Seneste nyheder

Mohammad Rona er ny politisk ordfører for Moderaterne.

Det skriver han i et opslag på det sociale medie X.

Han overtager posten fra Monika Rubin, der går på barselsorlov. Det oplyser Moderaterne i en pressemeddelelse sendt til Ritzau.

Mohammad Rona, der blandt andet også er udlændinge- og integrationsordfører, kalder det “en vild og stolt dag”.

– Jeg glæder mig sindssygt meget til opgaven, skriver han på X.

Han skriver videre, at det er en enstemmig folketingsgruppe, der har valgt ham til posten.

Monika Rubin har været politisk ordfører for regeringspartiet siden regeringsdannelsen i slutningen af 2022.

Mens hun er på barselsorlov, indtræder stedfortræder Ammar Ali i Folketinget. Han fik 1140 personlige stemmer ved folketingsvalget.

– Ammar Ali kommer med en baggrund som skattespecialist i Ørsted og er godt rustet til at videreføre Mohammad Ronas stærke arbejde på skatteområdet, siger Moderaternes gruppeformand, Henrik Frandsen, i pressemeddelelsen.

– Samtidig viser rokaden og de nye udnævnelser, at vi i Moderaterne de seneste år har udviklet politiske talenter til erfarne og driftssikre politikere, der er klar til at tage endnu mere ansvar.

Ud over skatteordfører bliver Ammar Ali også EU-ordfører.

Rosa Eriksen er ny sundhedsordfører, mens Monika Rubin er på barselsorlov.

Samtidig bliver Charlotte Bagge Hansen ny gruppenæstformand for folketingsgruppen, hvor hun erstatter Mohammad Rona.

Aktiemarkederne lukker torsdag med kraftige stigninger flere steder i Asien.

Japans toneangivende Nikkei 225-indeks lukker med en stigning på 9,1 procent. I Taiwan oplever aktierne en stigning på 9,3 procent ved børslukningen, hvilket ifølge nyhedsbureauet AFP er rekordhøjt.

Også aktierne i Sydkorea ryger op med over seks procent.

Opturen på de asiatiske børser kommer, efter at USA’s præsident, Donald Trump, onsdag lempede tolden på en række landes eksport til USA i en periode på 90 dage.

Det er fortsat uklart, præcis hvilke lande der indgår i toldpausen. Ifølge nyhedsbureauet Reuters gælder Trumps toldpause ikke lande som Kina, Mexico og Canada.

Donald Trump siger, at han har valgt at holde 90 dages pause, fordi “mere end 75 lande” har rakt ud til USA for at forhandle en løsning på toldsatserne frem for at gengælde den øgede amerikanske told.

Under de 90-dages pause vil toldsatserne ifølge Trump blive sænket til 10 procent.

Taiwan var oprindelig blevet pålagt en told på 32 procent, mens tolden på varer fra Japan var 24 procent.

Også det amerikanske aktiemarked har reageret positivt på Trumps lempelse af tolden. De amerikanske aktieindeks oplevede onsdag ifølge MarketWire de største stigninger på en enkelt dag siden 2008.

Det brede amerikanske aktieindeks S&P 500 lukkede onsdag 9,5 procent højere end dagen før.

Teknologiaktierne i Nasdaq-indekset sluttede 12,2 procent højere, mens industriindekset Dow Jones lukkede 7,9 procent over tirsdagens lukkekurs.

Kina er fortsat ramt af Trumps forhøjede toldsatser. Kina har valgt at svare igen på den amerikanske told, hvilket har ført til en toldkrig mellem to af verdens største økonomier.

Trump valgte onsdag at forhøje tolden på kinesiske varer til 125 procent.

Canada og Mexico, hvis eksport er pålagt en told på 25 procent, er heller ikke omfattet af pausen på 90 dage, skriver Reuters.

USA pålagde i februar de mexicanske og canadiske varer told på 25 procent med et krav om, at de to lande gør mere for at bremse tilstrømning af migranter til USA og indsmugling af fentanyl til USA.

I marts var forbrugerpriserne steget med 1,5 procent, når man sammenligner med den tilsvarende måned sidste år.

Det viser en opgørelse fra Danmarks Statistik, som er blevet offentliggjort torsdag morgen.

Dermed har inflationen taget et større skridt ned, efter at den blev opgjort til 2,0 procent i februar.

Den primære årsag til faldet er, at elpriserne er faldet mellem februar og marts, skriver Danmarks Statistik.

Ifølge Tore Stramer, der er cheføkonom hos Dansk Erhverv, skal en del af forklaringen også findes i lavere benzinpriser.

Uanset forklaringen er det en glædelig nyhed, at inflationen falder midt i den globale uro, mener han.

– Det er dog klart, at forbrugerpriserne herhjemme kan blive påvirket af udviklingen i handelskrigen med USA, skriver han i en kommentar.

– Men nu og her er der ikke grund til at forvente en væsentlig stigning i inflationen som følge af handelskrigen.

Den seneste uge har økonomer snakket om risikoen for en recession, efter at USA’s præsident, Donald Trump, valgte at indføre højere told på en lang række lande.

En recession defineres ved en periode med negativ vækst.

Onsdag valgte præsidenten så at sætte sine toldplaner på pause i 90 dage.

Det skete, fordi mange lande – ifølge Trump – har udtrykt ønske over for den amerikanske statsadministration om at forhandle om lavere toldsatser.

– Selv om Trump umiddelbart holder fast i en ekstratold på ti procent på europæiske varer og ligeledes har lagt ekstra til på biler, stål og aluminium, så er det ikke tiltag, der direkte vil påvirke inflationen i Danmark, vurderer Tore Stramer.

Nogenlunde samme ordlyd kommer fra Palle Sørensen, der er cheføkonom hos Nykredit.

– Selv om Trump i går aftes (onsdag aften, red.) trak lidt i land med sin tre måneders pause på sine meget høje toldsatser, så der stadig ti procent told på europæiske varer, skriver han i en kommentar.

– I Nykredit tror vi dog, at de nedadrettede effekter på inflationen vil overvinde de opadrettede, så det bedste bud herfra er en årrække med lav inflation herhjemme.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, opfordrede tilsyneladende investorer til at købe op, få timer før at han meddelte, at han har godkendt en pause på 90 dage, hvor der vil være lavere told for en lang række lande.

På sit sociale medie Truth Social skrev Trump omkring klokken 15.30 dansk tid:

– Bevar fatningen (“be cool” på engelsk, red.). Alting kommer til at ordne sig.

Og få minutter senere lød det:

– Dette er et fremragende tidspunkt at købe.

Donald Trump afsluttede det sidste opslag med bogstaverne “DJT”.

Bogstaverne er blandt andet en identifikationsmarkør for aktien i Trumps medieselskab, så derfor kan det være en direkte henvisning hertil.

Det er også præsidentens egne initialer.

Mindre end fire timere senere meddelte han, at tolden på varer fra Kina ville blive hævet til 125 procent, mens tolden på varer fra en lang række andre lande i en “pause” på 90 dage vil være 10 procent.

Nyheden fik aktier verden over til at stige. Eksempelvis tog det brede amerikanske aktieindeks S&P 500 sit største spring siden 2008, mens Nasdaq havde sin bedste dag siden 2001. Det skriver AFP.

Meldingen fra Trump kom samme sag, som Kina varslede, at det fra torsdag vil lægge 84 procent told på varer fra USA.

Den seneste uge har været præget af markante udsving på aktiemarkederne i hele verden.

Også i Danmark har det ledende C25-indeks været på en rutsjebanetur de seneste dage.

Fredag faldt indekset 6,2 procent, hvilket var det næststørste fald i C25’s historie. Mandag fortsatte faldet, men tirsdag indhentede indekset så lidt af det tabte. Onsdag var de danske aktier igen i rød.

Donald Trump annoncerede 2. april, at USA ville lægge told på varer fra en række lande verden over. Toldsatserne trådte i kraft onsdag morgen dansk tid.

Donald Trump vil med højere told tvinge udenlandske virksomheder til at producere deres varer i USA og på den måde skabe amerikanske arbejdspladser.

Både den øgede toldsats mod Kina og de 90 dages pause gælder ifølge Trump med øjeblikkelig virkning.

Det er et “demokratisk problem”, at regeringen har udnævnt Venstre-politikeren Michael Aastrup Jensen som ambassadør og Danmarks faste repræsentant til Europarådet i Strasbourg.

Sådan lyder kritikken fra fagforeningen Djøfs formand, Sara Vergo, i et debatindlæg i Altinget.

Djøf opfordrer nu Folketinget til at dæmme op for politisk udpegede embedsmænd med “ny lovgivning”.

– I Danmark er der ikke tradition for politiske udnævnelser af embedsmænd. Tværtimod er embedsmænd partipolitisk neutrale og kan dermed yde bistand til skiftende ministre og regeringer.

– Det er helt centralt, at ansættelser i udenrigstjenesten og resten af den offentlige sektor sker på almindelige og transparente vilkår, hvor ledige stillinger slås op og besættes med de bedst kvalificerede ansøgere på baggrund af deres meritter. Og ikke som resultat af politiske vennetjenester, skriver Sara Vergo i debatindlægget.

Eksempelvis ambassadører bliver normalt rekrutteret blandt diplomater i udenrigstjenesten.

Men i 2021 ændrede den daværende socialdemokratiske regering reglerne for, hvordan offentlige stillinger skal slås op, så det blev muligt for regeringen at udpege ambassadører.

Muligheden for politisk at udpege ambassadører blev dengang forsvaret af Venstre og udenrigsordfører Michael Aastrup Jensen.

Han blev 28. marts i år udpeget af regeringen som ambassadør og Danmarks faste repræsentant til Europarådet i Strasbourg fra 1. august. En stilling, der normalt varetages af en embedsmand.

Efterfølgende udtalte Venstre-formand Troels Lund Poulsen, at “Michael bliver den første politisk-udpegede ambassadør for Danmark”.

– Jeg ved, at han er stolt af det, men jeg er også stolt af det, for i Venstre har vi i årevis kæmpet for, at vi i højere grad kunne bruge dygtige politikere i vores internationale diplomati, sagde Troels Lund Poulsen i en pressemeddelelse.

Sara Vergo slår i sit debatindlæg fast, at hendes kritik ikke handler om Michael Aastrup Jensen.

– Det handler om det helt overordnede problem i, at vi forlader princippet om, at embedsmænd skal være politisk neutrale, så de kan betjene en ny regering, den dag magten tipper.

Hun henviser videre til, at Danmark hvert år topper en liste fra Transparency International som det mindst korrupte land i verden.

– Blandt andet på grund af et embedsværk med høj integritet og faglighed. Den placering skal vi kæmpe for at fastholde og ikke risikere at sætte over styr ved en politisering af embedsværket. Det risikerer at svække befolkningens tillid til det demokratiske system.

Firmaet OpenAI, der står bag chatbotten ChatGPT, har sagsøgt rigmanden Elon Musk, som i søgsmålet anklages for bevidst at ville skade virksomheden.

OpenAI er gået rettens vej for at få Musk stoppet, lyder det.

Samlet set er der tale om chikane mener virksomheden og henviser til, at Musk angriber OpenAI gennem pressen og sociale medier og bruger retsvæsnet til at chikanere.

Elon Musk har selv en virksomhed, som arbejder med kunstig intelligens ligesom OpenAI.

Gennem selskabet xAI står Musk bag chatbotten Grok, som er en konkurrent til ChatGPT.

Tidligere har Musk sagsøgt OpenAI. Begrundelsen fra verdens rigeste mand er, at OpenAI blev stiftet for at gavne menneskeheden, men nu i stedet er motiveret af at tjene penge.

Elon Musk var selv med til at stifte OpenAI sammen med virksomhedens topchef, Sam Altman.

De to kunne ikke enes, og Musk forlod firmaet.

Siden har Elon Musk forsøgt at købe OpenAI, hvilket ikke lykkedes. Ifølge virksomheden var der ikke tale om et oprigtigt købstilbud. Det har bare været endnu en taktik fra Musks side, lyder det i søgsmålet.

– Musk har forsøgt sig med alle tilgængelige værktøjer for at skade OpenAI, står der.

Centralt i striden er, at OpenAI hidtil har været en virksomhed, hvor der ikke skulle genereres et overskud til en ejerkreds.

Men hvis virksomheden skal kunne fortsætte med at skaffe finansiering til den meget dyre udvikling af kunstig intelligens, er det nødvendigt at ændre forretningsmodellen, har OpenAI sagt.

Både virksomheden og chef Sam Altman har afvist anklagen fra Elon Musk om, at OpenAI har vendt ryggen til de principper, de lå til grund, da virksomheden blev stiftet.

Sam Altman hævder, at Elon Musk alene er ude på at bremse OpenAI for selv at kunne indtage en førerposition inden for kunstig intelligens.

Elon Musk har ikke kommenteret søgsmålet fra OpenAI.

Reuters

Tårnhøj efterspørgsel på et nyt hjem var under coronaperioden med til at skubbe priserne op i et hidtil uset niveau.

Siden faldt priserne et stykke tilbage i kølvandet på energikrisen, men nu begynder de igen at nærme sig topniveauet.

Det viser en opgørelse over huspriserne for marts, som Boligsiden har offentliggjort torsdag morgen.

Den gennemsnitlige salgspris for villaer og rækkehuse lå i marts på 17.821 kroner per kvadratmeter. Det svarer til en stigning på en procent den seneste måned og en stigning på 5,7 procent sammenlignet med marts sidste år.

Da huspriserne toppede i juni 2022, var den gennemsnitlige salgspris 17.889 kroner per kvadratmeter.

En del af forklaringen på de højere priser i marts skyldes blandt andet den typiske forårsstemning på boligmarkedet, siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør og boligøkonom hos Boligsiden.

– Igennem vinteren har der kun været ganske små udsving i priserne fra november og frem til nu, og dermed lader fremgangen fra andet halvår af 2024 på mange måder til at have fat i denne del af boligmarkedet igen.

De stigende priser i marts gør sig gældende for samtlige regioner med undtagelse af Region Nordjylland. Her stod priserne stille.

Kigger man isoleret set på forskellige landsdele, er der flere steder, hvor priserne allerede har overgået toppen fra 2022.

Det gælder blandt andet i den landsdel, som Boligsiden kalder Byen København. Den dækker kommunerne København, Frederiksberg, Dragør og Tårnby.

Her landede den gennemsnitlige salgspris for villaer og rækkehuse på 50.942 kroner per kvadratmeter.

– Det er især i områderne omkring hovedstaden, vi har set stigende handelsaktivitet og stigende priser i den seneste tid, siger Birgit Daetz.

– Det hænger sammen med en generelt stor efterspørgsel blandt boligkøberne i disse områder, ligesom udbuddet har været lavt igennem længere tid. Det sender priserne i vejret.

Den slovenske basketballspiller Luka Doncic indtog en hovedrolle, da Los Angeles Lakers natten til torsdag på udebane slog Dallas Mavericks med 112-97 i den nordamerikanske basketliga NBA.

Doncic leverede hele 45 point i sejren over Mavericks, som han forlod i februar i et uventet skifte.

Selv om sloveneren nu optræder for en konkurrent, så fik han alligevel en fin modtagelse af sin tidligere arbejdsgiver, der afspillede en hyldestvideo før kampstart.

Flere Mavericks-fans havde iført sig trøjer med teksten “tak for alt” skrevet på slovensk.

En berørt Doncic tørrede øjnene efter velkomsten, inden kampen gik i gang, og han mindede det texanske hjemmepublikum om, hvilket talent de mistede for et par måneder siden.

Ud over 45 point bidrog sloveneren med 8 rebounds og 6 assister mod Dallas Mavericks.

Det var anden gang siden skiftet til Los Angeles, at Doncic stod over for sine tidligere holdkammerater.

I slutningen af februar var Dallas Mavericks på besøg i Californien og tabte 99-107. I den kamp laverede Doncic 19 point.

Luka Doncic blev i sidste sæson topscorer i NBA og ledte Dallas Mavericks hele vejen til finalen. Her tabte holdet til Boston Celtics.

Reuters/

Det skal være lettere for private at få finansieret privat kystsikring som eksempelvis diger.

Det mener Finans Danmark, der er interesseorganisation for landets banker og realkreditinstitutter.

Organisationen foreslår derfor en række tiltag, som blandt andet skal forbedre mulighederne for at få finansieret et dige med et realkreditlån.

– Vi vil give boligejerne mulighed for selv at privatfinansiere et dige med realkreditfinansiering, som er blandt de billigste lån, vi har, siger Peter Jayaswal, som er direktør for Realkredit og ejendomsfinansiering i Finans Danmark.

Han forklarer, at når boligejere skal finansiere privat kystsikring i dag, sker det som udgangspunkt efter beslutning fra kommunen. Det skal fortsat være en mulighed, mener Finans Danmark.

Men ved at åbne for flere finansieringsmuligheder, vil det blive lettere for flere boligejere at finansiere fælles klimasikringsprojekter, mener Peter Jayaswal.

Derudover foreslår Finans Danmark, at der skal være en standardiseret opskrift på, hvilke vedtægter der skal være, når man opretter et såkaldt digelag.

Samtidig bør der være et klart regelsæt for realkreditinstitutterne om, hvordan man kan belåne et dige, lyder forslaget.

– Vores ønske er, at det bliver nemmere for alle parter. Ved at gøre det mere standardiseret, gør man det også nemmere for de enkelte boligejere, siger Peter Jayaswal.

Et digelag er en sammenslutning af grundejere, som går sammen om at opføre og vedligeholde et dige eller en anden form for kystsikring.

Ifølge Finans Danmark ligger der næsten 60.000 private ejerboliger i de 25 områder, som Kystdirektoratet har udpeget som særligt oversvømmelsestruede.

Det svarer til cirka hver 13. ejerbolig i de 51 berørte kommuner.

Peter Jayaswal understreger, at omkostningerne ved en oversvømmelsesskade i mange tilfælde overstiger omkostningerne ved kystsikring. Derfor er det en god idé at forebygge, mener han.

– Det er den enkelte boligejers eget ansvar at sikre sin bolig, men i forhold til kystsikring kræver det typisk, at man går sammen flere boligejere. Det vil vi gøre lettere med vores forslag, siger Peter Jayaswal.

De udpegede risikoområder ligger blandt andet ud til Køge Bugt, langs Lollands sydkyst, langs Limfjorden og langs en række af landets øvrige fjorde.

Når en del af en kommune er udpeget som risikoområde, skal kommunen lave en plan for, hvordan den vil håndtere oversvømmelser.

Det er normalt de enkelte grundejere, som nyder godt af kystsikringsprojekter som diger, som skal være med til at betale for dem.

De japanske aktier i Nikkei 225-indekset steg torsdag med 7,2 procent kort tid efter åbningen på børsen i Tokyo.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Stigningen kommer, efter at USA’s præsident, Donald Trump, onsdag aften lempede tolden på en række landes eksport til USA – heriblandt Japan – i en periode på 90 dage.

I stedet for 24 procent vil japanske varer blive pålagt en basistold på 10 procent.

Det førende kinesiske indeks, Shanghai Composite, var umiddelbart efter børsåbningen i plus med 1,3 procent.

Stigningen kommer, på trods af at Trump onsdag forhøjede tolden på import af kinesiske varer til USA til 125 procent.

I Taiwan var det førende indeks torsdag oppe med 9,2 procent efter få minutters handel, mens Seng-indekset i Hongkong steg med omkring 4,0 procent.

Der er også stigninger i Sydkorea, Vietnam og Indonesien på mellem 5,0 og 6,5 procent.

I Australien steg det førende aktieindeks også med 3,8 procent få minutter efter børsåbningen. Det er senere steget til omkring 6,0 procent, skriver AFP.

Stigningerne på børserne i Asien og Australien sker efter en festdag på børserne i New York.

Onsdag eftermiddag lokal tid fløj mange af de største amerikanske aktier i vejret oven på Trumps toldlempelse.

Det brede amerikanske aktieindeks S&P 500 lukkede onsdag 9,5 procent højere end dagen før.

Det var den største stigning siden 2008 på en enkelt dag i indekset, der af mange eksperter betegnes som verdens vigtigste, skriver AFP.

Teknologiaktierne i Nasdaq-indekset sluttede onsdag 12,2 procent højere, hvilket var den største stigning siden 2001.

Industriindekset Dow Jones oplevede den største stigning siden 2020, da det steg 7,9 procent.

Mens Donald Trump onsdag lempede på tolden til de fleste lande, så pålagde han yderligere told på kinesiske varer.

Oprindeligt havde Trump i sidste uge annonceret en told på 34 procent på kinesiske varer.

På grund af løbende kinesiske modsvar har den amerikanske præsident flere gange hævet tolden. Onsdag røg den op på 125 procent.

USA’s præsident, Donald Trump, har onsdag underskrevet et dekret, der skal føre til færre regler på energiområdet.

I dekretet lyder det, at “forældede regler” automatisk skal fjernes.

Det skal ske ved at indføre en forældelsesfrist på et år for alle eksisterende regler på området, står der i et faktaark om dekretet på Det Hvide Hus’ hjemmeside.

De love, der ikke bliver forlænget inden for fristen, vil holde op med at gælde senest 30. september 2026, står der videre.

Ifølge Trump vil færre regler betyde mere innovation og en større energiproduktion i USA.

Derfor har han besluttet at “trykke på nulstillingsknappen”, skriver Det Hvide Hus.

– Dekretet vil sætte den amerikanske energiinnovation fri, efter at den har stået stille siden 1970’erne.

– Lovgivning tilbage fra Carter-administrationen skal ikke bestemme over energiproduktion i dag. Præsident Trump er meget fokuseret på, at der er mere end nok energi – frem for blot energieffektivitet.

Jimmy Carter var præsident i USA fra 1977 til 1981 og havde stort fokus på, at USA skulle bruge mindre energi, og at energien skulle være mere bæredygtig.

Det er ikke kun eksisterende lovgivning, som Trump vil have eftersyn på.

Også fremover vil præsidenten have udløbsdatoer for regler på energiområdet.

Ny lovgivning skal fornyes, senest fem år efter at den er blevet vedtaget, lyder det.

– Det tvinger agenturer til at genoverveje hver eneste regulering og retfærdiggøre den i en nutidig kontekst, skriver Det Hvide Hus.

Dekretet er det seneste i rækken af tiltag fra Donald Trump, som vil have mindre striks lovgivning for energiproduktion og samtidig øge både produktionen og brugen af olie og kul i USA.

Tirsdag underskrev han et dekret, som skal øge kulproduktionen. I dekretet bliver føderale agenturer beordret til at fjerne lovgivning, som sætter begrænsninger for kulminedrift og eksport af kul.

Den amerikanske toldpause de næste 90 dage omfatter varer, der sendes over Atlanten fra EU til USA.

Det bekræfter en unavngiven embedsmand fra Det Hvide Hus over for BBC.

Det betyder, at varer fra EU-landene – deriblandt Danmark – i perioden slipper med at blive pålagt en basistold på 10 procent.

USA’s præsident, Donald Trump, annoncerede i sidste uge en told på 20 procent til EU.

EU er endnu ikke kommet med et modsvar på den amerikanske told, hvilket lader til at have haft en effekt på Trump.

EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, har efterlyst forhandling med USA fremfor at eskalere situationen.

Trump annoncerede onsdag en pause på 90 dage over for netop de lande, der har ønsket af forhandle. Det var dog uklart, hvilke lande der var omfattet af pausen.

BBC beretter, at toldpausen gælder alle lande med undtagelse af Mexico, Canada og Kina.

Kina har valgt at svare igen på den amerikanske told, hvilket har ført til en toldkrig mellem to af klodens største økonomier.

Trump valgte onsdag at forhøje tolden på kinesiske varer til 125 procent.

Canada og Mexico, hvis eksport er pålagt en told på 25 procent, er heller ikke omfattet af pausen på 90 dage, oplyser den unavngivne embedsmand fra Det Hvide Hus til BBC.

USA pålagde i februar de mexicanske og canadiske varer tolden på 25 procent med et krav om, at de to lande gør mere for at bremse tilstrømning af migranter til USA og indsmugling af fentanyl til USA.

Canadas premierminister, Mark Carney, skriver onsdag på det sociale medie X, at han har aftalt med Trump, at USA og Canada vil indlede forhandlinger efter det canadiske parlamentsvalg 28. april. Forhandlingerne vil omfatte både økonomi og sikkerhed.

Carney mener desuden, at verden står over for store ændringer i den globale handel efter onsdagens melding fra Trump.

– Præsidenten har signaleret, at USA vil indgå i bilaterale forhandlinger med en række andre lande.

– Dette vil sandsynligvis resultere i en grundlæggende omstrukturering af det globale handelssystem, skriver Mark Carney på X.

USA’s præsident, Donald Trump, har “i flere dage” overvejet at nedsætte tolden til flere lande i en periode på 90 dage.

Det fortæller han onsdag til journalister i Det Hvide Hus, omtrent en uge efter at han annoncerede amerikansk importtold til stort set alle lande i verden.

– Det blev så endeligt besluttet tidligt i morges, siger Donald Trump ifølge BBC om onsdagens toldpause, der træder i kraft med øjeblikkelig virkning.

– Vi skrev det fra vores hjerter, siger Trump.

Præsidenten annoncerede toldpausen onsdag aften dansk tid på sit eget sociale medie, Truth Social.

De lande, der har vist interesse for at forhandle med USA, slipper med en basistold på 10 procent de næste 90 dage. Nøjagtig hvilke lande, det drejer sig om, er uklart.

– Vi ønsker ikke at skade lande, der ikke ønsker det. De ønsker alle at forhandle med os, siger præsidenten.

Trump annoncerede i sidste uge en importtold på 20 procent på varer fra EU, mens andre blev mødt med endnu højere toldsatser.

Kina blev pålagt en told på 34 procent og svarede kort efter igen med en importtold på amerikanske varer.

De to lande har sidenhen ligget i toldkrig. Onsdag forhøjede Trump tolden på kinesiske varer til 125 procent.

Donald Trump er dog sikker på, at de to lande vil nå frem til en aftale på et tidspunkt.

– Det er en forhandling, siger han ifølge BBC.

Trump kalder Kinas leder, Xi Jinping, for en af de klogeste personer i verden.

– Xi er en klog fyr, og vi vil ende med at lave en rigtig god aftale, siger Donald Trump.

Siden sidste uge har aktiemarkederne verden over været præget af stor uro som følge af den amerikanske toldkrig.

Onsdagens melding fra Trump fik de amerikanske aktier til at stige kraftigt. De tre store amerikanske aktieindekser oplevede ifølge MarketWire onsdag de største stigninger på en enkelt dag siden 2008.

DanskHåndbold har fundet Jesper Jensens efterfølger, og vedkommende bliver præsenteret på et pressemøde i Skærbæk torsdag klokken 11.00.

Det oplyser håndboldforbundet i en pressemeddelelse sent onsdag aften.

Der bliver ikke oplyst noget om, hvem den nye landstræner er, men TV 2 Sport har erfaret, at der er tale om Helle Thomsen, som lige nu er træner i rumænske CSM Bucuresti.

På pressemødet torsdag vil DanskHåndbolds sportschef, Morten Henriksen, være til stede sammen med direktør Heino Knudsen og en bunke landsholdsspillere.

Skærbæk i Sønderjylland er i denne uge omdrejningspunkt for Jesper Jensens sidste landsholdssamling, inden han stopper og rykker til Ungarn og overtager roret i Ferencvaros.

Onsdag aften vandt Danmark en snæver sejr over Tyskland i Hamburg, og lørdag skal danskerne igen møde tyskerne – denne gang i Aabenraa.

På grund af sygdom havde cykelholdet EF egentlig besluttet, at Kasper Asgreen slet ikke skulle køre nogen forårsklassikere. Men nu har holdet ombestemt sig.

Onsdag aften er truppen til søndagens brostensbrag Paris-Roubaix blevet offentliggjort på holdets hjemmeside, og her indgår Kasper Asgreen.

– Det er gået bedre end forventet med ham. Kasper har det godt igen, er tilbage på cyklen og vil gerne til Frankrig og have nummer på ryggen, skriver EF på sin hjemmeside.

Det tyder dog ikke på, at Kasper Asgreen ser sig selv som holdets kaptajn, som der ellers var lagt op til, da han før sæsonen skiftede Quick-Step ud med EF.

Så godt går det alligevel ikke.

– Der er gået et par uger, hvor jeg stille og roligt er vendt tilbage til træning og har skruet op for timerne på cyklen. Og i sidste uge tilføjede jeg lidt mere intensitet, siger Kasper Asgreen.

– Søndag er mine forventninger ikke superhøje, men jeg er virkelig glad for, at jeg kan være med og ikke misse alle klassikerne. Jeg kommer til at smadre rundt på brostenene og støtte gutterne, så længe jeg kan.

Kasper Asgreen måtte udgå af Paris-Nice i marts, da han blev ramt af sygdom. Efterfølgende blev han enig med sit hold om, at det var bedre at komme helt ovenpå i stedet for at presse citronen for at blive klar til blandt andet Flandern Rundt, som han tidligere har vundet.

Derfor var meldingen altså, at han droppede alle forårsklassikerne, men det er der nu lavet om på.

Det brede amerikanske aktieindeks S&P 500 lukker onsdag 9,5 procent højere end dagen før, efter at præsident Trump har annonceret toldpause.

Teknologiaktierne i Nasdaq-indekset slutter 12,2 procent højere, mens industriindekset Dow Jones lukker 7,9 procent over tirsdagens lukkekurs.

Det er ifølge MarketWire de største stigninger i USA på en enkelt dag siden 2008.

Aktierne lå til en lille stigning for dagen, da Donald Trump på det sociale medie Truth Social annoncerede, at han ville indføre en 90 dages timeout på de forhøjede straftoldssatser.

Timeouten gælder de lande, der har erklæret sig villige til at forhandle en ny handelsaftale med USA.

Og selv om Kina omvendt kan se frem til en toldsats på hele 125 procent, så tog mange investorer tilsyneladende udmeldingen som et tegn på, at en handelskrig er rykket længere væk.

Det er fortsat uvist præcis hvilke lande, der præcist kommer til at nyde godt af den midlertidige sats på 10 procent told.

Og det står heller ikke klart, hvornår og hvordan forhandlingerne skal foregå.

Prins Harrys “liv er på spil”, fordi det britiske indenrigsministerium tog hans ret til personlig beskyttelse ved besøg i Storbritannien fra ham i 2020.

Det sagde hans advokat Shaheed Fatima ved en civil retssag om politibeskyttelse onsdag ifølge Reuters.

– Man må ikke glemme det menneskelige aspekt ved denne sag: Der sidder et menneske bag mig, hvis sikkerhed og liv er på spil, sagde advokaten i retten i London.

Prins Harry, som i dag har titel af hertug af Sussex, trak sig fra sine officielle pligter i 2020. Han flyttede samtidig til Californien sammen med sin amerikanske hustru, Meghan.

Samme år besluttede det britiske indenrigsministerium, at prins Harry ikke automatisk får personlig politibeskyttelse på britisk jord.

Storbritanniens High Court, som svarer til en dansk landsret, afgjorde sidste år, at det var berettiget, da prinsen mistede retten til politibeskyttelse.

Men prins Harry fik tilladelse til at anke afgørelsen, og det er den ankesag, som tirsdag og onsdag har kørt i London.

Der ventes ifølge BBC en skriftlig afgørelse på et senere tidspunkt.

På nuværende tidspunkt bliver hans sikkerhed i Storbritannien vurderet fra gang til gang.

Men detaljer om hans gældende sikkerhedsordning og de niveauer af sikkerhed, han gerne vil modtage, blev af sikkerhedsgrunde ikke diskuteret i retten.

I stedet blev der holdt en lukket høring uden pressens tilstedeværelse onsdag eftermiddag, skriver BBC.

Regeringens advokater har ifølge BBC sagt i retten, at det var den rigtige beslutning at anlægge en “skræddersyet” tilgang til prins Harrys sikkerhed.

Det er komitéen Ravec, som tager sig af beskyttelse af kongelige og offentlige. Det britiske indenrigsministerium har ansvar for Ravecs beslutninger.

Ifølge regeringens advokat James Eadie mener formanden for Ravec, at en “fleksibel og skræddersyet tilgang bedre matchede de ændrede omstændigheder”. Det skriver Reuters.

Eadie tilføjede senere, at beslutningen om prins Harrys sikkerhed blev “taget med omhu”, beretter BBC.

Selv om prins Harry er blevet fortalt, at han får en særlig “skræddersyet proces, så har han oplevet en proces, der er åbenlyst ringere i enhver henseende”, afsluttede hans advokat Shaheed Fatima.

I et skriftligt dokument, som indgår i retssagen, fremhæver prins Harrys advokater, at den militante gruppe al-Qaeda for nylig har opfordret til drab på prins Harry.

Der lægges også vægt på, at han og Meghan blev jagtet af paparazzifotografer i en farlig biljagt i den amerikanske storby New York i 2023.

Efter at have taget klækkelige tæv de seneste dage og uger tager de amerikanske aktier i den grad revanche onsdag aften dansk tid.

Det sker, efter at præsident Donald Trump på det sociale medie Truth Social har meldt ud, at der sker midlertidige ændringer i de toldsatser, han annoncerede i sidste uge.

Teknologiaktierne i Nasdaq-indekset stiger med mere end otte procent, mens både det bredt sammensatte S & P 500-indeks og industriaktierne i Dow Jones-indekset stiger med omkring seks procent.

Trump har godt nok tænkt sig at øge tolden på kinesiske varer til hele 125 procent, men til gengæld vil han sænke den såkaldte gengældelsestold over for mere end 75 lande til 10 procent i de kommende 90 dage.

Det sker, fordi de pågældende lande har udtrykt ønske over for den amerikanske statsadministration om at forhandle om lavere toldsatser.

USA’s præsident, Donald Trump, øger toldsatsen mod Kina til 125 procent.

Det skriver præsidenten i et opslag på sit sociale medie Truth Social.

I samme opslag skriver Trump, at gengældelsestolden for en lang række lande vil blive nedsat i en pauseperiode på 90 dage.

Under de 90-dages pause vil toldsatserne ifølge opslaget på Truth Social blive sænket til 10 procent.

Både den øgede toldsats mod Kina og de 90 dages pause gælder med øjeblikkelig virkning.

På Truth Social skriver Trump, han har valgt at holde 90 dages pause, fordi “mere end 75 lande” har rakt ud til USA for at forhandle en løsning på toldsatserne frem for at gengælde den øgede amerikanske told.

Omvendt skriver han, at Kina har vist en mangel på respekt over for verdensmarkedet.

Det er uklart, præcis hvilke lande der indgår i pausen.

I nogle medier bliver det beskrevet, at toldpausen gælder for alle andre lande end Kina, mens det andre steder bliver omtalt som gældende for “de fleste lande” ud over Kina.

Det Hvide Hus afviser imidlertid at frigive en liste over de mere end 75 lande, hvis toldsats bliver nedsat.

Det meddeler en talsperson for Det Hvide Hus ifølge mediet NBC.

USA’s finansminister, Scott Bessent, uddyber dog ifølge Reuters, at både Canada og Mexico er en del af pausen.

– Lande, som ikke gengældte (USA’s øgede toldsats mod dem red.), vil blive belønnet, siger Bessent ifølge mediet.

Meldingen fra Trump kommer samme dag, som Kina har varslet, at det fra torsdag vil lægge 84 procent told på varer fra USA.

– USA fortsætter med at misbruge toldsatser for at presse Kina. Kina er stærkt imod dette og vil aldrig acceptere denne form for mobning, sagde Lin Jian, der er talsperson for det kinesiske udenrigsministerium, tidligere på dagen.

Efter at have været på en stor nedtur de seneste dage og uger har de amerikanske aktier i den grad taget revanche efter Trumps toldmelding.

Teknologiaktierne i Nasdaq-indekset stiger med mere end otte procent, mens både det bredt sammensatte S & P 500-indeks og industriaktierne i Dow Jones-indekset stiger med omkring seks procent.

155 kinesiske borgere kæmper ifølge den ukrainske efterretningstjeneste for Rusland, siger Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj.

De kinesiske borgere kæmper ifølge Zelenskyj mod Ukraine på ukrainsk territorium og bliver rekrutteret af Rusland gennem sociale medier.

Ifølge den ukrainske præsident er de kinesiske myndigheder bevidste om rekrutteringen.

Meldingen kommer dagen efter, at den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, meddelte, at to kinesiske soldater var taget til fange i Ukraine.

Efterfølgende har Kinas udenrigsministerium under et pressemøde onsdag bekræftet, at kinesiske statsborgere er blevet taget til fange i Ukraine.

Udenrigsministeriet bekræftede ikke, hvorvidt de kinesiske statsborgere har været i Ukraine for at kæmpe, eller hvor mange der er involveret i sagen.

– Kina er i gang med at bekræfte relevant information sammen med den ukrainske side, sagde Lin Jian, en talsperson for ministeriet under pressemødet.

Talspersonen opfordrede i samme ombæring kinesere til at blive væk fra krigszoner.

– Den kinesiske regering har altid bedt sine borgere om at holde sig fra områder med væbnede konflikter og at undgå at blive involveret i nogen former for væbnede konflikter, siger Lin Jian.

Samuel Paparo, der er chef for de amerikanske styrker i Indo-Stillehavsregionen bekræftede onsdag, at Ukraine har fanget to kinesiske borgere, der kæmpede for Rusland.

Kina præsenterer sig selv som en neutral part i konflikten og har tidligere sagt, at man ikke støtter nogen af de krigsførende parter – i modsætning til USA og andre vestlige nationer.

Men Kina er en tæt politisk og økonomisk allieret med Rusland, og Nato-lande har stemplet Kina som “afgørende” for Ruslands invasion af Ukraine, som Kina aldrig har fordømt.

Der har tidligere været meldinger om, at soldater fra Nordkorea har kæmpet side om side med russerne i krigen. Rusland og Nordkorea har i de seneste år knyttet tættere bånd.

USA vurderer, at der befinder sig over 12.000 nordkoreanske soldater i Rusland.

Nordkoreas hjælp til Rusland i krigen i Ukraine er af Vesten blevet betegnet som en markant optrapning af konflikten.

Reuters