Seneste nyheder

En 32-årig mand er tirsdag aften blevet ramt af skud i den københavnske bydel Valby.

Det oplyser vagtchef ved Københavns Politi Martin Kajberg natten til onsdag.

Politiet modtog klokken 22.21 en anmeldelse om skud på Sjælør Boulevard, hvor politiet fortsat var til stede omkring klokken 00.30 natten til onsdag.

Manden er blevet bragt til hospitalet. Han er ikke i livsfare, siger vagtchef Martin Kajberg.

Politiet kan ikke sige noget om et eventuelt motiv.

– Men der er ikke noget, der tyder på, at det er banderelateret, siger Martin Kajberg.

Der er ikke nogen anholdte, og politiet oplyser ikke, om der er mistanke om, at flere gerningsmænd kan være involveret.

Onsdag morgen kan politiet heller ikke oplyse, om skyderiet har relation til bandemiljøet.

Trump-administrationen har genoptaget mindst seks programmer for udenlandsk bistand, som tidligere på året blev beordret stoppet.

Det oplyser seks unavngivne kilder med kendskab til sagen.

Jeremy Lewin, der er fungerende administrator for det amerikanske agentur for udviklingsbistand, USAID, har i en intern mail bedt medarbejdere om at omgøre standsningen af bistanden.

De programmer, som han har bedt om at få genoptaget, er støtten til Verdensfødevareprogrammet, WFP, i Libanon, Syrien, Somalia, Jordan, Irak og Ecuador, oplyser fem kilder med kendskab til sagen.

– Undskyld alt det frem og tilbage, lyder det fra Lewin i den interne mail.

– Der er mange interessenter, og vi er nødt til at blive bedre til at balancere disse konkurrerende interesser – det er min skyld, og jeg tager ansvaret, skriver Lewin i mailen.

Genoptagelsen af programmerne sker efter et pres inde fra Trump-administrationen og fra Kongressen, siger to unavngivne kilder.

Programmerne genoptages, efter at FN’s Verdensfødevareprogram har sagt, at lukningen af programmerne kan være en “dødsdom” for millioner af mennesker.

Reuters

En amerikansk dommer har tirsdag beordret Det Hvide Hus i USA til at ophæve adgangsbegrænsninger, som det har pålagt nyhedsbureauet Associated Press (AP).

AP’s adgang blev begrænset, fordi nyhedsbureauet henviser til en bugt mellem USA og Mexico som Den Mexicanske Golf.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, underskrev i januar et dekret, der pålagde indenrigsministeriet at ændre navnet på den havbugt, der længe var kendt som Den Mexicanske Golf, til Den Amerikanske Golf.

Dommeren, som har taget stilling til spørgsmålet, hedder Trevor McFadden og blev udpeget af Trump under hans første præsidentperiode.

McFadden kræver, at Det Hvide Hus giver AP’s journalister adgang til Det Ovale Værelse, Air Force One og begivenheder afholdt i Det Hvide Hus, mens AP’s retssag skrider frem.

– Retten fastslår simpelthen, at hvis regeringen åbner sine døre for nogle journalister – det være sig til Det Ovale Værelse, East Room eller andre steder – kan den ikke lukke disse døre for andre journalister på grund af deres synspunkter, lyder det i afgørelsen.

McFadden afviste i februar oprindeligt en anmodning fra AP om at blokere for begrænsningerne. Det fremgår ikke umiddelbart, hvorfor han tirsdag nu har beordret Det Hvide Hus til at ophæve dem.

McFadden understreger, at hans afgørelse ikke vil træde i kraft før søndag, så Trump-administrationen kan få tid til at appellere.

AP har anlagt et søgsmål mod tre embedsmænd i Trump-administrationen. Nyhedsbureauet mener, at det er i strid med den amerikanske forfatning og ytringsfriheden at diktere det sprog, som bruges i medierne.

Ved en høring 27. marts sagde AP’s cheffotograf i Washington D.C., Evan Vucci, at begrænsningen har svækket AP’s dækning af Trump.

– Vi er stort set sat ud af spillet, når det gælder store historier, sagde han.

AP’s chefkorrespondent i Det Hvide Hus, Zeke Miller, sagde, at han har bemærket “en opblødning i tonen og tonen i de spørgsmål, som nogle journalister stiller præsidenten”.

Brian Hudak, der er advokat for Trumps embedsmænd, bestred under høringen, at AP var blevet lukket helt ude og påpegede, at AP’s fotografer havde fået lov til at deltage i visse arrangementer i Det Hvide Hus.

Han beskyldte desuden AP for at “nægte at overholde, hvad præsidenten mener, er amerikansk lov”.

Begrænsningen af AP’s adgang er blevet kritiseret af flere pressefrihedsgrupper og en sammenslutning af korrespondenter i Det Hvide Hus.

Reuters

Det amerikanske aktiemarked lukker tirsdag igen i minus, selv om det tidligere på dagen åbnede med pæne stigninger.

Det skriver MarketWire.

S&P 500-indekset, som indeholder de største amerikanske aktier, lukkede med et fald på cirka 1,6 procent. Tidligere på dagen var det på et tidspunkt ellers i plus med 4,1 procent.

Mandag lukkede samme indeks med et lille fald på omkring 0,28 procent.

Faldet sker efter en dag, hvor USA’s præsident, Donald Trump, har gjort alvor af trusler om øget told mod Kina og varslet en told på 104 procent.

Den øgede toldsats vil ifølge Det Hvide Hus begynde fra onsdag den 9. april.

Årsagen til S&P 500-indeksets midlertidige stigning tidligere tirsdag er ifølge MarketWire, at Japan og Sydkorea har tilbudt at indgå forhandlinger om amerikanske toldsatser på deres varer. Denne toldsats indføres også fra onsdag.

Tirsdag var mere rolig end den turbulente mandag, men bar alligevel præg af toldsatserne. Da markedet var lavest, var det med et fald på 4,7 procent, og på sit højeste steg det 3,4 procent, skriver MarketWire.

Også Dow Jones og Nasdaq faldt – med henholdsvis 0,8 og 2,2 procent.

Apple, der har en stor del af sin produktion i Kina, faldt med 5 procent, og dermed har elektronikgiganten mistet 23 procent, siden Trump varslede tolden.

Dermed har Microsoft nu overhalet Apple i værdi. Microsoft faldt ifølge MarketWire med 0,9 procent tirsdag og har mistet 7 procent i samme periode.

Faldet i S&P-indekset på 1,6 procent understreger, at man ikke kan ånde lettet op, siger investeringsdirektør i Sampension Henrik Olejasz Larsen i en skriftlig kommentar.

– Markederne er fortsat præget af stor usikkerhed, som vel at mærke ikke er drevet af fundamentale økonomiske forhold, men af geopolitisk taktik.

– Det betyder, at udmeldinger, rygter og nyheder i toldkrigen kan give betydelige udsving i både op- og nedadgående retning, hvilket vi har set de seneste dage og også tirsdag, siger han.

Siden midten af sidste uge, hvor Trump præsenterede de amerikanske toldsatser på varer fra lande i stort set hele verden, har de globale aktiemarkeder været på en nedtur.

Tirsdag har det danske C25-aktieindeks dog genvundet en del af det tabte med en stigning på 2,4 procent.

Beboere i den nordsjællandske by Kvistgård får mulighed for at blive undersøgt for, om de bliver udsat for PFAS fra en skorsten tilhørende virksomheden Accoat.

Det har Regionsrådet i Region Hovedstaden vedtaget på et møde tirsdag aften. Det oplyser regionen i en pressemeddelelse.

Accoats fabrik i Kvistgård laver blandt andet teflonbelægninger og har været i fokus for mulig forurening.

Både ætsende nedfald fra fabrikken samt “teflonfeber” blandt ansatte har været tilbagevendende problemer gennem flere årtier. Det berettede DR tilbage i december.

Historierne var baseret på samtaler med tidligere ansatte.

Nu har Regionsrådet så besluttet at afsætte penge til en PFAS-undersøgelse af udvalgte beboere i Kvistgård.

– Med projektet vil vi undersøge, om PFAS kan optages gennem indånding af røg. Det er et spørgsmål, som vi overordnet gerne vil have besvaret.

– Men det vigtigste er, at borgerne i Kvistgård får svar, og jeg forstår godt deres bekymringer, siger regionsrådsformand Lars Gaardhøj (S) i pressemeddelelsen.

Det er Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling på Bispebjerg Hospital, der står for at lave undersøgelsen.

De personer, der inviteres til denne, udvælges repræsentativt i forhold til alder og køn. Det forklarer Sandra Søgaard Tøttenborg, der er miljømedicinsk forskningsleder på afdelingen.

– Det er ikke nødvendigt at teste alle borgere i Kvistgård for at kunne konkludere noget.

– Vores opgave er at sikre, at resultaterne fra den repræsentativt udvalgte gruppe kan overføres til de borgere fra Kvistgård, som ikke har deltaget i undersøgelsen, siger hun i pressemeddelelsen.

I undersøgelsen skal der analyseres blodprøver fra 50 voksne beboere inden for 300 meters radius af fabrikken samt 50 voksne beboere i en radius af 300 til 600 meter. De prøver skal sammenlignes med prøver fra 50 personer i en referencegruppe fra en eksisterende forskningsbiobank.

Desuden skal der tages blodprøver fra 50 nuværende ansatte hos Accoat.

Afstanden til fabrikken er afgørende, fordi undersøgelsen også skal afklare, om PFAS-eksponering falder, jo længere væk man kommer fra skorstenen, lyder det.

Der afsættes samlet 634.000 kroner til projektet.

6. december oplyste Accoat ifølge DR, at virksomheden lukker hele fabrikken i Kvistgård inden for et år.

Det amerikanske udenrigsministerium kalder meldinger om, at to kinesiske soldater er blev fanget i Ukraine, mens de kæmpede for Rusland, for “foruroligende”.

Det skriver Reuters.

Ifølge nyhedsbureauet AFP siger ministeriet desuden, at rapporterne om kinesiske soldater i Ukraine viser Kinas niveau af støtte til Rusland.

– Kina er en kæmpe katalysator for Rusland i krigen i Ukraine, siger Tammy Bruce, der er talsperson for det amerikanske udenrigsministerium, tirsdag ifølge mediet.

Tidligere på dagen har Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, sagt, at landets militær har tilfangetaget to kinesiske soldater, som kæmpede sammen med russiske styrker i det østlige Ukraine.

– Vi har disse fangers dokumenter, bankkort og personlige data, sagde Volodymyr Zelenskyj i et opslag på sociale medier, der indeholdt billeder af fangerne.

Zelenskyj sagde desuden, at han har bedt ukrainske embedsmænd om at få en forklaring fra Kina på, hvorfor kinesiske soldater befinder sig i Ukraine og tilsyneladende har sluttet sig til Ruslands krig mod Ukraine.

Kina præsenterer sig selv som en neutral part i konflikten og har tidligere sagt, at man ikke støtter nogen af de krigsførende parter – i modsætning til USA og andre vestlige nationer.

Men Kina er en tæt politisk og økonomisk allieret med Rusland, og Nato-lande har stemplet Kina som “afgørende” for Ruslands invasion af Ukraine, som Kina aldrig har fordømt.

Der har tidligere været meldinger om, at soldater fra Nordkorea har kæmpet side om side med russerne i krigen. Rusland og Nordkorea har i de seneste år knyttet tættere bånd.

USA vurderer, at der befinder sig over 12.000 nordkoreanske soldater i Rusland.

Nordkoreas hjælp til Rusland i krigen i Ukraine er af Vesten blevet betegnet som en markant optrapning af konflikten.

AFP

Hollywood-stjernen Tom Cruise deltager i dette års udgave af filmfestivalen i Cannes, hvor den sidste af i alt otte “Mission: Impossible”-film får verdenspremiere.

Det skriver festivalen i en pressemeddelelse tirsdag.

– Efter næsten tre årtier med spænding og stunts lover “Mission: Impossible – The Final Reckoning” at levere en uforglemmelig filmisk oplevelse, skriver festivalen.

I filmene ser man Cruise i rollen som Ethan Hunt, der ofte kaster sig ud i halsbrækkende stunts i kampen for at forhindre truende katastrofer.

Tom Cruise har to gange tidligere betrådt den røde løber under festivalen.

Den seneste gang fandt sted i 2022. Her kom han for at markere premieren på “Top Gun: Maverick”.

I filmen vendte Cruise tilbage i sin rolle som jagerpiloten Pete “Maverick” Mitchell, 36 år efter at skuespilleren første gang viste sig frem over for biografgængere verden over i den originale “Top Gun”-film.

Til maj slutter han sig til hollywoodstjernen Robert De Niro i Cannes, hvor sidstnævnte kommer til at modtage en ærespalme ved åbningsceremonien den 13. maj.

Iris Knobloch, der er præsident for filmfestivalen, og den mangeårige instruktør Thierry Fremaux vil torsdag i denne uge løfte sløret for udvalget af film, der skal konkurrere om de forskellige priser.

Hovedprisen – Guldpalmen – gik sidste år til filmen “Anora”, som er instrueret af amerikanske Sean Baker.

Mikey Madison er i hovedrollen som en amerikansk stripper, der bliver gift med sønnen af en russisk oligark. Efter brylluppet sætter de nye svigerforældre kursen mod New York i USA for at få ægteskabet annulleret.

Dansk-iranske Ali Abbasis film “The Apprentice” og den danske “Pigen med nålen” var også med i konkurrencen, men de måtte se sig slået af den amerikanske film.

En 70-årig mand har tirsdag mistet livet i en færdselsulykke på Gedser Landevej syd for Nykøbing Falster.

Derudover er en 52-årig mand og en 48-årig kvinde kommet alvorligt til skade og er bragt til sygehuset.

Det skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi på X tirsdag aften.

Vagtchef Nis Henriksen oplyser til Ritzau omkring klokken 00.30, at den ene af de tilskadekomne er blevet fløjet med helikopter til Rigshospitalet i København og er i kritisk tilstand.

Det står ikke klart, om det er manden eller kvinden, der er tale om.

Den anden person har brækket flere knogler og blevet bragt til hospitalet i Nykøbing Falster, siger Nis Henriksen.

De pårørende er blevet underrettet.

Ulykken, som var et frontalt sammenstød, skete ud for Stavrebyvej.

Politiet oplyste kort før klokken 22 tirsdag aften på X, at undersøgelserne på ulykkesstedet var færdige, og at vejen var åbnet igen.

Det står ikke klart, hvad der gik forud for ulykken.

USA’s præsident, Donald Trump, har tirsdag gjort alvor af trusler om øget told mod Kina og varslet en told på 104 procent.

Det oplyser en talsperson for Det Hvide Hus, skriver Reuters.

Ifølge mediet vil den øgede toldsats starte fra 9. april.

Udmeldingen kommer, efter at Kinas handelsministerium tirsdag understregede, at det ikke har intentioner om at give op i toldkrigen med USA, men vil bekæmpe de amerikanske toldsatser “til det sidste”.

Det sagde en talsperson for ministeriet ifølge nyhedsbureauet AFP.

Samtidig understregede ministeriet, at der “ingen vindere er i en handelskrig”, og at det foretrak at løse situationen gennem dialog.

Kina valgte i sidste uge – som et modsvar på de øgede amerikanske toldsatser – at gengælde med yderligere 34 procent told på alle amerikanske varer fra 10. april.

Mandag sagde USA’s præsident, Donald Trump, så, at han vil lægge yderligere 50 procent told på Kina.

Det Hvide Hus bekræftede mandag over for AFP, at toldsatsen mod Kina dermed i alt ville blive hævet til 104 procent, medmindre Kina valgte at trække dets gengældelsestold mod USA tilbage.

Under et pressemøde i Det Hvide Hus tirsdag understreger talsperson Karoline Leavitt, at Kina “begår en fejl”, når de har valgt at indføre en gengældelsestold over for USA.

– Præsident Trump har en rygrad af stål, han vil ikke knække, siger Leavitt.

Det er verdens to største økonomier, der er hamret sammen i toldkrig. Ifølge BBC står Kina og USA tilsammen for 47 procent af den globale handel.

Den eskalerende handelskrig har sendt rystelser gennem aktiemarkederne verden over den seneste uge.

Donald Trump vil med højere told tvinge udenlandske virksomheder til at producere deres varer i USA og skabe amerikanske arbejdspladser.

Intentionen med tolden er, at amerikanerne i stedet vil købe hjemlige produkter og på den måde styrke landets egen økonomi.

Brugernavn og adgangskode tilhørende medlemmer af detailgiganten Coop har potentielt været tilgængelige.

Det oplyser Coop i en mail, som Ritzau har set, til flere af sine medlemmer.

Her fremgår det, at den IT-leverandør, som Coop anvender til login i Coop-appen og på coop.dk, har haft et brud på persondatasikkerheden.

Informationsdirektør hos Coop Koncernen Jens Juul Nielsen siger, at ingen oplysninger er blevet misbrugt.

I mailen fremgår det, at det er brugernavnet og adgangskoden til ens Coop-profil, som potentielt har været tilgængelige “i en intern teknisk logfil i IT-leverandørens IT-miljø”.

Bruddet opstod i juni 2023 som følge af en menneskelig fejl i forbindelse med opsætningen af “den tekniske logfil”.

– Da oplysningerne i logfilen er blevet overskrevet ugentligt, har dine oplysninger alene været opbevaret i logfilen i en uge, når du har logget ind med din adgangskode, lyder det i mailen.

Dertil fremgår det, at IT-leverandøren “naturligvis straks” rettede fejlen, da den blev fundet 12. marts 2025, og har slettet oplysningerne i den tekniske logfil.

Derudover er det alene interne medarbejdere hos IT-leverandøren, der kan have haft adgang til den tekniske logfil.

Medlemmer opfordres blandt andet til “for god ordens skyld” at tjekke, at der ikke har været nogen unormal aktivitet på ens bonuskonto.

Jens Juul Nielsen oplyser, at man er begyndt at sende mails ud til omkring halvdelen af medlemmerne i denne uge.

Det er Coop amba, der ejer Coop Danmark sammen med energiselskabet OK, der også drives efter andelsprincippet. I januar 2024 blev det oplyst, at Coop amba havde rundet to millioner medlemmer, der også er medejere.

Italiens premierminister, Giorgia Meloni, vil besøge USA den 17. april for at diskutere told.

Det bekræfter Det Hvide Hus ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Besøget finder sted, i kølvandet på at den amerikanske præsident, Donald Trump, i sidste uge tog sine toldtrusler til et nyt niveau med udmeldinger om højere toldsatser for en lang række lande.

Som EU-land rammes Italien af en amerikansk told på 20 procent.

Da Meloni er en af Trumps allierede og samtidig skal forsøge at beskytte Italiens eksporttunge industri, bliver mødet en balancegang.

Meloni siger, at det er svært at vurdere de økonomiske konsekvenser af de nye toldsatser. På samme tid har hun advaret mod panik.

– Jeg tror, at vi alle kan blive enige om, at en handelskrig mellem Europa og USA ikke passer nogen, siger hun.

EU-Kommissionen forventer at fremlægge et modsvar på USA’s nye toldsatser i begyndelsen af næste uge. Det har en talsmand for kommissionen sagt tirsdag.

– Vi vil forklare, hvad køreplanen er, og derefter rådføre os med medlemslandene og industrien, før vi kommer med de endelige foranstaltninger, som vi så vil præsentere for medlemslandene til afstemning, lød det fra talsperson Olof Gill.

På samme tid blev det gjort klart, at EU-Kommissionen er klar til at forhandle om storindkøb af flydende naturgas, LNG, i USA.

Den udmelding kom, efter at Donald Trump mandag afslog EU-Kommissionens tilbud om “nul-til-nul”-told på biler og industrivarer.

I stedet sagde Trump, at EU bliver nødt til at forpligte sig til at købe amerikansk energi for 350 milliarder dollar for at få en udsættelse af Trumps toldsatser.

EU-Kommissionen kan dog ikke selv lave aftalerne, da det er op til medlemslandene at tilrettelægge deres eget energimix.

Derfor er det heller EU-Kommissionen, der står for selve indkøbet af energi.

Niels Dengsø Jensen stopper som formand for grovvarekoncernen DLG efter 18 år på posten.

Det oplyser koncernen i en pressemeddelelse tirsdag.

– Jeg har dags dato meddelt min bestyrelse og ansatte ledelse, at jeg ønsker at stoppe som formand for DLG og give stafetten videre allerede nu, siger han i meddelelsen.

– Jeg havde – som allerede udmeldt – besluttet at stoppe i foråret 2026. Det rykker jeg nu frem.

Som begrundelse for sit pludselige farvel til posten henviser han til en sag vedrørende biogaskoncernen BioCirc.

Hen over nytåret udspillede der sig en regulær magtkamp i koncernen mellem et flertal i bestyrelsen og direktør Bertel Maigaard.

Fem ud af i alt syv bestyrelsesmedlemmer, som blandt andre talte Niels Dengsø Jensen, meldte lige før nytår ud, at direktør Bertel Maigaard var blevet fyret.

Det modsatte direktøren sig og meldte i stedet ud, at de uenige bestyrelsesmedlemmer ville blive afsat.

Niels Dengsø Jensen har efterfølgende været mødt af hård kritik fra sit bagland i DLG, skriver mediet Finans, som har dækket sagen tæt.

Han havde nemlig en personlig millioninvestering på spil i BioCirc, samtidig med at DLG senere investerede en halv milliard kroner i projektet.

DLG’s investering skete imidlertid til en pris, der var dobbelt så høj per anpart, som den Niels Dengsø Jensen havde købt til, skrev Børsen. Det betød, at BioCirc – og dermed også hans investering – blev fordoblet i værdi.

En uvildig advokatundersøgelse slog senere fast, at den nu afgående formand intet gjorde galt, da han skulle jonglere sin egen og DLG’s investering på samme tid.

– De sidste måneder, hvor sagen vedrørende Biocirc har fyldt meget, har været meget hårde og udfordrende både for DLG og for mig personligt, siger Niels Dengsø Jensen i pressemeddelelsen tirsdag.

– Og selvom en uvildig advokatundersøgelse i slutningen af marts affejede enhver tvivl om min ageren i sagen, og jeg efterfølgende fik helt entydig opbakning fra min bestyrelse til at fortsætte som formand, så har jeg måttet træffe den tunge beslutning, at det er nødvendigt at stoppe som formand for DLG nu.

Endnu en mand er tiltalt for medvirken til terror efter et skudangreb i Oslo i sommeren 2022.

Det oplyser statsadvokat Sturla Henriksbø på et pressemøde tirsdag.

Manden, Arfan Bhatti, er af den norske anklagemyndighed blevet udpeget som hovedmanden bag angrebet, siger statsadvokaten.

Arfan Bhatti befandt sig i Pakistan under selve angrebet, men ifølge den norske anklagemyndighed skete angrebet efter fælles planlægning mellem Bhatti og Zaniar Matapour, der udførte angrebet.

– Han (Bhatti, red.) skal angiveligt have medvirket til anskaffelse af våben og forsøgt at etablere kontakt til terrororganisationen IS, så de ville tage ansvaret for angrebet, siger Sturla Henriksbø under pressemødet.

Matapour blev sidste år dømt til 30 års fængsel for terror.

Angrebet fandt sted natten til den 25. juni 2022, hvor der blev affyret skud i det centrale Oslo.

To blev dræbt ved angrebet på barerne Per på Hjørnet og London Pub, og flere blev såret.

Skyderiet skete forud for Oslo Pride. London Pub er kendt som et sted for LGBT-personer.

Bhatti blev udleveret til Norge i maj sidste år og har siddet varetægtsfængslet siden.

Foruden medvirken til terror er Bhatti ifølge den norske statsanklager ligeledes tiltalt for yderligere forsøg på terrorhandlinger i Norge og Pakistan.

Det gælder blandt andet selvmordsangreb, angreb mod Norges tidligere statsminister Jens Stoltenberg og planer om at kidnappe norske journalister i Pakistan.

Bhatti har konsekvent nægtet enhver kriminel involvering i terrorisme.

Foruden Bhatti og Matapour har tre andre ligeledes været sigtet i sagen.

For to af dem er sigtelserne frafaldet, men for den tredje – en kvinde – er sagen ikke færdigefterforsket. Hun opholder sig i øjeblikket i Syrien.

NTB

Klimaminister Lars Aagaard (M) ser med al sandsynlighed ud til at kunne fortsætte som minister.

Løsgænger Jon Stephensen oplyser tirsdag eftermiddag i en mail til Ritzau, at han bakker op om klimaministeren i en sag om tilbageholdte oplysninger om forsinkelser i udbygningen af elnettet.

– Efter at have læst ministeriets redegørelse og efter grundige overvejelser over de seneste dage har jeg besluttet, at jeg fortsat bakker op om klimaminister Lars Aagaard, skriver Jon Stephensen.

Dermed er der nu 89 mandater bag Lars Aagaard, der derfor ikke længere ser ud til at få et flertal imod sig.

Sædvanligvis skabes et flertal af 90 mandater, men Peter Seier Christensen har været fraværende fra Folketinget på grund af sygdom siden april 2023.

Og han kommer ikke til at blande sig i Lars Aagaards skæbne. Det bekræfter Peter Seiers rådgiver Lars Eldrup, der også er partisekretær for Nye Borgerlige, hvor Peter Seier stadig er medlem.

Jon Stephensen er selv tidligere medlem af Moderaterne, og det har haft indflydelse på hans beslutning om at frede Lars Aagaard.

– Det modsatte ville blive tolket og motivforsket som en hævnakt, og jeg ønsker ikke at blive taget til indtægt for sådanne spekulationer, skriver Jon Stephensen i mailen.

Han skriver videre, at han ikke ønsker at “skabe uro om regeringen”, som “verden ser ud lige nu” og pointerer, at han “så udtalt har bakket op om den brede midterregering, Danmark har”.

Meldingen fra Jon Stephensen kommer, kort efter at tre nordatlantiske mandater også har erklæret deres støtte til Lars Aagaard.

Det er særdeles usædvanligt, at nordatlantiske mandater involverer sig direkte i indenrigspolitiske spørgsmål.

Med de tre nordatlantiske mandater og Jon Stephensens mandat oven i regeringens 85 mandater, er der altså nu 89 mandater bag Lars Aagaard.

Oppositionspartierne kan samle 85 mandater. Inden de tre nordatlantiske mandater meldte sig på banen, skulle oppositionen bruge tre yderligere mandater blandt Folketingets løsgængere for at vælte klimaministeren.

Sagen om Lars Aagaard tog sin begyndelse, da mediet Zetland kunne beskrive, at en pressemeddelelse fra Energinet blev trukket tilbage efter dialog med Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

Pressemeddelelsen beskrev, at der var massive forsinkelser på elnettet.

Den specifikke pressemeddelelse og vurdering blev ikke leveret til offentligheden eller partierne uden om regeringen.

Lars Aagaard har beklaget sagen.

Samtlige oppositionspartier er nu dybt kritisk indstillet over for klimaministeren, og de har sagt, at der skal falde en ekstraordinært god forklaring på et samråd onsdag, hvis ikke de skal erklære deres mistillid til Lars Aagaard.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet oplyser, at Lars Aagaard ikke kommer til at udtale sig til pressen, før samrådet er afholdt onsdag morgen.

Det vækker kritik, at tre nordatlantiske mandater på forhånd freder klimaminister Lars Aagaard (M), som onsdag skal i samråd om en sag, hvor der er blevet tilbageholdt oplysninger for Folketinget.

Det er uvist, om sagen kan ende med, at Lars Aagaard må forlade sin post, men med støtten står han stærkere forud for samrådet, som ventes at blive afgørende for ministerens fremtid. Derfor kritiseres det.

– Hvorfor blander de nordatlantiske mandater sig i, hvorvidt Folketinget har tillid til klimaministeren? Jeg har aldrig set dem deltage til et udvalgsmøde i klimaudvalget eller et forhandlingsmøde i Klimaministeriet.

– Jeg synes, det er utidig indblanding i dansk indenrigspolitik, siger klimaordfører Torsten Gejl fra Alternativet.

De tre nordatlantiske mandater har tirsdag eftermiddag meldt ud, at de støtter klimaminister Lars Aagaard i sagen om tilbageholdte oplysninger om forsinkelser i udbygningen af elnettet.

Det skriver de i en pressemeddelelse til Ritzau.

Der er tale om Aaja Chemnitz fra Inuit Ataqatigiit, Anna Falkenberg fra Sambandspartiet og Sjúrður Skaale fra Javnaðarflokkurin.

Der er tradition for, at de valgte politikere fra Grønland og Færøerne ikke blander sig i indenrigspolitiske sager. Derfor kalder SF kalder det for utroligt usædvanligt, at de nordatlantiske mandater nu blander sig.

– Det er skuffende og mærkeligt, at man melder det ud før et samråd. Men nu må vi se, hvordan samrådet forløber, siger politisk ordfører Lisbeth Bech Nielsen (SF) til DR’s P1 Orientering.

Hun vil ikke “spekulere i”, hvordan det er kommet i stand.

Hun mener desuden, at det er usagligt at melde ud inden samrådet, hvor de ifølge hende har konkluderet på forhånd.

– Sagens substans er man ligeglad med, man støtter bare regeringen uanset hvad, siger hun.

De Konservatives formand, Mona Juul, vender kritikken mod regeringen.

– Vores “grønne” regering har indtil videre leveret massive forsinkelser på elnettet, på brintrør, ødelagt havvindudbuddet og sat den grønne omstilling godt og grundigt på pause.

– Nu går man så også til yderligheder for at redde klimaministeren, selv om han har tilbageholdt afgørende information fra Folketinget. Endda inden han har afgivet sin forklaring ved samrådet i morgen. Useriøst og uansvarligt, skriver Mona Juul på X, uden at præcisere hvad hun mener med “yderligheder”.

De tre nordatlantiske mandater har tillid til, at ministeren fremadrettet vil inddrage og orientere Folketinget bedre.

De tre politikere vil dog stadig understrege, at Lars Aagaards fortielse af forsinkelserne er kritisabel.

– Det er afgørende for tilliden og det parlamentariske arbejde, at Folketingets partier løbende bliver orienteret, skriver de.

Samtidig noterer de sig dog, at ministeren har sagt undskyld og erkendt, at den manglende orientering var problematisk.

Det er tirsdag aften ikke lykkedes Ritzau at få fat i Aaja Chemnitz og Sjúrður Skaale, mens Anna Falkenberg oplyser, at hun ikke har yderligere kommentarer.

Når den nye jazzrestaurant Epicurus slår dørene op i København i slutningen af april, vil gæsterne blive mødt af et værk, som er malet af jazzmusikeren Miles Davis.

Den danske pianist Niels Lan Doky rejste i sidste uge til USA for at hente maleriet og ankom tirsdag formiddag med det i Københavns Lufthavn.

– Normalt sover jeg på flyet, men jeg har holdt mig vågen med maleriet mellem benene under hele turen, siger han tirsdag, kort efter at han er landet.

– Jeg turde ikke lukke øjnene, for maleriet er uerstatteligt. Han (Miles Davis, red.) døde jo i 1991.

Niels Lan Doky er et af flere navne, der står bag Epicurus, som åbner den 23. april.

De øvrige bag konceptet tæller blandt andre rigmanden Lars Seier Christensen, som også har en andel i Michelin-restauranterne Alchemist og Geranium.

På en af væggene i Epicurus skal værket hænge i en speciallavet ramme, som er indbrudssikker.

Maleriet er oprindeligt en personlig gave fra Miles Davis til saxofonisten Bill Evans, som var et af bandmedlemmerne i Davis’ orkester op gennem 1980’erne.

Saxofonisten deler navn med den store jazzmusiker Bill Evans, som døde i 1980.

Niels Lan Dokys ven Bill Evans motiverede Davis til at gøre comeback i begyndelsen af 1980’erne, efter at han havde holdt en seks år lang pause.

– Jeg har været rigtig gode venner med Bill Evans i 35 år, så da han hørte, at jeg skulle starte et nyt jazzsted i København, kom vi til at tale om det her maleri, fortæller Niels Lan Doky.

– Så sagde jeg: “I stedet for at det ligger hjemme hos dig, hvor ingen kan se det, hvad siger så du til at have det hængende permanent i noget, der har en ambition om at være den bedste jazzklub i verden?”

– Det, synes han, var en god idé, så nu har vi lånt det på ubestemt tid, lyder det videre fra den danske pianist.

Selv om Miles Davis også malede, huskes han først og fremmest for sin baggrund som jazzmusiker.

I jazzverdenen er han kendt som den ubestridt mest indflydelsesrige musiker i historien, siger Niels Lan Doky.

– Så det er en kæmpe stor ære at få lov til at have sådan et billede hængende på vores sted i København. At have et af hans originale værker hængende er et blåstempling, der vil noget, lyder det.

Regeringens reform af beskæftigelsesindsatsen bliver uden deltagelse af SF.

Partiet har tirsdag meldt sig ud af forhandlingerne, der er i den afgørende fase.

Beskæftigelsesordfører Karsten Hønge (SF) mener, at regeringens udspil til reformen handler mere om at “svinge sparekniven end at hjælpe de mennesker, det drejer sig om”.

– Det er jo absurd, at man taler om et ungeløft, og så vil regeringen her spare på indsatser for udsatte unge og unge på kanten af arbejdsmarkedet.

– Der er nærmere tale om et ungeløftebrud, siger Karsten Hønge i en skriftlig kommentar.

Han henviser her til, at regeringen har italesat de 43.000 unge uden uddannelse og arbejde som en vigtig prioritet for regeringen.

Også De Radikale har kritiseret, at der i reformen skal spares på de sårbare unge.

Ifølge De Radikale vil regeringen spare 400 millioner kroner ved at skære ned på en beskæftigelsesindsats, hvor der foretages test af læse- og regnefærdigheder, så man kan tilrettelægge et beskæftigelsesforsøg bedst muligt til de unge.

SF skriver i en pressemeddelelse sendt til Ritzau, at det drejer sig om et trecifret millionbeløb, som reformen vil spare på indsatser til udsatte unge.

Overordnet set er der tale om en spareøvelse med reformen af beskæftigelsesindsatsen.

Regeringen ønsker at finde besparelser for tre milliarder kroner i 2030 ved blandt andet at fjerne et lovkrav om, at kommunerne skal have et jobcenter.

For regeringen handler det om, at “vi kan bruge vores penge bedre”, som beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) formulerede det, da hun præsenterede regeringens udspil i februar.

– Jeg tror også, det bliver et bedre system både at være borger og medarbejder i, hvis vi tør slippe noget af den nationale styring, der har været bygget op over en årrække, sagde hun.

Forløbet om en reform af beskæftigelsessystemet har været langt.

Emnet stod noteret i regeringsgrundlaget fra 2022, mens der i maj 2023 blev nedsat en ekspertgruppe, der skulle udarbejde forslag til en reform af det længe kritiserede område.

I sommeren 2024 afleverede ekspertgruppen så sine anbefalinger, og først nu i foråret 2025 er aftalen ved at være på plads.

98 mennesker har mistet livet, efter at et tag tirsdag kollapsede på en natklub i Santo Domingo, hovedstaden i Den Dominikanske Republik.

Det oplyser lederen af landets nødberedskab, Juan Manuel Mendez.

Næsten 400 redningsfolk forsøger at finde overlevende i murbrokkerne på natklubben Jet Set, mens ambulancer fragter de mange sårede til hospitalet.

Helikopter-billeder viser et stort hul, hvor klubbens tag engang var. En kran forsøger at løfte nogle af de tungere murbrokker, mens redningsfolk graver sig igennem murbrokker, blikplader og stålstænger.

Taget styrtede pludselig sammen tirsdag under en optræden af den lokalberømte sanger Rubby Perez, som også blev fanget i murbrokkerne. Ifølge hans manager er sangeren blandt de dræbte.

Perez’ manager, Enrique Paulino, beskriver over for AFP, at det hele skete meget pludseligt.

– Jeg troede, det var et jordskælv, så jeg kastede mig selv ned på gulvet og dækkede mit hoved, siger manageren.

Blandt ofrene er en lokal guvernør, som døde af sine kvæstelser på hospitalet og bandets saxofonist.

Også den 51-årige baseballspiller Octavio Dotel, som i 2011 vandt World Series med amerikanske St. Louis Cardinals, er blandt de dræbte.

Han blev reddet ud i live, men døde af sine kvæstelser, mens han blev kørt til hospitalet, skriver lokale medier.

Ifølge de lokale medier var der mellem 500 og 1000 mennesker i natklubben, da taget efter en pludselig strømafbrydelse kollapsede.

– Vi redder alle de mennesker, vi kan redde i live, og bjærger de lig, vi finder undervejs. Men vi fokuserer på de mennesker, vi kan redde i live, fordi vi hører dem bede om hjælp, sagde Juan Manuel Mendez tirsdag om redningsarbejdet.

AFP

Sagen om den pressede klimaminister Lars Aagaard (M) tager tirsdag eftermiddag en drejning.

Tre nordatlantiske mandater melder nu ud, at de bakker regeringen og klimaminister Lars Aagaard op i sagen om tilbageholdte oplysninger om forsinkelser i udbygningen af elnettet.

Der er tale om Aaja Chemnitz (IA), Anna Falkenberg (SP) og Sjúrður Skaale (JF).

De tre folketingspolitikere fra Grønland og Færøerne fortæller om deres position i en skriftlig meddelelse til Ritzau.

– Vi har tillid til, at ministeren fremadrettet vil inddrage og orientere Folketinget i tilfredsstillende grad. På den baggrund bakker vi op om ministeren og regeringen i sin helhed.

De tre politikere vil dog stadig understrege, at Lars Aagaards fortielse af forsinkelserne er kritisabel.

Det er “beklageligt”, at oplysninger om en omfattende forsinkelse i den grønne omstilling ikke blev delt med Folketinget, lyder det.

– Det er afgørende for tilliden og det parlamentariske arbejde, at Folketingets partier løbende bliver orienteret, skriver de.

Der er i alt fire nordatlantiske mandater.

Det fjerde, Aki-Matilda Høegh-Dam fra grønlandske Naleraq, har endnu ikke gjort sin position op, men det er ikke i hendes interesse at vælte en minister, siger hun til DR tirsdag eftermiddag.

Det er særdeles usædvanligt, at nordatlantiske mandater involverer sig direkte i indenrigspolitiske spørgsmål.

Derfor er udviklingen “opsigtsvækkende”, siger Noa Redington, politisk kommentator og tidligere spindoktor for statsminister Helle Thorning Schmidt.

– Dramaet om Lars Aagaard tager en ny og uventet drejning, og tanken om, at regeringen bare vil lade Lars Aagaard sejle sin egen sø, er afblæst. Det her vidner om en regering, som sætter alle jetoner ind på ikke at få væltet en minister, siger han.

Der er negativ parlamentarisme i Danmark, så der skal være flertal imod Lars Aagaard, hvis han skal væltes som minister.

Regeringen har 85 mandater bag sig, og med de de tre nordatlantiske har de 88.

Fokus vil derfor være på at finde det sidste mandat, der kan sikre regeringen.

Det kan findes blandt løsgængerne Jon Stephensen, Mike Fonseca, Theresa Scavenius, Jeppe Søe eller nordatlantiske Aki-Matilda Høegh-Dam.

Sædvanligvis skabes et flertal af 90 mandater, men Peter Seier Christensen har været sygemeldt fra Folketinget gennem længere tid og ventes ikke at gøre sin stemme gældende, hvorved 89 er det vigtige tal, hvorved der vil være stemmeulighed.

Både danske og amerikanske aktier indhenter en del af det tabte tirsdag.

Således ligger det amerikanske aktieindeks S&P 500 tirsdag eftermiddag dansk tid til en stigning på over tre procent.

Det sker, efter at indekset faldt markant torsdag og fredag i sidste uge.

Mandag endte S&P 500 med et mindre fald på 0,2 procent efter store udsving i begge retninger i løbet af dagen.

S&P 500 består af 500 store amerikanske selskaber – herunder techgiganterne Apple, Microsoft, Alphabet og Amazon. Også chipproducenten Nvidia er en del af indekset.

Både det teknologitunge Nasdaq-indeks og industriindekset Dow Jones ligger tirsdag eftermiddag dansk tid også til en stigning på over tre procent.

Også det danske C25-indeks ender i plus tirsdag, hvor det er steget 2,4 procent. Mandag faldt C25-indekset 2 procent, mens det faldt 6,2 procent fredag.

Jacob Pedersen, som er aktieanalysechef i Sydbank, peger på, at stigningerne afspejler et håb blandt investorerne om, at nogle af de amerikanske toldsatser kan blive forhandlet ned.

Samtidig viser kursstigningerne, at investorerne leder efter gode opkøbsmuligheder i et marked, der er faldet.

– Investorerne finkæmmer i øjeblikket aktierne for at se, hvilke selskaber som er faldet uretmæssigt på den usikkerhed, der har været de seneste dage. Og de aktier, som er faldet uretmæssigt meget, er man klar til at købe, siger Jacob Pedersen.

USA’s præsident, Donald Trump, annoncerede onsdag i sidste uge told på import af varer fra en række lande verden over.

Varer fra EU vil blive pålagt 20 procent told fra 9. april.

Tirsdag har en talsperson fra EU-Kommissionen meddelt, at kommissionen forventer at fremlægge et modsvar på USA’s nye toldsatser i begyndelsen af næste uge.

En talsperson har desuden sagt, at EU-Kommissionen er klar til at forhandle om storindkøb af flydende naturgas fra USA.

Trump har tidligere afslået et tilbud fra EU-Kommissionen om “nul-til-nul”-told på biler og industrivarer.

I stedet har Trump sagt, at EU skal forpligte sig til at købe amerikansk energi for 350 milliarder dollar for at få en udsættelse af de nye toldsatser.