Seneste nyheder

Brasiliens højesteret har mandag givet ordre til, at landets tidligere præsident Jair Bolsonaro skal sættes i husarrest.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Bolsonaro er anklaget for at have planlagt et kup for at forhindre den nuværende præsident, Luiz Inacio Lula da Silva, i at tiltræde embedet i januar 2023.

I juli fik den tidligere præsident fodlænke på, ligesom retten forbød præsidenten at benytte sig af sociale medier.

Det er manglende efterlevelse af det forbud, som dommer Alexandre de Moraes begrunder beslutningen om at sætte Bolsonaro i husarrest med.

Søndag trodsede den tidligere præsident ifølge AFP forbuddet, da han livestreamede en video, hvor han talte med sin søn ved en række demonstrationer, der blev afholdt flere steder i Brasilien for at vise støtte til Bolsonaro.

Moraes skriver i kendelsen mandag, at retsvæsnet ikke vil tillade en tiltalt at behandle retssystemet som en tåbe.

Bolsonaro har med mandagens nye afgørelse desuden fået forbud mod at modtage besøg, der ikke er godkendt af retten. Han må heller ikke længere gøre brug af hverken sin egen eller andre personers mobiltelefoner.

En advokat for den tidligere præsident anfægter natten til tirsdag beslutningen om at sætte Bolsonaro i husarrest, skriver Reuters.

Advokaten mener, at den tidligere præsident har overholdt forbuddet mod brug af sociale medier og oplyser, at Bolsonaro har tænkt sig at anke beslutningen om at sætte ham i husarrest.

Det var tilbage i marts, at den brasilianske højesteret besluttede sig for at behandle sagen mod Bolsonaro og syv andre personer, herunder flere officerer, som er sigtet for at have planlagt et kup.

I juni nægtede Bolsonaro under sin retssag, at han stod i spidsen for et forsøg på at vælte regeringen. Men han har erkendt, at han deltog i møder, der skulle omgøre valgresultatet.

Et panel bestående af fem dommere skal nu afgøre, om de skal findes skyldige.

Sker dette, kan Bolsonaro og hans medtiltalte ifølge Reuters blive idømt op til 40 års fængsel.

Samtidig har den amerikanske præsident, Donald Trump, tidligere blandet sig i retssagen. Blandt andet har han betegnet den som en “heksejagt” mod Bolsonaro.

Rapperen Sean “Diddy” Combs fik mandag afvist sin anmodning om at blive løsladt fra fængslet forud for sin domsafsigelse den 3. oktober.

Det viser en kendelse fra distriktsdommeren Arun Subramanian i New York.

Hiphop-mogulen blev den 2. juli kendt skyldig i to anklagepunkter relateret til prostitution, men frifundet for anklager om menneskehandel og afpresning.

Den 29. juli bad Combs’ advokater dommeren Arun Subramanian om at løslade Combs mod en kaution på 50 millioner dollar – knap 323 millioner kroner.

Advokaternes argument var, at forholdene i fængslet, hvor han opholder sig, nemlig Metropolitan Detention Center i Brooklyn, er farlige. Argumentet lyder også, at andre, der tidligere er blevet dømt for lignende anklager, normalt er blevet løsladt før deres domsafsigelse.

I en retssag den 1. august argumenterede anklagere fra Manhattans statsadvokatkontor for, at bemandingsniveauet, sundhedsydelserne og de generelle faciliteter i fængslet var blevet forbedret, siden Combs blev anholdt i september 2024.

De sagde desuden, at de beviser for Combs’ fysiske vold, der blev fremlagt under retssagen, viser, at Combs udgør en fare for samfundet.

I en skriftlig kendelse fra Arun Subramanian lyder det, at Combs’ argumenter “kunne have gennemslagskraft i en sag, der ikke involverer beviser for vold, tvang eller undertvingelse i forbindelse med de omhandlende prostitutionshandlinger, men sagen her indeholder beviser for alle tre”.

Combs’ advokater er ikke umiddelbart vendt tilbage på en anmodning om en kommentar.

Diddy er en af USA’s helt store rapstjerner gennem de seneste årtier. Han kan få op til ti års fængsel for hvert af de to punkter, som han er kendt skyldig i.

34 personer har vidnet mod ham i løbet af sagen, der har været i gang siden 5. maj.

To af Combs’ tidligere kærester – heriblandt sangeren Casandra “Cassie” Ventura – har vidnet i sagen og fortalt, at han har udsat dem for både fysisk og seksuel vold.

Combs’ forsvarere erkender, at rapperen til tider har været voldelig i sine parforhold. Men de har understreget, at den seksuelle aktivitet, som anklagemyndigheden har beskrevet, var frivillig.

Straffesagen i New York er ikke den eneste sag mod ham. Der er også flere civile søgsmål mod rapperen fra kvinder og mænd, der anklager ham for overgreb.

I alt har over 120 mennesker anklaget Combs for overgreb.

Reuters

På hospitalet Al Shifa i Gaza By er man begyndt at bruge mønstrede tæpper til at pakke ligene ind, fordi de ikke har flere hvide ligklæder tilbage.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

De hvide ligklæder har en særlig betydning under begravelser i Islam, men på grund af israelske grænserestriktioner og et stigende antal daglige dødsfald kan man ikke blive ved at skaffe dem, lyder det fra palæstinensere, som Reuters har talt med.

40-årige Bilal Thari var blandt de sørgende, som havde samlet sig for at samle ligene fra palæstinensere på hospitalet mandag. De afdøde var blevet dræbt dagen før i israelske angreb, mens de ventede på nødhjælp, har sundhedsmyndighederne i Gaza oplyst.

– Alle, der tager derhen, kommer enten tilbage med en pose mel eller bæres tilbage (på en træbåre, red.) som enten martyrer eller sårede. Ingen kommer sikkert tilbage, siger Bilal Thari.

Mindst 40 palæstinensere blev desuden mandag dræbt af israelske skud og luftangreb, oplyser sundhedsmyndighederne i Gaza.

Ti personer blev dræbt, mens de prøvede at få fat på nødhjælp under to forskellige episoder nær hjælpecentre, der tilhører den omstridte israelsk-amerikanske organisation Gaza Humanitarian Foundation (GHF).

FN har afvist at arbejde sammen med GHF og har udtalt, at organisationen bærer en del af skylden for den alvorlige situation i Gazastriben.

Ifølge FN er mindst 1373 mennesker siden 27. maj blevet dræbt, mens de forsøgte at få fat i nødhjælp.

GHF oplyser, at der ikke er fundet nogen hændelser sted hverken på eller i nærheden af deres centre mandag. Reuters har ikke kunnet bekræfte, hvor hændelserne fandt sted.

Det israelske militær, IDF, siger i en udtalelse, at det ikke har udført angreb tidligere mandag i nærheden af hjælpecentret i den sydlige del af Gazastriben. IDF uddyber ikke yderligere.

Israel har ikke kommenteret på angrebet søndag.

Nødhjælpsorganisationer har i flere måneder råbt op om situationen i Gazastriben. Her har FN-udpegede eksperter advaret om, at en “hungersnød er ved at udspille sig”.

Israel har i vidt omfang blokeret for, at nødhjælp kan komme ind i Gaza, som allerede før den igangværende krig har været under blokade i 15 år.

Reuters

Kraftig blæst får A/S Storebælt til at melde ud, at påhængskøretøjer med en vægt under 2,5 tons ikke må køre over Storebæltsbroen.

Det skriver A/S Storebælt mandag aften på sin hjemmeside.

– På Storebælt advares der imod kraftig blæst, der kan påvirke kørslen. Påhængskøretøjer med vægt under 2,5 tons er forbudt, lyder det.

Forbuddet ventes ophævet klokken 2.00 natten til tirsdag.

På Sprogø kan der i timerne omkring midnat være vindstød på omkring 18 meter i sekundet, fremgår det af DMI’s prognose.

Herefter skulle vinden lægge sig til et mere tåleligt niveau, der altså skulle være nok til at ophæve forbuddet for påhængskøretøjer med en vægt under 2,5 tons.

En gruppe danske fodboldfans er mandag aften blevet stoppet af svensk politi i toget på vej til Malmø og sendt tilbage til København.

De fik besked på at tage toget tilbage for at “forhindre eventuelle grovere” forstyrrelser af den offentlige orden. Det oplyser politiet i Malmø ifølge det svenske nyhedsbureau TT.

Ifølge de svenske aviser Expressen og Aftonbladet oplyser politiet videre, at politiet havde fået oplysninger om, at de i alt 29 fodboldfans var på vej til Malmø for at “skabe en form for uroligheder”.

Gruppen af fans blev bedt om at stige af toget i Hyllie, der er det første stop med toget til Sverige. Da politiet undersøgte fansene, blev der fundet maskering til ansigtet.

Vagtchef ved Københavns Politi Dyre Sønnicksen oplyser til Ritzau, at dansk politi tog imod de hjemvendte fans på Hovedbanegården i København, og at det foregik “helt roligt”.

Han kan ikke oplyse om, hvorfor svensk politi sendte de danske fans retur.

Fansene var på vej til Malmø, inden FC København tirsdag aften spiller mod Malmö FF i kvalifikationen til Champions League.

En uge efter mødes de to klubber igen til returkampen i København, og de to opgør får stor opmærksomhed fra politiet.

Dansk politi har blandt andet indført en skærpet strafzone omkring Parken i København til kampen 12. august.

Det er blandt andet ballade fra holdenes seneste møde i 2019, der har fået politiet til at reagere.

Den skærpede strafzone kommer til at gælde området omkring Parken og den tilstødende Fælledparken, og den medfører, at man risikerer dobbelt straf for visse typer af kriminalitet.

Det gælder blandt andet vold, hærværk og grov forstyrrelse af den offentlige orden.

Svensk politi har også oplyst til Bold.dk, at der vil være flere politifolk end normalt i Malmø i forbindelse med tirsdagens kamp.

Rusland anser sig ikke længere for bundet af et moratorium på udstationering af kort- og mellemdistancemissiler.

Det oplyser Ruslands udenrigsministerium i en udtalelse ifølge Reuters.

– Da situationen udvikler sig i retning af reel udstationering af amerikansk-producerede landbaserede mellemdistance- og kortdistanceraketter i Europa og Asien-Stillehavsområdet, noterer det russiske udenrigsministerium, at betingelserne for at opretholde et ensidigt moratorium på udstationering af lignende våben er bortfaldet, lyder det i udtalelsen.

Moratoriet kom i stand, da USA i 2019 trak sig ud af en traktat om kort- og mellemdistancemissiler – den såkaldte INF-traktat.

Herefter erklærede Rusland nemlig, at så længe USA afholdt sig fra at indsætte sådanne våben, ville Rusland ligeledes afholde sig fra det – trods USA’s udtrædelse af traktaten.

INF-traktaten blev indgået under Den Kolde Krig.

Aftalen indebar blandt andet en omfattende nedrustning, og at et stort antal atomare og konventionelle ballistiske missiler blev tilintetgjort.

Samtidig indebar aftalen et gensidigt forbud mod at opstille anlæg for mellemdistanceraketter.

På et Nato-topmøde i Washington sidste år lød det i en fælles erklæring fra USA og Tyskland, at USA for første gang siden Den Kolde Krig vil stationere langtrækkende våben i Tyskland for at styrke Natos afskrækkelse.

Det skrev nyhedsbureauet dpa.

Stationeringen af de nye våben i Tyskland vil ifølge erklæringen ske fra 2026.

Tomahawk-raketter kan med stor præcision ramme mål mere end 2000 kilometer væk.

Jordbaserede raketter med en rækkevidde ud over 500 kilometer var indtil 2019 forbudt i henhold til en aftale om atomare mellemdistanceraketter.

En række Nato-allierede ventes at donere flere milliarder kroner til en slags fond, hvor pengene går til amerikanske våben og udstyr, som doneres til Ukraines krig mod Rusland.

Det varsler Natos generalsekretær, Mark Rutte, efter at Holland ifølge dets forsvarsministerium har doneret 3,7 milliarder kroner til finansieringsmekanismen.

– Jeg forventer yderligere vigtige udmeldinger fra andre allierede snart, siger Rutte ifølge Reuters.

Han har skrevet til alle medlemmer af den transatlantiske forsvarsalliance for at bede dem bidrage. Fonden oprettes i regi af Nato under navnet “Priority Ukraine Requirements List”, hvilket forkortes PURL.

Ritzau har spurgt Forsvarsministeriet til, om Danmark deltager.

Hollands donation inkluderer det afgørende patriot, som er det mest avancerede missilsystem fra supermagten USA.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, sagde i sidste måned, at USA vil levere våben til Ukraine, som bliver betalt af europæiske allierede.

Fredag lød det ifølge Reuters, at Nato-landene, Ukraine og USA er i gang med at udvikle fonden.

Over de kommende uger venter Nato, at en række andre lande vil annoncere deres støtte.

Ukraine har allerede takket Holland for støtten.

Ifølge Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, udspringer initiativet fra et stort Nato-møde i Haag tidligere på sommeren.

– Det første skridt af denne art blandt Nato-lande, hvilket sker på et tidspunkt, hvor Rusland forsøger at intensivere angreb. Dette vil helt sikkert bidrage til at beskytte vores folks liv, skriver han på X.

I juli var forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) på besøg i USA med udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M), og de varslede et lignende initiativ.

Reuters

Den tidligere journalist Else Lidegaard er død i en alder af 92 år.

Det oplyser hendes søn Martin Lidegaard mandag på det sociale medie BlueSky.

Else Lidegaard, der var uddannet cand.mag. i fransk og eskimologi, stod for en omfattende tv-produktion i 1970’erne og 1980’erne, hvor hun var tilknyttet kulturafdelingen hos DR.

Her stod hun blandt andet bag dokumentarfilmen ‘Med Danmark i Zimbabwe’.

Hun havde en stor passion for Færøerne og Grønland. Som ung boede hun nogle år i Grønland med sin mand, Mads Lidegaard.

Hun underviste på også Krogerup Højskole og Uldum Højskole og skrev bøger om blandt andet Niger og Argentina.

Else Lidegaard var med til at stifte Bedsteforældre for Asyl, som blandt andet demonstrerede foran Asylcenter Sandholm og var med til at sætte vilkårene for børnene i lejrene på den politiske dagsorden.

Else Lidegaard efterlader sig sønnerne Øjvind, Kresten, Bo og Martin Lidegaard samt 13 børnebørn og 18 oldebørn.

Martin Lidegaard er politisk leder for De Radikale, mens Bo Lidegaard blandt andet er kendt fra sin tid som ansvarshavende chefredaktør hos Dagbladet Politiken.

Øjvind Lidegaard er overlæge, og Kresten Lidegaard er biolog.

USA’s præsident, Donald Trump, truer Indien med højere toldsatser efter køb af russisk olie.

Det skriver præsidenten i et opslag på sit sociale medie Truth Social.

– Indien køber ikke kun enorme mængder russisk olie – de sælger derefter en stor del af olien videre på det åbne marked med stor fortjeneste, skriver Trump og tilføjer:

– De er ligeglade med, hvor mange mennesker i Ukraine der bliver dræbt af den russiske krigsmaskine. På grund af dette vil jeg markant forhøje den told, som Indien betaler til USA.

Præsidenten skriver dog ikke i opslaget, hvornår de forhøjede toldsatser vil gælde fra, eller hvor høj stigningen vil være.

Sidste uge annoncerede Trump ligeledes i et opslag på Truth Social, at han vil indføre en told på 25 procent på varer importeret fra Indien.

I samme opslag antydede Trump, at Indien vil blive pålagt yderligere skrappe sanktioner for køb af russiske våben og olie – dog uden at konkretisere det yderligere.

Fredag sagde Trump under et pressemøde, at han havde hørt, at Indien ikke længere vil købe olie fra Rusland.

Dagen efter understregede to unavngivne indiske regeringskilder dog til Reuters, at der ikke vil ske nogen umiddelbare ændringer, og at Indien fortsat vil købe olie fra Rusland trods trusler om sanktioner fra USA.

– Der er tale om langsigtede oliekontrakter. Det er ikke så enkelt bare at stoppe med at købe det fra den ene dag til den anden, sagde den ene kilde til mediet.

Kilderne ønskede ifølge Reuters at være anonyme på grund af sagens følsomhed.

Trump har tidligere truet med at indføre 100 procent told på amerikansk import fra lande, der køber russisk olie, medmindre Rusland indgår en fredsaftale med Ukraine.

Mandag aften efter meldingen fra Trump om øget told kalder Randhir Jaiswal, talsperson for Indiens udenrigsministerium, EU og USA’s “angreb” mod landet for “uberettigede”.

– At rette angreb mod Indien er uberettiget og urimeligt, siger han ifølge nyhedsbureauet AFP.

– Ligesom enhver anden større økonomi vil Indien tage alle nødvendige skridt for at beskytte sine nationale interesser og sin økonomiske sikkerhed.

Talspersonen uddyber dog ikke, hvad det mere konkret betyder.

Sejlskibe ved kapsejladsen The Tall Ships Races har mandag søgt sikker havn på grund af en varslet storm.

Således er skibene to døgn tidligere end ellers planlagt sejlet til Esbjerg Havn. Det skriver Tall Ships Esbjerg på Facebook.

– På grund af en varslet storm søger flåden fra The Tall Ships Races tidligere mod Esbjerg og ankommer allerede mandag sidst på dagen. Det handler om sikkerhed til søs, lyder det i opslaget.

DR skriver, at i alt 42 sejlskibe kom til Esbjerg Havn i løbet af mandag eftermiddag.

Kirsten Bisgaard Kirchner, der er eventchef i Esbjerg Kommune, fortæller til mediet, at det torsdag blev besluttet at kalde skibene i havn tidligere.

– Det er en ret farlig storm, der er på vej. Bølger mellem fem og otte meter høje og vindstød op til 40 sekundmeter er mere, end de små både kan klare, siger hun til DR.

Skibene er sejlet fra Kristiansand i Norge, hvor kapsejladsen har foregået fra 30. juli til 2. august.

Stormen Floris, der er gået i land over De Britiske Øer, har mandag givet vindstød på op til orkanstyrke ved Skotlands kyster.

Det værste blæsevejr forventes at bevæge sig videre nord for Danmark i retning mod Norge. På den norske vestkyst er der flere steder udsendt et orange varsel, skriver NRK. Det indebærer mulighed for vindstød på op mod 35 meter i sekundet.

Det var oprindeligt planlagt, at sejlskibene skulle ankomme til havnen onsdag, hvor kajen åbnes for gæster, hvor en række arrangementer løber af stablen til og med lørdag.

Det er fortsat planen, at kajen først åbnes for gæster onsdag, selv om skibene har lagt til kaj.

– Selv om de flotte skibe allerede vil kunne ses ved kajen, er havnen stadig en aktiv arbejdsplads, hvor både virksomheder og store maskiner arbejder frem mod åbningen af eventområdet, skriver Tall Ships Esbjerg på Facebook.

Her lyder det, at kajområdet er lukket for publikum frem til onsdag klokken 10.

The Tall Ships Races gæstede sidst Esbjerg i 2022.

Viborg FF har haft en travl mandag eftermiddag på transfermarkedet.

Først annoncerende superligaklubben, at den hollandske angriber Tim Freriks er hentet i Esbjerg fB.

Lidt over en halv time efter blev det længe rygtet salg af offensivprofilen Serginho offentliggjort.

Den 24-årige kantspiller er blevet solgt til Al Wasl SC fra De Forenede Arabiske Emirater. Det oplyser Viborg i en pressemeddelelse.

Portugiseren nåede to sæsoner i domkirkebyen, hvor han i 62 kampe scorede 8 mål og assisterede 22 gange.

Viborgs sportschef, Mads Agesen, siger i pressemeddelelsen, at skiftet er kommet i stand, fordi Serginho ikke ønskede at forlænge sin kontrakt med Viborg. Kontrakten stod til at udløbe næste sommer.

– Serginho har gennemgået en fantastisk udvikling i vores miljø, hvor vi i fællesskab har fået udviklet ham fra at spille i den næstbedste portugisiske række til at være en af de bedste spillere i 3F Superligaen, siger Mads Agesen.

I Dubai-klubben Al Wasl bliver Serginho igen holdkammerat med Renato Junior, som Viborg solgte til klubben i juli.

En direkte erstatning for Serginho kan man ikke kalde 26-årige Tim Freriks, der dog også gør sig i offensiven.

– Tim har den angriberprofil, der passer godt ind i Viborg FF. Han er en stor, stærk 9’er, som er god med ryggen mod mål og samtidig har fin fart, siger Mads Agesen.

– Tim har i hele sin karriere vist evnen til at lave mål og placere sig de rigtige steder i feltet, og det tror vi på, at han kan fortsætte med på et højere niveau hos os.

– Derudover har han igennem lang tid vist en stor sult efter at komme til Viborg, så vi er glade for, at det nu endelig er faldet på plads, siger han.

Esbjerg, der spiller i den næstbedste danske fodboldrække, har nydt godt af Freriks i starten af denne sæson, hvor det er blevet til et mål i de første tre ligakampe.

I alt er det blevet til 16 mål i 37 kampe for Esbjerg.

Efter nederlag i de første to kampe vandt Viborg søndag aften 2-0 på udebane over Brøndby IF og har nu tre point på niendepladsen i Superligaen.

En række demokratiske politikere har forladt Texas i et forsøg på at forhindre en afstemning i delstatens parlament om nye valgkredse.

Bag forslaget om en ny optegnelse af valgkredse står Republikanerne, som håber, at ændringerne vil kunne få flere republikanere valgt ind i Kongressen i Washington D.C., når der er midtvejsvalg næste år.

Det skriver nyhedsbureauet AP.

Situationen har fået Texas’ republikanske guvernør, Greg Abbott, til at true med at smide de pågældende demokrater ud af delstatsparlamentet i Texas, hvis de ikke vender tilbage inden afstemningen.

Afstemningen skal efter planen afholdes mandag, men kan ikke gennemføres, hvis de demokratiske medlemmer ikke møder op.

Der er 150 medlemmer af Repræsentanternes Hus i Texas, som domineres af Republikanerne. To tredjedele af medlemmerne – altså 100 – skal være til stede, for at afstemningen kan finde sted.

Demokraterne sidder på 62 pladser.

Mindst 51 af de demokratiske medlemmer har forladt Texas, fortæller Josh Rush Nisenson, der er talsmand for Demokraterne i Repræsentanternes Hus i Texas.

Præsident Donald Trump har presset på for at få en afstemning om nye valgkredse i Texas.

Optegning af valgkredse bruges taktisk af de politiske partier.

De nye valgkredse, som skal til afstemning, ventes at sikre Republikanerne yderligere fem mandater i Repræsentanternes Hus i Washington D.C. ved midtvejsvalget i 2026.

Inden valget har Republikanerne et snævert flertal. Der sidder aktuelt 220 republikanere og 212 demokrater i Huset, mens tre pladser er ledige, efter at tre demokrater er døde.

Som udgangspunkt skal delstaterne tegne nye valgkredse, når der hvert tiende år har været folketælling på tværs af USA, men valgkredsene kan også i nogle tilfælde optegnes i de mellemliggende perioder.

Der var senest folketælling i 2020, og valgkredsene i delstaterne blev genoptegnet forud for præsident- og kongresvalget i 2024.

En specialkomité i Tesla har godkendt en kæmpe aktiepakke til direktør Elon Musk, der i forvejen er den største aktionær i selskabet med en aktieandel på cirka 13 procent.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters mandag.

Pakken indebærer, at Musk tildeles 96 millioner aktier til en værdi af omkring 29 milliarder dollar – svarende til 187 milliarder kroner.

Som led i pakken skal Musk blive i en ledende rolle frem til 2027.

Han skal betale 23,34 dollar per aktie på udnyttelsesdagen. I formarkedet er aktien stegen til 310,90 dollar efter nyheden, skriver MarketWire.

Målet er at beholde Musk i spidsen for elbilselskabet, står der i et brev, som Financial Times citerer fra.

Topchefen har flere gange truet med at forlade selskabet, medmindre han får mere kontrol.

– At fastholde Elon er vigtigere end nogensinde før, står der i brevet.

– Vi er i sikker forvisning om, at denne tildeling vil motivere Elon til at forblive i Tesla.

Musk har tidligere fået annulleret en kompensationspakke til en værdi på over 50 milliarder dollar fra selskabet.

Det skete i 2024, da en domstol i Delaware fastslog, at kompensationspakken fra 2018 var ugyldig på grund af en mangelfuld godkendelsesproces – samt at den ikke var retfærdig over for andre aktionærer.

I marts begyndte Musk en ankeproces i den sag.

Hvis kompensationspakken fra 2018 genoprettes, vil den nye midlertidige pakke enten blive udlignet – eller der vil blive givet afkald på den nye midlertidige pakke, står der i en indberetning fra specialkomitéen ifølge Reuters.

Tesla har mistet ganske meget værdi på børsen dette år. Det skyldes blandt andet hård konkurrence. Samtidig vurderes det ifølge Reuters, at Musks politiske holdninger kan have stødt potentielle kunder fra selskabet.

Musk markerede sig i løbet af foråret som rådgiver for Trump og stod en overgang i spidsen for Departementet for Regeringseffektivitet (Doge). Det forlod han dog ved udgangen af maj, og siden har han erklæret, at han vil danne sit eget parti.

Hvis FC Midtjylland slår norske Fredrikstad over to kampe i de kommende uger, skal midtjyderne i Europa Leagues playoffrunde møde vinderen af opgøret mellem lettiske RFS og Kups fra Finland.

Taber midtjyderne mod Fredrikstad, bliver det til gengæld svært i Conference Leagues playoffrunde, hvor den engelske FA Cup-vinder Crystal Palace i så fald venter.

Det står fast efter lodtrækningen i schweiziske Nyon hos Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa).

Mens FCM er nummer 71 på Uefas klubrangliste, så er RFS blot at finde som nummer 148, mens Kups er placeret som nummer 183.

Går FCM videre mod Fredrikstad, begynder midtjyderne på hjemmebane 21. august mod RFS eller Kups. Returkampen spilles 28. august.

Taber FCM til Fredrikstad, spiller holdet playoffrunde i Conference League mod Crystal Palace på samme datoer.

Det mulige møde med englænderne har dog et forbehold, ud over at FCM skal tabe til Fredrikstad.

Palace var som FA Cup-vinder egentligt kvalificeret til Europa League, men blev af Uefa degraderet til Conference League.

Det skete, fordi Palace delte ejergruppe med franske Lyon, der også er kvalificeret til Europa League. Og to hold med samme ejer må ifølge Uefas regler ikke deltage i samme europæiske turnering.

Palace har dog anket degraderingen til Den Internationale Sportsdomstol (CAS), da Lyon-ejer John Textor havde indgået en aftale om at sælge sine aktier i Palace til amerikaneren Woody Johnson.

Premier League manglede dog at godkende handlen inden Uefas deadline.

Der vil falde en afgørelse i CAS’ behandling af anken senest 11. august.

Nordjyllands Politi oplyser, at en efterladt kuffert i Nørresundby, som i første omgang blev betragtet som “mistænkelig”, viste sig at være tom. Politiet arbejder fortsat på at afklare, hvem der har efterladt kufferten.

– Vi undersøger fortsat for spor, i forhold til hvem der har efterladt kufferten, skriver Nordjyllands Politi på X.

Det var ansatte hos et kommunekontor for familierådgivning på Nygade 3 i Nørresundby, som fandt den grå kuffert tidligere mandag.

Kufferten var anbragt ved hovedindgangen til centret og fremstod ifølge politiet i første omgang som mistænkelig.

Derfor blev Forsvarets ammunitionsrydningsenhed EOD tilkaldt med henblik på at få afklaret, hvorvidt kufferten kunne være farlig.

– Vi har nu i samarbejde med EOD undersøgt den fundne kuffert på Nygade 3 i Nørresundby. Den var tom og udgør ingen fare. Vi har derfor ophævet alle afspærringer, lyder det fra Nordjyllands Politi.

Rolf Sørensen skal ikke kommentere cykelløbet Vuelta a España, som begynder 23. august, og hvor Jonas Vingegaard regnes blandt favoritterne til den samlede sejr.

Det siger TV 2 Sports chefredaktør, John Jäger, til Ekstra Bladet.

Meldingen kommer, efter at Rolf Sørensen for en måned siden – kort før starten på Tour de France – meldte fra til kommenteringen af det franske etapeløb.

Årsagen var “personlige årsager”, som ikke er blevet uddybet og heller ikke er blevet det denne gang.

– Jeg havde et møde med Rolf i sidste uge. Her meddelte han mig, at sagerne stod ligesom, da han meldte afbud til Tour de France, og derfor kommenterer Rolf ikke Vueltaen, siger John Jäger til Ekstra Bladet.

John Jäger tilføjer, at han forventer at tale med Rolf Sørensen enten under eller efter Vuelta a España om situationen.

Ifølge B.T. bliver det Christian Moberg, Emil Vinjebo, Lars Bak og Nicki Sørensen, som skal være ekspertkommentatorer under Vueltaen.

Sidste år meldte Rolf Sørensen også afbud til Tour de France-kommenteringen. Dengang var hjerteproblemer årsagen til afbuddet.

Hvis FC København spiller sig forbi Malmö FF i tredje runde af Champions League-kvalifikationen, skal de danske fodboldmestre møde schweiziske FC Basel i playoffrunden.

Det står fast efter lodtrækningen i schweiziske Nyon hos Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa).

Efter playoffrunden venter selve ligaspillet i Champions League.

Men først skal FCK forbi de svenske mestre på den anden side af Øresundsbroen. Første kamp spilles på svensk grund tirsdag aften, mens der er returkamp i København i næste uge.

De potentielle kampe mod Basel finder sted 19. eller 20. august i først Basel, hvorefter returkampen spilles 26. eller 27. august.

Hvis FCK ikke spiller sig videre mod Malmö FF, ryger FCK over i Europa Leagues playoffrunde. Altså runden inden ligaspillet i Europa League.

Her bliver modstanderen i så fald Sigma Olomouc fra Tjekkiet. Første kamp vil i givet fald spilles i København 21. august, mens returkampen skal spilles 28. august.

Alle parter skal være ekstremt forsigtige med deres atomretorik, men der er ikke aktuelt en atomar eskalering under opsejling.

Det siger talsmand for det russiske styre Dmitrij Peskov på et pressemøde, skriver det statslige russiske nyhedsbureau Tass.

– Vi mener ikke, at der er nogen eskalering lige nu. Det er klart, at meget komplekse, følsomme spørgsmål bliver drøftet, hvilket af mange selvfølgelig opfattes meget følelsesladet, siger han.

Udtalelsen kommer, efter at USA’s præsident, Donald Trump, fredag sagde, at han vil placere amerikanske atomubåde “passende steder”.

Det skulle ske som følge af udtalelser fra den tidligere russiske præsident Dmitrij Medvedev. Hvilke udtalelser, Trump henviste til, var dog uklart.

Medvedev har flere gange fremsat trusler under Ruslands krig i Ukraine – herunder om en tredje verdenskrig og om russiske atomvåben.

Dmitrij Peskov opfordrer til at behandle emnet med forsigtighed.

– Selvfølgelig mener vi, at alle skal være ekstremt forsigtige, når det handler om atomar retorik, siger Dmitrij Peskov.

Trump fortalte ikke, om han ville sende atomdrevne eller atombevæbnede ubåde til “passende steder”.

Han uddybede heller ikke, hvor ubådene skal placeres. Deres placering holdes hemmelig af det amerikanske militær.

I slutningen af juli skrev Medvedev, der er næstformand for det russiske sikkerhedsråd, i et opslag på det sociale medie X, at Trump spiller “ultimatumspillet” med Rusland.

Det skete efter trusler fra Trump om nye sanktioner mod Rusland.

– Hvert nyt ultimatum er en trussel og et skridt mod krig. Ikke mellem Rusland og Ukraine, men mod hans eget land, skrev Medvedev.

Medvedev sad i én periode som præsident for Rusland mellem 2008 og 2012.

Han vurderes at have fungeret som stedfortræder for Vladimir Putin, så Putin var i stand til at omgå forfatningsmæssige begrænsninger for længden af præsidentperioden og forblive ved magten i praksis.

I daværende periode var Putin premierminister.

Nordjyllands Politi har mandag afspærret en adresse i Nørresundby tilhørende familierådgivningen under Aalborg Kommune, hvor en mistænkelig kuffert er ved at blive undersøgt, oplyser politiet i en pressemeddelelse.

Der er tale om adressen Nygade 3 i Nørresundby, hvor Familiegruppe Nord har til huse. Det var ansatte på stedet, som bemærkede kufferten, der befandt sig foran hovedindgangen.

– Vi sendte straks adskillige patruljer til stedet og fik evakueret bygningen og spærret af. Indsatslederen vurderede, at kufferten er mistænkelig, så vi afventer nu assistance fra EOD i forhold til at få undersøgt kufferten nærmere, siger vagtchef Lau Larsen fra Nordjyllands Politi i pressemeddelelsen.

EOD står for Explosive Ordnance Disposal og er en enhed i Forsvaret, som almindeligvis omtales som ammunitions- eller bomberydningstjenesten.

Om kufferten er farlig eller ej, ved politiet endnu ikke. Det vides heller ikke, hvem der har sat kufferten på stedet.

– I sådanne sager tager vi ingen chancer, og vi forsøger at løse det hurtigst muligt, så beboere i området ikke skal bekymre sig. Det kan meget vel være, at der ikke ligger ond vilje bag, men blot er tale om en simpel forglemmelse, lyder det fra Lau Larsen.

– Men i disse sager følger vi en fastlagt procedure og undersøger genstanden grundigt – med forsigtighed og nødvendige forholdsregler, siger han.

Ifølge politiet er der tale om en grå kuffert, og ordensmagten hører gerne fra eventuelle vidner, som har set nogen bevæge sig omkring i området med en sådan.

Efter en voldsom nedtursuge på børsen for Novo Nordisk er der mandag bedre tegn fra det danske medicinalselskab.

Klokken 11 er Novo Nordisk oppe med omkring tre procent.

Stigningen mandag er dog ikke i nærheden af at gøre op for sidste uges fald på over 30 procent.

Det var især en nedjustering af forventningerne til salget i 2025, der sendte aktien nedad.

Nedjusteringen blev blandt andet begrundet med, at der fortsat produceres og sælges kopivarianter af vægttabsmidlet Wegovy i USA.

Samtidig er Novo Nordisk i skarp konkurrence med amerikanske Eli Lilly.

Da Novo-aktien var på sit højeste i sommeren 2024, blev den solgt til over 1000 kroner. Nu koster en aktie mindre end 320 kroner.

Midt i faldet tirsdag præsenterede Novo Nordisk den topchef, der lige om lidt skal tage over efter Lars Fruergaard Jørgensen. Han hedder Mike Doustdar og starter i jobbet den 7. august – altså torsdag.

Det var i maj, at det blev meddelt, at Lars Fruergaard Jørgensen efter otte år stoppede på posten som den øverste chef i Novo Nordisk.

Det skyldtes udfordringer i markedet og den aktienedtur, som Novo Nordisk har været på siden sommeren 2024.

Fruergaard sagde om sit exit, at han “ikke havde set det komme”.

Da det tirsdag blev meddelt, at Doustdar ville blive topchef, sagde han i et investoropkald, at der kommer besparelser i det danske medicinalselskab.

– Jeg vil endnu ikke gå i detaljer om, hvor besparelserne skal findes, men der skal findes effektiviseringer, så vi kan øge væksten, sagde han ifølge Børsen.