Seneste nyheder

Et stort opkøb er på vej i den italienske modeverden.

Prada køber modehuset Versace for 1,25 milliarder euro (9,3 milliarder kroner).

Prada har indgået en aftale om købet med den amerikanske koncern Capri Holdings, der ejer Versace.

Der har længe været rygter om, at der var et stort opkøb på vej i modebranchen i støvlelandet, og nu er rygterne blevet til virkelighed.

Pradas opkøb vil skabe en luksuskoncern med en omsætning på over seks milliarder euro, som bedre kan konkurrere med andre giganter på markedet.

I marts meddelte Donatella Versace, at hun træder tilbage som kreativ direktør for modehuset Versace efter næsten tre årtier på posten.

Donatella Versace blev kreativ direktør i Versace, efter at Gianni Versace, der tidligere havde posten, blev dræbt af skud uden for sit hjem i Florida i 1997.

AFP

I en strid om erstatning til Lars Findsen, den hjemsendte chef for Forsvarets Efterretningstjeneste, er der nu skrevet endnu et kapitel.

Anklagemyndigheden opgiver sit forsøg på at skubbe spørgsmålet om PET’s angivelige orientering af politikere om Findsens sexliv ud af sagen.

Østre Landsret gav for nylig Findsen medhold i, at PET’s påståede briefing om spionchefens privatliv kan indgå i erstatningssagen.

Nu har anklagemyndigheden besluttet, at man ikke vil forsøge at få tilladelse af Procesbevillingsnævnet til at indbringe landsrettens afgørelse for Højesteret. Det oplyser anklagemyndigheden torsdag til Ritzau.

Det betyder, at Retten i Lyngby kan behandle erstatningskravet for alvor. Retten skal sætte dato på et eller flere retsmøder.

Lars Findsen har allerede fået erstatning for den tid, han tilbragte som varetægtsfængslet, da han var under mistanke for at have lækket statshemmeligheder til sin mor, journalister og andre. Også en massiv aflytning er han blevet kompenseret for.

Tiltalen blev opgivet 1. november 2023.

Retssagen i Lyngby drejer sig blandt andet om, hvorvidt Lars Findsen også skal have en godtgørelse, fordi han blev krænket af PET, der stod for efterforskningen.

Under fortrolige briefinger af politikere i Folketinget orienterede PET’s chef, Finn Borch Andersen, om Findsens sexliv, har blandt andet Berlingske tidligere rapporteret.

Kravet er 50.000 kroner.

Anklagemyndigheden har påstået, at retten slet ikke skulle tage stilling til emnet i en sag, som drejer sig om erstatning for strafforfølgningen.

– Det har intet med strafforfølgning at gøre, har statsadvokat Jakob Berger hævdet.

Hvis der er blevet videregivet private oplysninger om Findsen, er orienteringen foretaget af regeringen ved den daværende justitsminister og ikke af PET, selv om PET har deltaget i orienteringen, har anklagemyndigheden ment.

Men Findsens advokat har i et tidligere retsmøde sagt, at alle forsøger at begrave den ømtålelige sag og at løbe fra ansvaret.

Finn Borch Andersen overtrådte sin tavshedspligt, da han videregav oplysninger fra efterforskningen, har advokat Lars Kjeldsen sagt.

– Hvis han havde sagt det til et middagsselskab, vil man så sige, at det jo ikke var en del af efterforskningen?, spurgte Kjeldsen retorisk i december sidste år.

Det har været nogle hektiske dage for klimaminister Lars Aagaard (M), som tirsdag blev reddet af et politisk flertal, onsdag var i samråd, og torsdag bliver mødt af mistillid af Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget.

Dermed fortsætter den højspændte sag, for oppositionen indkalder til en mistillidsafstemning i Folketingssalen, fordi Aagaard har tilbageholdt oplysninger om forsinkelser af elnettet for Folketinget.

Han kan dog fortsætte på sin post, da der ikke er flertal i Folketinget imod ham, selv om et flertal i udvalget ønsker at kritisere ham og vil stemme om hans skæbne, hvilket er sjældent i dansk politik.

Der skal ikke gå meget galt, før flertallet tipper.

– Vi kan ikke stå og bare sige, at så må det være det. Der er simpelthen for alvorlige problemer, det er blandt andet kernen i parlamentarismen, som vi har udfordringer med her, siger Steffen Larsen (LA), som er medlem af klimaudvalget.

Selv om partierne med deres egne ord erklærer mistillid, er der ikke flertal i Folketinget imod ministeren, som dermed kan fortsætte på sin post.

Der er tradition for at uddele en næse ved kritik af ministre, men partierne bag ønsker at signalere, at kritikken er kraftigere end en næse, som er en kritik af en politikers handlinger.

Derfor vil de stemme om hans skæbne, men da der ikke er et flertal i Folketinget imod ministeren, har mistilliden ingen formelle konsekvenser lige umiddelbart.

Partierne vil fortsat møde op til forhandlinger om klimaudbygningen, men har ikke længere tillid til ministeren.

– Jeg kommer ikke til at lade være med at møde op til forhandlinger, jeg bliver indkaldt til. Jeg har øjnene på den grønne bold og den grønne omstilling.

– Det er bare rigtig svært at sidde og forhandle over for nogen, som man grundlæggende ikke har tillid til. Det synes jeg, at regeringen burde tage bestik af, siger klimaordfører Samira Nawa fra De Radikale.

Foreløbigt har regeringen reageret ved at støtte Lars Aagaard, hvilket løsgænger Jon Stephensen og tre nordatlantiske mandater også gør.

Det har vakt opsigt og kritik, da de nordatlantiske mandater har tradition for ikke at blande sig i dansk indenrigspolitik, selv om det før er sket i højspændte sager.

Det er også sjældent, at der er mistillidsafstemninger i Folketingssalen. Den seneste var i 2006, hvor den dengang konservative forbrugerminister Lars Barfoed overlevede.

Denne gang sker det, fordi oppositionen mener, at sagen er mere alvorlig end en næse. Oppositionen mener, at ministeren bør trække sig, når han bliver mødt af mistillid fra et flertal i udvalget.

– Nu udtrykte vi mistillid i går, og så har vi egentlig givet regeringen en mulighed for at reagere på det flertal, som har udtrykt mistillid. Det har man ikke gjort, og så har vi valgt at sige, at så bliver vi nødt til at tage den videre, siger energiordfører Dina Raabjerg (K).

Dansk Folkeparti undrer sig over de tre nordatlantiske mandater i form af grønlandske Aaja Chemnitz fra Inuit Ataqatigiit og de to færørere Anna Falkenberg fra Sambandspartiet og Sjúrður Skaale fra Javnaðarflokkurin.

– Vi forventer, at de nordatlantiske mandater har tænkt sig at stille op og fortælle, hvorfor de i alverden de lige pludselig støtter Lars Aagaard. For det her lugter meget, meget mærkeligt, siger energiordfører Nick Zimmermann (DF).

Hos regeringspartiet Moderaterne er gruppeformand Henrik Frandsen utilfreds med oppositionens ageren, selv om han erkender, at det “er oppositionens ret” at kræve en afstemning i Folketinget.

– Alle møder op for at stemme, og det betyder så, at ingen ministre eller folketingsmedlemmer kan være andre steder end på Christiansborg, når der skal stemmes.

– Der skal bruges meget energi på det her, siger han.

Dødstallet efter tirsdagens ulykke på en natklub i Den Dominikanske Republik er steget til 218.

Det oplyser Juan Manuel Mendez, lederen af redningsarbejdet, som tilføjer, at 189 mennesker er blevet reddet ud i live.

Ulykken skete på natklubben Jet Set i landets hovedstad, Santo Domingo, hvor taget pludseligt styrtede sammen.

Det skete under en optræden af den dominikanske sanger Rubby Perez. Ifølge hans manager er sangeren blandt de dræbte.

Det samme er to tidligere baseballspillere i Major League.

Siden tirsdagens tagkollaps har hundredvis af redningsfolk og flere hunde arbejdet døgnet rundt for at finde overlevende i murbrokkerne, mens ambulancer i pendulfart har fragtet de mange sårede til hospitalet.

Flere end 500 mennesker er såret i ulykken.

Redningsfolk har gravet sig gennem bunker af murbrokker, stålstænger og blikplader i håb om at finde liv.

Lederen af landets nødberedskab har tidligere oplyst, at der ikke er fundet overlevende i ruinerne siden tirsdag eftermiddag klokken 15 lokal tid.

Onsdag afsluttede redningsfolkene eftersøgningen efter overlevende i ruinerne. Nu var fokus i stedet på at bjærge lig fra murbrokkerne.

Pårørende til de savnede ventede desperat på nyheder om deres kære uden for den ødelagte natklub, på hospitaler og på det lokale lighus.

Billeder fra luften viser noget, der ligner scenerne fra et jordskælv. Billederne viser et stort hul, hvor natklubbens tag engang var.

Ifølge lokale medier var der mellem 500 og 1000 mennesker i natklubben, da taget efter en pludselig strømafbrydelse kollapsede.

Natklubben kan maksimalt have 1700 gæster på en gang.

USA’s udenrigsminister, Marco Rubio, sagde onsdag i et opslag på X, at mindst en amerikansk statsborger var blandt ofrene.

Pave Frans har også sendt sine kondolencer.

AFP

En 21-årig dansk turist blev tirsdag eftermiddag lokal tid overfaldet i den australske by Alice Springs centralt i landet.

Det oplyser australsk politi ifølge public service-mediet ABC News.

En mand kastede sten mod hende, hvorefter han slog hende, oplyser politiet.

Herefter greb to personer ind, og kvinden blev bragt på hospitalet, hvor hun fik behandling for skader, som ikke var livstruende.

Torsdag skriver ABC, at hun igen har forladt byen.

Talsperson Marc Watson siger til det australske medie, at kvinden mistede bevidstheden, da hun blev slået.

– Mens hun lå ubevægelig på jorden, fortsatte gerningsmanden med at trampe på hendes hoved og bryst, siger han og kalder hændelsen “chokerende”.

En 22-årig mand er sigtet for overfald og er blevet varetægtsfængslet.

Udenrigsministeriet bekræfter til TV 2, at en dansk kvinde er blevet overfaldet. Ministeriet ønsker ikke at komme med yderligere oplysninger, da det er en personsag.

Ifølge politiet vil den danske kvinde fortsætte sin rejse til Yulara nær den verdensberømte sandstensformation Uluru, også kendt som Ayers Rock, i den australske outback.

Der bor omkring 25.000 personer i Alice Springs.

Sudan har torsdag indledt en sag mod De Forenede Arabiske Emirater ved Den Internationale Domstol (ICJ) i Haag.

Sudan har slæbt De Forenede Arabiske Emirater i retten og beskyldt dem for at være medskyldige i, hvad Sudan kalder et “folkedrab” begået i Darfur-regionen i Sudan. Det skriver AFP.

Sudan mener, at De Forenede Arabiske Emirater er “drivkraften” bag det påståede folkedrab ved at støtte den paramilitære gruppe Rapid Support Forces (RSF). RSF har siden 2023 udkæmpet en blodig krig mod den sudanesiske hær.

– Den direkte logistiske og anden støtte, som De Forenede Arabiske Emirater har ydet og fortsat yder til RSF, har været og er fortsat den primære drivkraft bag det folkedrab, der nu finder sted, herunder drab, voldtægt, tvangsforflyttelse og plyndring, siger Muawia Osman, Sudans fungerende justitsminister, torsdag ved Den Internationale Domstol.

Sudan anklager blandt andet Emiraterne for at støtte RSF med våben.

De Forenede Arabiske Emirater nægter at have støttet oprørsgruppen og kalder Sudans sag for et “politisk teater”.

Konflikten i Sudan, som har omkring 50 millioner indbyggere, har kostet titusinder af mennesker livet. FN betegner det som den værste krise for fordrevne i verden.

Omkring ni millioner er internt fordrevet, og tre millioner er flygtet til nabolande.

Samtidig er der meldinger om hungersnød, sygdomsudbrud og mangel på rent drikkevand.

AFP

Danske Monica Hellström og Sisse Graum Jørgensen har været med til at producere filmene “Eagles of the Republic” og “Sentimental Value”, der er udtaget til konkurrencen om at vinde Guldpalmen.

Det oplyser en talsperson fra Cannes Filmfestival torsdag på et pressemøde i Paris, hvor de konkurrerende film afsløres.

Monica Hellström er sammen med svenske Tarik Saleh koproducent på filmen “Eagles of the Republic”.

Filmen handler om Egyptens mest eftertragtede skuespiller, der hen over natten falder i vanære hos myndighederne. På randen til at miste alt er hovedpersonen tvunget til at acceptere et tilbud, han ikke kan afslå.

Monica Hellström har produceret “Et hus af splinter”, der var nomineret til en Oscar. Hun har også produceret “Flugt”, der var nomineret til tre Oscars.

Sisse Graum Jørgensen er udtaget til konkurrencen om Guldpalmen for filmen “Sentimental Value”, som hun har lavet med norske Joachim Trier, der er født i Danmark.

Filmen handler om to søstre, der sørger over tabet af deres mor. Samtidig vender deres far, som er filminstruktør, tilbage med et manuskript, som han tilbyder en af døtrene at spille hovedrollen i.

Datteren afslår tilbuddet, og faren finder en Hollywood-skuespiller til rollen. Imens forsøger han at reparere båndene til sine døtre under optagelserne, der foregår i Norge.

Sisse Graum Jørgensen har tidligere produceret film og serier som “Familier som vores”, “Den skaldede frisør” og de Oscar-nominerede “Druk” og “Jagten”.

Guldpalmen uddeles den 13. maj og er den største pris, der uddeles ved Cannes Filmfestival.

Ud over de to danske producere er skuespillerne Claes Bang og Sidse Babett Knudsen hovedroller i filmen “L’inconnu de la Grande Arche”, som er udtaget til konkurrencen om prisen Un Cértain Regard.

Prisen uddeles også ved Cannes Filmfestival og belønner film med et “personligt og nationalt udtryk”.

Der er altså udsigt til, at flere danskere kan modtage priser ved årets Cannes Filmfestival.

Det er fire gange lykkedes danske instruktører at vinde Guldpalmen i Cannes. Prisen gik til Bodil Ibsen og Lau Lauritzen i 1946 for “De røde enge”.

Bille August har vundet prisen to gange for “Pelle Erobreren” og “Den gode vilje”. Også Lars von Trier har vundet med “Dancer in the Dark”.

Festivalen blev etableret i 1939, men først afholdt i 1946 på grund af Anden Verdenskrig. Årets filmfestival er den 78., der afholdes.

Andrew Tate beskyldes for at have rettet et skydevåben mod en kvindes ansigt og at have sagt:

– Du skal gøre, som jeg siger, for ellers falder der brænde ned (“there’ll be hell to pay”.).

Det viser retsdokumenter ifølge flere britiske medier – blandt andet BBC og nyhedsbureauet PA.

Beskyldningerne kommer fra en af fire britiske kvinder, som sagsøger influenceren, der har beskrevet sig selv som kvindefjendsk.

Dokumenterne indeholder ifølge BBC også beskrivelser af voldtægt, overfald og tvang.

38-årige Tate har nægtet sig skyldig og kaldt anklagerne for “løgne”.

PA beskriver, at beskyldningerne mod Tate – ud over at have truet med en pistol – også omfatter at have grebet den ene kvinde om halsen flere gange i 2015. Samtidig skal hun være blevet overfaldet med et bælte.

En anden sagsøger siger, at Tate kvalte hende under sex uden samtykke og “gjort det meget klart, at hun var hans, og at hvis andre talte til hende, så ville han dræbe dem”.

En tredje kvinde beskriver, at Tate i 2013 sagde til hende, at han “overvejede at voldtage dig eller lade være”, hvorefter han havde sex uden samtykke med hende.

Den fjerde kvinde fortæller også om trusler, samt at hun i 2014 blev kvalt under sex, indtil hun besvimede, skriver PA.

Tate siger, at kvinderne ikke blev kontrolleret af ham, og at de heller ikke opførte sig sådan.

Det civile søgsmål er bragt for domstolen High Court, efter at den britiske anklagemyndighed i 2019 besluttede sig for ikke at rejse tiltale i tre af sagerne.

Sagen er ikke de eneste juridiske udfordringer, som den tidligere kickbokser og hans bror, Tristan Tate, står over for.

I USA er de under efterforskning, og i Rumænien mistænkes de for en række kriminelle aktiviteter, herunder blandt andet menneskehandel. Beskyldninger, som Andrew Tate også afviser.

Tate har fået millioner af følgere ved at promovere en livsstil med et meget stort fokus på machoværdier – og han er ikke blot blevet beskyldt for at være kvindefjendsk. Han har også omtalt sig selv som en “misogyn” person.

Det danske og det svenske kongepar mødes 1. juli på den svenske side af Øresundsbroen for at markere broens 25-års jubilæum.

Det skriver selskabet bag broen i en pressemeddelelse.

– Vi glæder os til at fejre denne milepæl sammen og se tilbage på årene, hvor vores lande har været forbundne, siger Linus Eriksson, administrerende direktør for Øresundsbron, i meddelelsen.

Efter mødet på den svenske side af forbindelsen vil kongeparrene køre i kortege over broen og undervejs gøre stop på øen Peberholm, som ligger i Øresund.

Aftalen om at bygge en fast forbindelse mellem Danmark og Sverige blev formelt underskrevet i 1991.

Det skete efter flere årtiers forhandlinger, hvor de tekniske, økonomiske og politiske konsekvenser var blevet vendt og drejet.

Broen blev indviet af dronning Margrethe og kong Carl Gustaf 1. juli 2000. I den anledning besøgte det daværende danske og svenske regentpar også Peberholm.

Mindre end tre måneder efter indvielsen, 18. september 2000, var der kørt en million biler over Øresundsbroen.

Øresundsforbindelsen består af en 4,05 kilometer lang tunnel, øen Peberholm og selve Øresundsbroen.

Peberholm er en kunstig ø, som blev anlagt for at have et sted, hvor tunnelen og broen kunne mødes. Øen blev anlagt med materialerne fra udgravningen af tunnelrenden.

Øen blev efterladt bar, og alle de arter, der i dag har hjemsted på øen, er indvandret fra Danmark eller Sverige.

I dag bor der blandt andet harer, kaniner, mus og en lang række insekter, herunder sjældne eller truede arter, på Peberholm. Desuden er der en række fuglearter, som yngler på øen.

Navnet Peberholm refererer til øen Saltholm, som ligger nord for Øresundsbroen.

En 27-årig mand fra København har erkendt fremme af terror ved udbredelse af propaganda for Islamisk Stat (IS).

Det oplyser anklagemyndigheden i en pressemeddelelse.

Manden er varetægtsfængslet og sigtet for overtrædelse af terrorparagraffen.

Justitsministeren har tiltrådt anklagemyndighedens indstilling om, at der rejses tiltale for terrorfremme.

Han er blandt andet sigtet for i en periode fra oktober 2017 til marts 2019 at have oprettet og faciliteret profiler på sociale medier, mailkonti og telefonnumre for to personer, der var tilsluttet IS.

Derudover er han sigtet for at have været en del af en gruppe, der arbejdede for IS i en periode fra august 2022 til maj 2023. Her skal han have deltaget i udarbejdelse og udbredelse af propagandavideoer på internettet.

Endvidere er han sigtet for mellem februar 2022 og maj 2023 at have arbejdet for to mediegrupper, hvor han oprettede og administrerede 26 Telegram-profiler, hvor der er blevet udbredt IS-propaganda.

Den 27-årige har erkendt de forhold, han er sigtet for. Derfor vil sagen blive forsøgt ført som en tilståelsessag.

Det betyder, at der i et retsmøde vil blive rejst tiltale, hvis den 27-årige fortsat kan tilstå sigtelserne.

Retsmødet ventes at komme til at foregå ved Retten på Frederiksberg 23. april.

Han blev anholdt 11. maj 2023, hvor han også blev fremstillet i grundlovsforhør. Siden da har han siddet varetægtsfængslet.

I pressemeddelelsen lyder det, at anklagemyndigheden vil nedlægge påstand om, at manden idømmes en fængselsstraf.

Desuden vil man forsøge at få ham udvist af Danmark, da han ikke er dansk statsborger.

Den 27-årige er sigtet efter en paragraf i straffeloven, der omhandler fremme af terrorvirksomheder.

Overtrædelse af paragraffen straffes i udgangspunktet med op til otte års fængsel. Under særligt skærpende omstændigheder kan straffen stige til op til 16 år, men det vil navnlig være i tilfælde, hvor den tiltalte har deltaget i kamphandlinger.

USA og Rusland har torsdag i de tidlige morgentimer udvekslet fanger i Abu Dhabi i De Forenede Arabiske Emirater.

Det skriver The Wall Street Journal på baggrund af oplysninger fra den amerikanske efterretningstjeneste CIA.

Rusland har løsladt den amerikansk-russiske kvinde Ksenia Karelina, som sidste år blev idømt 12 års fængsel for forræderi for at have doneret et beløb på mindre end 100 amerikanske dollar til en gruppe, der yder humanitær hjælp i Ukraine.

Kvindens advokat bekræfter fangeudvekslingen og siger, at Ksenia Karelina fløj fra Abu Dhabi mod USA for et par timer siden, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Til gengæld har USA løsladt en tysk-russisk statsborger, som blev anholdt på Cypern i 2023.

Ifølge The Wall Street Journal er det CIA’s direktør, John Ratcliffe, og en højtstående russisk efterretningsofficer, der har ført samtalerne om fangeudvekslingen.

Det peger ifølge avisen på en opbygning af tillid mellem Ruslands og USA’s efterretningstjenester.

CIA-chefen var selv til stede i hovedstaden i De Forenede Arabiske Emirater, da fangeudvekslingen fandt sted, skriver The Wall Street Journal.

– I dag bragte præsident Trump endnu en amerikaner hjem, som var blevet uretmæssigt tilbageholdt i Rusland, siger John Ratcliffe til The Wall Street Journal.

Københavns Politi har torsdag morgen anholdt eller tilbageholdt 13 børn og unge helt ned til 11 år i forbindelse med en stribe røverier og overfald, oplyser politiet på det sociale medie X.

Der er tale om en gruppe, som angiveligt har fået kontakt med hinanden via en lukket gruppe på det sociale medie Instagram.

Den kriminelle lavalder i Danmark er 15 år, og de tilbageholdte, som er 14 år eller yngre, vil derfor ikke kunne retsforfølges, men er et anliggende for de sociale myndigheder.

Politiet oplyser, at siden marts har der været 11 røverier og 4 overfald – fortrinsvis begået i Indre By i København – som er begået af en gruppe på op imod 22 personer.

Ifølge politiet har ofrene i sagerne også været børn.

Ritzau har anmodet Københavns Politi om nærmere detaljer om, hvordan røverierne og overfaldene er blevet udført, samt om den specifikke aldersfordeling blandt de mistænkte.

Ifølge Københavns Politi kan der være foregået flere episoder, som politiet ikke har kendskab til. Politiet vil derfor gerne høre fra unge og forældre til unge, som har været ofre for røveri eller overfald, og som ikke har anmeldt det til politiet.

Det danske aktiemarked har fået en uhørt start på dagen, efter at USA’s præsident, Donald Trump, onsdag valgte at sætte sine toldplaner delvist i bero.

Kort efter børsåbning torsdag stod det danske C25-aktieindeks til at stige knap 13 procent, og selv om kurserne siden er faldet flere procentpoint tilbage, er indekset fortsat på vej mod sin bedste børsdag nogensinde.

Klokken 09.45 – tre kvarter efter at børsen åbnede – stiger indekset 7,6 procent.

Den hidtidige lukkerekord fra marts 2020, som fandt sted nogle dage efter Danmarks coronanedlukning, lyder på 4,1 procent.

Trumps toldmeldinger har – sammen med USA’s eskalerende handelskrig med Kina – fået frygten for en recession til at stige den seneste uge. Det har drevet kurserne på de globale aktiemarkederne langt ned.

Derfor er det ikke overraskende, at der nu kommer en mærkbar modreaktion fra investorerne. Det mener Tine Choi Danielsen, som er chefstrateg i PFA Pension.

– Det er ikke overraskende, med den nedtur vi har været igennem, at der så kommer sådan et rekyl på grund af et håb og en lettelse, siger hun.

C25 er sammensat af de 25 mest handlede aktier på Københavns Fondsbørs målt på omsætningen. De mest værdifulde selskaber fylder mest i indekset.

Samtlige selskaber i indekset ser ud til at indhente noget af det tabte torsdag.

Selskaber som Mærsk, Novo Nordisk, DSV og Pandora står alle til at stige kraftigt.

– For transportsektoren handler det om et håb om, at verdenshandlen ikke kollapser de kommende 90 dage, siger Tine Choi Danielsen med henvisning til perioden, hvor Trump har sat sine toldplaner på pause.

DSV og Mærsk har været hårdt ramt på børsen de seneste dage, fordi en recession potentielt kan få den globale handel til at falde. Det vil betyde, at der vil være færre varer at fragte.

Den 8,5 meter lange pukkelhval, der i sidste uge strandede ved Følle Strand på Djursland, bjærges fredag.

Det skriver Fjord & Bælt i en pressemeddelelse.

Pukkelhvalens skelet skal bevares og senere indgå i en ny udstilling på Fjord & Bælt i Kerteminde.

Kadaveret bugseres torsdag til Kaløvig Bådelaug – også på Djursland – der stiller kajplads og kran til rådighed for arbejdet med at obducere og skelettere hvalen.

Bugseringen sker med kystredningsfartøjet Nordfalcken, der normalt rykker ud, når fartøjer i Aarhus Bugt er i knibe.

Det vil fredag være muligt for tilhørere at følge med i arbejdet med opskæringen af pukkelhvalen, skriver Fjord & Bælt.

Arbejdet begynder fredag klokken cirka 10.30 og fortsætter, til det er færdigt, formentlig i løbet af eftermiddagen.

– Det er en enestående mulighed for at kunne bevare og udstille denne pukkelhval i fuld størrelse, lyder det fra biolog og direktør ved Fjord & Bælt Heiko Buch-Illing.

– Den kommer til at give vores gæster en enestående oplevelse af, hvilke spændende dyr der lægger vejen forbi vores indre danske farvande, og hvordan disse organismer indgår i det marine økologiske miljø, siger han.

Det er dyrlæger fra Københavns Universitet, der står for obduktion og indsamling af veterinære prøver fra hvalen.

Statens Naturhistoriske Museum og Fjord & Bælt indsamler skelettet, mens Aarhus Universitet indsamler vævsprøver fra blandt andet spæk, lever, nyrer og muskelvæv.

Når arbejdet med hvalen går i gang fredag, vil der blive opsat en afspærring af hensyn til “arbejdsro og sikkerhed”, fremgår det af pressemeddelelsen.

Men der vil løbende blive formidlet fra stedet, så interesserede kan få indblik i processen.

Pukkelhvaler er store bardehvaler, som en sjælden gang imellem lægger vejen forbi danske farvande.

Det formodes, at den strandede hval sandsynligvis er en ung kalv på halvandet år, der har været på vej mod nordlige farvande.

Hvalen antages at være omkommet på dybere vand og herefter strandet nær Følle Strand.

Det er endnu uvist, hvorfor den døde, men det håber forskerne at blive klogere på efter obduktionen.

Hvalskelettet forventes at være klar til udstilling i 2026, hvor det vil få plads i en kommende 800 kvadratmeter stor tilbygning hos Fjord & Bælt.

Danske virksomheder brager i vejret på børsen torsdag morgen, men den zigzagkurs, som den amerikanske præsident har lagt for dagen, skaber en stor usikkerhed.

Det vurderer Peter Bay Kirkegaard, som er seniorchefkonsulent i Dansk Industris afdeling for global handel og investeringer.

– Når man er verdens største økonomiske supermagt, skal man passe på, hvad man siger, for ord betyder noget, og det skaber usikkerhed i markedet. Og usikkerheden er skidt for virksomhederne, skriver han i en kommentar.

Onsdag aften dansk tid meddelte USA’s præsident, Donald Trump, at han har godkendt en “pause” på 90 dage, hvor tolden vil være ti procent for en lang række lande.

I samme omgang meddelte Trump, at tolden på kinesiske varer vil blive sat op til 125 procent.

Og det er isoleret set en positiv nyhed for danske virksomheder, understreger Peter Bay Kirkegaard.

Men når udmeldingerne skifter på den måde fra dag til dag, skaber det usikkerhed om USA’s politik, og om hvilke regler der gælder, lyder det.

Også Jacob Pedersen, som er aktieanalysechef i Sydbank, understreger, at Trumps skiftende meldinger har nedsat sigtbarheden for virksomheder er blevet markant reduceret.

– Krystalkuglen er gennemført tåget. Det giver udfordringer i forhold til at foretage investeringer og i det hele taget i forhold til virksomhedernes mulighed for at agere i et marked, hvor man ikke ved, hvad der venter, siger han.

Jacob Pedersen mener dog, at virksomhederne for nu kan ånde lettet op, når det kommer til frygten for en global eller amerikansk recession.

En told på ti procent er til at håndtere for danske virksomheder, mens en amerikansk økonomi i bakgear ville få mere alvorlige konsekvenser, lyder vurderingen.

– Risikoen for en amerikansk recession ser ud til at være taget af spillepladen. Og det er rigtig godt nyt for indtjeningsudsigterne også i Europa, siger Jacob Pedersen.

Anklagemyndigheden ved Københavns Vestegns Politi fremstiller torsdag en 32-årig mand i grundlovsforhør i forbindelse med et knivstikkeri i Taastrup i sidste uge.

Her blev to unge såret alvorligt af knivstik, og fire mænd sidder allerede varetægtsfængslet i sagen.

Det var klokken 18.30 om aftenen den 3. april, at der indløb en anmeldelse om knivstikkeri på Gadehavegårdsvej i Taastrup.

På stedet blev to unge mænd fundet såret, og de blev bragt på hospitalet. Politiet beskrev deres tilstand som kritisk.

Københavns Vestegns Politi efterforsker sagen som et drabsforsøg, og allerede i timerne efter knivstikkeriet foretog politiet de første anholdelser.

Dagen efter blev tre drenge og mænd i alderen 15-19 år varetægtsfængslet i sagen, og tirsdag i denne uge meldte en 19-årig mand sig selv til politiet. Han blev fremstillet i grundlovsforhør og varetægtsfængslet.

Københavns Vestegns Politi skriver torsdag på det sociale medie X, at anholdelsen af den 32-årige er sket efter “målrettet efterforskning”.

Den 32-årige sigtes for drabsforsøg og vil blive stillet for en dommer ved Retten i Glostrup senere torsdag.

Københavns Vestegns Politi oplyser ikke, hvorledes den 32-årige forholder sig til sigtelsen.

Flere europæiske aktiemarkeder åbner torsdag med store stigninger.

Det britiske FTSE 100-indeks begynder dagen med en stigning på over 6 procent, mens DAX-indekset på børsen i Frankfurt stiger med omkring 8 procent.

Også det franske CAC 40-indeks oplever fremgang på børsen i Paris. Indekset stiger med over 2 procent.

De store stigninger kommer, efter at USA’s præsident, Donald Trump, onsdag aften lempede tolden på en række landes eksport til USA i en periode på 90 dage.

Det danske C25-aktieindeks brager også i vejret med 11,7 procent kort efter børsåbningen og har kurs mod sin bedste børsdag nogensinde.

Børsen i Stockholm åbner i stort plus med en stigning på over 8 procent, skriver det svenske nyhedsbureau TT.

Aktiemarkederne i både Asien og USA har også reageret positivt på toldpausen.

Den amerikanske præsident valgte onsdag at lempe tolden på en række lande verden over i 90 dage. Det betyder, at toldsatserne vil blive sænket til ti procent under toldpausen.

EU er ifølge blandt andet BBC og The Guardian omfattet af den 90 dages toldpause og rammes nu i stedet af den såkaldte amerikanske basistold på ti procent.

EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen skriver torsdag på X, at Trumps pause på gensidig told er “et vigtigt skridt i retning mod at stabilisere global økonomi”.

Mens Donald Trump onsdag lempede på tolden til de fleste lande i 90 dage, så pålagde han yderligere told på kinesiske varer.

Oprindeligt havde Trump i sidste uge annonceret en told på 34 procent på kinesiske varer.

På grund af løbende kinesiske modsvar har den amerikanske præsident flere gange hævet tolden. Onsdag røg den op på 125 procent.

Mohammad Rona er ny politisk ordfører for Moderaterne.

Det skriver han i et opslag på det sociale medie X.

Han overtager posten fra Monika Rubin, der går på barselsorlov. Det oplyser Moderaterne i en pressemeddelelse sendt til Ritzau.

Mohammad Rona, der blandt andet også er udlændinge- og integrationsordfører, kalder det “en vild og stolt dag”.

– Jeg glæder mig sindssygt meget til opgaven, skriver han på X.

Han skriver videre, at det er en enstemmig folketingsgruppe, der har valgt ham til posten.

Monika Rubin har været politisk ordfører for regeringspartiet siden regeringsdannelsen i slutningen af 2022.

Mens hun er på barselsorlov, indtræder stedfortræder Ammar Ali i Folketinget. Han fik 1140 personlige stemmer ved folketingsvalget.

– Ammar Ali kommer med en baggrund som skattespecialist i Ørsted og er godt rustet til at videreføre Mohammad Ronas stærke arbejde på skatteområdet, siger Moderaternes gruppeformand, Henrik Frandsen, i pressemeddelelsen.

– Samtidig viser rokaden og de nye udnævnelser, at vi i Moderaterne de seneste år har udviklet politiske talenter til erfarne og driftssikre politikere, der er klar til at tage endnu mere ansvar.

Ud over skatteordfører bliver Ammar Ali også EU-ordfører.

Rosa Eriksen er ny sundhedsordfører, mens Monika Rubin er på barselsorlov.

Samtidig bliver Charlotte Bagge Hansen ny gruppenæstformand for folketingsgruppen, hvor hun erstatter Mohammad Rona.

Aktiemarkederne lukker torsdag med kraftige stigninger flere steder i Asien.

Japans toneangivende Nikkei 225-indeks lukker med en stigning på 9,1 procent. I Taiwan oplever aktierne en stigning på 9,3 procent ved børslukningen, hvilket ifølge nyhedsbureauet AFP er rekordhøjt.

Også aktierne i Sydkorea ryger op med over seks procent.

Opturen på de asiatiske børser kommer, efter at USA’s præsident, Donald Trump, onsdag lempede tolden på en række landes eksport til USA i en periode på 90 dage.

Det er fortsat uklart, præcis hvilke lande der indgår i toldpausen. Ifølge nyhedsbureauet Reuters gælder Trumps toldpause ikke lande som Kina, Mexico og Canada.

Donald Trump siger, at han har valgt at holde 90 dages pause, fordi “mere end 75 lande” har rakt ud til USA for at forhandle en løsning på toldsatserne frem for at gengælde den øgede amerikanske told.

Under de 90-dages pause vil toldsatserne ifølge Trump blive sænket til 10 procent.

Taiwan var oprindelig blevet pålagt en told på 32 procent, mens tolden på varer fra Japan var 24 procent.

Også det amerikanske aktiemarked har reageret positivt på Trumps lempelse af tolden. De amerikanske aktieindeks oplevede onsdag ifølge MarketWire de største stigninger på en enkelt dag siden 2008.

Det brede amerikanske aktieindeks S&P 500 lukkede onsdag 9,5 procent højere end dagen før.

Teknologiaktierne i Nasdaq-indekset sluttede 12,2 procent højere, mens industriindekset Dow Jones lukkede 7,9 procent over tirsdagens lukkekurs.

Kina er fortsat ramt af Trumps forhøjede toldsatser. Kina har valgt at svare igen på den amerikanske told, hvilket har ført til en toldkrig mellem to af verdens største økonomier.

Trump valgte onsdag at forhøje tolden på kinesiske varer til 125 procent.

Canada og Mexico, hvis eksport er pålagt en told på 25 procent, er heller ikke omfattet af pausen på 90 dage, skriver Reuters.

USA pålagde i februar de mexicanske og canadiske varer told på 25 procent med et krav om, at de to lande gør mere for at bremse tilstrømning af migranter til USA og indsmugling af fentanyl til USA.

I marts var forbrugerpriserne steget med 1,5 procent, når man sammenligner med den tilsvarende måned sidste år.

Det viser en opgørelse fra Danmarks Statistik, som er blevet offentliggjort torsdag morgen.

Dermed har inflationen taget et større skridt ned, efter at den blev opgjort til 2,0 procent i februar.

Den primære årsag til faldet er, at elpriserne er faldet mellem februar og marts, skriver Danmarks Statistik.

Ifølge Tore Stramer, der er cheføkonom hos Dansk Erhverv, skal en del af forklaringen også findes i lavere benzinpriser.

Uanset forklaringen er det en glædelig nyhed, at inflationen falder midt i den globale uro, mener han.

– Det er dog klart, at forbrugerpriserne herhjemme kan blive påvirket af udviklingen i handelskrigen med USA, skriver han i en kommentar.

– Men nu og her er der ikke grund til at forvente en væsentlig stigning i inflationen som følge af handelskrigen.

Den seneste uge har økonomer snakket om risikoen for en recession, efter at USA’s præsident, Donald Trump, valgte at indføre højere told på en lang række lande.

En recession defineres ved en periode med negativ vækst.

Onsdag valgte præsidenten så at sætte sine toldplaner på pause i 90 dage.

Det skete, fordi mange lande – ifølge Trump – har udtrykt ønske over for den amerikanske statsadministration om at forhandle om lavere toldsatser.

– Selv om Trump umiddelbart holder fast i en ekstratold på ti procent på europæiske varer og ligeledes har lagt ekstra til på biler, stål og aluminium, så er det ikke tiltag, der direkte vil påvirke inflationen i Danmark, vurderer Tore Stramer.

Nogenlunde samme ordlyd kommer fra Palle Sørensen, der er cheføkonom hos Nykredit.

– Selv om Trump i går aftes (onsdag aften, red.) trak lidt i land med sin tre måneders pause på sine meget høje toldsatser, så der stadig ti procent told på europæiske varer, skriver han i en kommentar.

– I Nykredit tror vi dog, at de nedadrettede effekter på inflationen vil overvinde de opadrettede, så det bedste bud herfra er en årrække med lav inflation herhjemme.