Seneste nyheder

Alle bybusser i Aarhus og Horsens er indstillet på grund af snevejret. Stort set al busdrift på Djursland er også indstillet, og letbanen i Aarhus har indstillet al kørsel.

Det oplyser Britta Charmig, der er presseansvarlig hos Midttrafik.

– Resten kører med forsinkelser. Rejseplanen og Midttrafik Live er gode værktøjer at bruge her til morgen, siger hun.

Hun fortæller desuden, at hjemmesiden midttrafik.dk er nede på grund af en opdatering.

– Midttrafik Live er ikke nede, så man kan gå ind på sin bus- eller letbaneafgang og kigge dér eller på Rejseplanen, siger hun.

Der er ingen tidshorisont for, hvornår busserne eller letbanen kommer til at køre igen, siger Britta Charmig.

– Det, vi hører, er, at der er mange lastbiler, der sidder fast, så de sidder og spærrer, og derfor kan busserne ikke komme frem.

– Det er jo et spørgsmål om, hvordan den generelle trafik udvikler sig, og så vil busserne selvfølgelig komme i gang, i takt med at der bliver ryddet, og det er farbart, siger hun.

Flere af landets politikredse har frarådet al unødvendig udkørsel på grund af glatte veje og snefygning. Blandt dem er Østjyllands Politi.

Omkring 06.45 skriver kredsen på meddelelsestjenesten Politi Update, at det er en god idé at forberede sig inden, hvis man alligevel kører afsted.

– Tag tæpper, mad- og drikkevarer, varmt tøj, livsvigtig medicin og skovl med i bilen, så du er bedre rustet, hvis du skulle sidde fast undervejs.

– Der er stadig meget glatte veje og en del sne på vejene mange steder, men der kan være lokale forskelle. Heldigvis er der ganske få færdselsuheld i kredsen indtil videre, lyder det.

Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) har fredag morgen varslet kraftigt snefald i dele af Østjylland. Varslet gælder frem til fredag middag.

Der forventes overordnet set at falde mellem 10 og 20 centimeter sne – lokalt over 30 centimeter sne.

I Nordjylland har DMI udsendt et varsel om snestorm frem til fredag eftermiddag. På den sydligste del af Sjælland er der udsendt en risikomelding for isslag.

Et par er natten til fredag blevet dræbt i et russisk droneangreb i regionen Zaporizjzja i det sydlige Ukraine.

Det melder regionens militærchef, Ivan Fedorov, ifølge nyhedsbureauet AFP på den krypterede beskedtjeneste Telegram.

De dræbte er en 49-årig mand og en 48-årig kvinde. De blev dræbt, da deres hjem i byen Vilnjansk blev angrebet, siger Ivan Fedorov.

En 14-årig dreng er desuden blevet såret i et separat angreb i centrum af Zaporizjzja, lød det tidligere natten til fredag fra Fedorov i et andet opslag.

Foreløbige oplysninger har indikeret endnu et russisk angreb på de yderlige forstæder til Ukraines næststørste by, Kharkiv, men der er endnu ingen meldinger om tilskadekomne.

Sådan lyder meldingen fra Kharkivs militærchef, Oleh Synjehubov, ifølge AFP.

Meldingerne om angrebene kommer, efter at russiske og ukrainske embedsmænd i denne uge holdt møder i Abu Dhabi med USA som mægler. Formålet med møderne var at afslutte den næsten fire år lange krig.

De to dages forhandlinger i Abu Dhabi førte til den første fangeudveksling i fire måneder. Parterne blev enige om at udveksle 314 krigsfanger, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, har ifølge AFP kaldt samtalerne komplicerede og opfordret til hurtigere fremskridt.

Han har videre sagt, at forhandlingerne vil forsætte i de kommende uger – sandsynligvis i USA. Det skriver Reuters.

Kampene mellem Rusland og Ukraine er genoptaget, efter at Rusland i sidste uge meddelte, at det havde accepteret en amerikansk anmodning om ikke at angribe den ukrainske hovedstad, Kyiv i syv dage. Pausen sluttede søndag.

Ukraine har beskyldt Rusland for bevidst at angribe energiinfrastruktur og forårsage strømafbrydelser, der har haft enorme konsekvenser i det krigshærgede land, hvori temperaturen i januar og februar har været langt under frysepunktet.

Weekenden begynder med en ordentlig omgang sne til store dele af landet, og der kan lokalt falde op til 30 centimeter sne.

Det siger vagthavende meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) Hans Peter Wandler.

– Torsdag bevægede et snevejr sig op over landet fra syd, og det ligger fortsat og sner over de centrale og østlige egne.

– Snevejret fortsætter over de nordlige egne det meste af dagen, men i de sydlige egne vil temperaturerne så småt begynde at stige en lille smule, og nedbøren vil kunne gå over i slud eller regn, siger han.

Mængden af sne vil kunne give store trafikale problemer og glatte veje mange steder, siger Hans Peter Wandler.

– Det er både sne, der kan ligge i driver på veje, som ikke er blevet ryddet endnu, og selvfølgelig også isglatte veje, der kan påvirke trafikken, siger han.

DMI har udsendt et varsel om snestorm i Nordjylland. Her kan der falde op til 20 centimeter sne fredag. I Østjylland, Fyn og Sjælland er der udsendt et varsel om kraftigt snefald.

På den sydligste del af Sjælland er der udsendt en risikomelding for isslag.

Isslag er en særlig farlig form for regnvejr, der underafkølet rammer overfladen af en vej, som derefter omgående fryser til is.

Det breder sig til resten af Fyn og Sjælland i løbet af formiddagen, siger Hans Peter Wandler.

– Hvis man skal ud i trafikken, skal man lige sætte sig ind i vejrsituationen og undersøge, hvad ens egen politikreds skriver, og man skal kigge inde på Vejdirektoratets hjemmeside.

Vejdirektoratet har skrevet på det sociale medie X, at morgenmyldretiden kan blive vanskelig.

Lørdag og søndag er snefaldet begrænset, og temperaturen stiger lidt, siger Hans Peter Wandler.

– Det vil være skyet, og stedvis vil der kunne være lidt sne af og til. Over de sydlige egne vil det måske falde som slud eller regn.

Hvis man tager på vinterferie i weekenden, er det en god idé at pakke det varme tøj i tasken, siger Hans Peter Wandler.

Temperaturen ligger omkring frysepunktet, og vinden bliver let til frisk, lyder det.

– Søndag kan det måske blive en grad eller to koldere igen, så det nedbør, der kan falde, vil være sne, men det ser ikke ud til at blive de store mængder, siger meteorologen.

Vintervejret har bidt sig fast med sne og blæst flere steder i landet, og det får fredag morgen enkelte politikredse til at fraråde al unødig udkørsel.

Det gælder både i Nordsjælland, i Østjylland samt i Sydsjælland og på Lolland og Falster.

– Vi fraråder nu unødig udkørsel i hele Østjyllands politikreds på grund af meget glatte veje og udfordringer med fremkommeligheden mange steder i det østjyske, skriver Østjyllands Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.

I Nordsjælland har politiet frarådet al unødig udkørsel siden tidligt natten til fredag.

Vurderer man som trafikant, at det alligevel er nødvendigt at køre ud, anbefaler kredsen, at man medbringer tæpper, skovl og andre hjælpemidler.

Det kan nemlig tage noget tid, før vejhjælpen når frem, skriver kredsen.

Hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi lyder det fredag morgen på Politi Update:

– Vi fraråder nu al unødig udkørsel i hele politikredsen på grund af isglatte veje og udfordringer med fremkommeligheden mange steder.

Vejdirektoratets Trafikinfo melder fredag morgen om vanskelige trafikforhold over det meste landet.

Der er blandt andet risiko for isslag, skriver Vejdirektoratet i et opslag på X.

– Isslag kan komme pludseligt og give ekstremt glatte veje, skriver styrelsen og opfordrer trafikanter til at køre med stor forsigtighed.

De glatte veje har i nat ført til, at både lastbiler og personbiler har været involveret i glatføreuheld.

Det gælder blandt andet på Sydmotorvejen, hvor en lastbil ud på de tidlige morgentimer gled af vejbanen og ramte et autoværn.

Det fortæller Lars Denholt, der er vagtchef ved Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi.

Tidligere på natten gled både en personbil og en lastbil desuden i grøften i samme politikreds.

Også i København er politiet i nat rykket ud til uheld, der har været forårsaget af glatte veje. Det fortæller vagtchef Anette Ostenfeldt.

Der er tale om to mindre uheld. Ved det ene uheld gled en bil op i en anden bil, mens en bil i det andet tilfælde gled af vejbanen, fortæller hun.

Nogenlunde ens er meldingen fra Midt- og Vestsjællands Politi.

– Vi har kun haft to færdselsuheld, hvor der har været mindre materiel skade. En bil har påkørt et autoværn, og en lastbil har mistet vejgrebet og er endt i grøften, siger vagtchef Brian Stahl fredag morgen.

Også i det nordjyske har glat føre givet trafikale udfordringer. Her væltede en lastbil på E45 i nat nær afkørsel Hobro N.

Tidligt fredag morgen er kun én vognbane farbar i sydgående retning, oplyser vagtchef ved Nordjyllands Politi Jesper Sørensen.

Der er kun én vognbane farbar i sydgående retning på E45 nær afkørsel Hobro N, efter at en lastbil er væltet på grund af glat føre.

Det oplyser vagtchef ved Nordjyllands Politi Jesper Sørensen.

– Den har sat sig i rabatten og ligger på tværs af nødsporet i det sydgående spor. Der er rednings- og bjærgningskøretøjer på vej derud, men der går noget tid med det i det her vejr, siger han.

Hverken lastbilchaufføren eller andre er kommet til skade i uheldet, lyder det videre.

– Der har været en ambulance ude at tilse ham, men det var ikke noget, der var behandlingskrævende, så han slap med skrækken, siger Jesper Sørensen.

Politiet fik anmeldelsen om uheldet klokken 02.50. Det fandt sted mellem afkørsel Hobro N og rasteplads Senhøj på Nordjyske Motorvej ud for byen Døstrup.

Der er tale om et glatføreuheld som følge af vejret, siger vagtchefen.

– Jeg har ikke nogen tidshorisont på, hvor lang tid det er aktuelt.

– Vores beredskabsstab har udsendt råd og vejledninger angående vejret. Vi opfordrer til, at man tager sig i agt, følger vejrsituationen, kører i god tid og holder afstand, siger Jesper Sørensen.

Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) har udsendt et varsel om snestorm og kraftigt snefald, der gælder fra torsdag middag og frem til fredag aften. Der er også udsendt et varsel om risiko for isslag på Fyn, Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm.

USA’s militær har dræbt to personer i et angreb på en mistænkt narkobåd i det østlige Stillehav torsdag.

Det skriver U.S. Southern Command, der har ansvaret for USA’s militære aktiviteter i Latinamerika og Caribien, på det sociale medie X.

– Efterretninger bekræftede, at fartøjet sejlede langs kendte narkosmuglerruter i det østlige Stillehav og var involveret i narkosmugling, skriver militæret på X.

Det amerikanske militær betegner de to dræbte som narkoterrorister. De dræbtes nationalitet og køn bliver ikke oplyst.

Ingen amerikanske militærfolk er kommet noget til under angrebet, lyder det.

I opslaget deler militæret også en sort-hvid video, der angiveligt viser angrebet. Her kan man se en båd, der bliver ramt på havet og efterfølgende bryder i brand.

USA har siden september sidste år bombet en række påståede narkobåde i Det Caribiske Hav og Stillehavet for at stoppe narkosmugling mod USA. Ifølge nyhedsbureauet AFP har militæret udført flere end 30 forskellige angreb.

Mindst 110 mennesker er blevet dræbt i angrebene, skriver AFP.

De amerikanske myndigheder har ikke fremlagt beviser for, at det er narkosmuglere, der er blevet dræbt i angrebene. Og det har mødt kritik fra blandt andet FN.

Fra flere rettighedsgrupper og menneskerettighedseksperter i FN har det lydt, at angrebene kan være i strid med international lov.

Angrebene på fartøjer i Stillehavet og Det Caribiske Hav er ifølge USA en del af en indsats mod den ulovlige handel med narkotika i regionen.

USA’s præsident, Donald Trump, og hans administration har forsøgt at forsvare lovligheden af angrebene, som ifølge nogle juridiske eksperter strider mod loven.

Det første kendte angreb skete den 3. september i det sydlige Caribien, hvor 11 personer mistede livet.

Den norske prinsesse Ingrid Alexandra, der en dag skal overtage tronen efter sin far, kronprins Haakon, langer i et privat opslag på det sociale medie Instagram hårdt ud efter medierne.

Det skriver det norske medie NRK.

– Jeg valgte at poste det her. Fordi jeg er ved at blive fuldstændig vanvittig. Hvornår er nok nok?, spørger hun i opslaget.

I opslaget, der er delt på en privat Instagram-konto med omkring 800 følgere, nævner hun sin halvbror, Marius Borg Høiby, og sin mor, kronprinsesse Mette-Marit, sin far, kronprins Haakon, og sin bror, prins Sverre Magnus.

– Det handler ikke om nogen sag, ikke Marius, ikke mor eller far eller Magnus. Det handler om personangreb. Det kunne gælde hvem som helst. Men det gælder ofte os, skriver prinsessen.

Hun skriver ifølge NRK også, at “det er vigtigt ikke at fremsætte beskyldninger, som du ikke har noget grundlag for”.

NRK specificerer i artiklen, at det ikke fremgår tydeligt af opslaget, om prinsessen refererer til nogen specifikke beskyldninger.

Det norske kongehus har været i modvind den seneste tid, eftersom der i sidste uge blev udgivet nye dokumenter relateret til den afdøde finansmand Jeffrey Epstein.

I 2008 blev Epstein dømt for at købe seksuelle ydelser af en mindreårig og døde i fængslet i 2019, mens han stod anklaget i en sag om menneskehandel og seksuel udnyttelse af mindreårige.

Af dokumenterne fremgik det, at kronprinsesse Mette-Marit havde et tættere forhold til den dømte sexforbryder, end hun tidligere havde givet udtryk for.

I dokumenterne er lange korrespondancer over flere år, og kronprinsessen og Epstein udvekslede ifølge dokumenterne billeder samt mødtes adskillige gange flere steder i verden.

Kronprinsesse Mette-Marits søn, Marius Borg Høiby, har desuden været i mediernes søgelys i en straffesag.

Tirsdag begyndte en retssag imod ham for voldtægt af fire forskellige kvinder, seksuelt krænkende adfærd, vold, hensynsløs adfærd og mishandling i nære relationer.

Han har erklæret sig skyldig i flere tiltalepunkter mod ham såsom at køre uden kørekort, brud på besøgsforbud og grov narkotikaovertrædelse – men afviser de mest alvorlige anklager.

Høiby blev søndag aften anholdt og varetægtsfængslet i fire uger for nye forhold om knivtrusler, overtrædelse af besøgsforbud og kropskrænkelse, der skulle være blevet begået i weekenden forinden.

Torsdag kom det frem under retssagen, at han havde søgt på sit eget navn og ordet “voldtægt” på Google, inden han blev sigtet for overgreb.

Det kom også frem, at han har set porno, hvor voldtægt og bevidstløshed har været de centrale temaer.

USA’s præsident Donald Trumps administration har torsdag lanceret en hjemmeside, der skal give indbyggere i USA adgang til receptpligtig medicin til lavere priser.

Det fortæller Trump tidligt natten til fredag på et pressemøde, der bliver sendt direkte på Det Hvide Hus’ hjemmeside.

– I vil se tal, som I ikke vil tro på, siger Trump på pressemødet.

Novo Nordisks vægttabsmiddel Wegovy og diabetesmiddel Ozempic fremgår på hjemmesiden, ligesom Trump nævner den danske medicinalvirksomhed på pressemødet.

– Novo Nordisk kommer til at sænke priserne kraftigt, siger den amerikanske præsident.

Den danske medicinalvirksomhed er blandt i alt 16 virksomheder, der i løbet af de seneste måneder har indgået aftaler med Trumps administration om at sænke priserne på deres lægemidler i USA.

De receptpligtige midler vil både blive solgt til lavere priser gennem den offentlige sygeforsikring Medicaid og på den netop lancerede hjemmeside, TrumpRx.gov.

Til gengæld vil virksomhederne slippe for at skulle betale amerikansk importtold, skriver Reuters.

Ifølge Trumps administration vil amerikanere i gennemsnit skulle betale mellem 149 til 350 dollar om måneden mindre for deres receptpligtige medicin. Det svarer til mellem 945 og 2220 kroner.

På den nye hjemmeside fremgår det, at den laveste dosis af Novo Nordisks vægttabsmiddel Wegovy gennem hjemmesiden vil koste 349 dollar om måneden.

Uden brug af hjemmesiden og uden dækning af en forsikring ligger prisen ifølge hjemmesiden på 1349 dollar, hvilket svarer til omkring 8555 kroner.

Lægemidlerne kan ikke købes direkte på den nye platform. Hjemmesiden vil i stedet fungere som en slags mellemmand, der forbinder forbrugere direkte med lægemiddelproducenterne, skriver CNN.

Ifølge både CNN og nyhedsbureauet Reuters er det dog uklart, hvor meget de amerikanske forbrugere reelt kommer til at spare.

Hjemmesiden er tiltænkt de amerikanere, der ikke allerede er tilmeldt Medicare eller en lignende offentlig forsikring.

Eksperter siger til CNN, at priserne på blandt andet vægttabsmedicin, der ikke er bredt dækket af forsikringsselskaberne i USA, vil blive mere overkommelige.

Når det gælder mange andre typer receptpligtig medicin, vil mange forbrugere kunne slippe billigere, hvis de går gennem deres forsikring, vurderer eksperterne.

Natos forsvarsministre vil sandsynligvis drøfte tiltag til at styrke sikkerheden omkring Grønland, når de mødes næste uge i Bruxelles.

Det fortæller Storbritanniens forsvarsminister, John Healey.

Mødet bliver afholdt i Belgiens hovedstad torsdag 12. februar og bliver ledet af Natos generalsekretær, Mark Rutte.

USA’s præsident, Donald Trump, har gentagne gange sagt, at han ønsker at overtage Grønland, og han har beskyldt de europæiske allierede – herunder Danmark – for ikke at have sikret området tilstrækkeligt.

Trumps udtalelser har udløst en diplomatisk strid mellem USA, Danmark og Grønland og har belastet Nato-alliancen.

Spændingerne er aftaget, efter at Natos generalsekretær meddelte, at han havde drøftet med Trump, hvordan Nato-landene kunne samarbejde om sikkerheden i Arktis. Detaljerne i denne rammeaftale er dog stadig uklare.

Nato er allerede begyndt at planlægge Nato-missionen “Arctic Sentry”, der beskrives som en mission for øget overvågning i regionen.

Nato-missionen er en måde “for os som Nato-lande at vise præsident Trump, at vi allerede er i gang med at øge sikkerheden omkring Grønland, og at vi accepterer og er enige i, at han har en legitim sikkerhedsbekymring”, siger Healey.

– Trump har påpeget en udfordring. Det, vi viser ham, er, at Nato allerede arbejder på dette, siger den britiske forsvarsminister og tilføjer, at Nato-landene vil intensivere indsatsen yderligere.

– Jeg forventer flere drøftelser på Nato-forsvarsministrenes møde i Bruxelles i næste uge, lyder det.

Der er endnu ikke noget officielt program for mødet mellem Natos forsvarsministre.

USA mener, at Danmark har investeret alt for lidt i sikkerhed sammenlignet med Rusland og Kina.

Det sagde USA’s vicepræsident, J.D. Vance, natten til torsdag i The Megyn Kelly Show.

Han mener, at landet skal have noget til gengæld, når det vil komme til undsætning, hvis et af Natos missilforsvarssystemer skulle blive påvirket af russerne eller kineserne.

– Men det får vi ikke noget for. Det er en unfair situation. USA har ikke noget ejerskab over Grønland, og vi får ikke nogen af fordelene.

– Så lad os omskrive reglerne lidt: Hvis USA skal forsvare hele verdens missilforsvarssystemer, så skal vi også have noget til gengæld, sagde J.D. Vance.

Reuters

Blodspor fra 84-årige Nancy Guthrie, som er mor til en landskendt tv-vært i USA, er blevet fundet på verandaen ved kvindens hjem i Tucson i den amerikanske delstat Arizona.

Det fortæller den lokale sherif Chris Nanos på et pressemøde torsdag på baggrund af indledende DNA-test.

Nancy Guthrie forsvandt fra sit hjem for få dage siden. Hun blev sidst set den 31. januar, da hun blev sat af ved sin bolig i Tucson af familiemedlemmer efter at have spist middag med dem.

Dagen efter blev hun meldt savnet.

Efterforskerne formoder, at den forsvundne kvinde stadig er i live.

– Lige nu tror vi, at Nancy stadig er derude. Vi vil have hende hjem, siger Chris Nanos til journalister torsdag.

Nancy Guthrie kunne ikke have forladt sit hjem uden hjælp, da hun er meget dårligt gående. Det fik efterforskerne til at konkludere, at hun var blevet bortført.

Nancy Guthrie er mor til Savannah Guthrie, som er blandt USA’s mest kendte tv-værter – blandt andet på grund af sin rolle som vært på NBC-programmet Today, som hver morgen serverer nyheder til millioner af amerikanere.

Sagen har fået massiv medieopmærksomhed i særligt amerikanske medier, hvor snesevis af journalister og tv-hold er strømmet til den ellers stille forstad i byen, hvor kvinden bor.

Den ældre kvindes helbred er i fare, da hun tager medicin.

– Hun har brug for daglig medicin. Vi ved ikke, om hun får sin medicin. Det kan i sig selv vise sig at være dødeligt, siger Chris Nanos ifølge nyhedsbureauet AFP.

Sheriffen siger i et andet interview med CNN, at han straks satte sine drabsefterforskere på sagen, da familien fortalte ham, hvad der var sket. Det bliver beskrevet som et usædvanligt skridt, da der ikke er fundet noget lig.

USA’s præsident, Donald Trump, sagde onsdag, at han har talt med Savanna Guthrie for at sige til hende, at alle føderale retshåndhævende myndigheder vil stå til familiens og de lokale efterforskeres rådighed.

Savanna Guthrie offentliggjorde onsdag en video online, hvor hun bønfaldt om, at hendes mor kunne komme hjem. Hun opfordrede den eller dem, der måtte holde hendes mor fanget, om at række ud til familien.

Et påstået brev om løsesum er i denne uge blevet sendt til flere amerikanske medier og bliver i øjeblikket undersøgt af FBI. Ægtheden af brevet er endnu ikke fastslået.

FBI har udlovet en dusør på 50.000 dollar for afgørende oplysninger i sagen.

Reuters

Irans udenrigsminister, Abbas Araghchi, er sent torsdag ankommet til Oman, hvor der fredag skal være atomforhandlinger med USA.

Det rapporterer det iranske statslige nyhedsbureau IRNA.

Her skal han mødes med Steve Witkoff, USA’s særlige udsending til Mellemøsten.

Irans udenrigsminister bekræftede onsdag på det sociale medie X, at atomforhandlinger med USA var planlagt til at begynde fredag klokken 10 i Omans hovedstad, Muskat.

Det bliver det første møde mellem de lande, siden USA i juni sluttede sig til Israels krig mod Iran, hvor flere atomanlæg blev angrebet.

USA vil undersøge, hvorvidt der er udsigt til diplomatisk fremgang i spørgsmålet om blandt andet Irans omstridte atomprogram.

Mødet kommer efter flere ugers stridigheder mellem USA og Iran i kølvandet på de voldsomme demonstrationer mod præstestyret i Iran, der har kostet tusindvis af mennesker livet.

USA har truet med at angribe Iran, efter at der er blevet slået hårdt ned på protesterne, og amerikanerne har oprustet militært ud for Irans kyst den seneste tid. Det har skabt frygt for et større amerikansk angreb i Iran.

Iran har gentagne gange truet med et resolut militært modsvar, hvis landet bliver angrebet af USA.

Iran har i de seneste år opbygget store lagre af beriget uran, som kan anvendes som det radioaktive stof i atombomber.

Landet siger selv, at berigelsesprogrammet kun har civile formål. Andre mener, at Iran i hemmelighed udvikler atomvåben.

USA’s præsident, Donald Trump, har længe ønsket, at Iran kommer til forhandlingsbordet omkring en atomaftale, da han ikke ønsker Iran som atommagt.

Trump har tidligere truet med et endnu større angreb på Iran end det, som USA udførte mod tre iranske atomkraftværker i juni sidste år, hvis ikke iranerne snart får forhandlet en ny atomaftale på plads med USA.

Atomkraftværkerne blev angrebet af USA under en 12 dage lang krig mellem Iran og Israel, som begyndte med israelske angreb på iranske atomkraftværker og militæranlæg.

USA og Iran forhandlede i foråret sidste år om at lande en aftale, der skal erstatte atomaftalen fra 2015, som USA trak sig fra i 2018, da Trump var præsident første gang.

Med den daværende aftale fjernede en række vestlige lande deres sanktioner mod Iran, mens Iran lovede at begrænse sin berigelse af uran.

Forhandlingerne gik i stå, da Israel natten til den 13. juni indledte et stort angreb på Iran – ifølge Israel for at hindre Iran i at blive en militær atommagt.

AFP

E-handelsgiganten Amazon omsatte sidste år for svimlende 716,9 milliarder dollar, hvilket er 12 procent mere end året før.

Samtidig voksede resultatet efter skat til 77,7 milliarder dollar. Det er en stigning på over 30 procent sammenlignet med 2024.

Det viser Amazons årsregnskab, der er blevet offentliggjort torsdag aften.

Det er særligt succesen hos datterselskabet Amazon Web Services (AWS), der leverer it-løsninger, som er skyld i, at Amazons omsætning er steget.

Salget hos datterselskabet steg således med 20 procent til 128,7 milliarder dollar. Alene i fjerde kvartal voksede omsætningen hos AWS med 24 procent.

– Denne vækst sker, fordi vi fortsætter med at innovere hurtigt og identificere og løse kundernes problemer, siger direktør Andy Jassy.

På grund af stor efterspørgsel efter blandt andet chips og satellitter i lavt kredsløb om Jorden forventer Amazon at investere omkring 200 milliarder dollar i anlægsudgifter i 2026 – altså over 1,2 billioner danske kroner.

Beløbet svarer til over 40 procent af Danmarks samlede bruttonationalprodukt (bnp) i 2024.

Andy Jassy forudser et stærkt langsigtet afkast af den investerede kapital, som primært skal bruges på datacentre og AI-relateret udstyr.

Men beløbet er langt højere, end det var ventet, og det falder ikke i god jord hos investorerne, der sender aktien ned med over ni procent i eftermarkedet.

Amazon har med årsregnskabet også fremlagt forventninger til første kvartal 2026, som målt på driften heller ikke imponerer hverken analytikere eller investorer, skriver MarketWire.

I sit årsregnskab fremhæver Amazon en lang række højdepunkter fra 2025.

Blandt dem er, at Amazon blev kåret som USA’s billigste detailhandler for niende år i træk af analysefirmaet Profitero.

Amazons onlinepriser var ifølge analysen i gennemsnit 14 procent billigere sammenlignet med andre store detailkæder.

Snevejret over Danmark skaber også store problemer i Københavns Lufthavn, hvor der torsdag aften er forsinkelser på op mod tre timer.

Det oplyser pressevagt Sandra Kromann, som fortæller, at billedet formentlig er det samme fredag morgen.

– Som passager er det vigtigt, at man orienterer sig hos sit flyselskab eller i lufthavnens app, siger hun.

Forsinkelserne skyldes hovedsageligt, at der skal bruges tid på at fjerne is og sne fra flyene.

Der har i løbet af torsdag været 50 aflysninger, men det er ikke dem alle sammen, der skyldes vejret.

Snevejret kan forsinke trafikken, og derfor opfordres rejsende også til at beregne ekstra transporttid til lufthavnen, så man når frem i god tid.

Den norske politienhed Økokrim efterforsker den tidligere norske statsminister Thorbjørn Jagland på mistanke om grov korruption.

Det sker på grund af oplysninger i Epstein-dokumenterne, oplyser Økokrim i en pressemeddelelse torsdag aften.

Jagland har tidligere siddet som generalsekretær i Europarådet og leder af Nobelkomitéen.

Efterforskningen omhandler, hvorvidt han har modtaget rejser, gaver og lån i forbindelse med sine stillinger.

– Vi mener, der er rimelig grund til at efterforske, da han sad i en position som leder af Nobelkomitéen og generalsekretær i Europarådet i perioden, som de frigivne dokumenter omhandler, siger chef for Økokrim Pål K. Lønseth i en pressemeddelelse.

Jagland var norsk statsminister fra 1996 til 1997. Han var leder af det norske Arbeiderpartiet fra 1992 til 2002.

Som tidligere generalsekretær for Europarådet har han immunitet for tjenestehandlinger.

Økokrim har bedt om, at den immunitet ophæves.

Det vil Norges regering hjælpe med, siger udenrigsminister Espen Barth Eide, som vil stille forslag i Europarådets ministerkomité om en ophævelse.

– Det er vigtigt, at denne sag bliver afklaret. Så kan Jaglands immunitet ikke stå i vejen for en undersøgelse, siger Eide i en pressemeddelelse.

Anders Brosveet, som er advokat for Jagland, udtaler til det norske medie VG, at man ser frem til et resultat fra Økokrim.

– De vil gøre deres arbejde og få dette afklaret. Vi vil videresende det, vi har af centrale fund og dokumentation, til Økokrim så hurtigt som praktisk muligt, siger han til VG.

– Og baseret på det, vi har fundet, ser vi med ro på resultatet, fortsætter han.

Han siger videre, at det er bedre med en afklaring fra Økokrim, “end at hele pressekorpset foretager deres egne små private undersøgelser”.

Amerikanske Epstein døde i et fængsel i 2019, mens han ventede på en omfattende retssag i New York om menneskehandel og seksuelt misbrug af mindreårige. Han var tidligere dømt i 2008.

Men hans sag præger fortsat amerikansk politik på grund af hans omgangskreds, der blandt andre talte præsident Donald Trump.

Fredag offentliggjorde det amerikanske justitsministerium millioner af nye dokumenter i sagen, og siden har en lang række oplysninger fra dokumenterne skabt overskrifter.

Ifølge NRK viser de seneste dokumenter, at Jagland og Epstein havde langt mere kontakt end tidligere antaget. Det norske public service-medie skriver, at Jagland planlagde en tur til Epsteins ø med sin familie i 2014, men at turen senere blev aflyst.

En 59-årig russisk kaptajn på et containerskib, der i marts sidste år påsejlede et tankskib ud for det nordøstlige England, har fået seks års fængsel.

Det er sket ved en britisk domstol torsdag. Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Han blev tidligere på ugen kendt skyldig i uagtsomt manddrab i sagen.

Ved sammenstødet i Nordsøen brød begge skibe i brand, og et besætningsmedlem på containerskibet – en 38-årig filippiner – mistede livet, da han faldt i havet.

Tankskibet med navnet “Stena Immaculate” sejlede under amerikansk flag og lå for anker 10. marts 2025, da det blev påsejlet. Skibet var lastet med 220.000 tønder flybrændstof.

Containerskibet “Solong” sejlede under portugisisk flag, var på vej fra Grangemouth i Skotland til Rotterdam i Holland og var lastet med alkohol.

Anklager Tom Little sagde ved retssagens begyndelse, at den russiske kaptajn havde gjort “absolut intet” for at forhindre sammenstødet.

Således havde “Solong” direkte kurs mod “Stena Immaculate” i mere end 30 minutter, inden containerskibet påsejlede tankskibet.

Kaptajnen nægtede sig skyldig i uagtsomt manddrab.

Skibet sejlede på autopilot, og ifølge kaptajnens forsvarer, James Leonard, havde den 59-årige russer forsøgt at slå skibets autopilot fra og skifte kurs inden ulykken, men uden held.

Det er uklart, hvorfor det ikke kunne lade sig gøre.

Alarmsystemerne på “Solong” var slået fra, og hverken besætningen på “Solong” eller “Stena Immaculate” blev advaret om, at containerskibet havde kurs mod tankskibet, og at et sammenstød var nært forestående.

Den 59-årige kaptajn blev kendt skyldig i at forårsage det filippinske besætningsmedlems død ved grov forsømmelse.

Dele af landet kan fredag blive ramt af isslag, som kan give meget glatte veje og fortorve.

Det er meldingen fra vagthavende meteorolog hos Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) Hans Peter Wandler.

– Når nedbøren begynder at gå over i slud eller regn, er der risiko for, at der lokalt kan blive dannet isslag.

– Så kan det blive meget glat på ingen tid, siger han.

DMI har udsendt en såkaldt risikomelding for let isslag gældende for Fyn, Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm.

Varslet gælder fra natten til fredag og frem mod fredag aften.

Snevejret bringer lunere luft med sig, og det giver risiko for isslag, forklarer meteorologen.

Det betyder, at sneen bliver til slud eller regn, når den falder.

Og når dråberne rammer en kold overflade, fryser de omgående til is.

– Det er det, vi kalder underafkølet nedbør. Når det rammer overfladen, fryser det straks. Det kan pludselig give meget glatte forhold, siger Hans Peter Wandler.

Isslag forekommer typisk et par gange hver vinter, fremgår det af DMI’s hjemmeside.

Meteorologen opfordrer til at være særligt agtpågivende, hvis man skal ud i trafikken fredag morgen.

– Mit råd vil være, at man skal være ekstremt forsigtig, lyder det fra Hans Peter Wandler.

Også Vejdirektoratet opfordrer bilisterne til at være ekstra opmærksomme.

– Overvej om du kan vente med at køre, til forholdene på vejene bliver bedre.

– Hvis du er nødt til at køre, så sænk farten og hold ekstra god afstand, skriver direktoratet torsdag aften på hjemmesiden trafikinfo.dk.

Torsdag har der været meldinger om flere ulykker relateret til vintervejret, særligt på Sjælland.

Alt disponibelt mandskab er sendt ud på vejene for at skrabe sne og salte, lød det tidligere på aftenen fra vagthavende hos Vejdirektoratets Trafikinformationscenter Kenneth Andersen.

Torsdag aften sner det i et bælte fra det centrale Jylland, hen over Fyn, øerne og Sjælland.

Vintervejret trak tidligere på dagen op over landet fra syd, og det resulterede i flere ulykker i eftermiddagstrafikken.

– Der har været en del ulykker, men heldigvis ikke noget alvorligt, siger vagthavende i Vejdirektoratets Trafikinformationscenter Kenneth Andersen.

Ved 17-tiden kunne Midt- og Vestsjællands Politi melde om ti ulykker relateret til vejret. Der var dog i alle tilfælde kun sket materiel skade.

Men trafikken har mange steder været præget af vejret.

– Der har været kødannelse og forlænget rejsetid flere steder, ikke mindst i hovedstaden.

– Det skyldes blandt andet, at mange lastbiler har haft svært ved at komme op ad bakkerne ved Motorring 3, siger Kenneth Andersen.

Torsdag aften er alt disponibelt mandskab ude og skrabe og salte vejene, lyder det fra Kenneth Andersen.

– Der er sneklædte veje næsten over hele landet, og på de store veje bliver der kørt i pendulfart både med at skrabe sne og salte, lyder meldingen.

Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) har varslet kraftigt snefald for Sjælland, øerne, Fyn og dele af Østjylland.

Meteorologerne har også varslet snestorm i Nordjylland. Varslet gælder til fredag eftermiddag.

Der er også risiko for kraftigt snefald i et bælte, der strækker sig fra Nordvestjylland til Als i syd.

Skal man ud i trafikken fredag morgen, skal man være forberedt på, at sne og vind ikke er den eneste udfordring. Der kan også falde isslag, skriver DMI på sin hjemmeside.

Snevejret fører nemlig lunere luft med sig, og det betyder, at sneen kan gå over i slud eller regn.

– I den situation er der desuden risiko for isslag, hvilket kan give meget glatte overflader som vejbaner, cykelstier og fortove, skriver DMI.

Flere skoler og gymnasier har allerede meddelt, at man holder lukket for fysisk fremmøde fredag og i stedet arrangerer virtuel undervisning.

Rusland og USA er blevet enige om at genoptage dialog mellem de to landes militære styrker på højt niveau.

Det siger det amerikanske militærs europæiske kommando torsdag i en udtalelse ifølge nyhedsbureauet AFP.

Det er første gang i over fire år. Dialogen blev sat på pause kort inden Ruslands invasion af Ukraine.

Aftalen er kommet i stand, efter at USA, Rusland og Ukraine mødtes i Abu Dhabi over to dage onsdag og torsdag.

– USA og Den Russiske Føderation blev i dag i Abu Dhabi enige om at genetablere dialog fra militær til militær på højt niveau, siger USA’s europæiske kommando i en meddelelse og tilføjer, at “parterne fortsætter med at arbejde frem mod en varig fred”.

– Opretholdelse af dialog mellem militære styrker er en vigtig faktor for global stabilitet og fred, står der videre.

Den russiske regering har endnu ikke udtalt sig.

Det er den amerikanske general Alexus Grynkewich, der skal stå i spidsen for kommunikationskanalen.

Han er også Natos øverstkommanderende i Europa.

I den forbindelse har han allerede bemyndigelse til at have dialog med chefen for Ruslands generalstab, Valerij Gerasimov, for at “undgå fejlvurderinger og for at have et middel til at forhindre utilsigtet eskalering fra begge sider”.

Det amerikanske nyhedsbureau AP kalder torsdagens udmelding et tegn på de bedre relationer, der er kommet mellem de to lande, siden den amerikanske præsident, Donald Trump, begyndte sin anden periode.

Men de forbedrede relationer kunne ikke forhindre, at USA og Ruslands atomtraktat, som går under navnet New Start, udløb torsdag.

Det var den sidste aftale om atomvåbenkontrol mellem de to lande. Aftalens udløb har ført til frygt for et nyt våbenkapløb mellem landene.

Ved mødet i Abu Dhabi blev der også indgået en aftale om at udveksle fanger mellem Rusland og Ukraine.

Nye møder ventes at finde sted i “den nære fremtid” i USA, siger Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, i sin aftentale.

Novo Nordisk langer torsdag eftermiddag kraftigt ud efter selskabet Hims and Hers, der vil lancere en kopi af en pille af vægttabsmidlet Wegovy.

I en meddelelse skriver Novo, at det konkurrerende selskab vil lave “ulovlig massefremstilling af lægemidler”.

Ifølge det danske selskab sker det med “betydelig risiko for patientsikkerheden”.

– Novo Nordisk vil iværksætte juridiske og regulatoriske tiltag for at beskytte patienterne, vores intellektuelle ejendom og integriteten i USA’s anerkendte standard for lægemiddelgodkendelse, skriver Novo.

Hims and Hers’ kopipille vil være omkring 100 dollar billigere end Novos. Det førte til kraftige kursfald torsdag hos det danske selskab.

Novo lukkede torsdag med et fald på 7,9 procent. Onsdag var der et endnu større fald hos medicinalselskabet efter et skuffende regnskab – nemlig et på 17,2 procent.

Det er ikke første gang, at Hims and Hers laver Novo-kopier. Generelt udgør kopimedicin en stor udfordring for Novo Nordisk.

– Dette er endnu et eksempel på Hims and Hers’ historiske adfærd med at narre den amerikanske offentlighed med billige kopier af GLP-1-produkter, skriver Novo.

Semaglutid – det aktive stof i Wegovy – efterligner hormonet GLP-1, som regulerer ens appetit og blodsukker.

Også flere danske analytikere er i tvivl om, hvorvidt Hims and Hers har det juridiske grundlag på plads for deres lancering.

– Er det overhovedet lovligt at lancere og sælge en sådan pille?, spurgte investeringsøkonom hos Nordnet Per Hansen i en skriftlig kommentar.

Imens har Novo-topchef Mike Doustdar på en konference sagt, at kopiproduktet ikke vil virke.

Han mener ikke, at Hims and Hers har den nødvendige pilleteknologi til at beskytte medicinen igennem mave-tarm-systemet.

Hims and Hers siger i en udtalelse til nyhedsbureauet Reuters, at selskabets pille bruger “liposomal teknologi, der har til formål at bidrage til optagelse”. Selskabet kommer ikke med yderligere detaljer.

I forbindelse med lanceringen af den nye pille lød det fra det amerikanske selskab, at et større udvalg vil komme patienter til gavn.

En brand i en ejendom i Skørping udvikler torsdag eftermiddag kraftig røg. Det oplyser Nordjyllands Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.

Borgere opfordres til at lukke vinduer og døre, ligesom de bør slukke for ventilationer.

Brandvæsenet er rykket ud for at slukke branden på Hanebakkevej, fremgår det.