Seneste nyheder

Japans toneangivende Nikkei 225-indeks åbnede fredag med et fald på 5,0 procent.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Dermed fortsætter de seneste dages store sving på aktiemarkederne. De er opstået, efter at USA’s præsident, Donald Trump, i sidste uge annoncerede importtold på varer fra de fleste af verdens lande.

Onsdag valgte Trump at lempe tolden i en periode på 90 dage, hvilket sendte aktierne i vejret på mange af verdens børser.

Nikkei-indekset steg torsdag med 9,1 procent ovenpå flere store fald de foregående dage.

Udviklingen på det førende japanske indeks kommer efter fald på børserne i New York torsdag. Ovenpå en stor aktieoptur onsdag, i timerne efter at Trump havde lempet tolden, faldt aktierne igen torsdag i USA.

USA’s præsident havde oprindeligt annonceret en importtold på 24 procent på japanske varer. Den er sat på pause i 90 dage, så japanske varer i stedet pålægges en basistold på 10 procent.

Basistolden gælder for stort set alle lande i verden. Mexico, Canada og Kina er dog undtaget, fordi de er omfattet af særlige toldsatser.

Tidligere har Trump indført en told på 25 procent rettet mod udenlandske biler, som fortsat er gældende. Japan har en stor bilindustri, der blandt andre tæller Toyota og Suzuki.

Trump-administrationen skal hente en deporteret salvadoransk mand tilbage til USA.

Det fremgår af en kendelse fra USA’s højesteret torsdag, skriver Reuters.

USA’s justitsministerium sendte ved en fejl den 15. marts 29-årige Kilmar Abrego Gardia på et fly til El Salvador sammen med end 200 formodede bandemedlemmer.

Justitsministeriet erkendte, at der var sket en fejl. Men det oplyste samtidig, at det ikke har juridiske beføjelser til at hente Gardia tilbage.

Fredag i sidste uge beordrede den føderale dommer Paula Xinis, at Gardia skulle bringes tilbage til USA senest mandag i denne uge.

Højesteret skriver i torsdagens kendelse, at Trump-administrationen skal “facilitere og effektuere” hjemrejsen til USA, hvor Gardias sag skal behandles, som den under normale omstændigheder ville være blevet.

Justitsministeriets advokater har gentaget over for højesteret, at USA ikke har jurisdiktion i El Salvador.

– USA kontrollerer ikke den suveræne nation El Salvador og kan heller ikke tvinge El Salvador til at følge en føderal dommers ordre, lyder argumentet i et dokument fra justitsministeriets advokater.

Højesteret har som en del af torsdagens kendelse bedt den føderale dommer Paula Xinis om at præcisere, hvordan Gardia kan hentes til USA.

Justitsministeriet bliver desuden bedt om at gøre sig klar til at dele, hvad man har foretaget sig i sagen, og hvilke videre skridt der overvejes.

Størstedelen af de 238 personer, der blev udvist fra USA den 15. marts, var venezuelanske migranter.

Ifølge USA’s præsident, Donald Trump, tilhører de banden Tren de Aragua, som USA har udpeget som en global terrororganisation.

De påståede bandemedlemmer befinder sig i fængslet Centro de Confinamiento del Terrorismo (CECOT) i El Salvador.

Kontrollen af brugen af sprøjtemidler fra landmænd og andre jordbrugere vil blive strammet.

Det skriver Information.

Regeringen er nået til enighed med en række partier om en tillægsaftale til den sprøjtemiddelstrategi, der kom på plads i 2021.

Aftalen havde frem mod 2026 til hensigt at nedbringe landbrugets brug af sprøjtemidler med mere end en fjerdedel gennem egne indberetninger.

Miljøstyrelsen, der har modtaget indberetningerne, har ikke reageret, når der er brugt sprøjtemidler i strid med reglerne.

Derfor erkender miljøminister Magnus Heunicke (S), at der skal sættes ind med øget kontrol. Fremover vil 80 virksomheder årligt blive udtaget til en fysisk kontrol på baggrund af deres egne indberetninger.

– Det kan jo ikke være sådan, at når staten har data, hvor vi kan se ulovligheder, at vi så lader, som om det ikke findes. Det skal vi jo tage fat i, siger Magnus Heunicke til Information.

Ud over en fysisk kontrol indebærer tillægsaftalen, at der skal nedsættes en taskforce, der kan tilvejebringe et grundlag for en ny sprøjtemiddelstrategi fra 2027 og frem.

Miljøministeren konkluderer, at det ikke vil lykkes at “nå de flotte mål”, der blev indgået i den oprindelige aftale fra 2021.

Dengang lød en af målsætningerne, at brugen af sprøjtemidler skulle mindskes med 27 procent i forhold til den daværende pesticidstrategi.

Sprøjtemiddelstrategien i 2021 blev indgået af den daværende regering, der bestod af Socialdemokratiet, sammen med Venstre, Dansk Folkeparti, SF, De Radikale, Enhedslisten, De Konservative, Nye Borgerlige, Liberal Alliance og Kristendemokraterne.

Den brede aftale har til hensigt at beskytte vandmiljøet, grundvandet og biodiversiteten. Derudover skal den bidrage til fødevaresikkerheden og danskernes sundhed.

Men siger, at det går op og ned i showbiz, men det gør det sandelig også på aktiemarkederne i disse dage.

Onsdag oplevede de amerikanske aktier de højeste kursstigninger siden 2008, men dagen efter vendte de igen snuden nedad.

Ved børslukning torsdag aften dansk tid var det brede S&P 500-indeks faldet med 3,5 procent igen.

Industriaktierne i Dow Jones-indekset faldt kun med 2,5 procent, mens Nasdaq Composite, der indeholder de største teknologiaktier, faldt med 4,3 procent.

Det kunne endda være gået meget værre. Efter børsåbningen på Wall Street dykkede aktierne vedvarende i de første tre timers handel, og klokken 18.30 dansk tid var S&P 500-aktierne nede med hele syv procent.

Men så vendte stemningen tilsyneladende en smule, og tabet blev i sidste ende altså kun halvt så stort.

Det er formentlig den fortsatte usikkerhed om omfanget af den toldkrig, som præsident Trump har varslet, der præger investorerne.

– Vi ser stadig, at angsten omkring tarifferne lever i bedste velgående.

– Volatilitet går begge veje – både op og ned. Vejen fremover vil formentlig inkludere flere udsving, fordi vi ikke har en konklusion. Vi har faktisk det modsatte, siger Nathan Thooft, der er chefanalytiker hos Manulife Investment Management, til Bloomberg News ifølge MarketWire.

Onsdag meddelte Trump, at han ville udskyde de bebudede toldsatser i 90 dage.

Tiden skal bruges på at lave nye handelsaftaler med de lande og toldområder, der er villige til at efterkomme de amerikanske krav.

Det betyder, at toldkrigen altså ikke er afblæst, men indtil videre dog er udsat nogle måneder – eller indtil Trump ombestemmer sig eller finder på noget hele tredje.

En helikopter er torsdag styrtet ned i Hudson River ud for Manhattan i den amerikanske storby New York.

Det oplyser politiet i New York (NYPD) på det sociale medie X.

Der var seks mennesker om bord på helikopteren, som alle har mistet livet, siger byens borgmester, Eric Adams, på et pressemøde ifølge NBC News.

– På nuværende tidspunkt er alle seks ofre blevet fjernet fra vandet. Og desværre er alle seks blevet erklæret døde, siger Adams.

Tre af de dræbte er børn, tilføjer borgmesteren.

– Vi sender vores tanker til de pårørende. Vi beder for familierne, siger han og takker redningsmandskabet.

Medier erfarede tidligere torsdag, at de dræbte er piloten og fem turister fra Spanien. På pressemødet bekræfter Eric Adams, at passagererne så vidt myndighederne er bekendt var en familie fra Spanien.

Helikopteren var i luften i omkring 15 minutter, inden den styrtede ned. Videooptagelser af styrtet viser helikopteren falde i vandet – tilsyneladende uden hverken rotor eller haleror.

Det vides endnu ikke, hvad der forårsagede styrtet, siger borgmester Eric Adams.

– Det er meget nyt. Der er en efterforskning i gang, siger han.

Borgmesteren oplyser, at helikopteren er af typen Bell 206.

Også fra landets præsident, Donald Trump, lyder det, at man undersøger, hvad der er sket.

– Transportminister Sean Duffy og hans dygtige folk arbejder på det. Hvad der præcis er sket og hvordan vil blive oplyst snarest, skriver præsidenten på sit sociale medie, Truth Social.

Han skriver også, at det var et “frygteligt” styrt.

– Optagelserne af ulykken er forfærdelige. Gud velsigne ofrenes familier og venner, skriver Trump.

Ifølge lokalmediet WABC styrtede helikopteren ned i Hudson River tæt på Jersey City, som ligger over for Manhattan – på den modsatte side af floden.

Efterfølgende oplyste kystvagten, at der var blevet spærret for skibstrafikken i området.

Anmeldelsen om ulykken blev modtaget omkring klokken 15.30 lokal tid – svarende til 21.30 dansk tid.

Ulykken skete, blot et par timer efter at et fly ramte et andet fly på jorden inden afgang fra Ronald Reagan-lufthavnen i Washington D.C.

Der er ingen meldinger om tilskadekomne ved sammenstødet mellem de to fly.

Ifølge WABC skete der senest en helikopterulykke i New York i 2019, hvor en helikopter ramte taget af en skyskraber på Manhattan.

Piloten i helikopteren mistede dengang livet.

Det er et velkendt faktum, at nethandel har været en hård konkurrent for det lokale handelsliv i mange byer.

Ifølge Erhvervsministeriet lider mindre byer og de lokale erhvervsdrivende under manglende liv i danske bymidter.

Derfor skal et tocifret millionbeløb nu sætte skub i udviklingen af 16 danske bymidter.

Det skriver Erhvervsministeriet i en pressemeddelelse torsdag.

Der er afsat knap 50 millioner kroner.

Resultatet skal være “levende og blomstrende bymidter i hele Danmark”, lyder det fra erhvervsminister Morten Bødskov (S), der kalder butiksdød og tomme lokaler “gift for de lokale fællesskaber”.

– I dag kan du klare shoppeturen fra sofaen. Det er let, men det truer den lokale vækst og jobskabelse. Det har vi ikke råd til. Vi skal holde liv i alle dele af Danmark, så vi ikke knækker over, siger Bødskov i pressemeddelelsen.

En nylig analyse fra SMVdanmark, der repræsenterer de små- og mellemstore virksomheder, viste, at hver femte detailforretning i Danmark er forsvundet siden 2012.

Helt konkret har Danmark mistet 3752 forretninger fra 2012 til 2022, viste analysen. Det fremgik dog ikke, om antallet af butikker er steget igen fra 2022 og frem.

– Et Danmark i balance kræver levende bymidter med et velfungerende handelsliv, lyder det fra minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin (V).

– Derfor er jeg glad for, at vi nu støtter, at 16 byer i hele landet nu får bedre muligheder for at skabe liv og udvikling, siger han i pressemeddelelsen.

Sidste år nedsatte regeringen et udvalg for bæredygtig udvikling af bymidter, som fik til opgave at udmønte 142 millioner kroner, der skal forstærke landets bymidter og lokale fællesskaber.

I første omgang uddeles der 49,5 millioner til ni projekter i de 16 byer.

Udvalget har indstillet i alt fem projekter til tilskud til fysisk omstilling af bymidten, bysamarbejde og virksomhedsudvikling, står der i pressemeddelelsen.

Projekterne dækker Sorø, Kalundborg, Aars, Hedensted og Juelsminde, samt et fynsk projekt med indsatser i Faaborg, Årslev, Assens, Kerteminde, Nyborg, Ringe og Rudkøbing.

Desuden har udvalget peget på fire projekter i henholdsvis Høng, Frederiksværk, Jyderup og Grenaa, der modtager midler til langsigtet strategisk planlægning af bymidten.

Resten af pengene forventes at blive annonceret i løbet af 2025, lyder det.

Et passagerfly har torsdag ramt et andet passagerfly med flere amerikanske politikere om bord på jorden ved Ronald Reagan-lufthavnen uden for Washington D.C.

Det oplyser de amerikanske luftfartsmyndigheder ifølge Reuters.

Ingen meldes tilskadekommet.

Sammenstødet skete på en af lufthavnens baner, da den ene vinge på et af de to passagerfly ramte det andet fly.

Begge fly flyves af American Airlines.

Flere medlemmer af Kongressen var om bord på flyet, der blev ramt.

Det skulle være fløjet fra Washington D.C. til John F. Kennedy-lufthavnen i New York, mens det andet fly havde kurs mod Charleston i South Carolina.

Uheldet skete klokken 12.45 lokal tid – 18.45 dansk tid.

Josh Gottheimer, der er demokratisk medlem af Repræsentanternes Hus, skriver på det sociale medie X, at han var om bord på det ene fly.

– Mens vi ventede på at lette på startbanen ved DCA (lufthavnen, red.), ramte et andet fly vores vinge. Heldigvis er alle i god behold, skriver han.

Ronald Reagan-lufthavnen ligger ud til Potomac-floden syd for den amerikanske forbundshovedstad.

I samme område kolliderede et passagerfly og en militærhelikopter i slutningen af januar. Flyet ramte helikopteren i forbindelse med sin landing i Ronald Reagan-lufthavnen.

Både flyet og helikopteren styrtede ned i Potomac-floden efter kollisionen, hvilket besværliggjorde redningsarbejdet.

Alle de ombordværende på flyet og i helikopteren mistede livet: 60 passagerer og fire besætningsmedlemmer på passagerflyet og tre soldater i helikopteren.

Efterfølgende fastslog den amerikanske havarikommission, at det udgjorde en “uacceptabel risiko”, at både militærhelikoptere og passagerfly fløj i luftrummet over og tæt på Ronald Reagan-lufthavnen.

Havarikommissionen anbefalede derfor, at helikoptertrafik forbydes i et større område omkring Ronald Reagan-lufthavnen og Potomac-floden uden for Washington D.C., når der er fly, der skal lande.

Anbefalingen blev efterfølgende fulgt af transportminister Sean Duffy.

Dyrepasserne i Københavns Zoo har opgivet årets parringsforsøg med parkens to pandaer.

Pandaerne er onsdag aften tilbage i hver deres anlæg efter parringsforsøg, skriver Zoologisk Have i København i en pressemeddelelse.

– Vi er selvfølgelig lidt skuffede, da vi har set så meget god pandaadfærd fra dem begge. Bedre end vi har set de andre år, siger dyrepasser Nadja Søndergaard.

– Hun har været vildt interesseret i ham, og han har været interesseret i hende. Men det er desværre deres timing, der svigtede igen, lyder det videre.

Det har været en årelang drøm at få pandaunger i zoologisk have.

De to pandaer Mao Sun og Xing Er kom til Danmark fra Kina i 2019, og siden har Københavns Zoo forsøgt at få dem til at parre sig.

De to bjørne er udlånt til Danmark i 15 år. Det vil sige frem til 2034.

Dyrene tilhører stadig Kina, og det samme vil være tilfældet for potentielle unger.

Det er sjette år, man forsøger at få pandaerne til at parre sig.

I pressemeddelelsen forklarer Københavns Zoo, at det er helt naturlig adfærd, at bjørnene bliver frustrerede, når de ikke kan læse hinandens signaler.

Det kan medføre nogle voldsomme slåskampe.

– Derfor besluttede bjørneteamet, at det var bedre at slutte, mens stemningen stadig var god mellem pandaerne, lyder det.

I modsætning til andre år, hvor hanpandaen Xing Er ikke har virket så aktiv og opsøgende, så har dyrepasserne i år set en meget positiv udvikling, skriver den zoologiske have.

Derfor er der “stor optimisme for fremtiden”.

– Vi tror stadig på, at det godt kan lykkes, og champagnen skal åbnes, lyder det.

Der findes pandaer i en række zoologiske haver i Europa, blandt andet i Berlin, hvor et tvillingpar kom til verden i 2019.

Også i Frankrig og Belgien er det lykkedes at få pandaerne til at formere sig i fangenskab.

De to pandaer i Danmark er lejet af Kina for et beløb i omegnen af 100 millioner kroner.

USA’s told på kinesiske varer ligger på mindst 145 procent efter den seneste stigning i de amerikanske toldsatser.

Det oplyser Det Hvide Hus torsdag ifølge CNN.

Præsident Donald Trump meddelte onsdag, at han ville hæve “den gensidige told” på varer fra Kina til 125 procent.

Det fremgik på daværende tidspunkt ikke, at de 125 procent skulle lægges oven i 20 procent told, som tidligere er blevet lagt på kinesiske varer.

Da de 20 procent told blev pålagt kinesiske varer, skete det ifølge Trump for at stoppe illegal indvandring og indsmugling af fentanyl til USA.

Han beskyldte Kina for at spille en rolle på begge områder.

Tolden på kinesiske varer er suverænt den højeste toldsats, som Trump har indført siden sin indsættelse.

I første omgang blev kinesiske varer pålagt 34 procent told. Siden blev satsen hævet to gange og er nu på 145 procent.

Samtidig med at Trump onsdag hævede toldsatsen for kinesiske varer, indførte han en delvis toldpause på 90 dage for en lang række andre lande.

Pausen betyder, at landene skal betale ti procent told i perioden, når de eksporterer varer til USA.

Mange lande er ellers blevet pålagt langt højere toldsatser. Lande i EU skulle eksempelvis betale 20 procent told, mens store produktionslande som Vietnam og Cambodja er blevet pålagt told på henholdsvis 46 og 49 procent.

De nye toldsatser har den seneste uge medført store udsving på de finansielle markeder – primært i form af markante kursfald.

På et regeringsmøde siger Trump torsdag aften, at der må forventes nogle “overgangsproblemer” efter toldreformen.

– Vi synes, vi klarer os rigtig godt. Der vil være en omkostning ved omstillingen og overgangsproblemer, men til sidst bliver det en smuk ting, siger den amerikanske præsident ifølge CNN.

De øgede toldsatser har blandt økonomer skabt bekymring for, at priserne vil stige markant i USA, og at flere lande vil opleve økonomisk recession.

Et smalt flertal i Repræsentanternes Hus har stemt for en budgetplan, der skal bane vejen for amerikanske skattelettelser for 5000 milliarder dollar og dermed forlænge præsident Donald Trumps skattelettelser fra 2017.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Det var udelukkende republikanere, der stemte for budgetplanen, mens demokraterne og to republikanere i Repræsentanternes Hus stemte imod.

216 stemte for. 214 stemte imod.

Afstemningen er ét skridt på vejen i processen hen imod, at skattelettelserne kan blive en realitet.

Planen, som Repræsentanternes Hus har stemt for, er et udkast uden ret mange detaljer, skriver Reuters.

Ud over at lægge op til skattelettelser for 5000 milliarder dollar, hvilket svarer til 33.435 milliarder kroner, vil planen øge den amerikanske statsgæld med cirka 5700 milliarder dollar det næste årti.

Den republikanske formand for Repræsentanternes Hus, Mike Johnson, havde sigtet efter at få planen vedtaget onsdag. Men modstand internt hos Republikanerne fik ham til at udsætte afstemningen.

Flere republikanere i Repræsentanternes Hus mente ikke, at planen indeholdt nok nedskæringer i det offentlige forbrug.

Mike Johnson og den republikanske flertalsleder i Senatet, John Thune, har forsøgt at imødekomme kritikerne ved at love, at de vil forsøge at finde flere steder, hvor der kan spares, de kommende måneder.

– Vi vil helt sikkert gøre alt, hvad vi kan, for at være så aggressive som muligt, siger John Thune ifølge Reuters.

Budgetplanen blev godkendt af Senatet lørdag, hvor der er republikansk flertal ligesom i Repræsentanternes Hus.

Skattelettelser var en af præsident Donald Trumps store projekter i hans første periode som præsident. Han har torsdag kommenteret udsigten til, at de skattelettelser, der blev vedtaget i 2017, bliver fornyet.

– Tillykke til Huset med vedtagelsen af lovforslaget, der sætter scenen for en af de største og vigtigste aftaler i vores lands historie, skriver Trump på det sociale medie Truth Social.

En endelig vedtagelse af skattelettelserne ventes at ske senere på året.

Det danske C25-aktieindeks oplevede torsdag den største stigning nogensinde på en enkelt dag.

Indekset, der omfatter de 25 største og mest handlede børsnoterede selskaber i Danmark, lå ved børslukning 4,6 procent højere end onsdag.

Dermed er den hidtidige rekord, der lød på en stigning på 4,1 procent, altså slået.

Indekset åbnede endda hele 12,7 procent højere end dagen før, men har altså tabt en hel del flyvehøjde i løbet af dagen.

Det er Donald Trumps udsættelse af den bebudede gengældelsestold, der har fået investorerne til at ånde lettet op og igen få mere appetit på den risiko, som aktierne udgør sammenlignet med andre aktivklasser.

Meldingen kom onsdag aften og førte på den amerikanske fondsbørs i Wall Street i New York til de højeste stigninger siden 2008.

En lang række toneangivende aktier, herunder Tesla, Apple og Nvidia, steg med tocifrede procentsatser.

Så voldsomt gik det ikke til under torsdagens handel i København. Her var transportaktierne Mærsk og DSV blandt højdespringerne med stigningerne på 8 procent.

Men samtlige C25-aktier gik frem med mindst 1,6 procent, og dermed blev en del af tabet fra onsdagen indhentet igen.

Onsdag oplevede C25-indekset sit tredjehøjeste fald nogensinde, da det gik 5,6 procent tilbage.

Og spørger man Henrik Olejasz Larsen, der er investeringsdirektør i Sampension, vil de danske aktier nok fortsætte deres yoyo-lignende adfærd de kommende dage og uger på grund af den usikkerhed, som Trump har skabt.

Samtidig frygter han, at markedet undervurderer det tilbageslag, som en mulig toldkrig – der endnu ikke kan aflyses – vil medføre for den globale handel.

– Disse økonomiske effekter vil – trods den midlertidige periode med lavere toldsatser – være betydelige, og jeg er bestemt ikke sikker på, at det er fuldt indregnet i markedet endnu, siger investeringsdirektøren.

Få timer før offentliggørelsen af at amerikanske toldsatser sættes på pauses i 90 dage, skrev USA’s præsident, Donald Trump, på det sociale medie Truth Social, at nu “er et godt tidspunkt at købe” på.

Det har fået flere amerikanske senatorer til at efterlyse en undersøgelse af, om Trump har begået insiderhandel eller markedsmanipulation ved at tilskynde til aktiekøb.

Heriblandt den demokratiske senator fra delstaten Californien Adam Schiff, der “kræver svar fra Det Hvide Hus”.

– Hvem i administrationen kendte til Trumps seneste U-vending på forhånd? Var der nogen, der købte eller solgte aktier og profiterede på offentlighedens regning?, skriver Schiff på det sociale medie X.

Den demokratiske senator Chris Murphy skriver ligeledes på X, at en “insiderhandel-skandale er under opsejling”.

– Trumps tweet klokken 9.30 gør det klart, at han var ivrig efter, at hans folk skulle tjene penge på de private oplysninger, som kun han kendte, lyder det.

Det Hvide Hus svarer, at Trump kun ønskede at “berolige” offentligheden.

– Det er USA’s præsidents ansvar at berolige markeder og amerikanere om deres økonomiske sikkerhed i lyset af den konstante skræmmekampagne i medierne, siger Kush Desai, der er talsperson for Det Hvide Hus, til The Washington Post.

Jesper Lau Hansen, der er professor i børsret og selskabsret ved Københavns Universitet, vurderer ikke, at der i dette tilfælde er tale om insiderhandel.

Det skyldes, at det ikke er sagt i en lukket kreds, men derimod delt med Trumps 9,5 millioner følgere på Truth Social.

– Hans budskab kan tolkes på mange måder, og jeg tror simpelthen, at man vil betragte det som en del af hans politiske ytringsfrihed.

– Så det tyder ikke på, at det har været hans hensigt at delagtiggøre folk i en hemmelighed, som de kunne tjene på. Men timingen vækker da opsigt, siger Jesper Lau Hansen.

Insiderhandel har før været til debat i USA. Blandt andet i USA’s nationalforsamling – Kongressen.

I 2020 rullede en amerikansk kongresskandale, hvor flere senatorer blev beskyldt for insiderhandel. Reglerne blev efterfølgende skærpet.

I EU er reglerne også meget klare, siger Jesper Lau Hansen.

– Du må ikke handle med fortrolig viden, og det gælder også politikere. Der er ingen kære mor.

Men igen er det anderledes, hvis man kommunikerer til en bred kreds, understreger han.

– Hvis EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen eller Mette Frederiksen helt utænkeligt gjorde det, så tror jeg heller ikke, at man vil sige, at det var insiderhandel, men nok mere almindelig politisk kommunikation, siger han.

Anklagemyndigheden krævede både forvaring og udvisning til en tidligere rockerpræsident, som afstraffede to klubkammerater med ild.

Men ingen af delene blev det til, da Østre Landsret torsdag afgjorde sagen mod 45-årige Nice Nika, som har været præsident for rockerklubben Viking Nation.

Han fik dog hævet sin straf til tre år og seks måneders fængsel, skriver TV2 Øst. Retten i Næstved havde idømt ham tre år.

To andre mænd på henholdsvis 29 og 33 år, som deltog i afstraffelsen, er også dømt i landsretten. De er i stedet for fængsel dømt til anbringelse på en psykiatrisk afdeling på ubestemt tid.

Afstraffelsen fandt sted 15. november 2023 i Næstved. Nice Nika har erkendt, at det var ham, der hældte brændbar væske ud over de to ofre, og med en lighter og deodorant satte ild til dem.

– Det var kun en advarsel, men så gik det helt galt, sagde den tidligere rocker under sagen i byretten.

Ofrene fik forbrændinger på henholdsvis 8 og 16 procent af deres kroppe. De kan have været i livsfare.

Den ene af de dømte – en 33-årig mand – blev to dage senere selv et offer for sine to rockerkammerater samt en fjerde mand.

Den 33-årige mand blev frihedsberøvet og tvunget til at oplæse en tekst, hvor han fortalte, at han ikke længere fortjente at være en del af klubben.

Anklagemyndigheden havde rejst tiltale for, at det bundede i hans seksualitet.

Og i modsætning til byretten har landsretten ifølge TV2 Øst fundet det bevist, at episoden havde baggrund i den 33-årige mands seksualitet.

Nice Nika er serbisk statsborger, men født og opvokset i Danmark. Østre Landsret har ligesom byretten tildelt ham en advarsel om udvisning.

– Det betyder altså, at du ikke skal begå ny kriminalitet, for så risikerer du meget vel en udvisning, sagde retsformanden ifølge TV2 Øst ved domsafsigelsen.

Heller ikke forvaringspåstanden fik anklageren medhold i.

Forvaring er en foranstaltning på ubestemt tid, som særligt farlige kriminelle kan idømmes, når det er nødvendigt for at beskytte samfundet mod vedkommende.

De to pandaer i Københavns Zoo skal senest nå at parre sig i løbet af torsdag eftermiddag og aften, hvis de skal nå det i år.

Det siger dyrepasser i Københavns Zoo Nadja Søndergaard.

Pandaerne i Københavns Zoo blev onsdag aften lukket sammen for at parre sig. Torsdag har de gået sammen hele dagen, men uden at parre sig endnu. Det er sjette år, man forsøger at få pandaerne til at parre sig.

– Vi forventer, at vinduet lukker i løbet af i eftermiddag eller i aften. Det er ud fra sammenligning med de sidste fem år, siger Nadja Søndergaard.

Ifølge dyrepasseren kan man tydeligt fornemme, når pandaerne ikke vil være sammen mere.

– Bjørnene viser det helt tydeligt, når de ikke vil gå i samme bur mere, og man er ikke i tvivl, siger Nadja Søndergaard.

Hun fortæller, at man ud fra pandaernes adfærd kan se, at det er ved at lakke mod enden.

– Pandaerne er begyndt at ændre sig i deres adfærd. De er ikke lige så imødekommende over for hinanden, som de var i går.

Pandaer er komplekse, når det kommer til parring. Med pandaerne er det ikke givet, at bare fordi man har en han og en hun, så er alt godt.

– Det handler meget om kemi mellem pandaer. De er meget selektive, siger Nadja Søndergaard.

I år har dyrepasserne i Københavns Zoo ellers set nogle gode parringstegn fra de to pandaer.

– Det vi har set er, at vores hun har været meget optaget af vores han. Hun har gnubbet sig meget op ad ham og søgt ham meget. Han synes også, at hun har været vældig interessant, siger Nadja Søndergaard og tilføjer:

– Lige så snart Xing, som er hannen, har prøvet på noget og lagt en pote på Mao Suns nakke eller stået bag hende, så har hun sat sig på numsen eller lavet en kolbøtte.

Men det går altså også den anden vej rundt.

– Når Xing har lugtet til hende, og hun har givet lov til det og stået i den stilling, som hun står i, når hun er parringsklar, så er det som om, at han bliver bange for hende.

Dyrepasseren mener, at det kan handle om, at Xing kan huske de sidste fem års parringsforsøg, hvor de to pandaer blandt andet har været oppe at slås.

– Men fælles for begge er, at de har prøvet. De skal bare blive bedre til at koordinere det, siger Nadja Søndergaard.

I Københavns Zoo vil de gerne have pandaerne til at parre sig, fordi de synes, at det ville være godt særligt for deres hun.

– Det kunne være utroligt givende for hende at få en unge at opfostre. Det er jo en naturlig del af et dyrs liv at have en unge at tage sig af, siger Nadja Søndergaard.

Hun fortæller, at de bliver ved med at forsøge med at få de to pandaer til at parre sig, men at det skal være på en naturlig måde.

– Vi bliver ved med at prøve at få dem til at parre sig. De er kun 10 og 11 år, så de har masser tid til at øve sig. De skal være i midt 20’erne, før man begynder at tænke, at de er for gamle, siger Nadja Søndergaard.

Regeringen har sikret sig nødvendige mandater til at redde klimaminister Lars Aagaard (M) i en afstemning om mistillid i Folketingssalen.

Det står klart, efter at løsgænger Theresa Scavenius fortæller til DR, at hun ikke vil stemme for at vælte ministeren.

I stedet vil hun stemme blankt i sagen, hvor han har undskyldt for at tilbageholde oplysninger for Folketinget om forsinkelser i udbygningen af elnettet.

– Jeg mener ikke, den her sag er tung nok til at kunne vælte en minister, siger hun til DR.

Det kræver et flertal imod ministeren, hvis han skal væltes, da der er negativ parlamentarisme i Danmark.

Regeringen har nu sine egne 85 mandater, støtte fra løsgænger Jon Stephensen, tre nordatlantiske mandater og en blank stemme fra Scavenius.

Selv om oppositionen har trukket sagen om mistillid til Lars Aagaard til afstemning i Folketinget, vil han på papiret ikke kunne trues.

Men når hele sagen kommer ned til et spørgsmål om stemmer i Folketingssalen, er det afgørende, at alle regeringens støttende mandater rent faktisk møder fysisk op.

Det er også hensigten, lyder det fra Dansk Folkepartis klimaordfører, Nick Zimmermann.

– Vi forventer, at de nordiske mandater har tænkt sig at stille op og fortælle, hvorfor de i alverden lige pludselig støtter Lars Aagaard. For det her lugter meget, meget mærkeligt, siger han.

Hos regeringspartiet Moderaterne er gruppeformand Henrik Frandsen utilfreds med oppositionens ageren, selv om han erkender, at det “er oppositionens ret” at kræve en afstemning i Folketinget.

– Alle møder op for at stemme, og det betyder så, at ingen ministre eller folketingsmedlemmer kan være andre steder end på Christiansborg, når der skal stemmes.

– Der skal bruges meget energi på det her, siger han til Ritzau.

Regeringen ville gerne være gået sammen med oppositionen om at udtale kritik af Lars Aagaard.

Det bliver dog afvist af oppositionen, som ikke vil nøjes med en næse i form af en politisk kritik til ministeren, men i stedet vil have en afstemning om mistillid.

Det fortæller klimaordfører Jesper Petersen (S).

– Jeg synes, det er fair at anerkende, uanset om det er en minister i en regering, man selv er i, at her er det på sin plads, at der er givet en undskyldning, siger Jesper Petersen.

Klimaordføreren fra regeringspartiet deltog i et møde torsdag eftermiddag i udvalget, da sagen blev drøftet.

Men han kom hurtigt alene ud fra udvalgsmødet med beskeden om, at hans forslag var afvist.

Sædvanligvis skabes et flertal af 90 mandater, men Peter Seier Christensen har været fraværende fra Folketinget på grund af sygdom siden april 2023.

Og han kommer ikke til at blande sig. Det er bekræftet over for Ritzau af hans rådgiver Lars Eldrup, der også er partisekretær for Nye Borgerlige, hvor Peter Seier stadig er medlem.

Selv om en fredsaftale i Ukraine ikke er nært forestående, skal Europa forberede sig på at bidrage til en sikringsstyrke, når freden på et tidspunkt kommer.

Det siger forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) forud for et møde i Nato-hovedkvarteret i Bruxelles for koalitionen af villige lande, der støtter Ukraine.

Her er forsvarsministre fra omkring 30 lande – inklusive Danmark – samlet. Men det stærkeste land i Nato mangler: USA.

– Det er et signal om, at vi fra europæisk side bliver nødt til at gøre mere. Både ved at investere mere i europæisk forsvar, men også påtage os et større sikkerhedspolitisk ansvar.

– Det er den nye virkelighed, vi skal vænne os til, siger Troels Lund Poulsen.

Han mener, at Frankrig og Storbritannien har vist lederskab ved at samle koalitionen af lande bag Ukraine og indlede forsøget på at afdække de forskellige scenarier, som åbner for europæiske styrker i Ukraine for at beskytte en fredsaftale.

– Noget af det, vi skal tale om i dag, er selvfølgelig også, hvor mange lande der så er villige til at bidrage, i tilfælde af at det kommer dertil, siger Troels Lund Poulsen.

Danmark har allerede meldt sig klar til eventuelt at sende styrker afsted. I marts måned fik regeringen bred opbakning til det fra partierne i Folketinget.

Den konkrete beslutning må dog vente, til en fredsaftale er i stand. Den skal blandt andet afklare, hvordan fredsaftalen skal sikres.

Eller sagt mere direkte: Om Rusland går med på at lade styrker fra Nato-lande være til stede i Ukraine som del af en fredsaftale.

Efter de første optimistiske meldinger fra USA’s præsident ser de amerikanskledede fredsforhandlinger ud til at stå i stampe. Ukraine og Rusland beskylder lige nu gensidigt hinanden for at fortsætte angrebene.

– Det er en situation, hvor freden ikke ser ud til at komme hverken i dag eller i morgen. Men der er tegn på en begyndende proces mod en potentiel fred.

– Signalet fra Danmark og Europa skal være, at vi har været med Ukraine hele vejen, og det vil vi også være fortsat, siger Troels Lund Poulsen.

Ifølge EU’s udenrigschef, Kaja Kallas, er det op til medlemslandene at præsentere detaljer for, hvilke styrker landene ville være villige til at sende afsted.

Hun understreger derudover, at det endnu er uvist, hvilken slags mission det ville være fra Natos side.

– Er det en overvågende mission, er det en afskrækkende mission, er det en fredsbevarende mission? Der er forskellige muligheder, og landene har forskellige holdninger til det, siger hun.

Derudover understreger hun, at koalitionen af villige lande også er i USA’s interesse.

– Det, der sker i Ukraine, og hvordan krigen ender, kan også påvirke andre sikkerhedsmæssige områder såsom Asien og Stillehavsområdet, siger Kallas.

Det amerikanske aktiemarked åbner med mindre fald torsdag, hvor det brede S&P 500-indeks falder med 2,1 procent.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Faldet finder sted dagen efter, at aktiehandlen på Wall Street i New York var præget af voldsomme stigninger.

Stigningerne kom i kølvandet på præsident Donald Trumps melding om, at han med øjeblikkelig virkning ville indføre en toldpause på 90 dage.

Pausen indebærer, at varer fra udlandet pålægges ti procent told i stedet for de i mange tilfælde langt højere toldsatser, som Trump i første omgang indførte.

I en større narkosag har Vestre Landsret torsdag eftermiddag ændret på straffen til to mænd, i forhold til en dom som Retten i Aarhus afsagde sidste sommer.

52-årige Søren Skovhus fra Viborg idømmes fængsel i 14 år og seks måneder, hvilket er halvandet år mildere end i byretten.

Omvendt er det gået for Ian Heinrich Flamsbjerg, der har boet i Tyskland. Hans straf er hævet fra fængsel i syv til otte år.

Straffen skyldes mændenes aktiviteter med hensyn til kokain. Skovhus modtog og fordelte et tocifret antal kilo i Østjylland.

Den 54-årige Flamsbjerg stod for smugleri over grænsen og mødtes med Skovhus ved Odder i Østjylland.

Lovovertrædelserne i sagen skete i 2020 og 2021. Beviserne i sagen består af beskeder på den krypterede kommunikationstjeneste Sky ECC.

Et stort opkøb er på vej i den italienske modeverden.

Prada køber modehuset Versace for 1,25 milliarder euro (9,3 milliarder kroner).

Prada har indgået en aftale om købet med den amerikanske koncern Capri Holdings, der ejer Versace.

Der har længe været rygter om, at der var et stort opkøb på vej i modebranchen i støvlelandet, og nu er rygterne blevet til virkelighed.

Pradas opkøb vil skabe en luksuskoncern med en omsætning på over seks milliarder euro, som bedre kan konkurrere med andre giganter på markedet.

I marts meddelte Donatella Versace, at hun træder tilbage som kreativ direktør for modehuset Versace efter næsten tre årtier på posten.

Donatella Versace blev kreativ direktør i Versace, efter at Gianni Versace, der tidligere havde posten, blev dræbt af skud uden for sit hjem i Florida i 1997.

AFP

I en strid om erstatning til Lars Findsen, den hjemsendte chef for Forsvarets Efterretningstjeneste, er der nu skrevet endnu et kapitel.

Anklagemyndigheden opgiver sit forsøg på at skubbe spørgsmålet om PET’s angivelige orientering af politikere om Findsens sexliv ud af sagen.

Østre Landsret gav for nylig Findsen medhold i, at PET’s påståede briefing om spionchefens privatliv kan indgå i erstatningssagen.

Nu har anklagemyndigheden besluttet, at man ikke vil forsøge at få tilladelse af Procesbevillingsnævnet til at indbringe landsrettens afgørelse for Højesteret. Det oplyser anklagemyndigheden torsdag til Ritzau.

Det betyder, at Retten i Lyngby kan behandle erstatningskravet for alvor. Retten skal sætte dato på et eller flere retsmøder.

Lars Findsen har allerede fået erstatning for den tid, han tilbragte som varetægtsfængslet, da han var under mistanke for at have lækket statshemmeligheder til sin mor, journalister og andre. Også en massiv aflytning er han blevet kompenseret for.

Tiltalen blev opgivet 1. november 2023.

Retssagen i Lyngby drejer sig blandt andet om, hvorvidt Lars Findsen også skal have en godtgørelse, fordi han blev krænket af PET, der stod for efterforskningen.

Under fortrolige briefinger af politikere i Folketinget orienterede PET’s chef, Finn Borch Andersen, om Findsens sexliv, har blandt andet Berlingske tidligere rapporteret.

Kravet er 50.000 kroner.

Anklagemyndigheden har påstået, at retten slet ikke skulle tage stilling til emnet i en sag, som drejer sig om erstatning for strafforfølgningen.

– Det har intet med strafforfølgning at gøre, har statsadvokat Jakob Berger hævdet.

Hvis der er blevet videregivet private oplysninger om Findsen, er orienteringen foretaget af regeringen ved den daværende justitsminister og ikke af PET, selv om PET har deltaget i orienteringen, har anklagemyndigheden ment.

Men Findsens advokat har i et tidligere retsmøde sagt, at alle forsøger at begrave den ømtålelige sag og at løbe fra ansvaret.

Finn Borch Andersen overtrådte sin tavshedspligt, da han videregav oplysninger fra efterforskningen, har advokat Lars Kjeldsen sagt.

– Hvis han havde sagt det til et middagsselskab, vil man så sige, at det jo ikke var en del af efterforskningen?, spurgte Kjeldsen retorisk i december sidste år.