Seneste nyheder

En mand er natten til mandag blevet anholdt i USA sigtet for at have sat ild til demokraten Josh Shapiros hjem i byen Harrisburg.

Shapiro er guvernør i delstaten Pennsylvania og anses ifølge nyhedsbureauet AFP for at være en oplagt kandidat i Demokraternes rækker til præsidentvalget i 2028.

Shapiro og hans familie var hjemme, da branden opstod, men ingen kom til skade. Klokken 02 natten til søndag blev de vækket af politiet, som evakuerede dem fra boligen.

– Gudskelov kom ingen til skade, og branden blev slukket, lød det efterfølgende fra guvernøren.

Politiet har fundet frem til en 38-årig mand, som mistænkes for at stå bag brandstiftelsen.

Distriktsadvokat Fran Chardo siger, at manden vil blive sigtet for drabsforsøg, terror, brandstiftelse og grov vold mod en tjenestemand i funktion.

Ifølge myndighederne kravlede manden over et hegn for at komme hen til guvernørboligen. Han havde hjemmelavede anordninger med, der kunne bruges til at antænde ild, lyder det videre.

Før branden blev slukket, nåede den at forårsage en del skade på bygningen, oplyser politiet i en pressemeddelelse.

Josh Shapiro stillede søndag op til interview foran sit hjem, hvor han opfordrede til at gøre en ende på kriminalitet, der er politisk motiveret.

– Den her slags vold er ved at blive alt for almindelig i vores samfund, og jeg er ligeglad med, om det kommer fra den ene eller anden side. Det er ikke i orden, og det skal stoppe, sagde guvernøren.

Han havde lørdag aften afholdt en ceremoni for venner og familie for at markere den første dag i den jødiske højtid pesach, som også omtales som den jødiske påske.

Josh Shapiro understregede, at det ikke stod klart, hvorfor der blevet sat ild til hans hjem. Men han sagde samtidig, at han ikke ville afholde sig fra at udøve sin tro.

51-årige Shapiro blev op til præsidentvalget i 2024 udpeget af de amerikanske medier som et bud på, hvem Kamala Harris ville vælge som sin vicepræsidentkandidat.

Hun endte med at vælge guvernøren fra delstaten Minnesota, Tim Walz.

Shapiro blev guvernør i Pennsylvania i 2022.

AFP

Justitsminister Peter Hummelgaard (S) har nedsat en varslet kommission, der skal komme med forslag til at forebygge kriminalitet hos børn og unge.

Det skriver Information.

Kommissionen får navnet Kriminalitetsforebyggelseskommissionen og består af 16 medlemmer med Torben Tranæs, professor og forskningsdirektør på Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, Vive, som formand.

Nedsættelsen af kommissionen har været længe undervejs. Den blev politisk besluttet i en bandepakke fra november 2023, og tidligere var det planen, at kommissoriet skulle være klart i 2024.

Det bliver blandt en opgave for kommissionen at udvikle tiltag, så der gribes ind over for vold og overgreb i hjemmet, skriver Information.

Peter Hummelgaard har selv for nylig udgivet en bog, hvor han fortæller om, at han som barn selv oplevede vold i hjemmet.

– En af grundene til, at jeg har rejst en samfundssamtale om vold mod børn, er, at jeg er overbevist om, at der er en klar sammenhæng mellem vold i barndommen og i ens miljø og så ens evne til at blive voldsparat senere i livet.

– Jeg er meget optaget af, hvordan samfundet kan sætte ind, før børn og unge ender som kriminelle. Som velfærdssamfund har vi pligt til også at have det fokus, siger Peter Hummelgaard til Information.

I kommissoriet fremgår det ifølge avisen, at den kriminalitetsforebyggende indsats skal styrkes i børnehaver, folkeskoler og ungdomsuddannelser.

Ud over at komme med nye forslag til kriminalitetsforebyggelse, som dog som udgangspunkt skal være udgiftsneutrale, skal kommissionen også kortlægge effekten af eksisterende tiltag.

Kommissionens arbejde skal efter planen være færdigt i begyndelsen af 2027. Inden da skal en delrapport udarbejdes inden udgangen af 2025.

Fejl på Banedanmarks signalsystem har skabte problemer i morgentrafikken mandag.

Og det vil fortsætte ud på eftermiddagen. Således kører der færre tog mellem Aarhus og Aalborg mandag. Indtil videre lyder det, at det gælder frem til klokken 17.

Det skriver DSB på sin hjemmeside, hvor det fremgår, at alle lyntog på strækningen er aflyst.

Tidlig mandag morgen betød problemer med Banedanmarks nye signalsystem, at alle tog mellem Randers og Aarhus var aflyst.

Det blev i stedet indsat togbusser på strækningen, der kørte hver halve time og forlængede rejsetiden.

DSB skrev tidligt mandag morgen, at det var “svært at skaffe togbusser”.

I forvejen er der indsat togbusser på flere strækninger i påsken i forbindelse med planlagt sporarbejde.

Helt konkret gælder det blandt andet mellem Kolding og Esbjerg, hvor der frem til 16. april kører togbusser i stedet for tog.

Det samme gør sig gældende mellem Odense og Esbjerg og Odense og Fredericia fra 16. april til og med 21. april.

Sjælland er også blevet ramt af ændringer i togtrafikken. Mellem Næstved og Vordingborg er der indsat togbusser frem til 19. april.

Kinas præsident, Xi Jinping, opfordrer til øget økonomisk samarbejde blandt asiatiske lande og siger, at der ikke er nogen vindere i en toldkrig.

Forud for et besøg i Vietnam skriver Xi i en artikel i den vietnamesiske avis Nhan Dan, at der er brug for at tilføre mere “stabilitet og positiv energi til en kaotisk og forbundet verden”. Det skriver nyhedsbureauet AFP.

– Der er ikke nogen vindere i handelskrige og toldkrige, og protektionisme har ingen udvej, skriver han også i artiklen ifølge det kinesiske udenrigsministerium.

Den kinesiske statsleder nævner ikke USA, men hans artikel kommer, på et tidspunkt hvor USA har indført massiv told på kinesisk import efter ordre fra præsident Donald Trump.

Kina har svaret tilbage med øget told på amerikanske varer.

Protektionisme dækker over en økonomisk politik, hvor man gennem told og andre handelsbarrierer forsøger at beskytte virksomheder mod konkurrence fra udlandet.

Ifølge Donald Trump har en lang række lande – herunder Kina – gennem told forsøgt at holde USA ude af deres markeder. Det er uretfærdigt, har det lydt fra den amerikanske præsident, som har indført told på 145 procent på kinesiske varer.

Kina har omvendt pålagt varer fra USA told på 125 procent.

Satserne i både USA og Kina er steget flere gange i de seneste uger.

Fra kinesisk side har det lydt, at man søger dialog med USA, men at man vil “kæmpe hele vejen” for at beskytte kinesiske interesser.

I artiklen i den vietnamesiske artikel skriver Xi Jinping, at det er vigtigt, at forsyningskæderne er stabile.

Han tilføjer, at man på regionalt plan bør samarbejde mere. Han skriver, at han er glad for at kunne importere varer af høj kvalitet fra Vietnam.

Den kinesiske præsident opfordrer desuden kinesiske firmaer til at investere i Vietnam.

Reuters

Helikopterfirmaet New York Helicopter Tours lukker efter en ulykke, hvor en helikopter styrtede ned i Hudson-floden, og seks personer blev dræbt torsdag.

Det skriver USA’s føderale luftfartsmyndighed (FAA) på det sociale medie X.

Den spanske direktør Agustin Escobar var sammen med sin kone og tre børn på 4, 5 og 11 år om bord på helikopteren.

Det samme var en 36-årig pilot, der fløj helikopteren. Alle seks personer omkom.

Det var New York Helicopter Tours, der arrangerede flyvningen.

FAA skriver videre, at den vil støtte den amerikanske transportmyndighed National Transportation Safety Board (NTSB) og dens efterforskning af sagen.

– Derudover vil FAA straks iværksætte en gennemgang af rejsearrangørens licens og sikkerhedshistorik, lyder det.

Helikopteren var i luften i omkring 15 minutter, inden den styrtede ned. Videooptagelser af styrtet viser helikopteren falde i vandet – tilsyneladende uden hverken rotor eller haleror.

Samtidig med FAA’s udtalelse lyder det ifølge nyhedsbureauet Reuters fra NTSB, at helikopteren manglede anordninger, som optog dens bevægelser. Der er ikke fundet nogen kameraer om bord på helikopteren.

Intet udstyr på helikopteren havde modtaget oplysninger, der kunne hjælpe efterforskningen, lyder det.

Dykkere fra New Yorks politi, NYPD, leder fortsat efter dele af helikopteren, herunder hovedrotoren, gearkassen, halerotoren og halebommen, lyder det.

New York Helicopter Tours skriver på sin hjemmeside, at det henviser alle anmodninger om kommentarer til FAA og NTSB.

Selskabet har tidligere været involveret i to hændelser angående sikkerhed. Begge er blevet undersøgt af myndighederne, skriver CNN.

Den amerikanske senator Chuck Schumer, der er valgt i delstaten New York, opfordrede tidligere søndag de føderale myndigheder til at tilbagekalde selskabets driftscertifikat efter styrtet.

– Vi ved med sikkerhed én ting om New Yorks helikopterselskaber: De har en dødelig track record (historik, red.).

– Og det er som regel selskaberne – ikke piloterne – der åbenlyst manipulerer FAA’s regler, skærer hjørner og måske sætter profit over mennesker, siger han til CNN.

CNN har rakt ud til New York Helicopter Tours’ administrerende direktør, Michael Roth, som ikke er vendt tilbage.

Den peruanske nobelprismodtager og forfatter Mario Vargas Llosa, der er kendt som sin generations førende spansksprogede romanforfatter, er søndag død i en alder af 89 år.

Det oplyser hans tre børn i et fælles opslag på det sociale medie X.

Han døde omgivet af sin familie i Perus hovedstad, Lima, lyder det i opslaget.

Vargas Llosa har skrevet bøger som “Bukkens fest” og “Det grønne hus”.

Han er kendt for en eksperimenterende og intellektuel skrivestil med en underholdende tilgang til både stof og karakterer, hvilket har indbragt ham adskillige priser for sine bøger.

I 2010 modtog han Nobelprisen i litteratur, som stort set var den eneste udmærkelse, han manglede.

Vargas Llosa udgav sin første roman, “Byen og hundene”, i 1963, og siden holdt han ikke skrivefingrene i ro.

18 af Vargas’ bøger er oversat til dansk.

Hans forfatterskab har i høj grad været præget af politisk engagement, som også førte til, at han stillede op til Perus præsidentvalg i 1990. Her tabte han til modstanderen Alberto Fujimori.

– For mig var det at skrive forbundet med at være ansvarlig. Socialt og politisk. Jeg tror på engageret litteratur – litteratur er en måde at forsvare frihed på og en metode til at kæmpe mod tyranniet, sagde han i 2019 i et interview på kunstmuseet Louisiana.

Allerede som helt ung vidste Vargas Llosa, at han ville leve af at skrive, og han begyndte sin litterære karriere i Europa, da han som 23-årig valgte at flytte til Paris.

I sin ungdom var han erklæret socialist.

Den fløj bevægede han sig dog med tiden langt væk fra, og i sine sidste år bekendte han sig til, hvad han selv betegnede som “den liberale kapitalisme”.

I 1993 valgte Vargas Llosa at blive spansk statsborger, men uden at give afkald på sit peruanske statsborgerskab.

Den siddende præsident i Ecuador, Daniel Noboa, har vundet præsidentvalget søndag med et pænt forspring ned til konkurrenten Luisa Gonzalez.

Det melder den nationale valgkomité natten til mandag dansk tid.

Noboa har fået 56 procent af vælgernes opbakning, mens den venstreorienterede Luisa Gonzalez har fået 44 procent af stemmerne, lyder det fra valgkomitéen.

Hun anerkender dog ikke valgresultatet og siger, at hun vil kræve en omtælling.

Præsident Daniel Noboa har lovet sine vælgere at få bugt med de mange bandekriminelle og narkokarteller, der plager landet.

Han har blandt andet indsat soldater i gaderne, strammet sikkerheden i landets havne og skruet op for beslaglæggelser af stoffer og våben. Han har navngivet politikken efter den mytiske fugl føniks, der genfødes af asken.

Ifølge ham er hans indsats grunden til, at der sidste år var 15 procent færre dødsfald som følge af kriminalitet end året før.

Luisa Gonzalez har også lovet at øge sikkerheden, mens hun samtidig vil have fokus på bedre sociale ydelser.

Den 37-årige forretningsmand Daniel Noboa kom til magten i 2023. Her vandt han over Luisa Gonzalez i en valgkamp, der skulle afgøre, hvem der skulle overtage for den daværende præsident, Guillermo Lasso.

Han opløste parlamentet og udskrev valg, efter at parlamentet havde gjort klar til at indlede en rigsretssag mod ham.

Søndagens valg er anden runde i præsidentvalget. Det har været nødvendigt at afholde en anden runde, fordi ingen kandidater fik over halvdelen af stemmerne i første runde, som blev afholdt i februar.

Her fik Noboa flest stemmer, men kun 16.746 flere end Gonzalez. Det var derfor forventningen, at anden runde ville blive tæt løb.

Der bor knap 18 millioner mennesker i Ecuador, som ligger i det nordvestlige Sydamerika.

Daniel Noboa er søn af bananmogulen Alvaro Noboa, der selv flere gange forgæves har forsøgt at blive Ecuadors præsident.

Reuters

Søndagens russiske angreb på Ukraine, hvor mindst 34 personer blev dræbt, er en “klar påmindelse” om behovet for fredsforhandlinger.

Det siger talsmand for USA’s nationale sikkerhedsråd Brian Hughes i en udtalelse.

– Dagens missilangreb på Sumy er en klar og tydelig påmindelse om, hvorfor præsident Donald Trumps bestræbelser på at forsøge at afslutte denne forfærdelige krig kommer på et afgørende tidspunkt, siger han.

Angrebet fandt sted i den ukrainske by Sumy, der havde 256.000 indbyggere i 2022 – samme år som Rusland invaderede Ukraine.

Tidligere søndag lød det fra redningstjenester, at to børn var blandt de dræbte.

Den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, har opfordret den amerikanske præsident, Donald Trump, til at besøge hans land for bedre at forstå ¨de ødelæggelser, som den russiske invasion har medført”.

Det siger han ifølge et udskrift af et interview i CBS-formatet “60 Minutes”, der vil blive sendt senere natten til mandag dansk tid.

– Jeg beder dig – før nogen form for beslutning, før nogen form for forhandling – om at komme og se mennesker, civile, krigere, hospitaler, kirker og børn, der er enten ødelagt eller døde.

Med et besøg i Ukraine vil Trump komme til at “forstå, hvad Putin (den russiske præsident, Vladimir Putin, red.) har gjort”, lyder det fra Zelenskyj.

Natten til mandag siger Trump til journalister om bord på præsidentflyet, Air Force One, at angrebet er “forfærdeligt”.

– Jeg synes, det er forfærdeligt. Og jeg blev fortalt, at de begik en fejl. Men jeg synes, det er forfærdeligt, siger han.

Adspurgt om at uddybe, hvad han mener med “fejl”, siger Trump, at “de begik en fejl. Du kan spørge dem” – uden at uddybe, hvem eller hvad han talte om.

Under Zelenskyjs besøg i Det Hvide Hus i slutningen af februar udspillede der sig et ophedet skænderi mellem ham og Trump og USA’s vicepræsident, J.D. Vance, for rullende kameraer.

Vance beskyldte dengang Ukraine for at invitere udenlandske ledere på “propagandaturnéer” i Ukraine i et forsøg på at få støtte.

I interviewet med CBS gentager Zelenskyj sin afvisning af den påstand og understreger, at “vi vil ikke forberede noget. Det vil ikke være teater”.

– Du kan tage præcis derhen, hvor du vil, i enhver by, som har været under angreb, siger han.

Trump presser i disse dage på for at få en hurtig afslutning på den mere end tre år lange krig. USA er i direkte dialog med Rusland, der fredag mødtes med Trumps diplomatiske udsending, Steve Witkoff. Mødet varede over fire timer.

AFP

Over halvdelen af danskerne mener, at det haster mere at få styr på forsvar og sikkerhed i Danmark end klimakrisen.

Det skriver Berlingske.

I en meningsmåling foretaget af analyseinstituttet Verian for avisen er deltagerne blevet spurgt, om de anser klimakrisen eller forsvar og sikkerhed som den mest presserende opgave, som politikerne skal løse i de kommende år.

Her svarer 56 procent, at forsvar og sikkerhed er mest presserende.

Omvendt mener 24 procent, at klima er mere presserende.

Valgforskeren Kasper Møller Hansen fra Københavns Universitet siger til Berlingske, at han aldrig før har set danskerne sætte forsvar så højt.

– Vi skal meget langt tilbage for at finde et niveau, som bare minder om det her i danskernes opmærksomhed på forsvar. Vi skal i hvert fald tilbage til dengang, hvor målingerne ikke eksisterede, siger han.

Tilbage i 2019 – op til folketingsvalget det år – var klima det vigtigste tema for vælgerne. Valget blev kaldt et klimavalg.

Allerede ved næste valg til Folketinget i 2022 havde klimaet dog mistet førstepladsen til fordel for sundhedsvæsnet. Og nu er det altså forsvar og sikkerhed, som danskerne vægter højere end klima.

Meningsmålingen fra Verian kommer efter nogle måneder, hvor sikkerhed for alvor er kommet til debat i Danmark.

Det skyldes ikke mindst Donald Trumps udmeldinger om Grønland. Den amerikanske præsident ønsker, at USA overtager kontrollen med Grønland.

Det er nødvendigt for USA’s nationale sikkerhed såvel som international sikkerhed, har han sagt flere gange.

Samtidig er der i Europa opstået tvivl om USA’s fortsatte engagement i forsvarsalliancen Nato, som spiller en vigtig rolle i at støtte Ukraine i krigen mod Rusland.

Både Donald Trump og hans vicepræsident, J.D. Vance, har kritiseret de europæiske Nato-lande for ikke at investere nok i deres forsvar.

Fem personer er ifølge Houthi-bevægelsen blevet dræbt under et amerikansk angreb på hovedstadsprovinsen Sanaa i Yemen søndag.

Det oplyser den militante iranskstøttede bevægelse i en udtalelse.

Derudover meldes 13 at være blevet sårede.

Ifølge houthierne har USA ligeledes angrebet provinserne Saada og Hodeida.

Angrebet kommer, samme dag som den militante bevægelse oplyser, at den har affyret to missiler mod Israel.

Houthierne oplyser, at missilerne var rettet mod en militærbase i den israelske havneby Ashdod og den internationale lufthavn Ben Gurion.

Ifølge det israelske militær blev kun et missil affyret, men luftalarmer kunne alligevel høres i landet, skriver Reuters.

Missilet mod Israel blev ifølge militæret afværget.

Flere områder i Yemen har næsten dagligt været udsat for amerikanske luftangreb, siden USA den 15. marts meddelte en ny militæroffensiv mod bevægelsen.

Formålet er ifølge USA at bruge “overvældende magt”, indtil bevægelsen stopper med at angribe skibe på de vigtige skibsruter i Det Røde Hav og Adenbugten.

Houthierne har siden starten på krigen i Gaza udført angreb på en række skibe. Det sker ifølge bevægelsen i solidaritet med det palæstinensiske folk.

Angrebene fra houthierne i Det Røde Hav har lammet den travle skibsrute, hvor 12 procent af verdens skibstrafik før angrebene passerede gennem.

Mange virksomheder undgår nu ruten og tager i stedet en noget længere vej rundt om spidsen af det sydlige Afrika.

Den militante bevægelse satte sine angreb på pause i januar, mens der var våbenhvile i Gazastriben.

Siden genoptog Israel sin offensiv i Gaza og blokerede også for, at der kunne komme forsyninger ind i området.

Det fik houthierne til at forny deres trusler om angreb på den internationale skibstrafik.

AFP

Antallet af sigtelser for vanvidskørsel er faldet markant siden 2021, hvor nye regler på området trådte i kraft.

Det viser en opgørelse fra Rigspolitiet, skriver Jyllands-Posten.

Sidste år var der 876 sigtelser for vanvidskørsel, mens der i 2022 var 1299. Det svarer til et fald på knap en tredjedel.

2022 er det første hele år, hvor den nye lovgivning har været gældende.

Sigtelserne vedrører både spirituskørsel, hastighedsoverskridelser og andre typer af lovovertrædelser.

I marts 2021 trådte skærpede regler i færdselsloven i kraft.

Med lovændringen kan vanvidsbilister blive straffet hårdere end tidligere. Det gælder blandt andet straffe for uagtsomt manddrab, uagtsom legemsbeskadigelse og for forsætligt at bringe nogen i fare ved vanvidskørsel.

Derudover blev reglerne for, hvornår politiet kan beslaglægge en bil skærpet.

Det betyder, at en bil kan blive beslaglagt, selv om den ikke tilhører føreren selv – for eksempel hvis bilen er lånt eller lejet.

Flere ting spiller ind i faldet af sigtede vanvidsbilister, siger politiassistent Christian Berthelsen, der er talsperson for Rigspolitiet, til Jyllands-Posten.

– Det er en hård staf, man får, og et stort fald i antallet af sigtelser. Men der er mange ting, der spiller ind. Både politiets kontroller og borgernes kendskab til loven, siger han til avisen.

Antallet af sigtelser for vanvidskørsel, der resulterede i en trafikulykke, er ligeledes faldet de seneste år.

Sidste år var der 163 af den slags sigtelser, mens der i 2023 var 217 sigtelser, har DR tidligere skrevet.

Siden loven trådte i kraft i 2021 og frem til oktober 2024 har landets politikredse i alt rejst 3965 sigtelser for vanvidskørsel. Det skrev TV 2 sidste år.

Her fremgik det, at ni ud af ti sigtelser for vanvidskørsel var rejst mod mænd.

Derudover var mere end hver fjerde sigtelse rejst mod en udenlandsk statsborger.

I top fem lå bilister fra Polen, Litauen, Letland, Rumænien og Ukraine.

Danske statsborgere udgjorde dog størstedelen af de samlede antal sigtelser i perioden.

Fire personer er blevet anholdt i forbindelse med et røveri i Rema 1000 i Sønderborg, der fandt sted lørdag aften.

Det oplyser Michael Henriksen, vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi, til Ritzau.

De fire blev anholdt søndag aften klokken 18.50 og er mellem 18 og 21 år.

To af personerne – begge mænd – formodes at stå bag røveriet.

Gerningsmændene truede en ansat med en pistollignende genstand og fik både cigaretter og kontanter med sig.

– Vi har fundet en hardball-pistol i en bil, og det er den, som vi formoder, der er blevet brugt ved røveriet, siger Michael Henriksen.

Ved anholdelsen fandt politiet desuden både kontanter og cigaretter.

De to øvrige anholdte blev truffet sammen med de to formodede gerningsmænd. Politiet er ved at undersøge, om de har noget med sagen at gøre.

Politiet fandt frem til de to formodede gerningsmænd gennem en henvendelse fra en borger.

– Vi har fået en henvendelse omkring mulige gerningsmænd, og det er det, vi har reageret på, siger Michael Henriksen.

Lørdag aften bad Syd- og Sønderjyllands Politi offentligheden om hjælp til at identificere de to gerningsmænd.

De blev beskrevet som en anden etnisk oprindelse end dansk og var begge iført mørkt tøj.

Røveriet skete i Nørrekobel, som ligger i den nordlige del af Sønderborg by. Anmeldelsen tikkede ind hos politiet klokken 22.04.

En palæstinensisk Røde Halvmåne-medarbejder bliver ifølge Røde Kors tilbageholdt af Israelske myndigheder.

Det siger Hisham Mhana, der er talsperson for den Internationale Røde Kors Komité, ICRC, i Gaza til Reuters.

Ifølge talspersonen er den tilbageholdte en nødhjælpsarbejder ved navn Ahmad Al-Nsarah, som har været meldt forsvundet siden en gruppe nødhjælpsarbejdere i slutningen af marts blev angrebet af Israel.

Under angrebet blev 15 nødhjælpsarbejdere ifølge ICRC dræbt, og deres lig blev efterfølgende fundet i en massegrav i sandet i Gaza.

Ifølge nødhjælpsorganisationen Palæstinensisk Røde Halvmåne, som er søsterorganisation til Røde Kors, var otte af de dræbte fra Palæstinensisk Røde Halvmåne, seks fra civilforsvaret i Gaza og én var FN-ansat.

Efterfølgende anerkendte det israelske militær at have skudt mod flere ambulancer, men militæret sagde samtidig, at køretøjerne havde været uden lys og nødhjælpsmarkeringer og opført sig mistænkeligt i mørket, mens de havde nærmet sig det israelske militærs positioner.

Det israelske militær understregede desuden, at militæret under skudangrebet havde dræbt seks Hamas-militante, der gemte sig i redningskøretøjerne.

Men en video fra en af de dræbte nødhjælpsarbejderes mobil, som efterfølgende blev offentliggjort, viste, at køretøjerne – modsat Israels forklaring – havde både tydelige markeringer og lys på.

Videoen fik det israelske militær til at trække dets oprindelige forklaring om køretøjernes mangel på lys og markeringer tilbage.

Militæret siger søndag ifølge Reuters, at det stadig undersøger hændelsen.

Både ICRC og FN har anmodet om en uafhængig efterforskning af drabene.

Den israelske hær har ifølge nyhedsmediet ikke umiddelbart kommenteret på Røde Kors Komiteens udmelding.

Gabons kupleder, Brice Oligui Nguema, har vundet præsidentvalget i det centralafrikanske kystland med 90,35 procent af stemmerne.

Det viser de foreløbige resultater som søndag er blevet offentliggjort af Gabons indenrigsministerium, skriver AFP.

Kuplederes hovedmodstander, Alain-Claude Bilie By Nze, fik 3,02 procent af stemmerne, og valgdeltagelsen var på 70 procent, oplyser ministeriet.

Valget fandt sted lørdag, omkring 19 måneder efter at præsident Ali Bongo, hvis familie har stået i spidsen for Gabon i over et halvt århundrede, blev afsat i et kup.

Kuplederen har et budskab om at være en forandringens mand.

Han har lovet at udvikle turisme og landbrug i den olieafhængige økonomi, hvor en tredjedel af befolkningen på omkring 2,5 millioner mennesker lever i fattigdom.

Nguemas største udfordrer, Alain Claude Bilie By Nze, var premierminister under Ali Bongo inden kuppet i august 2023. Kuppet var det ottende af slagsen i Vest- og Centralafrika siden 2020.

57-årige Nze forsøgte i valgkampen at lægge afstand til Bongo-familien og sagde dengang, at militærmænd som Nguema bør “gå tilbage til deres barakker”.

En af kupleder Nguemas støtter er den 28-årige sygeplejerske Lionel Ekambou, der tidligt lørdag morgen stemte til præsidentvalget i i hovedstaden Libreville.

– Hans sociale projekter lever op til mine forventninger, og jeg er overbevist om, at det vil bidrage til at opbygge en bedre fremtid, sagde sygeplejersken fra køen til stemmeboksen ifølge Reuters.

Ifølge AFP fik udenlandske og uafhængige medier på valgdagen for første gang lov til at filme stemmeoptællingen.

Nyhedsmediet skriver desuden, at internationale observatører ved valgsteder over hele landet ikke bemærkede nogen “større hændelser”, ifølge de første rapporter.

Københavns Politi har søndag aften anholdt flere personer ved Glostrup Shoppingcenter.

Det siger Henrik Stormer, vagtchef ved politikredsen, til Ritzau.

– Vi er til stede i Glostrup Shoppingcenter. Der er foretaget nogle anholdelser, og jeg har ikke yderligere, siger han.

Billeder fra stedet viser, at en person føres væk i DNA-dragt.

En DNA-dragt er en hvid heldragt, som bruges med henblik på at sikre eventuelle kriminaltekniske spor fra en person, eksempelvis en formodet gerningsmand.

Politiet vil ikke oplyse, hvor mange personer der er blevet anholdt, eller hvorfor man har anholdt dem.

Over 56 civile er dræbt i løbet af to dage under kampe i Sudan, og mindst 14 personer er savnede.

Det oplyser en lokal aktivistgruppe, som er en del af et netværk af frivillige, der koordinerer nødhjælp i landet, skriver AFP.

De civile blev ifølge aktivisterne dræbt af den paramilitære gruppe Rapid Support Forces, RSF, under et angreb på byen Um Kadadah.

Drabene på de civile i byen fredag og lørdag var ifølge aktivistgruppen “etnisk-målrettet”.

Derudover mener gruppen, at RSF under angrebet begik “udbredte krænkelser”, “tvangsfordrev” borgere fra byen og lukkede al telekommunikation.

Blandt de dræbte var desuden direktøren for byens hospital.

Sudans hær og RSF har været i konflikt med hinanden siden april 2023, hvor de har kæmpet om magten i Sudan.

Hæren har længe været under pres, men på det seneste har hæren haft flere sejre i det centrale Sudan.

RSF har optrappet angrebene i området omkring byen El-Fasher, som Um Kadadah ligger cirka 180 kilometer fra, siden hæren i sidste måned generobrede Sudans hovedstad Khartoum.

Meldingen om angrebet i Um Kadadah fra aktivistgruppen kommer dagen efter, at FN oplyste, at mere end 100 mennesker frygtes døde i RSF-angreb på El-Fasher og to nærliggende hungersnødramte lejre for fordrevne mennesker.

De mange kampe mellem hæren og RSF har ødelagt store dele af landets hovedstad Khartoum og andre større byer samt lammet kritisk infrastruktur i landet.

Konflikten i Sudan, som har omkring 50 millioner indbyggere, har kostet titusinder af mennesker livet. FN betegner det som den værste krise for fordrevne i verden. Omkring ni millioner er internt fordrevet, og tre millioner er flygtet til nabolande.

Samtidig er der meldinger om hungersnød, sygdomsudbrud og mangel på rent drikkevand.

AFP

Søndag eftermiddag var der et større ammoniakudslip i Arlas mejeri i Taulov.

Det oplyser Sydøstjyllands Politi på det sociale medie X.

– Det er et uheld, hvor en ventil er knækket, siger vagtchef ved Sydøstjyllands Politi Torben Wind.

På X skriver politiet, at 100 kilo ammoniak slap ud i mejeribygningen.

Tidligere var meldingen, at der var tale om et udslip på mellem 500 og 1000 kilo.

Der var en enkelt medarbejder til stede, da udslippet fandt sted. Personen er ikke kommet til skade.

– Vedkommende har heldigvis ikke nået at indånde noget af ammoniakken, siger Torben Wind.

Ammoniak er en ætsende og giftig gasart. Der er en potentiel sundhedsrisiko ved at indånde ammoniak i høje koncentrationer.

Det var medarbejderen, der anmeldte udslippet. Alarmen gik klokken 15.53, skriver TV Syd.

Udslippet skete inde i bygningen, og ammoniakken slap ikke ud derfra, oplyser Torben Wind.

Der er derfor ingen fare for personer i området, skriver TV Syd.

Tidligere søndag var både politi og beredskab til stede ved Arlas mejeri. Området var afspærret, mens man fjernede ammoniakken.

Lidt før klokken 18.20 skriver Sydøstjyllands Politi, at indsatsen er afsluttet.

Fredagens amerikanske beslutning om at undtage en række elektronikvarer fra told er kun midlertidig.

Det siger den amerikanske handelsminister, Howard Lutnick, søndag i et interview med ABC News.

De varer vil blive omfattet af “halvledertoldsatser”, som vil blive indført i løbet af “en måned eller to”.

– Alle disse produkter kommer til at høre under halvledere, og de kommer til at få en særligt fokuseret type told, som sikrer, at den type produkter vender tilbage, siger Lutnick.

– Vi må have halvledere, vi må have chips, og vi må have fladskærme. Vi har brug for, at de ting bliver lavet i USA. Vi kan ikke være afhængige af Sydøstasien, fortsætter ministeren.

Lutnick henviser til fredagens melding fra Trump-administrationen om, at computere, telefoner og chips undtages gengældelsestold.

Meldingen blev anset for at være en markant afvigelse fra de hårde udmeldinger, der har været fra USA mod Kina i handelskrigen.

Søndag uddyber Trump dog på sit sociale medie Truth Social, at der ikke blev udmeldt nogen “toldundtagelser” i fredags.

– Disse produkter er underlagt de eksisterende 20 procent fentanyltariffer, og de flytter bare til en anden “toldspand” (tariff “bucket”, red.), skriver han.

“Fentanyltariffen” er en henvisning til den første toldsats, som Trump indførte overfor Kina – ifølge Trump for at stoppe illegal indvandring og indsmugling af fentanyl til USA.

I opslaget understreger den amerikanske præsident desuden, at ingen slipper for at skulle stå til ansvar for det, han beskriver som uretfærdige handelsbalancer.

– Særligt ikke Kina, skriver Trump.

Den amerikanske præsident tilføjer over for journalister om bord på præsidentflyet, Air Force One, at han vil melde mere ud om told på halvledere i løbet af den næste uge.

Halvledere har særlige elektriske egenskaber, og halvlederkomponenter anvendes blandt andet i computere.

Trumps toldpolitik har været præget af en zigzagkurs med en række uforsonlige udmeldinger og så en delvis retræte sidste uge, hvor Kina som eneste land blev ramt med den helt hårde toldhammer, mens resten af verden fik 90 dages pause fra de højeste satser.

Pausen blev indført, fordi mange lande har taget fat i den amerikanske regering og bedt om en genforhandling, lød det fra USA.

To tyske børn drev søndag eftermiddag i en gummibåd flere hundrede meter ud i Nibe Bredning i Limfjorden.

Nordjyllands Beredskab sendte en helikopter i luften og en redningsbåd i vandet, før børnene blev sejlet tilbage til land i god behold.

Det skriver Nordjyske.

En redningssvømmer blev også hejst ned til gummibåden, da børnene ikke havde redningsveste på.

Indsatsleder Frank Winther fortæller til mediet, at den tyske familie skulle prøve en ny gummibåd, da vinden trak den ud på “måske 300-400 meter”.

– Og børnene havde ikke kræfter til at padle den ind igen, siger han til Nordjyske.

Det var en beboer i området, som hjalp med at slå alarm omkring klokken 13.

Det endte godt, men med “lidt kolde børn og en lidt rystet far”, lyder det videre.

Faren til børnene fortæller til Nordjyske, at det ikke var meningen, at børnene skulle ud i bredningen.

Han var under redningsaktionen i kontakt med sine børn via mobiltelefon.

Togene mellem Aarhus og Skanderborg holder søndag eftermiddag stille.

Det skriver DSB på din hjemmeside klokken 15.18.

– Det skyldes politiets arbejde i sporene, skriver DSB.

Vagtchef ved Østjyllands Politi Casper Homann oplyser til Ritzau, at der er tale om en “mulig personpåkørsel”.

– Vi er ude og undersøge omstændighederne derude, siger han.

Nærmere lokation vil han ikke komme ind på på nuværende tidspunkt.

Der er bestilt togbusser til strækningen. DSB venter tidligst, at togene kører igen fra klokken 17.00.