Seneste nyheder

10. november 2025

Flere pensionister giver højere udgifter til sociale ydelser

Udgifterne til sociale ydelser endte sidste år på 852 milliarder kroner.

Sammenlignet med 2023 svarer det til en stigning på fire procent, eller hvad der svarer til 34 milliarder kroner.

Det viser nye tal fra Danmarks Statistik.

Den største stigning ses i posten alderdom, som steg med ti milliarder kroner sidste år.

Ifølge Danmarks Statistik hænger det sammen med et stigende antal modtagere af folkepension samt en årlig regulering af ydelsen.

Alderdom er samtidig også det område, som udgør den største del af de sociale ydelser, og sidste år gik lidt mere end en tredjedel – 311 milliarder kroner – af udgifterne til denne post.

Ud over folkepension dækker alderdom blandt andet også over udgifter til plejehjem og hjemmehjælp.

De sociale ydelser kategoriseres i otte hovedområder, som foruden alderdom tæller sygdom og sundhed, invaliditet, efterladte, familier, arbejdsløshed, bolig og øvrige sociale ydelser.

Salget af alkoholfri øl halter på Carlsbergs største marked

Den seneste tid er Carlsbergs salg af alkoholfri øl steget, men i Kina, som er bryggeriets største enkeltstående marked, har man endnu ikke formået at sætte gang i væksten.

Sådan lød det fra CK Lee, Carlsbergs chef i Kina, på kapitalmarkedsdagen onsdag ifølge MarketWire.

– Vi har forsøgt os med alkoholfri øl i Kina i flere år, men vi har ikke set, at det har vundet frem. Det gælder ikke kun os, men hele branchen.

– Det vi til gengæld ser, er, at der er en stigende tendens til øl med lavere alkoholprocenter, sagde han ifølge mediet.

I de første seks måneder af 2025 voksede Carlsbergs salg af alkoholfri øl med syv procent. Fremgangen kan hovedsageligt ses i det vestlige Europa, hvor salget steg med 12 procent.

Alkoholfri øl er også en af de kategorier, som Carlsberg selv har udpeget som “strategisk vigtige”.

I Danmark har det alkoholfri alternativ vundet indpas.

Sidste år blev der solgt over ni millioner liter alkoholfri øl i Danmark, viser tal fra Bryggeriforeningen. Det svarer til en stigning på knap ni procent i forhold til året før.

Sammenligner man med tallene for ti år siden, er der tale om tæt på en femdobling.

Tendensen er ifølge CK Lee ikke til stede i Kina. Og ifølge ham fungerer konceptet med alkoholfrie øl heller ikke lige så godt i landet.

Af samme grund vil Carlsberg lancere en ny version af den lokale øl Windflower Snow Moon, som kun indeholder 1,5 procent alkohol, skriver MarketWire.

Carlsberg overvejer også at rebrande sine alkoholfri øl i Kina.

– Hvis vi kan positionere nogle af drikkevarerne uden alkohol, så det ikke kaldes øl, kan det måske fungere. Det er noget, som flere forsøger, og vi undersøger også muligheden, sagde CK Lee ifølge MarketWire.

Kina står for omkring 18 procent af Carlsbergs samlede omsætning.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ingen tegn på flere overlevende efter skolekollaps i Indonesien

Der er ingen tegn på, at der er flere overlevende under en sammenstyrtet kostskole på øen Java i Indonesien.

Det fortæller redningsmandskabet torsdag morgen dansk tid ifølge nyhedsbureauet AFP.

– Vi har brugt højteknologisk udstyr såsom termiske droner, og der var teknisk set ikke flere tegn på liv, siger Suharyanto, der er leder for Indonesiens katastrofeberedskab på et pressemøde.

59 personer er savnet efter bygningskollapset, som fandt sted mandag, har myndighederne tidligere oplyst.

Bygningen, der kollapsede, husede en islamisk kostskole i byen Sidoarjo. Byen ligger i provinsen Østjava.

Det har tidligere lydt, at skolen styrtede sammen under en eftermiddagsbøn med deltagelse af flere end 100 personer – primært børn og unge.

Onsdag oplyste indonesiske myndigheder, at mindst tre personer havde mistet livet. Det lød samtidig, at mindst 91 andre var begravet under murbrokkerne.

Siden er antallet af savnede blevet nedskaleret.

Senere på dagen skrev det britiske medie BBC, at mindst seks elever er døde i hændelsen, og at der var omkring 100 sårede.

Nogle blev meldt i kritisk tilstand.

Pårørende har siden kollapset været forsamlet uden for skolen, i håb om at deres familiemedlemmer vil blive fundet, skriver AFP.

Redningsarbejdet på Java er blevet besværliggjort af et jordskælv, som ramte havet ud for Indonesien natten til onsdag.

Under jordskælvet måtte arbejdet midlertidigt indstilles.

Kostskolens kollaps har dog ikke noget med jordskælv at gøre. Årsagen er endnu ikke fastlagt, men de foreløbige undersøgelser peger på byggesjusk, har flere eksperter sagt ifølge AFP.

Zelenskyj kommer til København og skal mødes med EU-toppen

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, holder tale torsdag i Bella Centret i København i forbindelse med et møde i Det Europæiske Politiske Fællesskab (EPC).

Det skriver Statsministeriet i en pressemeddelelse.

EPC er et forum og sammenslutning af lande, der blev dannet på fransk initiativ som følge af Ruslands fuldtonede invasion af Ukraine i 2022. Mødet torsdag er det syvende af slagsen i det forum.

Senere torsdag efter mødet holder statsminister Mette Frederiksen (S) og Zelenskyj et fælles pressemøde.

Netop Mette Frederiksen er vært for torsdagens begivenhed. Mere end 50 europæiske stats- og regeringschefer og repræsentanter fra EU samt internationale organisationer deltager, oplyser Statsministeriet.

– Vi har én opgave foran os. Vi skal gøre Europa så stærkt som mulig. Det kalder på sammenhold. Oprustning. Politisk vilje til at finde løsninger på tværs af vores kontinent. Og fælles forståelse af, at støtten til Ukraine også er en investering i forsvaret af Europa, siger Mette Frederiksen i pressemeddelelsen.

Hun gentager igen, at “Ruslands angrebskrig handlede aldrig kun om Ukraine”, hvilket ifølge statsministeren blot er blevet tydeligere den seneste tid.

– Putin stopper ikke sine brutale angreb, før han bliver tvunget til det, siger Mette Frederiksen med henvisning til den russiske præsident, Vladimir Putin.

Danmark har som værtsland inviteret Grønland og Færøerne til at deltage i torsdagens EPC-møde. Der træffes ikke beslutninger på mødet.

Onsdag var EU-toppen også i København. Det var i forbindelse med et uformelt EU-topmøde. Det fandt sted på Christiansborg Slot. Her deltog Zelenskyj via videolink i en del af mødet. Men torsdag er han altså fysisk til stede, bekræfter Statsministeriet.

Zelenskyj har inden EPC-mødet forsøgt at lægge pres på EU-lederne for at åbne det første forhandlingsområde i forhandlingerne om EU-medlemskab til Ukraine.

– Ukraine har afsluttet sin interne gennemgang af EU-lovgivningen – og vi har gjort det hurtigere end nogen anden før os. Vi har gjort det godt.

– Vi er fuldt ud klar til at åbne klynge 1 i EU-medlemskabsforhandlingerne – klyngen “Grundlæggende principper”. Vi har brug for reelle fremskridt på dette område, skrev Zelenskyj onsdag på X.

Men Ungarns premierminister, Viktor Orbán, fastholdt onsdag sit nej til at ændre reglerne, så forhandlingerne kan gå i gang.

– På ingen betingelse. På ingen betingelse, sagde Orbán på vej ind til EU-topmødet onsdag.

Sydkoreas præsident undskylder svigt ved adoptioner

Sydkoreas præsident undskylder torsdag for første gang for statslige svigt i forbindelse med adoptioner af titusinder af sydkoreansk børn til udlandet.

Det fremgår ifølge nyhedsbureauet AFP af en udtalelse fra præsident Lee Jae-myung.

– Staten levede ikke op til sit fulde ansvar.

– På vegne af Republikken Korea (Sydkorea, red.) vil jeg gerne give min dybfølte undskyldning og trøstende ord til de adopterede i udlandet, deres familier og deres biologiske familier, som har måttet udholde lidelserne, skriver præsident Lee Jae-myung.

Israel vil deportere Gaza-aktivister fra nødhjælpsflotille til Europa

Aktivister fra skibene i den nødhjælpsflotille, som onsdag aften blev stoppet af den israelske flåde på vej til Gaza, bliver deporteret til Europa.

Det skriver Israels udenrigsministerium på det sociale medie X.

En del af deltagerne fra flotillen sejler til Israel, hvorfra de israelske myndigheder altså vil sende dem tilbage til Europa.

Bag flotillen står initiativet Global Sumud Flotilla.

– Hamas-Sumud-passagererne er om bord på deres yachter på vej sikkert og fredeligt til Israel, hvor deres deportationer til Europa vil begynde.

– Passagererne er i sikkerhed og ved godt helbred, skriver ministeriet.

Israel beskylder aktivisterne for at samarbejde med den militante bevægelse Hamas, som Israel fører krig imod i Gaza.

Det israelske udenrigsministerium har offentliggjort to billeder af nogle af aktivisterne i sit opslag på X torsdag morgen.

Aktivisterne sidder tilsyneladende på et skibsgulv omgivet af redningsveste. Én af dem, man kan se, er den svenske aktivist Greta Thunberg.

Global Sumud Flotilla oplyste natten til torsdag, at Israels militær havde stoppet 13 af flotillens skibe, mens 30 skibe sejlede videre mod Gaza.

Flotillen, der transporterer medicin og mad til Gaza, består ifølge nyhedsbureauet Reuters af over 40 civile både med omkring 500 politikere, advokater og aktivister om bord.

Saif Abukeshek, der er talsmand for flotillen, siger ifølge AFP, at der var omkring 200 personer om bord på de 13 skibe, der blev stoppet af Israels flåde onsdag aften – heriblandt mange fra Spanien og Italien.

Flotillen meldte onsdag aften, at den var blevet omringet af skibe fra den israelske flåde, og at militært personel var gået om bord.

Det er Greta Thunbergs andet forsøg på at nå frem til Gaza.

I juni blev hun og andre aktivister stoppet af Israel i internationalt farvand vest for det krigshærgede område.

De blev også dengang bragt til Israel og siden deporteret tilbage til deres respektive hjemlande.

En anden flotille, som den danske folketingspolitiker Victoria Velasquez (EL) er en del af, er også på vej til Gaza med nødhjælp.

Denne befinder sig i nærheden af den græske ø Kreta.

Kvinde dømt for tredobbelt svampedrab anker livstidsdom

Den australske kvinde Erin Patterson, der i begyndelsen af september blev idømt en livsvarig fængselsdom for tredobbelt drab ved benyttelse af giftige svampe, anker dommen.

Det oplyser Richard Edney, der er kvindens advokat, under et administrativt møde i delstaten Victorias højesteret.

Han oplyser ikke, hvorfor hun vil anke.

Ifølge dommen kan hun søge om prøveløsladelse efter 33 år.

Hendes advokater har argumenteret for, at hun bør få mulighed for prøveløsladelse efter 30 år, fordi sagens natur har gjort hende så berømt, at hun sandsynligvis vil tilbringe det meste af sin fængselsstraf i isolation.

Sagen tog sin begyndelse i juli 2023, hvor den i dag 51-årige Patterson inviterede fire af sin eksmands familiemedlemmer på retten beef Wellington.

Patterson blev fundet skyldig i at have tilsat giftige fluesvampe i retten. Erin Pattersons eksmands mor, far, tante og onkel blev alle syge.

Eksmanden var også inviteret, men gav aftenen før Patterson besked om, at han ikke ville komme, fordi han ikke følte sig tilpas ved at deltage.

I første omgang troede lægerne, at der var tale om en simpel madforgiftning, men lægerne blev bekymrede, da familiemedlemmernes organer begyndte at lukke ned.

Tre af dem døde, få dage efter at de havde indtaget frokosten, mens mandens onkel som den eneste overlevede det giftige måltid.

På tidspunktet for drabene var forholdet mellem Patterson og hendes eksmand anspændt. Parret, der stadig på papiret er gift, var i en strid om eksmandens børnebidrag.

Patterson havde erklæret sig uskyldig i alle anklager, der også omfattede drabsforsøg på eksmandens onkel.

Under retssagen fortalte Patterson, at hun føjede de tørrede svampe til retten, da den smagte lidt kedeligt.

Hun hævdede at have brugt en pakke svampe, som hun havde købt i en butik. Hun sagde dog, at det var muligt, at svampene var blevet blandet med vilde svampe, som hun selv havde indsamlet.

Hendes forsvarsadvokater sagde under retssagen, at Patterson selv havde spist af den samme ret uden at blive syg. Anklagerne mente imidlertid, at hun havde sørget for ikke at spise svampene.

Pattersons advokater har 28 dage til at indgive de relevante dokumenter, hvorefter en domstol skal tage stilling til, om ønsket om at anke skal godkendes, rapporterer Australiens nationale tv-station ABC.

Fluesvampe har angiveligt en sød smag, der skjuler dens stærke gift.

AFP

Sikkerhedsstyrker i Marokko dræber to personer med skud

To personer er natten til torsdag blevet skudt og dræbt, efter at sikkerhedsstyrker i Lqliaa nær havnebyen Agadir i Marokko åbnede ild mod en gruppe mennesker.

Det oplyser de lokale myndigheder i byen ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Ifølge myndighederne forsøgte gruppen at stjæle sikkerhedsstyrkernes våben.

Hændelsen sker, efter at demonstranter i flere dage har demonstreret for sociale reformer i Marokko. Demonstranterne kræver blandt andet et bedre uddannelses- og sundhedssystem.

Ifølge de lokale marokkanske myndigheder var det i selvforsvar, at sikkerhedsstyrkerne natten til torsdag trak våben.

Tåregas var ikke tilstrækkeligt til at forhindre gruppen af mennesker i at trænge ind i en bygning, hvor sikkerhedsstyrkernes holdt til, lyder det.

Myndighederne siger også, at gruppen var bevæbnet med knive, og at de havde sat ild til en del af bygningen og et køretøj.

Flere personer meldes desuden såret efter hændelsen. Det fremgår ikke, hvor mange der er kommet til skade, og hvad deres tilstand er.

Demonstrationerne, der begyndte lørdag, er organiseret af en anonym ungdomsgruppe under navnet “GenZ 212”.

Gruppen har blandt andet brugt platforme som TikTok, Instagram og Discord til at mobilisere demonstrationerne.

Nedlagte Tjernobyl var uden strøm i mere end tre timer

Det nedlagte atomkraftværk i Tjernobyl i Ukraine, som blev delvist ødelagt under en atomulykke i 1986, var onsdag uden strøm i mere end tre timer.

Det skete ifølge Ukraines energiministerium som følge af et russisk droneangreb på en nærliggende transformerstation, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Selv om atomkraftværket ikke længere er i brug, har værket fortsat brug for strøm for at sikre konstruktionens stabilitet.

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, beskylder onsdag aften i et opslag på det sociale medie X Rusland for bevidst at have forårsaget strømsvigtet.

– Dette var et bevidst angreb, der involverede mere end 20 droner.

– Nogle af dronerne blev skudt ned, men angrebet blev specifikt udført som en bølge for at gøre det svært at forsvare anlægget, skriver Zelenskyj.

Onsdag lød det fra FN’s atomenergiagentur (IAEA), at strømafbrydelsen påvirkede den konstruktion, der er bygget til at indkapsle den atomreaktor, der blev beskadiget under atomulykken i 1986.

To nødgeneratorer, der kører på diesel, er blevet sat til og forsyner det nedlagte atomkraftværk med strøm, oplyste IAEA.

Hændelsen i Tjernobyl sker, samtidigt med at atomkraftværket Zaporizjzja, der er Europas største atomkraftværk, har været uden strøm i mere end en uge.

Værket har tidligere været ramt af strømafbrydelser, fordi det ligger relativt tæt på frontlinjen. Den nuværende strømafbrydelse er dog den hidtil længste.

Ukraines har anklaget russiske angreb for at være årsag til strømafbrydelsen, mens Rusland har anklaget Ukraine for at være skyld i den.

Zelenskyj kaldte i sin aftentale tirsdag situationen på Zaporizjzja for kritisk.

Forsatte russiske angreb gør det ifølge præsidenten i øjeblikket umuligt at genoprette strømforsyningen.

– Rusland skaber bevidst en risiko for en atomhændelse og udnytter desværre IAEAs og Rafael Grossis (chef for IAEA, red.) svage position og den spredte globale opmærksomhed, skriver Zelenskyj onsdag aften i opslaget på X.

Zaporizjzjas seks reaktorer, som før krigen producerede omkring en femtedel af Ukraines elektricitet, har været lukket ned, siden russiske styrker overtog værket i de første uger af krigen i 2022.

59 personer er fortsat fanget under sammenstyrtet indonesisk skole

Omkring 59 personer er fortsat fanget under murbrokkerne, efter at en skole på den indonesiske ø Java mandag kollapsede.

Det oplyser en embedsmand fra Indonesiens nationale katastrofe- og beredskabsstyrelse ifølge nyhedsbureauet AFP.

– Data opdateret onsdag klokken 23 (klokken 01 natten til torsdag dansk tid, red.) peger på, at 59 personer stadig er fanget under murbrokkerne, siger talspersonen Abdul Muhari i en udtalelse.

Han tilføjer, at tallet kan ændre sig, fordi beredskabet sandsynligvis endnu ikke har kendskab til alle de personer, som overlevede hændelsen og er blevet befriet fra murbrokkerne.

Nogle overlevende menes således endnu ikke at have meldt sig til myndighederne.

Bygningen, der kollapsede, husede en islamisk kostskole i byen Sidoarjo. Byen ligger i provinsen Østjava på Java.

Det har tidligere lydt, at den styrtede sammen under en eftermiddagsbøn med deltagelse af mere end 100 personer – primært børn og unge.

Onsdag oplyste indonesiske myndigheder, at mindst tre personer har mistet livet. Det lød samtidig, at mindst 91 andre var begravet under murbrokkerne.

Senere på dagen skrev BBC, at mindst seks elever er døde i hændelsen, og at der er omkring 100 sårede. Nogle meldes i kritisk tilstand.

Mediet beskriver, hvordan elever, hvoraf de fleste er teenagedrenge, skulle til at gå i gang med fællesbøn, da bygningen begyndte at kollapse.

– Mange, måske hundredvis af personer, skulle til at bede. I det øjeblik hørte jeg lyden at faldende sten. Lyden fortsatte, og den blev højere og højere, sagde den 13-årige overlevende Muhammad Rijalul Quiob ifølge BBC.

Ifølge myndighederne kunne der onsdag – to dage efter ulykken – fortsat høres gråd og råben fra murbrokkerne. Familiemedlemmer havde slået lejr på skolen natten over, mens de ventede på nyt om deres børn.

Colombia udviser diplomater efter israelsk indgriben mod flotille

Colombias præsident, Gustavo Petro, udviser alle israelske diplomater i Colombia.

Det skriver han i et opslag på det sociale medie X onsdag aften.

Det sker, efter at militært personel fra Israel tidligere på aftenen er gået om bord på flere skibe, som er en del af en nødhjælpsflotille, som har kurs mod Gaza.

En kilde ved det israelske konsulat i Colombias hovedstad, Bogota, siger til nyhedsbureauet AFP, at fire diplomater fra Israel aktuelt er udstationeret i Colombia.

Petro skriver, at udvisningen gælder hele den diplomatiske delegation fra Israel, og at det skyldes det, han kalder en ny international forbrydelse fra Israels premierminister, Benjamin Netanyahu.

Præsidenten melder i opslaget desuden, at en frihandelsaftale, der har været gældende med Israel siden 2020, ophæves.

Israel har ikke umiddelbart reageret på udtalelserne.

Ifølge Gustavo Petro er to colombianske kvinder blevet tilbageholdt af israelske styrker i internationalt farvand. I en udtalelse fra hans præsidentkontor uddybes det, at der er tale om Manuela Bedoya og Luna Barreto, som er del af nødhjælpsflotillen, som arrangøren Global Sumud Flotilla står bag.

I udtalelsen opfordres der til, at de to kvinder løslades øjeblikkeligt.

Onsdag aften meddelte Global Sumud Flotilla, at militært personel var gået om bord på flere skibe i flotillen i den sydøstlige del af Middelhavet nord for Egypten.

Det skete, efter at Israels flåde havde advaret om, at flotillen skulle ændre kurs.

Kort efter klokken 22.00 har Israels udenrigsministerium på X sagt, at flere fartøjer fra flotillen på sikker vis er blevet stoppet – og at de ombordværende er ved at blive flyttet til en israelsk havn.

Fra Global Sumud Flotilla lyder det ifølge nyhedsbureauet Reuters dog, at status på deltagere og besætning forbliver ubekræftet.

Ifølge nyhedsbureauet AFP har organisationen sagt, at alle passagerer er uskadte.

Petro er en fremtrædende kritiker af Netanyahu, som han har beskyldt for at være ansvarlig for folkedrab. Han har også kritiseret USA’s præsident, Donald Trump, for at være medskyldig i folkedrab.

I sidste uge deltog den colombianske præsident i en propalæstinensisk demonstration i New York i USA, hvor han opfordrede USA’s militær til ikke at adlyde Trump.

De amerikanske myndigheder ophævede som følge af udtalelserne hans visum.

AFP

Det Hvide Hus om nedlukning: Fyringer er nært forestående

USA’s præsident, Donald Trump, har bedt sit kabinet og Det Hvide Hus’ kontor for administration og budget (OMB) om at lægge en plan for, hvor der kan findes besparelser – og fyringer i statsapparatet er nært forstående.

Det siger Karoline Leavitt, der er pressesekretær for Det Hvide Hus, ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Hendes udtalelser falder som svar på spørgsmål fra journalister om, hvor snart afskedigelser vil finde sted.

– Desværre, fordi Demokraterne har lukket det føderale statsapparat ned, har præsidenten bedt sit kabinet og kontoret for administration og budget om at arbejde sammen med agenturer på tværs for at identificere, hvor der kan foretages nedskæringer, siger hun.

– Og vi mener, at fyringer er nært forestående.

Dele af det føderale statsapparat i USA begyndte onsdag morgen klokken 06.00 at lukke ned. Det er sket, efter at et forslag stillet af Republikanerne i Senatet ikke blev godkendt natten til onsdag dansk tid.

OMB beskyldte også natten til onsdag Demokraterne for nedlukningen.

En nedlukning betyder, at alle ikke-nødvendige regeringsaktiviteter indstilles, og at tusindvis af føderalt ansatte vil stå uden løn.

Onsdag har lovgivere i Kongressen forsøgt at stoppe nedlukningen, men det har ikke resulteret i, at et forslag har fået grønt lys, skriver nyhedsbureauet AFP.

Demokraterne i Senatet kræver en udvidelse af sundhedstilskud til lavindkomstfamilier, og de afviste på den baggrund at godkende et republikansk forslag, som kunne midlertidigt afbryde nedlukningen.

Forslaget var allerede vedtaget i Repræsentanternes Hus. Men uden 60 stemmer i Senatet, der har 100 pladser, kan det ikke sendes videre til Donald Trumps underskrift.

Ifølge CNN vil afstemningerne i Senatet torsdag blive sat på pause. Det sker, fordi jødiske medlemmer skal have mulighed for at markere helligdagen Yom Kippur.

Landets vicepræsident, J.D. Vance, siger, at situationen hurtigt kan eskalere til fyringer, hvis nedlukningen fortsætter.

Der er dog ikke truffet en endelig beslutning om, hvorvidt bestemte medarbejdere vil blive afskediget eller sendt på orlov, siger han.

– For det første har vi ikke truffet nogen endelige beslutninger om, hvad vi vil gøre med bestemte medarbejdere, siger han til pressen.

Fransk politi anholder kaptajn på skib efter ophold i dansk farvand

Fransk politi har tilbageholdt to medlemmer af besætningen på et tankskib, som befandt sig i dansk farvand, samtidig med at droner fløj ind over blandt andet Københavns Lufthavn i sidste uge.

Der er tale om skibets kaptajn og førstestyrmanden.

Det oplyser den franske anklagemyndighed til nyhedsbureauet AFP.

Tankskibet “Boracay” ligger onsdag i havet ud for Frankrig.

Tidligere onsdag skrev AFP, at soldater fra den franske flåde var gået om bord på skibet. På billeder fra skibet kan man se maskerede, bevæbnede soldater, der bevæger sig rundt på skibsdækket.

Ifølge anklager Stephane Kellenberger handler politiets tidlige efterforskning om, at der ikke er fremlagt bevis for “skibets nationalitet”, og at besætningen har “afvist at følge instruktioner”.

Hvad det nærmere dækker over, fremgår ikke.

Tankskibet er ifølge EU en del af den russiske skyggeflåde.

Skibet forlod havnen i den russiske by Primorsk den 20. september og sejlede gennem Østersøen og forbi Danmark. Det viser data fra MarineTraffic.

Tankskibet befandt sig i dansk farvand fra 22. til 25. september.

I de samme dage var der flere mistænkelige droneflyvninger over danske lufthavne. Den første fandt sted 22. september og medførte, at al flytrafik til og fra Københavns Lufthavn måtte indstilles i fire timer.

Og sent om aftenen 24. september blev Aalborg Lufthavn midlertidigt lukket, efter at droner blev observeret over lufthavnen.

Der blev 24. og 25. september også set droner over lufthavnene i Esbjerg, Sønderborg og Billund samt over flyvestation Skrydstrup.

Dronerne blev ikke skudt ned eller på anden måde opfanget, og de danske myndigheder har ikke kunnet sige, hvor dronerne kom fra, eller hvor de fløj hen, da de forlod lufthavnsområderne.

Der er opstået mistanke om, at tankskibet “Boracay” kan have været involveret, da én teori om droneflyvningerne er, at dronerne – hvis en udenlandsk aktør står bag – er blevet sendt i luften fra et skib.

Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, sagde tidligere onsdag, at de franske myndigheder efterforsker “Boracay” for “alvorlige lovovertrædelser”.

Han satte dog ikke skibet i forbindelse med den danske dronesag.

– Der er blevet begået nogle meget alvorlige lovovertrædelser af denne besætning, hvilket retfærdiggør den aktuelle retlige procedure, sagde Macron i København, som han besøger i forbindelse med EU-topmøder i Danmark.

Skyggeflåden, som tankskibet “Boracay” er en del af, udgøres af skibe, som Rusland vurderes at bruge til at forsøge at omgå internationale sanktioner, der er indført mod landet efter Ruslands invasion af Ukraine i 2022.

Statsminister Mette Frederiksen (S) vil ikke kommentere oplysningerne, men siger på et pressemøde efter et uformelt topmøde onsdag aften:

– Vi står over for mange problemer med skyggeflåden. Særligt i Østersøen. Vi arbejder tæt sammen om det.

– Men jeg har ikke kommentarer til konkrete efterforskninger, siger Mette Frederiksen.

EU-Kommissionen får grønt lys til dronemur og køreplan for forsvar

EU-Kommissionen har fået grønt lys til at arbejde videre med dronemur og køreplan for oprustning på uformelt EU-topmøde i København.

Det siger EU’s præsident, António Costa, på et pressemøde efter topmødet i København onsdag aften.

– De europæiske borgere er i stigende grad bekymrede for Ruslands hensynsløse adfærd. Polen, Estland og Danmark har vores fulde støtte.

– Vi vil stå sammen om at forsvare os, hvad enten truslen er konventionel, hybrid eller består af cyberangreb, siger Costa.

Diskussionen om forsvar skulle kun have varet to timer på topmødet, men den endte med at tage det dobbelte, mens EU-landenes ledere på skift tog ordet.

Efter de seneste ugers krænkelser af luftrummet over Polen, Rumænien, Estland og Danmark var stemningen alvorlig.

Fra at handle om Ukraines krig mod Rusland gik talen fra blandt andre statsminister Mette Frederiksen (S), Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, og EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen nu bredere på, at Rusland tester Europas beslutsomhed.

– Rusland truer os. De tester os. Og de vil ikke stoppe, siger Mette Frederiksen.

Hun fastslår, at EU-landene står samlet om at bygge et “økosystem” for droner, som kan sikre hurtig udvikling og opdatering af droner, der kan opdage og uskadeliggøre droner.

– Vi skal bygge et Europa, der er så stærkt, at krig ikke er en mulighed. Det er vores opgave ikke bare i de kommende uger og måneder, men desværre også år, siger statsministeren.

Flere EU-landes ledere bredte truslen ud fra kun at handle om Ukraine til at handle om Europa. Det blev afspejlet i diskussionerne, siger EU’s præsident.

– Europas grænser er kun sikre, hvis vi tager en 360 graders tilgang til beskyttelsen af Europa, siger António Costa.

På topmødet samlede EU-landene sig som ventet om et konceptpapir fra EU-Kommissionen, som skal skabe rammen om oprustningen af Europa frem mod 2030.

Dokumentet lægger blandt andet op til, at de indledende flagskibsinitiativer – ud over dronemuren – skal være Eastern Flank Watch, Air Defence Shield og Defence Space Shield.

Tilsammen skal de styrke sikkerheden på EU’s østlige flanke samt i luftrummet og i rummet.

– EU-lederne støttede bredt flagskibsprogrammerne, inklusive en dronemur og Eastern Flank Watch. Det er et vigtig skridt på vejen mod, at EU skal være forsvarsparat i 2030, siger António Costa.

Målet er nu, at konceptpapiret skal omsættes i en konkret køreplan med udpegning af bestemte forsvarsprojekter, ansvarsfordeling og datoer for levering.

Den køreplan vil EU-Kommissionen fremlægge om to uger, så den kan vedtages på det formelle EU-topmøde i Bruxelles den 23. og 24. oktober.

Den anerkendte chimpanseforsker Jane Goodall er død

Den verdensberømte britiske primatolog Jane Goodall er død i en alder af 91 år.

Det skriver Jane Goodall Instituttet i et opslag på det sociale medie Instagram.

Hun døde af “naturlige årsager” under en rejse til Californien, hvor hun skulle holde fordrag, lyder det.

Jane Goodall var særligt kendt for sin forskning i chimpansers adfærd, som hun startede med at undersøge i 1960’erne, da hun som 26-årig rejste til Tanzania.

– Hun valgte en uortodoks tilgang i sin forskning, hvor hun fordybede sig i deres habitat og deres liv for at opleve deres komplekse samfund som en nabo snarere end en fjern observatør, skriver Jane Goodall Instituttet på sin hjemmeside.

Hun var blandt andet den første forsker, der gav chimpanser navne i stedet for tal, skriver nyhedsbureauet AFP.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters var Jane Goodall en pioner inden for sit felt. Hun var blandt andet den første til at observere chimpansers menneskelignende adfærd – såsom deres brug af redskaber.

I 1963 blev hun verdenskendt for sin forskning, da magasinet National Geographic bragte et billede af hende sammen med chimpanser, skriver Politiken.

To år efter, i 1965, lavede National Geographic en film om hendes arbejde.

i 1977 grundlagde hun Jane Goodall Instituttet, der blandt andet arbejder for at beskytte chimpanser og andre primater og deres levesteder.

Med tiden blev hun også en udtalt miljøforkæmper, hvor hun særligt har kæmpet for at bevare naturen.

I 2003 fik hun den britiske royale adelstitel “dame”.

I starten af 2025 fik hun den amerikanske præsidents frihedsmedalje af den daværende præsident Joe Biden.

Jane Goodall efterlader sig en enkelt søn, Hugo Eric Lous van Lawick, der er bedre kendt under navnet “Grub”, skriver Reuters.

Hun fik sønnen med sin tidligere mand Hugo van Lawick, der var kameramand.

FCK taber til Qarabag efter stormvejr i første halvleg

FC København rejste ud for at få mindst et point, men tog tomhændet fra Aserbajdsjan efter et nederlag på 0-2 mod Qarabag.

Dermed har FCK et point for to kampe i Champions Leagues ligaspil.

Qarabag har derimod fået en forrygende start med maksimale seks point.

Hjemmeholdets sejr var fortjent efter en første halvleg, hvor føringen kunne have været større. FCK var bedst efter pausen og havde sine muligheder for at udligne, men Qarabag slog til igen i en periode, hvor FCK pressede.

FCK kom under pres fra kampens begyndelse mod et meget veloplagt hjemmehold, der virkede enormt inspireret foran sit hjemmepublikum.

I kampens indledende fase kneb det med at veksle overtaget til chancer, men det skulle snart ændre sig, og FCK kunne takke keeper Dominik Kotarski for, at kampen ikke blev afgjort allerede før pausen.

Kroaten kunne dog intet stille op efter knap en halv time. Pedro Bicalho tog chancen udefra. Forsøget prellede af på stolpen, men angriberen Abdellah Zoubir sendte nemt riposten i nettet.

Lidt senere troede Zoubir formentlig, at han havde headet sit hold på 2-0, men Kotarski reddede under overliggeren med en forrygende refleks.

Da havde Kotarski forinden netop taget sig flot af et forsøg fra Oleksiy Kashchuk.

FCK havde svært ved at finde sine ben, og det blev ikke bedre af, at højrebacken Rodrigo Huescas allerede efter et kvarter blev båret fra banen med en skade.

Det danske mesterhold fik dog kæmpet sig bedre ind i kampen, og Mohamed Elyounoussi havde en stor chance for at udligne, men flugtede lige forbi.

Træner Jacob Neestrup tog i pausen konsekvensen af modstanderens dominans og sendte en ekstra stopper på banen i skikkelse af Junnosuke Suzuki.

Det medvirkede til, at FCK fik langt bedre kontrol. Hjemmeholdet trak sig længere tilbage, og det gav FCK fine muligheder i det fremadrettede spil.

FCK havde længe svært ved at skabe de helt store chancer, men der var optræk til meget. Blandt andet i form af mange hjørnespark.

FCK gik igen over til to stoppere og satsede alt, og det gav store chancer i slutfasen. Ti minutter før tid headede Gabriel Pereira på overliggeren, og kort efter havde Viktor Claesson en god mulighed.

Men da det trak allermest op til udligning, slog Qarabag til på et af sine meget få angreb efter pausen. Emmanuel Addai fik lov at drible rundt uden for feltet, og han fik plads til at sparke bolden fladt ind ved den ene stolpe til 2-0.

Zelenskyj til EU-top: Åbn nu for forhandlingerne om EU-medlemskab

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, forsøger at lægge pres på EU-lederne for at åbne det første forhandlingsområde i forhandlingerne om EU-medlemskab.

Forud for et møde i Det Europæiske Politiske Fællesskab torsdag skriver Zelenskyj på den sociale platform X:

– Ukraine har afsluttet sin interne gennemgang af EU-lovgivningen – og vi har gjort det hurtigere end nogen anden før os. Vi har gjort det godt.

– Vi er fuldt ud klar til at åbne klynge 1 i EU-medlemskabsforhandlingerne – klyngen “Grundlæggende principper”. Vi har brug for reelle fremskridt på dette område, skriver Volodymyr Zelenskyj.

Ungarns premierminister, Viktor Orbán, har dog på et topmøde onsdag fastholdt sit nej til at ændre reglerne, så forhandlingerne kan gå i gang.

– På ingen betingelse. På ingen betingelse, sagde Orbán på vej ind til EU-topmødet i København onsdag.

Udmeldingen kom, efter at EU’s præsident, António Costa, har foreslået, at EU fremover skal kunne bruge kvalificeret flertal frem for enstemmighed til at åbne forhandlingsområder med kandidatlande.

Det kunne få stor betydning for Ukraine, som i øjeblikket er blokeret af et nej fra Ungarn til at få åbnet de første forhandlingsområder.

Men den vetoret vil Orbán ikke give fra sig.

– Der er en fastlagt juridisk procedure for, hvordan det skal gøres. Vi bliver nødt til at holde os til den. Det betyder enstemmighed, sagde Viktor Orbán.

António Costa vil teste forslaget på EU-topmødet i København. Men udmeldingen fra Orbán lægger reelt forslaget dødt.

En ændring af reglerne vil nemlig i sig selv kræve enstemmighed. Dermed har Orbán vetoret over for Costas forslag.

Med udmeldingen knuser Orbán formentlig også Danmarks håb om at åbne alle forhandlingsområder med Ukraine under det danske EU-formandskab.

Orbán har også tidligere gjort det klart, at Ungarn ser et nej til ukrainsk EU-medlemskab som et nærmest eksistentielt spørgsmål.

Ifølge Orbán vil EU “invitere krigen indenfor”, hvis man optager Ukraine i EU.

De øvrige EU-lande, inklusive Danmark, presser dog fortsat på for at få Ungarn til at ændre holdning.

EU-præsident António Costa siger efter EU-topmødet onsdag aften, at “Ukraine har leveret”, og nu er det op “til EU at levere”.

– Vi baner vejen for EU’s medlemskab af EU, siger Costa på et pressemøde.

– Udvidelse er en merit-baseret proces, og udvidelse vil gøre Europa stærkere.

Statsminister Mette Frederiksen (S) understreger den samme pointe.

– Alle lande – undtagen et enkelt – bekræftede støtten til Ukraine i processen mod optagelse i EU. Reformerne er, som du siger, António, blevet implementeret i Ukraine trods meget svære omstændigheder. Nu er det os, som skal levere, siger Mette Frederiksen.

Militær går om bord på skibe i nødhjælpsflotille nær Gaza

Militært personel er onsdag aften gået om bord på flere skibe, som er en del af en nødhjælpsflotille, der har kurs mod Gaza.

Det skriver arrangøren bag flotillen, Global Sumud Flotilla, på Instagram.

Meldingen kommer, kort efter at flotillen oplyste, at den var blevet omringet af skibe fra den israelske flåde ifølge nyhedsbureauet AFP.

Global Sumud Flotilla skriver, at kameraerne på flotillens skibe er blevet slukket.

Blandt deltagerne i flotillen er den svenske aktivist Greta Thunberg.

Flotillen befinder sig i den sydøstlige del af Middelhavet nord for Egypten.

Den består af et større antal skibe, som har nødhjælp med til befolkningen i det krigshærgede Gaza.

Israels flåde advarede tidligere onsdag aften om, at flotillen skulle ændre kurs. Det fremgik af en udtalelse fra Israels udenrigsministerium, skrev Reuters.

Kort tid efter klokken 22.00 har Israels udenrigsministerium på X så delt et opslag, hvor det lyder, at flere fartøjer fra flotillen på sikker vis er blevet stoppet – og at de ombordværende er ved at blive flyttet til en israelsk havn.

I opslaget er også en video, hvor Greta Thunberg kan ses sidde på jorden med det, der tilsyneladende er soldater ved hendes side.

– Greta og hendes venner er raske og i sikkerhed, skriver udenrigsministeriet.

Israel sætter ikke umiddelbart tal på, hvor mange personer der skal være blevet fjernet fra skibene. Det står heller ikke klart, præcis hvor de skal være blevet flyttet hen.

Global Sumud Flotilla har ikke umiddelbart kommenteret meldingerne om, at ombordværende er blevet sendt til en israelsk havn. Organisationen siger dog ifølge Reuters, at ingen er kommet til skade.

Den israelske flåde sagde tidligere, at flotillen nærmede sig en aktiv kampzone, og at det ville være ulovligt at krænke en “lovlig maritim blokade”.

Flere har sent onsdag reageret på den israelske indblanden.

Fra Tyrkiets udenrigsministerium lyder det ifølge AFP, at der fra Israels side er tale om et angreb i internationalt farvand.

– Det er en terrorhandling, der udgør den mest alvorlige overtrædelse af international lov og bringer uskyldige civiles liv i fare, står der i en udtalelse.

Den militante bevægelse Hamas kalder samtidig hændelsen for en pirateriforbrydelse og maritim terrorisme mod civile.

Den israelske afbrydelse af flotillens kurs “bidrager til den mørke historie af forbrydelser” begået af Israel, siger Hamas.

Omkring 500 personer – herunder parlamentarikere, advokater og aktivister – sejler med flotillen. De har medbragt mad og medicin.

En anden flotille, som den danske folketingspolitiker Victoria Velasquez (EL) er en del af, er også på vej til Gaza med nødhjælp.

Højesteret blokerer for Trumps fyring af ansat i centralbanken

Lisa Cook, der er bestyrelsesmedlem i den amerikanske centralbank, kan blive på posten indtil videre.

Det har USA’s højesteret afgjort onsdag.

USA’s præsident, Donald Trump, har forsøgt at fjerne hende fra posten. Det har han ikke mandat til, mener Lisa Cook, der har modsat sig fyringen.

For nuværende får hun lov til at blive i bestyrelsen i USA’s centralbank (Fed).

På et senere tidspunkt – i januar – vil begge parter så få mulighed for i højesteretten at komme med deres argumenter, inden det endeligt bliver afgjort, om Trump kan fyre hende.

Argumenterne skal fremføres mundligt foran højesteretsdommerne, lyder planen.

Der er udsigt til en juridisk kamp af dimensioner, skriver Reuters.

Det er første gang, at en amerikansk præsident forsøger at fyre en embedsmand i centralbanken, som er en uafhængig institution.

Fed blev oprettet tilbage i 1913. Her blev det nedfældet i loven, at banken skulle beskyttes som politisk indblanding.

En præsident kan kun fjerne et bestyrelsesmedlem med en gyldig årsag. Men det er ikke uddybet i loven, hvad der kan tælle som en årsag, og retssystemet har aldrig før skullet tage stilling til spørgsmålet.

Lisa Cook er den første sorte kvinde i Feds bestyrelse.

Hun blev udpeget af demokraten Joe Biden, da han var præsident.

Hun er kommet i Donald Trumps søgelys i forbindelse med en sag om realkreditlån. Trump hævder, at hun har svindlet, hvilket hun nægter.

Hun hævder, at republikanske Trump i virkeligheden vil fjerne hende, fordi de er uenige om den økonomiske politik.

Tidligere i sagsforløbet om fyringen har en føderal dommer blokeret for, at Lisa Cook kunne fjernes fra posten.

Trumps anklage om svindel er formentlig ikke en gyldig årsag til at fyre hende, lød det fra dommeren Jia Cobb.

Trump-administrationen gik derefter til en appeldomstol, som opretholdt Cobbs afgørelse.

Nu er sagen endt i højesteretten.

Justitsministeriet ville gerne have højesteretsdommerne til at tage stilling til spørgsmålet med det samme. Men sådan blev det altså ikke.

Reuters

Tre mænd anholdt i sag om Hamas-angreb mod jøder i Tyskland

Tysk politi har anholdt tre mænd, der mistænkes for at have medvirket til at skaffe våben, som den militante bevægelse Hamas skulle bruge til attentater rettet mod israelske eller jødiske institutioner i Tyskland.

Det oplyser Tysklands føderale anklagemyndighed i en udtalelse ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Konkret skal de tre mænd have været involveret i anskaffelsen af håndvåben og ammunition.

De tre mænd blev anholdt onsdag i den tyske hovedstad, Berlin.

I forbindelse med anholdelserne fandt politiet en AK-47-riffel, adskillige pistoler og en større mængde ammunition.

Anklagemyndigheden omtaler de tre mænd som Abed Al G., Wael F.M. og Ahmad I.

Abed Al G. og Ahmad I. er tyske statsborgere, mens Wael F.M. er født i Libanon. Det fremgår ikke, hvor han bor i dag.

Hamas har base i Gaza og har siden oktober 2023 været i krig mod Israel.

Krigen blev iværksat af Israel, efter at Hamas 7. oktober brød gennem grænsehegnet mellem Gaza og Israel og angreb flere kibbutzer og musikfestivalen Nova.

1200 mennesker blev dræbt, og cirka 250 blev taget som gidsler af Hamas.

Krigen i Gaza har ifølge de Hamas-kontrollerede sundhedsmyndigheder i området kostet mindst 66.000 mennesker livet.

Israel er af både modstandere og allierede blevet kritiseret for at trække krigen i langdrag og unødigt udsætte civilbefolkningen i Gaza for lidelser.

Blandt andet kritiseres Israel for ikke at sikre, at der kommer tilstrækkelig nødhjælp ind til befolkningen.

Den FN-støttede overvågningsenhed IPC (Integrated Food Security Phase Classification) konstaterede i august, at en halv million palæstinensere i Gaza By og nærliggende områder på daværende tidspunkt var ramt af hungersnød.

[ajax_load_more loading_style="infinite skype" &posts_per_page="10" offset="20" repeater="template_2" post_type="seneste-nyheder" button_label="Se flere"]