Seneste nyheder

Den amerikanske by Los Angeles vil betale et samlet beløb på fire milliarder dollar til flere tusinde ofre for misbrug og overgreb på ungdomsinstitutioner og børnehjem.

Det oplyste bestyret i Los Angeles fredag, efter at der var indgået et forlig med ofrene.

Der er tale om sager fra 1980’erne og frem til 00’erne, hvor næsten 7000 personer blev misbrugt.

Sagerne drejer sig om alt fra systematisk sexmisbrug til hårdhændet behandling fra personalet.

Fesia Davenport, der er den øverste embedsmand i Los Angeles amt, giver ofrene en uforbeholden undskyldning.

– På vegne af byen vil jeg gerne undskylde til alle, der blev udsat for disse forkastelige handlinger, siger Fesia Davenport.

– Det historiske omfang af dette forlig viser tydeligt, at vi er parate til at hjælpe de overlevende med at komme videre og genopbygge deres liv, lyder det fra hende.

Beløbet på fire milliarder dollar svarer til 27 milliarder kroner.

Forliget betegnes som det største nogensinde i lignende sager.

Selv om den normale forældelsesfrist for længst var overskredet i de enkelte sager, så gjorde en delstatslov i Californien det i 2020 muligt for ofrene at indlede en sag.

Det førte til, at tusindvis fortalte deres personlige historier fra børnehjem og institutioner.

Embedsmænd havde forud for fredagens forlig advaret om, at erstatningen vil påvirke byens økonomi i mange år frem.

Los Angeles amt oplyser, at man har tænkt sig at udbetale dele af erstatningen til ofrene i kontanter. Pengene vil komme fra eksisterende pengereserver, udstedelse af obligationer og nedskæringer.

Los Angeles amt har næsten 10 millioner indbyggere og et årligt budget på 49 milliarder dollar (331 milliarder kroner).

Den varslede amerikanske basistold på 10 procent på udenlandske varer er lørdag trådt i kraft.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

USA’s præsident, Donald Trump, præsenterede basistolden i onsdags på et pressemøde i Washington D.C.

På pressemødet varslede Trump også en endnu højere told til en række andre lande gældende fra den 9. april. Her vil varer fra EU blive mødt med en told på 20 procent. Kinesiske varer pålægges told på 34 procent.

Enkelte varer er undtaget for tolden. Det drejer sig dels om varer, der allerede er pålagt told som stål og aluminium, hvor USA har indført en told på 25 procent.

Udenlandske lægemidler og tømmer er også undtaget for told, men det kan komme senere, fremgår det af Det Hvide Hus’ hjemmeside.

Donald Trump mener, at tolden er retfærdig og hævder, at andre lande alt for længe har udnyttet USA.

Præsidenten henviser til, at USA har underskud på handelsbalancen med en stor del af verdens lande, og med tolden vil Trump udligne forskellene.

Idéen er, at de udenlandske varer, der kommer ind i USA, bliver dyrere, og at amerikanerne derfor vil være mindre tilbøjelige til at købe dem.

Trumps håb er, at amerikanerne i stedet vil købe produkter produceret i USA og på den måde styrke landets egen økonomi.

Flere danske og udenlandske økonomer har kritiseret de beregninger, der ligger til grund for Trumps toldsatser.

De kritiserer, at toldsatserne tager udgangspunkt i det underskud, som USA har på handelsbalancen med de pågældende lande og ikke en told, der pålægges amerikanske varer.

Kina har svaret igen med at lægge 34 procent importtold på amerikanske varer, der kommer ind på det kinesiske marked.

Aktiemarkederne har siden Donald Trumps pressemøde i onsdags været i rødt. Alene fredag dykkede det danske C25-indeks med 6,2 procent, hvilket var det næststørste fald nogensinde i aktieindeksets historie.

Den russiske ishockeyspiller Alexander Ovechkin tangerede natten til lørdag legenden Wayne Gretzkys rekord på 894 mål i NHL.

Den 37-årige russer scorede to gange for Washington Capitals i en sejr på 5-3 over Chicago Blackhawks.

Ovechkin bragte i første periode hjemmeholdet foran med 1-0, og midtvejs i tredje periode gjorde han det til 4-3.

Canadiske Wayne Gretzky scorede sine mange mål i perioden 1979-1999.

Flere kommentatorer betegnede indtil for få år siden canadierens målrekord som umulig at nå. Men nu er det alligevel sket.

Ovechkin har ligesom Gretzky brugt to årtier på at nå op på det samme antal scoringer. Russeren indledte sin NHL-karriere i 2005.

Med de to scoringer mod Chicago Blackhawks er russeren oppe på 40 mål i alt i denne sæson. Det er 14. gang i karrieren, at Ovechkin har leveret så mange mål.

Russeren blev fejret på isen af sine holdkammeraterne, der omringede ham og gav ham en velfortjent hyldest.

Alexander Ovechkin har blandt andre danske Lars Eller som holdkammerat i Washington Capitals.

I NHL’s målstatistikker medregner man kun mål, der er scoret i grundspillet.

Da Washington Capitals fortsat mangler at spille seks kampe i grundspillet, kan Ovechkin meget vel nå at slå Gretzkys rekord i de kommende uger.

En sætning om atomvåben er blevet fjernet fra et lovforslag om en forsvarsaftale med USA.

Det skriver Politiken.

I det oprindelige udkast til forslaget var der i bemærkningerne til selve lovteksten en sætning, hvor det blev uddybet, at der ifølge den danske atompolitik ikke må placeres atomvåben i Danmark i fredstid.

I det endelige lovforslag står der blot, at aftalen med USA ikke vil ændre Danmarks atomvåbenpolitik.

Forsvarsaftalen handler om, at USA skal kunne udstationere soldater og militært materiel på dansk jord.

Den kom oprindeligt i stand, mens Joe Biden var præsident i USA.

Siden har Donald Trump overtaget magten, og relationen mellem Danmark og USA har udviklet sig dramatisk. Ikke mindst på grund af præsidentens gentagne ytringer om at ville overtage Grønland.

Regeringen ønsker dog fortsat aftalen med USA.

Når man i Forsvarsministeriet har valgt at ændre formuleringen i det endelige lovforslag, skyldes det formentlig én ting, siger Peter Viggo Jakobsen, lektor ved Forsvarsakademiet, til Politiken.

– At man jo inden for de næste 10 år måske godt kunne forestille sig en ændring af den her atomvåbenpolitik, fordi sikkerhedsmiljøet har ændret sig så markant.

– Og hvis man så ændrer den, ja, så vil den nye politik jo ikke passe med det, der står i den her aftale, og så vil det være noget bøvl, siger han.

Oppositionspartiet SF var oprindeligt imod aftalen, men har siden besluttet sig for at bakke op om den.

Det sagde partiets forsvarsordfører, Anne Valentina Berthelsen, tidligere på ugen til DR.

Danmark og Europa er stadig meget afhængig af USA, når det kommer til sikkerhed, lød begrundelsen.

Efter at det er kommet frem, at sætningen om atomvåben er blevet ændret, siger SF nu til Politiken, at partiet har brug for betænkningstid, før man vil udtale sig om ændringen.

SF har tidligere krævet, at USA skulle give nogle tilsagn, hvis partiet skulle stemme for aftalen.

USA skulle love, at landet stadig vil være medlem af Nato og støtte op om den såkaldte artikel 5 – musketereden, der sikrer et fælles forsvar ved angreb på et Nato-land.

Det står ikke klart, om regeringen har fået et sådant løfte fra amerikanerne.

Men det har været nok for SF, at det er blevet skrevet ind i bemærkningerne til loven, at der er en gensidig anerkendelse af artikel 5.

En føderal dommer har fredag beordret, at Trump-administrationen bringer en fejlagtig udvist migrant fra El Salvador tilbage til USA.

Det skriver nyhedsbureauerne Reuters og AFP.

Den 29-årige Kilmar Abrego Gardia blev i marts deporteret til El Salvador sammen med mere end 200 personer, som præsident Donald Trump betegnede som bandemedlemmer.

Kilmar Abrego Gardia blev anholdt 12. marts og deporteret tre dage senere til et berygtet fængsel i El Salvador.

Justitsministeriets advokater har efterfølgende erkendt, at man begik en administrativ fejl, da man deporterede manden.

Den føderale dommer Paula Xinis har fredag beordret, at Gardia bringes tilbage til USA senest mandag.

– Hans fortsatte tilstedeværelse i El Salvador forårsager af indlysende årsager uoprettelig skade, skriver dommeren i fredagens kendelse.

Trump-administrationen har hidtil hævdet, at man ikke har juridiske beføjelser til at hente den udviste salvadoranske mand tilbage.

Pressesekretær i Det Hvide Hus Karoline Leavitt opfordrer den føderale dommer til at kontakte El Salvadors præsident, Nayib Bukele, hvis Kilmar Abrego Gardia skal tilbage til USA.

– Vi foreslår, at dommeren kontakter præsident Nayib Bukele, da vi er ikke bekendt med, at dommeren har jurisdiktion eller myndighed over El Salvador, skriver Karoline Leavitt ifølge AFP på det sociale medie X.

Størstedelen af de 238 personer, der blev udvist fra USA den 15. marts, var venezuelanske migranter.

Ifølge Donald Trump tilhører de banden Tren de Aragua, som USA har udpeget som en global terrororganisation.

Trump-administrationen har fået kritik for at anvende en 227 år gammel krigslov til at gennemføre udvisningerne.

Ved ankomsten til El Salvador lagde præsident Nayib Bukele på X en video op af fangerne.

Iført håndjern og lænker blev de eskorteret ud af et fly.

De påståede bandemedlemmer befinder sig i fængslet Centro de Confinamiento del Terrorismo (CECOT).

AFP beskriver det som et kæmpefængsel, som ligger sydvest for landets hovedstad, San Salvador, og har plads til 40.000 indsatte.

Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, planlægger at besøge Det Hvide Hus i USA mandag.

Det bekræfter Netanyahus kontor lørdag aften.

De to ledere skal blandt andet tale om de toldsatser, som USA’s præsident, Donald Trump, netop har annonceret, og som også rammer varer fra Israel.

Desuden skal de drøfte den trussel, Iran udgør, lyder det fra Netanyahus kontor.

Den israelske premierminister flyver fra Israel til USA søndag.

Med besøget mandag vil Netanyahu være den første leder, der mødes personligt med Trump for at drøfte told med ham, skriver mediet Axios.

Den amerikanske præsident meldte tidligere på ugen ud, at der vil blive indført told på import fra en lang række lande.

For varer fra EU vil tolden være 20 procent, mens der skal betales told på 17 procent for varer fra Israel.

Det står ikke klart, hvilke specifikke varer der vil blive pålagt told.

Trumps politik står til at ramme den israelske økonomi hårdt. USA er landets største handelspartner.

Allerede torsdag drøftede Donald Trump og Benjamin Netanyahu spørgsmålet om told. Det skete ifølge israelske embedsmænd i en telefonsamtale, mens Netanyahu var på besøg i Ungarn.

En af embedsmændene udtrykte efterfølgende, at man var optimistisk i forhold til at kunne finde en løsning.

Fredag har Netanyahu endnu en gang været i kontakt med USA for at diskutere told. Denne gang med den amerikanske udenrigsminister, Marco Rubio. Det har USA’s udenrigsministerium oplyst.

Foruden handel og told ventes krigen i Gaza at være på dagsordenen for besøget mandag i Det Hvide Hus, skriver Axios. Trump og Netanyahu forventes også at drøfte udviklingen inden for atomkraft i Iran.

USA og Israel underskrev for fire årtier siden en frihandelsaftale. I dag er kun nogle få procent af varer fra USA pålagt told i Israel.

Tirsdag satte den israelske regering gang i tiltag, der skal fjerne de sidste toldsatser, så alle amerikanske varer bliver toldfrie.

Flere danske og udenlandske økonomer har kritiseret de beregninger, der ligger til grund for Trumps såkaldte “gengældelsestold”.

I beregningerne er der taget udgangspunkt i handelsbalancen mellem USA og det pågældende land.

Men regnestykket tager ikke højde for, om der i landet lægges told på amerikanske varer. Handel med tjenester er heller ikke taget med.

Forholdet mellem Trump og Netanyahu anses for at være godt.

Den israelske premierminister var en af de første udenlandske stats- og regeringschefer, som i februar besøgte Trump i Det Hvide Hus, efter at den amerikanske præsident var tilbage i embedet.

Reuters

USA’s forsvarsministerium bekræfter fredag, at chefen for efterretningstjenesten NSA, Timothy Haugh, stopper.

Det siger ministeriet i en pressemeddelelse ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Haugh stopper desuden som leder af US Cyber Command, der er militærets offensive og defensive cyberenhed.

Flere amerikanske medier skrev torsdag, Timothy Haugh var blevet fyret. Det fremgår ikke af pressemeddelelsen fra forsvarsministeriet, hvorfor Timothy Haugh stopper.

Efterretningschefen har en mangeårig karriere i luftvåbnet bag sig.

Forsvarsministeriet takker ham for de mange års tjeneste, siger talsperson Sean Parnell i en meddelelse.

Ifølge flere medier er også NSA’s vicedirektør, Wendy Noble, blevet fyret.

Timothy Haugh indtog posten som NSA-chef i februar 2024. Som chef for efterretningstjenesten blev han automatisk også leder af US Cyber Command.

NSA hører under forsvarsministeriet – også kaldet Pentagon – og har blandt andet til opgave at indsamle og analysere efterretninger.

Agenturet er også kendt for at stå bag omfattende overvågning. Herunder et meget omtalt samarbejde med Forsvarets Efterretningstjeneste i Danmark om aflytning af datatrafik i kabler.

USA’s præsident, Donald Trump, har siden sin indsættelse i januar fyret flere fremtrædende embedsmænd.

Det har vakt kritik fra flere politikere fra Demokraterne. De mener ikke, at fyringerne er berettiget.

Nuværende og tidligere embedsmænd i Pentagon har desuden sagt til CNN, at der er en voksende frygt i ministeriet for, at man kan blive fyret når som helst, hvis man ikke udviser en adfærd, der anses for at være tilstrækkeligt loyal over for Donald Trump.

Der menes at være mere end 30.000 ansatte i NSA. Det præcise tal er ikke tilgængeligt for offentligheden.

Mexico er blevet ramt af landets første tilfælde af en særlig farlig variant af fugleinfluenza hos et menneske.

Det oplyser Mexicos sundhedsministerium fredag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

En treårig pige fik konstateret en infektion med fugleinfluenza-varianten H5N1 tirsdag. Hun befinder sig i en kritisk tilstand og er indlagt på et hospital i den nordlige delstat Durango.

H5N1-stammen har siden 2020 spredt sig blandt dyr og forårsaget dødelige udbrud blandt fjerkræ.

Der er foreløbig ikke set spredning blandt mennesker.

– Der er indtil videre ingen beviser for, at der skulle være sket smitte fra menneske til menneske, oplyser Mexicos sundhedsministerium.

Den farlige variant af fugleinfluenza blev sidste år også konstateret hos køer for første gang.

Sidste år blev Mexico ifølge verdenssundhedsorganisationen WHO ramt af den første sag om smitte med varianten H5N2 hos en person, der ikke havde været i kontakt med dyr. Personen kunne ikke behandles og døde senere.

Fugleinfluenza har på det seneste også været et stort problem i USA, der siden oktober har aflivet mere end 50 millioner æglæggende høns for at bremse yderligere udbrud.

Det har skabt mangel på æg i USA, der også har været varsom med import af æg fra Mexico og Canada på grund potentiel sygdomsspredning. Det har fået priserne på æg til at stige kraftigt.

Trods forbud har flere og flere amerikanere forsøgt at bringe æg ind i USA fra de to nabolande.

Danmark har også været ramt af fugleinfluenza for nylig. En besætning på 24 høns i Roskilde blev aflivet så sent som i tirsdags på grund af smitte med fugleinfluenza.

Fødevarestyrelsen har oprettet en beskyttelseszone på tre kilometer og en ti kilometer overvågningszone rundt om den smittede besætning.

USA’s højesteret har fredag givet Donald Trumps administration lov til at skære i finansieringen af visse uddannelser til lærere.

Det er første gang i præsidentens nuværende periode, at hans administration har vundet i højesteretten, skriver CNN.

Donald Trump har siden sin indsættelse underskrevet et stort antal dekreter, hvoraf flere handler om nedskæringer.

Trump ønsker blandt andet at sætte ind over for tiltag, der handler om at vise mere hensyn til for eksempel race og køn på arbejdspladser.

Hans ordrer har ført til flere retssager fra forskellige delstater, politikere og organisationer, som mener, at ordrerne er i strid med loven.

I den konkrete sag har Trump beordret nedskæringer i programmer, som har til formål at uddanne lærere til områder, hvor der er mangel på lærere.

Ifølge Trump indeholder programmerne tiltag inden for såkaldt DEI – diversitet, lighed og inklusion.

Otte delstater, hvor Demokraterne sidder på magten, er gået rettens vej for at få ordren annulleret.

I første omgang så det ud til, at vinden blæste i deres favør, da distriktsdommeren Myong Joun blokerede for Trumps ordre.

Men hans afgørelse er altså nu blevet fejet af bordet af højesteretten. Det er en vigtig sejr for Trump, skriver flere amerikanske medier.

Hvorvidt præsidentens ordre er ulovlig, har retssystemet endnu ikke taget stilling til. Men nedskæringerne kan fortsætte, mens sagen kører, har højesteretten afgjort.

Højesteretten har i dag et flertal af konservative dommere.

Ud af de ni dommere, som alle har et livslangt mandat, har Trump udpeget tre. Det gjorde han under sin første periode som præsident.

I fredagens afgørelse var fire af dommerne imod at give Trump lov til at fortsætte nedskæringerne.

Det var de tre liberale dommere samt konservative John Roberts, som er chefdommer i højesteretten.

Reuters

Oh Lands unge solist, Leslie Nguyen, sang sig til seernes stemmer og har vundet “X Factor” 2025.

Den 21-årige studerende fra Esbjerg snuppede fredag aften sejren som den 18. i rækken siden programmets danske premiere tilbage i 2008.

Det skete foran en fyldt Jyske Bank Arena i Odense med Maria Fantino som vært.

– Jeg har ikke lige forberedt noget at sige. Men for første gang vil jeg gerne sige tak til alle, der har stemt. Det har jeg ikke gjort endnu. Tak til Nanna (Oh Land, red.) og hendes galskab og idéer, sagde en tydelig berørt Leslie Nguyen med tårerne trillende ned ad kinderne.

Det er Oh Lands anden sejr i “X Factor” ud af de fem sæsoner, hun har været dommer. Den 39-årige musiker vandt også programmet i 2021 med sin unge solist Solveig Mølle Lindelof.

– Ud over en enestående stemme har Leslie en vilje, som har gjort, at hun fredag efter fredag har vundet over sig selv, lød det fra Oh Land.

– Jeg vil bare sige til alle her, der har udvist stor opbakning, men også bekymring: At stå i slipstrømmen af Leslies viljestyrke har været den vildeste oplevelse!

Oh Land roste Leslie Nguyen for at overvinde de udfordringer, som Aspergers Syndrom, hun er diagnosticeret med, medfører.

Aspergers Syndrom er ifølge Psykiatrifonden en autismespektrumforstyrrelse, der kan give udfordringer i sociale sammenhænge og give behov for ensformige og gentagne aktiviteter.

Med sejren får Leslie Nguyen en pladekontrakt med Universal Music Danmark, som også giver hende et skræddersyet forløb, hvor pladeselskabet vil undervise i alt det, man skal vide – og kunne – for at stå stærkt som ny artist i musikbranchen, lyder det fra TV 2.

Derudover stiller sangskriver- og producerakademiet Danish Songwriting Academy sine største talenter til rådighed på en uges sangskrivercamp.

Og endelig får Leslie Nguyen sit eget hjemmestudie.

Alle årets dommere havde en deltager i finalen, som foruden Oh Lands vinder, Leslie Nguyen, også talte Simon Kvamms gruppe, 9000 Håb, og Thomas Blachmans unge solist, Svend Heiberg Nelke.

Alle finalisterne var på scenen to gange. Først med en sang valgt af deres dommer og dernæst i en duet med en kendt kunstner.

Leslie Nguyen stod side om side med Aphaca. 9000 Håb var på scenen med Zar Paulo, mens Svend Heiberg Nelke optrådte med Andreas Odbjerg, som i øvrigt selv stillede op i “X Factor” tilbage i 2009.

Herefter blev tre finalister til to, da Thomas Blachmans unge solist, Svend Heiberg Nelke, fik færrest seerstemmer.

Superfinalisterne, 9000 Håb og Leslie Nguyen, skulle herefter på scenen igen, hvor de fremførte deres helt egne nyskrevne finalesange.

I anden afstemningsrunde fik Leslie Nguyen flest stemmer og kunne dermed lade sig kåre som vinder af “X Factor” 2025 og endnu en gang synge sin vindersang, “Kig op” – dog med en meget grødet stemme.

Oh Land kunne fortælle, at Leslie Nguyen undervejs i X Factor-forløbet har ærgret sig over, at hun ikke fik sunget sin farvelsang.

Alligevel er dommeren sikker på, at Leslie Nguyen har været begejstret for hele oplevelsen.

– Jeg ved, du har nydt det hele vejen, og jeg ved, du har nydt det i aften, lød det fra hende.

Allerede inden årets finale annoncerede TV 2, at “X Factor” vender tilbage med sin 19. sæson.

Fredag lukker de amerikanske aktier for anden dag i træk i et stort minus.

Det sker, efter at Kina har svaret hårdt igen på de nye og høje amerikanske toldsatser.

Det brede S&P 500 indeks falder med 6 procent. Det skriver MarketWire. S&P 500 betegnes af mange som det vigtigste aktieindeks i verden.

Det amerikanske teknologiindeks Nasdaq lukker fredag med et fald på 5,8 procent.

Og Dow Jones, der dækker over en række store industrivirksomheder, er faldet med 5,5 procent.

Onsdag pålagde USA’s præsident, Donald Trump, høj told på varer fra EU og en række lande verden over.

Fredag spidsede den globale handelskrig til, da Kina valgte at svare hårdt igen ved at indføre en toldafgift på amerikanske varer.

Omkring middag dansk tid annoncerede Kina, at det pålægger alle amerikanske varer yderligere 34 procent told fra 10. april.

Udviklingen i handelskrigen har ramt aktiemarkeder i hele verden.

Det brede Stoxx 600-indeks, der indeholder aktier på tværs af Europa, lukkede fredag med et fald på 5,1 procent. Så stort et tab er ikke set siden coronapandemien, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Herhjemme dykkede det danske aktieindeks C25 med 6,2 procent. Det er det næststørste fald nogensinde i aktieindeksets historie.

I Frankrig lukkede det førende indeks fredag med et fald på 4 procent, mens det tyske Dax-indeks faldt 4,1 procent.

Udviklingen har ført til globale bekymringer. I Danmark har erhvervsminister Morten Bødskov (S) holdt et ekstraordinært møde med erhvervslivets spidser, mens flere aktører i USA hejser advarselsflag.

Det er eksempelvis chefen for Den Amerikanske Centralbank, Jerome Powell, der påpeger tunge skyer i horisonten.

– Mens toldsatser højst sandsynligt vil frembringe mindst en midlertidig stigning i inflationen, er det også muligt, at virkningerne kan være mere vedvarende, siger Jerome Powell ifølge CNN.

Som navnet indikerer, består S&P 500 af 500 toneangivende amerikanske selskaber, som blandt andet tæller techgiganterne Microsoft, Apple, Alphabet og Amazon.

Indekset rummer nogle af de største selskaber i USA – og derfor også nogle af de største selskaber på verdensplan.

USA’s præsident, Donald Trump, har fredag forlænget fristen for TikTok til at finde en køber uden for Kina eller at stå over for et forbud i USA.

Det skriver han på sit eget sociale medie, Truth Social.

Trump skriver, at han og hans administration har “arbejdet meget hårdt” for at opnå en aftale.

– Aftalen kræver mere arbejde for at sikre, at alle nødvendige godkendelser er underskrevet, og derfor underskriver jeg et dekret om at holde TikTok oppe og køre i yderligere 75 dage, skriver Trump.

– Vi vil ikke have, at TikTok går i sort, tilføjer han.

Joe Biden, USA’s tidligere præsident, nedlagde et forbud mod TikTok i USA – med mindre den kinesiske platform blev solgt til et amerikansk selskab.

Den aftale stod til at udløbe 5. april, efter at den allerede var blevet forlænget af Trump i januar.

Det er selskabet ByteDance, der er grundlagt i Kina, som står bag TikTok.

Fredag aften dansk tid lyder det i en erklæring fra ByteDance, at der stadig er “nøglespørgsmål, der skal løses”, for at afværge et forbud i USA.

Trump går i sit opslag ikke i detaljer om, hvorfor det ikke er lykkes at få aftalen i hus inden fristen lørdag.

Men han nævner, at Kina er utilfreds med den såkaldte gengældelsestold, som han præsenterede tidligere på ugen.

– Vi håber i god tro at kunne arbejde videre med Kina, som jeg kan forstå ikke er så glad for vores gengældelsestold, skriver Trump.

Han tilføjer, at told er nødvendig, hvis handlen mellem USA og Kina skal være retfærdig og balanceret.

To unavngivne kilder med kendskab til sagen siger til nyhedsbureauet Reuters, at det netop er Trumps toldpolitik, der er kæppen i hjulet.

En af kilderne siger, at aftalen stort set var klar onsdag.

Både eksisterende og nye investorer såvel som ByteDance og den amerikanske regering havde givet grønt lys. Men Kina valgte altså så at trække i bremsen efter Trumps præsentation af nye toldsatser, lyder det.

Den populære tjeneste, hvor man blandt andet kan se videoer, har omkring 170 millioner brugere i USA.

Flere virksomheder er de seneste måneder blevet nævnt som mulige købere af appen. Herunder kapitalfonden Blackstone og selskabet Oracle.

Hvis loven, som forbyder TikTok, reelt ender med at træde i kraft, bliver det ikke i sig selv ulovligt for de amerikanske brugere at have TikTok på telefonen.

Udbyderne står dog til at få store bøder, hvis nye brugere henter appen.

De europæiske aktiemarkeder har kurs mod de største fald i fem år.

Det brede Stoxx 600-indeks, der indeholder aktier på tværs af Europa, lukkede fredag med et fald på 5,1 procent. Så stort et tab er ikke set siden coronapandemien, skriver nyhedsbureauet Reuters.

De ledende aktieindeks i Tyskland, Storbritannien og Frankrig lukkede med fald på mellem 4 og 5 procent.

Fredag dykkede de danske aktier også. Det danske aktieindeks C25 lukkede 6,2 procent lavere, hvilket er det næststørste fald nogensinde.

Nedgangen kommer, efter at USA’s præsident Donald Trump onsdag aften dansk tid varslede, at USA vil indføre toldafgifter mod lande verden over.

Der vil blandt andet blive pålagt en toldafgift på 20 procent på varer fra EU.

Toldafgifterne ventes at træde i kraft 9. april.

Fredag spidsede toldkrigen til, da Kina valgte at svare igen ved at indføre en toldafgift på amerikanske varer.

– Risikovilligheden har kun været værre, end den er nu, et par gange før. Den ene gang var under finanskrisen, og den anden var under coronapandemien, siger Benjamin Ford, der er strateg hos Macro Hive, ifølge Reuters.

I Italien og Spanien er aktiemarkederne fortsat åbne.

Det ledende italienske indeks ligger fredag ved 20-tiden til et fald på 7,1 procent, mens det spanske falder med 6,3 procent.

Fredag var det især de europæiske bankaktier, der var hårdt ramt.

Samlet faldt bankerne 8,4 procent, og dermed afsluttede sektoren sin værste uge i tre år, skriver Reuters.

Blandt bankerne gik det hårdest ud over verdens ældste bank, italienske Banca Monte dei Paschi di Siena, der faldt 12,2 procent. Derefter fulgte danske Sydbank med et tab på 12 procent.

At det lige er bankerne, der falder mest fredag, hænger sammen med, at investorerne er nervøse for toldafgifternes påvirkning på verdensøkonomien, siger Jacob Pedersen, der er aktieanalysechef i Sydbank.

– Der er en frygt for, at det ikke bare er nogle virksomheders indtjening, der bliver ramt af tolden.

– Det kan sprede sig som ringe i vandet og medføre en recession i USA og resten af verden. Og det kan være med til at øge bankernes tab, siger han.

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, siger, at detaljer om indsættelse af udenlandske soldater i Ukraine kan aftales om en måned.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Præsidenten siger, at han fredag har mødtes i Ukraine med Frankrigs og Storbritanniens militærchefer for at diskutere en plan for udsendelse af udenlandske enheder i Ukraine som en del af en våbenhvileaftale.

Det siger Zelenskyj på en pressekonference i den ukrainske hovedstad, Kyiv.

På pressemødet lyder det også, at militære “arbejdsgrupper” nu vil mødes en gang om ugen for at diskutere detaljerne i en plan, skriver Reuters.

Den ukrainske præsident understreger desuden, at det ikke giver nogen mening for Ukraine at mødes direkte med Rusland, hvis ikke Rusland går med til en fuldkommen våbenhvile.

Et russisk missil har ramt et boligområde i byen Kryvyj Rih i Ukraine fredag.

Mindst 14 er ifølge lokale myndigheder blevet dræbt ved angrebet, skriver Reuters.

Tre børn er blandt de dræbte, skriver den regionale guvernør Serhij Lysak på mediet Telegram ifølge AFP.

En lokal embedsmand tilføjer ifølge Reuters, at mindst 50 andre skulle være såret.

– Antallet af sårede er konstant stigende. Disse oplysninger vil komme senere. En bil og garager er i brand, lyder det ifølge AFP på Telegram.

Ifølge den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, er det et af de dødeligste angreb i år.

– Hele verden ser det. Hvert missil, hver angrebsdrone beviser, at Rusland kun søger krig, skriver han på Telegram fredag.

Kryvyj Rih er en storby i det centrale Ukraine. Byen ligger i regionen Dnipropetrovsk. Ifølge AFP er det den ukrainske præsidents hjemby.

Byen ligger omkring 60 kilometer fra frontlinjen, men er jævnligt blevet ramt af russiske droner og missiler.

Et russisk angreb på byen onsdag dræbte mindst fire mennesker og sårede mere end et dusin andre.

For nylig blev også byen Poltava ramt af russiske missiler. 18 lejlighedsbygninger og en børnehave blev ødelagt. Otte blev dræbt i angrebet.

Ukraine har forsvaret sig mod russiske angreb i mere end tre år.

Fredagens angreb sker, samtidig med at USA’s præsident Donald Trumps administration presser på for en hurtig afslutning på krigen mellem Ukraine og Rusland.

Der føres forhandlinger med både Rusland og Ukraine.

Rusland har tidligere afvist et fælles amerikansk-ukrainsk forslag om en ubetinget og fuld våbenhvile, mens Ukraine har anklaget Rusland for at trække forhandlingerne i langdrag uden intentioner om at standse offensiven.

Fredag sagde USA’s udenrigsminister, Marco Rubio, at der inden for kort tid kan lande nyt om mulighederne for fred mellem parterne.

– Vi vil i løbet af få uger og ikke måneder vide, om Rusland er seriøs omkring fred eller ej, sagde Rubio ved et møde i Bruxelles for Natos udenrigsministre ifølge Reuters.

Ifølge udenrigsministeren har Ukraine vist vilje til at indgå en våbenhvile og skabe plads til forhandling.

AFP

Hvad udad tabes, skal indad vindes.

Sådan kan den eskalerende handelskrig med USA løses.

For Lars Sandahl Sørensen, direktør for Dansk Industri, er Trumps toldstraf og aktiemarkedets store fald en mulighed for at søge og forstærke nye alliancer inden for Europa.

– Jeg tror, at det kommer til at betyde en ny handelsorden i verden og en ny måde at skulle finde alliancepartnere og handelspartnere på, siger han.

– Det giver EU en masse muligheder for at stå stærkt sammen og agere i nye alliancer, og så kommer det til at være vanskeligere at få adgang til det amerikanske marked, siger han.

Det danske aktieindeks C25 lukker fredag med et fald på 6,2 procent. Det er det næststørste fald nogensinde i aktieindeksets historie.

Faldet kommer i kølvandet af USA’s præsident Donald Trumps varslede toldafgifter mod lande verden over.

Fredag spidsede den globale handelskrig til, da Kina valgte at svare igen ved at indføre en toldafgift på amerikanske varer.

Omkring middag dansk tid annoncerede Kina, at det pålægger alle amerikanske varer yderligere 34 procent told fra 10. april.

For at sikre et tæt samarbejde mellem den danske regering og erhvervslivet i denne situation havde erhvervsminister Morten Bødskov (S) indkaldt flere topchefer til møde fredag eftermiddag.

Her talte blandt andre Lars Sandahl Sørensen med regeringen om, hvordan situationen kan gribes an.

For der er tale om en alvorlig situation for en mindre, åben økonomi som den danske, der er afhængig af eksport til særligt USA.

– Det er klart, at i den sammenhæng er vi i Danmark meget sårbare, siger Lars Sandahl Sørensen.

Han ser dog en styrke i, at han nemt kan kommunikere med den politiske top på Slotsholmen.

– Vi har hele tiden været i tæt kontakt fra industrien med myndighederne og ministeriet, hvor vi kontinuerligt deler viden, gode idéer og observationer, siger han.

Toldsatser indført af USA’s præsident, Donald Trump, har øget risikoen for højere arbejdsløshed og vil sandsynligvis forårsage højere inflation og langsommere vækst.

Det siger chefen for Den Amerikanske Centralbank, Jerome Powell, fredag ifølge AFP.

– Det er nu ved at stå klart, at toldsatserne vil være væsentligt større end forventet, siger Powell ved et arrangement i delstaten Virginia.

Powells seneste kommentarer kommer i kølvandet på Trumps nyeste toldsatser.

Det er ifølge data, der går 200 år tilbage, fra Fitch Ratings den kraftigste eskalering nogensinde i amerikanske toldsatser, skriver CNN.

En told på 10 procent på al import til USA træder i kraft lørdag med endnu højere toldsatser fastsat til den 9. april.

Samtidig har Trump lanceret højere individuelle toldsatser på adskillige lande, herunder 20 procent på EU, 34 procent på Kina og 24 procent på Japan.

– Mens toldsatser højst sandsynligt vil frembringe mindst en midlertidig stigning i inflationen, er det også muligt, at virkningerne kan være mere vedvarende, siger Jerome Powell ifølge CNN.

Forud for Powells tale i Virginia fredag skrev Donald Trump på sin Truth Social-konto, at han ikke har tænkt sig at ændre sin økonomiske politik.

Præsidenten opfordrede i samme ombæring Powell til at sænke renten.

Tidligere har centralbankchefen forklaret, at beslutningen om at fastholde renten skal ses i lyset af, at det lige nu er ret uforudsigeligt, hvor den amerikanske økonomi er på vej hen.

– Usikkerheden omkring vores forudsigelser er øget, sagde han i den forbindelse.

Told er en importafgift, som lægges på varer, der produceres i udlandet. Idéen er, at de varer, der kommer ind i USA, bliver dyrere, og at amerikanerne derfor vil være mindre tilbøjelige til at købe dem.

Udfordringen er imidlertid, at amerikanerne også risikerer at blive ramt af de nye toldsatser.

Det danske aktieindeks C25 lukker fredag med et fald på 6,2 procent. Det er det næststørste fald nogensinde i aktieindeksets historie.

Faldet kommer i kølvandet af USA’s præsident Donald Trumps varslede toldafgifter mod lande verden over.

Fredag spidsede den globale handelskrig til, da Kina valgte at svare igen ved at indføre en toldafgift på amerikanske varer.

Omkring middag dansk tid annoncerede Kina, at det pålægger alle amerikanske varer yderligere 34 procent told fra 10. april.

Ifølge Jacob Pedersen, der er aktieanalysechef hos Sydbank, frygtede investorerne netop det scenarie, der er i gang med at udspille sig.

– Det er jo en fuldskala-handelskrig, vi står i nu.

– Og hvis der er en ting, vi kan være helt sikre på, så er det, at højere told giver lavere vækst, så det her er et nyrestød til økonomien, sagde han tidligere fredag med henvisning til Kinas modsvar.

Alle aktier i C25 faldt fredag.

Særligt bankaktierne var hårdt ramt. Sydbank og Danske Bank lå nederst i aktieindekset og faldt med henholdsvis 12 og 11,7 procent.

Forsikringsselskabet Tryg klarede sig bedst med et mindre fald på 0,2 procent.

C25 blev dannet i 2017 og er sammensat af de 25 mest handlede aktier på Københavns Fondsbørs målt på omsætningen.

Indekset oplevede sit største fald 12. marts 2020 – dagen efter, at statsminister Mette Frederiksen (S) lukkede Danmark ned i forbindelse med coronapandemien.

Her faldt C25 med lidt mere end 8 procent.

Udviklingen i handelskrigen har ramt aktiemarkeder i hele verden.

I Frankrig lukkede det førende indeks fredag med et fald på 4 procent, mens det tyske Dax-indeks faldt 4,1 procent.

Også i USA er markederne åbnet med markante fald. Omkring klokken 17.40 dansk tid lå det industritunge Dow Jones-indeks med et fald på 3,7 procent, mens S & P 500 og Nasdaq begge lå med et fald på 4,3 procent.

P. Diddy anklages for yderligere fem kriminelle forhold, der handler om afpresning og sexhandel.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Sangeren Sean Combs, også kendt som P. Diddy, er i forvejen tiltalt for tre kriminelle forhold. Han nægter sig skyldig.

På nuværende tidspunkt sidder P. Diddy fængslet frem til retssagen.

Retssagen mod ham begynder den 5. maj.

Han forsøgte sidste år at blive løsladt mod en kaution på 50 millioner dollar, men det afviste en dommer.

Alle 10 passagerer og chaufføren meldes uskadt, efter at en bus fredag eftermiddag skred ud i en grøft nær Tim mellem Ringkøbing og Holstebro. Det oplyser politiet.

Uheldet skete på Holstebrovej lidt før klokken 15.30. Godt 40 minutter senere kunne politiet på det sociale medie X meddele, at samtlige var kommet ud af bussen.

Uheldet skete nær Rejkjær Camping, skriver Dagbladet Ringkjøbing Skjern.

Midttrafik oplyser, at der var tale om en togbus, der kører på strækningen mellem Holstebro og Skjern.

Chaufføren trak ud for at give plads til en ambulance under udrykning, og derefter kørte bussen fast i grøften, oplyser Midttrafik. Passagererne kom videre med taxier.