter lang. Ungen vejer omkring 180 kilo.

Der kan være tale om det bedst bevarede mammuteksemplar nogensinde.

– Vi kan se, at mange organer og meget væv er meget velbevaret, siger Artemij Gontjarov.

– Fordøjelseskanalen er delvist bevaret, maven er bevaret. Der er stadig fragmenter af tarmene, især tyktarmen.

Mammutten uddøde helt som art for næsten 4000 år siden.

Jana blev først anslået til at være død for over 50.000 år siden. Men nu er det blevet opjusteret til 130.000 år.

Maksim Tjeprasov, som er direktør for Mammutmuseet i Jakutsk, siger, at den ændrede vurdering kommer efter yderligere undersøgelser af de permafrostlag, som mammutten lå i.

Ved ungens død “er det allerede klart, at hun var over et år gammel, da hendes første sæt stødtænder allerede var dukket op”.

Både elefanter og mammutter har et første sæt stødtænder, som senere falder ud.

Forskere er stadig ved at fastslå, hvorfor Jana døde så ung.

AFP

Den danske astronaut Andreas Mogensen skal sammen med seks astronauter fra Den Europæiske Rumfartsorganisation (ESA) øve sig i at bo og arbejde på Månen.

Det skriver DR.

Træningen foregår i nogle faciliteter i en lagerbygning i den tyske by Köln.

– Vi har et fuldt månelandskab, hvor man virkelig får fornemmelsen af at stå på Månens overflade. Selv støvet er så tæt, som det kan være på rigtigt månestøv, siger Andreas Mogensen til DR.

Selv om danskeren er blevet udvalgt blandt ESA’s 11 astronauter, så er det ikke sikkert, at han bliver valgt til fremtidige månemissioner.

– Jeg er jo stadig astronaut ved ESA. Så der er da en lille chance for, at jeg kan komme afsted.

– Men der er jo mange om buddet. Så nu må vi se. Det er også et spørgsmål, om der rent faktisk er pladser til europæiske astronauter, siger han til DR.

Lagerbygningen rummer en månebase på 28 kvadratmeter, hvor op imod fire astronauter kan bo og opholde sig i nogle uger ad gangen.

Samtidig er det meningen, at man ved hjælp af kabler i loftet, som astronauterne bliver forbundet til, vil prøve at simulere den lavere tyngdekraft, som findes på Månen.

Det er den amerikanske rumfartsorganisation Nasa, der igennem de såkaldte Artemis-missioner har planer om at sende mennesker til månen igen.

Håbet er, at man på sigt kan etablere først en rumstation, der sendes i kredsløb om Månen. Senere håber man at få en fast base på planeten.

ESA deltager i arbejdet ved blandt andet at stå for servicemodulet til månerumskibet Orion, og derfor er det planen, at der også skal europæiske astronauter med på turene til Månen.