Seneste nyheder

155 kinesiske borgere kæmper ifølge den ukrainske efterretningstjeneste for Rusland, siger Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj.

De kinesiske borgere kæmper ifølge Zelenskyj mod Ukraine på ukrainsk territorium og bliver rekrutteret af Rusland gennem sociale medier.

Ifølge den ukrainske præsident er de kinesiske myndigheder bevidste om rekrutteringen.

Meldingen kommer dagen efter, at den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, meddelte, at to kinesiske soldater var taget til fange i Ukraine.

Efterfølgende har Kinas udenrigsministerium under et pressemøde onsdag bekræftet, at kinesiske statsborgere er blevet taget til fange i Ukraine.

Udenrigsministeriet bekræftede ikke, hvorvidt de kinesiske statsborgere har været i Ukraine for at kæmpe, eller hvor mange der er involveret i sagen.

– Kina er i gang med at bekræfte relevant information sammen med den ukrainske side, sagde Lin Jian, en talsperson for ministeriet under pressemødet.

Talspersonen opfordrede i samme ombæring kinesere til at blive væk fra krigszoner.

– Den kinesiske regering har altid bedt sine borgere om at holde sig fra områder med væbnede konflikter og at undgå at blive involveret i nogen former for væbnede konflikter, siger Lin Jian.

Samuel Paparo, der er chef for de amerikanske styrker i Indo-Stillehavsregionen bekræftede onsdag, at Ukraine har fanget to kinesiske borgere, der kæmpede for Rusland.

Kina præsenterer sig selv som en neutral part i konflikten og har tidligere sagt, at man ikke støtter nogen af de krigsførende parter – i modsætning til USA og andre vestlige nationer.

Men Kina er en tæt politisk og økonomisk allieret med Rusland, og Nato-lande har stemplet Kina som “afgørende” for Ruslands invasion af Ukraine, som Kina aldrig har fordømt.

Der har tidligere været meldinger om, at soldater fra Nordkorea har kæmpet side om side med russerne i krigen. Rusland og Nordkorea har i de seneste år knyttet tættere bånd.

USA vurderer, at der befinder sig over 12.000 nordkoreanske soldater i Rusland.

Nordkoreas hjælp til Rusland i krigen i Ukraine er af Vesten blevet betegnet som en markant optrapning af konflikten.

Reuters

Et møde hos klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) torsdag eftermiddag er blevet aflyst.

Det erfarer Berlingske.

Ritzau er i besiddelse af en mail fra Aagaards ministerium, hvori der står, at mødet er aflyst.

Aflysningen er ikke begrundet. Men den kommer på dagen, hvor Aagaard har været i et meget omtalt samråd. Her beklagede han igen for sagen, hvor oplysninger om store forsinkelser på udbygningen af elnettet var blevet tilbageholdt.

Dagsordenen torsdag var i øvrigt en anden. Altså mødet handlede ikke om sagen omkring elnettet.

Ifølge Ritzaus oplysninger har ministeren også ringet rundt til udvalgte ordførere for at meddele dem om aflysningen.

Dette beskrives som en anelse usædvanligt. Det hænder, at planlagte møder aflyses, også uden begrundelse, men at en minister ringer rundt for at sætte ord på, er ikke hverdagskost, lyder det fra flere kilder, Ritzau har talt med.

Mødet torsdag skulle have fundet sted klokken 15.30 til 17.30. Torsdag klokken 14.00 er der møde i Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget. Her vil et flertal af medlemmerne i udvalget erklære, at de har mistillid til Aagaard som minister på området. Det var konklusionen efter onsdagens samråd.

Han bliver dog ikke væltet som minister, da han har et folketingsflertal i ryggen. Blandt andet med hjælp fra tre nordatlantiske mandater, som ellers ikke normalt blander sig i danske forhold.

Ifølge Ritzaus oplysninger er begrundelsen for aflysningen blandt andet, at den kommer efter samrådet, og at parterne har brug for “en pause” fra hinanden.

I stedet vil ministeren ifølge Ritzaus oplysninger i den kommende tid indkalde partierne til en kaffesnak for at genskabe tilliden, der lige nu er væk.

Sagen om elnettet kan føre til parlamentariske problemer for Aagaard, når de kommende klimaaftaler skal forhandles på plads. Det mente Alternativets klimaordfører, Torsten Gejl, efter samrådet.

– Status er, at ingen af de partier, der forhandler med Lars Aagaard, har tillid til ham, sagde Gejl.

Oppositionen håber på, at deres mistillid til ministeren vil føre til, at regeringen vælger at fyre Aagaard.

Sagen tog sin begyndelse for flere uger siden, da mediet Zetland bragte historien om de store forsinkelser på udbygningen af elnettet, og at oplysningerne var blevet tilbageholdt.

I Energinet, som er en statslig virksomhed, ville man kommunikere forsinkelsen ud til offentligheden. Men efter et møde med ministeriet blev det droppet.

Ordførerne fra Folketingets partier fik heller intet at vide. Sagen blev dog drøftet internt i regeringen.

På den københavnske fondsbørs fortsatte udsalget af danske aktier onsdag.

Den intensiverede toldkrig mellem USA og resten af verden betyder, at det danske C25-aktieindeks ved børslukning lå 5,64 procent lavere, end da børsen åbnede.

Det er det tredjestørste fald på en enkelt handelsdag i C25-indeksets historie, der går tilbage til december 2017.

Aktier som DSV og GN Store Nord tabte mere end otte procent af deres værdi, og selv de bedst præsterende aktier – Tryg, Rockwool og ISS – faldt mere end to procent.

C25-indekset er dermed ifølge MarketWire faldet med 19,1 procent siden nytår og med hele 29,4 procent, siden det senest satte rekord i september.

Det nuværende indeks ligger dermed igen på samme niveau, som de danske aktier lå i, da bunden blev nået i de kraftige kursfald, der ramte dem i efteråret 2022.

Donald Trumps melding om, at medicinalindustrien heller ikke undgår at få sine varer belagt med told bidrog til den sure stemning blandt investorerne.

Det samme gjorde Kinas melding om, at amerikanske varer vil blive mødt med hele 84 procent told, når de passerer den kinesiske grænse.

Netop GN Store Nord får produceret en hel del varer af sine varer til det amerikanske marked i Kina, og det kan være en af forklaringerne på selskabets store kursklø.

På samme måde rammes DSV og Mærsk også forventeligt på omsætningen, hvis der ikke længere skal transporteres den samme mængde varer mellem Asien og Nordamerika.

Spørgsmålet er, om der er flere kursdyk i vente forude. Jacob Pedersen, der er aktieanalysechef hos Sydbank, ved det ikke.

– Jeg tør godt sige, at rigtig mange af selskaberne ser meget attraktivt prissat ud nu i forhold til, hvor vi ser deres indtjening bevæge sig hen. Men om bunden den er der endnu, det er et åbent spørgsmål, siger han til Ritzau.

I resten af Europa var billedet nogenlunde det samme som i Danmark, dog lidt mere afdæmpet.

Det brede, europæiske Stoxx 600-indeks faldt 3,5 procent, og det var først og fremmest drevet af betragtelige fald i medicinal- og transportbrancherne.

Det toneangivende tyske DAX-indeks sluttede med et fald på 3,0 procent, mens det britiske FTSE 100 og det franske CAC 40 faldt med henholdsvis 2,9 og 3,3 procent.

EU-Kommissionen ønsker at forhandle frem for at eskalere.

Sådan lyder det fra EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen.

Udmeldingen kommer på et møde med American Chamber of Commerce to the European Union kort efter, at EU-landene onsdag gav grønt lys til den første modtold på USA.

– Vi forhandler, ikke eskalerer, for at holde forsyningskæderne mellem EU og USA smidige og stærke, skriver Ursula von der Leyen på det sociale medie X.

American Chamber of Commerce to the European Union (AmChamEU) taler på vegne af amerikanske virksomheder, som er engagerede i Europa.

Dermed talte hun til et amerikansk publikum, som formentlig er mere venligt indstillet over for frihandel end USA’s præsident, Donald Trump.

– Europa er åben for handel og investeringer, sagde jeg til AmChamEU, skriver von der Leyen på X.

EU-Kommissionen har signaleret, at man også er klar til forhandlinger med Donald Trump.

Men hvis ikke ikke det kan lade sig gøre, så vil EU svare igen på den amerikanske told på europæiske varer.

Den første del af modsvaret kom onsdag.

Her gav EU-landene grønt lys til EU-Kommissionens første forslag, som alene er rettet mod Trumps told på 25 procent på stål og aluminium.

Onsdagens afstemning betyder, at EU-Kommissionen kan indføre gengældelsestold på amerikanske produkter som sojabønner, motorcykler og appelsinjuice til en værdi af omkring 22 milliarder euro.

Det svarer til omkring 164 milliarder kroner.

EU-Kommissionen ventes i næste uge at fremsætte forslag til den næste del af den mulige told på amerikanske varer.

Det skal være modsvar til Trumps melding om told på biler samt en generel told på europæiske varer på 20 procent.

EU-Kommissionen fastslår dog, at modforanstaltningerne “til enhver tid suspenderes”, hvis USA går med til et “fair og afbalanceret” forhandlingsresultat.

Det globale aktiemarked er blevet kastet ud i et voldsomt uvejr, efter at USA’s præsident, Donald Trump, præsenterede sin toldplan i sidste uge.

Det er blandt andet gået ud over det amerikanske S&P 500-indeks, der dog ser ud til at indhente noget af det tabte onsdag.

Omkring klokken 16.30 – en time efter børsåbning i USA – ligger indekset til en stigning på 0,8 procent.

S&P 500 består af 500 store amerikanske selskaber – herunder techgiganterne Apple, Microsoft, Alphabet og Amazon.

Særligt Apple har været ramt på børsen, efter at Trump i sidste uge annoncerede, at der vil blive pålagt told på varer fra en række lande verden over.

Kina er nemlig endt med at blive hårdt ramt, fordi landet valgte at svare igen på de forhøjede toldsatser ved at gengælde med told på amerikanske varer.

Det er formentlig derfor, at Apple, der har en stor del af sin produktion i Kina, har været udsat i det, der er endt som en regulær toldkrig.

Apple har tabt omkring 13 procent af sin markedsværdi den seneste uge.

Selv om bevægelserne i USA ikke er lige så store onsdag, som de har været de seneste dage, skal man i de kommende uger – måske måneder – vende sig til større udsving end normalt.

Det vurderer Jacob Pedersen, der er aktieanalysechef hos Sydbank.

– Udfaldsrummet for hvordan det her lander er gigantisk, siger han med henvisning til toldkrigen.

– Vi kan ende med en amerikansk økonomi i bakgear og en indtjening hos virksomhederne, der gør det samme. Hvis det udspiller sig, skal aktierne betydeligt længere ned.

Herhjemme ligger det danske C25-aktieindeks onsdag eftermiddag til et fald på 4,6 procent.

Her går det blandt andet ud over DSV og Mærsk, som har kurs mod fald på op mod syv procent.

Og så ligger medicinalselskaber som Novo Nordisk og Zealand Pharma til fald på knap seks procent, efter at Trump også har varslet højere told på medicin.

Ungarn stemte onsdag “nej” til EU-Kommissionens forslag om at indføre modtold på amerikanske varer.

Det skriver Ungarns udenrigs- og handelsminister, Péter Szijjártó, på det sociale medie X.

– I dag stemmer Ungarn imod EU-Kommissionens forslag om at indføre modtold på USA. Optrapning er ikke svaret.

– Sådanne foranstaltninger vil skade den europæiske økonomi og de europæiske borgere yderligere ved at hæve priserne. Den eneste vej frem er forhandlinger, ikke gengældelse, skriver Péter Szijjártó.

Trods Ungarns modstand fik EU-Kommissionen alligevel grønt lys fra EU-landene til forslaget om at indføre told på en række amerikanske varer.

Det sker som et modsvar på Donald Trumps beslutning om at lægge 25 procent told på stål og aluminium.

Onsdagens afstemning betyder, at EU-Kommissionen kan indføre gengældelsestold på amerikanske produkter som sojabønner, motorcykler og appelsinjuice til en værdi af omkring 22 milliarder euro.

Det svarer til omkring 164 milliarder kroner.

EU-Kommissionen fastslår samtidig, at modforanstaltningerne “til enhver tid suspenderes”, hvis USA går med til et “fair og afbalanceret” forhandlingsresultat.

Mens Ungarn ikke havde held til at bremse det europæiske modsvar, så er der i Bruxelles bekymring for, om nogle lande vil gå solo i forsøget på at indgå aftaler med Trump for at undgå told.

Ungarns premierminister, Viktor Orbán, har før toldmeldingerne tilkendegivet sin opbakning til Trump. Derfor kommer den ungarske beslutning ikke som en stor overraskelse.

Orbán er dog ikke den eneste blandt EU-landenes ledere, der rækker ud mod Trump.

Italiens premierminister, Giorgia Meloni, vil besøge USA den 17. april for at diskutere told. Det bekræftede Det Hvide Hus tirsdag.

Besøget finder sted, i kølvandet på at den amerikanske præsident, Donald Trump, i sidste uge tog sine toldtrusler til et nyt niveau med udmeldinger om højere toldsatser for en lang række lande.

Som EU-land rammes Italien af en amerikansk told på 20 procent. Den italienske bilindustri står desuden til at blive ramt af Trumps told på 25 procent på biler.

Meloni var som den eneste europæiske regeringsleder med til Trumps indsættelse.

Hun ønsker at beskytte Italiens eksporttunge industri, men skal samtidig tage hensyn til de øvrige europæiske lande, der ikke har samme tætte forhold til Trump-administrationen.

Meloni sagde tirsdag ifølge Reuters, at det er svært at vurdere de økonomiske konsekvenser af de nye toldsatser. På samme tid har hun advaret mod panik.

– Jeg tror, at vi alle kan blive enige om, at en handelskrig mellem Europa og USA ikke passer nogen, sagde hun tirsdag.

Tysklands socialdemokratiske parti SPD og konservative CDU/CSU løfter onsdag sløret for den nye tyske regerings planer.

De er blandt andet enige om at afvise asylansøgere ved grænsen i samarbejde med nabolande og indføre grænsekontrol.

Det siger den kommende forbundskansler, CDU’s Friedrich Merz, på et pressemøde, hvor den nye regeringskoalition præsenteres. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Merz lover at gøre en ende på irregulær migration til Tyskland, lyder det.

Koalitionen vil også undersøge en mulig genaktivering af flere atomkraftværker.

Den nye regering har især fokus på at styrke økonomien, lyder det på pressemødet.

De vil blandt andet sænke elafgiften, afskaffe en kontroversiel opvarmningslov og genindføre skatterabatter for diesel i landbruget, skriver Reuters med henvisning til aftaleteksten.

Europa “kan stole på os”, siger Merz på pressemødet.

– Den kommende koalition vil reformere og investere i at gøre Tyskland stabilt, gøre det sikkert og styrke det økonomisk igen, siger Merz.

EU-Kommissionen har onsdag fået grønt lys til sit modsvar på den amerikanske told på stål og aluminium. Det står klart efter afstemning.

Her stemte EU-landene ifølge EU-Kommissionen for forslaget om at indføre handelsmæssige modforanstaltninger over for USA.

Kommissionens forslag blev fremsat som reaktion på USA’s beslutning i marts om at indføre told på import af stål og aluminium fra EU.

Der er dermed kun tale om det første af flere ventede modsvar til Donald Trumps toldsatser på europæiske varer.

– EU mener, at USA’s told er uberettiget og skadelig og forårsager økonomisk skade på begge sider samt på den globale økonomi.

– EU har erklæret sit klare ønske om at finde forhandlingsresultater med USA, som vil være afbalancerede og til gensidig fordel, hedder det i en pressemeddelelse fra EU-Kommissionen.

Dagens afstemning betyder, at modforanstaltningerne vil træde i kraft, når EU-Kommissionens interne procedurer er afsluttet, og gennemførelsesretsakten er offentliggjort.

Afgifterne vil begynde at blive opkrævet fra den 15. april.

EU-Kommissionen fastslår dog samtidig, at modforanstaltningerne “til enhver tid suspenderes”, hvis USA går med til et “fair og afbalanceret” forhandlingsresultat.

EU-Kommissionen ventes i næste uge at fremsætte forslag til den næste del af den mulige told på amerikanske varer. Det skal være modsvar til Trumps melding om told på biler samt en generel told på europæiske varer på 20 procent.

Fra 2015 til 2024 er besøgstallet i zoologiske haver og akvarier steget fra 3,6 millioner til 4,3 millioner. Det svarer til en fremgang på 20 procent.

Det siger formanden i foreningen Daza, Henrik Vesterskov Johansen. Foreningen består af 15 zoologiske haver og akvarier i Danmark.

Daza havde 4,3 millioner besøgende i 2019, men coronanedlukningerne gjorde, at besøgstallet faldt med en million.

– Coronatiden var en rigtig træls tid. Vi havde oplevet vækst gennem flere år og var kommet op på de her 4,3 millioner lige før corona. Under corona dykkede vi ned til lige godt 3 millioner besøgende, siger Henrik Vesterskov Johansen og tilføjer:

– Det var en periode, hvor vi ikke havde så mange gæster, og det gik ud over vores indtjening.

Han fortæller, at de nu er tilbage til det besøgstal, som de også oplevede i 2019.

– Det er skønt, at vi nu har mange gæster. Vi oplever, at vi er tilbage på det niveau, vi var på før corona. Vi har haft en rigtig god start på 2025, så vi forventer endnu flere gæster i løbet af året.

Ifølge formanden i Daza er der flere årsager til, at besøgstallet er steget.

– Jeg tænker, at alle har en travl hverdag, og derfor kan zoologisk have give folk et åndehul. Der er ro på, og hele familien kan hygge sig.

Han tilføjer, at flere zoologiske haver har gjort mere for, at udvide åbningstiderne.

– Vi gør mange ting, for at få besøgstallet til at stige. Mange af os fra Daza er blevet mere eller mindre helårsåbne attraktioner. Tidligere var det sådan, at vi havde gang i den fra påske til efterårsferien.

– Nu har mange også store setups om vinteren, hvor der kommer mange gæster, siger Henrik Vesterskov Johansen.

Daza har ifølge formanden haft 39 millioner besøgende fra perioden 2015 til 2024, hvor de største besøgstal er hos København Zoo, Odense Zoo og Aalborg Zoo.

– Medlemmerne i Daza arbejder tæt sammen for at øge interessen, forståelsen og respekten for naturen, og det at bevare klodens dyr, siger Henrik Vesterskov Johansen.

Dazas medlemmer er blandet andre Aqua Akvarium & Dyrepark i Silkeborg, Fiskeri- og søfartsmuseet i Esbjerg, Fjord & Bælt i Kerteminde, København Zoo, Odense Zoo og Aalborg Zoo.

Det så sort ud for klimaminister Lars Aagaard (M) tirsdag. Det var lige indtil, at først de nordatlantiske mandater og senere løsgænger Jon Stephensen meldte ud, at de ville støtte ministeren ved onsdagens samråd.

Nu afviser Jon Stephensen, at han skulle have fået noget til gengæld for den pludselige opbakning forud for onsdagens samråd i Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget.

– Det her er min egen frie vilje, og mere har jeg egentlig ikke at sige til det.

– Jeg har hverken fået vredet arme rundt eller lokkemad eller noget. Det er min egen frie vilje, siger han til Ritzau.

Et israelsk luftangreb har dræbt mindst 23 mennesker i en bygning i Gaza By.

Det oplyser en talsperson for civilforsvaret i Gazastriben ifølge nyhedsbureauet AFP.

De fleste af de dræbte er kvinder og børn, lyder det. Flere end 60 mennesker meldes såret i angrebet.

– Der er stadig mennesker fanget under murbrokkerne, siger Mahmud Bassal, talsperson for civilforsvaret i Gazastriben.

Det lokale hospital, hvor de sårede bliver fragtet hen, har akut behov for bloddonationer, da de er ved at løbe tør, skriver Al Jazeera.

Angrebet ramte en bygning med flere etager i en østlig forstad til Gaza By, der ligger i den nordlige del af Gazastriben, skriver nyhedsbureauet Reuters.

I sidste uge opfordrede Israels militær beboerne til at forlade området, da israelske styrker planlagde operationer mod militante i området.

Den israelske hær hævder ifølge AFP, at militæret ramte “en højtstående Hamas-terrorist, som var ansvarlig for planlægning og udførelse af terrorangreb”.

Den militante bevægelse Hamas fordømmer angrebet, som den ifølge AFP kalder “en blodig massakre”.

Israels krig i Gazastriben blev udløst af Hamas’ angreb på Israel 7. oktober 2023.

Parterne indgik i januar en våbenhvileaftale. Våbenhvilen trådte i kraft 19. januar, men brød sammen i midten af marts.

Ifølge de Hamas-kontrollerede myndigheder i Gazastriben har flere end 50.800 palæstinensere mistet livet i området siden oktober 2023.

Premierminister Benjamin Netanyahu har for nylig sagt, at hæren er i gang med at opdele Gazastriben og “indtage territorie” for at tvinge Hamas til at frigive de tilbageværende israelske gidsler.

De blev taget, da gruppen angreb Israel i oktober 2023.

Under en våbenhvile i begyndelsen af året blev Hamas og Israel enige om at indstille kampene og at løslade henholdsvis israelske gidsler i Hamas’ varetægt og palæstinensere i israelske fængsler.

I løbet af våbenhvilen overdrog Hamas flere levende og døde gidsler til de israelske myndigheder, mens Israel til gengæld løslod palæstinensiske fanger.

Det amerikanske luftfartsselskab Delta Airlines har sløjfet sine forventninger for resten af året grundet den nuværende økonomiske usikkerhed.

Det skriver Delta Airlines i forbindelse med sit kvartalsregnskab onsdag.

Selskabet vil i stedet komme med en opdateret forventning senere på året, “når klarheden forbedres”, lyder det.

– Grundet manglen på økonomisk klarhed er det for tidligt på nuværende tidspunkt at levere en opdateret prognose for hele året, siger Deltas topchef, Ed Bastian, i en kommentar til kvartalsregnskabet.

I løbet af årets første kvartal har selskabet omsat for 13 milliarder dollar, svarende til cirka 88 milliarder kroner.

I januar lød det fra Delta Airlines, at selskabet forventede, at den stærke rejseefterspørgsel ville fortsætte, mens forbrugere i højere grad forventedes at søge kvalitetsprodukter.

Topchefen påpeger nu, at første kvartal har udviklet sig anderledes end først antaget.

– Med bred økonomisk usikkerhed omkring global handel er væksten stort set gået i stå. I dette miljø med langsommere vækst beskytter vi marginer og pengestrømme og fokuserer på det, vi kan kontrollere, siger Ed Bastian.

Marginerne angiver, hvor stor en andel af en virksomheds omsætning der ender som overskud.

Deltas fokus på indtjeningen betyder blandt andet, at der vil blive reduceret i en ellers planlagt vækst i selskabets kapacitet i den anden halvdel af året. Desuden vil Delta aktivt styre omkostningerne.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, annoncerede i sidste uge, at der vil blive pålagt told på varer fra en række lande verden over. De nye toldsatser er onsdag morgen dansk tid trådt i kraft.

Donald Trump vil med højere told tvinge udenlandske virksomheder til at producere deres varer i USA og på den måde skabe amerikanske arbejdspladser.

Både EU og en række lande har varslet modsvar til tolden i USA.

Kina valgte i sidste uge – som et modsvar på de øgede amerikanske toldsatser – at gengælde med yderligere 34 procent told på alle amerikanske varer fra 10. april.

Onsdag har Kinas finansministerium ifølge Financial Times oplyst, at Kina lægger yderligere 50 procent told på amerikanske varer, hvilket trækker toldsatsen op på 84 procent.

De omfattende toldsatser har skabt bekymring for den globale vækst og sendt aktier ud i markante fald i den seneste uge.

850.000 private lønmodtagere har fået en ny treårig overenskomst, efter at der er blevet stemt om et mæglingsforslag.

Det oplyser Forligsinstitutionen på sin hjemmeside.

Knap 60 procent af de stemmeberettigede afgav deres stemme, og 82,5 procent af dem stemte “ja”.

Det resultat er Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) tilfreds med.

– I en utryg tid med nyheder om Trumps toldsatser og dansk oprustning er det betryggende, at lønmodtagerne bakker op om de forbedrede løn- og arbejdsvilkår for de næste tre år. Tak for det, siger Morten Skov Christiansen, formand for FH, i en pressemeddelelse.

Overenskomstforhandlingerne blev for alvor skudt i gang med industriens parter, CO-Industri og Dansk Industri, lige efter nytår.

9. februar kunne de sammen underskrive en aftale.

Forliget på industriens område bliver normalt betragtet som et gennembrudsforlig, der kommer til at danne skole for de øvrige forhandlinger.

I marts blev FH og Dansk Arbejdsgiverforening (DA) så enige om en samlet mæglingsskitse.

Efter mødet i marts skrev forligsmand Jan Reckendorff et endeligt mæglingsforslag, som blev sendt til afstemning blandt medlemmerne.

Der er blevet stemt om alle overenskomster under ét, og fordi det er endt med et “ja”, træder de nye treårige overenskomster i kraft med tilbagevirkende kraft fra 1. marts 2025.

Journalist Sisse Sejr-Nørgaard skriver på Instagram, at Statsadvokaten i København har anket den dom for stalking, hun blev idømt i slutningen af marts.

Statsadvokaten bekræfter over for Ritzau, at dommen er anket til skærpelse.

Men Statsadvokaten ønsker ikke at svare på, om den ønsker den betingede fængselsstraf skærpet, eller om den ønsker Sisse Sejr-Nørgaard idømt en ubetinget straf.

Det var 26. marts, at Sisse Sejr-Nørgaard i Københavns Byret blev idømt 30 dages betinget fængslet for at have stalket en kvinde gennem en måned.

De 30 dages betinget fængsel var i tråd med anklagemyndighedens påstand.

Statsadvokaten ønsker ikke at svare på, om anken er udtryk for en kritik af anklagemyndighedens påstand.

Strafferammen i sager om overtrædelse af straffelovens paragraf om stalking i førstegangstilfælde er som udgangspunkt 40 dages ubetinget fængsel.

I en såkaldt story på Instagram skriver Sisse Sejr-Nørgaard, at “Statsadvokaten har valgt at gå imod anklagemyndigheden” ved at anke dommen.

– Det betyder, at alle parter nu kan se frem til nye måneder af uvished.

– Det er både overraskende og frustrerende, men sådan er det. Vi har ikke flere kommentarer, skriver hun.

Sagen mod journalisten blev behandlet som en tilståelsessag.

Sisse Sejr-Nørgaard erkendte, at hun indtastede offerets personoplysninger i mindst 81 formularer, så kvinden fik tilsendt nyhedsbreve, bookingbekræftelser, telefonopringninger og beskeder.

Det skete mellem 15. juli og 20. august 2024.

Kina vil fra torsdag lægge 84 procent told på varer fra USA.

Det oplyser Kinas finansministerium ifølge Reuters.

I forvejen havde Kina varslet, at der fra torsdag ville blive lagt 34 procent told på amerikanske varer.

Det er uklart, om de 84 procent lægges oven i de 34 procent told, eller om de 34 procent told hæves til 84 procent.

Meldingen om højere kinesiske toldsatser kommer, efter at USA’s præsident, Donald Trump, har meddelt, at kinesiske varer fremover vil blive pålagt 104 procent told i USA.

Dødstallet efter tirsdagens ulykke på en natklub i Den Dominikanske Republik er steget til 184.

Det oplyser lederen af nødberedskabet, Juan Manuel Mendez, natten til torsdag til nyhedsbureauet AFP.

Antallet af døde blev onsdag morgen opgjort til mindst 124, efter at taget på natklubben Jet Set i hovedstaden, Santo Domingo, tirsdag pludseligt styrtede sammen.

Det skete under en optræden af den lokalberømte sanger Rubby Perez. Han blev også fanget i murbrokkerne. Ifølge hans manager er sangeren blandt de dræbte.

Siden tirsdagens tagkollaps har næsten 400 redningsfolk kæmpet for at finde overlevende i murbrokkerne, mens ambulancer i pendulfart har fragtet de mange sårede til hospitalet.

Lederen af nødberedskabet har tidligere oplyst, at der ikke er fundet overlevende i ruinerne siden tirsdag eftermiddag klokken 15 lokal tid.

Helikopterbilleder har vist et stort hul, hvor klubbens tag engang var. En kran har forsøgt at løfte nogle af de tungere murbrokker, mens redningsfolk har gravet sig igennem murbrokker, blikplader og stålstænger.

Den 51-årige tidligere baseballspiller Octavio Dotel, som i 2011 vandt World Series med amerikanske St. Louis Cardinals, er blandt de dræbte.

Han blev reddet ud i live, men døde af sine kvæstelser, mens han blev kørt til hospitalet, skriver lokale medier.

Også den tidligere baseballspiller Tony Blanco mistede livet, da taget væltede ned over natklubbens gæster.

Ifølge de lokale medier var der mellem 500 og 1000 mennesker i natklubben, da taget efter en pludselig strømafbrydelse kollapsede. Natklubben kan maksimalt have 1700 gæster på en gang.

Blandt ofrene er også en lokal guvernør, som døde af sine kvæstelser på hospitalet, og bandets saxofonist.

Ulykken på natklubben er en af de største tragedier, der har ramt den caribiske nation i mange år.

AFP

De mere end 12.000 menighedsrådsmedlemmer landet over skal rustes bedre til at ansætte og lede kirkens medarbejdere.

Det er en af anbefalingerne fra en styregruppe, der har set på, hvordan man kan forenkle og understøtte arbejdet i de 1561 menighedsråd.

Personaleledelse er en af de store opgaver for landets menighedsråd, som også administrerer kirkens ejendomme og planlægger aktiviteter.

Styregruppen foreslår blandt andet, at hvert menighedsråd vælger, om opgaven som personaleansvarlig varetages af et menighedsrådsmedlem eller af en ansat daglig leder.

Der skal efter styregruppens mening også indføres et obligatorisk tre-dages kursus for de personaleansvarlige, som skal have mulighed for at modtage økonomisk kompensation for arbejdet.

Kirkeminister Morten Dahlin (V), der igangsatte arbejdet i styregruppen sidste år, ser store perspektiver i gruppens anbefalinger.

– Anbefalingerne giver mulighed for at kunne lave de største forandringer af menighedsrådsarbejdet i 30 år, siger ministeren i en pressemeddelelse.

Styregruppen foreslår også, at der fjernes opgaver fra menighedsrådenes skuldre og eksempelvis løftes op til de såkaldte provstiudvalg.

Det er et skridt højere oppe i den kirkelige forvaltningsstruktur.

Det gælder eksempelvis ansvaret og opgaven med tjenesteboliger, landbrugsejendomme og jorde, lyder forslaget.

Både menighedsråd, præster og biskopper har været repræsenteret i styregruppen, der tirsdag afleverede sine anbefalinger til kirkeministeren.

Morten Dahlin vil nu gennemgå anbefalingerne, før han tager stilling til, hvilke af forslagene han vil gå videre med.

– Nu vil regeringen læse anbefalingerne grundigt, men jeg kan allerede nu sige, at vi kommer til at tage et opgør med unødvendigt bureaukrati og administration, så menighedsrådsmedlemmerne får mulighed for at bruge deres tid og energi på det, de rent faktisk er valgt til, siger Morten Dahlin.

Styregruppens anbefalinger præsenteres på orienteringsmøder i blandt andet Tinghallen i Viborg Stift 22. april og Helle Hallerne i Ribe Stift 29. april.

Regeringen vil fritage kommunerne fra pligten til at etablere jobcentre og vil spare 2,7 milliarder kroner på den største reform af beskæftigelsesindsatsen nogensinde.

Det fremgår af en ny aftale onsdag, som præsenteres af beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S), der kalder det “en kæmpe reform”.

– Det er ikke nemt at gøre det, vi har gjort i dag. For politikerne at stoppe med at detailstyre fra Christiansborg, men det gør vi, og det er jeg glad for.
Det handler grundlæggende om, hvordan man møder mennesker, når de mister deres arbejde, eller hvis de bliver syge, siger hun.

Regeringen spillede ud med at spare tre milliarder kroner, men det er endt på 2,7, hvilket svarer til over en fjerdedel af de nuværende udgifter på området, som kaldes det dyreste system i verden.

Kommunerne kan fremover nedlægge jobcentrene og skal selv organisere indsatsen, og derfor kan der blive stor forskel på resultaterne rundt om i landet.

Professor og arbejdsmarkedsforsker på Aalborg Universitet Flemming Larsen kalder diskussionen om jobcentrene for en smule mærkelig, fordi opgaven er den samme fremover.

– Kommunerne er i dag forpligtet til at have et jobcenter, omend de allerede i dag ser lidt forskellige ud. Kommunerne kan efter reformen selv organisere indsatsen, men opgaven er i princippet den samme

– Men om ikke andet kan det markere, at man gerne vil tænke beskæftigelsesindsatsen anderledes, fortæller han i en skriftlig kommentar.

Grundlæggende skal systemet gøres mere enkelt med færre samtaler, færre regler og mindre sanktionering

Halvdelen af reglerne på området afskaffes, og ni ud af ti sanktioner fjernes.

Antallet af samtaler i kommuner og a-kasser reduceres med 500.000 ifølge et skøn. Det betyder blandt andet, at der ventes 3500 færre sagsbehandlere.

Beskæftigelsesministeren afviser, at sagsbehandlerne bare har siddet og flyttet papirer, og at indsatsen bliver dårligere, fordi deres jo forsvinder.

– Det her primært en kritik af det, Christiansborg har bygget op over 20 år. Det er en selverkendelse af, at den måde at styre tingene på ikke skaber et bedre resultat derude.

– De mennesker, der udfylder de papirer, gør jo bare, som loven siger. Vi skaber nu et mere enkelt system, siger Ane Halsboe-Jørgensen.

Det nye system kritiseres af dele af fagbevægelsen, fordi a-kasserne skal bruges mindre end hidtil.

– Det giver rigtig god mening, at dagpengemodtagere i den første periode ikke skal rende til kommunen eller deres a-kasse, siger Ane Halsboe-Jørgensen.

Økonomiminister Stephanie Lose (V) mener, at det er på tide at rydde op.

– Det er ikke en almindelig rengøring, det er en grundig, grundig hovedrengøring. Det er et system, der er skabt af politikere over en årrække, siger Stephanie Lose.

En ekspertgruppe har tidligere brugt et år på at undersøge området, hvorefter regeringen kom med sit udspil, som nu er forhandlet på plads og skal vedtages i Folketinget.

Professor i økonomi Claus Thustrup Kreiner var formand for ekspertgruppen, og han kaldte det hidtidige system for en stor succes på beskæftigelsen, som er rekordhøj i Danmark.

Men systemet var utilfredsstillende for dem, der skulle hjælpes i job. Det var for komplekst og for dyrt, lød det.

Forliget er indgået med De Radikale, Liberal Alliance, Dansk Folkeparti og De Konservative, mens SF forlod forhandlingerne tirsdag på grund af utilfredshed med blandt andet ungeløftet og reformen af a-kasserne.

Klimaminister Lars Aagaard (M) er reddet efter dagens samråd i Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget.

Og gruppeformand i partiet Henrik Frandsen afviser, at det er købte stemmer, der har sikret fredningen.

Det siger han efter samrådet.

– Der er ingen stemmer, der er købt her. Vi har 179 medlemmer i Folketinget. Der er et flertal.

– At begynde at tale om, at der er nogle stemmer, der er købt her, det, synes jeg faktisk, er at miskreditere Folketinget, siger han.

Allerede tirsdag stod det klart, at et flertal ville bakke op om ministeren, efter at de nordatlantiske mandater på usædvanlig vis blandede sig i den indenrigspolitiske sag om forsinkelser i udbygningen af dansk elnet.

Der er tale om det grønlandske og de færøske folketingsmedlemmer Aaja Chemnitz (IA), Anna Falkenberg (SP) og Sjúrður Skaale (JF), der i en fælles erklæring udtrykte støtte.

Det fjerde nordatlantiske mandat, Aki-Matilda Høegh-Dam fra grønlandske Naleraq, ønskede ikke at gøre sin position klar.

Også løsgængeren Jon Stephensen, der er tidligere medlem af Moderaterne, meldte ud, at han havde intentioner om at støtte Aagaard.

Det fik alt sammen spekulationerne til at rulle om, hvad de hver især havde fået af regeringen for at redde SVM-ministeren.

For Jon Stephensens vedkommende har der været gisninger om, hvorvidt han får sin gamle plads i partiet tilbage i gengæld for opbakningen.

Men de to sager har ifølge Henrik Frandsen intet med hinanden at gøre.

– Det her har ikke noget at gøre med, om Jon Stephensen er velkommen i Moderaterne eller ej.

– Det her har noget at gøre med, at der er et flertal i Folketinget, der bakker op om klimaministeren. Det kan jeg selvfølgelig godt se, er lidt træls, hvis man er en opposition, der gerne ville have haft et flertal imod, siger han.

Gruppeformanden giver dog ikke et klart svar på, om der er en plads i partiet til Jon Stephensen trods journalisternes ihærdige søgen efter et ja eller nej på spørgsmålet.

– Situationen omkring Jon Stephensen har ikke ændret sig i forhold til, hvordan den så ud i sidste uge, siger Frandsen.

Trods at der ikke er et flertal imod Lars Aagaard, har oppositionen alligevel besluttet at udtrykke mistillid til ministeren.

Og ifølge et andet tidligere medlem af Moderaterne, løsgængeren Jeppe Søe, så er det bestemt det rette at gøre.

– Enhver med hjerte for demokrati og bare en smule respekt for folkestyret må på det kraftigste udvise kæmpe mistillid alligevel!

– Selv nu, hvor man køber nogle løsgængere og et par nordatlantiske mandater, ændrer det jo ikke det faktum, at ministeren har skjult væsentlig viden over for Folketinget, skriver han på X.

Det tyske socialdemokratiske parti SPD og de konservative CDU/CSU vil onsdag eftermiddag klokken 15 præsentere en ny regeringsaftale.

Det fremgår af en invitation til et fælles pressemøde, skriver Reuters.

Dermed kan der – hvis aftalen godkendes endeligt – sættes punktum for ugelange regeringsforhandlinger.

De tyske vælgere var til valg i februar.

Her fik CDU sammen med sit bayerske søsterparti, CSU, 28,6 procent af stemmerne, og partiet blev det største i Forbundsdagen.

Det næststørste parti blev det indvandringskritiske Alternative für Deutschland (AfD), der fik 20,8 procent af stemmerne. Det var en fordobling sammenlignet med det seneste valg i 2021.

Den afgående forbundskansler, Olaf Scholz, og hans parti, SPD, fik 16,4 procent af stemmerne. Det var det værste valgresultat i partiets historie.

CDU’s kanslerkandidat, Friedrich Merz, har afvist at arbejde sammen med AfD.

Og da de konservative ikke kunne danne en flertalsregering alene, har CDU/CSU været nødt til at finde samarbejdspartnere andre steder.

Friedrich Merz har blandt andet lovet, at han i spidsen for en ny regering vil øge Tysklands investeringer i forsvar og støtte tyske virksomheder, der er udfordret af høje omkostninger og faldende efterspørgsel.

Desuden har Merz lagt op til at føre en strammere udlændingepolitik end sin konservative forgænger på kanslerposten Angela Merkel.

Ifølge det tyske nyhedsbureau dpa ventes Merz at deltage i pressemødet onsdag sammen med Lars Klingbeil, der leder SPD’s gruppe i Forbundsdagen, og Markus Söder, der er fra CSU og ministerpræsident i delstaten Bayern.

Inden aftalen om koalitionen er en realitet, skal den til afstemning blandt koalitionspartiernes medlemmer.

Derudover skal et flertal i Forbundsdagen stemme for, at kanslerposten kan overdrages fra SPD’s Olaf Scholz til Friedrich Merz.

Olaf Scholz har stået i spidsen for Tyskland som forbundskansler siden 2021, hvor han afløste Angela Merkel.