Seneste nyheder

Danmark, Sverige og Norge går sammen om indkøb af våben fra USA til Ukraine i et nyt Nato-initiativ, som mandag så dagens lys for første gang.

Danmark støtter i første omgang med 580 millioner kroner. Det skriver Forsvarsministeriet på dets hjemmeside. Pengene skal blandt andet gå til det afgørende Patriot, som er det mest avancerede missilsystem fra USA.

– Ukraine er hårdt presset af især russiske luftangreb og har brug for yderligere militær støtte nu. Det er derfor positivt, at der igen åbnes for amerikanske våbenleverancer, siger forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) i meddelelsen.

Initiativet blev drøftet på det store Nato-topmøde i Haag, og den danske forsvarsminister var i USA i juli for blandt andet at drøfte det og skubbe på.

På topmødet blev landene enige om at sende amerikanske våben fra deres lagre til Ukraine, hvorefter de vil blive erstattet af tilsvarende våben og systemer.

For at sikre en hurtig leverance har USA forpligtet sig på hurtig levering. Men det kan vise sig at blive den store udfordring, og den danske regering har tidligere været frustreret over, at amerikanske virksomheder ikke leverer hurtigt nok.

Danmark har været en af Ukraines største støtter, siden Rusland gik fuldtonet ind i landet i starten af 2022.

USA har gentagne gange sået tvivl om sin støtte, siden Donald Trump blev amerikansk præsident, og frygten har været, at Ukraine ikke fik adgang til Patriot-luftforsvarssystemet.

– Det er afgørende for Ukraines mulighed for at forsvare sig selv, at vi fortsat sikrer et transatlantisk samarbejde til støtte for Ukraine, siger Troels Lund Poulsen.

Det danske bidrag ventes at gå til amerikansk luftforsvar og artilleri, og pengene kommer fra Ukraine-fonden.

Holland donerede som det første Nato-land mandag 3,7 milliarder kroner, og Nato bekræftede, at flere lande ventes at gå med i initiativet.

Den skandinaviske pakke har en samlet værdi af 3,2 milliarder kroner.

Forsvarsministeren ønsker ikke at give interview.

På det sociale medie X udtrykker forsvarsalliancens generalsekretær, Mark Rutte, taknemmelighed.

– Det vil levere livreddende udstyr og kritiske forsyninger til frontlinjen, styrke Ukraines stilling og hjælpe dem med at hindre aggression i deres stræben efter varig fred, skriver han.

Nordjyllands Politi efterlyser en 23-årig mand, som er gået fra Aalborg Psykiatriske Sygehus.

Manden er behandlingskrævende, og politiet opfordrer til, at man ikke tager kontakt til ham, men at man i stedet kontakter politiet.

– Hvis man som borger ser den efterlyste person, så skal man ikke selv tage kontakt til pågældende. Derimod skal man straks ringe til politiet på telefon 114, siger politikommissær Lau Larsen i en pressemeddelelse fra politiet.

Den 23-årige mand forlod sygehuset mandag eftermiddag, og tirsdag har politiet valgt at efterlyse ham offentligt.

Manden beskrives som 171 centimeter høj og spinkel af bygning. Han er kronraget og formentlig iført en mørkeblå sweatshirt eller hættetrøje samt sorte joggingbukser og sorte sko.

Aalborg Psykiatriske Sygehus rummer en række afdelinger, herunder en afdeling for retspsykiatri. Nordjyllands Politi har ikke oplyst nærmere om, hvilken afdeling den 23-årige var indlagt på.

Efter at en handelsaftale mellem EU og USA er kommet plads, har EU-Kommissionen besluttet at suspendere de forhøjede toldsatser, der efter planen skulle lægges på amerikanske varer.

Det oplyser EU’s handelstalsmand Olof Gill til nyhedsbureauet AFP.

De forhøjede toldsatser skulle være trådt i kraft 7. august.

Der var tale om ekstra told på amerikanske varer til en værdi af 107 milliarder dollar – eller knap 690 milliarder kroner.

– Kommissionen har i dag vedtaget de nødvendige lovgivningsmæssige procedurer for at suspendere implementeringen af vores modtiltag, som skulle være trådt i kraft 7. august, siger Olof Gill.

27. juli indgik EU og USA en såkaldt rammeaftale om handel.

Den indebærer, at der som udgangspunkt lægges 15 procent told på varer, der eksporteres fra EU til USA.

Toldsatsen på 15 procent er det halve af den toldsats på 30 procent, som USA’s præsident, Donald Trump, forinden havde truet med at indføre på den amerikanske import af varer fra EU.

Nykredit forventer markant lavere vækst i dansk økonomi i år end tidligere ventet.

I en prognose skriver bankens cheføkonom, Palle Sørensen, at Nykredit nu forventer, at Danmarks bnp vil vokse med 0,9 procent i år mod tidligere ventet 3,5 procent.

Årsagen til den markante nedjustering er blandt andet, at tilbagegangen i første kvartal har vist sig at være større end først antaget.

I slutningen af juni offentliggjorde Danmarks Statistik et revideret nationalregnskab, hvor bnp faldt 1,3 procent i første kvartal.

– Grundlæggende er billedet af dansk økonomi, der de senere år er løbet fra alt og alle, krakeleret – væksten har muligvis været langt lavere, end vi troede. Og kigger vi fremad er udsigterne fortsat tyngede, skriver Palle Sørensen i en kommentar.

Bruttonationalprodukt er et udtryk for størrelsen af et lands økonomi og er det mest anvendte nøgletal til at måle det. Stigninger eller fald viser, om økonomien vokser eller skrumper.

I den første udgave af nationalregnskabet, som blev offentliggjort i maj, blev tilbagegangen i bnp opgjort til 0,5 procent. Der var dermed tale om en nedjustering på 0,8 procentpoint.

I samme omgang offentliggjorde Danmarks Statistik et revideret nationalregnskab for årene 2021 til 2024.

Den samlede vækst i dansk økonomi for årene 2021 til 2024 er nu beregnet til 11,4 procent mod tidligere 15,9 procent.

Særligt i 2022 og 2023 blev væksten nedjusteret.

Livreddere har i mange år advaret om børns brug af badedyr og baderinge, når de bader i havet.

Nu er det i stigende grad voksnes brug af genstande som paddleboards og surfbrætter, der skaber farlige situationer.

Det skriver Trygfonden Kystlivredning i en pressemeddelelse.

Anders Hammer fra Trygfonden Kystlivredning forklarer, at han som livredder har oplevet en forandring over tiden.

– Da jeg begyndte som livredder, var vi hver sommer ude med advarsler om børns brug af badedyr og baderinge. Nu er det i højere grad de voksnes brug af ”badedyr” som SUP-boards og andre flydemidler, der skaber farlige situationer.

Det er blandt andet fralandsvind, der kan være farlig for badegæster med SUP-boards, også kendt som stand-up-paddle-boards, da de kan risikere at blive fanget af vinden og drive til havs, forklarer Anders Hammer.

– Igen i år har vi haft flere situationer med folk, der ikke selv kan komme tilbage til land og har brug for hjælp.

Trygfondens livreddere har i den forløbne uge gennemført en enkelt ”livreddende aktion”.

Den 28. juli i Nørre Vorupør kom man en surfer til undsætning, der var drevet til havs og ikke havde kræfter til at komme ind på land, oplyser Trygfonden.

Livredderne opfordrer til, at badegæster orienterer sig om vindretningen, før de går i vandet.

– Kig på flaget i toppen af livreddertårnet, eller orienter dig efter det blå badevandsflag, som er på mange strande, siger Anders Hammer.

Trygfonden Kystlivredning gennemførte i alt 6847 indsatser i løbet af uge 31, hvoraf 6003 var oplysende indsatser. Det kan for eksempel dække over at oplyse om lokale forhold på stranden.

Derudover blev der gennemført 169 førstehjælpsaktioner og 674 forebyggende aktioner.

En tidligere lærer er blevet idømt tre måneders fængsel for at have haft samleje med en 16-årig elev fra en skole i København.

Sådan lød dommen fra Retten på Frederiksberg mandag eftermiddag, fortæller specialanklager Maria Cingari.

Den 43-årige mand arbejder ikke længere som lærer, og han kommer heller ikke til at gøre det i den nærmere fremtid. Foruden fængselsstraffen blev han frakendt retten til at arbejde med børn og unge i to år.

Det var i juni sidste år sent om aftenen, at den daværende lærer havde samleje med teenagedrengen ved et idrætsanlæg.

Ifølge specialanklageren var der ikke rigtig strid om de faktiske omstændigheder i sagen, men der var strid om, hvorvidt de to havde et lærer-elev-forhold.

Selv om manden ikke direkte havde været drengens lærer, fastslog retten, at de havde et lærer-elev-forhold.

Derfor er han fundet skyldig i at have overtrådt straffelovens paragraf 223, der gør det strafbart at have samleje med en person under 18 år, som er betroet den pågældende til undervisning.

– Retten lagde vægt på, at der var det her lærer-elev-forhold, fordi de kom til at kende hinanden på skolen, forklarer Maria Cingari.

Den 43-årige overvejer, om han vil anke dommen til landsretten.

Efter en uge med nedjusteringer, en ny topchef og et samlet kursfald på over 30 procent offentliggør Novo Nordisk onsdag sit regnskab for første halvår.

Og her vil investorer og analytikere holde øje med ny information om selskabets udfordringer med kopiproducenter i USA.

Det fortæller Søren Løntoft Hansen, som er senioranalytiker i Sydbank og blandt andet følger medicinalindustrien.

– Investorerne vil gerne høre, hvordan Novo Nordisk har tænkt sig at adressere de udfordringer, selskabet har på det amerikanske marked, siger han.

Tirsdag i sidste uge nedjusterede Novo Nordisk sine forventninger til salgsvæksten i år fra et spænd på 13 til 21 procent til 8 til 14 procent.

Det skyldtes blandt andet, at fortsat salg af Wegovy-efterligninger presser væksten i USA.

I USA er det lovligt for såkaldte compounders at producere og sælge kopier af medicin, som der er mangel på. Det er også lovligt at sælge versioner, som er lavet ud fra en patients særlige behov.

I den første del af 2025 var der mangel på Wegovy, men det lykkedes Novo Nordisk at skrue så meget op for produktionen, at midlet blev taget af mangellisten.

Dermed skulle salget af kopivarianter af Wegovy som følge af mangel stoppe senest 22. maj. Men ifølge Novo Nordisk finder salget fortsat sted under dække af at være lavet ud fra personers særlige behov.

I forbindelse med nedjusteringen lød det fra Novo Nordisk, at selskabet forfølger “adskillige strategier, herunder søgsmål, for at beskytte patienter fra kopier af “semaglutid”-midler”.

Ud over kopimarkedet vil investorerne ifølge Søren Løntoft Hansen også have fokus rettet mod, hvordan Novo Nordisk vil investere i andre salgskanaler end de klassiske, som typisk går gennem forsikringsselskaber.

Han forklarer, at markedet for vægttabsmidler minder mere om et forbrugsmarked, hvor modtagerne er forbrugere, end et traditionelt medicinmarked, hvor der er tale om patienter.

Novo Nordisk nedjusterede også sine forventninger til væksten i forbindelse med sit regnskab for første kvartal.

Og efter to nedjusteringer inden for relativt kort tid er investortilliden ikke på sit højeste.

– Der er ingen tvivl om, at tilliden har lidt et stort knæk. Der ligger en stor opgave for Novo Nordisk i forhold til at få genetableret den tillid, siger Søren Løntoft Hansen.

Kinas regering skal udpege den næste Dalai Lama, når den nuværende tibetanske buddhistiske leder er død.

Det siger vicesekretær for Kinas kommunistparti i den autonome region Tibet Gama Cedain på et pressemøde ifølge Reuters.

– Den centrale regering har ubestridt det sidste ord i forhold til reinkarnationen af Dalai Lama, siger Gama Cedain med henvisning til Kinas regering.

Kina anser Tibet for at være en del af Kina, mens den kinesiske tilstedeværelse i regionen blandt nogle tibetanere ses som en besættelse.

Den nuværende Dalai Lama fyldte 90 år den 6. juli. Han har sagt, at hans reinkarnation – efterfølger – bliver født uden for Kina.

Han har afvist, at det kinesiske styre skal have indflydelse på, hvem der skal være den næste Dalai Lama.

Mange tibetanere i eksil har udtrykt bekymring for, at Kina vil forsøge at udpege en efterfølger for at styrke den kinesiske kontrol over Tibet.

Dalai Lama selv mener, at ansvaret for at udpege hans efterfølger skal ligge hos Ganden Phodrang, der er den institution, som Dalai Lama og hans forgængere har regeret igennem.

En 35-årig mand fra Odsherred blev mandag varetægtsfængslet for vold og trusler mod to kvinder.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Ifølge politiet dukkede manden søndag formiddag op på en adresse i Asnæs, hvor han overfaldt to kvinder, som han havde en nær relation til.

En 59-årig kvinde fik slået sit hoved gentagne gange ind i et vandrør og mod et klinkegulv, og en 35-årig kvinde blev slået i ansigtet.

Manden er desuden sigtet for at have været i besiddelse af et oversavet jagtgevær med tilhørende ammunition, et ulovligt slagvåben – en såkaldt totenschlæger, en strømpistol, et knojern, en peberspraypistol og syv pebersprays.

Det var en dommer ved Retten i Holbæk, som mandag besluttede at varetægtsfængsle manden. Da retsmødet foregik for lukkede døre, er der dog kun få oplysninger om sagen.

Politiet oplyser, at han ikke har kæret varetægtsfængslingen til landsretten.

Israel vil gradvist åbne for, at nødhjælp kan sendes ind til befolkningen i Gaza under kontrollerede forhold via lokale købmænd.

Det meddeler Cogat, der er Israels agentur for koordinering af regeringsaktiviteter i de palæstinensiske områder, skriver Reuters.

– Dette skal øge mængden af nødhjælp, der kommer ind i Gazastriben, mens det reducerer afhængigheden af nødhjælp fra FN og andre internationale organisationer, skriver Cogat i en udtalelse.

Ifølge agenturet er et begrænset antal lokale købmænd i Gaza blevet godkendt til at videresælge nødhjælp.

Købmændene opfylder forskellige kriterier, som Cogat ikke uddyber, og har været gennem en “striks sikkerhedsscreening”.

Fra marts til maj holdt Israel grænserne til Gaza lukket, så ingen nødhjælp nåede frem til befolkningen.

Siden har mængden af nødhjælp, der kommer frem til palæstinenserne i området, været stærkt begrænset. FN-udpegede eksperter har advaret om, at “en hungersnød er ved at udspille sig”.

Den seneste tid har flere vestlige ledere kritiseret Israels begrænsning af nødhjælp i kraftige vendinger.

Efterfølgende er Israel begyndt at kaste nødhjælp ned til palæstinenserne ved hjælp af faldskærme.

Embedsmænd fra FN vurderer, at der skal 600 lastbiler fyldt med nødhjælp ind til Gaza hver dag for at dække befolkningens behov, skriver Reuters.

I weekenden offentliggjorde den militante bevægelse Hamas en video med det israelske gidsel Evyatar David, som sidder på en madras i en tunnel og fremstår stærkt udmagret.

Og et par dage tidligere offentliggjorde gruppen Islamisk Jihad en video med et andet gidsel i Gaza, den tysk-israelske mand Rom Braslavski.

Også han var tydeligt underernæret.

Efter offentliggørelsen af videoerne har Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, bedt Røde Kors sikre, at de israelske gidsler får mad og medicin.

Gidslerne blev taget til fange af Hamas under gruppens angreb på Israel 7. oktober 2023. Dengang blev 251 personer taget til fange af Hamas.

En del af gidslerne er siden blevet løsladt, andre er døde. Ifølge de israelske myndigheder er der 50 tilbageværende gidsler i Hamas’ varetægt, men kun 20 af dem menes at være i live.

Under angrebet 7. oktober 2023 dræbte Hamas cirka 1200 personer, hvorefter Israel indledte krigen i Gaza. Krigen har ifølge de Hamas-kontrollerede myndigheder i Gaza kostet 60.000 personer livet.

Serviceassistenter på Sjællands Universitetshospital i Nykøbing Falster nedlagde mandag eftermiddag arbejdet.

Tirsdag fortsætter den overenskomststridige arbejdsnedlæggelse. Det står klart efter et fagligt møde tirsdag formiddag.

Det bekræfter Region Sjælland over for Ritzau. Tidligere erfarede både Folketidende og TV2 Øst det samme.

TV2 Øst skriver også, at afdelingsledelsen gik til et møde klokken 11.00 for at drøfte situationen.

Fra Region Sjælland lyder det, at serviceassistenterne holder et nyt møde tirsdag aften klokken 19.00.

– Strejken har fortsat ikke betydning for sygehusets patienter. Sygehuset kan foreløbigt gennemføre planlagte aktiviteter ud over det akutte, som er en del af nødberedskabet, lyder det i en kommentar.

Det skyldes blandt andet, at der er serviceansatte, som ikke er omfattet af strejken, oplyser regionen.

Strejken omfatter cirka 140 ansatte i Serviceafdelingen.

TV2 Øst skrev mandag, at et nødberedskab blev aktiveret efter arbejdsnedlæggelsen. Akutte patienter kunne fortsat behandles, som de plejer.

Den melding bekræfter vicedirektør på Sjællands Universitetshospital Morten Ziebell tirsdag eftermiddag over for Ritzau.

– Indtil videre har vi via det nødberedskab kunnet tage os af alle vores patienter, så det er ikke gået ud over nogen patienter, siger han.

Han kalder situationen “alvorlig”, men siger også, at nødberedskabet vil kunne opretholdes “i rimelig lang tid”. Hvad angår arbejdsnedlæggelsen, henviser han til den dialog, der foregår mellem fagforeningerne og Danske Regioner.

Region Sjælland oplyste tirsdag morgen, at man var ved at danne sig et overblik over, hvilke konsekvenser det vil få for driften, hvis arbejdsnedlæggelsen fortsatte.

Mandag sagde faglig konsulent hos FOA Guldborgsund Kristian Hansen til TV2 Øst, at “de stikord, vi har fået, er, at der er utilfredshed med arbejdsmiljøet”.

Serviceassistenter på sygehuset står blandt andet for at flytte patienter. De varetager også rengøring, servering af mad og varebestilling.

Ifølge TV2 Øst er der tale om en udløber af en tidligere arbejdsnedlæggelse i april.

Dengang nedlagde serviceassistenterne arbejdet på grund af utilfredshed med arbejdsforholdene.

Så længe en overenskomst gælder, er der fredspligt. Det betyder, at parterne har forpligtet sig til ikke at standse eller nedlægge arbejdet.

Sjællands Universitetshospital i Nykøbing Falster er det sydligste akutsygehus i Region Sjælland.

Den amerikanske rumfartsorganisation, Nasa, skal frem mod 2030 bygge en atomreaktor på Månen.

Det viser interne dokumenter, som det amerikanske medie Politico er kommet i besiddelse af.

Mediet skriver, at Nasas fungerende chef, USA’s transportminister, Sean Duffy, vil præsentere planen senere i denne uge.

Duffy vil ifølge Politico udstede et direktiv, der pålægger Nasa at gå i gang med at indhente forslag fra industrien, så der kan bygges en atomreaktor med en kapacitet på 100 kilowatt.

Atomreaktoren skal ifølge en unavngiven embedsmand hos Nasa bidrage til, at USA bevarer et forspring til Kina, der ligesom USA har ambitioner om at udføre missioner på både Månen og Mars.

– Det handler om at vinde anden del af rumkapløbet, siger kilden.

USA er ifølge direktivet bekymret for, at Kina og Rusland i et fælles projekt vil komme USA i forkøbet. Hvis andre lande handler hurtigere, vil det hæmme USA, fremgår det.

Nasa skal i løbet af de næste 60 dage indhente input fra industrien og udpege en leder til opgaven, står der i direktivet.

I et andet direktiv vil Sean Duffy ifølge Politico fremrykke udskiftningen af Den Internationale Rumstation, så den kan tages i brug inden 2030. Nasa skal ifølge planen indgå de første kontrakter inden for seks måneder.

Nasas forestående investeringerne kommer i en periode, hvor USA’s regering planlægger store besparelser i Nasa.

USA’s regering har i sit foreslåede budget for 2026 fjernet 25 procent af Nasas finansiering, hvilket betyder, at medarbejderstaben i Nasa skal reduceres med mere end 5000 ansatte.

Hvis budgettet godkendes af Kongressen, vil det ifølge Politico betyde, at Nasa skal operere med det mindste budget og den mindste medarbejderstab siden begyndelsen af 1960’erne.

Flere personer, heriblandt to børn, er blevet såret under et russisk luftangreb på byen Lozova, der ligger i regionen Kharkiv i det østlige Ukraine.

De melder Serhij Zelenskyj, der er leder af byrådet i Lozova, tirsdag.

– Kritisk infrastruktur, beboelsesejendomme og private hjem er blevet beskadiget, skriver han på den krypterede beskedtjeneste Telegram.

Han kalder samtidig luftangrebet det største på byen siden krigens begyndelse for mere end tre år siden.

Dele af byen står desuden uden vandforsyning og strøm, tilføjer byrådslederen.

– Vi kommer til at holde ud, skriver han.

Det fremgår ikke umiddelbart præcist, hvornår angrebet skete.

Rusland har ikke umiddelbart kommenteret meldingerne om angrebet.

Lozova, der ligger i den sydlige del af Kharkiv, havde inden Ruslands invasion af Ukraine mere end 55.000 indbyggere.

Regionen grænser op til Rusland og har siden invasionens begyndelse ofte været mål for russiske drone- og missilangreb.

Også tidligt mandag aften var der meldinger om et luftangreb i Kharkiv.

Her meldte regionalt politi på Telegram, at en mand og en kvinde var blevet dræbt af en drone, mens de kørte på en knallert nær byen Vovtjansk, der ligger i den nordlige del af Kharkiv.

Natten til tirsdag har der desuden været meldinger om ukrainske luftangreb i Rusland.

I regionen Rostov, der ligger i den sydlige del af Rusland, melder guvernør Jurij Sljusar tirsdag på Telegram, at ukrainske droneangreb har startet flere brande, heriblandt en brand på en transformerstation.

Guvernøren melder, at ingen personer blev såret i angrebet, ligesom at branden skal være blevet slukket.

Ruslands forsvarsministerium oplyser tirsdag morgen, at 24 ukrainske droner er blevet skudt ned i løbet af natten.

Ukraine har tirsdag morgen ikke umiddelbart kommenteret meldingerne.

Begge sider har flere gange afvist, at de har civile som mål i deres angreb i krigen.

Ukraine har sagt, at dets angreb i Rusland har til formål at ødelægge infrastruktur, som spiller en vigtig rolle i den russiske krigsindsats.

Reuters

Ingen af de 252 venezuelanere, som tilbragte fire måneder i et berygtet salvadoransk fængsel, fordi USA deporterede dem, var medlemmer af Tren de Aragua-banden, som USA ellers hævdede.

Det siger Venezuelas indenrigsminister, Diosdado Cabello, til journalister mandag.

– De fortalte os, at alle var fra Tren de Aragua. Løgne – store løgne, siger han.

Mændene blev løsladt den 18. juli i en fangeudveksling mellem USA og Venezuela. Flere har sagt, at de blandt andet blev udsat for tortur i fængslet, som hedder Centro de Confinamiento del Terrorismo (CECOT) og ligger i El Salvador.

Mændene blev deporteret i marts.

Migranternes familier har under hele forløbet nægtet, at mændene skulle tilhøre banden, der er ulovlig i USA.

Og faktisk var kun 20 af de 252 migranter registreret for at have overtrådt loven – syv af disse for alvorlige forbrydelser, siger Venezuelas regering. Ingen har haft forbindelse til Tren de Aragua, lyder det.

Fire af migranterne har fortalt AFP, at månederne i fængslet var præget af misbrug, vold, fordærvet mad og manglende adgang til en advokat.

Fængslet er bygget af den salvadoranske præsident Nayib Bukeles regering og skal huse de værste af landets forbrydere i hans kamp mod bander.

USA’s præsident, Donald Trump, har siden sin indsættelse i januar kæmpet mod ulovlig migration. Hans administration betalte Bukele seks millioner dollar for at huse migranterne.

Det er blevet bredt kritiseret og fordømt af menneskerettighedsgrupper. En dommer blokerede desuden for udvisningen, da der ifølge ham ikke var den hjemmel, som Trump-administrationen påstod, for deportationerne.

Men administrationen adlød ikke, og flyene landede alligevel i El Salvador.

Tren de Aragua opstod i Venezuela i 2014 og spredte sig hurtigt til andre lande i Latinamerika og USA.

Det startede med kidnapninger, røverier, narkotika, prostitution og afpresning, før det udviklede sig til ulovlig guldminedrift og menneskehandel.

Trump erklærede banden for en terrororganisation, da han vendte tilbage til Det Hvide Hus i januar.

Regeringen i Venezuela hævder at have opløst banden, selv om dens øverste leder, Hector “Nino” Guerrero stadig er på fri fod.

AFP

Færgeselskabet Color Line aflyser alle afgange mellem Norge og Danmark tirsdag.

Det oplyser færgeselskabets kommunikationschef, Erik Brynhildsbakken, mandag aften til det norske medie VG.

I alt drejer det sig om otte afgange mellem Hirtshals og Kristiansand og mellem Hirtshals og Larvik.

Årsagen til aflysningerne er stormen Floris, der mandag ramte Storbritannien, og som nu har kurs mod Norge.

Brynhildsbakken anslår over for VG, at lidt over 8500 rejsende vil blive påvirket af aflysningerne.

– Vi kan ikke gøre så meget ved vejret, så vi måtte rette os efter Floris, siger han.

Hos Fjordline, der står for en række ruter mellem Nordjylland og Norge, har man ligeledes måttet aflyse otte færgeafgange, skriver VG.

Stormen Floris gav mandag vindstød på op til orkanstyrke ved Skotlands kyster. Her resulterede stormen i, at tog- og færgedriften i flere dele af landet måtte indstilles.

Blæsevejret har efterfølgende bevæget sig videre nord for Danmark i retning mod Norge.

Sent mandag aften og natten til tirsdag er vinden drejet mod de nordjyske kyster med stormende kuling.

På den norske vestkyst er der flere steder udsendt et orange varsel, skriver NRK. Det indebærer mulighed for vindstød på op mod 35 meter i sekundet.

Helt så voldsomt bliver det ikke i Danmark. Her ventes middelvinden stedvist at nå over 20 meter i sekundet, fortalte DMI’s vagthavende Jonas Paludan mandag til Ritzau.

– Det når ikke op på et varslingsniveau i Danmark, men det bliver noget blæsende, lød det fra meteorologen.

Stormen Floris drejer videre nordpå og rammer derfor ikke andre landsdele med samme intensitet.

Mandag måtte sejlskibe ved kapsejladsen The Tall Ship Races søge sikker havn på grund af varslet om stormen Floris.

To døgn tidligere end ellers planlagt sejlede skibene til Esbjerg Havn, oplyste Tall Ships Esbjerg mandag på Facebook.

Ligdele fra 32 mennesker blev i sidste uge fundet i et forladt hus i den mexicanske delstat Guanajuato, der er præget af bande- og narkorelateret vold.

Det oplyser delstatens anklagemyndighed mandag lokal tid.

Det har vanskeliggjort identifikationen, at de døde personer blev fundet i det, anklagemyndigheden kalder fragmenteret tilstand.

Indtil videre er 15 af de afdøde personer blevet identificeret.

Ifølge lokale medier fandt efterforskere i huset flere ligdele, der blev opbevaret i plastikposer.

Ligdelene blev fundet i forbindelse med eftersøgningen af flere savnede personer.

Guanajuato, der ligger i den centrale del af Mexico, er hjemsted for flere populære turistområder, men delstaten bliver også betragtet som en af landets farligste grundet bandeopgør, der har kostet flere mennesker livet.

I juni blev 11 personer dræbt og omkring 20 andre personer såret i et skyderi, der var rettet mod en fest i byen Irapuato, der ligeledes ligger i Guanajuato.

I sidste måned fandt efterforskere ligene af de 17 personer i et forladt hus i den samme by.

Meget af volden i delstaten er knyttet til en strid mellem den kriminelle gruppe Santa Rosa de Lima og kartellet Cártel de Jalisco Nueva Generación. Grupperne er blandt de mest magtfulde i det latinamerikanske land.

Sidste år blev der registreret mere end 3100 drab i Guanajuato. Dermed er delstaten den stat, hvor der sidste år blev begået flest drab i Mexico.

10,5 procent af alle registrerede drab i Mexico skete her.

Samtidigt blev omkring 3600 personer sidste år meldt savnet i delstaten. På landsplan blev mere end 120.000 personer sidste år meldt savnet i Mexico.

AFP

Har du en kanin eller et marsvin derhjemme, som skal aflives? Så kan det blive en del af et tropisk dyrs næste måltid.

En række internationale medier, heriblandt BBC, The Guardian, CBS News og The New York Times, har mandag beskrevet, hvordan en dansk zoologisk have har opfordret borgere til at donere deres kæledyr til fodring af dyrene.

Det drejer sig om Aalborg Zoo, som i et opslag på Facebook i sidste uge opfordrede til at donere mindre husdyr, som “udgør en vigtig del af kosten hos vores rovdyr”, lød det.

– Har du et dyr, der af forskellige årsager skal herfra, er du velkommen til at donere det til os.

– Dyrene aflives skånsomt af uddannet personale og anvendes herefter som foder. På den måde går intet til spilde – og vi sikrer naturlig adfærd, ernæring og trivsel hos vores rovdyr, skrev Aalborg Zoo.

Blandt rovdyrene er for eksempel den europæiske los, der har behov for hele byttedyr, som minder om det, den naturligt vil jage i naturen, lyder det.

Dyrene kan doneres på hverdage, og man må ikke donere mere end fire dyr per gang, lyder det på hjemmesiden.

Da der er tale om en donation, kan man få værdien af dyret trukket fra i skat, lyder det på Aalborg Zoos hjemmeside.

– Vil du donere din hest til foder?, lyder det.

Dermed drejer det sig altså ikke kun om mindre husdyr. Man kan ved oplysning af CPR- eller CVR-nummer få fem kroner per kilo hest i fradrag.

Aalborg Zoo har indtil videre har modtaget 137 kaniner i 2025, skrev TV2 Nord i sidste uge. Den har modtaget 22 heste, 53 høns, 18 marsvin og 12 torsk.

Der modtages kun raske dyr, skrev TV2 Nord.

Mange kommer med kaninunger, fordi de har fået for mange, sagde havens zoolog Thea Loumand Faddersbøll til mediet.

– Knoglerne indeholder en masse kalk, der er godt for dyrene, og hårene på dyrene virker som tandbørste. Det er godt til at få kød væk mellem tænderne, sagde hun.

Det er ikke første gang, at en dansk zoo har været nævnt i internationale medier.

I 2014 løb Zoologisk Have København ind i det, der populært kaldes en shitstorm.

Den halvandet år gamle giraf Marius blev aflivet, dissekeret og fodret til en flok løver. Fire af løverne, heriblandt to unger, blev senere på året også aflivet.

Historierne gik verden rundt, og Zoologisk Have København modtog dødstrusler på grund af aflivningerne.

En 20-årig kvinde og en 21-årig mand er mandag aften forulykket på en motorcykel ved Tversted i Nordjylland.

De kørte op bag i en bil, der holdt stille og skulle svinge til venstre, oplyser vagtchef ved Nordjyllands Politi Michael Mow.

Både manden og kvinden røg af motorcyklen ved sammenstødet.

– Kvinden mistede hjelmen, da hun røg af, og slog hovedet og var sådan umiddelbart alvorligt tilskadekommen. Manden fik også nogle knubs, men er knap så tilskadekommen, siger Michael Mow.

Vagtchefen oplyser, at manden blev kørt til Hjørring Sygehus, mens kvinden blev kørt til Aalborg Sygehus Syd.

Tidligt tirsdag morgen giver vagtchef Martin Møller en foreløbig status på den 20-årige kvinde, der er kommet alvorligt til skade.

– Kvinden har brækket armen, punkteret en lunge, og så er hun lagt i kunstig koma i et par dage for undersøgelse af muligt hovedtraume, siger Martin Møller.

Politiet kan ikke oplyse, om kvinden er i kritisk tilstand eller uden for livsfare, lyder det.

Nogle visumansøgere, der kommer ind i USA, vil snart skulle betale et depositum på op til 15.000 dollar – knap 100.000 kroner – som sikkerhed for udstedelse af deres visum.

Det oplyser USA’s udenrigsministerium i en pressemeddelelse.

Beløbet vil blive refunderet, hvis ansøgeren overholder alle visumbetingelser. Initiativet skal modvirke, at visumophold overskrides og er et led i USA’s præsident Donald Trumps indsats mod ulovlig migration.

Allerede senere på måneden vil det blive krævet, at ansøgere fra bestemte lande betaler mindst 5000 dollar i sikkerhed. Det svarer til godt 32.000 kroner.

Hvis visumindehaveren stadig er i USA, efter at visummet er udløbet, vil beløbet blive beslaglagt, lyder det.

Initiativet indføres som en forsøgsordning og varer foreløbig 12 måneder fra den 20. august.

Det vil kun påvirke personer fra lande, der anses for at have, hvad udenrigsministeriet betegner som et højt antal visumoverskridelser ud fra en rapport fra ministeriet for indenlandsk sikkerhed fra 2023.

Det gælder også ansøgere fra lande, hvor screenings- og godkendelsesoplysninger anses for mangelfulde samt personer, der har fået tildelt statsborgerskab uden krav om bopæl.

– Forsøgsordningen styrker Trump-administrationens indsats for at håndhæve amerikanske immigrationslove og beskytte USA’s nationale sikkerhed, siger en talsmand for udenrigsministeriet.

Det fremgår hverken af pressemeddelelsen eller udtalelsen fra talsmanden, hvilke lande der vil blive påvirket af den nye regel.

Forsøgsordningen gælder for B-1- og B-2-visa, der ikke er migrantvisa.

B-1-visa giver udenlandske personer tilladelse til at rejse ind i USA i arbejdsøjemed. B-2-visa udstedes til blandt andet turister.

Migrantvisa giver mulighed for at opholde sig i længere tid i USA.

De, der bliver bedt om at stille et depositum til rådighed, skal rejse ind og ud af USA via en række forudvalgte lufthavne.

AFP

Brasiliens højesteret har mandag givet ordre til, at landets tidligere præsident Jair Bolsonaro skal sættes i husarrest.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Bolsonaro er anklaget for at have planlagt et kup for at forhindre den nuværende præsident, Luiz Inacio Lula da Silva, i at tiltræde embedet i januar 2023.

I juli fik den tidligere præsident fodlænke på, ligesom retten forbød præsidenten at benytte sig af sociale medier.

Det er manglende efterlevelse af det forbud, som dommer Alexandre de Moraes begrunder beslutningen om at sætte Bolsonaro i husarrest med.

Søndag trodsede den tidligere præsident ifølge AFP forbuddet, da han livestreamede en video, hvor han talte med sin søn ved en række demonstrationer, der blev afholdt flere steder i Brasilien for at vise støtte til Bolsonaro.

Moraes skriver i kendelsen mandag, at retsvæsnet ikke vil tillade en tiltalt at behandle retssystemet som en tåbe.

Bolsonaro har med mandagens nye afgørelse desuden fået forbud mod at modtage besøg, der ikke er godkendt af retten. Han må heller ikke længere gøre brug af hverken sin egen eller andre personers mobiltelefoner.

En advokat for den tidligere præsident anfægter natten til tirsdag beslutningen om at sætte Bolsonaro i husarrest, skriver Reuters.

Advokaten mener, at den tidligere præsident har overholdt forbuddet mod brug af sociale medier og oplyser, at Bolsonaro har tænkt sig at anke beslutningen om at sætte ham i husarrest.

Det var tilbage i marts, at den brasilianske højesteret besluttede sig for at behandle sagen mod Bolsonaro og syv andre personer, herunder flere officerer, som er sigtet for at have planlagt et kup.

I juni nægtede Bolsonaro under sin retssag, at han stod i spidsen for et forsøg på at vælte regeringen. Men han har erkendt, at han deltog i møder, der skulle omgøre valgresultatet.

Et panel bestående af fem dommere skal nu afgøre, om de skal findes skyldige.

Sker dette, kan Bolsonaro og hans medtiltalte ifølge Reuters blive idømt op til 40 års fængsel.

Samtidig har den amerikanske præsident, Donald Trump, tidligere blandet sig i retssagen. Blandt andet har han betegnet den som en “heksejagt” mod Bolsonaro.