Seneste nyheder

Klimaminister Lars Aagaard (M) er reddet efter dagens samråd i Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget.

Og gruppeformand i partiet Henrik Frandsen afviser, at det er købte stemmer, der har sikret fredningen.

Det siger han efter samrådet.

– Der er ingen stemmer, der er købt her. Vi har 179 medlemmer i Folketinget. Der er et flertal.

– At begynde at tale om, at der er nogle stemmer, der er købt her, det, synes jeg faktisk, er at miskreditere Folketinget, siger han.

Allerede tirsdag stod det klart, at et flertal ville bakke op om ministeren, efter at de nordatlantiske mandater på usædvanlig vis blandede sig i den indenrigspolitiske sag om forsinkelser i udbygningen af dansk elnet.

Der er tale om det grønlandske og de færøske folketingsmedlemmer Aaja Chemnitz (IA), Anna Falkenberg (SP) og Sjúrður Skaale (JF), der i en fælles erklæring udtrykte støtte.

Det fjerde nordatlantiske mandat, Aki-Matilda Høegh-Dam fra grønlandske Naleraq, ønskede ikke at gøre sin position klar.

Også løsgængeren Jon Stephensen, der er tidligere medlem af Moderaterne, meldte ud, at han havde intentioner om at støtte Aagaard.

Det fik alt sammen spekulationerne til at rulle om, hvad de hver især havde fået af regeringen for at redde SVM-ministeren.

For Jon Stephensens vedkommende har der været gisninger om, hvorvidt han får sin gamle plads i partiet tilbage i gengæld for opbakningen.

Men de to sager har ifølge Henrik Frandsen intet med hinanden at gøre.

– Det her har ikke noget at gøre med, om Jon Stephensen er velkommen i Moderaterne eller ej.

– Det her har noget at gøre med, at der er et flertal i Folketinget, der bakker op om klimaministeren. Det kan jeg selvfølgelig godt se, er lidt træls, hvis man er en opposition, der gerne ville have haft et flertal imod, siger han.

Gruppeformanden giver dog ikke et klart svar på, om der er en plads i partiet til Jon Stephensen trods journalisternes ihærdige søgen efter et ja eller nej på spørgsmålet.

– Situationen omkring Jon Stephensen har ikke ændret sig i forhold til, hvordan den så ud i sidste uge, siger Frandsen.

Trods at der ikke er et flertal imod Lars Aagaard, har oppositionen alligevel besluttet at udtrykke mistillid til ministeren.

Og ifølge et andet tidligere medlem af Moderaterne, løsgængeren Jeppe Søe, så er det bestemt det rette at gøre.

– Enhver med hjerte for demokrati og bare en smule respekt for folkestyret må på det kraftigste udvise kæmpe mistillid alligevel!

– Selv nu, hvor man køber nogle løsgængere og et par nordatlantiske mandater, ændrer det jo ikke det faktum, at ministeren har skjult væsentlig viden over for Folketinget, skriver han på X.

Det tyske socialdemokratiske parti SPD og de konservative CDU/CSU vil onsdag eftermiddag klokken 15 præsentere en ny regeringsaftale.

Det fremgår af en invitation til et fælles pressemøde, skriver Reuters.

Dermed kan der – hvis aftalen godkendes endeligt – sættes punktum for ugelange regeringsforhandlinger.

De tyske vælgere var til valg i februar.

Her fik CDU sammen med sit bayerske søsterparti, CSU, 28,6 procent af stemmerne, og partiet blev det største i Forbundsdagen.

Det næststørste parti blev det indvandringskritiske Alternative für Deutschland (AfD), der fik 20,8 procent af stemmerne. Det var en fordobling sammenlignet med det seneste valg i 2021.

Den afgående forbundskansler, Olaf Scholz, og hans parti, SPD, fik 16,4 procent af stemmerne. Det var det værste valgresultat i partiets historie.

CDU’s kanslerkandidat, Friedrich Merz, har afvist at arbejde sammen med AfD.

Og da de konservative ikke kunne danne en flertalsregering alene, har CDU/CSU været nødt til at finde samarbejdspartnere andre steder.

Friedrich Merz har blandt andet lovet, at han i spidsen for en ny regering vil øge Tysklands investeringer i forsvar og støtte tyske virksomheder, der er udfordret af høje omkostninger og faldende efterspørgsel.

Desuden har Merz lagt op til at føre en strammere udlændingepolitik end sin konservative forgænger på kanslerposten Angela Merkel.

Ifølge det tyske nyhedsbureau dpa ventes Merz at deltage i pressemødet onsdag sammen med Lars Klingbeil, der leder SPD’s gruppe i Forbundsdagen, og Markus Söder, der er fra CSU og ministerpræsident i delstaten Bayern.

Inden aftalen om koalitionen er en realitet, skal den til afstemning blandt koalitionspartiernes medlemmer.

Derudover skal et flertal i Forbundsdagen stemme for, at kanslerposten kan overdrages fra SPD’s Olaf Scholz til Friedrich Merz.

Olaf Scholz har stået i spidsen for Tyskland som forbundskansler siden 2021, hvor han afløste Angela Merkel.

Et flertal i Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget vil udtrykke mistillid til klimaminister Lars Aagaard (M) efter sag om oplysninger, som er blevet tilbageholdt for Folketinget.

Det sker efter et samråd onsdag, hvor ministeren skulle redegøre for, at Folketinget ikke var blevet oplyst om forsinkelser i udrulningen af elnettet.

Der er dog flertal i Folketinget for, at ministeren kan fortsætte på sin post, men tilliden er brudt ifølge oppositionen, som mener, at ministeren bør gå af.

– Vi har ikke længere tillid til ministeren, siger klimaordfører Leila Stockmarr fra Enhedslisten.

Hun venter, at man vil indkalde til et hastemøde i udvalget, hvor en beretning med mistillid skal vedtages, før det bliver officielt.

Flere oppositionspolitikere er stærkt utilfredse med, at ministeren i deres optik har tilbageholdt en vigtig viden om det forsinkede elnet forud for politiske forhandlinger i 2024.

Men på forhånd var en del af spændingen taget af, da tre nordatlantiske mandater og løsgænger Jon Stephensen tirsdag over for Ritzau afviste at afsætte ministeren på baggrund af sagen.

Det har vakt opsigt og kritik, da de nordatlantiske mandater har tradition for ikke at blande sig i dansk indenrigspolitik, selv om det før er sket i højspændte sager.

Når der nu er flertal i Folketinget for, at ministeren kan fortsætte, kan mistilliden ende med ikke at have en formel betydning, selv om det vil have en stor indflydelse på kommende forhandlinger mellem klimaministeren og ordførerne.

Klimaordfører Dina Raabjerg (K) afviser, at oppositionen ser vingeskudt ud.

– Det tænker jeg ikke, at oppositionen gør. Vi har et flertal i udvalget, som udtrykker mistillid til ministeren. Det overleverer vi til regeringen, og så må regeringen træffe beslutning om, hvad der skal ske med ministeren.

– Det vil nok ikke blive lettere at sidde i forhandlinger med Lars Aagaard, når han sidder med et flertal, som har udtrykt mistillid til ham, siger hun.

Klimaordfører Torsten Gejl fra Alternativet vil have regeringen til at bede Lars Aagaard om at trække sig.

– Alle partier, der skal forhandle klimapolitik i Klimaministeriet, har sagt, at de ikke har tillid til ham, siger han.

Det er uvist, om sagen om ministerens fremtid ender med en afstemning i Folketingssalen.

Kina er onsdag i gang med at “bekræfte meldinger” om, at kinesiske statsborgere er blevet taget til fange i Ukraine.

Det oplyser en talsmand for Kinas udenrigsministerium på et pressemøde, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Udmeldingen kommer, dagen efter at den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, meddelte, at to kinesiske soldater var taget til fange i Ukraine.

Ifølge Zelenskyj har han kendskab til seks kinesiske soldater, som har deltaget i krigen i Ukraine sammen med russiske styrker.

Talsmand for Kinas udenrigsministerium Lin Jian bekræfter ikke, at kinesiske statsborgere har været i Ukraine for at kæmpe. Han oplyser heller ikke, hvor mange kinesiske statsborgere sagen handler om.

– Kina er i gang med at bekræfte relevant information sammen med den ukrainske side, siger Lin Jian.

Talsmanden opfordrer kinesere til at blive væk fra krigszoner.

– Den kinesiske regering har altid bedt sine borgere om at holde sig fra områder med væbnede konflikter og at undgå at blive involveret i nogen former for væbnede konflikter, siger Lin Jian.

Dmitrij Peskov, der er talsmand for den russiske regering, vil ikke forholde til Zelenskyjs udmelding om, at to kinesiske soldater, som kæmpede sammen med Rusland i Ukraine, er blevet taget til fange.

– Jeg kan ikke på nogen måde kommentere denne information, siger Dmitrij Peskov på et pressemøde ifølge Reuters.

Kina hævder at forholde sig neutralt til krigen i Ukraine og har tidligere sagt, at landet ikke støtter nogen af de krigsførende parter.

De kinesere, som Ukraine beskylder for at have kæmpet i Ukraine, blev ifølge Zelenskyj taget til fange i Donetsk-regionen i den østlige del af landet.

Den ukrainske præsident hævder, at “mange flere kinesiske statsborgere” deltager i krigen sammen med de russiske styrker.

Denne påstand er ifølge det kinesiske udenrigsministeriums talsmand dog “fuldstændig grundløs”, siger han på pressemødet.

Det er første gang, at Ukraines præsident offentligt har beskyldt kinesiske statsborgere for at deltage i krigen på linje med Rusland.

Tidligere har det været fremme, at nordkoreanske soldater deltager i krigen på russisk side.

Tre timer sad klimaminister Lars Aagaard (M) onsdag i den varme stol, da han i et samråd skulle svare på, hvorfor Folketinget ikke var blevet orienteret om en forsinkelse af udbygningen af elnettet.

Undervejs måtte han åbne sin madpakke, så han kunne opretholde energien under de mange spørgsmål fra oppositionen, hvoraf flere mente, at ministeren ikke svarede fyldestgørende.

Spørgsmålet er derfor, hvordan samarbejdet mellem ministeren og ordførerne bliver efterfølgende. Han håber, at han kan genoprette tilliden og ser samrådet som et skridt på vejen.

– Det skal vi tage læring af, jeg tager det dybt alvorligt og vil gøre mit for, at der er en god tillid mellem mig og Folketingets partier, siger Lars Aagaard.

Samrådet var længe ventet, fordi det kunne have indflydelse på hans ministerpost.

Men på forhånd var en del af spændingen taget af, da tre nordatlantiske mandater og løsgænger Jon Stephensen tirsdag over for Ritzau afviste at afsætte ministeren på baggrund af sagen.

Ministeren har beklaget og undskyldt, at Folketinget ikke er blevet orienteret om forsinkelserne i udbygningen af elnettet.

– Jeg er ikke sådan en, der ikke kan tage kritik til mig, jeg tager det alvorligt, ingen er mere ked af, at der ikke sker det, der skal ske i et forhandlingsforløb. Det har jeg beklaget og undskyldt, det tager jeg læring af, siger Lars Aagaard.

Ny kampagne skal få motorcyklister til at iføre sig neonfarvede hjelme.

Det skriver Rådet for Sikker Trafik i en pressemeddelelse.

Foråret er begyndt, og det betyder også flere motorcyklister på vejene.

Motorcyklister er særligt sårbare i ulykker med andre trafikanter. Ifølge Rådet for Sikker Trafik kan motorcyklisternes sikkerhed øges ved mere synlighed. Derfor anbefaler rådet en hjelm med en iøjnefaldende farve.

Rådet for Sikker Trafik har sammen med Motorcykel Forhandler Foreningen og MCTC – Landsforeningen for motorcyklister lanceret kampagnen “Hvilken hjelm så du først?”.

Kampagnen opfordrer motorcyklisterne til at køre med en neonfarvet hjelm, så de bliver mere synlige for andre i trafikken.

Motorcyklister er ifølge Rådet for Sikker Trafik overrepræsenteret i ulykkesstatistikken. I seks ud af ti ulykker, hvor en motorcyklist kommer alvorligt til skade, er der en anden trafikant involveret i ulykken.

– Vi ved, at motorcyklisters synlighed er vigtig for deres sikkerhed, og derfor opfordrer vi nu i fællesskab til, at flere køber en neonfarvet hjelm i gul, grøn eller orange, siger Jakob Bøving Arendt, administrerende direktør i Rådet for sikker trafik, i pressemeddelelsen.

Ifølge Rådet for Sikker Trafik er ulykker med motorcyklister, hvor der var en anden trafikant involveret, ofte sket på grund af uopmærksomhed, manglende orientering og for høj fart.

Rådet har lavet en undersøgelse fra 2024, hvor de konstaterer, at 13 procent af motorcyklister bruger en neonfarvet hjelm.

– Vi anbefaler, at mange motorcyklister vil følge opfordringen og skifte den gamle sorte hjelm ud med en pangfarvet hjelm, man lettere får øje på i trafikken, siger Martin Vølund, projektleder i Motorcykel Forhandler Foreningen, i pressemeddelelsen.

Ifølge Rådet for Sikker Trafik er det vigtigste for at undgå ulykker, at der er kontrast mellem motorcyklisten og omgivelserne.

EU har godkendt DSV’s kæmpeopkøb af det tyske transportselskab Schenker.

Det skriver Finans på baggrund af en afgørelse på EU-Kommissionens hjemmeside.

Dermed har DSV sikret sig 35 ud af 36 nødvendige myndighedsgodkendelser til opkøbet, skriver Finans.

På DSV’s ansøgning om godkendelse af opkøbet på EU-Kommissionens hjemmeside, fremgår det, at beslutningen er taget 8. april.

Det var i september 2024, at DSV meddelte, at selskabet ville købe Schenker for omkring 107 milliarder kroner.

Den danske industriproduktion har taget revanche efter en sløj januar, hvor de danske industrivirksomheders output faldt med 11,9 procent.

I februar steg den med 5,1 procent og genvandt altså lidt af det tabte. Det viser en opgørelse fra Danmarks Statistik.

Det ændrer dog ikke ved, at produktionen i månederne december, januar og februar var 3,9 procent lavere end i de foregående tre måneder.

– Den seneste tids tilbagegang i industrien skyldes især et dyk i produktionen af medicin.

– Produktionen i medicinalindustrien kan godt svinge meget fra måned til måned, og derfor skal de store udsving tolkes meget varsomt, siger Allan Sørensen, der er cheføkonom i Dansk Industri.

Han forudser dog, at industrien går en urolig tid i møde som følge af de nye toldsatser, som den amerikanske præsident, Donald Trump, vil indføre på varer, der importeres fra udlandet.

Det vil kunne mærkes i et land som Danmark, hvor 70 procent af produktionen afsættes uden for grænserne.

Toldsatserne vil formentlig både ramme den direkte eksport til USA, men også den forventede svækkelse af hele verdensøkonomien kan mindske efterspørgslen på danske varer i det hele taget.

Erik Bjørsted, der er cheføkonom i Dansk Metal, er mere optimistisk. Han mener, at danske industrivirksomheder er konkurrencedygtige og godt rustet til den storm, der kan vente.

De skal bare løse opgaven med at finde andre aftagere af deres varer end amerikanerne.

– EU skal indgå flere handelsaftaler med andre dele af verden, så danske og europæiske virksomheder lettere kan få adgang til nye markeder.

– Derfor skal handelsaftalen med Sydamerika dribles helt i mål, ligesom man bør indgå nye handelsaftaler med for eksempel Australien, siger Bjørsted.

Han har også store forventninger til den bebudede tyske vækstpakke, der skal puste liv i den svækkede tyske industrisektor.

Tidligt om morgenen 9. april 1940 trængte tyske tropper ind over grænsen og indledte en besættelse, der skulle vise sig at vare godt fem år, under Anden Verdenskrig.

Onsdag – 85 år efter den tyske invasion – markeres dagen på Amalienborg akkompagneret med et symbol på, at besættelsen ikke varede evigt.

Således flager kongehuset på halvt onsdag på Amalienborg og en række andre steder i landet.

– Klokken 12 stryges flaget til tops som et stille symbol på, at besættelsen ikke varede ved. Den sluttede som bekendt efter fem år og en lille måneds tid, skriver kongehuset på Instagram efterfulgt af et lille dansk flag.

Kort efter at grænsen i Sønderjylland blev overskredet, fulgte tyske landsætninger og angreb flere steder i Danmark.

Mens der udspillede sig skudvekslinger mellem danske gardere og tyske soldater på Amalienborg Slotsplads, mødtes daværende kong Christian X, den daværende statsminister, Thorvald Stauning, og flere ledende ministre.

Ministrene og kongen overgav sig samme morgen og indgik senere den omstridte samarbejdspolitik med den tyske besættelsesmagt.

Selv om det er 85 år siden, at tyske jagerfly kastede flyveblade ud over Danmark, hvor der stod, at Danmark var besat, er danskernes interesse i at lære om Anden Verdenskrig intakt.

Interessen for de fem krigsår er steget på baggrund af de seneste års krige og globale uro. Det viser en meningsmåling, der er foretaget af Norstat for Kristeligt Dagblad.

Et repræsentativt udvalg af danskerne er blevet spurgt til interessen i besættelsen i undersøgelsen. 51 procent har givet udtryk for, at interessen er steget, skriver dagbladet.

Den 4. maj om aftenen i 1945 blev den tyske overgivelse bekendtgjort.

Danskerne fejrede budskabet ved at rive mørklægningsgardinerne ned og sætte lys i vindueskarmene.

Siden er det blevet en tradition, at man sætter lys i vinduerne den 4. maj om aftenen for at mindes krigens afslutning.

Royal Run-ruterne er klar til årets løb. De 97.500 deltagere løber forbi natur, historiske bydele og ikoniske vartegn.

Det skriver Danmarks Idrætsforbund og DGI i en pressemeddelelse.

Ifølge forbundene ligger der en grundig planlægning bag hver rute, for at skabe en oplevelse der huskes.

– Ruterne er ikke bare veje gennem værtsbyerne. De er selve fundamentet for den stemning, der gør Royal Run til noget særligt, siger Morten Algot Nielsen, der er løbsansvarlig i Royal Run og står for ruteplanlægning.

I Ribe, som er Danmarks ældste by, går ruten gennem gamle gader, hvor deltagerne starter ved Ribe Domkirke og oplever historiens vingesus.

I Viborg bevæger deltagerne sig gennem de gamle bydele og langs Søndersø.

Horsens præsenterer ruter, der blandt andet går forbi Danmarks bredeste gågade, Industrimuseet og Fængslet. Her vil turen foregå både udenfor og indendørs.

– Vi arbejder tæt sammen med værtsbyerne for at skabe ruter, der både er smidige, rummelige og fyldt med unikke omgivelser, som gør dagen til en fest for alle, siger Morten Algot Nielsen.

Royal Run tilbyder tre forskellige distancer. Det er en mil, som svarer til cirka 1,6 kilometer, og så de to længere distancer: 5 kilometer og 10 kilometer.

Det første Royal Run blev afholdt i 2018 i anledning af kong Frederiks 50-års fødselsdag. I år kommer kongen selv til at løbe i Ribe og Horsens.

Flere store europæiske aktieindeks er åbnet i minus onsdag morgen.

Det britiske FTSE 100-indeks begyndte dagen med et fald på 2,5 procent, skriver BBC, mens det franske CAC 40-indeks var faldet tilsvarende få minutter inde i dagens handel på børsen i Paris.

DAX-indekset på børsen i Frankfurt faldt med 2,2 procent kort efter børsåbningen i Europas største økonomi, Tyskland.

I Stockholm faldt det brede svenske indeks med over tre procent umiddelbart efter åbning, skriver nyhedsbureauet TT.

Det norske hovedindeks på børsen i Oslo faldt 3,15 procent i løbet af de første minutters handel ifølge NTB.

Også det danske C25-indeks faldt med lidt over tre procent.

Det var ventet, at onsdag ville blive præget af kursfald, som følge af at USA’s nye landespecifikke toldsatser trådte i kraft efter midnat.

Faldene i de europæiske aktieindeks finder sted, dagen efter at børserne mange steder var præget af kursstigninger tirsdag.

Det danske aktieindeks C25 ligger onsdag formiddag klokken 11 til et fald på 3,5 procent efter flere dage med markante udsving. Tirsdag steg indekset 2,4 procent.

Det sker, efter at en amerikansk told på varer fra EU på 20 procent er trådt i kraft onsdag morgen dansk tid.

Onsdag klokken 11.00 ligger medicinalselskabet Novo Nordisk i den nederste del af indekset med et fald på omkring fire procent. Også Zealand Pharma bliver hårdt ramt og falder også over fire procent.

Natten til onsdag dansk tid har den amerikanske præsident, Donald Trump, sagt, at han inden længe vil indføre en “stor” told på produkter fra lægemiddelindustrien.

Det er den melding, der sender de danske medicinalaktier ned onsdag, lyder vurderingen fra senioranalytiker i Sydbank, Søren Løntoft Hansen.

– Det kan få en indtjeningseffekt for Novo Nordisk. Men den vil nok være mindre end for andre selskaber, fordi Novo har et ret omfattende produktions-setup i USA, siger han.

Søren Løntoft Hansen forklarer, at Novo Nordisk både producerer aktive stoffer og har fyldekapacitet i USA. Derfor har selskabet hele forsyningskæden inden for de amerikanske grænser.

Alligevel er der et vareflow mellem Danmark og USA, siger Søren Løntoft Hansen. Men da Novo Nordisk ikke oplyser om de specifikke detaljer, kender han ikke den præcise mængde af varer, der sendes fra Danmark til USA.

Omkring klokken 11 falder alle aktier i C25.

C25 er sammensat af de 25 mest handlede aktier på Københavns Fondsbørs målt på omsætningen. De mest værdifulde selskaber fylder mest i indekset.

Det var onsdag for en uge siden, at Trump annoncerede de nye toldsatser på varer, som bliver importeret til USA.

For lande uden for EU gælder andre toldsatser. For eksempel skal der betales 46 procent told på vietnamesiske varer i USA og 32 procent på varer fra Taiwan.

Kina blev i første omgang ramt af en told på 54 procent, men Trump har siden sagt, at den vil blive øget til 104 procent.

Det skete, efter at Kina har sagt, at det vil indføre en yderligere told på 34 procent på amerikanske varer som modsvar.

De omfattende toldsatser har skabt bekymring for den globale vækst, lige som virksomheder risikerer at blive ramt på indtjeningen.

Det har fået investorer over hele verden til at trække følehornene til sig.

Onsdag er aktiemarker i Asien lukket med markante fald. Eksempelvis er det japanske Nikkei 225-indeks lukket med et fald på 3,9 procent, skriver AFP.

Bang & Olufsen har øget sin omsætning og lander også et plus på bundlinjen.

Det fremgår af selskabets regnskab for tredje kvartal af regnskabsåret 2024/2025, som er blevet offentliggjort onsdag morgen.

I kvartalet har Struer-virksomheden omsat for 631 millioner kroner, hvilket er 2,8 procent mere end i samme kvartal året før.

Kvartalet dækker over månederne december, januar og februar. I perioden har Bang & Olufsen tjent syv millioner kroner mod en indtjening på tre millioner kroner i samme måneder året før.

Topchefen i Bang & Olufsen, Kristian Teär, siger, at han er tilfreds med kvartalets resultater. Han påpeger desuden, at selskabet vil investere i fremtidig vækst i en tid præget af geopolitisk uro.

– I en tid præget af geopolitisk usikkerhed, herunder de netop udmeldte toldsatser og potentielle yderligere ændringer i toldsatserne, fortsætter vi vores strategiske transition og investerer provenuet fra den nyligt gennemførte kapitalforhøjelse i fremtidig profitabel vækst, siger topchefen i en kommentar til regnskabet.

I regnskabet skriver selskabet desuden, at det har gennemført moderate prisstigninger på udvalgte produkter i januar 2025.

Yderligere prisstigninger vil blive gennemført i maj 2025. Det sker blandt andet som svar på de nyligt udmeldte toldsatser, lyder det.

For hele regnskabsåret forventer Bang & Olufsen, at omsætningsvæksten vil ende i den lave ende af intervallet minus tre til tre procent i lokal valuta.

Forventningen er underlagt en vis usikkerhed i relation til stemningen blandt forbrugere. Her er der fortsat geopolitisk og økonomisk usikkerhed, lyder det.

Bang & Olufsen forventer dog ikke, at der vil være en betydelig påvirkning fra told i resten af regnskabsåret.

Polen har vejet tungt på vægtskålen og hjulpet danske Toms Gruppen med en højere indtjening i endnu et år med stigende kakaopriser.

Således har Toms Gruppen tjent 123 millioner kroner efter skat sidste år.

Det er mere end en fordobling i forhold til 2023, hvor selskabet tjente 54 millioner kroner, viser Toms Gruppes årsregnskab for 2024, der er offentliggjort onsdag.

Toms Gruppen har særligt fået fat i det polske marked med en vækst på 70 procent.

Stigende kakaopriser har haft indvirkning på, at det Ballerup-baserede selskab ikke har nået ambitionerne for 2024, lyder det i ledelsesberetningen.

Men den svage svenske krone og det polske marked har blandt andet haft en positiv indvirkning på sidste års resultat.

Selskabet løftede omsætningen fra 1,66 milliarder kroner i 2023 til 1,68 milliarder sidste år.

Toms forudser prisstigninger i fremtiden på baggrund af de stigende priser på råvarer, såsom kakao.

Er man på jagt efter et nyt sommerhus i påsken, har man i år det største udvalg i fire år.

Samtidig står landets huse udbudt til en rekordhøj pris.

Det viser tal fra Finans Danmark, som er blevet udgivet onsdag morgen.

Her fremgår det, at der ved udgangen af marts var 5842 sommerhuse til salg i Danmark. Det er knap 15 procent flere end måneden før og 7 procent flere end for et år siden.

Peter Jayaswal, som er direktør for realkredit og ejendomsfinansiering i Finans Danmark, påpeger, at markedet for sommerhuse nærmest blev støvsuget under coronanedlukningerne.

– Siden er udbuddet steget lidt igen, og udvalget af sommerhuse til salg er nu det højeste for en marts måned i fire år. Men det er stadig noget lavere end niveauet før corona, siger han i en pressemeddelelse.

Mens der de seneste år er kommet flere sommerhuse til salg, er de også blevet dyrere. På et år er udbudsprisen per kvadratmeter steget 3,3 procent til knap 28.600 kroner.

Et gennemsnitligt sommerhus på 90 kvadratmeter står nu til salg til næsten 2,6 millioner kroner, oplyser Finans Danmark.

Fra april 2020 til og med december 2020 blev der solgt 11.000 sommerhuse. Her var Danmark lige som mange dele af resten af verden præget af nedlukninger i forbindelse med corona.

Ifølge Finans Danmark er et ud af syv af de sommerhuse, som blev købt dengang, siden blevet solgt igen.

– Usikkerhed om fremtidige udlandsrejser dengang gav det sidste skub for nogle af dem, der gik med en idé om at have eget sommerhus, siger Peter Jayaswal i pressemeddelelsen.

– Siden er der ikke noget, der for alvor tyder på, at danskerne har ændret holdning til sommerhusferien, da seks ud af syv fortsat har deres corona-sommerhus, lyder det videre.

De boligejere, som har solgt deres corona-sommerhus efter 2020, har i gennemsnit kunnet sælge sommerhuset for næsten 600.000 kroner mere, end de købte det for, skriver Finans Danmark.

Det grønlandske parti IA har ikke fået nogen politiske gaver for at bakke op om klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) i sagen om forsinkelser af udbygningen af det danske elnet, hvor oplysninger blev holdt tilbage.

Det skriver folketingsmedlem Aaja Chemnitz (IA) i en kommentar på sin Facebook-profil, hvor en bruger spørger hende “hvad fik I af Mette Frederiksen (S, statsminister, red.) for at holde hånden over Aagaard?”

– IA har ikke fået noget for det. Vi støtter regeringen og mener, det er kritisabelt, hvad ministeren har gjort. Samtidig har han undskyldt og lovet at forbedre sin indsats, lyder det i svaret fra Aaja Chemnitz.

Der tegnede sig ellers konturerne til, at ministeren måske kunne risikere at få et flertal imod sig i Folketinget i sagen.

En redegørelse viste tirsdag, at Lars Aagaard både havde været vidende om forsinkelserne af udbygningen af elnettet, og at han samtidig havde nikket til, at Folketinget ikke blev orienteret om dette.

Helt usædvanligt valgte tre af de fire nordatlantiske mandater i Folketinget imidlertid at blande sig i sagen, da de i en pressemeddelelse tirsdag udtrykte opbakning til Lars Aagaard.

Da løsgænger Jon Stephensen senere tirsdag valgte at gøre det samme, og løsgænger Peter Seier Christensen ikke vil blande sig på grund af sygdom, er et eventuelt fald for Lars Aagaard afværget i denne omgang.

Ud over Aaja Chemnitz stod de to færøske mandater i Folketinget, Anna Falkenberg (SP) og Sjúrður Skaale (JF), bag opbakningen til ministeren.

Det er ellers kutyme i Folketinget, at de nordatlantiske mandater ikke blander sig i dansk indenrigspolitik.

IA, der er søsterparti til SF, har ifølge Aaja Chemnitz “støttet regeringen siden valgperiodens start”.

– IA’s stemme er ikke til salg, skriver hun til en anden bruger, der også spørger ind til, hvorfor hun blandede sig i sagen.

Ritzau forsøger at få en kommentar fra Aaja Chemnitz.

I en årrække har en læge snaget i flere tusinde borgeres patientoplysninger uden berettigelse og på ulovlig vis.

Region Sjælland og Region Hovedstaden har derfor politianmeldt lægen og udelukket vedkommende fra ansættelse, skriver regionerne i en pressemeddelelse.

De ulovlige opslag blev opdaget af kvinder, der via deres sundhedsplatform kunne se, at en læge, som ikke havde en tilkobling til deres behandling, havde kigget i deres journaler.

Herefter kontaktede de regionerne, som efter en undersøgelse har konstateret flere tusinde ulovlige opslag.

Mette Harbo, der er direktør i Center for IT og Medicoteknologi i Region Hovedstaden, oplyser i et skriftligt svar til Ritzau, at en kvinde, der henvendte sig i sommer, blev betragtet som et enkeltstående tilfælde.

Derfor blev der på det tidspunkt ikke sat en større undersøgelse i gang, oplyser hun.

– I bagklogskabens lys skulle vi allerede på daværende tidspunkt have sat gang i en bredere undersøgelse af lægens adfærd, lyder det fra hende.

Det fremgår ikke, præcis hvornår undersøgelsen, der har vist flere tusinde ulovlige opslag, er påbegyndt. Men i løbet af marts i år bliver Region Hovedstaden opmærksom på, at lægen er under skærpet tilsyn.

– Hvilket fører til at lægens adfærd bliver gransket nøje. En undersøgelse, som vi stadig er i gang med, skriver hun.

Harbo “beklager dybt” over for de berørte borgere i pressemeddelelsen.

– Det er både ulovligt og helt uacceptabelt, siger hun.

De borgere, der har været udsat for uberettiget journalsnageri af lægen, vil få besked i e-Boks i løbet af de “næste par uger”.

Regionerne er endnu ikke færdige med at kortlægge omfanget, hvorfor der også kan være flere end de nu opdagede “flere tusinde” ulovlige opslag.

Mette Harbo forklarer, at der er sket en fejl, da regionernes automatiske logning af opslag i journaler ikke har fanget den årevise ulovlige adfærd.

Samtidig er lægens misbrug af adgangen til patientoplysningerne ny, siger hun.

– Lægen er ikke gået efter helbredsoplysninger, men har brugt patientjournalen som en form for Krak for at finde fulde navn, cpr og adresser på borgere, hvilket er strengt ulovligt, lyder det.

TV 2 Kosmopol har talt med to kvinder, der har oplevet, at den pågældende læge har kontaktet dem og inviteret dem på date.

Begge takkede nej og fandt bagefter, at lægen havde kigget i deres oplysninger.

Mediet har været i kontakt med den pågældende læge, der ikke ønsker at kommentere sagen.

Donald Trumps told på varer fra EU på 20 procent er onsdag morgen dansk tid trådt i kraft.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Den amerikanske præsident præsenterede den nye told på et pressemøde i onsdags. Den betyder, at varer fra en række lande bliver pålagt told, når de kommer ind i USA.

Tolden er trådt i kraft lige efter midnat amerikansk tid, hvilket er klokken 06.01 dansk tid.

For lande uden for EU gælder andre toldsatser. For eksempel skal der betales 46 procent told på vietnamesiske varer i USA og 32 procent på varer fra Taiwan.

Både EU og en række lande har varslet modsvar til tolden i USA.

Kina har allerede gjort alvor af sine trusler ved i sidste uge at varsle øget told på amerikanske produkter, som skal træde i kraft torsdag.

Siden slog Trump tilbage og meldte, at gengældelsestolden på kinesiske varer nu bliver endnu højere. Den skulle have været 54 procent, men bliver i stedet 104 procent. Ifølge Reuters træder den i kraft sammen med de andre toldsatser onsdag.

Foruden den told, der er trådt i kraft onsdag, har Donald Trump også indført en basistold på 10 procent på udenlandske varer. Den trådte i kraft lørdag og gælder for lande som eksempelvis Storbritannien, som ikke har fået en særlig toldsats tildelt.

Toldkrigen kan få omfattende konsekvenser for verdensøkonomien.

Allerede inden de nye amerikanske toldsatser var trådt i kraft, kunne effekten ses på aktiemarkederne, der oplevede store fald verden over.

Trump omtaler tolden som gensidig, fordi den ifølge ham rammer lande, som forsøger at holde amerikanske produkter ude af deres markeder gennem told og andre handelsbarrierer.

USA er blevet “lænset” af de andre lande, mener Trump.

Tolden gælder de fleste importerede varer, men en del er blevet undtaget, herunder lægemidler, kobber, halvledere og kritiske mineraler.

54 procent af amerikanerne synes ikke, at USA bør overtage Grønland.

Det viser en meningsmåling fra slutningen af marts fra den amerikanske tænketank Pew Research Centre.

23 procent er for en amerikansk overtagelse, og 22 procent har svaret, at de er i tvivl.

Blandt de adspurgte svarer 34 procent, at de ikke tror, at den amerikanske præsident, Donald Trump, faktisk vil føre planen om at overtage Grønland ud i livet.

23 procent svarer, at de tror, at det er “ekstremt sandsynligt”.

Grønland er en del af det danske rigsfællesskab.

Siden Trump blev valgt som præsident den 5. november sidste år og også i valgkampen op til, har han flere gange sagt, at han tror, at USA “kommer til at få Grønland”.

Han har også sagt, at USA vil gå så langt, som landet finder det nødvendigt for at få Grønland.

– Vi kommer til at få Grønland. Ja, 100 procent, sagde han 30. marts.

Ifølge Trump er Grønland en nødvendighed for USA’s nationale sikkerhed.

Den amerikanske vicepræsident, J.D. Vance, besøgte den amerikanske militærbase i Grønland i slutningen af marts – et besøg, der blev kritiseret af det officielle Grønland.

De adspurgte i undersøgelsen er 3605 repræsentativt udvalgte amerikanere over 18 år.

Undersøgelsen er også inddelt i republikanere og demokrater. Blandt vælgere fra Trumps eget parti er flere for en amerikansk overtagelse af Grønland. 41 procent af republikanerne i meningsmålingen er for, mens 28 procent er imod.

31 procent er i tvivl.

I undersøgelsen bliver amerikanerne også spurgt til, hvorvidt de er for eller imod, at Gazastriben kommer på amerikanske hænder.

Her svarer knap hver tredje – 62 procent – at de er imod, og 15 procent svarer, at de er for. Også blandt de republikanske respondenter er størstedelen imod.

Knap halvdelen – 44 procent – af republikanerne er imod, at USA overtager Gaza. 27 procent er for.

Omkring en fjerdedel af Danmarks eksport til USA vil ikke være omfattet af den toldstigning, der træder i kraft onsdag.

Det viser beregninger fra erhvervsorganisationen Dansk Erhverv.

I alt 1039 varegrupper er undtaget for den såkaldt gensidige told, som USA’s præsident, Donald Trump, præsenterede i sidste uge.

Det er blandt andet lægemidler, dele til elektronik og energiprodukter, der er undtaget.

Toldsatserne varierer og vil for varer fra EU lyde på 20 procent.

Men et stort antal danske varer vil altså ikke blive dyrere, når de kommer ind i USA, hvilket måske vil komme bag på nogen, siger Tore Stramer, cheføkonom i Dansk Erhverv.

– Den lange liste med undtagelser har stor betydning for en række danske eksportvirksomheder.

– Det betyder ikke, at toldhammeren ikke vil få effekt. Det vil den for en række virksomheder, men samlet set bliver effekten mindre, end mange nok antog i første omgang, siger økonomen.

Ifølge beregningerne fra Dansk Erhverv vil varer for 15 milliarder kroner i den danske eksport være undtaget. Den samlede eksport til USA udgør omkring 64 milliarder kroner.

Det er altså knap en fjerdedel af eksporten, der er undtaget.

Det regnestykke kan dog ændre sig snart. Donald Trump siger natten til onsdag, at han “snart” vil indføre omfattende told målrettet lægemiddelindustrien, som er en vigtig sektor for den danske økonomi.

Præsidenten har også tidligere varslet, at han vil lægge told på lægemidler.

Foruden at se på den danske eksport har Dansk Erhverv også regnet på, hvad listen af undtagelser betyder for USA’s samlede import fra udlandet.

Omkring 20 procent af importen er undtaget for den nye told, og der er i mange tilfælde tale om varer, der er kritisk vigtige for den amerikanske økonomi, lyder det.

Derfor vil gengældelsestolden ramme amerikanerne mindre hårdt, end det fremstod til at starte med.

– Det er vores indtryk, at listen fremstår både gennemarbejdet og detaljeret.

– Listen undtager en lang række kritiske varer, hvilket betyder, at det økonomiske chok fra de højere tariffer alt andet lige rammer den amerikanske økonomi og de amerikanske forbrugere mindre hårdt. Det er næppe tilfældigt, siger Tore Stramer.

Trumps toldpolitik – særligt beregningerne bag den gensidige told – er blevet bredt kritiseret af økonomer, der mener, at vigtige faktorer ikke er taget med.

Foruden den gensidige told har Trump også indført en basistold på 10 procent på import, som trådte i kraft lørdag.