Seneste nyheder

Fra mandag bliver betjente fra immigrationsmyndigheden ICE indsat i de amerikanske lufthavne for at hjælpe lufthavnsbetjentene.

Det skriver USA’s præsident, Donald Trump, på sit sociale medie, Truth Social, søndag eftermiddag dansk tid.

– På mandag tager ICE ud i lufthavnene for at hjælpe vores skønne TSA-betjente, skriver Trump med henvisning til betjente fra den amerikanske transportmyndighed TSA.

Natten til søndag advarede Trump om, at det kunne blive aktuelt at indsætte grænsebetjentene i lufthavnene allerede fra mandag.

Trump ville sende ICE-betjentene ud til lufthavnene, hvis ikke demokraterne i Kongressen ville gå med til at underskrive en finansieringsaftale for lufthavnssikkerhed.

I sin seneste opdatering på Truth Social skriver Trump, at “de radikale venstreorienterede demokrater, som kun har fokus på at beskytte hårdkogte kriminelle, som er rejst ulovligt ind i vores land, udsætter USA for fare ved at tilbageholde penge, som der for længe siden blev indgået aftaler om med underskrevne og forseglede kontrakter”.

ICE har i de seneste måneder været i fokus på grund af sin indsats imod illegale immigranter i landet, hvilket har ført til demonstrationer i flere byer.

Derudover affødte det store protester mod både ICE og grænsepolitiet, da betjente fra de to myndigheder i januar dræbte de to amerikanske statsborgere Renée Good og Alex Pretti i Minneapolis i delstaten Minnesota.

Amerikanske medier har den seneste tid rapporteret om lange køer i flere af USA’s lufthavne på grund af en delvis regeringsnedlukning i landet.

Mere specifikt drejer det sig om ministeriet for indenlandsk sikkerhed, som siden februar har været uden finansiering, fordi medlemmerne af Kongressen ikke er nået til enighed om en finansieringsaftale.

Demokraterne har nægtet at vedtage finansieringen på grund af uenigheder om håndhævelse af immigrationsreglerne, skriver The New York Times.

Ministeriet fører tilsyn med transportmyndigheden TSA, hvis ansatte blandt andet står for at scanne bagage og tjekke ID i amerikanske lufthavne.

På grund af den delvise nedlukning har omkring 50.000 TSA-ansatte arbejdet uden løn siden 14. februar.

Det fremgår ikke af Trumps opslag på Truth Social, om immigrationsbetjentene skal indsættes i alle eller kun udvalgte lufthavne i USA.

Iran vil gøre uoprettelig skade på kritisk infrastruktur og energifaciliteter på tværs af Mellemøsten, hvis iranske kraftværker bliver angrebet.

Det skriver formanden for Irans parlament, Mohammed Baqer Qalibaf, på det sociale medie X søndag.

– Straks efter at kraftværker og infrastruktur i vores land er blevet angrebet, vil kritisk infrastruktur, energiinfrastruktur og oliefaciliteter på tværs af regionen blive anset for at være legitime mål og blive ødelagt på en uoprettelig måde, og prisen på olie vil forblive høj i lang tid, skriver parlamentsformanden.

Advarslen kommer, efter at USA’s præsident, Donald Trump, natten til søndag dansk tid gav Iran 48 timer til at genåbne Hormuzstrædet.

Hvis ikke Iran genåbner strædet inden da, “vil USA ramme og udslette deres forskellige kraftværker”, skrev Trump på Truth Social.

Kort efter Trumps ultimatum udsendte det iranske militærs operative hovedkvarter, Khatam al-Anbiya, en trussel, der i store træk er på linje med den iranske parlamentsformands.

– I forlængelse af tidligere advarsler gælder det, at hvis fjenden krænker Irans brændstof- og energiinfrastruktur, vil al energi-, it- og afsaltningsinfrastruktur tilhørende USA og regimet i regionen blive mål, lød det fra Khatam al-Anbiya ifølge det iranske nyhedsbureau Fars natten til søndag.

Parlamentsformanden nævner dog ikke USA i sin advarsel.

Under den igangværende krig i Mellemøsten mellem USA og Israel på den ene side og Iran på den anden har Revolutionsgarden i Iran taget kontrol over Hormuzstrædet.

Strædet er i praksis lukket for skibstrafik på grund af risikoen for angreb.

Lukningen af strædet har sendt olie- og gaspriserne i vejret, fordi Hormuzstrædet er afgørende for, at olie og gas kan fragtes ud af de olie- og gasproducerende lande omkring Den Persiske Golf.

Hormuzstrædet forbinder Den Persiske Golf med resten af verdenshavene.

Danmark har fået en ny national rekord i 60 meter hæk.

Ida Beiter Bomme er videre til semifinalen ved VM i indendørs atletik i polske Toruń efter en fremragende præstation.

Den 24-årige dansker fik en andenplads i sit heat med tiden 7,89 sekunder i den indledende runde søndag.

Hun er nu den hurtigste danske kvindelige atlet nogensinde på distancen. Den tidligere hurtigste tid blev sat i 2023 af Mette Graversgaard, der løb den på 7,92 sekunder.

Beiter Bommes tidligere personlige rekord på 60 meter hæk var 7,95 sekunder. I disciplinen løber deltagerne 60 meter og passerer fem hække undervejs.

Efter sit historisk gode løb var danskeren naturligvis meget glad.

– Det var så fedt! Jeg kunne mærke, at banen var god, og jeg blev bare ved og ved med at trykke på. Efter sidste hæk kunne jeg mærke, at det var et fucking godt løb. Jeg er så rørt og glad!, siger hun til DR Sporten.

– Det er – undskyld mit sprog – fucking fedt!, tilføjer Beiter Bomme om, at tiden også sikrede hende en plads videre.

En semifinale var også Beiter Bommes målsætning, inden hun gik i aktion i den indledende runde søndag.

Om det også bliver til en plads i finalen, afgøres senere søndag, hvor danskeren igen skal i aktion på VM’s sidste dag i Toruń.

Semifinalerne står til at skulle løbes søndag aften fra klokken 18.51.

Beiter Bomme er den eneste danske deltager på tværs af alle discipliner.

Hun deltog også sidste år, hvor hun ligeledes gik videre fra den indledende runde. Dengang rakte det dog ikke længere, da hun ikke ramte sit topniveau i semifinalen.

Hver fjerde kvinde og hver sjette mand, der har haft kræft, lider af fem eller flere senfølger.

Det viser en ny landsdækkende undersøgelse af 41.000 kræftramte danskere, skriver Kræftens Bekæmpelse i en pressemeddelelse.

Senfølger er for eksempel smerter, åndenød, træthed og diarré.

Undersøgelsen er ifølge Kræftens Bekæmpelse den hidtil største af sin art.

Det er første gang, man kortlægger, hvor mange der lider af flere samtidige senfølger, siger seniorforsker Trille Kjær, Kræftens Bekæmpelse.

– Vi har længe vidst, at mange lever med senfølger. Men vi har manglet viden om, hvor mange der faktisk kæmper med flere alvorlige symptomer på én gang, siger seniorforskeren, der har ledet undersøgelsen.

Undersøgelsen omfatter op til 21 forskellige fysiske og psykiske symptomer og begrænsninger i funktionsevne.

Samtidige senfølger kan ifølge seniorforskeren forstærke hinanden.

– Når man for eksempel både har smerter, åndenød og svær træthed, påvirker det hverdagen langt mere, end hvis man kun havde ét symptom.

– Derfor er det vigtigt, at vi ikke kun ser på enkeltsymptomer, men på den samlede belastning, siger hun.

Undersøgelsen viser også, at sociale og økonomiske forhold spiller en rolle, når det gælder senfølger.

Personer med kort uddannelse og lav indkomst har ifølge Kræftens Bekæmpelse markant højere risiko for at have mange samtidige alvorlige senfølger.

Rygere og personer med overvægt har også større sandsynlighed for at opleve senfølger, fremgår det af undersøgelsen.

– Det overrasker os, hvor tydeligt den sociale ulighed slår igennem i livet efter kræft.

– Overlevere med færre ressourcer har næsten dobbelt så høj risiko for at have mange samtidige alvorlige symptomer lang tid efter deres kræftbehandling, siger Trille Kjær.

I den nye kræftplan V, der blev udmøntet sidste år, blev det vedtaget at styrke behandlingen af senfølger.

Der skal således oprettes senfølgeklinikker i alle regioner, hvor mennesker med komplekse senfølger efter kræft kan få bedre og mere ensartede tilbud.

Philip Billing er med i truppen til FC Midtjyllands kamp mod Viborg søndag, selv om cheftræner Mike Tullberg tidligere på ugen havde sagt, at han ikke forventede at have ham til rådighed.

Det fremgår af klubbens trup søndag formiddag.

Billing er desuden udtaget til Danmarks vigtige VM-kvalifikationskampe i slutningen af marts.

Torsdag blev den 29-årige midtbanespiller udskiftet i pausen af Europa League-opgøret mod Nottingham Forest, efter at han i en periode har døjet med problemer med sin akillessene.

Det har sat spørgsmålstegn ved, om han ville være kampklar til landsholdets kampe mod Nordmakedonien den 26. marts og derefter mod enten Irland eller Tjekkiet.

Da FCM-træneren Tullberg tidligere på ugen blev spurgt til Billings tilgængelighed, var han ikke positiv omkring søndagens Superliga-kamp, men ville ikke kommentere i forhold til landsholdets kampe.

– Jeg kan kun udtale mig om FC Midtjylland. Der er en dygtig landstræner i Brian (Riemer, red.), der udtaler sig om landsholdet. Men jeg kan sige, at jeg ikke regner med at have Philip til rådighed på søndag, sagde Tullberg efter nederlaget til Nottingham Forest.

FC Midtjylland skal søndag forsøge at hente point på AGF, der indtager førstepladsen. Selv om Billing er med i truppen, mangler midtjyderne flere andre spillere.

Kevin Mbabu, Alamara Djabi, Franculino og Ola Brynhildsen er ude med skader, mens Denil Castillo har karantæne.

FC Midtjylland gæster Viborg søndag aften klokken 20.00.

Retssystemet i Italien skal være mere uafhængigt og upartisk, og der er derfor brug for at ændre forholdet mellem anklagere og dommere.

Det mener den italienske premierminister, Georgia Meloni, og hendes regering, som har sendt vælgerne til folkeafstemning om en mulig retsreform.

Italienerne skal stemme søndag og mandag, skriver nyhedsbureauet AFP.

Meloni og hendes højrefløjsregering vil ændre Italiens forfatning for at adskille anklagere og dommere og ændre retssystemets kontrolorgan.

I dag har dommere og anklagere i Italien mulighed for at skifte mellem de to funktioner, hvilket har skabt bekymring for, at forholdet mellem de to professioner bliver for nært, og at det stiller de tiltalte dårligere i retssagerne.

Reformen er ifølge Meloni vigtig for at kunne garantere, at det italienske retssystem er uafhængigt, og at det er velfungerende.

Ændringerne vil gøre systemet “mere moderne, mere meritokratisk, mere autonomt, mere pålideligt og allervigtigst: fri af politiske bånd”, sagde Meloni i en videoudtalelse tidligere på ugen.

Kritikere mener til gengæld, at reformen er en måde at udvise magt på uden at komme retssystemets egentlige problemer til livs.

Det italienske retssystem kæmper blandt andet med retssager, der trækker ud i årevis, og overfyldte fængsler.

Desuden er det kun et fåtal af dommere, der vælger at blive anklagere – og omvendt, påpeger kritikere af reformen.

Og siden 2022 har det kun været tilladt at lave skiftet én gang i løbet af det første årti af ens dommer- eller anklagerkarriere.

Meloni og hendes ministre har gentagne gange beskyldt domstolene for at afsige domme, der er for milde – især på immigrationsområdet.

Reformforslaget er ikke blevet taget godt imod af dommerstanden i Italien, og sidste år strejkede over 80 procent af den italienske dommerforenings medlemmer i protest mod planerne.

Men der har ikke været megen lydhørhed i regeringen, og justitsminister Carlo Nordio har sagt, at dommernes kritik er “en sur klagesang”.

I sidste måned sagde ministeren desuden, at formålet med reformen er at rette op på en mafialignende mekanisme inden for den dømmende magt.

Folkeafstemningen viser ikke kun, om der er opbakning til Melonis reform, men også om der er opbakning til hende og hendes regering, skriver AFP.

20 procent af personbilerne på de danske veje kører nu på el.

Det skriver Mobility Denmark på baggrund af tal fra bilstatistik.dk.

– At hver femte bil kører på el viser, at omstillingen ikke kun er tydelig i nyregistreringerne, men at hele bilparken er under stor transformation, siger Mads Rørvig, der er administrerende direktør i Mobility Denmark, i en pressemeddelelse.

Helt præcist kører der nu 583.320 elbiler.

Den elbil, som der er flest af i Danmark, er Teslas Model Y.

Tallene fra bilstatistik.dk viser, at der aktuelt er 47.968.

Model Y er dog skarpt forfulgt af både Volkswagens ID.4 med 39.672 biler og Teslas Model 3 med 38.832 biler.

2025 var det tredje år i træk, hvor el var det mest populære drivmiddel for nye midler.

Det har Mobility Denmark tidligere beskrevet.

Mobility Denmark skriver i pressemeddelelsen, at det tager tid at udskifte bilparken.

Derfor forventer organisationen, at udviklingen vil fortsætte gradvist.

– Den udvikling, vi ser i bilbestanden, hænger tæt sammen med de politiske rammer for bilbeskatning. Den nuværende reduktion i registreringsafgiften på elbiler har været med til at drive elektrificeringen frem, men erfaringerne viser også, at ændringer hurtigt kan påvirke udviklingen, udtaler Mads Rørvig i pressemeddelelsen.

Rabatten har været med til at sætte tryk på salget af nye elbiler.

I 2024 var lidt over halvdelen af de nyregistrerede biler elbiler. Sidste år nåede det op på to ud af tre nye biler ifølge Mobility Denmarks gennemgang.

De seneste tal om bilsalget viste, at 94,4 procent af de nye biler, som blev indregistreret i februar til privatpersoner, kørte på el.

Bilejernes organisation FDM vurderer, at antallet af elbiler på de danske veje kan runde en million i 2028.

Det skriver forbrugerøkonom hos FDM, Ilyas Dogru, på det sociale medie X.

AC Horsens havde inden sæsonen en klar målsætning om at vende tilbage til Superligaen, men efter en dårlig start på året i 1. division er ambitionen ikke længere realistisk for den storsatsende klub.

Lørdag afsluttede AC Horsens grundspillet med et 0-4-nederlag til Hvidovre på hjemmebane. Klubben har dermed kun hentet ét point i fire ligakampe i 2026.

Andre resultater i sidste runde af grundspillet hjalp dog AC Horsens, som alligevel sneg sig ind i top-6 og kom ind i oprykningsspillet.

Alligevel er sportsdirektør Esben Hansen skuffet over klubbens resultater. Det siger han til Horsens Folkeblad efter kampen mod Hvidovre.

– De nuværende resultater er langt fra vores ambitioner, og vi er skuffede over udviklingen, men lige nu er vi trods alt efterladt i en position, hvor vi ikke skal kigge nedad, siger Hansen til avisen.

– Vi har ikke længere ambitioner om at rykke op. Det vil være at stikke folk blår i øjnene at tale om det. Nu handler det om næste sæson, tilføjer AC Horsens’ sportsdirektør.

De skuffende resultater førte tidligere i marts til, at cheftræner David Nielsen sagde op.

Nielsen var ikke den første træner, der må forlade den østjyske klub uden at forløse ambitionerne. Hans forgænger, Martin Retov, blev fyret for lidt mere end et år siden. I øjeblikket fungerer Mads Kristensen som midlertidig cheftræner.

Klubben har amerikanske ejere, der har brugt mange penge på at styrke spillertruppen med en klar målsætning om at vende retur til Superligaen, hvor klubben senest optrådte i 2023.

AC Horsens sluttede denne sæsons grundspil på sjettepladsen. Holdet er 12 point efter Lyngby på førstepladsen og ni point efter Hvidovre, der indtager den anden oprykningsplads, inden oprykningsspillet i 1. division begynder.

En mand er søndag blevet dræbt i et missilangreb i Galilæa i det nordlige Israel. Militsen Hizbollah, der har base i Libanon, formodes at stå bag angrebet.

Det skriver Times of Israel og nyhedsbureauet AFP.

Mens Israels militær undersøger angrebet nærmere, har Hizbollah søndag formiddag taget skylden for det.

Ifølge den israelske ambulancetjeneste Magen David Odom brød to biler i brand ved angrebet. Et lig blev efterfølgende trukket ud af den ene bil.

– Vi ankom til stedet og så to køretøjer i brand. Under brandfolkenes slukningsarbejde fandt vi en mand på førersædet, siger en paramediciner fra Magen David Odom til AFP.

– Vi lavede en medicinsk vurdering. Der var ingen tegn på liv, og vi måtte erklære ham død, lyder det videre.

Angrebet ramte kibbutzen Misgav Am tæt på Israels grænse til Libanon.

Hizbollah hævder, at det var rettet mod en gruppe israelske soldater, som var samlet i kibbutzen.

Der er dog ingen meldinger om, at den dræbte var soldat.

Siden 2. marts har Hizbollah jævnligt angrebet Israel, mens Israel har angrebet den libanesiske hovedstad, Beirut, og det sydlige Libanon.

Det er dog første gang under den igangværende konflikt, at en person bliver dræbt på den israelske side.

Omkring 1200 personer er ifølge de libanesiske myndigheder blevet dræbt i israelske angreb på Libanon i samme periode.

Hizbollah angreb Israel 2. marts som gengældelse for, at Israel få dage forinden sammen med USA havde iværksat krigen mod Iran og dræbt Irans daværende øverste leder, ayatollah Ali Khamenei.

Hizbollah er allieret med og støttet af netop Iran.

Samtidig med Hizbollahs angreb har Iran sendt fire ballistiske missiler mod Israel søndag morgen. Der er ikke meldinger om dræbte i de angreb.

Lørdag blev Israel også angrebet.

De seneste 24 timer er cirka 300 personer blevet bragt til forskellige hospitaler i Israel som følge af angrebene. Blandt dem er otte personer i kritisk tilstand, oplyser Israels sundhedsministerium ifølge Times of Israel.

De første 250.000 kroner, som man tjener efter aftjent værnepligt, skal være skattefrie.

Det mener Liberal Alliance (LA), som foreslår et særligt frikort til værnepligtige.

– Vi kommer jo ikke til at lykkes med oprustningen af Danmark, hvis vi kun køber en masse materiel, men ikke har folk til at betjene det, siger partiformand Alex Vanopslagh til Ritzau.

Frikortet skal kunne bruges over en årrække.

Partiet vil gerne give en anerkendelse til dem, der aftjener værnepligt, men også til dem, der bliver i Forsvaret, lyder det fra Alex Vanopslagh.

Derfor forestiller Liberal Alliance sig, at frikortet skal stige med 250.000 kroner efter hvert to års tjeneste, indtil man har været ansat i Forsvaret i seks år eller mere.

De nuværende militært ansatte skal også have del i frikortet efter de samme principper. Det skal der ifølge udspillet afsættes 3,6 milliarder kroner til.

Hvis der skal justeres på soldaternes løn, skal det ske inden for den danske model.

– Alternativet til det er, at man bare bryder den danske model, og så siger, at nu er det op til partierne på Christiansborg på en finanslov at bestemme enkelte faggruppers løn, siger Alex Vanopslagh.

Han understreger, at Liberal Alliance gerne vil værne om den danske model.

– Det vi i stedet vil, er at skabe bedre vilkår i forhold til, hvor mange penge man har efter skat, siger partiformanden.

Samtidig med forslaget om frikortet foreslår Liberal Alliance en forsvarsiværksætterifond.

Partiet vil bruge en milliard kroner om året på fonden.

Der skal kunne bevilliges penge til projekter, som enten adresserer konkrete svagheder i det danske forsvar eller i fjendtlige magters forsvar.

I forslaget lyder det, at man må acceptere, at mange investeringer ikke nødvendigvis vil bære frugt.

– Lige præcis på forsvarsområdet kan der være noget ræson i, at vi også bruger nogle offentlige penge på at styrke området, netop fordi det er en central del af statens opgave at sikre et stærkt forsvar, siger Alex Vanopslagh.

Slovenerne skal søndag til stemmeurnerne ved et tæt parlamentsvalg, hvor den højreorienterede politiker Janez Jansa forsøger at gøre comeback.

En tilbagevenden til Jansa og hans parti, SDS, kan betyde, at landet tager en højredrejning igen.

De sidste fire år har den tidligere jugoslaviske nation været under et centrum-venstre-styre under den liberale premierminister, Robert Golob.

Jansa er en udtalt beundrer af USA’s præsident, Donald Trump, og holder sig ligesom amerikaneren ikke tilbage, når han sætter sig til tasterne på sociale medier.

Den 67-årige partiformand har været premierminister i landet ad tre omgange. Sidst var fra 2020 til 2022.

Jansa er allieret med Ungarns nationalistiske premierminister, Viktor Orbán.

59-årige Golob er langt mindre erfaren end Jansa og var et nyt ansigt i slovensk politik, da han stillede op i 2022.

Han overtog i starten af 2022 et lille grønt parti og omdøbte det Frihedsbevægelsen. Derefter fik han medvind og tog premierministerposten.

Valgstederne åbner klokken 07.00 og lukker klokken 19.00. Valgstedsmålinger offentliggjort lige før lukningen ventes at give et fingerpeg om resultatet.

Jansas SDS lå længe foran Golobs Frihedsbevægelsen, men forskellen er i nylige meningsmålinger blevet udlignet. De to partier står nu helt lige.

Påstande om udenlandsk indblanding har præget årets valgkamp.

Golob har bedt EU om at efterforske, hvorvidt et israelsk efterretningsfirma ved navn Black Cube har lækket skjulte videooptagelser, der tyder på korruption i Golobs regering.

I videoerne optræder en slovensk lobbyist, en advokat, en tidligere minister og en leder.

Videoerne viser angiveligt embedsmændene foreslå at påvirke beslutningstagere i Golobs regering til at fremskynde procedurer eller skaffe kontrakter.

Ifølge Golob blev optagelserne skabt for at underminere hans regering få dage før valget.

Jansa indrømmede tidligere på ugen at have mødt en Black Cube-embedsmand, men har nægtet at stå bag videoerne.

Der bor to millioner mennesker i Slovenien.

AFP

Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) har natten til søndag udsendt et varsel om tæt tåge.

Det skriver den vagthavende meteorolog Henning Gisselø på DMI’s hjemmeside.

Varslet gælder Østjylland, Fyn og dele af Sydjylland indtil søndag morgen.

Der er desuden risiko for tæt tåge eller rimtåge i dele af Vestjylland og den sydøstlige del af Nordjylland, lyder det på DMI’s hjemmeside.

– Fugtig luft over landet giver tåge mange steder. Stedvis er tågen blevet tæt. Tæt tåge betyder sigtbarhed under 100 meter, skriver Henning Gisselø.

– Tågen forventes at lette senest søndag morgen, når solen er stået op.

Søndag står solen op lidt efter klokken 06.00, fremgår det på DMI’s hjemmeside.

Mod øst er der kun få skyer, hvilket gør, at temperaturen flere steder er under frysepunktet. Det betyder, at der er risiko for pletvis glatte veje, så man skal køre forsigtigt, hvis man skal ud i morgentimerne.

De få skyer betyder dog, at den østlige del af landet får en flot solskinsdag, skriver Henning Gisselø.

– I resten af landet bliver det efterhånden også solrigt, når først tågen og skyerne er forsvundet, men i kystnære områder kan tågen drille i løbet af dagen.

Det bliver mellem 12 og 13 grader, mens det bliver mellem 6 og 7 grader ved kyster med pålandsvind.

Når DMI udsender et varsel, er det for at advare om voldsomt vejr. Det betyder, at vejret kan påvirke udendørsaktiviteter.

Hvis DMI udsender en risikomelding, bør man være opmærksom på, hvordan vejret udvikler sig. Det er ikke et varsel, men en melding om vanskeligt vejr, der kan udvikle sig.

De Forenede Arabiske Emirater (UAE) er natten til søndag blevet ramt af iranske missiler og droner.

Det skriver UAE’s forsvarsministerium i en udtalelse.

– UAE’s luftforsvar reagerer i øjeblikket på udefrakommende missil- og dronetrusler fra Iran, skriver UAE’s forsvarsministerium i en udtalelse.

Hvis man hører larm, skyldes det, at luftforsvarssystemet opsnapper missiler og droner, understreger ministeriet.

Et projektil har desuden forårsaget en eksplosion nær et bulkskib ud for UAE’s kyst. Det oplyser Storbritanniens Organisation for Maritime Operationer (UKMTO).

Et bulkskib er et fragtskib, der transporterer løst gods som for eksempel korn og kul.

Hændelsen fandt sted 28 kilometer nord for Sharjah, der ligger på den Arabiske Halvø ved Den Arabiske Golf.

– Alle besætningsmedlemmer er meldt i sikkerhed, lyder det fra UKMTO.

Også Saudi-Arabien melder om angreb natten til søndag, men kommer ikke ind på, hvor angrebene kan komme fra.

En talsmand for landets forsvarsministerium skriver i et opslag på sociale medier, at der er set tre ballistiske missiler omkring Saudi-Arabiens hovedstad, Riyadh.

– Et missil blev opsnappet, mens to andre faldt ned i et ubeboet område, lyder det fra talsmanden.

Tidligt søndag morgen har det saudiarabiske civilforsvar udsendt et varsel, der dog blev annulleret syv minutter senere, da det blev konstateret, at faren var forbi.

Ifølge forsvarsministeriet blev fem droner også opfanget i løbet af natten efter midnat.

Iran har fortsat sine gengældelsesangreb på Saudi-Arabien og andre lande i området, efter at Israel og USA den 28. februar iværksatte en omfattende operation mod Iran.

Angrebene på de olierige nationer har forværret bekymringer for et globalt energiforsyningschok, også fordi den strategiske flaskehals Hormuzstrædet de facto er blevet lukket af Iran.

En femtedel af verdens olie transporteres gennem strædet.

USA’s præsident, Donald Trump, har natten til søndag givet Iran 48 timer til at genåbne strædet. Ellers vil USA angribe Irans kraftværker, lyder det fra Trump.

AFP

Et angreb på et hospital i Sudan har kostet 64 personer livet, mens 89 er blevet såret.

Blandt de dræbte er 13 børn.

Det meddeler Verdenssundhedsorganisationen, WHO, ifølge nyhedsbureauet AFP lørdag.

WHO-chef Tedros Adhanom Ghebreyesus skriver i et opslag på det sociale medie X, at angrebet – der fandt sted fredag – ramte et hospital i El-Daein i Østdarfur.

– Der er blevet spildt nok blod. Der er blevet påført nok lidelse. Tiden er kommet til at deeskalere konflikten i Sudan og sikre beskyttelsen af civile, sundhedsansatte og humanitære medarbejdere, skriver han.

Ifølge ham var to kvindelige sygeplejersker, en mandlig læge og flere patienter blandt de dræbte.

– Sundhedsvæsenet bør aldrig være et mål (for angreb, red.). Fred er den bedste medicin.

Den sudanske rettighedsgruppe Emergency Lawyers siger, at der var tale om et droneangreb fra hæren.

Siden april 2023 har den paramilitære gruppe Rapid Support Forces (RSF) og Sudans hær kæmpet mod hinanden i landet.

RSF dominerer det store Darfur-område i det vestlige Sudan, men hæren kontrollerer den østlige, centrale og nordlige del af landet.

Ifølge AFP har det RSF-kontrollerede El-Daein ofte været mål for angreb fra den sudanske hær.

Tedros Adhanom Ghebreyesus skriver i sit opslag, at hospitalet er sat ud af drift, fordi det blev påført omfattende skader i angrebet.

Dét udgør “en kritisk afbrydelse af essentielle sundhedsmæssige tjenester”, lyder det.

FN’s humanitære kontor i Sudan erklærer sig forfærdet over angrebet.

På trods af gentagne fordømmelser fra FN har hospitaler været jævnligt været mål for angreb gennem hele krigen.

Med fredagens angreb er det samlede antal mennesker, der er blevet dræbt i angreb på sundhedsvæsenet under konflikten, ifølge AFP nu over 2000.

Cubas nationale elsystem blev lørdag fuldstændig afbrudt, hvilket har ført til endnu en landsdækkende strømafbrydelse.

Det oplyser landets energiministerium på det sociale medie X.

Ministeriet skriver videre, at arbejdet med at genetablere strømforsyningen er begyndt.

Det er den anden nationale strømafbrydelse på under en uge.

Strømmen gik i de første bygninger i Cubas hovedstad, Havana, før mørkets frembrud, kort før klokken 18.30 lokal tid – klokken 23.30 dansk tid.

Landet kæmper fortsat med en amerikansk olieblokade, som USA’s præsident, Donald Trump, har indført.

Det gjorde han, efter at USA’s militær i starten af året tog Venezuelas daværende præsident, Nicólas Maduro, til fange.

Venezuela var i lang tid Cubas vigtigste olieleverandør. Det er Venezuela ikke længere, og det har ramt Cuba hårdt.

Trump har flere gange sagt, at han gerne ser et regimeskifte i Cuba, og han sagde tidligere på ugen, at han tror, at han får “æren af at tage Cuba”.

Dagen efter lød det fra Cubas præsident, Miguel Diaz-Canel, at “ethvert udefrakommende angreb vil blive mødt med benhård modstand”.

Strømafbrydelsen finder sted, samtidig med at en international konvoj med nødhjælp i denne uge er begyndt at ankomme til Havana med medicinske forsyninger, mad, vand og solpaneler, som landets borgere har hårdt brug for.

Cubas forældede elnet ligger i ruiner. Daglige strømafbrydelser på op til 20 timer er normen i dele af landet, fordi østaten mangler brændstof til at producere strøm.

Siden USA indførte blokaden, er situationen dog blevet langt værre.

Det har blandt andet fået luftselskaber til at skære i antallet af flyvninger. Det har været et hårdt slag for landets afgørende turisme.

Strømafbrydelserne samt manglen på mad, medicin og andre fornødenheder skaber voksende frustration. I sidste weekend udøvede demonstranter hærværk mod et af kommunistpartiets provinskontorer.

AFP

Hvis ikke Iran åbner Hormuzstrædet helt inden for 48 timer, vil USA udslette landets kraftværker.

Det skriver USA’s præsident, Donald Trump, natten til søndag dansk tid i et opslag på sit eget sociale medie, Truth Social.

– Hvis ikke Iran, uden trusler, fuldt ud åbner Hormuzstrædet inden for 48 timer fra dette nøjagtige tidspunkt, vil USA ramme og udslette deres forskellige kraftværker begyndende med det største først, skriver Trump.

Den amerikanske præsident har delt opslaget klokken 00.44 dansk tid.

Perioden på 48 timer udløber således klokken 00.44 natten til tirsdag dansk tid.

Det iranske militærs operative hovedkvarter, Khatam Al-Anbiya, har svaret på truslen ved endnu en gang at true med at angribe amerikansk infrastruktur i Mellemøsten. Det rapporterer nyhedsbureauet Fars ifølge nyhedsbureauet AFP.

– I forlængelse af tidligere advarsler gælder det, at hvis fjenden krænker Irans brændstof- og energiinfrastruktur, vil al energi-, it- og afsaltningsinfrastruktur tilhørende USA og regimet i regionen blive målskiver, lyder det.

Under den igangværende krig i Mellemøsten har Hormuzstrædet i praksis været lukket for skibstrafik på grund af risikoen for angreb.

USA og Israel begyndte den 28. februar at angribe Iran, der siden reelt har blokeret strædet.

Hormuzstrædet ligger mellem Iran og Oman og er en strategisk flaskehals for omkring en femtedel af verdens olie og flydende naturgas.

Priserne på olie og gas er som følge af situationen steget voldsomt verden over.

Fredag lød det på Truth Social fra Trump, at han overvejede at nedtrappe landets militære operationer i Mellemøsten.

Her skrev han, at USA var ved at komme meget tæt på sit mål med indsatsen i regionen.

Nyhedsbureauet Reuters skriver, at den seneste trussel mod Iran fra Trump kommer på et tidspunkt, hvor konflikten i regionen bevæger sig ind på det, der kaldes et nyt farligt område.

Israel har således meddelt, at iranske styrker for første gang har affyret langtrækkende missiler, hvilket ifølge Reuters øger risikoen for angreb uden for Mellemøsten.

Ifølge Eyal Zamir, som er israelsk militærchef, har Iran affyret to ballistiske missiler med en rækkevidde på omkring 4000 kilometer mod den fælles amerikansk‑britiske militærbase på Diego Garcia i Det Indiske Ocean.

Det amerikanske hospitalsskib USNS “Mercy” er ankommet til et skibsværft i Portland i den amerikanske delstat Oregon.

Det viser data fra Automatic Identification System (AIS), der er et maritimt radiosystem til automatisk identifikation af skibe, skriver mediet gCaptain.

Skibet ankom til Portland torsdag, hvilket sker efter flere ugers spekulationer om dets destination, skriver mediet.

USNS “Mercy” har fået stor opmærksomhed, efter at USA’s præsident, Donald Trump, i februar på det sociale medie Truth Social meddelte, at et amerikansk hospitalsskib var på vej til Grønland.

Ifølge Trump skal skibet tage sig af mange syge mennesker.

I Trumps opslag var der tilføjet et AI-genereret billede af et hospitalsskib med navnet USNS “Mercy” og et amerikansk flag.

Skibet har 1000 sengepladser.

GCaptain beskriver, hvordan det ifølge de seneste data fra AIS er sejlet i nordgående retning langs USA’s vestkyst, inden det sejlede ind ad floden Columbia River, som Portland ligger ved.

I slutningen af februar forlod skibet byen Mobile i delstaten Alabama, hvor det var under vedligeholdelse.

Ifølge mediet er skibets ankomst i Portland det hidtil tydeligste tegn på, at skibets rejse fra Golfkysten gennem Panamakanalen var en planlagt omplacering til det nordvestlige Stillehav – og ikke del af en udsendelse til Arktis.

USNS “Mercy” ventes at skulle blive i Portland i flere måneder, skriver mediet.

Der er allerede tidligere blevet sat spørgsmålstegn ved, om en mission til Grønland med skibet var realistisk. Det er ifølge gCaptain ikke isforstærket, ligesom det ikke før har været del af arktiske operationer.

Havis, isbjerge og begrænset havneinfrastruktur ville udgøre betydelige udfordringer for et skib af dets størrelse, lyder det.

USNS “Mercy” drives af den amerikanske flådes kommando Military Sealift Command. Det er et af to hospitalsskibe i flåden og har 12 operationsstuer.

Søsterskibet USNS “Comfort” befinder sig fortsat i Alabama, hvor det bliver vedligeholdt.

Titusindvis af indbyggere i Tjekkiet har lørdag deltaget i en demonstration i landets hovedstad, Prag, hvor de udtrykte deres utilfredshed med regeringen.

Regeringen – som ledes af premierminister og milliardær Andrej Babis – får blandt andet kritik for magtarrogance.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Andrej Babis har været ved magten siden december 2025.

Han leder en trepartiregering med sit eget parti, ANO, det stærkt højreorienterede SPD samt det EU-skeptiske Motoristé sobě, der ligeledes repræsenterer højrefløjen.

Også i februar gik titusindvis på gaden for at demonstrere mod Andrej Babis.

Bag lørdagens demonstration stod bevægelsen Milion chvilek pro demokracii, der også er kendt under det engelske navn The Million Moments for Democracy.

Bevægelsen har flere gange kritiseret regeringen i Tjekkiet for at nedtone truslen fra Rusland efter landets fuldskala-invasion af Ukraine i 2022.

Den anslår, at der lørdag var flere end 200.000 mennesker, som var samlet til demonstrationen, der fandt sted i nabolaget Letná.

Det har ifølge AFP dog ikke været muligt at få det tal uafhængigt bekræftet.

Kritikken fra Milion chvilek pro demokracii er desuden rettet mod regeringens plan om at tage kontrol over medier i landet.

Tjekkiet er medlem af både EU og Nato. Befolkningen tæller 10,9 millioner.

– Magtens arrogance vokser, og ekstreme politikere tager vores land som gidsel, siger bevægelsen på Facebook.

Deltagerne i demonstrationen udtrykte på gaden deres utilfredshed med både premierminister Babis og med Tomio Okamura, som er formand for SPD og parlamentsformand i landet.

De har som folkevalgte bevaret deres immunitet for at undgå retssager, skriver AFP.

Mens Babis står over for anklager om svindel med EU-tilskud, drejer anklagerne mod Okamura sig om at have opildnet til had.

– Jeg kan ikke lide, hvordan regeringen opfører sig, magtens arrogance og hvordan den fastsætter helt forskellige moralske standarder. Det er svært at sluge, siger demonstranten Anna Bittner til AFP.

Andrej Babis var også premierminister i Tjekkiet fra 2017 til 2021. Han er selvudnævnt “trumpist” – altså tilhænger af USA’s præsident, Donald Trump.

Saudi-Arabien har beordret Irans forsvarsattaché og fire andre ambassade-ansatte til at forlade landet inden for 24 timer.

Det skriver det saudiarabiske udenrigsministerium i en erklæring ifølge Reuters.

De er desuden blevet erklæret for persona non grata i Saudi-Arabien – det vil sige uønskede.

Det drejer sig ud over forsvarsattachéen også om hans assistent og om tre personer, hvis præcise stillingsbetegnelser på ambassaden ikke fremgår.

Udvisningen er ifølge ministeriet sket med baggrund i, hvad det beskriver som fortsatte iranske angreb mod saudiarabisk territorium.

I erklæringen fra udenrigsministeriet fordømmer Saudi-Arabien angrebene.

Fortsatte angreb fra Iran vil føre til en yderligere eskalering af situationen og have “betydelige konsekvenser” for nuværende og fremtidige relationer mellem de to lande, lyder det.

Saudi-Arabien har, siden Israel og USA’s indledte krigen mod Iran den 28. februar, været udsat for angreb fra Iran.

Iran har således sendt hundredvis af missiler og droner mod landet. Saudi-Arabien siger, at langt størstedelen dog er blevet opsnappet.

Ifølge landets myndigheder er i alt to civile blevet dræbt i angrebene.

Tidligere på dagen lørdag meddelte det saudiarabiske forsvarsministerium ligeledes, at landets luftforsvar havde nedskudt 22 droner i den østlige del af landet, skriver nyhedsbureauet AFP.

Onsdag udtalte Saudi-Arabiens udenrigsminister, Faisal bin Farhan, sig i et interview om situationen.

Her lød det blandt andet, at Saudi-Arabien forbeholder sig retten til militære handlinger mod Iran, hvis det vurderes at være nødvendigt.

Han sagde også, at den smule tillid, der tidligere var til Iran, nu er “fuldstændigt smadret”.

Saudi-Arabien og Iran genoprettede de diplomatiske forbindelser i 2023.

Det skete som led i et forsøg på at dæmpe spændingerne efter mange års fjendskab, hvor de har støttet hver deres politiske og militære grupper i regionen.

Siden midten af 2019 er antallet af administrative ansatte i det offentlige vokset med knap 21 procent.

Det er dobbelt så meget som den samlede beskæftigelsesvækst, skriver interesseorganisationen Dansk Erhverv i en analyse.

Videre lyder det, at antallet af offentligt fuldtidsansatte, der beskæftiger sig med administration, lå på 102.530 i tredje kvartal 2025.

Det er rekord, skriver Dansk Erhverv, som i analysen konkluderer, at man kan frigøre over ni milliarder kroner om året, hvis man ruller antallet af ansatte tilbage til niveauet i 2019.

Bortset fra et enkelt kvartal er antallet af administrative ansatte steget i hvert kvartal i de seneste ni år.

For hver gang der siden 2016 er blevet ansat ti nye medarbejdere i den offentlige sektor, har mindst fire af dem været administrative, lyder det.

– Vi har et akut behov for at vende udviklingen, når vi ser på de udfordringer, vi står foran med stiv demografisk modvind sammen med enorme udgifter til blandt andet oprustning af dansk forsvar, velfærd og den grønne omstilling, siger administrerende direktør Brian Mikkelsen.

Administration og bureaukrati i det offentlige har fyldt en del i løbet af valgkampen.

Liberal Alliance har fremlagt en økonomisk plan, som sammenlagt rummer lavere afgifter og skatter for 55,5 milliarder kroner.

Den vigtigste kilde til finansieringen er en reduktion af det offentlige bureaukrati i stat, regioner og kommuner.

Derudover vil Venstre som en del af sin økonomiske plan spare 4,5 milliarder i det offentlige bureaukrati frem mod 2035.

Socialdemokratiet og SF har desuden foreslået at give cirka 150.000 folkepensionister 1000 kroner mere om måneden ved blandt andet at reducere administration og bureaukrati i staten.