Seneste nyheder

Tyskland opfordrer til en hurtig undersøgelse af, om israelske styrker bevidst angreb en konvoj af redningskøretøjer i Gazastriben i marts. Et angreb, der kostede 15 redningsfolk livet.

– Der er meget væsentlige spørgsmål om den israelske hærs handlinger nu, siger Christian Wagner, talsperson for det tyske udenrigsministerium, som kalder beskyldningerne mod Israel for “chokerende”.

– Der er et presserende behov for en undersøgelse og for at stille de ansvarlige til ansvar, tilføjer han.

Udmeldingen kommer, efter at en video fra en af de dræbte nødhjælpsarbejderes mobil har sået tvivl om Israels forklaring på, hvad der skete den 23. marts i Gazastriben.

Det israelske militær anerkendte i første omgang at have skudt mod flere ambulancer. Men militæret sagde samtidig, at køretøjerne havde været uden lys og nødhjælpsmarkeringer og opført sig mistænkeligt i mørket, mens de havde nærmet sig det israelske militærs positioner.

Men en ny video, som flere medier – herunder The New York Times – har publiceret, viser noget andet. Her kan man se, hvordan en karavane af ambulancer og brandbiler kører på en vej i Rafah i de tidlige morgentimer.

Bilernes nødlys blinker rødt og blåt, nødhjælpsarbejderne bærer tydelige uniformer med reflekser, og Røde Halvmånes logo er klart markeret på en hvid ambulance, der kører i forgrunden af billedet.

Den offentliggjorte video har fået det israelske militær til at trække deres oprindelige forklaring om køretøjernes mangel på lys og markeringer tilbage.

Otte af de dræbte redningsfolk arbejdede for Palæstinensisk Røde Halvmåne, som er søsterorganisation til Røde Kors. Derudover var seks fra civilforsvaret i Gaza og én var FN-ansat.

Organisationen kræver mandag en uafhængig international undersøgelse af angrebet. Ifølge Røde Halvmåne blev redningsfolk skudt i overkroppen “med den hensigt at dræbe”.

AFP

En tidligere topchef i Velux købte kokain gennem et halvt års tid og idømmes mandag fire måneders betinget fængsel ved Retten i Lyngby.

David William Briggs var administrerende direktør i Velux Gruppen, da han overtrådte lov om euforiserende stoffer.

Mindst 12 gange købte han kokain hos nogle såkaldt hvide bude og fik leveret 148 gram til sin bopæl i Hellerup, fastslår retten.

Lovovertrædelserne fandt sted fra december 2021 til midt på sommeren i 2022. I august samme år meddelte selskabet, at David William Briggs fratrådte sin stilling som øverste chef for flere end 11.000 ansatte.

Begrundelsen i selskabets pressemeddelelse gik på, at han ønskede at få mere tid til sin familie.

Den 60-årige britiske statsborger er ikke selv til stede i retten, da sagen behandles mandag. Hans forsvarer mente, at mængden skulle sættes ned i forhold til politiets og anklagemyndighedens beregninger.

Via MobilePay betalte han i alt næsten 71.000 kroner for leverancerne af stoffer.

I en erklæring, der er oplæst i retten, udtrykker han skam. På grund af sine handlinger er han gået glip af bonus og andet på i alt 30 millioner kroner, lyder det i erklæringen.

Det danske kvindelandshold i tennis må se bort fra Clara Tauson i de kommende Billie Jean King Cup-kampe mod Slovakiet og USA, hvor Danmark kæmper for at kvalificere sig til turneringens finalestævne for første gang.

Hun har problemer med ryggen og kan ikke nå at blive klar til at spille på fredag. Det oplyser Dansk Tennis Forbund på sin hjemmeside.

– Jeg fik desværre nogle reaktioner fra ryggen i Miami og har forsøgt at blive kampklar indtil sidste øjeblik. Det går fremad, men formen er desværre ikke til hårde landskampe allerede på fredag.

– Vi var nogle stykker, der oplevede de samme problemer i sidste uge, og WTA-spillere må erkende, at vi skal planlægge smartere for at beskytte vores helbred og prioritere i kalenderen for at minimere risikoen, siger en ærgerlig Clara Tauson.

Holdets kaptajn, Jens Anker Andersen, erkender, at Danmark er markant svækket uden sin bedste spiller.

– Det er naturligvis rigtig ærgerligt, at vi må undvære Clara til den her kæmpe opgave for landsholdet. Det siger sig selv, at det er et stort slag for vores sportslige muligheder, at vi er uden vores bedste spiller. Men resten af holdet vil give den alt, hvad vi kan, og vi vil spille vores chance, siger han.

Der udtages ikke en erstatning for Tauson.

Resten af det danske landshold bestående af Johanne Svendsen, Rebecca Munk Mortensen, Laura Brunkel og Emilie Francati er mandag rejst til Bratislava.

Lars Aagaards problemsag om elnettets forsinkelser og den tilbageholdte pressemeddelelse fra Energinet har nu endegyldigt fået forbindelse til regeringens interne linjer.

Det viser et svar fra klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) til Folketinget.

Her svarer ministeren, at “sagen har været drøftet i regeringen”.

Dermed understreges det, at ministeren og regeringen har været opmærksomme på den problematiske sag, mens oppositionen ikke blev inddraget.

Undervejs i sagen har netop det været kritikpunktet fra partier til både venstre og højre for regeringen.

Oppositionspolitikerne er stærkt utilfredse med, at ministeren i deres optik har tilbageholdt en vigtig viden om et forsinket elnet forud for politiske forhandlinger om det emne.

Sagen tog sin begyndelse, da mediet Zetland kunne beskrive, at en pressemeddelelse fra Energinet blev trukket tilbage efter dialog med Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

Pressemeddelelsen beskrev, at der var massive forsinkelser på elnettet.

Den specifikke pressemeddelelse og vurdering blev ikke leveret til offentligheden eller partierne uden om regeringen.

Siden har Zetland berettet, at sagen blev bearbejdet grundigt i Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet med henblik på at blive drøftet i det vigtige regeringsudvalg Grønt Udvalg.

Her sidder topfolk som forsvarsminister og Venstre-formand Troels Lund Poulsen, finansminister Nicolai Wammen (S) og udenrigsminister og moderat formand Lars Løkke Rasmussen.

Det har ikke stået klart, om sagen endte på bordet i Grønt Udvalg.

Men nu bekræfter klimaministeren, at sagen blev drøftet i regeringen – uden at specificere et nærmere forum.

Lars Aagaard beklager i svaret.

– Jeg vil gerne gentage min undskyldning til ordførerne for, at de ikke fik den specifikke information om Energinets replanlægning i forbindelse med forhandlingsforløbet. Det skulle ordførerne have haft, og det har hele tiden været mit ønske, lyder det.

– Det skete ikke. Det er en fejl fra ministeriets side, som jeg som ansvarlig minister både beklager og undskylder.

Landets øverste domstol skal tage stilling til, om en 24-årig kvinde skal sidde varetægtsfængslet for at have taget livet af sit nyfødte barn.

Procesbevillingsnævnet oplyser i en meddelelse, at det har givet den unge mor lov til at kære fængslingen til Højesteret.

Kvinden har været frihedsberøvet siden 21. december 2024.

Her blev hun fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Næstved og sigtet for at have slået sit nyfødte barn ihjel. Drabet skulle have fundet sted i kvindens hjem i en sydsjællandsk by mellem torsdag aften den 19. december og den efterfølgende morgen.

I retsmødet tilstod moren, at hun havde taget livet af sit barn. Men når en mor dræber sit nyfødte barn, kan handlingen nogle gange juridisk flyttes hen til en anden paragraf i straffeloven end den almindelige om manddrab.

Den drejer sig om, at kvinden har begået drabet på grund af “svækkelse, forvirring eller rådvildhed”, som er fremkaldt af fødslen.

Der er tale om straffelovens paragraf 238, som har en strafferamme på fire års fængsel. Den erkender hun sig skyldig i overtrædelse af.

Til sammenligning kan den almindelige bestemmelse om manddrab – straffelovens paragraf 237 – straffes med fængsel på livstid. Udgangspunkt er dog 12 års fængsel for et drab.

Det nægter kvinden sig skyldig i.

Byretten fandt ikke grundlag for at varetægtsfængsle kvinden og besluttede, at hun skulle sættes på fri fod. Den afgørelse kærede anklagemyndigheden på stedet, og landsretten omgjorde beslutningen.

Moren blev af landsretten den 31. januar i år varetægtsfængslet for manddrab.

Den beslutning er hun uenig i, og sammen med sin advokat, forsvarer Louise Traberg Smidt, har hun søgt Procesbevillingsnævnet om lov til at få spørgsmålet for Højesteret. Nævnet har givet dem grønt lys.

Det er ellers ikke ofte, at landets øverste retsinstans skal afgøre, om en person skal sidde fængslet.

– Højesteret skal se på, om den mener, at en varetægtsfængsling er nødvendig i den her sag, siger Louise Traberg Smidt til Ritzau.

Nærmere bestemt skal Højesteret vurdere, om der er en særligt bestyrket eller en begrundet mistanke om, at kvinden har gjort sig skyldig i det, hun er sigtet for.

Procesbevillingsnævnet oplyser i tilladelsen ikke, hvad det har fundet principielt, eller hvilke andre særlige grunde nævnet har fundet for at tillade kvinden at kære til Højesteret.

Det er uvist, hvornår Højesteret behandler spørgsmålet.

Tidligere chefredaktør Adam Dyrvig Tatt idømmes dagbøder på samlet 7000 kroner i kølvandet på sin anholdelse ved Christiania i september 2023.

Det har Københavns Byret afgjort mandag.

Han modsatte sig anholdelsen og kaldte undervejs en betjent for “din fucking nar”. Desuden opgav han ikke sit navn, og inden anholdelsen brugte han sin mobiltelefon, mens han cyklede.

Ved anholdelsen blev Adam Dyrvig Tatt lagt ned af fire betjente. En video af anholdelsen blev efterfølgende delt og fik stor opmærksomhed. Samtidig klagede Adam Dyrvig Tatt over politiets ageren.

Klagesagen blev afgjort før retssagen mod Tatt. Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP) har ikke udtalt kritik af politiets magtanvendelse.

Men politiets beslutning om efterfølgende at nøgenvisitere Tatt på politistationen blev af DUP kaldt “uproportional og derved uberettiget”. Det har den tidligere chefredaktør fået 1400 kroner i erstatning for.

Adam Dyrvig Tatt havde været på arbejde som chefredaktør på mediet Danwatch, da han cirka klokken 16.15 blev stoppet på Prinsessegade ved Christiania i København.

Han kørte på cykel og var på vej for at hente sine børn. I ørerne havde han de trådløse høretelefoner AirPods, og han havde netop afsluttet et opkald, da han blev stoppet, har han forklaret.

Telefonen holdt han i hånden på styret, fortalte han, da sagen var for Københavns Byret i sidste uge. Derfor mener han ikke, at han overtrådte reglerne om, at man ikke må bruge sin håndholdte telefon under kørslen.

En motorcykelbetjent standsede ham og sigtede ham.

Episoden eskalerede dog. Adam Dyrvig Tatt blev bedt om at give sit navn og fødselsdato og sagde, at det ville han gerne, men han ville have at vide, hvad han havde gjort. Han nægtede sig derfor også skyldig i det.

– Når jeg bliver stoppet som borger og er i gang med at blive sigtet for noget, vil jeg gerne vide, hvad jeg sigtes for. Det, synes jeg, er en borgerret, sagde Adam Dyrvig Tatt i retten.

Efter en kort udveksling blev han anholdt for ikke at ville oplyse navn og fødselsdato.

Først kom en anden betjent til og dernæst to andre. Betjentene ville lægge Adam Dyrvig Tatt i håndjern, og det endte med, at han blev lagt ned.

Dommeren i byretten mener, at Adam Dyrvig Tatt modsatte sig anholdelsen ved at spænde op i sine arme og føre dem ind foran sin krop.

– På baggrund af blandt andet en video af forløbet fandt retten ikke, det var uberettiget, at politiet anholdt tiltalte, lagde ham i håndjern og tvang ham ned på jorden, skriver retten om dommen.

I retten har Adam Dyrvig Tatt beskrevet sin reaktion som en “dyrisk paniksituation”. Betjentene gav også Adam Dyrvig Tatt peberspray.

Under anholdelsen kaldte Adam Dyrvig Tatt en betjent for “din fucking nar”, og han er derfor også dømt for fornærmelig tiltale. Det erkender han.

Den politibetjent, som stoppede Adam Dyrvig Tatt, fortalte i retten, at han flere gange ikke opgav sit navn.

– Tålmodigheden er opbrugt. Der står ikke skrevet i bøgerne, hvor mange gange, man skal spørge folk. Men jeg skønner, at jeg har spurgt fem gange, og han ikke vil oplyse det, sagde betjenten i retten.

Han forklarede, at Adam Dyrvig Tatt spændte op, da han skulle lægges i håndjern.

– Tiltalte spænder enormt meget op i armene. Vi trækker tiltalte lidt tilbage og forsøger at få hans arme om på ryggen.

– Her spænder tiltalte stadig rigtig meget op. Kort efter kommer en patrulje til stedet og hjælper med anholdelsen, lød det.

Adam Dyrvig Tatt skal søge om særlig tilladelse, hvis han vil anke dommen, da der er tale om en mindre bødesag. Det er endnu uvist, om han vil det.

Spillemyndigheden, der hører under Skatteministeriet, modtager mandag kritik fra Statsrevisorerne for at have haft en “utilfredsstillende indsats over for onlinespil om penge”.

Det sker, efter at Rigsrevisionen har undersøgt sagen.

– Statsrevisorerne finder det meget utilfredsstillende, at der i gennemsnit går cirka 14,5 måneder, fra Spillemyndigheden finder en hjemmeside, der potentielt er ulovlig, til siden bliver blokeret, meddeler Statsrevisorerne.

Spillemyndigheden har gennemgået 1326 spilhjemmesider for at vurdere, om siderne er ulovlige.

I perioden fra 2021 til 2023 har Spillemyndigheden fundet 425 hjemmesider, som udbød spil ulovligt.

Spillemyndigheden har herefter taget initiativ til at få blokeret de 168 hjemmesider, der ikke efterkom Spillemyndighedens henstillinger.

Det danske spillemarked blev i 2012 delvist liberaliseret, således at private kunne ansøge om tilladelse til at udbyde spil.

Danskerne brugte 5,4 milliarder kroner i 2024 på onlinekasino og onlinevæddemål hos udbydere med tilladelser.

Statsrevisorerne består af seks medlemmer, der er politisk udpegede, men de er ikke nødvendigvis medlemmer af Folketinget. De har til opgave at kontrollere statens udgifter.

Det gør Statsrevisorerne i samarbejde med Rigsrevisionen, der ikke er politikere, men embedsmænd.

En 18-årig mand på knallert blev søndag ramt i maven af skud fra et haglgevær. Tre personer er sigtet i sagen for blandt andet grov vold.

Det oplyser Sydøstjyllands Politi i en pressemeddelelse mandag.

Den unge mand kørte kort før klokken 17 ad Jernbanegade i Lunderskov, der ligger vest for Kolding, da han blev ramt i maven af det, som først blev beskrevet som ukendte genstande.

Efterfølgende viste det sig, at han var ramt af haglskud.

Han blev bragt til behandling for sine skader, og der var den indledende vurdering, at han ikke var i livsfare.

Politikredsen giver mandag ikke nogen status på teenagerens tilstand.

De anholdte er to mænd på 31 og 47 år samt en kvinde på 51 år, der alle blev anholdt søndag omkring klokken 19.30.

De er sigtet for overtrædelse af straffelovens paragraf om grov vold samt paragraf 252, der handler om, at man “for vindings skyld, af grov kådhed eller på lignende hensynsløs vis forvolder nærliggende fare for nogens liv eller førlighed”.

Anklagemyndigheden ved Sydøstjyllands Politi har ikke fundet grundlag for at kræve nogen af de tre personer varetægtsfængslet i sagen. De er dog fortsat sigtet.

Sydøstjyllands Politi vil ikke sige, om den unge mand menes at have været et tilfældigt offer, om der er en relation mellem ham og de sigtede, eller hvad de sigtedes indbyrdes relation er.

Kredsen er også tavs, når det kommer til spørgsmål om, hvad de sigtede selv har forklaret.

Politiet oplyser dog, at der ikke umiddelbart er fare for at blive ramt af skud i lokalområdet, og at et luftgevær er blevet beslaglagt.

Det er ikke meldt ud, hvad politiet mener, at årsagen til skyderiet med luftgeværet menes at have været.

– Der er naturligvis alvorligt, når en person kommer til skade på den måde, så vi tager sagen alvorligt og efterforsker den fortsat. Derfor kan vi ikke fortælle yderligere om, hvilke hypoteser vi arbejder med, siger vicepolitiinspektør Torben Simonsen i pressemeddelelsen.

Efter skyderiet spærrede politiet dele af området ved Jernbanegade af, mens der blev foretaget undersøgelser i området.

Naturstyrelsen betaler en bøde på 800.000 kroner for overtrædelse af dyrevelfærdsloven i en sag fra 2021 om kvæg i Mols Bjerge.

Det skriver Naturstyrelsen i en pressemeddelelse.

Sagen drejer sig om en statsejet kvægbesætning, der er en del af naturplejen af statens arealer i Mols Bjerge.

Under et tilsyn fandt en dyrlæge, at dyrenes tilstand var stærkt kritisabel.

Ved tilsynet var Naturstyrelsen begyndt blandt andet at fodre dyrene, men nogle af dyrene var så slemt tilredt, at de døde eller blev aflivet.

Peter Ilsøe, der er direktør i Naturstyrelsen, oplyser til Ritzau, at styrelsen modtog bødeforlægget i sidste uge og derefter har valgt at betale det.

– Vi anerkender som besætningsejer det overordnede ansvar i sagen. Det har vi sådan set gjort siden starten, da vi blev gjort opmærksom på det i marts 2021.

Under tilsynet i 2021 fandt dyrlægen, at dyrenes huld var langt under det, man kan forvente i en normal vinterperiode.

Huld er et udtryk for kød- og fedtaflejring i kroppen.

I maj sidste år oplyste Naturstyrelsen, at den var tiltalt i sagen og fortalte i samme ombæring, at en ledende medarbejder var fritaget for tjeneste.

Senere i samme måned oplyste Østjyllands Politi, at anklagemyndigheden ville kræve to ansatte ved Naturstyrelsen idømt fængsel i sagen.

Specialanklager ved anklagemyndigheden i Østjyllands Politi Katrine Klausen oplyser, at sagen mod de to ansatte indledes som planlagt 29. april.

I pressemeddelelsen udtaler direktøren, at der skulle være reageret på dyrenes tilstand på et tidligere tidspunkt.

Hvorfor der ikke blev reageret tidligere, afviser direktøren at svare på med henvisning til straffesagen.

– Hele forløbet vil sandsynligvis blive en del af den retssag, og derfor kan jeg ikke gå ind i det, før den er afgjort.

Naturstyrelsen oplyser, at bøden ikke kommer til at påvirke projekter i Naturstyrelsen.

Direktør Peter Ilsøe understreger, at styrelsen er meget ked af sagen, som den betegner som en enkeltstående sag.

– Siden vi blev bekendt med sagen, har vi lanceret en lang række tiltag, der er blevet taget i brug rundtom i landet, og som skal sikre, at det ikke sker igen.

Der var tilbage i 2021 flere beretninger om dødt kvæg i Mols Bjerge. Landbrugsavisen skrev dengang om en tilsynsrapport fra Kvægdyrlægerne Djursland. En rapport, som blev lækket til medierne.

Rapporten berettede om stude, som var sultet ihjel, drægtige køer, som fødte døde kalve, en dødeligt forgiftet ko samt andre dyr, der fremstod afmagrede.

I rapporten var det beskrevet, at dyrene var så desperate, at de forsøgte at leve af bark på træer. Barken var gnavet af i en højde op til to meter.

Belgiens prins Laurent har mandag tabt en retssag, hvor han ellers ville have rettens ord for, at han har ret til sociale ydelser.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Den 61-årige prins, der driver en dyreværnsorganisation, mener, at han har ret til sociale ydelser målrettet selvstændigt erhvervsdrivende.

Men retten mener, at hans pligter i højere grad minder om dem, man finder i den offentlige sektor.

Sidste år modtog prinsen apanage for 388.000 euro – svarende til 2,9 millioner kroner – fra den belgiske stat.

Derudover bor prins Laurent gratis på den kongelige residens Villa Clémentine i byen Tervure.

Efter at han fik afvist en ansøgning om statslig social sikring, besluttede han at hive den belgiske stat i retten.

Prinsen, der er lillebror til Belgiens kong Philippe, har henvist til, at han har brug for de sociale ydelser for at kunne dække udgifter til medicin og behandling, og fordi han er bekymret for sin families økonomiske fremtid.

Men han har også sagt, at sagen ikke handler om penge, men om principper.

– Når en migrant kommer hertil, registrerer han sig og har ret til det, har prins Laurent sagt med henvisning til sociale ydelser.

Efter afgørelsen siger hans advokat, Olivier Rijckaert, at prinsen overvejer, om han vil anke den.

Prins Laurent er gift og har tre børn, der er i 20’erne. Når prins Laurent en dag dør, ophører udbetalingen af apanage.

Olivier Rijckaert har tidligere sagt til avisen Le Soir, at social sikring er “en ret bevilget ved belgisk lov til alle borgere – fra den fattigste til den rigeste milliardær”.

I 2018 blev prinsens apanage skåret med 15 procent, fordi han havde holdt møde med udenlandske repræsentanter uden regeringens tilladelse.

AFP

209 millioner kroner i bibliotekspenge fordeles mandag mellem 10.226 forfattere, illustratorer, billedkunstnere, komponister og andre, hvis værker lånes på bibliotekerne.

Det skriver Slots- og Kulturstyrelsen i en pressemeddelelse.

Sidste år toppede Bjarne Reuter listen for bibliotekspenge for 26. gang i træk. Men i år er han rykket ned på andenpladsen.

Øverst ligger forfatter Kim Fupz Aakeson, som debuterede i 1984 som børnebogsforfatter.

Han har siden skrevet mere end 150 bøger til børn og voksne – heriblandt “Vitello”-serien og romanen “Bådens navn”.

I 1996 blev han uddannet som manuskriptforfatter fra Filmskolen og står bag manuskripter til film som “Den eneste ene”, “En soap” og “Unge Astrid” samt tv-serierne “Bankerot”, “Utmark” og “Huset”.

Kim Fupz Aakeson får udbetalt 731.955,32 kroner i bibliotekspenge for både digitale og fysiske titler.

Bibliotekspenge, også kaldet biblioteksafgiften, er en støtteordning til forfattere og oversættere.

I år er anden gang, at bibliotekspengene fordeles ud fra en såkaldt dynamisk model. Det betyder, at det er forholdet mellem fysiske og digitale udlån, der afgør, hvor mange støttekroner der gives til digitale bøger.

Tidligere har fordelingen været fast.

I år går 21,5 procent af bevillingen til digitale bøger, mens sidste års tal lå på 21,4 procent.

Mia Blichfeldt kommer ikke til at deltage ved hverken det individuelle EM i Horsens eller Sudirman Cup, som er VM for blandede hold.

Den danske badmintonprofil er nemlig blevet ramt af en skade i skulderen, som skal behandles og derefter genoptrænes.

Det skriver Badminton Danmark i en pressemeddelelse mandag.

Det forventes, at Mia Blichfeldt kan se frem til en periode på mellem 8 og 12 uger, hvor hun skal genoptræne.

– Mia er selvfølgelig rigtig ked af at misse de to turneringer. Hun havde gode muligheder for at lave et rigtigt flot resultat til EM på hjemmebane, og hun havde glædet sig til igen at repræsentere Danmark ved Sudirman Cup i Kina.

– Så det er virkelig træls for både Mia og os, men skader er desværre en del af elitesport, og de kommer aldrig belejligt, siger Badminton Danmarks sportschef, Jens Meibom, i pressemeddelelsen.

Selv har Mia Blichfeldt forklaret situationen på Instagram, hvor hun især udtrækker ærgrelse over at misse EM.

– Min drøm og mit store mål for 2025 om at vinde EM på hjemmebane bliver desværre ikke en realitet. Efter en længere periode med smerter i min skulder har en MR scanning vist, at min bicepsmuskel har revet min ledlæbe løs i skulderen.

– Jeg har valgt ikke at blive opereret og skal derfor igennem 3 måneders genoptræning for at få mobilitet og styrke tilbage i min skulder. Det betyder også, at jeg ikke må have en badmintonketsjer i hånden, skriver Mia Blichfeldt.

Hun fortæller desuden, at hun har svært ved at forstå og acceptere situationen, da hun aldrig har været væk fra badmintonbanerne så længe.

Ved Sudirman Cup, som bliver spillet i Kina fra 27. april, bliver Mia Blichfeldt erstattet af Line Christophersen. Hun bliver ikke erstattet ved EM i Horsens, som begynder tirsdag.

Dansk Boldspil-Union (DBU) har fundet sin nye kommunikationschef.

Valget er faldet på Christian Schultz, der i de seneste ti år har været kommunikationschef i superligaklubben Brøndby.

Det bekræfter unionen på sin hjemmeside mandag, hvor det fremgår, at det nye samarbejde træder i kraft 1. juni.

Christian Schultz skal i DBU erstatte Jakob Høyer, som tidligere i år meddelte, at han efter ti år i jobbet ville stoppe 1. april.

– Christian har gennem sin tid i Brøndby IF vist en imponerende evne til at være en dygtig leder, der leverer resultater, og som kan sit kommunikative kram i tæt samarbejde på tværs af afdelinger og med mange eksterne og interne stakeholders, siger Andreas Høj, direktør for Kommunikation & Governance.

Hvem, der skal overtage Christian Schultz’ job i Brøndby, melder historien endnu intet om. I klubben fra Vestegnen får den snart forhenværende medarbejder pæne ord med på vejen.

– Christians professionalisme og evne til at skabe stærke relationer både internt og eksternt har sat tydelige spor og bidraget til klubbens udvikling. Vi glæder os på hans vegne og er sikre på, at han også vil sætte et stærkt aftryk hos DBU, siger direktør Ole Palmå til brondby.com.

Christian Schultz ser frem til at træde ind i DBU-domicilet, som ligger få kilometer fra Brøndby Stadion.

– DBU er et sted med dygtige folk, der hver dag arbejder for at udvikle dansk fodbold, og så har DBU en helt særlig betydning for rigtig mange danskere, hvor netop kommunikation spiller en central rolle.

– Derfor er det for mig personligt en enormt meningsfuld opgave at træde ind i DBU, og jeg glæder mig til at blive en del af holdet, når sæsonen er slut i Brøndby IF, siger Schultz.

Brøndby-direktør Ole Palmå meddeler, at man har igangsat arbejdet for at finde en erstatning for Christian Schultz.

En politileder ved Midt- og Vestjyllands Politi er mandag idømt 40 dages betinget fængsel for at have blufærdighedskrænket otte kvinder ved en julefrokost i politiet.

Manden, der har været ansat i politiet i mere end 20 år, erkendte sig skyldig ved retsmødets begyndelse i Retten i Viborg.

– Jeg havde drukket for meget og var beruset, lød det fra politilederen om den pågældende aften tilbage i december 2023.

Han erkendte at have taget kvinderne på bryster og baller uden på tøjet.

”Du ser fræk ud med gevir” og ”Skal vi ikke lige herind”, lød det blandt andet fra manden til to af de forurettede kvinder.

I et enkelt tilfælde tog han også sin ene hånd op under en kvindes nederdel og greb fat i hendes ene balle uden på tøjet.

Politimanden undskyldte i retten sine handlinger den pågældende aften på politigården.

– Jeg kan ikke forklare det. Jeg har været til en masse psykologtimer, og der kan være en masse underliggende ting.

– Men det er ligegyldigt. Det var mit ansvar, at jeg ikke kunne opføre mig ordentligt, lød det fra manden iført brune bukser og en skjorte med sorte og hvide tern.

Specialanklager Trine Schjødt Fogh argumenterede for, at manden skulle idømmes 60 dages betinget fængsel.

Hun fandt det skærpende, at manden havde haft ledelsesansvar over for de forurettede.

– Flere af dem er ganske unge og har ikke været ansat i lang tid, lød det fra anklageren.

Politilederen blev kort tid efter julefrokosten hjemsendt og har været det lige siden.

Hans forsvarsadvokat, Niels Christian Strauss, sagde i sine afsluttende bemærkninger, at sagen får “ansættelsesmæssige konsekvenser” for politimanden.

Det blev ikke nærmere specificeret.

Rigspolitiet skriver i en kommentar, at en polititjenestemand, der bliver dømt for et strafbart forhold, “som udgangspunkt også vil have gjort sig skyldig i en tjenesteforseelse”.

Tjenesteforseelser kan udløse forskellige disciplinære sanktioner – lige fra advarsel til afskedigelse.

– Hvis der er sket domfældelse i en straffesag om blufærdighedskrænkelser, vil udgangspunktet dog være, at dette er uforeneligt med en fortsat ansættelse i politiet, lyder det.

Ud over betinget fængsel skal den dømte betale en godtgørelse til de forurettede kvinder.

Politilederen vil bruge de næste to uger på at overveje, om han vil anke dommen til landsretten.

“Skynd dig!”

En tidligere topchef i en større virksomhed kunne være utålmodig, da han fra sin bopæl i Hellerup bestilte kokain hos såkaldte hvide bude.

Det kommer frem mandag i Retten i Lyngby, da der oplæses flere beskeder fra hans telefon. “Hurry up”, lyder det.

Manden er tiltalt for at have købt cirka 148 gram i løbet af et halvt års tid. Det baseres på oplysningen om, at han i perioden overførte 70.948 kroner til de hvide bude.

Den tiltalte er ikke mødt op mandag morgen. I første omgang tror retsformanden, at den noble herre ved siden af forsvareren er den tiltalte, men det viser sig at være en ekstra og privat antaget forsvarer.

Retten godtager ikke en lægeattest fra mandens franske læge som acceptabel årsag til hans manglende tilstedeværelse.

Derfor behandles sagen, selv om den tiltalte ikke er til stede.

Han erkender sig delvist skyldig, oplyser hans forsvarer, advokat Stefan Møller Jørgensen.

På sin klients vegne sætter han dog ikke et præcist kvantum på den mængde, der tilstås.

I en mail stilet til sin forsvarer forsøger den tiltalte at forklare, hvad der skete.

Han var stresset på grund af jobbet, og det udviklede sig til misbrug af såvel alkohol som narkotika. Han var nær et sammenbrud.

– Jeg har mistet min ære og min værdighed, lyder det.

Manden var en af kunderne hos kokainpushere, de hvide bude, der fik betaling via MobilePay. Og det skete igen og igen. For eksempel 2000, 5000, 7000 og 10.000 kroner.

Striben af transaktioner begyndte 21. december 2021. Og det fortsatte frem til 1. juli 2022, mener anklagemyndigheden.

Hver tredje dag skrev kunden fra Hellerup til sælgerne, blev det nævnt i en samtale, som blev aflyttet af politiet.

Indtil videre er den tiltalte omfattet af et navneforbud.

Brøndby spiller mandag aften en meget vigtig kamp mod AGF i Superligaen, men det bliver uden holdets anfører.

Forsvarsstyrmanden Jacob Rasmussen har i løbet af den seneste uge pådraget sig en skade, og det betyder, at han ikke kommer i kamp mandag.

Det oplyser Brøndby på sin hjemmeside, hvor truppen til mandagens opgør er blevet offentliggjort.

Jacob Rasmussen har været anfører i Brøndby siden september sidste år og er fast mand i midterforsvaret, hvor han hidtil i sæsonen har misset blot tre kampe.

I november sad Jacob Rasmussen ude med en skade i tre kampe. Brøndby oplyser ikke noget om, hvor længe han forventes at være ude i denne omgang.

Træner Frederik Birk kan glæde sig over, at en anden midterforsvarer er tilbage fra skade. Rasmus Lauritsen er således meldt klar efter at have været helt ude af truppen i tre kampe.

I mandagens opgør mod AGF har Brøndby mulighed for at indhente aarhusianerne på tredjepladsen.

En sejr til de blå-gule vil betyde, at Brøndby og AGF har lige mange point.

Det førende tyske DAX-indeks er faldet med næsten ti procent efter åbning af børsen i Frankfurt mandag formiddag.

Det skriver BBC og nyhedsbureauerne dpa og AFP.

DAX-indekset består af de 40 mest handlede aktier på børsen i Frankfurt.

Generelt ser aktiemarkedet blodrødt ud i Europa mandag formiddag.

Det franske CAC 40-indeks var et kvarter efter åbningen af aktiehandlen i Paris faldet med lidt over seks procent, og et tilsvarende fald ses hos FTSE 100-indekset i London.

FTSE 100-indekset udgøres af de 100 selskaber på børsen i London med den største markedsværdi.

I Stockholm faldt indekset OMX Stockholm PI med syv procent umiddelbart efter åbningen klokken 09.

Et tilsvarende fald så man på børsen i København, hvor C25-indekset var faldet med 7,3 procent efter de første fem minutters handel.

Også på det norske aktiemarked i Oslo falder aktiekurserne. Her faldt det ledende indeks med fem procent umiddelbart efter børsåbningen.

Mandagens kursfald i Europa følger efter en nat med store fald på aktiemarkederne i Asien.

Det var på forhånd ventet, at aktiemarkederne ville blive præget af store fald mandag, som følge af at Kina fredag varslede et markant modsvar til USA og præsident Donald Trumps øgede told på varer fra en lang række lande.

Kina vil fremover lægge 34 procent told på varer fra USA.

Det danske C25-aktieindeks faldt mandag morgen med 7,3 procent efter de første fem minutters handel på den københavnske fondsbørs.

Dermed fortsætter den danske aktienedtur, efter at C25-indekset faldt med 6,2 procent fredag, hvilket var det næststørste fald nogensinde.

Sidenhen har kurserne rettet sig en smule op og ligger klokken 9.30 til et fald på 5,5 procent.

Men der er stadig tale om et markant fald, der har barberet mange milliarder af selskabernes samlede børsværdi.

Aktiekurserne dykker i kølvandet på den amerikanske præsident Trumps annoncering af forhøjede toldsatser på importerede varer.

Et træk, der frygtes at udløse en global handelskrig, som vil skade verdensøkonomien.

Alle 25 aktier i det danske eliteindeks faldt mandag morgen. Ambu og Coloplast klarer sig bedst med fald på omkring 3 procent, mens Zealand Pharma, Mærsk og DSV falder med mere end 9 procent.

Novo Nordisk, der i kraft af sin høje markedsværdi udgør en stor del af aktieindekset, falder med 4,8 procent.

20 af de 25 aktier måtte i såkaldt forlænget åbningsauktion.

Det er en mekanisme, der udløses, når der er stort salgspres på en aktie. Det betyder, at handlen med aktier suspenderes midlertidigt i nogle minutter.

Faldet på det danske aktiemarked sker synkront med, at de asiatiske markeder også er faldet kraftigt natten til mandag.

Billedet er desuden det samme i resten af Europa. Det tyske DAX-indeks ligger til et fald på 6,8 procent, det franske CAC 40-indeks falder med 5,6 procent, og det britiske FTSE 100 står til et fald på 5,3 procent.

Aktierne rasler mandag ned flere steder i Asien.

Det sker i kølvandet på Kinas modsvar på den amerikanske præsident Donald Trumps verdensomspændende told på udenlandske varer.

Det japanske Nikkei 225-indeks falder med 7,8 procent ved lukketid, mens børserne i Kina også brager i bund.

Shanghai Composite-indekset lukker med et fald på 7,3 procent. Det er det største fald på en enkelt dag i mere end fem år, skriver nyhedsbureauet Reuters. Kinas CSI 300-indeks lukker med et fald på 7 procent.

Også i Hongkong styrtdykker aktierne. Hang Seng-indekset falder med mere end 12 procent, hvilket er det største fald på børsen i mere end 16 år. Børsen i Hongkong er endnu ikke lukket.

I Australien lukker det toneangivende indeks med et fald på 4,2 procent. Det er det største fald siden slutningen af 2023.

Donald Trump annoncerede onsdag i sidste uge ny amerikansk importtold på udenlandske varer.

Varer fra EU vil blive pålagt 20 procent told, mens eksempelvis kinesiske varer vil blive ramt af en told på 34 procent. Toldafgiften for EU og en række andre lande træder efter planen i kraft 9. april.

Kina svarede fredag igen ved at gengælde den amerikanske told, hvilket sendte yderligere rystelser gennem aktiemarkederne.

Kina pålægger alle amerikanske varer yderligere 34 procent told fra 10. april.

EU ventes også at komme med et modsvar på Trumps omfattende toldhammer.

Told er en importafgift, som lægges på varer, der produceres i udlandet. Idéen er, at de varer, der kommer ind i USA, bliver dyrere, og at amerikanerne derfor vil være mindre tilbøjelige til at købe dem.

Intentionen med tolden er, at amerikanerne i stedet vil købe hjemlige produkter og på den måde styrke landets egen økonomi.

Donald Trump vil med højere told tvinge udenlandske virksomheder til at producere deres varer i USA og skabe amerikanske arbejdspladser.

AFP

Danskerens interesse for Hjemmeværnet er intensiveret. Således har 1732 personer meldt sig som frivillige i den militære beredskabsorganisation i årets første tre måneder.

Det viser tal fra Hjemmeværnet, skriver DR. Det er ifølge mediet en stigning på 66 procent i forhold til samme periode sidste år.

Det er dermed den højeste tilslutning til Hjemmeværnet i mere end 35 år.

Hjemmeværnet er en frivillig militær beredskabsorganisation, som støtter Forsvaret og det samlede beredskab, primært i Danmark.

Forsvarsministeriet oplyste i midten af marts, at der var godt 14.000 aktive frivillige.

Hjemmeværnet løser både militære og civile opgaver. Det kan eksempelvis være at hjælpe med regulering af færdsel og at hjælpe ved oversvømmelser og storme.

Under coronapandemien assisterede Hjemmeværnet også sundhedsmyndighederne.

I midten af marts lød det fra Forsvarsministeriet, at Hjemmeværnets frivillige kan se frem til nyt udstyr.

Ministeriet meddelte, at det investerer ekstraordinært 400 millioner kroner i værnet for at sikre bedre udrustning.

Millionerne skal blandt andet gå til indkøb af beskyttelsesudrustning, soveposer, høreværn og sigtemidler til maskingeværer.

Allerede sidste år kunne man se den øgede tilstrømning til Hjemmeværnet.

Her viste tal, at beredskabsorganisationen optog 35 procent flere frivillige i 2024 sammenlignet med året før.

Ifølge chefen for Hjemmeværnet, generalmajor Gunner Arpe Nielsen, havde værnet formået at knække en negativ kurve.

Det sagde han i den forbindelse til TV 2.

– De frivillige fortæller selv, at de melder sig, fordi der sker så meget i verden lige nu, at de føler et ansvar for at gøre noget aktivt, sagde han til mediet.

Interessen for at blive en del af Hjemmeværnet steg særligt, efter at Rusland invaderede Ukraine.