Seneste nyheder

En 21-årig somalisk kvinde blev mandag slået ihjel med kniv på Gormsvej i Herning. Forbipasserende slog alarm til politiet og ydede førstehjælp til den unge kvinde, men hendes liv stod ikke til at redde.

Det oplyser Midt- og Vestjyllands Politi tirsdag i en pressemeddelelse.

Efter det dødelige knivstikkeri, der fandt sted på Gormsvej mandag aften, blev en ung mand set løbe fra stedet.

Politiet har mandag aften og natten til tirsdag arbejdet i området omkring gerningsstedet, hvor der også er blevet søgt med hunde og en drone.

Det har ikke ført til nogen anholdelser i sagen. Politiet efterlyser vidner, der kan hjælpe politiet på sporet af den unge mand, som blev set løbe væk fra gerningsstedet.

Han beskrives som cirka 20-25 år, omkring 180 centimeter høj, almindeligt eller spinkelt bygget, brun i huden og mellemøstlig af udseende. Han havde mørkt tøj på og var iført et mundbind.

Selv om gerningspersonen er på fri fod i sagen, mener politiet ikke, at der er grund til, at borgere i området føler sig utrygge.

– Jeg kan ikke gå i nærmere detaljer på nuværende tidspunkt, men meget tyder på, at kvinden ikke er et tilfældigt offer, siger politiinspektør Hans Roost fra Midt- og Vestjyllands Politi i pressemeddelelsen.

Politiet udelukker dog ikke noget endnu, og der efterforskes stadig bredt, lyder det i meddelelsen.

Det fremgår ikke nærmere, hvem kvinden var, eller hvor drabet nærmere bestemt fandt sted. Hendes nærmeste pårørende er blevet underrettet om dødsfaldet.

På grund af drabet er politiet tirsdag til stede i kvarteret ved Gormsvej og Thyrasvej med en mobil politistation. Har man tip, føler man sig utryg eller ønsker af anden grund at tale med en betjent, er man velkommen til at henvende sig, understreges det.

De største danske aktier har fået alvorlige klø de seneste dage og uger i forbindelse med indførslen af told på varer, der importeres til USA.

Men tirsdag lysner det for det danske C25-aktieindeks, der omfatter de 25 største og mest handlede selskaber på den københavnske fondsbørs.

Aktieindekset åbner handelsdagen i grønt med en foreløbig stigning på 0,4 procent.

20 af de 25 selskabers aktiekurser ligger fra morgenstunden i plus for dagen.

Sydbank og Danske Bank fører feltet an med stigninger på omkring to procent, mens Pandora omvendt er to procent nede.

Ved lukning af børsen i Tokyo er det japanske Nikkei 225-indeks tirsdag steget med 6,02 procent.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Stigningen følger efter mandagens fald i indekset på 7,8 procent.

Topix-indekset er ved lukningen af børsen steget med 6,26 procent, efter at indekset mandag faldt med 7,8 procent.

Nikkei 225 og Topix er de to førende aktieindeks i Japan.

På børsen i Shanghai er det brede kinesiske SSE Composite-indeks steget med 1,6 procent ved tirsdagens lukning. Indekset faldt med 7,34 procent mandag, og mandagens fald er dermed langtfra indhentet.

Mandag var aktiemarkederne i både Asien, Europa og USA præget af store fald – men også kortvarigt opsving.

Faldene ses som en reaktion på USA’s præsident Donald Trumps toldforhøjelser på varer fra en lang række handelspartnere og Kinas varslede modtold på amerikanske varer.

En basistold på ti procent blev indført lørdag i USA, mens en såkaldt gensidig told, der varierer i størrelse fra land til land, træder i kraft 10. april.

Kina er et af de lande, der rammes hårdest.

Varer fra Kina pålægges således en told på 34 procent, hvilket har fået Kina til at svare igen med told på 34 procent på amerikanske varer.

Mandag advarede Trump om, at han – hvis ikke Kina trækker i land – vil lægge yderligere 50 procent told på kinesiske varer.

Men Kina nægter at bøje sig for USA’s “afpresning”, skriver landets erhvervsministerium i en udtalelse tirsdag.

– Den amerikanske sides trussel om at øge tolden mod Kina er en fejltagelse oven på en fejltagelse og blotlægger igen USA’s vilje til at bruge afpresning.

– Hvis USA insisterer på at få det på deres måde, vil Kina kæmpe til det sidste, skriver det kinesiske ministerium ifølge Reuters.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet beklager i en redegørelse, at ordførere i Folketinget sidste år ikke blev orienteret om forsinkelser i udbygningen af elnettet.

Det erfarer Ritzau, der har set redegørelsen.

Forsinkelsen og den manglende orientering er to af omdrejningspunkterne i den sag, der har fået ni partier til at indkalde klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) i et samråd onsdag.

Her risikerer han at blive mødt af et mistillidsvotum fra oppositionen, hvilket i så fald reelt vil betyde, at han næppe kommer til at fortsætte som minister.

– Det er en fejl i ministeriet, at det (orienteringen, red.) ikke skete på et af to afsluttende forhandlingsmøder, henholdsvis 4. og 10. december. Ministeriet beklager over for ministeren og Folketinget, at denne information ikke indgik i forhandlingsforløbet.

– Ministeriet har taget initiativ til at skærpe de interne procedurer i ministeriet, så der ikke opstår lignende fejl igen, står der i redegørelsen.

Sagen kom til offentlighedens skue, da mediet Zetland i marts kunne beskrive, at en pressemeddelelse fra Energinet blev trukket tilbage efter dialog med Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

Pressemeddelelsen beskrev, at der var forsinkelser i 98 af 174 planlagte udvidelser af det danske elnet.

Den specifikke pressemeddelelse og vurdering blev ikke leveret til offentligheden eller partierne uden om regeringen.

Oppositionspolitikerne er stærkt utilfredse med, at ministeren i deres optik har tilbageholdt en vigtig viden om det forsinkede elnet forud for politiske forhandlinger om det emne senere sidste år.

Lars Aagaard blev 28. august sidste år orienteret af sit ministerium om, at udbygningen af elnettet ville blive forsinket og dyrere end ventet.

3. september blev ministeren orienteret om de opdaterede prognoser fra Energinet, der hører under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

Lars Aagaard erklærede sig her enig i fremgangsmåden om, at Energinet ikke skulle udsende en pressemeddelelse, der handlede om forsinkelserne i udbygning af elnettet.

– Ministeren deltager ikke i drøftelserne med Energinet, men orienteres om, at
kommunikation om forsinkelser afventer faglig udboring, at forsinkelserne
kan adskilles fra tarifstigninger og arbejdet med tiltag rettet mod hurtigere udbygning af elnettet, hvorfor emnet ikke behandles på møde i energiforligskredsen 4. september.

– Ministeren orienteres mundtligt og tilslutter sig fremgangsmåden, fremgår det af redegørelsen.

Energinet udsendte 12. september sidste år en pressemeddelelse, der handlede om de stigende tariffer, ikke forsinkelser.

Lars Aagaard har allerede undskyldt over fremgangsmåden på et møde, som han selv indkaldte til.

Ifølge klima-, energi- og forsyningsordfører Mads Fuglede (DD) står Lars Aagaard “i en sværere position, end han gjorde før redegørelsen”.

– Fordi redegørelsen viser, at ministeren var klar over, at der var de her forsinkelser og ikke informerede Folketinget som punkt et. Men som punkt to også aktivt arbejdede for ikke at informere Folketinget, siger Mads Fuglede.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer i redegørelsen, at forsinkelserne ikke kommer til at påvirke klimamålet.

Det handler om, at Danmark i 2030 skal have reduceret udledningen af drivhusgasser med 70 procent set i forhold til niveauet i 1990.

De sydkoreanske vælgere skal til præsidentvalg 3. juni, bekræfter Sydkoreas regering efter et regeringsmøde tirsdag.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Det var i forvejen kendt, at datoen var i spil til præsidentvalget, da regeringen mandag tog en foreløbig beslutning om valgdatoen.

Flere politikere har meldt sig som kandidater til præsidentvalget.

Ifølge den seneste Gallup-måling er der i øjeblikket størst opbakning til oppositionens leder, Lee Jae-myung.

Han har opbakning fra 34 procent af vælgerne, skriver AFP.

Selv om det nu står klart, hvornår præsidentvalget skal afholdes, er valgkampen ikke officielt skudt i gang.

Valgkampen begynder formelt først 12. maj og løber til og med 2. juni.

Beslutningen om valgdatoen er truffet, efter at Sydkoreas forfatningsdomstol fredag besluttede at afsætte den suspenderede præsident Yoon Suk-yeol.

Det skete, fordi præsidenten 3. december sidste år til omverdenens store overraskelse indførte militær undtagelsestilstand i Sydkorea.

Undtagelsestilstanden blev ifølge Yoon Suk-yeol indført, fordi oppositionen – ifølge ham – sympatiserede med Nordkorea, og han ville derfor “tilintetgøre foragtelige pro-nordkoreanske antistatslige kræfter”.

Sagen førte til, at parlamentet rejste en rigsretssag mod Yoon Suk-yeol, hvilket resulterede i, at han blev suspenderet fra præsidentposten.

Efter forfatningsdomstolens afgørelse fredag skulle der udskrives valg med afholdelse inden for 60 dage.

Favoritten til præsidentposten, Lee Jae-myung, tabte snævert til Yoon Suk-yeol, da der blev afholdt præsidentvalg i 2022.

Lee Jae-myungs parti har inden det kommende valg flertal i parlamentet.

Efter Lee Jae-myung følger beskæftigelsesminister Kim Moon-soo som andenfavorit ved valget. Han tilhører den afsatte præsidents parti, PPP, og har ifølge de seneste målinger opbakning fra ni procent af vælgerne.

Efter otte år som formand for Børns Vilkårs hovedbestyrelse er Peter Bartram klar til at give stafetten videre ved organisationens generalforsamling i slutningen af april.

Det bliver meget vel DR’s afgående generaldirektør, Maria Rørbye Rønn, der skal overtage posten.

Hun er blevet indstillet som kandidat til at blive Børns Vilkårs nye bestyrelsesleder, skriver organisationen i en pressemeddelelse. Den formelle konstituering sker efter generalforsamlingens godkendelse.

Selv påpeger Maria Rørbye Rønn i meddelelsen, at hun ser frem til at arbejde med at give børn bedre vilkår.

– Ingen børn eller unge skal føle sig alene, og det er vores pligt som voksne og samfund at passe godt på dem, lyder det fra hende.

Rasmus Kjeldahl, der er direktør i Børns Vilkår, ser frem til samarbejdet.

– Maria Rørbye Rønn kommer med ekstremt stor erfaring inden for både digitale medier, børn- og unge medier samt ledelse, som jeg er helt overbevist om, vil bidrage meget positivt til den gode udvikling, Børns Vilkår er inde i, siger han.

Fremover skal hjemløse i København ikke blive mødt af en bøde eller bortvisning, hvis de lægger sig til at sove i kommunens parker eller grønne områder.

Et enigt Teknik- og Miljøudvalg bakker op om forvaltningens udkast til et nyt ordensreglement, der blandt andet vil gøre op med det eksisterende overnatningsforbud.

Det skriver forvaltningen i en pressemeddelelse.

Tidligere kunne hjemløse risikere at blive mødt med en bøde og en bortvisning, hvis de overnattede i byens parker og grønne områder.

Forvaltningen lægger dog op til at fastholde et overnatningsforbud på kirkegårde og legepladser.

Teknik- og miljøborgmester i København Line Barfod (EL) glæder sig over, at man ikke skal straffes for at være hjemløs. Det siger hun i meddelelsen.

– Vi skal have en rummelig by, hvor hjemløse ikke mødes med en kold skulder og en bøde. Samtidig fastholdes, at kirkegårdene er lukkede og låste om natten, og at legepladserne er forbeholdt børnene, lyder det fra hende.

I efteråret 2023 stemte et bredt flertal i Københavns Borgerrepræsentation ja til at tilslutte sig en rettighedserklæring for hjemløse.

Den har blandt andet til formål at sikre, at hjemløse ikke bliver straffet eller forhindret i at bruge det offentlige rum.

– Det er på høje tid, at vi får ændret reglerne, for noget så basalt som at sove må simpelthen ikke være strafbart i København, lyder det fra socialborgmester Karina Vestergård Madsen (EL) i meddelelsen.

Hun påpeger, at det rammer helt skævt.

– I København har vi skrevet under på, at byen skal sikre hjemløses rettigheder. Det her er et skridt i den rigtige retning, for København skal være for alle mennesker, og det skal kommunens parker og anlæg også, tilføjer hun.

Forslaget skal nu sendes i høring i flere udvalg og råd i kommunen, samt kommunens fredningsmyndighed og politiet i København.

Påsken står for døren, og allerede fredag vil mange danskere bevæge sig på tværs af landet på påskeferie.

Det vil formentlig blande sig med myldretiden og medføre mere trafik fredag mellem klokken 14 og 18. Det viser en trafikprognose for påsketrafikken fra Vejdirektoratet.

Risikoen for mindre kødannelser og tæt trafik er også gældende lørdag mellem klokken 10 og 14.

I midten af ugen i påskedagene ventes vejene også er være befærdet. Onsdag mellem klokken 14 og 18 er der risiko for længere rejsetid. Det samme gælder skærtorsdag mellem klokken 10 og 14.

– Udrejsetrafikken bevæger sig hovedsageligt på tværs hen over landet fra hovedstadsområdet mod Fyn og Jylland, skriver Vejdirektoratet.

Den øgede trafik vil også kunne mærkes på vejene mod de større sommerhusområder.

Vejdirektoratet anbefaler, at man kører i god tid og tjekker trafiksituationen, inden man sætter sig i bilen og kører.

Når påskeferien lakker mod enden, ventes trafikken at kunne blive afviklet uden større forsinkelser.

– Vejdirektoratet anbefaler, at man så vidt muligt kører uden for de mest trafikerede tidsrum på de store rejsedage, lyder det i en pressemeddelelse.

Det begrunder Vejdirektoratet med, at det ventes, at hjemrejsetrafikken afvikles over flere dage.

Man skal dog som bilist være opmærksom på, at igangværende arbejde med at udvide E45 betyder, at der flere steder er hastighedsnedsættelse og smalle kørespor mellem Vejle og Randers.

For mange borgere bliver tabt af kommunen eller ender som svingdørspatienter, når de bliver udskrevet fra psykiatrisk afdeling på et sygehus.

Derfor vil social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen (S) afsætte et milliardbeløb til socialpsykiatrien i regeringens tiårige psykiatriplan, som præsenteres tirsdag af flere ministre.

– Vi er klar til at afsætte omkring en milliard kroner over de næste fem år og derefter cirka en kvart milliard kroner varigt til at etablere afklaringspladser og akuttilbud, der skal hjælpe særligt, når man er blevet udskrevet fra psykiatrien, eller når man er psykiatrisk patient og kan mærke, at man snart har behov for hjælp og observation, siger socialministeren.

Hun nævner selv, at mere end hver fjerde borger, der har været indlagt i psykiatrien, vender tilbage med behov for hjælp igen, inden der er gået en måned.

– Det siger sig selv, at det viser, at vi ikke altid er gode nok til at gribe dem, der bliver udskrevet fra psykiatrien.

Men det skal de såkaldte afklaringspladser i landets kommuner være en løsning på, som socialministeren også varslede i Kristeligt Dagblad i sidste uge.

I dag kører der en forsøgsordning med afklaringspladser i nogle kommunerne, men fra 2027 skal det være et lovkrav, at kommuner kan tilbyde sådanne pladser til borgere, kort tid efter at de er blevet udskrevet.

Socialministeren håber dog, at kommunerne med de afsatte midler allerede inden 2027 opretter afklaringspladser.

Her skal borgerne kunne være i “op til flere måneder” i stedet for, at de flytter direkte fra en psykiatrisk afdeling tilbage i egen bolig eller et herberg.

At regeringen nu vil pålægge kommunerne at oprette afklaringspladser, flugter umiddelbart ikke med regeringens mål om en “omfattende frisættelse af den offentlige sektor”.

Men Sophie Hæstorp Andersen mener, at det er nødvendigt her.

– Vi må også bare erkende nogle gange, at her mangler der noget i værktøjskassen for kommunerne og regionerne.

Spørgsmål: Siden der er behov for, at staten går ind på det her område – er det også en kritik af, at kommunerne ikke har løst det her område godt nok?

– Jeg vil sige det sådan, at da jeg var regionsrådsformand – der prøvede jeg at etablere et tilbud til dem, der bare havde været indlagt på et almindeligt hospital og som er i fare for at ryge ud i hjemløshed.

– Det gjorde vi sammen med Røde Kors, og der stod kommunerne ikke ligefrem i kø for at få lov til at lave sådan et tilbud sammen med regionen, siger Sophie Hæstorp Andersen.

Regeringens udspil til en “samlet tiårsplan for psykiatrien” præsenteres tirsdag klokken 11.30 i Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

Politiet er tirsdag morgen til stede med flere patruljer i Herning i efterforskning af et mistænkeligt forhold.

Det skriver Midt- og Vestjyllands Politi på det sociale medie X.

Der er blandt andet patruljer ved Gormsvej, Thyrasvej og Silkeborgvej.

– Flere steder er der afspærringer, og det vil der være et godt stykke tid endnu. Følg anvisningerne på stedet, lyder det.

Ritzau har kontaktet Midt- og Vestjyllands Politis kommunikationsafdeling, som ikke kan oplyse yderligere end det, der står i opslaget på X.

Det er af hensyn til efterforskningen, lyder det.

Her oplyses det, at de afspærrede områder kan ændre sig i løbet af dagen. Der vil blive meldt yderligere ud i løbet af morgenen eller formiddagen.

Kinas handelsministerium siger tirsdag, at det vil bekæmpe USA’s toldsatser “til det sidste”.

Det siger en talsperson for ministeriet ifølge nyhedsbureauet AFP.

– Den amerikanske trussel om at eskalere tolden mod Kina er endnu en fejl (a mistake om top of a mistake, red.), hvilket endnu en gang eksponerer USA’s afpressende natur, lyder det.

– Kina vil aldrig acceptere det her. Hvis USA insisterer på at gå landets egne veje, vil Kina bekæmpe det til det sidste.

Også mediet BBC beskriver udtalelserne fra handelsministeriet.

Ifølge BBC lyder det videre, at Kina kræver, at alle planlagte ændringer i toldsatserne bliver droppet, og at USA og Kina i stedet løser situationen gennem dialog.

Der er “ingen vindere i en handelskrig”, siger ministeriet ifølge AFP.

Kina valgte i sidste uge – som et modsvar på de øgede amerikanske toldsatser – at gengælde med yderligere 34 procent told på alle amerikanske varer fra 10. april.

Mandag sagde USA’s præsident, Donald Trump, så, at han vil lægge yderligere 50 procent told på Kina.

Det Hvide Hus bekræftede mandag over for AFP, at de 50 procent vil blive lagt oven i den allerede planlagte toldsats på kinesiske varer på 34 procent, som Trump fremlagde i sidste uge.

I alt vil den samlede toldafgift dermed ende på 104 procent, da den lægges oven i den tidligere afgift på 20 procent.

Mandag understregede Trump desuden, at alle samtaler med Kina om dets “ønskede møder” med USA er aflyst.

Omvendt vil amerikanske forhandlinger med andre lande, som ifølge Trump også har anmodet om møder, begynde med det samme, sagde præsidenten.

Trump har gennem længere tid hævdet, at andre lande “udnytter” USA. Han ser højere toldsatser som en måde at rette op på den påståede ulighed.

Det japanske Nikkei 225-indeks steg med næsten seks procent i den tidlige handel tirsdag efter at være faldet med 7,8 procent mandag.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Topix-indekset steg med 5,8 procent i den tidlige handel, mens Sydkoreas Kospi-indeks steg med næsten 2 procent.

I sidste uge vendte den amerikanske præsident, Donald Trump, op og ned på verdensøkonomien, da han indførte omfattende toldsatser på næsten alle verdens lande.

Onsdag ventes en told på 20 procent på EU-varer at træde i kraft. Allerede lørdag trådte en basistold på 10 procent på udenlandske varer i kraft.

Det har skabt frygt for en international recession og udløst kritik fra politiske ledere i hele verden.

Mandag sagde Trump, at han “ikke kigger” på en pause i implementeringen af tolden.

Dagen bar præg af store udsving og var en hård dag for aktiemarkederne, heriblandt det danske C25-indeks, som åbnede med et fald på 5,2 procent, men lukkede med et minus på 2 procent.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters steg Hongkongs Hang Seng-indeks med 1,7 procent i den tidlige handel.

Aktieindekset Taiex i Taiwan faldt med 3 procent tirsdag efter en mandag som Reuters kaldte for “den værste dag nogensinde”. Her faldt indekset med 10 procent.

Hvis amerikanerne vil købe taiwanske varer, skal de betale en told på 32 procent.

Indonesiens Jakarta Composite Index styrtdykkede imidlertid tirsdag med mere end ni procent, efter at markedet havde været lukket siden den 28. marts på grund af helligdage, skriver AFP.

Det udløste et handelsstop i 30 minutter, oplyser en talsmand for aktiemarkedet i en erklæring.

Vietnamesiske aktier faldt 3,5 procent – ligeledes efter en periode med helligdage, hvor markedet ikke holdt åbent.

USA’s præsident, Donald Trump, skal fredag til sin årlige lægeundersøgelse.

Det fortæller han i et opslag på det sociale medie Truth Social natten til tirsdag dansk tid.

Den vil finde sted på hospitalet Walter Reed Army Medical Center i Washington D.C.

– Jeg har aldrig haft det bedre, men ikke desto mindre skal de her ting gøres!, skriver Trump.

Han kalder samtidig lægeundersøgelsen for “længe planlagt”.

Den 78-årige præsident spiller ofte golf, og han hverken drikker alkohol eller ryger, skriver nyhedsbureauet AFP.

Han nyder ifølge AFP dog at indtage forskellige typer fastfood og gennemstegte bøffer.

Trump har også tidligere været til lægeundersøgelser på Walter Reed Army Medical Center.

Tidligere er der dog blevet sat spørgsmålstegn ved transparensen, når resultaterne er blevet offentliggjort.

Ved hans første lægeundersøgelse som præsident i 2018 – under hans første embedsperiode – lød det, at præsidenten burde tabe sig omkring 4,5 til 6,8 kilo, men at hans helbred overordnet set var “fremragende”.

Trumps læge sagde samtidig, at Trump ingen tegn viste på “nogen kognitive udfordringer”, og at præsidenten med en sundere kost kunne “leve til han blev 200 år”.

Et år senere viste en lægeundersøgelse ifølge AFP, at Trump med en højde på omkring 190 centimeter og en vægt på 110 kilo, havde taget 3,2 kilo på, siden han tiltrådte som præsident i sin første periode.

Ifølge AFP var han dermed teknisk set overvægtig.

Her lød det også, at han tog medicin til kolesterolsænkende medicin.

I 2020 sagde Trump selv til Fox News, at han havde klaret sig til topkarakter, da han blev testet for kognitiv svækkelse.

Testen bestod i at gentage ordene “person, woman, man, camera, TV (person, kvinde, mand, kamera, tv, red.)”.

Under den amerikanske valgkamp i 2015 offentliggjorde Trumps læge Harold Bornstein et brev, hvor der stod, at Trumps blodtryk var “forbløffende fremragende”.

Hvis Trump blev valgt som præsident, kunne Borstein “utvetydigt sige”, at Trump ville være “den sundeste person, der nogensinde er blevet valgt til præsidentposten”, stod der også.

Ifølge AFP sagde Bornstein dog efterfølgende selv til mediet CNN, at Trump selv havde “dikteret hele brevet. Jeg skrev ikke det brev”.

Antallet af henrettelser, der finder sted i verden, er det højeste siden 2015.

Af de 15 lande, der fortsat udfører henrettelser, trækker Iran, Saudi-Arabien og Irak tallet markant op.

Det skriver organisationen Amnesty International i sin årlige rapport om dødsstraf.

Af de i alt 1518 henrettelser, der blev udført i 2024, stod de tre lande for 91 procent af dem – 1380 henrettelser.

Det er tydeligt, at stater, der bevarer dødsstraffen, er en isoleret minoritet, mener Agnès Callamard, der er generalsekretær for Amnesty International.

– Det faktum, at kun 15 lande udførte henrettelser i 2024, signalerer et skridt væk fra denne grusomme, umenneskelige og nedværdigende straf, siger hun i en pressemeddelelse.

Med mindst 972 henrettelser var Iran det land, der toppede listen.

Saudi-Arabien fordoblede i 2024 antallet af henrettelser i forhold til året før. I 2024 blev mindst 345 personer henrettet i landet.

Der er lidt længere ned til nummer tre på listen, nemlig Irak, som henrettede mindst 63.

Organisationen har ikke kunnet bekræfte antallet af henrettede fra eksempelvis Kina, lyder det.

– Amnestys dødsstrafrapport over 2024 medregner ikke de formodede tusindvis af henrettelser i Kina, som er det land i verden, der menes at henrette flest.

– Heller ikke tallene fra Vietnam og Nordkorea kan bekræftes – ligesom konflikten i Syrien har gjort det umuligt at få et holdbart tal derfra, lyder det.

Ifølge Amnesty har 113 lande i verden fuldstændigt afskaffet dødsstraf. 145 har afskaffet den enten ved lov eller i praksis.

USA er det eneste vestlige land, der udfører dødsstraf. Også her er antallet af henrettelser steget. 25 blev henrettet i 2024, hvilket er det højeste antal siden 2015.

Her står delstaterne Alabama og Texas for næsten halvdelen af det samlede antal henrettelser i landet.

To ukrainske mænd er mandag blevet idømt fængselsstraffe for at have snydt sig til større gevinster på flere kasinoer i Frankrig.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

De to mænd på 35 og 71 år menes at have tjent mere end 270.000 euro – lidt over to millioner kroner – i løbet af mere end et år, hvor de har snydt i poker.

Mændene modtog ved en fransk domstol mandag en dom på 15 måneders fængsel.

De skal blandt andet have brugt øresnegle og skjulte kameraer.

Mændene blev 13. februar anholdt på et kasino i byen Annecy, som ligger i det østlige Frankrig.

Det skete, efter at en særlig politienhed, der holder øje med kasinoers gæster, havde noteret sig, hvordan mændene jævnligt kom på flere forskellige kasinoer.

Anklager Justine Bernardi fortalte i retten, hvordan de to mænd brugte mobiltelefoner, som under pokerspillet enten blev lagt på bordet eller gemt i lommerne på deres trøjer.

Med telefonerne kunne de i realtid sende billeder af kortene på bordet til en person i et andet land, lød det.

Denne person brugte så billederne til at analysere sig frem til, hvad mændenes næste træk skulle være i spillet, lød det fra Laetitia Blanc, som er advokat for kasinoet i Annecy.

Ifølge kasinoets direktør, Eric Perrin, kom de to mænd dagligt på kasinoet for at spille. De skal ifølge ham også have benyttet sig af kunstig intelligens.

Mændenes forsvarsadvokater har sagt, at mændene lider af spilleafhængighed.

USA’s højesteret har ophævet en kendelse, der blokerede for, at Trump-administrationen kunne benytte en lov fra 1798 til at deportere migranter til El Salvador.

Det var dommeren James E. Boasberg, der havde afsagt kendelsen.

Ifølge CNN vil Boasbergs kendelse være ophævet, mens en retssag mod Trump-administrationen udspiller sig.

Boasberg afsagde kendelsen 15. marts, få timer efter at Trump-administrationen meldte ud, at den ville anvende den 227 år gamle lov mod personer, der angiveligt er medlemmer af banden Tren de Aragua (TDA).

Loven hedder “Alien Enemies Act of 1798” og er historisk blevet brugt i krigstid. Den blev senest anvendt under Anden Verdenskrig. Inden da var loven blevet brugt to gange.

Den giver USA’s præsident et større spillerum og gør det muligt at fremskynde massedeportationer.

Ifølge CNN understreger højesteret i afgørelsen, at folk, der fremover deporteres, skal have besked om, at de er omfattet af loven og også have mulighed for at få deres deportationsag gennemgået.

En gruppe venezuelanske mænd i de amerikanske immigrationsmyndigheders varetægt sagsøgte 15. marts Trump-administrationen for at have overskredet sine beføjelser.

Det skal den ifølge mændene have gjort, fordi loven kun tillader hjemsendelser, når der er erklæret krig, eller USA er blevet invaderet.

Boasberg blokerede midlertidigt for deportationerne, men Trump-administrationen tillod alligevel, at to fly, der allerede var i luften, fortsatte til El Salvador.

Her blev 238 venezuelanske mænd overdraget til de salvadoranske myndigheder for at blive anbragt i et berygtet fængsel i landet.

Der er tvivl om, hvorvidt Boasbergs dom nåede frem tids nok til at stoppe deportationerne. Boasberg har senere krævet, at myndighederne fremlægger tidspunkter for flyenes afgang med de deporterede.

Mange af migranternes familiemedlemmer afviser, at mændene skulle have tilknytning til TDA.

Trump-administrationen hævder, at Boasbergs midlertidige forbud krænkede præsidentens myndighed til at træffe beslutninger om national sikkerhed.

Boasberg blev udpeget af den demokratiske præsident Barack Obama.

Reuters

USA’s højesteret har mandag sat en ordre vedrørende Kilmar Abrego Garcia, der i marts fejlagtigt blev deporteret til El Salvador, på pause.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Den føderale dommer Paula Xinis beordrede fredag, at Garcia skal bringes tilbage til USA senest mandag.

Den 29-årige Garcia blev i marts deporteret til El Salvador sammen med mere end 200 personer, som præsident Donald Trump betegnede som bandemedlemmer.

Kilmar Abrego Garcia blev anholdt 12. marts og blev tre dage senere deporteret til et berygtet fængsel i El Salvador.

Garcia og hans familie lagde efterfølgende sag an mod USA’s præsident Donald Trumps administration, hvor de stillede spørgsmålstegn ved, hvorvidt deporteringen af ham var lovlig.

Justitsministeriets advokater har efterfølgende sagt, at deporteringen af ham indebar en “administrativ fejl”.

Fejlen ligger ifølge justitsministeriet dog ikke i selve deporteringen af Garcia fra USA, men specifikt i at han blev deporteret til El Salvador.

Garcia blev via en dom i 2019 nemlig lovet beskyttelse mod udvisning til El Salvador, som er hans hjemland, da en dommer fastslog, at han her ville være i fare blandt landets bander.

Trump-administrationen har gennem sagen fastholdt, at Garcia – som er gift med en amerikansk statsborger – er medlem af banden MS-13.

John Roberts, som er chefdommer i den amerikanske højesteret, har nu sat fredagens kendelse fra Xinis på pause.

Det sker for at give højesterettens ni dommerne mere tid til at granske sagen og overveje Trump-administrationens mere formelle anmodning om helt at blokere for Xinis ordre, lyder det.

Ifølge nyhedsbureauet AFP har højesteretsdommeren John Roberts bedt Garcias advokater om at aflevere flere dokumenter og oplysninger i sagen inden klokken 17 tirsdag amerikansk tid. Det er klokken 23 dansk tid.

Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, lover mandag at fjerne landets toldsatser, som er “unødvendigt sat op” på varer fra USA.

Det siger han under et møde med den amerikanske præsident, Donald Trump, i Det Ovale Værelse i Washington D.C. mandag.

– Vi har tænkt os at fjerne toldsatserne hurtigt, siger Netanyahu ifølge CNN.

Trump præsenterede i sidste uge toldsatser på varer fra de fleste lande i verden, herunder en told på israelske varer på 17 procent.

Netanyahu er den første udenlandske leder, der besøger Trump, efter at den amerikanske præsident han offentliggjorde toldsatserne, der har rystet aktiemarkedet og politiske ledere verden over.

Israel havde dagen før offentliggjort, at man ville fjerne toldsatser på amerikanske produkter.

De to lande underskrev en frihandelsaftale for 40 år siden, og omkring 98 procent af alle varer fra USA er toldfri.

På pressemødet i Det Ovale Værelse deltog kun en mindre gruppe journalister, selv om det var meningen, at et større pressemøde skulle have fundet sted. Det blev aflyst få timer før. Årsagen er uvis.

Ifølge australske ABC sagde Netanyahu desuden:

– Jeg tror, at Israel kan være et eksempel for andre lande, som bør gøre det samme.

Trump bliver ifølge Reuters spurgt, om man ligeledes har planer om at reducere told på israelske varer. Det kan Trump ikke love.

– Vi er blevet snydt og udnyttet af mange lande i årenes løb, og det kan vi ikke længere, siger han.

På mødet taler de to ledere også om den 18 måneder lange krig i Gaza og om de israelske gidsler, som fortsat befinder sig i området.

Her siger Netanyahu, at han arbejder på en ny aftale om en våbenhvile med den militante gruppe Hamas.

– Vi er forpligtet til at få alle gidslerne ud, siger han ifølge Reuters.

19. januar i år indledte Hamas og Israel den første fase af en våbenhvile. Denne fase udløb 1. marts. Siden har Israel indledt omfattende angreb på Gaza.

Netanyahu har sagt, at målet er at tvinge gruppen til at frigive de resterende gidsler, som blev taget, da Hamas angreb Israel den 7. oktober 2023.

USA deltager i “direkte samtaler” med Iran om landets atomprogram.

Det siger USA’s præsident, Donald Trump, under et pressemøde i Det Ovale Værelse og under et besøg fra den israelske premierminister, Benjamin Netanyahu.

– Vi er i direkte samtaler med Iran, og de er begyndt, siger Trump.

– De fortsætter lørdag. Vi har et meget stort møde, og så må vi se, hvad der kommer til at ske. Og jeg tror, at alle er enige om, at en aftale vil være at foretrække, siger han.

Ifølge præsidenten vil det have negative konsekvenser for Iran, hvis den løbende dialog fejler.

– Jeg tror, at hvis samtalerne med Iran ikke har succes, vil Iran være i stor fare. Iran må ikke have atomvåben, siger han.

Repræsentanter for Iran og USA vil mødes i Oman lørdag i denne uge, oplyser Irans udenrigsminister, Abbas Araghchi, i et opslag på det sociale medie X.

– Det er lige så meget en mulighed, som det er en test. Bolden er på USA’s bandehalvdel, lyder det.

Det fremgår ikke af opslaget, hvad de to parter skal tale om, men han skriver, at det vil være “indirekte samtaler på højt niveau”.

Trump har givet udtryk for, at han vil foretrække en aftale med Iran frem for en militær konfrontation.

Den 7. marts lød det fra Trump, at han havde skrevet til Irans øverste leder, ayatollah Ali Khamenei, og foreslået en samtale. Dengang lød det fra iranske embedsmænd, at man ikke ville lade sig presse til forhandlinger.

I 2015 indgik Iran en atomaftale med USA, Kina, Rusland, Storbritannien, Tyskland og Frankrig. I aftalen står, at Iran stopper udviklingen af sit atomprogram til gengæld for ophævelse af sanktioner mod landet.

Under sin første præsidentperiode trak Trump USA ud af aftalen, der af Trump blev beskrevet som defekt”, og ifølge præsidenten ikke forhindrede en iransk atombombe.

I stedet genindførte Trump amerikanske sanktioner mod landet.

Siden da har Iran ifølge nyhedsbureauet Reuters langt overskredet aftalens grænser for uranberigelse. Uran er det radioaktive stof i atombomben.

Vestlige lande har beskyldt Iran for at have en hemmelig dagsorden, mens Iran modsat siger, at atomprogrammet bruges til civile energiformål.

Reuters

Det amerikanske aktiemarked lukker mandag efter en dag med stor forvirring og noget af en rutsjebanetur for aktiekurserne.

S&P 500-indekset, som indeholder de største amerikanske aktier, lukkede på et fald med cirka 0,28 procent.

Dermed er faldet blevet minimeret en del siden børsens åbning mandag, hvor indekset stod til et fald på omkring fire procent.

Det skriver Reuters.

Aktier i både Danmark og USA har haft en dag med store udsving, da nyhedsbureauet Reuters mandag eftermiddag dansk tid skrev, at Kevin Hassett ifølge CNBC havde sagt i et interview, at Trump overvejer en toldpause på 90 dage for alle andre lande end Kina.

Kevin Hassett er leder af Det Hvide Hus’ økonomiske råd og en af Trumps nærmeste økonomiske rådgivere.

Efterfølgende har Reuters dog trukket historien tilbage med henvisning til, at den var “fejlagtig”.

Rygterne om en potentiel toldpause på 90 dage fik de store aktieindeks i både USA og Europa til at svinge gevaldigt.

Omkring klokken 15.40 dansk tid lå det danske aktieindeks C25 til et fald på 4,5 procent. Men en halv time senere lå indekset i plus.

Kort efter at markedet i USA åbnede klokken 15.30 dansk tid, lå det brede S&P 500-indeks til et fald på omkring fire procent.

Men efter at rygterne om en potentiel toldpause begyndte at svirre, steg indekset og lå i kort tid til at stige et par procent.