Seneste nyheder

To tyske børn drev søndag eftermiddag i en gummibåd flere hundrede meter ud i Nibe Bredning i Limfjorden.

Nordjyllands Beredskab sendte en helikopter i luften og en redningsbåd i vandet, før børnene blev sejlet tilbage til land i god behold.

Det skriver Nordjyske.

En redningssvømmer blev også hejst ned til gummibåden, da børnene ikke havde redningsveste på.

Indsatsleder Frank Winther fortæller til mediet, at den tyske familie skulle prøve en ny gummibåd, da vinden trak den ud på “måske 300-400 meter”.

– Og børnene havde ikke kræfter til at padle den ind igen, siger han til Nordjyske.

Det var en beboer i området, som hjalp med at slå alarm omkring klokken 13.

Det endte godt, men med “lidt kolde børn og en lidt rystet far”, lyder det videre.

Faren til børnene fortæller til Nordjyske, at det ikke var meningen, at børnene skulle ud i bredningen.

Han var under redningsaktionen i kontakt med sine børn via mobiltelefon.

Togene mellem Aarhus og Skanderborg holder søndag eftermiddag stille.

Det skriver DSB på din hjemmeside klokken 15.18.

– Det skyldes politiets arbejde i sporene, skriver DSB.

Vagtchef ved Østjyllands Politi Casper Homann oplyser til Ritzau, at der er tale om en “mulig personpåkørsel”.

– Vi er ude og undersøge omstændighederne derude, siger han.

Nærmere lokation vil han ikke komme ind på på nuværende tidspunkt.

Der er bestilt togbusser til strækningen. DSB venter tidligst, at togene kører igen fra klokken 17.00.

Mindst fire medlemmer af Nye Borgerlige har meldt sig som formandskandidat i partiet.

Fristen for at melde sit kandidatur udløb søndag klokken 12.

Den nuværende formand, tidligere folketingsmedlem for Dansk Folkeparti Martin Henriksen, meddelte tidligere på måneden, at han stopper i politik. Dermed skal partiet finde en ny formand ved et landsmøde 27. april.

Partisekretær Lars Eldrup oplyser til Ritzau, at flere har meldt sig som formandskandidater, end de fire som selv har meldt deres kandidatur.

Men det præcise antal kandidater til formandsposten vil partiet første oplyse efter et hovedbestyrelsesmøde, som finder sted på onsdag. På mødet skal kandidaterne endeligt godkendes.

Fire medlemmer har selv meddelt, at de stiller op. Det er Carsten Kudsk, Susanne Borggaard, Dan K. Jørgensen og Anahita Malakians.

Kvartetten skal dog også først godkendes af hovedbestyrelsen, inden de officielt kan kalde sig formandskandidater.

Det har været tumultarisk for Nye Borgerlige efter folketingsvalget i 2022. I begyndelsen af 2024 blev Nye Borgerliges folketingsgruppe opløst anført af partistifter Pernille Vermund.

Hun skiftede kort tid efter parti til Liberal Alliance, mens Kim Edberg Andersen endte med at skifte til Danmarksdemokraterne.

Peter Seier Christensen er i dag løsgænger i Folketinget, men han er fortsat medlem af Nye Borgerlige. Ingen ved, hvad der sker med hans mandat, eftersom han er sygemeldt.

Desuden har Mette Thiesen, Mikkel Bjørn og Lars Boje Mathiesen i den nuværende valgperiode forladt Nye Borgerlige.

De to første er skiftet til DF. Lars Boje Mathiesen har stiftet sit eget parti, som hedder Borgernes Parti.

Det er kun et år siden, at Martin Henriksen blev valgt som formand for Nye Borgerlige. De seneste måneder har der dog været intern kritik af Martin Henriksen, og inden han selv stoppede, havde flere meldt sig klar til at vælte ham som formand.

Nye Borgerlige kæmper i øjeblikket for at indsamle nok vælgererklæringer, så partiet kan stille op til næste folketingsvalg. Partiet har indsamlet 1470 af slagsen i skrivende stund. Der er altså et stykke op til de påkrævede 20.195.

Kort efter en gudstjeneste har pave Frans søndag hilst på de fremmødte på Peterspladsen i Rom.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Det er anden søndag i træk, at den 88-årige pave viser sig offentligt efter sin fem uger lange indlæggelse.

– Glædelig palmesøndag, glædelig stille uge, siger paven til de fremmødte.

Han delte slik ud til børn, mens han kørte rundt på pladsen i sin kørestol. Undervejs stoppede han også for at tale med en række nonner.

I modsætning til tidligere fik paven under søndagens rundtur ikke længere ilt gennem et apparat i næsen.

Torsdag dukkede paven uventet op i Peterskirken for at overvære restaureringsarbejdet og besøge graven for den tidligere pave Pius X.

Hans uanmeldte besøg har ikke været annonceret i Vatikanets officielle program.

Paven har desuden tidligere på ugen mødtes med Storbritanniens kong Charles og dronning Camilla.

Mødet med det britiske kongepar blev først aflyst på grund af pavens helbred.

Læger har opfordret paven til at holde to måneders hvile og undgå møder med større grupper for at komme sig.

Han blev udskrevet fra Gemelli-hospitalet i Rom 23. marts, hvor han var indlagt med dobbeltsidet lungebetændelse.

Hospitalsopholdet er det længste, han har haft i sin tid som katolikkernes overhoved.

Det er endnu ikke bekræftet, hvor meget paven vil deltage i den kommende uges påskefejringer.

Paven har gennem de seneste to år haft flere helbredsproblemer.

Han blev overhoved for verdens over en milliard katolikker i 2013, efter at den forrige pave Benedikt trådte tilbage.

Hongkongs sidste større tilbageværende oppositionsparti, Democratic Party, har søndag taget et afgørende skridt mod at opløse sig selv.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Ved et særligt indkaldt møde har 90 procent af partiets 110 medlemmer stemt for, at et udvalg på tre personer skal begynde opløsningsprocessen.

Udvalget skal både se på juridiske og økonomiske forhold vedrørende opløsningen.

Demokratiske kræfter i Hongkong har længe været under stort pres fra Kina.

Fem højtstående medlemmer af Democratic Party har tidligere fortalt til Reuters, at kinesiske embedsmænd eller mellemmænd har givet advarsler til partiet.

Hvis ikke det opløste sig selv, ville der komme alvorlige konsekvenser, lød beskeden. Det kunne blandt andet omfatte anholdelser.

Lederen af det 30 år gamle parti, Lo Kin-hei, ville ifølge nyhedsbureauet AFP ved et pressemøde søndag ikke bekræfte, at partiet var kommet under pres fra den kinesiske regering.

Han har i februar tidligere sagt, at opløsningen skyldes det “overordnede politiske miljø” i Hongkong.

Kina har i senere år i stigende grad strammet grebet om Hongkong med blandt andet en hård fremfærd mod prodemokratiske protester og en såkaldt sikkerhedslov.

De store protester begyndte for alvor i juni 2019 og ebbede ud i løbet af 2020, efter at myndigheder havde slået hårdt ned på demonstrationerne.

Samtidig førte coronapandemien til en række restriktioner.

Democratic Party blev grundlagt, tre år før Hongkong blev overdraget til Kina som en særlig region med delvist selvstyre efter devisen “ét land – to systemer”.

Partiet har forsøgt at forene Hongkongs opposition og skubbe på for demokratiske reformer og frihedsrettigheder.

En endelig opløsning af partiet kræver en afstemning, hvor 75 procent stemmer for.

Reuters

Søndag er det igen blevet tid til, at de økologiske gårde åbner stalddøren for køerne og gårdspladsen for danskerne.

Klokken 12 er alle køerne på samme tid blevet lukket ud på markerne under den årligt tilbagevendende begivenhed.

Det er en festdag for køerne, men det sker i en tid, hvor de økologiske landbrug taber terræn.

Tal fra Danmarks Statistik viser, at det økologiske areal er skrumpet med 5,74 procent siden 2021.

Det er samtidig tredje år i træk, at antallet af økologiske landbrug er faldet, selv om salget af økologiske varer i 2024 nåede et rekordhøjt niveau.

Michael Kjerkegaard, forperson i Økologisk Landsforening, siger til DR, at det er “rigtig ærgerligt”, da efterspørgslen og forbruget er stigende.

Udviklingen skyldes blandt andet, at flere landmænd er konverteret fra økologisk til konventionelt landbrug.

Det kan bedre betale sig, fortæller Brian H. Jacobsen, lektor på Institut for fødevare- og ressourceøkonomi på Københavns Universitet.

– Prisen på konventionel mælk har været høj, og derfor har de landmænd, der er skiftet fra økologi til konventionel, faktisk fået en højere indtjening, siger lektoren til DR.

Det er regeringens ambition, at det økologiske areal skal fordobles inden 2030.

Minister for grøn trepart Jeppe Bruus (S) ser med “stor alvor” på, at udviklingen går den forkerte vej.

Lørdag blev der præsenteret en aftale, som rummer flere elementer, der “bidrager til at fastholde og øge” det økologiske areal.

Det såkaldte omlægningstillæg hæves til 1800 kroner per hektar, mens de økologiske landmænds årlige faste tilskud hæves til 1350 kroner per hektar.

Samlet skal 5,3 milliarder kroner fra landbrugsstøtten gå til initiativer i aftalen om den grønne trepart frem til 2027.

Siden 2005 er mere end to millioner danskere ifølge Økologisk Landsforening mødt op på de økologiske gårde for at opleve køerne springe ud på græsset.

To israelske missiler har søndag ramt en bygning, som er en del af al-Ahli-hospitalet, der er blandt de vigtigste hospitaler i Gaza By.

Både modtageområdet og skadestuen er blevet ødelagt, oplyser sundhedspersonale.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Imens siger Israel, at militante fra Hamas udnyttede hospitalet.

Patienter blev evakueret før angrebet, da en person fik et opkald fra en, som hævdede at være fra den israelske sikkerhedstjeneste, kort inden angrebet fandt sted.

Ingen meldes tilskadekomne i angrebet på hospitalet, som ifølge BBC er det sidste fungerende hospital i Gaza By.

Det israelske militær siger i en meddelelse, at det forsøgte at mindske skader på civile, inden det ramte hospitalsområdet, som ifølge Israel blev brugt af Hamas til at planlægge angreb.

Hospitalet er ifølge Gazas sundhedsministerium nu ude af drift.

– Hundredvis af patienter og sårede måtte evakueres midt om natten, og mange af dem er nu ude på gaderne uden sundhedspleje, hvilket gør, at deres liv er i fare, siger Khalil al-Deqran, ministeriets talsperson, til Reuters.

Mindst 31 mennesker, heriblandt to børn, er blevet dræbt i et russisk missilangreb i den ukrainske by Sumy.

Det oplyser redningstjenester ifølge nyhedsbureauet AFP.

Den nordøstligt beliggende by, der havde omkring 256.000 indbyggere i 2022, er blevet ramt af intense russiske angreb de seneste uger.

Også den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, skriver om angrebet, som ifølge ham ramte bylivet palmesøndag.

Han giver ikke noget dødstal, men melder om mange dræbte og tilskadekomne og siger, at en redningsaktion er i gang.

– Et forfærdeligt russisk ballistisk missilangreb på Sumy, skriver Zelenskyj på Telegram og fortsætter:

– Og så på denne dag, hvor folk går i kirke – palmesøndag.

Det ukrainske indenrigsministerium skrev tidligere, at mindst 83 mennesker var blevet såret.

Der er ikke umiddelbart kommet udtalelser fra Rusland.

Der er kun omkring 30 kilometer fra byen Sumy til grænsen til den russiske Kursk-region.

Her gik Ukraine sidste år ind som led i et angreb, der kom bag på mange iagttagere og udgjorde det største angreb på Rusland siden Anden Verdenskrig.

Nu forsøger Rusland at bekæmpe de sidste ukrainere i regionen, hvor Rusland desuden har fået hjælp af Nordkorea.

Samtidig er den russiske aktivitet på den ukrainske side af grænsen øget.

Sumy-regionens guvernør, Volodymyr Artjukh, har ifølge nyhedsbureauet Reuters sagt, at russiske angreb på området er steget med 30 procent over de seneste uger.

Angrebet finder sted, på et tidspunkt hvor USA presser på for våbenhvile i Ukraine. Men udbyttet af USA’s indsats har indtil videre været begrænset.

Foreløbig er det blandt andet lykkedes at få en begrænset våbenhvile om energiinfrastruktur på plads. Men Ukraine og Rusland bliver ved med at beskylde hinanden for at bryde våbenhvilen.

USA’s diplomatiske udsending Steve Witkoff og Ruslands præsident, Vladimir Putin, mødtes fredag i Sankt Petersborg, uden at der var meldinger om gennembrud.

Imens er den amerikanske præsident, Donald Trump, begyndt at vise tegn på, at han er ved at miste tålmodigheden. Således har han opfordret Putin til at begynde at rykke på sig.

Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, mener, at søndagens angreb i Ukraine viser manglende russisk vilje til fred.

– Alle ved, at denne krig blev igangsat af Rusland alene, skriver han på det sociale medie X.

– Og i dag står det klart, at Rusland alene vælger at fortsætte den – med tydelig foragt for menneskeliv, folkeretten og præsident Trumps diplomatiske indsats.

Statsminister Mette Frederiksen (S) er “dybt forfærdet”, siger hun i en udtalelse delt af Statsministeriet på X.

– Putin viser Ruslands sande ansigt. Ingen kan være i tvivl om, hvem der er overfaldsmanden, og hvem der er ofret i denne krig, står der i meddelelsen.

Folketingets formand, Søren Gade (V), mener, at Folketinget skal tilbyde psykologhjælp til folketingspolitikere, som ikke bliver genvalgt.

Det har han senest udtalt til DR’s politiske podcast “Slotsholmen”. Tidligere har han luftet tanken over for Radio III.

Men forslaget møder kritik fra en række kolleger. Både fra rød og blå blok.

Blandt andre Dansk Folkepartis Pia Kjærsgaard, der selv har en fortid som formand for Folketinget.

– Folketinget er ikke en søndagsskole, og alt er til låns. Det er et privilegium at være folkevalgt. Den dag det er forbi, er det sådan, skriver Kjærsgaard på X.

Også Liberal Alliances politiske ordfører, Sólbjørg Jakobsen, Susie Jessen, som er politisk ordfører for Danmarksdemokraterne, De Konservatives Rasmus Jarlov samt partiformændene Morten Messerschmidt (DF) og Lars Boje Mathiesen (Borgernes Parti) udtrykker kritik.

– Som politiker er man ikke et offer, når folket vælger en fra. Det må man tage med oprejst pande i stedet for at beklage sig. Man har altid et valg. Det gælder også for politikere, og det gælder også for Søren Gade og dem han har mødt, skriver Sólbjørg Jakobsen på X.

Alternativets politiske ordfører, Torsten Gejl, roser Søren Gade for at være en formand for Folketinget, som tager politikernes forhold alvorligt. Eksempelvis omkring stress. Men dette forslag støtter Gejl ikke, siger han til Ritzau.

Søren Gade mener ikke, at hans forslag er privilegieblindt.

– Det går op for mig, at nogle af mine tidligere kolleger faktisk havde fået en depression eller en depressionslignende tilstand, efter de var røget ud af Folketinget, siger Søren Gade til “Slotsholmen”.

Det har gjort indtryk på Folketingets formand. Han siger, at Folketingets Præsidium, Folketingets øverste ledelse, nu har bedt om at få bud på, hvordan man eventuelt vil kunne hjælpe vragede folketingspolitikere.

Eksempelvis kunne det være en model, hvor man i en periode efter valget har adgang til otte psykologtimer, eller at man får en time med en headhunter.

En konkret model har Søren Gade ikke lagt sig fast på.

Politikere, der bliver vraget af vælgerne, bør selv kunne betale for en psykolog, hvis der er behov for sådan en. Sådan lyder det fra flere af Søren Gades kolleger.

En folketingspolitiker har ret til et eftervederlag, der svarer til grundvederlaget, i 6-24 måneder. Perioden afhænger af, hvor længe politikeren har været medlem af Folketinget.

Grundvederlaget er ifølge Folketingets hjemmeside på knap 66.800 kroner per måned.

Der sker dog en modregning for eventuelle lønindtægter eksempelvis fra første dag. Men der er ikke en modregning for indtægter på op til 170.000 kroner det første år, hvis en politiker i forbindelse med et valg må forlade Folketinget.

LA’s medlem af Folketingets Præsidium, Lars-Christian Brask, kalder forslaget “sympatisk” i en kommentar til Ritzau, men kalder det også unødvendigt.

Karina Adsbøl (DD), som ligeledes sidder i præsidiet, oplyser til Ritzau, at politikerne skal huske på, at deres mandat kun er til låns, indtil vælgerne vælger noget andet.

Også hos regeringspartiet Moderaterne er der undren over forslaget. Politisk ordfører Mohammad Rona (M) mener ikke, at det er et godt forslag.

– Vi skal ikke have en særordning og slet ikke når vi kan betale for det selv, skriver han på X.

Flere partier ser gerne på muligheden for at hæve straffen for ulovlig jagt på ulve i Danmark.

Det sker, efter at forskerhold fra Aarhus Universitet for få uger siden konkluderede, at 20 ulve er forsvundet sporløst siden 2012.

Overfor TV 2 vil Moderaterne ikke afvise at hæve straffen for ulovlig jagt på ulven. Enhedslisten og De Radikale er åbne for muligheden.

SF mener, at strafferammen bør hæves fra to til fem års fængsel.

– Det er rigtig trist, at der er forsvundet 20 ulve. Det er en art, som ikke har det godt, og som vi bør beskytte, siger SF’s naturordfører, Marianne Bigum, til TV 2.

– I stedet ligner det, at der foregår ulovlige drab på en dyreart, som vi burde passe på, lyder det.

Ifølge Marianne Bigum er der “deciderede grupper, hvor der tales om at skyde dyrene”.

At strafferammen er to års fængsel, er langtfra ensbetydende med, at man bliver idømt fængsel i to år, hvis man slår en ulv ihjel. Det er derimod det maksimale, man kan idømmes, som loven er nu.

Hidtil er én person blevet dømt for at skyde en ulv i 2018.

Både by- og landsret kom frem til, at det skulle koste manden 40 dages betinget fængsel. Han fik desuden frataget sit jagttegn og retten til at generhverv det i to år.

Minister for grøn trepart Jeppe Bruus (S) er forbeholden overfor at hæve straffen for ulovlig jagt på ulve.

Ifølge Jeppe Bruus bør “krudtet” ikke bruges på at hæve strafferammen, på baggrund af det han overfor TV 2 kalder for “rygter og indicier”.

Ud fra en konservativ udregningsmetode fra forskerholdet på Aarhus Universitet tæller den danske bestand i dag 42 ulve.

Siden den første ulv blev observeret i 2012, fremgår det, at 20 ulve er forsvundet sporløst.

I undersøgelsen regnes ulvene for at være døde uden kendt årsag og uden at blive fundet.

Syd for grænsen vil Tysklands nye regering gøre det lovligt at skyde ulve ved at ændre landets naturbeskyttelseslovgivning.

Målet er at øge beskyttelsen af dyr som får, geder og heste.

Det skrev det tyske medie Bild lørdag ifølge TV Syd.

I Sverige præsenterede regeringen i oktober sidste år en plan om at halvere den samlede svenske ulvebestand.

I stedet for at lyde på 375 skal antallet af ulve på længere sigt ned på maksimalt 170 ulve i Sverige.

Det er tid til at tage kampen op mod den invasive og giftige plante kæmpebjørneklo.

Det skriver Frederikssund Kommune i en pressemeddelelse.

Planterne skal helst være under kontrol, inden de når at sætte frø, og derfor skal borgere og kommuner gerne gå i gang med bekæmpelsen inden 1. maj, lyder opfordringen.

Kæmpebjørneklo er ført hertil af mennesker, og den er altså ikke naturligt hjemmehørende i Danmark, hvor den har en skadelig effekt på naturen.

Planten kan blive to-fem meter høj, og når først den bliver etableret i et område, danner den ifølge borger.dk meget tætte bevoksninger, som skygger andre planter væk, og det forringer den biologiske mangfoldighed i det pågældende område

Desuden er den ikke helt ufarlig at komme i nærkontakt med. Kæmpebjørneklo indeholder plantesaft, der kan give forbrændingslignende skader, hvis den kommer i kontakt med huden i sollys.

Typisk går der et døgns tid, fra man har haft kontakt med saften, før huden hæver op og bliver rød.

Planten blomstrer typisk fra juni til august, og en hver plante sætter i gennemsnit 20.000 frø ifølge Ikast-Brande Kommune.

Kæmpebjørneklo er den eneste invasive planteart, der er omfattet af lovgivning om bekæmpelse.

Dermed kan kommuner pålægge ejere eller brugere af arealer med kæmpebjørneklo at hjælpe med at bekæmpe den. Det fremgår af borger.dk. En lang række kommune har desuden indsatsplaner til bekæmpelse af den invasive art.

Den mest effektive og sikre måde at gå til kamp mod kæmpebjørneklo på, er via rodstikning, skriver en række offentlige myndigheder. Det indebærer, at man skærer roden over under jordens overflade, trækker planten op og smider den væk.

Der er forskellige meldinger om, hvor langt ned i jorden man skal, før man skærer roden over. Københavns Kommune skriver 2-3 centimeter, mens Frederikssund Kommune opfordrer til, at man kommer mindst 5-15 centimeter under jordoverfladen.

Man kan ved store bestande i stedet gribe til skærmkapning, hvor man klipper blomsterskærmene af og derved forhindrer, at planten når at sætte frø. Det skal i så fald gentages flere gange i løbet af sæsonen.

Er der derimod tale om mindre bestande af kæmpebjørneklo, kan man dække planten med en presenning eller en ukrudtsdug for at kvæle den.

Søndag deltager tusindvis af mennesker i Myanmars vandfestival, som også markerer starten på et nyt år i det sydøstasiatiske land.

I år finder festlighederne dog sted i ruinerne af sidste måneds jordskælv, der har lagt en dæmper på nytåret i byerne Mandalay og Sagaing.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

To uger efter katastrofen, der dræbte over 3600 mennesker, bor hundredvis stadig i teltlejre mellem moste boligblokke, ødelagte tebutikker og sammenstyrtede hoteller.

Myanmars regerende militærjunta har forbudt musik og dans under årets festival, der hedder “Thingyan” og varer fem dage. Typisk kastes der med vand, hvilket symboliserer renselse og fornyelse.

Men mange mangler stadig fungerende latriner og må stå i kø for at få drikkevand. Vejrudsigten lover kraftig regn, og flere borgere er bekymrede for deres midlertidige hjem.

Tidligt søndag købte nogle familier lerkrukker og plantekviste, der normalt placeres i hjemmene for at byde det nye år velkommen. Nogen havde ingen steder at placere tingene.

Nyhedsbureauet AFP har talt med én af dem, som må bo i et midlertidigt hjem. Sammen med ni familiemedlemmer har 55-årige Ma Phyu slået lejr nord for Mandalays jordskælvsramte palads.

– Jeg er nødt til at forberede krukken med blomsterne, fordi det er vores tradition. Men mit hjerte er tungt.

Børnene i hendes familie har fået besked på ikke at sprøjte vand på gaden. De frygter, at naboerne vil tage det ilde op, at de fejrer nytåret, mens byen sørger.

Siden jordskælvet den 28. marts er temperaturen i Mandalay steget til svimlende 44 grader. Om natten bliver teltbeboerne angrebet af myg, før de står op ved daggry og stiller sig i kø for at få hjælp.

Jordskælvet, der er blevet målt til en styrke på 7,7, havde sit epicenter tæt på Mandalay, der er Myanmars næststørste by. Her bor omkring 1,5 millioner mennesker.

Rystelserne kunne mærkes helt i Thailands hovedstad, Bangkok, hvor et højhus under opførelse kollapsede og fangede over 20 arbejdere under sig.

Ifølge FN er mere end to millioner mennesker kommet i nød som følge af jordskælvet, hvor 5200 bygninger blev ødelagt.

Søndag har et nyt mindre jordskælv med en styrke på 5,6 ramt Myanmar, skriver Reuters.

Tusindvis af polakker marcherede lørdag ud i Warszawas gader for at udtrykke deres støtte til det største oppositionsparti i Polen, Lov- og Retfærdighedspartiet (PiS).

Det skriver medierne Euronews og netmediet Polennu.

PiS, der befinder sig langt ude på højrefløjen, havde udtalt deres støtte til en planlagt march, som lørdag fejrede, at det var 1000 år siden, at Polens første konge blev kronet.

Dermed blev marchen både en fejring med kostumer og nationalsang, men også en mulighed for, at PiS kunne samle opbakning til dets præsidentkandidat, Karol Nawrocki.

Det højreorienterede PiS sad ved magten i otte år frem til 2023, hvor den proeuropæiske, liberale premierminister Donald Tusk, som også har været EU-præsident, tog over.

Den 18. maj skal polakkerne atter til stemmeurnerne og vælge en præsident. Præsidenten i Polen har indflydelse på udenrigspolitikken og kan blokere for lovgivning ved at nedlægge veto.

Det har skabt problemer for Donald Tusk, siden han blev premierminister. Den nuværende præsident, Andrzej Duda, er allieret med PiS.

Lederen af PiS, Jaroslaw Kaczynski, opfordrede “alle patrioter” til at deltage i marchen lørdag. Den kulminerede, da de fremmødte samledes foran kongeslottet i Warszawa.

Her talte partiets præsidentkandidat, den 42-årige Karol Nawrocki, til menneskemængden.

Nawrocki sagde, at Polen skal værne om “denne arv, denne skønhed, denne krone, som blev givet os”.

– Vi ønsker et Polen med ambitioner og drømme, fordi vi er forpligtet over for dem, der kom før os og dem, der kommer efter os. Vi vil have et storslået Polen!, lød det fra Nawrocki.

Marchen blev også brugt til at råbe skældsord ad landets premierminister, Donald Tusk, skriver netmediet Polennu.

Efter marchen svarede Donald Tusk igen på det sociale medie X:

– Jeg vil gerne takke alle deltagerne i marchen i anledning af 1000-året for kongeriget Polen for at have sunget mit navn igen og igen, lyder det.

Polennu har rakt ud til bystyret i Warszawa, som oplyser, at cirka 20.000 deltog i marchen. Højtstående folk i partiet PiS hævder, at der var cirka 100.000 deltagere.

Natten til søndag dansk tid er årets verdensudstilling åbnet i Osaka i Japan.

Her viser 160 lande og regioner deres teknologi, kultur og mad frem.

Blandt udstillingerne er en meteorit fra Mars og et bankende kunstigt hjerte, som er skabt af stamceller.

Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige deltager med en fælles nordisk pavillon, lyder det på Erhvervsstyrelsens hjemmeside.

I pavillonen står en 17 meter høj træstruktur, der skal symbolisere tidløshed og bæredygtighed. Desuden er der en butik, en tagterrasse med en café og en nordisk have.

Verdensudstillingen bærer ifølge nyhedsbureauet AFP overordnet præg af konflikterne, der foregår i verden i 2025.

På et gult og blåt skilt over Ukraines stand står der “Ikke til salg”. Det er en gentagelse af det krigsplagede lands præsident Volodymyr Zelenskyjs udtalelser.

Siden 2022 har landet været i krig med Rusland, der ikke er repræsenteret på verdensudstillingen.

Israels udstilling er samtidig palæstinensisk. Heri er der en sten fra Grædemuren i Jerusalem.

– Vi kommer med et budskab om fred, siger Yahel Vilan, der er leder af Israels pavillon.

Israel har været i krig med den militante propalæstinensiske bevægelse Hamas siden 7. oktober 2023 – bortset fra en kort pause med våbenhvile tidligere i år.

Den amerikanske udstilling har overskriften “America the Beautiful”, der kan oversættes til “det smukke USA”.

Udstillingen fokuserer på landets natur, AI-teknologi og rummet. Der er blandt andet en simuleret raketaffyring, hvor tørisblæsere ser ud til at antænde over tilskuernes hoveder.

Kinas udstilling, der er lige i nærheden, fokuserer på grøn teknologi og måneprøver fra det kinesiske rumfartøj Chang’e-5.

Verdensudstillingens formål er at finde løsninger på grundlæggende udfordringer for menneskeheden.

Den første verdensudstilling blev holdt i London i 1851. Siden da er udstillingen rejst fra land til land og blev senest afholdt i Dubai i 2021.

Ifølge AFP var det verdensudstillingen, der bragte Eiffeltårnet til Paris.

AFP

Kilmar Abrego Garcia, som i marts fejlagtigt blev deporteret til El Salvador, er “i live og sikret”.

Det har en embedsmand fra USA’s udenrigsministerium oplyst i et notat. Det skriver CBS News.

Garcia blev i marts deporteret til El Salvador sammen med mere end 200 personer, som USA’s præsident, Donald Trump, betegnede som bandemedlemmer.

Ifølge embedsmanden – Michael G. Kozak – er det “baseret på officiel rapportering” fra USA’s ambassade i San Salvador hans opfattelse, at Garcia er tilbageholdt i fængslet Terrorism Confinement Center – på spansk Centro de Confinamiento del Terrorismo – (CECOT) i El Salvador.

Det lyder videre, at Garcia er “i live og sikret” (secure red.).

Af en kendelse fra USA’s højesteret fremgik det torsdag, at Trump-administrationen skal hente Kilmar Abrego Garcia tilbage til USA.

Justitsministeriets advokater har gentaget over for højesteret, at USA ikke har jurisdiktion – magt til at håndhæve loven – i El Salvador.

29-årige Garcia, der bor i delstaten Maryland med sin hustru og børn, blev anholdt 12. marts. Tre dage senere blev han deporteret til et berygtet fængsel i det mellemamerikanske land.

Garcia og hans familie lagde efterfølgende sag an mod Trumps administration, hvor de stillede spørgsmålstegn ved, hvorvidt deportationen af ham var lovlig.

Justitsministeriets advokater har efterfølgende sagt, at deporteringen af ham indebar en “administrativ fejl”.

Fejlen ligger ifølge justitsministeriet dog ikke i selve deporteringen af Garcia fra USA, men specifikt i at han blev deporteret til El Salvador.

Garcia blev via en dom i 2019 nemlig lovet beskyttelse mod udvisning til El Salvador, som er hans hjemland, da en dommer fastslog, at han her ville være i fare blandt landets bander.

Trump-administrationen har beskyldt Garcia for at have forbindelser til banden MS-13. Imens har hans advokater sagt, at Garcia ingen tilknytning har til banden, skriver CBS News.

Donald Trump skal mødes med El Salvadors præsident, Nayib Bukele, mandag. Det har Trump skrevet på sit sociale medie, Truth Social, natten til søndag dansk tid.

Her nævner præsidenten ikke noget om Garcia-sagen.

Flere klimaforskere oplever, at den viden, de arbejder med, påvirker deres humør.

Det viser en rundspørge, som Politiken har lavet.

Her har avisen fået svar fra 281 forskere, der arbejder med klima og grøn omstilling.

42 procent af dem svarer, at viden om klimaet påvirker deres humør negativt eller meget negativt.

Det er få, der ofte er direkte angste eller deprimerede over klimaets tilstand, men mere end hver fjerde oplever af og til den type følelser, skriver Politiken.

Næsten hver tredje har desuden oplevet konflikter i deres privatliv, når de har delt viden om klima og grøn omstilling – men ikke i høj grad.

Dog erklærer 28 procent sig enige i, at de af og til må lægge bånd på sig selv og holde deres viden tilbage for at undgå konflikter i private sammenhænge.

Kirstine Lund Christiansen arbejder som videnskabelig assistent på Københavns Universitet.

Hun er også med i koordinatorgruppen i Det Grønne Forskernetværk, der ifølge Politiken samler cirka 350 forskere med interesse for klima og grøn omstilling.

– Når du sidder med den viden om klimaet til daglig, kan det godt være overvældende, demotiverende og i et eller andet omfang angstprovokerende, siger hun til avisen.

Rundspørgen viser desuden, at et stort flertal af forskerne – helt præcis 85 procent – ofte er frustrerede over, hvor langsomt det går med at sænke verdens CO2-udslip.

Flere forsøger selv at leve klimavenligt. For eksempel er hver femte holdt op med at flyve på ferie, skriver Politiken.

Politiken gennemførte undersøgelsen, som omfattede 23 spørgsmål, i marts.

En Rema 1000 i Sønderborg blev lørdag aften udsat for et røveri.

Det oplyser vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi Eli Gejsing.

– To gerningsmænd truede en ansat med en pistollignende genstand og fik nogle cigaretter med.

– De fik muligvis også nogle kontanter. Det er vi stadig ved at undersøge. Men de løb efterfølgende fra stedet, og så har vi ikke meget mere at gå efter lige nu, siger Eli Gejsing.

Røveriet skete i Nørrekobbel, som ligger i den nordlige del af Sønderborg by, og anmeldelsen tikkede ind hos politiet klokken 22.04.

I den forbindelse søger politiet vidner, som kan have set de to mænd.

– Hvis man har set to mænd deromkring løbe væk i mørket, må man gerne kontakte politiet, siger Eli Gejsing.

Den ene af de to gerningsmænd beskrives som en mand, der er spinkel af bygning og mellem 160 og 170 centimeter høj. Han havde sort tøj på.

Den anden er også en mand, der ligesom sin makker er spinkel, men lidt højere – mellem 170 og 180 centimeter høj. Han havde mørkt tøj og grå sko på.

Begge beskrives som af anden etnisk oprindelse end dansk.

– Vi er i gang med efterforskningen og at gennemse videoovervågningen, siger vagtchefen.

Borgere, der har oplysninger om episoden eller mener at have set de to mænd, kan kontakte politiet på 114.

Politi og brandvæsen er til stede i Nakskov i forbindelse med en brand i en industribygning.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi på det sociale medie X.

– Branden udvikler kraftig røg, som blæser mod vest. Opholder man sig i området, skal man søge ud af røgfanen og indenfor og lukke døre og vinduer, lyder det.

Industribygningen ligger på Tietgensvej, der er placeret inde i byen.

Patruljer og brandvæsen prøver at sørge for, at branden ikke spreder sig, oplyser vagtchefen ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Der er ingen meldinger om tilskadekomne, oplyser vagtchefen.

Der er heller ingen meldinger om eksplosionsfare, lyder det.

Branden er endnu ikke slukket kort efter midnat natten til søndag.

Politiet holder tæt om detaljerne angående et voldeligt overfald, der fandt sted foran Bellahøj Svømmestadion i den københavnske bydel Brønshøj sent lørdag aften.

To mænd på 21 og 30 år er blevet anholdt og sigtet for grov vold i forbindelse med episoden.

Ingen af mændene kræves varetægtsfængslet i sagen, oplyser Henrik Stormer, vagtchef ved Københavns Politi søndag aften.

Tidligere på dagen oplyste central efterforskningsleder ved Københavns Politi Daniel Fynsk ellers, at den 21-årige ville blive fremstillet i grundlovsforhør søndag.

Der er dog ikke fundet grundlag for at kræve ham frihedsberøvet. Begge mænd er fortsat sigtet i sagen.

Om de to angreb hinanden, eller om der indgår flere parter i sagen, ville Daniel Fynsk ikke ud med søndag morgen. Det er også uklart, hvad motivet til det voldelige overfald skulle være.

Omkring klokken 23.30 lørdag skrev politikredsen, at man var til stede ved Bellahøjvej og Frederikssundsvej i det nordvestlige København i forbindelse med et overfald.

Der var tale om et område ved Bellahøj Svømmestadion.

– Et større område er afspærret, og tidshorisonten er lige nu ukendt. Vi efterforsker sagen og har ikke yderligere for nuværende, lød det på det sociale medie X.

Politiet havde modtaget flere anmeldelser om et voldeligt overfald, oplyste Jonathan Wald, vagtchef ved Københavns Politi, lørdag aften til Ritzau.

Politiet modtog den første anmeldelse om overfaldet klokken 22.29.

Tre britiske fængselsbetjente er lørdag blevet angrebet af en indsat, der er dømt for at spille en afgørende rolle i bombeangrebet mod Manchester Arena i 2017.

Det skriver flere medier, herunder BBC og The Guardian.

Den indsatte, der angreb de tre betjente, er Hashem Abedi. Han er bror til Salman Abedi, som udløste selvmordsbomben foran arenaen i maj 2017 efter en koncert med popsangeren Ariana Grande.

22 personer mistede livet i bombeangrebet. Det yngste offer var et otteårigt barn.

De tre fængselsbetjente har pådraget sig livstruende skader i forbindelse med angrebet lørdag. Det oplyser fagforeningen for fængselsbetjente i Storbritannien ifølge BBC.

Abedi kastede varm madolie på betjentene og stak dem med “hjemmelavede våben”, skriver mediet.

Angrebet fandt sted i Frankland-fængslet, der ligger i byen Brasside.

Det skete i en isoleret afdeling, hvor de farligste og mest ekstremistiske fanger sidder. Abedi har boet i afdelingen længe, skriver BBC.

Efter lørdagens angreb har formand for fagforeningen for fængselsbetjente Mark Fairhurst sagt, at de indsattes rettigheder i isolerede afdelinger skal genovervejes.

– Jeg mener, at adgangen til madlavningsfaciliteter og andre ting, der kan true personalets liv, bør fjernes med det samme, siger han ifølge The Guardian.

Den britiske justitsminister Shabana Mahmood har også kommenteret angrebet på det sociale medie X.

– Jeg er forfærdet over angrebet på de tre modige betjente i Frankland-fængslet i dag. Mine tanker er hos dem og deres familier.

– Politiet er nu i gang med at efterforske sagen. Jeg vil presse på for at få den hårdest mulige straf. Vold mod vores personale vil aldrig blive tolereret, skriver hun på X.

I 2020 blev Abedi idømt 55 års fængsel for drab, forsøg på drab og planlægning af et angreb i forbindelse med bombeangrebet mod Manchester Arena.

Han hjalp blandt andet med at købe, opmagasinere og transportere dele til selvmordsbomben, der blev brugt under angrebet.

Det er ikke første gang, at Abedi angriber fængselsbetjente.

I 2022 blev han sammen med to andre indsatte fundet skyldig i et “ondskabsfuldt angreb” mod to betjente.