Seneste nyheder

Hvis nogen bilder danskerne ind, at man kan forsvare Danmark helt mod droner, så er det ikke rigtigt.

Det siger statsminister Mette Frederiksen (S) på vej ind til EU-topmødet i København.

Udmeldingen kommer, efter at Danmark ikke har kunnet bremse flere droneoverflyvninger op til EU-topmødet i København.

– Vi skal diskutere investeringen samlet set i antidronekapacitet og udvikling af droner. Der er helt klart noget, vi skal blive bedre til, lige som Ukraine skulle det.

– Men ligegyldigt, hvor dygtige vi bliver, så må vi leve med, at droner kan flyve ind over vores grænser. Hvis nogen siger, at man helt kan fjerne hybridkrigen, så er det simpelthen ikke rigtigt, siger Mette Frederiksen.

– Vi står over for den største trussel siden Anden Verdenskrig.

Det siger statsminister Mette Frederiksen (S) på et pressemøde hos DI forud for EU-topmødet på Christiansborg.

– Vi ser hybrid krig og krænkelser af europæisk luftrum. Formålet med topmødet er at sikre, at vi kan forsvare os selv fra 2030, siger Mette Frederiksen.

På topmødet skal de 27 EU-landes ledere diskutere en styrkelse af forsvaret og øget hjælp til Ukraine.

Billund Lufthavn led et knæk, da Ryanair tidligere på året besluttede sig for at droppe flyvningerne fra den sydjyske lufthavn.

Men afløseren er fundet i form af Norwegian, der opruster kraftigt og øger antallet af ruter til udlandet fra 5 til 15.

Dermed vil det være muligt for jyder fremover at flyve direkte fra Billund til byer som Milano, Napoli, Nice og Edinburgh.

– Danmark er et af vores absolut vigtigste markeder, og derfor er det helt naturligt, at vi nu investerer massivt i Billund, forklarer Geir Karlsen, der er koncernchef i Norwegian, i en pressemeddelelse.

Omvendt forventer Jan Hessellund, der er administrerende direktør i Billund Lufthavn, at mange turister også vil benytte de nye muligheder for at komme til Danmark og lokale attraktioner som Legoland og Lego House.

– Vi kan nu præsentere et veludbygget rutekort med en række stærke destinationer, som vores rejsende længe har efterspurgt, siger han.

De nye ruter betyder, at Norwegian vil blive det største luftfartsselskab i Billund Lufthavn.

Ifølge branchemediet check-in.dk forventes de nye ruter at bidrage med op mod 200.000 flere passagerer årligt.

Holder det stik, vil lufthavnen næste år nå op på sammenlagt 3,4 millioner rejsende og dermed kun være 600.000 passagerer fra antallet i 2023, hvor Ryanair drev 24 ruter ind og ud af Billund.

Nogle af Norwegians nye ruter går ifølge check-in.dk til tidligere Ryanair-destinationer som Milano, Malta, Porto og Rom.

Foruden Norwegians egne fly vil de nye ruter blive betjent af maskiner fra danske DAT.

28 af de største virksomheder i EU er klar til at øge deres investeringer i Europa med 50 procent frem mod 2030. Men kun hvis EU leverer reformer, som kan styrke Europas konkurrencekraft og sikkerhed.

Sådan lyder det i en erklæring, som de 28 selskaber har leveret til EU-ledere onsdag i Industriens Hus i København.

Det er den danske statsminister, Mette Frederiksen, EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, den franske præsident, Emmanuel Macron, og premierminister i Polen Donald Tusk, som onsdag modtager erklæringen fra virksomhederne.

Mette Frederiksen fremhæver den talemåde, som lyder, at USA innoverer, Kina kopierer, og EU regulerer.

– Desværre er en del af den linje sand. Vi er nødt til at ændre det. Sammen er vi nødt til at lægge fundamentet for et endnu stærkere, rigere og selvfølgelig også modstandsdygtigt Europa, siger hun.

Listen fra de 28 virksomheder med krav til EU har fem overordnede punkter. De handler om færre og mere enkle regler, øget incitament til investering, billigere energi, en stærkere forsvarsindustri og teknologisk modstandsdygtighed

Virksomhederne, som blandt andet tæller Novo Nordisk, Mærsk, Ørsted og en række forsvarsvirksomheder, vil have EU til at fjerne og simplificere eksisterende lovgivning. Det gælder blandt andet lovgivning, som overlapper eller er modstridende.

Hvis EU-politikerne gør, som virksomhederne foreslår, vil virksomhederne kvittere med øgede investeringer i Europa, lyder det.

Ursula von der Leyen understreger vigtigheden af, at der bliver investeret mere i energikilder på europæisk jord.

– Det er her, vi selv definerer prisen. I ved, at prisen hurtigt kan blive brugt som et våben på det globale marked, siger hun.

Forud for mødet har DI lavet en analyse, der viser, at EU siden årtusindskiftet samlet set har investeret for 4800 milliarder euro mindre, end hvis EU havde haft samme investeringskvote som USA.

Og hvis gabet skal indhentes, så skal de årlige investeringer løftes med cirka 800 milliarder euro over de næste seks år.

I den såkaldte Draghi-rapport advarede den tidligere chef for Den Europæiske Centralbank Mario Draghi sidste år også om, at EU sakker bagud i forhold til Kina og USA.

Hvis alle store europæiske virksomheder matcher investeringerne fra de 28 selskaber, kan det hul blive lukket, lyder det.

Sandy French er færdig som nyhedsdirektør i DR efter otte år.

Det sker, efter at mediehuset har besluttet at ændre i direktionens sammensætning, skriver DR i en pressemeddelelse.

Mediehusets nytiltrådte generaldirektør, Bjarne Corydon, forklarer det blandt andet med ændringer i direktionen som følge af en ny strategi.

I en anden pressemeddelelse fra DR lyder det dog, at Sandy Frenchs brug af taxa i en periode fra 2. august 2021 til 28. maj 2025 har indgået i DR’s samlede vurdering og beslutning om “at afslutte samarbejdet nu”.

DR har i september afdækket Sandy Frenchs taxakørsel efter historier i mediet Frihedsbrevet.

Her lyder konklusionen, at hun har foretaget kørsler mellem bopæl og arbejdssted på et DR-taxakort, som ikke er i overensstemmelse med DR’s retningslinjer.

Derfor tilbagebetaler Sandy French 16.000 kroner til DR. Det skriver hun selv i et opslag på LinkedIn, hvor hun kaldet det en fejl, at hun ikke havde søgt om godkendelse.

– At mine taxabilag hver måned blev kontrolleret i DR’s økonomiafdeling, ændrer ikke på, at det er mit ansvar. Derfor betaler jeg selvfølgelig de 16.000 kroner tilbage, lyder det i opslaget.

Her forklarer hun, at halvdelen af beløbet stammer fra en periode, hvor hun havde benet i gips som følge af en sprængt akillessene.

DR skriver også, at det ikke “har grund til at tro, at Sandy French har handlet forsætligt”. Det har dog ikke ændret ved, at forholdet har indgået i beslutningen om at skille sig af med nyhedsdirektøren.

Sandy French har som nyhedsdirektør haft ansvar for nyheder og debat på alle DR’s platforme samt for DR’s dokumentarer.

Det betød også, at hun i februar 2025 var særligt meget i fokus, da DR udkom med dokumentaren “Grønlands hvide guld” om Danmarks udvinding af kryolit i Grønland.

Dokumentaren fik kritik for at vildlede om Danmarks indtægter fra kryolitten.

Hun startede som politisk reporter og var siden leder af den politiske redaktion på Dagbladet Information.

Så blev hun politisk redaktør og redaktionschef og siden medlem af den øverste ledelse på Ekstra Bladet, før hun skiftede journalistikken ud med et job som spindoktor og kommunikationschef i Justitsministeriet og senere Økonomi- og Erhvervsministeriet.

Det vakte opsigt, da hun gik direkte fra jobbet som spindoktor til at være redaktionschef i public service-institutionen DR i 2010.

Her blev hun siden ledende redaktionschef og indholdschef, før hun blev nyhedsdirektør i 2017.

I april 2025 blev hun udnævnt til næstformand i bestyrelsen i Ritzaus Bureau.

Ledende redaktionschef i DR Nyheder Kirsten Marie Svendsen konstitueres som nyhedsdirektør, indtil der er fundet en permanent afløser.

DR opslår “snarest” stillingen som nyhedsdirektør i huset.

Derudover bliver der oprettet en ny stilling som teknologidirektør, da der ifølge Corydon er et behov for at gennemføre en “acceleration af DR’s teknologiudvikling”.

Ambu-aktien har haft det svært det seneste år, men onsdag sparker investorerne nyt liv i aktien, der handles ni procent højere end dagen forinden.

Det sker, efter at selskabet i forbindelse med sin kapitalmarkedsdag har præsenteret en ny og mere ambitiøs målsætning for væksten de kommende år.

Ambu forventer nu at hæve den organiske vækst med mellem 11 og 13 procent hvert år frem mod 2030.

Det er noget mere end den hidtidige målsætning frem mod 2028, der lød på en vækst på mindst ti procent.

– Der er ingen tvivl om, at det er ambitiøse vækstmål. Det er ikke nemt at vokse tocifret per automatik de kommende fem år, siger Sydbanks senioranalytiker Søren Løntoft Hansen til MarketWire.

Organisk vækst er omsætning fraregnet udsving i valutakurser og opkøb af virksomheder.

Det kan dermed give et mere retvisende billede af, hvorvidt en virksomhed reelt vokser eller går tilbage.

Prognosen for det igangværende regnskabsår, 2024/25, er uændret.

Ambu producerer medicinsk udstyr til hospitaler og redningstjenester som for eksempel endoskoper, elektroder og apparater til patientovervågning og genoplivning.

Det er særligt endoskopiforretningen, som Ambu forventer skal trække vækstlæsset.

– I dag udgør engangsendoskopi 3-4 procent af det globale endoskopimarked.

– Det forventes at vokse med mere end 20 procent årligt, understøttet af en underliggende vækst i endoskopiprocedurer og især en fortsat konvertering fra genanvendelige endoskoper til engangsendoskoper, lyder det i meddelelsen fra selskabet.

Ambu, der ledes af administrerende direktør Britt Meelby Jensen, er en del af C25-indekset, der onsdag stiger med 0,9 procent.

Politiet indstiller efterforskningen af det omstridte Viegård Stutteri, som var i søgelyset efter en TV 2-dokumentar, der blev sendt sidste år.

Det oplyser Midt- og Vestjyllands Politi i en pressemeddelelse.

I dokumentaren med navnet “Mareridt på stutteriet” blev den tidligere ejer John Byrialsen beskyldt for vold, chikane og seksuelle overgreb af 73 tidligere ansatte og elever.

Anmeldelserne kommer ikke til at føre til sigtelser, skriver politiet. Det skyldes, at sagerne er forældede.

– Politiet modtog anmeldelser både før og efter offentliggørelsen af dokumentaren. Det er vores vurdering, at alle anmeldelserne drejer sig om forhold, som i dag er forældede, siger advokaturchef Camilla Wagner i meddelelsen.

Dokumentaren blev sendt i oktober 2024.

Her fortalte de tidligere ansatte og elever, hvordan de i perioden 1988 til 2023 havde oplevet krænkende handlinger.

Midt- og Vestjyllands Politi har modtaget ni anmeldelser relateret til sagen.

– På grund af reglerne om forældelse har anklagemyndigheden besluttet, at efterforskningen af forholdene stoppes, da det, selv hvis efterforskningen fortsætter, ikke vil kunne føre til, at nogen kan sigtes i sagerne på det foreliggende grundlag, lyder det fra politiet.

Kommer der nye oplysninger i sagen, kan den genoptages, skriver Midt- og Vestjyllands Politi.

Viegård Stutteri har været genstand for en række kontroverser de seneste år.

I august 2023 fandt myndighederne cirka 50 nedgravede heste, som var blevet gravet ned på ejendommen uden tilladelse.

Allerede i februar samme år var politiet på uanmeldt tilsynsbesøg på stutteriet, og besøgene gentog sig i alt 18 gange i løbet af 2023.

Også Fødevarestyrelsens embedsdyrlæger deltog i de uanmeldte besøg, og det resulterede i flere politianmeldelser for overtrædelse af dyrevelfærdsloven.

I januar 2024 blev efterforskningen afsluttet og overdraget til anklagemyndigheden, som modtog et samlet sagsmateriale på cirka 3600 sider.

Tidligere på året fik to selskaber bag stutteriet bøder på 600.000 kroner for at overtræde dyrevelfærdsloven.

Siden EU-landet Slovakiet fredag vedtog flere forfatningsændringer, har Martin Macko haft travlt. Han er direktør i Iniciativa Inakost, landets førende interesseorganisation for LGBT+.

I dagene efter har organisationen nemlig modtaget mere end 100 opkald og mails, skriver The Guardian.

– Folk er bange, ængstelige og føler sig magtesløse. De er blevet gidsler for politikerne gennem denne forfatningsændring, siger Macko til mediet.

Med ændringen, som et flertal i Slovakiets parlament stemte igennem i sidste uge, anerkender forfatningen nu kun to køn – mand og kvinde.

Desuden tillader ændringen også kun adoption for ægtepar – med sjældne undtagelser.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Forfatningen definerer allerede et ægteskab som en forening mellem en mand og en kvinde.

Derudover fastslår ændringen, at når det kommer til “kulturelle og etiske spørgsmål”, så skal Slovakiets “suverænitet” have forrang over EU-lovgivning.

Martin Macko kalder over for The Guardian de nye ændringer for “et direkte angreb på transkønnede og interkønnede personers liv”.

En række influencere reklamerer for onlinekasinoer i deres videoer uden tydeligt at skrive, at det er reklame.

Det mener Forbrugerrådet Tænk, der har anmeldt seks såkaldte gambling-influencere for skjult reklame til Forbrugerombudsmanden.

Der er tale om influencere, som livestreamer på sociale og videobaserede platforme som YouTube og Twitch.

Det vil sige, at de optager sig selv og sender det live ud til deres følgere på platformene, som så kan følge med i realtid.

De seks influencere, som Tænk har anmeldt, har livestreamet, mens de har spillet onlinekasino.

Ifølge Tænk har influencere et kommercielt samarbejde med spilvirksomhederne, men det fremgår ikke tydeligt af videoerne.

Det mener organisationen, da der er betalte links på influencernes profiler.

Det er links, som giver introrabatter eller bonusser til en række spil, som influencerne livestreamer.

Der er tale om “timelange spilreklamer, forklædt som underholdning”, lyder det fra Tænks direktør, Winni Grosbøll, i nyheden.

– Når reklamer camoufleres som ren underholdning og personlige anbefalinger, så udnytter influencerne den tillid og sænker forbrugernes parader, siger hun og pointerer, at det er ulovligt.

Hun tilføjer, at det er “meget alvorligt”, når der er tale om gambling, da den kan have “store økonomiske konsekvenser og for en del føre til spilleafhængighed”.

Winni Grosbøll og Forbrugerrådet Tænk mener, at der skal indføres et forbud mod at bruge influencere til at reklamere for spil.

Det begrunder hun med, at mange unge har spilproblemer.

Forbrugerrådet henviser til en undersøgelse fra Rambøll fra 2021, hvor det blev anslået, at omkring 24.500 børn og unge under 18 år har problemer med spil.

FDM advarer mod to specifikke autostole.

Ifølge organisationen viser testresultater så alvorlige fejl, at de kan få fatale konsekvenser i tilfælde af et trafikuheld.

Det oplyser FDM i en pressemeddelelse.

Det drejer sig konkret om autostolene Chipolino Olympus i-Size og Reecle 360, som også sælges under navnene ZA10 i-Size og 946i i-Size.

De er såkaldte kombi-autostole, der kan følge barnet gennem flere år. Autostolene kan monteres både bagudvendt og fremadvendt, alt efter hvor stort barnet er.

I test rev Chipolino Olympus i-Size sig løs fra basen, den var monteret i. Derfor røg både stol og den 11 kilo tunge testdukke gennem bilen.

Også Reecle 360 rev sig løs. Da den øverste del af stolen var spændt fast til bilens sæde med en såkaldt topstrop, blev autostolen med den 15 kilo tunge testdukke slynget rundt med stor risiko for at ramme både bilens dør og forsæde, lyder der fra FDM.

– Der er tale om meget alvorlige fejl på sikkerheden, som autostole bare ikke må have. Derfor reagerer vi med det samme og advarer mod køb og brug af de to stole, siger bilteknisk redaktør i FDM Søren W. Rasmussen.

– Heldigvis blev fejlen opdaget under testen. Havde der været tale om virkelige uheld, kunne det nemt være endt fatalt, siger han.

De to autostole er dog stadig lovlige at bruge. Chipolino oplyser, at deres udgave af autostolen er udsolgt. Reecle har ikke reageret på resultatet, skriver FDM.

Måned for måned sætter den grønne omstilling af den danske bilpark rekorder, og det var også tilfældet i september.

Her var 73,4 procent af alle nyregistrerede biler eldrevne, og kigger man udelukkende på privatmarkedet, er andelen oppe på over 90 procent.

Det glæder Mads Rørvig, der er administrerende direktør i brancheforeningen Mobility Denmark.

– Det er ikke kun en positiv udvikling for branchen, men også en nøgle til at nedbringe CO2-udledningen i Danmark. Derfor er det naturligvis en udvikling, vi bør fastholde, siger han.

Rørvig frygter dog, at den uafklarede situation omkring bilafgifterne fra nytår kan betyde, at salget af elbiler vil gå den anden vej.

Udgangspunktet er, at elbiler fra nytår vil få pålagt højere afgifter, men der forhandles på Christiansborg om muligheden for at fortsætte den nuværende favorisering af elbilerne.

Mads Rørvig henviser til Sverige, hvor ændrede afgifter har betydet, at elbilsalget kun udgør 35 procent.

Der blev samlet set indregistreret 17.702 nye biler i september, hvoraf de 12.992 af dem var eldrevne.

Den mest populære personbil i september var Teslas Model Y, efterfulgt af Skoda Elroq og Skoda Enyaq.

Elbilsalget har i år indtil videre udgjort 66 procent af det samlede nysalg af personbiler.

Lægger man de importerede brugtbiler oven i de nye biler, nærmer det samlede antal elbiler på de danske veje sig nu en halv million, svarende til godt og vel hver syvende personbil.

Det skal sammenholdes med, at der kører omkring 1,7 millioner benzinbiler rundt i Danmark, mens der er indregistreret 600.000 dieselbiler til privat brug.

Tysk politi og brandvæsen er tidligt onsdag morgen til stede i stort antal i den nordlige del af München på grund af eksplosioner.

Det skriver avisen Bild.

Ifølge avisen er der fundet et lig. Derudover er en person blevet ramt af skud, skriver avisen.

De præcise omstændigheder omkring situationen, der foregår ved Lerchenauer Strasse i den sydtyske by, er uklare.

Ud over politi er også flere specialenheder og bombeeksperter til stede, skriver Bild.

Ifølge avisen kan der ses en røgsky i området.

Politiet har afspærret et større areal og opfordrer beboere og trafikanter til at undgå området eller finde alternative ruter.

En talsperson fra politiet oplyser til Reuters, at der i øjeblikket ikke er nogen fare for offentligheden.

Ifølge Bilds informationer formodes det, at en mand har lagt sprængstoffer ud i sit barndomshjem, inden han har sat ild til huset. Efterfølgende har manden ifølge avisen taget sit eget liv. Derudover er mindst en person blevet skudt.

Disse oplysninger er ikke bekræftet af hverken tysk politi eller andre tyske myndigheder.

Der er godt nyt for den økonomisk trængte Aarhus Airport, der i mange år har haft årlige, tocifrede millionunderskud.

Lufthavnen på Djursland havde sin bedste september nogensinde med 58.979 passagerer.

Det svarer til en fremgang på 6,5 procent sammenlignet med samme måned sidste år.

Fremgangen skyldes blandt andet en ny rute til tyrkiske Alanya, og så har Ryanair været dygtige til at fylde sine fly ind og ud af Danmark.

Det er gået så godt, at selskabet har besluttet at øge kapaciteten på flere ruter til næste sommer, herunder afgangene til Gdansk, London, Riga og Malaga.

– Den markante kapacitetsudvidelse på flyselskabets ruter, ser vi som en direkte effekt af den stærke sommersæson og sensommer samt en stor anerkendelse af, hvad markedet i Østjylland kan levere af forretning til både Ryanair og os, siger administrerende direktør i Aarhus Airport Lotta Sandsgaard.

Ser man på 2025 indtil nu, har der været 406.790 passagerer i lufthavnen i årets første ni måneder. Det er tre procent flere end på samme tidspunkt sidste år.

Aarhus Airport er ejet af tre østjyske kommuner med Aarhus Kommune som den største aktionær.

Ejerne besluttede for nogle år siden at prøve at finde en køber til lufthavnen, og man forhandler lige nu med et selskab ved navn Fairchild Denmark Aps.

Forhandlingerne har stået på i mere end fire måneder, og parterne har travlt.

Lufthavnen har tidligere meddelt Trafikstyrelsen, at man løber tør for penge i begyndelsen af denne måned.

Der vil i “den kommende tid” være en øget tilstedeværelse af udenlandske soldater i Danmark efter de seneste observationer i dansk luftrum.

Det skriver Forsvaret i en nyhed på sin hjemmeside, hvor det ikke er yderligere præciseret, hvor længe udenlandske soldater, enheder og materiel vil være i Danmark.

Flere lande har valgt at bidrage og støtte danske myndigheder blandt andet i form af antidronesystemer og politi, efter at droner og mistanke om droner blandt andet har lukket dele af dansk luftrum flere gange.

– Den opbakning, vi lige nu ser fra vores tætte allierede, er konkrete beviser på det stærke internationale samarbejde, som Danmark er en del af i både EU og Nato, siger forsvarschef Michael Hyldgaard i Forsvarets nyhed.

Han tilføjer, at det gør Forsvaret i stand til hurtigt at omstille sig “den nuværende situation”.

Det er uvist, hvor længe udenlandske bidrag vil være til stede i Danmark, men flere lande har meddelt, at de hjælper under de kommende dages EU-topmøder i København.

Det gælder blandt andet USA, der støtter Danmark med “anti-drone kapabiliteter” under topmøderne, hvor stats- og regeringschefer samles.

Frankrig har også sendt antidronekapaciteter i form af en militærhelikopter af typen Fennec og et hold på 35 personer, der skal varetage antidroneopgaver.

Sverige udlåner også antidronesystemer i forbindelse med selve EU-topmøderne samt “en håndfuld kraftige radarsystemer”, der ifølge Sveriges statsminister, Ulf Kristersson, udlånes “i en periode”.

Desuden har Sverige blandt andet sendt motorcykelbetjente og bombehunde til København i forbindelse med EU-topmøderne.

Derudover hjælper Storbritannien, Norge, Tyskland, Holland, Polen, Finland og Ukraine også til.

Nato har i forbindelse med hjælpen til Danmark bedt det danske Forsvar om at indsamle og dele erfaringer med resten af alliancen.

Ritzau forsøger at få en kommentar fra Forsvaret blandt andet til, hvor længe udenlandske soldater og materiel vil være at se i Danmark.

Mindst tre personer har mistet livet, og mindst 91 andre er begravet under murbrokkerne efter et bygningskollaps i Indonesien.

Det oplyser myndighederne i Indonesien onsdag ifølge nyhedsbureauet AP.

Bygningen, der husede en islamisk kostskole i byen Sidoarjo, styrtede sammen mandag, mens der var gang i en eftermiddagsbøn med deltagelse af mere end 100 personer – fortrinsvis børn og unge.

Mere end 300 redningsarbejdere deltager onsdag i arbejdet med at finde overlevende under murbrokkerne.

Gennem smalle sprækker er det lykkedes redningsarbejderne at få ilt, vand og mad ind til nogle af de overlevende, der sidder fastklemt og ikke kan bevæge sig.

Mindst seks børn er stadig i live, melder Den Nationale Katastrofemyndighed.

Redningsarbejdet besværliggøres, da redderne bevæger sig rundt på ustabile betonplader og tunge bygningsdele.

Myndighederne tør ikke at tage tungt redningsudstyr i brug på grund af faren for yderligere sammenstyrtning.

Mindst tre af kostskolens elever er bekræftet døde, mens yderligere 100 har pådraget sig skader. Flere af dem hovedskader og brækkede ben.

Den Nationale Katastrofemyndighed havde i første omgang meldt ud, at man formodede, at 38 personer lå under murbrokkerne. Onsdag blev tallet opjusteret til 91.

Det skete, efter at myndighederne havde gennemgået et fremmøderegister og modtaget henvendelser fra bekymrede familiemedlemmer til de savnede.

Bygningen var i gang med at gennemgå en udvidelse, der ifølge AP ikke var godkendt. Lokale medier har ifølge AFP skrevet, at konstruktionsarbejdet har stået i de seneste ni måneder.

Bygningen gav efter, da fundamentet ikke kunne bære en ny tilbygning på fjerde sal, oplyser en talsmand for Den Nationale Katastrofemyndighed ifølge AFP.

Byen Sidoarjo ligger i provinsen Østjava på øen Java.

Det uformelle EU-topmøde i København onsdag skal bruges til at intensivere den europæiske oprustning.

Det er statsminister Mette Frederiksens mål, når stats- og regeringschefer fra de 27 EU-lande samles på Christiansborg.

– Det er afgørende, at Europa tager større ansvar for sin egen sikkerhed. Europa skal kunne forsvare sig selv. Det kræver styrke, politisk vilje og samarbejde i EU, siger hun i en pressemeddelelse.

– Og det kræver, at vi omsætter ord til handling og skruer op for den militære og finansielle støtte til Ukraine.

Topmødet er af såkaldt uformel karakter, hvilket betyder, at der ikke skal træffes beslutninger eller skrives en konklusionstekst. Det afholdes i København, fordi Danmark har formandskabet for EU dette halvår.

Men mødet anses for vigtigt for at sikre den køreplan for oprustningen af Europa frem mod 2030, som efter planen skal vedtages på det formelle EU-topmøde i slutningen af oktober.

– Mit mål er, at vi tager endnu et skridt i den rigtige retning i dag. Og viser, at Europa er klar til at stå værn om vores fælles sikkerhed, siger statsminister Mette Frederiksen i meddelelsen.

Forsvaret etablerer to midlertidige militære områder i København.

Det ene er ved Nordsøvej 4 i Nordhavn, mens det andet ligger ved Kongelundsfortet på Amager.

Det skriver Københavns Politi på det sociale medie X.

Politiet har givet Forsvaret samtykke til at etablere områderne fra onsdag klokken 06.00 til lørdag klokken 12.00.

Områderne er bevogtet af Forsvaret.

I første omgang var det kun lokationen i Nordhavn, som blev meldt ud. Efterfølgende er området på Amager også blevet offentliggjort.

Forsvarskommandoen oplyser til Ritzau, at området i Nordhavn er etableret i forbindelse med den støtte, Danmark på nuværende tidspunkt modtager fra andre lande.

Forsvarskommandoen har ikke yderligere kommentarer, men henviser til en nyhed, der er lagt ud på Forsvarets hjemmeside onsdag morgen om udenlandske soldater og materiel på dansk jord den kommende tid.

Her lyder det, at der i “den kommende tid” vil være en øget tilstedeværelse af udenlandske soldater i Danmark efter de seneste observationer i dansk luftrum.

Flere lande har valgt at bidrage og støtte danske myndigheder blandt andet i form af antidronesystemer og politi, efter at droner og mistanke om droner blandt andet har lukket dele af dansk luftrum flere gange.

De midlertidige militære områder vil være bevogtet under denne uges EU-topmøder, der afholdes i København.

I forvejen præger et stort sikkerhedsopbud København under topmøderne, hvor stats- og regeringschefer fra EU-landene samles.

USA støtter blandt andet med “antidrone-kapabiliteter” i forbindelse med ugens EU-topmøde i København.

Sverige udlåner også antidronesystemer i forbindelse med selve EU-topmøderne samt “en håndfuld kraftige radarsystemer”, der ifølge Sveriges statsminister, Ulf Kristersson, udlånes “i en periode”.

Desuden har Sverige blandt andet sendt motorcykelbetjente og bombehunde til København i forbindelse med EU-topmøderne.

Derudover hjælper Frankrig, Storbritannien, Norge, Tyskland, Holland, Polen, Finland og Ukraine også til.

Københavns Politi kommer også til at have droner i luften både onsdag og torsdag. Det gælder især ved Christiansborg og Bella Center.

– Det er helt efter planen og sker som en del af indsatsen i forbindelse med EU-topmøderne i København, skriver politiet på X.

En person har sent tirsdag aften mistet livet i forbindelse med brand i en stråtækt ejendom i Frederiksværk

Det oplyser vagtchef ved Nordsjællands Politi Kaspar Bengtsson onsdag morgen.

– Vi har ikke kunnet fastlægge en endelig identitet på den afdøde endnu, men vi går ud fra, at der er tale om beboeren, siger Kaspar Bengtsson.

Beboerens familie er blevet underrettet, oplyser han.

Politiet fik anmeldelsen om en villabrand på Absalonsvej lidt uden for Frederiksværk klokken 23.12.

– Da brandvæsen og patrulje kom frem, var ejendommen overtændt. Brandvæsenet arbejdede en del timer på det, og efter endt slukning kunne det konstatere, at der var en død person i ejendommen, siger vagtchefen.

Brandårsagen er endnu ukendt.

– Vi har slet ikke foretaget undersøgelser endnu. Branden er slukket her sidst på natten, og stedet bliver nu bevogtet af hjemmeværnet.

– I løbet af morgenen og formiddagen skal der foretages undersøgelser, siger Kaspar Bengtsson.

USA’s præsident Donald Trumps administration har tirsdag lagt sag an mod sherifkontoret i den amerikanske storby Los Angeles.

Administrationen mener, at kontoret har brudt landets forfatning ved at være for langsom til at behandle ansøgninger om tilladelse til at bære et skydevåben skjult på kroppen.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

I en klage, der er indgivet til en føderal domstol i Los Angeles, skriver landets justitsministerium, at sherifkontoret systematisk har nægtet californierne deres rettigheder i henhold til den anden forfatningstilføjelse.

Det mener ministeriet er sket gennem det, som det kalder et bevidst mønster med urimelige forsinkelser.

Ifølge ministeriet går der typisk ni måneder, før ansøgninger om våbentilladelserne bliver behandlet i Los Angeles.

Nogle ansøgere må vente i mere end to år, før de kan deltage i det baggrundsinterview, der er en del af ansøgningsprocessen, oplyser ministeriet.

– Den anden forfatningstilføjelse beskytter lovlydelige borgeres grundlæggende forfatningsmæssige rettigheder til at bære våben, skriver USA’s justitsminister, Pam Bondi, i en udtalelse og tilføjer:

– Det kan godt være, at amtet Los Angeles ikke kan lide den rettighed, men forfatningen tillader ikke amtet at krænke den.

Sherifkontoret i Los Angeles skriver i en udtalelse, at de længere behandlingstider skyldes omfattende personalemangel.

Kontoret skriver desuden, at man respekterer den anden forfatningstilføjelse, og at man ikke mener, at ventetiden har frataget enkeltpersoner deres rettigheder.

Sherifkontoret har desuden fremlagt sin egen statistik for behandlingstiden af ansøgninger om tilladelse til at bære våben skjult på kroppen.

Her fremgår det, at afdelingen har udstedt mere end 5000 våbentilladelser af den type i år. Af dem var 2722 af ansøgningerne det, som kontoret omtaler som nye.

Sherifkontoret oplyser videre, at man udsteder tilladelserne i et øget tempo, der er hurtigere end de statistikker og oplysninger, der er angivet i den klage, som justitsministeriet har indgivet ved den føderale domstol.

Seks personer er blevet såret efter et russisk angreb på byen Kharkiv i det nordøstlige Ukraine natten til onsdag.

Det melder Oleh Synjehubov, der er guvernør i Kharkiv-regionen, på den krypterede beskedtjeneste Telegram.

Han siger videre, at fem af de sårede er indlagt på hospitalet. Alle de sårede er voksne, lyder det.

Kharkivs borgmester, Ihor Terekhov, siger, at angrebet også har udløst en brand på et af byens markeder og på nogle beboede bygninger.

Fotos og videoer viser brandfolk forsøge at slukke flammer, der opsluger det, som ser ud til at være blandt andet boder på et marked.

Kharkiv er Ukraines næststørste by og hovedstad i Kharkiv-regionen, som ligger nær grænsen til Rusland. Regionen har været mål for jævnlige russiske luftangreb siden krigens begyndelse i februar 2022.

Rusland har ikke umiddelbart kommenteret angrebet.

Tidligere natten til onsdag sagde Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, at atomkraftværket Zaporizjzja i Ukraine har været uden strøm i knap en uge.

Værket har brug for strøm til at opretholde køle- og sikkerhedssystemer, som forhindrer reaktorerne i at nedsmelte. Hvis det sker, kan det udløse en atomulykke.

Men ifølge Zelenskyj forhindrer russiske angreb, at man kan genoprette strømforsyningen.

Trods pres fra især USA har der den seneste tid ikke været store fremskridt i indsatsen mod en afslutning på krigen i Ukraine.

Rusland har ikke vist tegn på, at landet vil stoppe sine angreb mod nabolandet.

Zelenskyj sagde i slutningen af september til mediet Axios, at han er klar til at forlade præsidentposten, hvis der bliver fred i Ukraine.

Han lovede samtidig, at han vil presse på, for at der bliver udskrevet valg i Ukraine, hvis der bliver indgået en aftale om en våbenhvile på flere måneder.

Reuters