Seneste nyheder

Det tyske andelsmejeri DMK Group, som Arla har planer om at fusionere med, har fortsat forretning i Rusland.

Det skriver det svenske medie EFN, lige som også AgriWatch har beskrevet det.

EFN henviser til en liste, som det amerikanske universitet Yale løbende opdaterer. Her fremgår det, at DMK Group har suspenderet alle nye investeringer i Rusland, men fortsætter salg og drift af de nuværende fabrikker.

Arla indstillede selv sin forretning i Rusland i april 2022, kort efter Ruslands invasion af Ukraine.

EFN henviser desuden til det tyske medie RND, som tilbage i marts 2022 skrev, at DMK Group driver to ostefabrikker i Voronezj-regionen i Rusland.

RND skrev dengang, at fabrikkerne udelukkende producerede til det russiske marked, og at mælken kommer fra russisk landbrug.

Dengang lød det fra DMK’s kommunikationschef, Oliver Bartelt, at produktionen bidrager til at forsyne den russiske civilbefolkning med basale fødevarer.

Derfor var det DMK’s vurdering, at det ikke ville gavne nogen, men derimod skade mange, hvis produktionen blev standset.

Arla ønsker over for EFN ikke at svare på spørgsmål om DMK’s drift.

– Arla kan ikke udtale sig på vegne af DMK, så på nuværende tidspunkt henviser vi alle konkrete spørgsmål om deres drift direkte til dem, skriver Arla i en mail til EFN.

DMK Group henviser over for EFN til, at fusionen mellem de to selskaber endnu ikke er gennemført. Hvis fusionen bliver gennemført, skal den nye bestyrelse tage stilling til driften i Rusland, lyder det.

Ritzau har været i kontakt med Arla, der ikke ønsker at svare på, om det danske andelsmejeri kan se sig selv i et fusioneret selskab med aktiv drift i Rusland.

Arla henviser til det svar, der er givet til EFN.

I forbindelse med at Arla valgte at indstille sin forretning i Rusland i marts 2022, sagde topchef Peder Tuborgh, at Arla ikke ønskede at have noget med Rusland at gøre, efter det der skete i Ukraine.

– Vi har afskrevet alt i Rusland. Det var især varelagre. Mine reflekser var helt tydelige fra starten. Vi ville ikke have noget med Rusland at gøre. Vi skulle ud. Og vi er ude nu, helt ude, sagde topchefen til Børsen i maj 2022.

I 2014 indførte Putin et forbud mod import af en række fødevarer fra lande, der havde indført sanktioner mod Rusland, herunder Danmark. Det betød allerede dengang, at Arlas salg i Rusland gik markant tilbage.

Luftfartsselskabet SAS har i dag en ejerkreds bestående af Air France-KLM, den danske stat, kapitalfonden Castlelake og investeringsselskabet Lind Invest.

I fremtiden vil det dog være logisk for selskabet at søge mod en halvering af parterne. Det siger selskabets topchef, Anko van der Werff, til Finans.

– Jeg skal være meget forsigtig her, fordi det ikke er op til mig at bestemme: Det er op til de nuværende ejere, ikke op til ledelsen, som skal drive SAS.

– Men en logisk og rationel vej vil være, at Air France-KLM får en kontrollerende aktiepost i SAS, siger han og tilføjer, at den danske stat som fortsat medejer vil give mening.

Anko van der Werff forklarer, at han ser en mindre ejerkreds som en del af en større konsolidering af luftfartsbranchen i Europa.

De fire parter overtog ejerskabet af SAS i sommeren 2024, da SAS officielt trådte ud af en proces om konkursbeskyttelse.

Som en del af processen var SAS blevet afnoteret fra børsen tidligere samme måned.

De nye ejere har samlet investeret 1,2 milliarder dollar i SAS, hvilket svarer til godt 8 milliarder kroner.

Kapitalindsprøjtningen faldt på et tørt sted, for på det tidspunkt havde SAS længe kæmpet for overlevelse.

Det gældsplagede selskab søgte om konkursbeskyttelse i USA i midten af 2022 og tog da hul på den såkaldte chapter 11-proces.

To år senere kunne det så byde de nyere ejere velkommen, og med dem fulgte også en ny bestyrelse.

De sorte skyer er ikke helt forsvundet, siger hollandske Anko van der Werff til Berlingske. Faktisk er de blevet lidt flere med de skiftende toldmeldinger fra amerikansk side.

– Det er åbenlyst ikke godt, og usikkerheden i erhvervslivet er naturligvis stor i øjeblikket, siger han til avisen.

Han understreger dog samtidig, at SAS løbende holder godt øje med, hvad der sker på den anden side af Atlanten, og at passagererne endnu ikke er begyndt at aflyse deres rejser i et omfang, som selskabet “for alvor kan aflæse i tallene”.

Østre Landsret stopper fredag en retssag om indirekte eksport af våbendele til Israel.

I en dom har retten afvist søgsmålet fra fire ngo’er mod Udenrigsministeriet og Rigspolitiet.

Mellemfolkeligt Samvirke, Oxfam Danmark, Amnesty Internationals danske afdeling samt den palæstinensiske organisation Al-Haq har anlagt retssagen, men de har ikke såkaldt retlig interesse, konkluderer landsretten.

De fire humanitære organisationer hævder, at myndighedernes tilladelser til eksport af militærteknologi og udstyr til F-35-programmet er ugyldige.

Eksporten strider imod Danmarks internationale forpligtelser, fordi dele af komponenterne bruges af Israel i forbindelse med bombardementerne i Gaza, lyder det.

Og da der en klar risiko for, at våbendelene bruges som led i krigsforbrydelser, er de danske myndigheder forpligtet til at sige stop.

Det skyldes blandt andet FN’s traktat om våbenhandel, har de fire ngo’er argumenteret.

Men retssystemet kommer altså ikke til at tage stilling til påstandene, lyder facit i afgørelsen, som er mere end 70 sider lang.

Tre af organisationerne arbejder i Gaza.

De er “utvivlsomt i meget væsentligt omfang” berørt af situationen i Gaza. Men deres forhold adskiller sig ikke fra andre borgere, foreninger, organisationer og virksomheder i området, skriver dommerne.

Dermed kan ngo’erne ikke komme igennem det juridiske nåleøje, altså vurderingen af, om de har retlig interesse.

Myndighedernes tilladelser er givet til virksomhederne Terma A/S, Terma Aerostructures A/S, Multicut A/S og FJ Industries A/S.

Der er tale om en kæde. Tilladelserne gælder eksport i forbindelse med F-35-programmet med USA, og USA tillader eksport af visse F-35-fly til Israel, og Israel bruger generelt flyene til angreb i Gaza.

Landsretten noterer, at tilladelserne er baseret på “samlede risikoafvejninger, herunder af andre staters evne og vilje til at overholde folkeretten og af vigtigheden af Danmarks samarbejde med disse stater.”

Selv om der er en sammenhæng mellem tilladelserne og forholdene for organisationerne i Gaza, er de ikke påvirket på “en sådan direkte, individuel og konkret måde”, at de opfylder kravet til at kunne anlægge sagen.

I Holland har retssystemet derimod sagt “ja” til en lignende sag. Sidste år fastslog en domstol, at landet skulle stoppe med at eksportere reservedele til F-35-fly til Israel.

Efter at have jagtet gerningsmændene bag et skyderi i Valby i København siden tirsdag aften har Københavns Politi foretaget anholdelse i sagen.

Det drejer sig om to mænd på henholdsvis 22 og 25, som fredag af en dommer i Retten på Frederiksberg er blevet varetægtsfængslet. Foreløbig skal de være frihedsberøvet i 25 dage.

Til Ritzau oplyser Københavns Politi, at mændene er danske statsborgere, og at de blev anholdt torsdag.

Ved skyderiet, som blev anmeldt tirsdag klokken 22.21, blev en 32-årig mand ramt af skud, da han befandt sig på en parkeringsplads ved Sjælør Boulevard i Valby i København.

Efter skyderiet oplyste politiets vagtchef til Ritzau, at den 32-årige mand blev bragt til behandling på hospitalet, men at han var uden for livsfare.

De anholdte er imidlertid sigtet for drabsforsøg. Det vil sige, at politiets mistanke går på, at den 32-årige skulle slås ihjel. Begge nægter sig skyldige. Politiet oplyser, at der ifølge dommeren er en begrundet mistanke om grov vold med skydevåben.

Hvilket motiv, der måtte ligge bag skyderiet, har politiet ikke meldt noget ud om. I det hele taget er det sparsomt med oplysninger i sagen.

Med henvisning til lukkede døre ved grundlovsforhøret vil Københavns Politi ikke ud med flere oplysninger om sagen.

Heller ikke oplysningen om, hvor de to mænd blev anholdt, vil politiet røbe.

Ifølge Ritzaus oplysninger er den ene mand identisk med en mand, som har været i politiets søgelys i en anden sag med tråde til svenske lejekriminelle.

Ved et retsmøde i efteråret blev den 25-årige mand nemlig varetægtsfængslet for overtrædelse af straffelovens våbenbestemmelse og for forsøg på manddrab.

Mistanken i oktobersagen går på, at den 25-årige skulle have kommunikeret med en person i Sverige om at sætte sig i besiddelse af et skydevåben og en håndgranat og dræbe en ikke identificeret person i Danmark.

Københavns Politi oplyser, at den 25-årige blev løsladt fra sin varetægtsfængsling i november.

Præsident Donald Trumps diplomatiske udsending Steve Witkoff er fredag ankommet til Rusland.

Her skal han for tredje gang mødes med den russiske præsident, Vladimir Putin.

Sådan lyder det fra de russiske regeringskontorer ifølge det statsejede russiske nyhedsbureau Tass.

Blandt emnerne, der skal diskuteres, er krigen i Ukraine, siger Kreml ifølge Tass.

Mødet vil vare så længe, som Putin har brug for, at det varer, lyder det videre.

De to vil muligvis også tale om et fremtidigt møde mellem USA’s præsident, Donald Trump, og Putin, siger den russiske præsidents talsmand, Dmitrij Peskov.

Samtidig med at han bekræfter mødet, nedtoner han betydningen af det.

Han siger således, at fredagens besøg ikke bliver af “afgørende betydning”. Ingen bør forvente større gennembrud, lyder det.

Tidligere fredag har Witkoff holdt møde med Putins økonomiske forhandler Kirill Dmitrijev, skriver russiske statsmedier.

Ifølge det amerikanske medie Axios er USA’s præsident, Donald Trump, de seneste uger i tiltagende grad blevet frustreret over Putins tilgang til forhandlinger om Ukraine.

Trump tiltrådte i januar som amerikansk præsident med store ambitioner om hurtigt at skaffe fred i Ukraine.

Siden har USA forsøgt at få gennemført begrænsede våbenhviler for både angreb på energiinfrastruktur og i Sortehavet.

Men foreløbig er aftalerne ikke blevet implementeret, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Torsdag blev det meddelt, at den amerikanske ambassadør i Ukraine, Bridget Brink, fratræder efter tre år.

Ifølge Reuters skaber fratrædelsen usikkerhed om det amerikansk-ukrainske forhold. Kilder oplyser til nyhedsbureauet Reuters, at hun fratræder på eget initiativ.

– Brink har været ambassadør i Ukraine i tre år, mens der har været krig. En ekstraordinær indsats dér, og vi ønsker hende det bedste, sagde Tammy Bruce, som er talsperson for det amerikanske udenrigsministerium.

– Vi arbejder på, at krigen skal slutte, og det er vores fokus, og vores arbejde vil fortsætte med hensyn til dette, lød det torsdag fra Bruce.

Handelskrigen mellem Kina og USA er fredag eskaleret yderligere.

Kina hæver nu tolden på amerikanske varer fra 84 til 125 procent. De nye toldsatserne vil træde i kraft lørdag.

Det oplyser det kinesiske finansministerium ifølge nyhedsbureauet Reuters.

To af verdens største økonomier har gentagne gange hævet toldsatserne mod hinanden den seneste uge.

USA’s told på kinesiske varer ligger nu på 145 procent. Det er suverænt den højeste toldsats, som USA’s præsident, Donald Trump, har indført siden sin indsættelse.

Kinas finansministerium mener, at de høje amerikanske toldsatser trodser “grundlæggende økonomiske love og sund fornuft”, skriver nyhedsbureauet AFP.

Kineserne har endnu en gang officielt indgivet en klage til Verdenshandelsorganisationen (WTO) over den amerikanske straftold på kinesiske varer, skriver Reuters.

I første omgang blev kinesiske varer pålagt 34 procent told fra USA. Siden blev satsen hævet to gange og er nu på 145 procent.

Kina svarede igen med at hæve tolden på amerikanske varer til 84 procent. Men nu har Kina altså skruet yderligere op for tolden.

Donald Trump offentliggjorde i sidste uge en række omfattende forhøjede toldsatser for lande verden over.

Det har sendt rystelser igennem aktiemarkeder fra USA til Asien, og frygten for en recession er steget. Flere aktieindeks i Europa – herunder det danske C25-indeks – er fredag dykket efter Kinas modsvar på USA’s toldhammer.

Onsdag i denne uge ændrede den amerikanske præsident kurs og lempede tolden for stort set alle lande i 90 dage – men ikke Kina.

Donald Trump har sagt, at tolden vil stige for lande, der indfører eller øger tolden på amerikanske varer.

Den amerikanske præsident anerkender vanskelighederne ved sin toldpolitik. Men han fastholder samtidig, at det er den rette kurs for USA.

Han vil med højere told tvinge udenlandske virksomheder til at producere deres varer i USA og på den måde skabe amerikanske arbejdspladser og sætte gang i den amerikanske økonomi.

Den egyptiske fodboldstjerne Mohamed Salah fortsætter karrieren i Premier League-klubben Liverpool.

Premier League-topholdet skriver på klubbens hjemmeside, at den hurtige højrekant har sat sin underskrift på en forlængelse af den kontrakt, der stod til at udløbe efter denne sæson.

Det bliver ikke oplyst, hvor lang tid den nye aftale løber. Ifølge adskillige medier, inklusive BBC, er der tale om kontrakt, der løber til sommeren 2027.

– Jeg er selvfølgelig meget glad. Vi har et stærkt hold nu, ligesom som vi har haft før. Jeg har skrevet under, fordi jeg tror, vi har en chance for at vinde flere trofæer, og jeg kan nyde min fodbold.

– Jeg har haft mine bedste år her. Jeg har spillet her i otte år, og forhåbentlig bliver det til ti, siger Salah til hjemmesiden.

Den 32-årige angriber kom til Liverpool fra Roma i 2017 og blev omgående en succes i en farlig fronttrio med Sadio Mané og Roberto Firmino.

I sin første sæson lavede han 32 mål i 36 ligakampe og hele 44 set over alle turneringer. Siden har han været garant for et stabilt måludbytte og har scoret mindst 18 ligamål i de følgende syv sæsoner.

Han er tre gange blevet Premier League-topscorer og er også aktuelt øverst på målscorerlisten i den bedste engelske række med 27 sæsonmål. Derudover har han leveret oplægget til yderligere 17 scoringer.

I alt har han scoret 243 gange i 394 kampe for Liverpool.

Salah indledte karrieren i Al Mokawloon Al Arab, inden han skiftede til Basel i Schweiz i 2012. Siden gik turen over Chelsea, Fiorentina og Roma, inden han for otte år siden havnede i Liverpool.

Med forlængelsen er det lykkedes Liverpool at holde på en af de tre profiler, der stod foran kontraktudløb efter denne sæson.

Det er endnu uafklaret, hvad der skal ske med anfører Virgil van Dijk, mens adskillige medier har kædet Trent Alexander-Arnold sammen med Real Madrid.

Flere europæiske aktiemarkeder åbner fredag med mindre stigninger.

Det britiske FTSE 100-indeks begynder dagen med en stigning på 0,6 procent, mens DAX-indekset på børsen i Frankfurt stiger med 0,7 procent.

Også det franske CAC 40-indeks på børsen i Paris åbner med plus på 0,8 procent.

Dermed fortsætter den positive trend fra torsdag, hvor aktiemarkederne i Europa lukkede i stort plus.

Også det danske C25-indeks får en positiv start på fredagen, efter at der blev sat rekord torsdag med en stigning på 4,6 procent.

C25 er sammensat af de 25 mest handlede aktier på Københavns Fondsbørs målt på omsætningen.

De markante stigninger på aktiemarkederne torsdag kom i kølvandet på, at USA’s præsident, Donald Trump, onsdag lempede tolden på en række landes eksport til USA i en periode på 90 dage.

Aktiemarkederne verden over har cyklet op og ned de seneste dage.

Syv børn og tre voksne fra den samme familie er blevet dræbt i et israelsk luftangreb i Gazastriben fredag.

Det siger en talsperson for civilforsvaret i Gazastriben ifølge nyhedsbureauet AFP.

Angrebet fandt sted i den centrale del af byen Khan Younis, hvor familiens hjem lå. Israels militær oplyser til AFP, at de er ved at undersøge angrebet.

Flere hundrede mennesker er blevet dræbt i israelske luftangreb i Gazastriben de seneste uger.

FN’s menneskerettighedskontor har undersøgt en række luftangreb, som Israels hær har udført i Gazastriben mellem 18. marts og 9. april 2025.

I denne periode blev der registreret 224 angreb mod boligbygninger og telte for internt fordrevne. I 36 af disse angreb var de dræbte udelukkende kvinder og børn, siger en talsperson for FN’s menneskerettighedskontor ifølge nyhedsbureauet AFP.

Det israelske militær genoptog bombardementerne i Gazastriben i marts, da en kortvarig våbenhvile mellem den militante bevægelse Hamas og Israel brød sammen.

Under den kortvarige våbenhvile blev Hamas og Israel enige om at indstille kampene og at løslade henholdsvis israelske gidsler i Hamas’ varetægt og palæstinensere i israelske fængsler.

Konflikten mellem Hamas og Israel eskalerede den 7. oktober 2023.

Her iværksatte militante fra Hamas et koordineret overraskelsesangreb på Israel. Omkring 1200 mennesker blev slået ihjel – størstedelen civile – og flere end 250 mennesker blev taget som gidsler.

Israel indledte efterfølgende en blodig krig mod Hamas i Gazastriben. Siden da har flere end 50.800 palæstinensere mistet livet ifølge de Hamas-kontrollerede myndigheder i Gazastriben.

Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, har sagt, at hæren er i gang med at opdele Gaza og “indtage territorie” for at tvinge Hamas til at frigive de tilbageværende israelske gidsler.

Israels forsvarsminister sagde torsdag, at landets hær vil udvide de såkaldte “sikkerhedszoner” i Gazastriben til også at omfatte den sydlige by Rafah, skriver BBC.

Israel forsøger at isolere Hamas på mindre områder for at lægge pres på i gidselforhandlingerne.

Der bor over to millioner mennesker i Gazastriben, som er på størrelse med Mors i Danmark. Cirka halvdelen er børn. Gazastribens befolkning er gentagne gange blevet drevet på flugt i løbet af krigen.

Krigen i Gazastriben har udløst en humanitær katastrofe. Der er akut brug for blandt andet mad og lægehjælp, efter at Gazastriben er blevet forvandlet til murbrokker.

FN oplyste tidligere på ugen, at der ikke er kommet mad, brændstof eller medicin ind i Gazastriben, siden begyndelsen af marts. Nødhjælp hober sig op ved grænserne til det palæstinensiske selvstyreområde.

Iran har tænkt sig at give diplomatiet en “ægte chance”, når landet i weekenden mødes med ærkefjenden USA i Oman.

Det siger en talsperson for Irans udenrigsministerium:

– Vi giver diplomatiet en ægte chance i god tro og fuld årvågenhed. USA bør værdsætte denne beslutning, som blev truffet på trods af deres fjendtlige retorik, skriver talspersonen Esmaeil Baqaei på det sociale medie X.

Iran og USA skal mødes i Muscat, hovedstaden i Oman, for at forsøge at nå en potentiel atomaftale. Irans udenrigsminister, Abbas Araghchi, har tidligere meldt ud, at mødet finder sted lørdag.

En seniorrådgiver for Irans øverste leder, ayatollah Ali Khamenei, siger ligeledes fredag, at Iran søger en “rigtig og retfærdig” atomaftale med USA.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, overraskede de fleste mandag, da han annoncerede, at USA’s administration ville indlede forhandlinger med Iran.

I spidsen for forhandlingerne er USA’s særlige udsending til Mellemøsten, Steve Witkoff, og Irans udenrigsminister, Abbas Araghchi.

Forud for det planlagte møde fortsætter USA med at lægge pres på Iran med sanktioner – senest rettet mod Irans olienetværk og atomprogram.

Onsdag sagde Donald Trump, at en militæraktion mod Iran var en mulighed, hvis det ikke lykkedes at nå frem til en aftale.

Det fik en seniorrådgiver for Irans øverste leder til at advare om, at trusler som disse kunne få konsekvenser. For eksempel ved at udvise FN-observatører i Iran, som holder tæt øje med landets atomprogram.

Trump har givet udtryk for, at han vil foretrække en aftale med Iran frem for en militær konfrontation.

Den 7. marts lød det fra Trump, at han havde skrevet til ayatollah Ali Khamenei og foreslået en samtale. Dengang lød det fra iranske embedsmænd, at man ikke ville lade sig presse til forhandlinger.

I 2015 indgik Iran en atomaftale med USA, Kina, Rusland, Storbritannien, Tyskland og Frankrig. I aftalen står, at Iran stopper udviklingen af sit atomprogram til gengæld for ophævelse af sanktioner mod landet.

Under sin første præsidentperiode trak Trump USA ud af aftalen, der af Trump blev beskrevet som defekt og ifølge præsidenten ikke forhindrede en iransk atombombe.

I stedet genindførte Trump amerikanske sanktioner mod landet.

Siden da har Iran ifølge nyhedsbureauet Reuters langt overskredet aftalens grænser for uranberigelse. Uran er det radioaktive stof i atombomben.

Vestlige lande har beskyldt Iran for at have en hemmelig dagsorden, mens Iran modsat siger, at atomprogrammet bruges til civile energiformål.

AFP

Susannah Meyers, som var chef for Pituffik Space Base i det nordvestlige Grønland, er blevet fyret.

Det oplyser det amerikanske militær i en erklæring. Det skriver Berlingske.

Årsagen er manglende “tillid til hendes evne til at lede” basen.

– Militære ledere forventes at overholde de højeste standarder for opførsel, især når det handler om at være upartiske i forbindelse med at udføre deres opgaver, skriver militæret.

Pituffik Space Base er den tidligere Thule-base, som i slutningen af marts blev besøgt af den amerikanske vicepræsident, J.D. Vance, under stor virak.

Ved det korte besøg, som oprindeligt også skulle være gået til et hundeslædeløb i Sisimiut, langede Vance kraftigt ud efter Danmarks indsats i Grønland.

– Vores budskab til Danmark er meget enkelt: I har ikke gjort et godt stykke arbejde. I har underinvesteret i Grønlands folk og sikkerhed. Det skal ændre sig, sagde han blandt andet under det korte besøg.

Sean Parnell, som er talsmand for det amerikanske forsvarsministerium, skriver på det sociale medie X om fyringen.

Her skriver han, at “handlinger, der underminerer kommandovejene eller undergraver præsident Trumps dagsorden, ikke vil blive tolereret hos forsvarsministeriet”.

Talsmanden henviser til en artikel hos mediet Military.com om en e-mail sendt fra Meyers til soldaterne på Pituffik Space Base. I mailen tager hun afstand fra Vances udtalelser.

– Jeg vil ikke give indtryk af, at jeg forstår mig på dagens politik, men det, som jeg ved, er, at den amerikanske administrations bekymringer, som vicepræsident J.D. Vance diskuterede fredag, ikke afspejler Pituffik Space Base, skrev hun i den e-mail, som angiveligt blev sendt til også danske og grønlandske ansatte.

I e-mailen skriver hun også, at hendes ønske er, at “så længe hun er så heldig at stå i spidsen for basen, så vil alle vores flag vaje stolt – sammen”.

Meyers stillede sig i spidsen for basen i juli sidste år.

Besøget fra Vance fandt sted, efter at den amerikanske præsident, Donald Trump, adskillige gange har givet udtryk for, at han ønsker kontrol over Grønland. Han har heller ikke villet afvise at bruge militær magt.

Forsvarsanlægget ved Pituffik Space Base stod klart i 1952, og siden dengang har USA fastholdt sin tilstedeværelse i Grønland.

Engang havde USA tusindvis af soldater på basen. I dag befinder der sig omkring 150 soldater.

USA har som følge af forsvarsaftalen af 1951 mellem Danmark og USA meget brede rammer for tilstedeværelsen i Grønland.

En mild vinter har været med til at øge indtjeningen hos Tryg. Det viser forsikringskoncernens regnskab for første kvartal fredag morgen.

Både de vejrrelaterede skader og de såkaldte storskader ligger under det forventede niveau.

– De første måneder af 2025 har været ekstraordinært tørre, og vinteren har været mild i hele Skandinavien, lyder det i en pressemeddelelse.

På samme tid har koncernens investeringer kastet et noget højere afkast af sig sammenlignet med første kvartal sidste år.

Det er blandt andet resultatet af, at man har reduceret risikoen i sin portefølje. I slutningen af 2024 frasolgt koncernen sine aktier for i stedet at fokusere på realkredit- og statsobligationer.

Det har alt sammen medvirket til et overskud efter skat på 1,1 milliard kroner i kvartalet mod 776 millioner i samme periode i 2024.

Det svarer til en stigning på 44 procent.

Det højere resultat får Tryg til at løfte udbyttet til sine aktionærer med fem procent.

Selv om Johan Kirstein Brammer, der er koncerndirektør i Tryg, er tilfreds med udviklingen, giver den globale uro også anledning til en hvis bekymring.

Tryg har blandt andet oplevet en højere efterspørgsel på cyberforsikringer fra sine erhvervskunder.

På samme tid benytter mange privatkunder sig af tilbuddet om at “få mental støtte via deres sundhedsforsikringer”, lyder det.

– Verden omkring os har ændret sig markant både politisk og makroøkonomisk, og derfor er netop vores robusthed som forsikringskoncern vigtigere end nogensinde, siger han i regnskabet.

– Lige nu løber vi ekstra stærkt for at hjælpe og rådgive vores kunder, som efterspørger tryghed i et forandret verdensbillede. Vores kunder står i en tid med opbrud, hvor mængden af ubekendte i samfundet vokser uge for uge.

En ældre kvinde er død, efter at hun torsdag blev ramt af en lastbil i København.

Det oplyser vagtchef ved Københavns Politi Michael Andersen til B.T.

Politiet fik anmeldelse om ulykken klokken 11.40 torsdag. Klokken 11.50 blev kvinden erklæret død.

Hun blev 73 år og hendes pårørende er blevet underrettet, oplyser Michael Andersen til Ritzau.

Kvinden var til fods og blev ramt af lastbilen i krydset mellem Nielsine Nielsens Vej og Tuborgvej i Københavns nordvestkvarter.

Lastbilens chauffør blev afhørt umiddelbart efter ulykken, lyder det.

Som ved andre færdselsuheld med alvorlig tilskadekomst har der været en bilinspektør på stedet.

Bilinspektørens opgave er at undersøge årsagen til ulykken nærmere. Vedkommende kan blandt andet vurdere, hvor stærkt der er blevet kørt, og om der er foretaget opbremsning eller lignende.

Den taiwanske anklagemyndighed har for første gang anklaget en person for bevidst at have beskadiget undersøiske kabler.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Der er tale om en kinesisk kaptajn på skibet Hong Tai 58, der er registreret i det vestafrikanske land Togo.

Besætningen på skibet blev ifølge mediet Al Jazeera tilbageholdt den 25. februar under mistanke om, at skibet havde kastet anker nær et undersøisk kabel ud for det sydvestlige Taiwan og beskadiget det.

Kaptajnen nægter sig skyldig, men nægter også at give oplysninger om skibets ejer. Han har desuden en “negativ indstilling” over for myndighederne, lyder det fra anklagemyndigheden i en udtalelse ifølge Reuters.

Syv andre kinesiske statsborgere, som blev anholdt sammen med kaptajnen, vil ikke blive retsforfulgt. I stedet vil de blive transporteret til Kina, oplyser anklagerne i sagen.

Reuters har ikke kunnet finde frem til, hvem der ejer skibet.

Taiwan har registreret fem tilfælde af driftsforstyrrelser på undersøiske kabler i år. Til sammenligning var der tre i 2024 og tre i 2023.

Taiwans kystvagt har de seneste måneder intensiveret indsatsen for at beskytte søkabler i området.

Myndighederne har udarbejdet en liste med skibe, som de overvåger. På listen er knap 100 skibe, der er registreret i et andet land end ejeren af skibet – og derfor formodes at have tilknytning til Kina.

Det samme formodes af danske myndigheder at være tilfældet med den såkaldte russiske skyggeflåde, som sejler russisk olie uden om vestlige sanktioner.

Taiwan ligger øst for Kina og betragter sig selv som en selvstændig stat med sin egen valuta og sit eget politiske og juridiske system.

Kina anser omvendt Taiwan som en del af sit territorie, selv om parterne har haft hvert sit styre, siden borgerkrigen i Kina sluttede i 1949.

Taiwan har flere gange berettet om aktiviteter omkring øen, som ifølge myndighederne skal presse Taiwan, men uden en direkte konfrontation.

Blandt eksemplerne er ballonflyvninger og sandsugning.

Taiwan har sammenlignet episoderne i området med beskadigelser på undervandskabler i Østersøen.

Kinas kontor for Taiwan-anliggender har ikke umiddelbart reageret på Reuters’ anmodning om en kommentar.

USA’s præsident, Donald Trump, anerkender, at der vil være vanskeligheder forbundet med den toldpolitik, han fører.

Men han fastholder samtidig, at han har sat den rette kurs for landet.

Under et møde med sine ministre i Det Hvide Hus torsdag, som blev sendt på tv, hæfter Trump sig ved, at amerikanske aktier steg meget onsdag. Torsdag dykkede de igen.

– Det var en stor dag i går. Der vil altid være overgangsvanskeligheder. Men det var den største dag i historien. Så vi er meget glade for, hvordan det går for landet. Vi prøver at få verden til at behandle os retfærdigt, lød det fra Trump på mødet.

Onsdag hævede Trump toldsatsen for kinesiske varer, mens han samtidig indførte en toldpause på 90 dage for en lang række andre lande.

Pausen betyder, at der i perioden kun skal betales en basistold på 10 procent på varer fra landene. De var ellers blevet pålagt langt højere toldsatser af Trump i sidste uge.

Siden har mange lande henvendt sig til USA for at lave nye aftaler for handlen.

– Alle vil gerne lave en aftale, lød det fra Trump på torsdagens møde.

Nogenlunde det samme sagde handelsminister Howard Lutnick.

Landene er kommet med tilbud, som de “aldrig ellers ville være kommet med”, hvis det ikke var for Trumps politik.

– Vi får nu den respekt, vi fortjener.

– Jeg tror, I vil se den ene historiske aftale efter den anden, fastslog Lutnick.

Kina er det land, som Trump har langet hårdest ud efter. Kina har omvendt hævet tolden på amerikanske produkter.

Efter den seneste toldstigning lyder den amerikanske toldsats for varer fra Kina på 145 procent.

Men ligesom det er tilfældet med andre lande, er USA klar til at lave en aftale, sagde Trump på mødet med sine ministre.

– Jeg tror, at vi vil finde frem til noget, der er rigtigt godt for begge lande, lød det fra Trump, som dog gentog, at Kina i hans øjne gennem en lang periode har “flået” USA.

USA’s præsident, Donald Trump, anklager torsdag Mexico for at stjæle vand, som den amerikanske delstat Texas ifølge Trump har krav på.

Indtil Mexico lader Texas få vandet, vil der være konsekvenser i form af told og muligvis økonomiske sanktioner, skriver Trump på sit sociale medie, Truth Social.

Trump henviser til en traktat fra 1944, som han ikke mener, at Mexico lever op til.

– Vi vil blive ved med at skrue op for konsekvenserne, herunder told og måske endda sanktioner, indtil Mexico overholder traktaten og giver Texas det vand, de har ret til, skriver Donald Trump.

Ifølge ham skylder Mexico omkring 1,5 milliard kubikmeter vand til Texas på den anden side af grænsen.

En kubikmeter svarer til 1000 liter vand.

Den samlede mængde vand, som Trump taler om, er mere end seks gange større end mængden af vand i Esrum Sø, som er Danmarks mest vandholdige sø.

Manglen på vand i Texas skader statens landmænd, skriver Trump videre på Truth Social.

– Det er meget uretfærdigt, og det er til stor skade for landmændene i det sydlige Texas. Sidste år lukkede den eneste sukkermølle i Texas, fordi Mexico har stjålet vandet fra landmændene i Texas, skriver Donald Trump.

Fra mexicansk side afvises det, at landet har handlet i strid med traktaten fra 1944.

Så vidt der har været vand til rådighed, har landet levet op til aftalen, skriver præsident Claudia Sheinbaum på det sociale medie X ifølge Reuters.

Der har været tørke i tre år, tilføjer hun.

Mexico har i onsdags sendt et forslag til USA om, hvad der kan gøres for vandforsyningen i Texas, skriver Sheinbaum.

– Jeg er sikker på, at vi – ligesom i andre spørgsmål – kan nå til enighed.

Forholdet mellem de to nabolande har været anstrengt i den seneste tid. Det skyldes flere forhold, herunder Trumps udtalelser om migranter.

De er kriminelle og voldtægtsmænd, har han blandt andet sagt og lovet at ville deportere dem.

En stor del af de migranter, der opholder sig i USA uden opholdstilladelse, er mexicanere.

Ifølge Trump er Mexico desuden ansvarlig for de store mængder af stoffet fentanyl, der ender i USA, og som mange amerikanere er afhængige af.

Både tilstrømningen af migranter og stoffer ligger ifølge Trump bag hans beslutning om at indføre told på 25 procent på importerede varer fra Mexico.

Tolden skal få landet til at leve op til sine løfter om at få tilstrømningen under kontrol, har han sagt.

En direktør i Siemens, hans kone og børn mistede livet om bord på en nedstyrtet helikopter i New York.

Det oplyser politikilder til mediet ABC News.

Den spanske direktør Agustin Escobar var sammen med sin kone og tre børn på 4, 5 og 11 år på besøg i den amerikanske storby.

I 2022 blev Escobar ansat som chef for Siemens’ spanske afdeling samt det sydvestlige Europa.

Ud over familien mistede en 36-årig pilot livet i ulykken.

En ny aftale mellem USA og Panama tillader, at USA kan udstationere soldater langs Panamakanalen.

Det skriver nyhedsbureauet AFP, som har set aftaleteksten.

AFP skriver, at aftalen er blevet underskrevet af højtstående embedsmænd fra begge lande, men sætter ikke navn på dem.

Der er ifølge nyhedsbureauet tale om en stor indrømmelse fra Panamas side til USA’s præsident, Donald Trump.

Han har i de seneste måneder sagt, at det er afgørende for USA at få større indflydelse på, hvad der sker i Panamakanalen, som er et vigtigt knudepunkt for verdens skibstrafik.

Omkring 40 procent af den amerikanske fragt af containere går gennem Panamakanalen.

Ifølge Trump har Kina i de senere år fået alt for meget indflydelse over kanalen.

Den nye aftale tillader, at USA sender soldater til baser, som er under Panamas kontrol.

Soldaterne kan lave øvelser og andet, men USA får ikke lov til at etablere egne baser, lyder det.

Japans toneangivende Nikkei 225-indeks åbnede fredag med et fald på 5,0 procent.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Dermed fortsætter de seneste dages store sving på aktiemarkederne. De er opstået, efter at USA’s præsident, Donald Trump, i sidste uge annoncerede importtold på varer fra de fleste af verdens lande.

Onsdag valgte Trump at lempe tolden i en periode på 90 dage, hvilket sendte aktierne i vejret på mange af verdens børser.

Nikkei-indekset steg torsdag med 9,1 procent ovenpå flere store fald de foregående dage.

Udviklingen på det førende japanske indeks kommer efter fald på børserne i New York torsdag. Ovenpå en stor aktieoptur onsdag, i timerne efter at Trump havde lempet tolden, faldt aktierne igen torsdag i USA.

USA’s præsident havde oprindeligt annonceret en importtold på 24 procent på japanske varer. Den er sat på pause i 90 dage, så japanske varer i stedet pålægges en basistold på 10 procent.

Basistolden gælder for stort set alle lande i verden. Mexico, Canada og Kina er dog undtaget, fordi de er omfattet af særlige toldsatser.

Tidligere har Trump indført en told på 25 procent rettet mod udenlandske biler, som fortsat er gældende. Japan har en stor bilindustri, der blandt andre tæller Toyota og Suzuki.

Trump-administrationen skal hente en deporteret salvadoransk mand tilbage til USA.

Det fremgår af en kendelse fra USA’s højesteret torsdag, skriver Reuters.

USA’s justitsministerium sendte ved en fejl den 15. marts 29-årige Kilmar Abrego Gardia på et fly til El Salvador sammen med end 200 formodede bandemedlemmer.

Justitsministeriet erkendte, at der var sket en fejl. Men det oplyste samtidig, at det ikke har juridiske beføjelser til at hente Gardia tilbage.

Fredag i sidste uge beordrede den føderale dommer Paula Xinis, at Gardia skulle bringes tilbage til USA senest mandag i denne uge.

Højesteret skriver i torsdagens kendelse, at Trump-administrationen skal “facilitere og effektuere” hjemrejsen til USA, hvor Gardias sag skal behandles, som den under normale omstændigheder ville være blevet.

Justitsministeriets advokater har gentaget over for højesteret, at USA ikke har jurisdiktion i El Salvador.

– USA kontrollerer ikke den suveræne nation El Salvador og kan heller ikke tvinge El Salvador til at følge en føderal dommers ordre, lyder argumentet i et dokument fra justitsministeriets advokater.

Højesteret har som en del af torsdagens kendelse bedt den føderale dommer Paula Xinis om at præcisere, hvordan Gardia kan hentes til USA.

Justitsministeriet bliver desuden bedt om at gøre sig klar til at dele, hvad man har foretaget sig i sagen, og hvilke videre skridt der overvejes.

Størstedelen af de 238 personer, der blev udvist fra USA den 15. marts, var venezuelanske migranter.

Ifølge USA’s præsident, Donald Trump, tilhører de banden Tren de Aragua, som USA har udpeget som en global terrororganisation.

De påståede bandemedlemmer befinder sig i fængslet Centro de Confinamiento del Terrorismo (CECOT) i El Salvador.