Seneste nyheder

Kina har beordret sine luftfartsselskaber til ikke at lave nye bestillinger på fly fra den amerikanske producent Boeing.

Det skriver mediet Bloomberg ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Det er et direkte modsvar til USA’s beslutning om at pålægge kinesiske varer told på 145 procent.

De kinesiske luftfartsselskaber er desuden blevet bedt om helt at stoppe med at handle med amerikanske selskaber, der sælger materialer til fly.

En regulær toldkrig mellem USA og Kina har udspillet sig de seneste uger, efter at den amerikanske præsident, Donald Trump, varslede forhøjede toldsatser på kinesiske varer.

Siden da har de to parter skiftevis forhøjet tolden på hinandens varer.

Told er en importafgift, som lægges på varer, der produceres i udlandet. Idéen er, at de varer, der kommer ind i ens land, bliver dyrere, og at folk er mindre tilbøjelige til at købe dem.

Trumps argument for højere toldsatser er, at USA ifølge ham har et handelsunderskud med eksempelvis Kina. Det skal der rettes op på, mener han.

Intentionen er, at amerikanerne i stedet vil købe hjemlige produkter og på den måde styrke landets egen økonomi.

Først lød den amerikanske told på varer fra Kina på 34 procent. Siden er den blevet hævet flere gange og lyder nu på 145 procent.

Kina har pålagt varer fra USA en told på 125 procent.

I kølvandet på den eskalerende toldkrig har Kinas præsident, Xi Jinping, opfordret til øget økonomisk samarbejde blandt asiatiske lande.

Han har desuden sagt, at der ikke er nogen vindere i en toldkrig.

Fra kinesisk side har det lydt, at man søger dialog med USA, men at man vil “kæmpe hele vejen” for at beskytte kinesiske interesser.

Regeringspartierne Socialdemokratiet og Moderaterne afviser, at der er brug for en plan B til Nato, som Liberal Alliance foreslår.

Det siger forsvarsordførerne Simon Kollerup (S) og Peter Have (M).

– Der er ingen tvivl om, at Europa skal kunne mere, når det kommer til forsvar, men jeg synes, at det er forkert, når LA foreslår en parallel til Nato.

– En plan B indikerer, at man er på vej væk, og det bliver ikke mig, der foreslår, at vi skal skubbe USA fra os, og det er jeg bange for, at det her forslag fra LA vil bidrage til, siger Kollerup.

LA’s europaparlamentariker, Henrik Dahl, har tirsdag sagt, at man i partiet mener, at det er tid til en plan B, hvis ikke USA vil overholde Natos artikel 5 – den såkaldte musketered.

– Der skal ikke være nogen tvivl om, at jeg foretrækker at leve i en verden, hvor Nato – med USA i spidsen – leder den frie verden, og Danmark er et aktivt medlem.

– Men jeg kan ikke ignorere det, når der sendes signaler i øst og vest om, at musketereden måske ikke længere gælder. Så er vi nødt til at tage en svær debat, skrev han i et opslag på X.

Natos musketered indebærer, at et angreb på én allieret skal betragtes som et angreb på alle allierede.

Og ifølge Moderaternes Peter Have er der intet signal fra USA om, at man ikke har tænkt sig at leve op til ansvaret i Nato.

– Der er ingenting, der indikerer, at USA skulle frasige sig at deltage, hvis artikel 5 bliver aktiveret.

– Præsidenten har godt nok sagt, at han godt kan have en tanke om ikke at ville være med, hvis folk ikke kan finde ud af at betale. Det er jo ret beset okay, siger han.

Spørgsmål: Hvad skal der til for, at I mener, at der er brug for at se på en plan B?

– Jamen, det har vi jo ret beset allerede, så der er ikke nogen grund til at kigge på noget nyt. De alliancer, vi har, er fine.

– Og hvis det helt utænkelige skulle ske, at USA melder sig ud af Nato, jamen, så har vi jo stadigvæk Nato, USA er bare ikke med i det, siger Peter Have.

Trump-administrationen foreslår at stoppe finansieringen til Nato og FN.

Det viser et lækket notat, som både nyhedsbureauet AP og avisen Washington Post har set.

Begge medier understreger dog, at der er tale om et tidligt udkast, som kan ændre sig.

Medierne påpeger også, at det ikke er sikkert, at de hårde nedskæringer – hvis de forblev i sin nuværende form – ville blive stemt igennem, skulle forslaget nå til afstemning i den amerikanske Kongres.

Forslaget er en del af et større udkast til nedskæringer i det amerikanske udenrigsministerium.

Det er Det Hvide Hus’ kontor for administration og budget, OMB, der fører tilsyn med det føderale budget, som står bag forslaget.

Kontoret foreslår i udkastet at skære næsten 50 procent af budgettet for det amerikanske udenrigsministerium.

Ud over at stoppe den økonomiske støtte til FN og Nato vil OMB også lukke en række af USA’s diplomatiske missioner i udlandet og skære ned på antallet af diplomatiske medarbejdere, skriver AP.

USA’s præsident, Donald Trump, har, efter han har sat sig i Det Ovale Værelse, varslet nedskæringer på en lang række områder.

Blandt andet satte hans administration næsten alle betalinger til udviklingsbistand i bero i januar.

Efterfølgende gennemgik administrationen alle programmerne i det amerikanske agentur for udviklingsbistand, USAID. Det har ført til, at langt størstedelen af programmerne droppes.

Derudover har administrationen skåret i støtten til både medier og universiteter.

Nedskæringerne i det offentlige system i USA har ført til fyringer af tusindvis af medarbejdere i statslige styrelser.

Blandt andet har det amerikanske sundhedsministerium i slutningen af marts meddelt, at det vil skære omkring 10.000 fuldtidsstillinger og lukke halvdelen af sine regionale kontorer.

Det skrev nyhedsbureauet Reuters.

En schweizisk kvinde er blevet kidnappet i byen Agadez i Niger.

Det bekræfter det schweiziske udenrigsministerium i et opslag på X mandag aften.

Kvinden er 67 år og har boet i det vestafrikanske land i lang tid, skriver nyhedsbureauet AFP.

Ifølge det lokale medie Air-Info boede hun sammen med sin nigerske mand i byen.

Ingen væbnet gruppe har taget ansvaret for bortførelsen, skriver AP og understreger, at Niger har længe været udsat for angreb fra væbnede grupper, herunder jihadister med tilknytning til al-Qaeda og Islamisk Stat.

Kidnapningen kommer, blot tre måneder efter at en østrigsk kvinde blev kidnappet i den samme by i landet.

Dengang skrev Air-Info i Agadez, at der var tale om den 73-årige Eva Gretzmacher, som har boet i den nigerske by i 28 år.

Agadez’ guvernør, Ibra Boulama Issa, bekræftede efterfølgende ifølge AFP oplysningerne.

Begge kvinder er ifølge det lokale medie blevet kidnappet fra deres hjem.

Ifølge Air-Info og den østrigske avis Kurier stiftede Eva Gretzmacher, som er født i Østrigs hovedstad, Wien, i 2010 et center, hvorigennem hun arbejdede med projekter inden for uddannelse, sundhed, økologi, kultur og kunst.

I 2021 modtog hun ifølge Air-Info trusler om kidnapning.

Gretzmacher er endnu ikke blevet fundet.

På X skriver det schweiziske udenrigsministerium, at dets repræsentation i Niamey, Nigers hovedstad, er i kontakt med de lokale myndigheder.

Samtidig understreger ministeriet, at en yderligere efterforskning er i gang.

Niger, som ligger i Sahel-regionen i det nordlige Afrika, er præget af fattigdom.

Den nigerske junta har styret landet siden juli 2023, hvor præsident Mohamed Bazoum blev væltet i et militærkup.

Antallet af passagerer, som sejlede med Movias havnebusser i København, oversteg en million i 2024. Det svarer til en stigning på 15 procent fra året før og er samtidig passagerrekord.

Det skriver Movia i en pressemeddelelse.

– Det er fantastisk at se, hvordan københavnerne og byens gæster virkelig har taget de eldrevne havnebusser til sig de senere år, siger Stine Sander, som er direktør for kunder og kommunikation i Movia, i pressemeddelelsen.

Havnebusserne har transporteret passagerer i Københavns Havn siden 2000. Dermed har de i år været en del af den offentlige transport i København i 25 år.

Stine Sander mener, at passagerrekorden understreger, at havnebusserne skaber værdi for mange.

– Havnebusserne har en vigtig rolle i den kollektive transport ved at binde byen sammen på tværs af vandet sammen med de mange cykel- og gangbroer, siger hun i meddelelsen.

Ifølge Movia har passagertallet i havnebusserne været stigende siden 2020 under corona.

Der er flest, der bruger de flydende busser om sommeren og i weekenderne. Særligt når vejret er godt, lyder det.

Det danske C25-aktieindeks stiger tirsdag 1,7 procent, fem minutter efter at børsen er åbnet.

Hvis stigningen holder til klokken 17, vil det være fjerde dag i træk med plus til indekset.

Transportselskabet DSV, rederiet Mærsk og energiselskabet Ørsted er nogle af dem, som har fået den bedste start på dagen.

Aktiemarkederne har bølget frem og tilbage de seneste to uger, i takt med at den amerikanske præsident, Donald Trump, er kommet med skiftende meldinger om told.

Det sendte først mange markeder – heriblandt det danske – langt ned, inden stemningen vendte i slutningen af sidste uge.

Her satte præsidenten sine toldplaner delvist i bero.

I et debatindlæg i den amerikanske avis The New York Times gentager det socialdemokratiske folketingsmedlem Ida Auken statsministerens budskab om, at Danmark har været en god allieret til USA.

Derfor har hun svært ved at glemme det øjeblik, hvor den amerikanske vicepræsident, J.D. Vance, sagde, at Danmark ikke var en god allieret.

– Vores land har været intet mindre end en trofast allieret med USA. Mange af os følte det som om, at vi mistede en langvarig ven – næsten som om en bror forlod os: USA har været Danmark tætteste allierede i næsten 80 år, skriver Auken.

Ida Auken er ordfører for landbrug og for den grønne trepart for Socialdemokratiet.

Hun fortæller, at den amerikanske avis inviterede hende til at skrive indlægget om forholdet mellem Danmark og USA for at “vise tingene fra vores side”.

– Jeg håber selvfølgelig, at der er nogle i den amerikanske regering, der læser det her. Jeg håber også, at der er en del af den amerikanske befolkning, der lige bliver mindet om, at der findes andre lande end USA. Nogle gange kan amerikanere godt glemme, at resten af verden er virkelig.

– Så det, at vise at vi findes og reagerer på det, der bliver sagt, tror jeg, har en betydning – også internt i USA, siger Ida Auken.

I debatindlægget gentager Ida Auken også budskabet om, at Danmark har bakket op om USA i flere krige, herunder krigen i Afghanistan, hvor over 50 danskere døde.

– Når USA har kaldt, er Danmark trådt til, lyder det.

I begyndelsen af februar sagde J.D. Vance i et længere interview med Fox News, at han ikke mente, at Danmark var en god allieret.

Det skyldtes ifølge vicepræsidenten, at Danmark ikke beskytter Grønland godt nok.

– Der er søveje, som kineserne og russerne bruger, og helt ærligt, så gør Danmark, som kontrollerer Grønland, ikke sit arbejde. Og det er ikke en god allieret, sagde Vance.

Efterfølgende var den danske statsminister, Mette Frederiksen (S), ude og afvise kritikken.

– Vi er en af USA’s vigtigste og bedste allierede. Derfor vil jeg heller ikke have det siddende på Danmark, at vi er en dårlig allieret. Det er vi ikke. Det har vi ikke været, og det kommer vi heller ikke til at være i fremtiden, sagde Mette Frederiksen efter udtalelsen fra Vance.

Ida Auken ønsker ikke at oplyse om, hvorvidt hendes debatindlæg har været igennem en intern proces i Socialdemokratiet.

Hun påpeger, at hun ikke ønsker at skabe “en større konflikt” mellem USA og Danmark med debatindlægget.

– Det er klart, at de skarpeste ting i det her er citaterne fra udenrigsministeren og statsministeren. Det er ikke mit mandat at gå videre, end hvad de har sagt.

20 procent af de familier, hvor personen med den højeste indkomst er topleder, enten ejer eller har en ejerandel i mindst ét dansk sommerhus.

Det viser en opgørelse fra Danmarks Statistik.

En topleder beskrives som en, der har ledelsesarbejde på øverste administrative niveau.

Det samme er tilfældet for 15 procent af de familier, hvor personen med den højeste indkomst er selvstændig erhvervsdrivende.

Til sammenligning gælder det for lidt mindre end tre procent af de arbejdsløse og førtidspensionisterne.

Generelt viser opgørelsen, at lang uddannelse og indkomstniveau er to af de parametre, der har en vis sammenhæng med ejerskab i et sommerhus.

Ud af tre millioner danske familier har 7,1 procent af dem et ejerskab i et eller flere sommerhuse i Danmark.

I Nordjylland har de en højere tendens til at købe et sommerhus i samme landsdel, hvor de er bosiddende, end tilfældet er i de resterende egne.

Folk fra Vest- og Sydsjælland og Bornholm følger lige efter.

– I den anden ende af skalaen ligger naturligt nok Københavns Omegn og Byen København, hvor det er mere end almindeligt småt med sommerhuse, skriver Danmarks Statistik i sin opgørelse.

– Her har henholdsvis 99,5 og 99,6 procent af sommerhusejerne ikke overraskende sommerhus uden for den landsdel, hvor de bor.

Tallene viser også, at par er overrepræsenteret blandt sommerhusejere.

Parrene udgør 44 procent af alle familier, men udgør 74 procent af sommerhusejerne.

Derudover hører ejerskab af en bil og et sommerhus også som regel sammen.

93 procent af sommerhusejere råder over en bil, mens det til sammenligning gælder for 62 procent af de familier, der ikke har et sommerhus.

Mohsen Mahdawi, der studerer på Columbia University i New York, skulle mandag op til prøve i delstaten Vermont i processen om at få amerikansk statsborgerskab.

I stedet blev han anholdt af agenter fra USA’s ministerium for indenlandsk sikkerhed (DHS).

Det fortæller hans advokat til ABC News.

Den studerende hedder Mohsen Mahdawi og har permanent opholdstilladelse i USA. Det fremgår ikke, hvorfor Mahdawi er blevet anholdt.

Mohsen Mahdawi var sammen med sin medstuderende Mahmoud Khalil med til at stifte en universitetsorganisation ved navn Palestinian Student Union i slutningen af 2023.

Mahmoud Khalil blev anholdt 8. marts.

Mahdawis advokater har anmodet distriktsdomstolen i Vermont om en såkaldt habeas corpus på hans vegne og krævet, at han bliver løsladt mod kaution.

Habeas corpus er en procedure, der har til formål at sikre, at en tilbageholdt person bliver stillet for en dommer, før vedkommende kan tvinges til at forblive fængslet.

I Mahdawis ansøgning står der, at han indtil marts sidste år var en “udtalt kritiker af Israels militære indsats i Gaza samt en aktivist og arrangør af demonstrationer blandt studerende på Comlumbia campus”.

Herefter tog han “et skridt tilbage og har ikke været involveret i organisering siden”, lyder det.

Ifølge habeas corpus-dokumentet er Mahdawi født og opvokset i en flygtningelejr på Vestbredden. I 2014 flyttede han så til USA. Han ventes at afslutte sin uddannelse på Columbia i næste måned.

Ifølge CNN er hans hustru amerikansk statsborger.

Mahdawis advokater kalder anholdelsen af ham “ulovlig” og mener, at den krænker USA’s forfatning.

Mahmoud Khalil, der blev anholdt 8. marts, var sidste forår en fremtrædende skikkelse under propalæstinensiske demonstrationer på universitetet.

Ifølge et retsdokument i Khalils immigrationssag har DHS fremlagt et to sider langt notat fra USA’s udenrigsminister, Marco Rubio, skriver ABC News.

Her siger Rubio, at loven giver ham beføjelse til at bestemme, at en person kan udvises, selv om deres handlinger “ellers er lovlige”.

Rubio skriver, at Khalil bør deporteres på grund af hans påståede rolle i “antisemitiske demonstrationer og forstyrrende aktiviteter, som skaber et fjendtligt miljø for jødiske studerende i USA”.

Det er ikke nok, at en ulv bliver stemplet som såkaldt problemulv, før den må skydes.

Den skal også være “bag et ulvesikkert hegn eller i nærheden af et ulvesikkert hegn efter et angreb” på husdyr.

Det skriver Jyllands-Posten, der har fået det ekstra krav oplyst af Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, som er den ansvarlige myndighed for ulve i Danmark.

Samtidig skal der også være “fuld sikkerhed for, at der er tale om den rigtige ulv, før den skydes”, oplyser styrelsen videre til avisen.

Og det gør opgaven svær, mener Peter Sunde, professor ved Institut for Ecoscience på Aarhus Universitet, som står for overvågningen af ulve i Danmark.

– Vilde dyr har ikke nummerplader. Så det vil være utroligt svært i praksis. Derfor er diskussionen om regulering af problemindivider, når det gælder husdyrangreb, mere teoretisk end praktisk, siger Peter Sunde til Jyllands-Posten.

Jyllands-Posten fik oprindeligt oplyst af Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, at en problemulv skulle befinde sig inde i en indhegning med husdyr, før den måtte skydes.

Efterfølgende ændrede styrelsen formuleringen af kravet, så ulven også kan befinde sig i nærheden af indhegningen.

En ulv kan blive stemplet som en problemulv af myndighederne, hvis den eksempelvis mangler instinktiv skyhed over for mennesker eller angriber husdyr bag ulvesikret hegn flere gange.

Der har gennem længere tid været politisk debat om den danske ulvebestand. Blandt andet efter der er i år blev registreret det første ulveangreb bag et ulvesikret hegn.

Minister for grøn trepart Jeppe Bruus (S) vil gerne kunne regulere antallet af ulve i Danmark.

Men han er også låst af, at ulven er fredet i kraft af et EU-direktiv. Dermed skal et lands ulvebestand være levedygtig, før den må reguleres, og det er ikke tilfældet i Danmark.

En ulv kan dog reguleres i Danmark, hvis Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø giver dispensation til det, fordi der er tale om en problemulv.

Men en sådan dispensation er aldrig blevet givet.

For nylig viste en måling foretaget af Voxmeter for Ritzau, at fire ud af ti – 41,6 procent – er bekymrede over ulven.

Til sammenligning udtrykte 35,4 procent af respondenterne bekymring, da de blev spurgt til det samme emne tilbage i 2018.

Antallet af ulve i Danmark er vokset år for år siden artens genindvandring for 13 år siden.

Aarhus Universitet oplyste for nylig i en pressemeddelelse, at antallet af ulve har nået “det hidtil højeste niveau i nyere tid”.

Med en ny opgørelsesmetode skønnes der aktuelt at være 42 ulve – alle i Jylland.

Den danske transportgigant DSV har sikret samtlige godkendelser til et opkøb af det tyske transportselskab DB Schenker.

Det oplyser DSV i en børsmeddelelse tirsdag morgen.

I sidste uge fik DSV godkendt opkøbet af EU-Kommissionen, og tirsdag er en indsigelsesperiode i USA udløbet.

Det betyder, at selskabet nu har fået endeligt grønt lys, og aftalen ventes derfor gennemført 30. april i år.

Det var i september sidste år, at DSV meddelte, at selskabet ville købe DB Schenker af Deutsche Bahn for omkring 107 milliarder kroner.

Sammenlægningen vil gøre selskabet til verdens største logistikselskab målt på omsætning.

Schenker og DSV vil få en samlet omsætning på omkring 293 milliarder kroner, hvis man kigger på 2023-tallene.

DSV, der står for De Sammensluttede Vognmænd, blev grundlagt af ni selvstændige vognmænd tilbage i 1976.

Siden har selskabet vokset sig til en global transportvirksomhed, hvilket er sket gennem en lang række opkøb.

I 2019 foretog DSV eksempelvis opkøbet af schweiziske Panalpina for omkring 37 milliarder kroner, og nu er endnu et kapital føjet til med købet af tyske Schenker for næsten det tredobbelte beløb.

DSV har omkring af 75.000 ansatte i over 80 forskellige lande. Lagt sammen med Schenker kommer selskabet til at råde over 147.000 ansatte i over 90 lande.

Opkøbet af DB Schenker er langt det største, som DSV nogensinde har foretaget, og det skriver sig desuden ind i dansk erhvervshistorie som et af de største.

Schenker blev officielt sat til salg af Deutsche Bahn i december 2023. I den efterfølgende tid meldte flere selskaber sig på banen som interesserede købere, herunder det danske rederi Mærsk.

I sommeren 2024 trak Mærsk sig dog fra budkampen, da en nærmere gennemgang havde fundet udfordringer med integration af virksomheden.

Til sidst var der kun DSV og kapitalfonden CVC Capital Partners tilbage som mulige købere, og det faldt i sidste ende ud til dansk side.

Der kører ingen regionaltog mellem Odense og Fredericia tirsdag morgen. Også enkelte InterCity-tog er aflyst.

Det skriver DSB på det sociale medie X kort før klokken 06.

– Banedanmark har et overgravet kabel ved Middelfart, som betyder, at ikke alle tog mellem Odense og Fredericia kan køre, lyder det i opslaget.

DSB arbejder i stedet på at skaffe togbusser, “men det går desværre ikke så nemt”, skriver DSB på sin hjemmeside.

Det ødelagte kabel forventes at være repareret “i løbet af formiddagen”, oplyser Banedanmark.

Men der er tale om “et lidt større arbejde, de skal have gang i derude”, lyder meldingen om kablet ved Middelfart.

Også andre steder i landet er der færre togafgange.

Frem til klokken 12 kører der færre tog mellem Østerport, København H, Københavns Lufthavn og Malmø, lyder det på DSB’s hjemmeside.

Der er en fejl på et spor mellem lufthavnen og Malmø, hvilket betyder, at der kun kan køre to tog i timen mellem Danmark og Sverige, skriver DSB.

En ældre kvinde er blevet dræbt i et “massivt” angreb mod byen Kursk i den russiske Kursk-region.

Det meddeler lokale myndigheder tirsdag ifølge nyhedsbureauet AFP.

– Kursk var mål for et massivt angreb fra fjenden, skriver den regionale regering i Kursk på beskedtjenesten Telegram.

– Desværre døde en 85-årig kvinde.

Ni andre personer er desuden blevet behandlet for skader fra granatsplinter, brandsår og hovedskader, lyder det fra myndighederne.

Ifølge det regionale styre udbrød der som følge af nattens angreb brand i tre beboelsesejendomme på tværs af byen, og indbyggere blev evakueret fra deres hjem.

Ifølge det russiske medie Izvestia havde myndighederne udsendt en advarsel om missiler og droner og bedt indbyggere om at holde sig væk fra vinduer.

Angrebet mod Kursk sker, efter at den ukrainske by Sumy søndag blev ramt af et angreb, som ifølge Ukraine kostede mindst 34 personer livet.

Sumy ligger i det nordøstlige Ukraine omkring 30 kilometer fra grænsen til Kursk-regionen.

Landets største industrielle CO2-udleder, Aalborg Portland, fik sidste år reduceret sin udledning med 16 procent svarende til 269.000 ton CO2.

Det betyder, at cementproducenten siden 2021 har skåret over en tredjedel – 36 procent – af sin årlige udledning. Det oplyser virksomheden tirsdag.

– Vi har levet op til vores egen målsætning for 2024, siger Michael Lundgaard Thomsen, der er virksomhedens direktør for eksterne anliggender.

Ifølge virksomheden svarer den samlede reduktion til den årlige udledning fra 73.000 danskere.

En stor del af Aalborg Portlands energiforbrug kommer fra store ovne, der skal kunne varme kridt op ved 1500 grader for at kunne lave cement.

Derfor har brændslerne, der bliver brugt, været et stort fokus de seneste år for at få nedbragt klimaaftrykket.

Næsten to tredjedele af reduktionen i den tre år lange periode er sket, fordi den har erstattet fossile brændsler med alternative brændsler.

Det betyder, at eksempelvis olie og kul er skiftet ud med industriaffald eller biomasse i form af skaller fra cashewnødder.

Den resterende reduktion kommer dels fra mere bæredygtige produkter og dels fra markedseffekter.

Den sidste del dækker over en nedgang i salget, efter at produkterne blev pålagt en CO2-afgift. Det er dermed også det, som kaldes lækageeffekter.

Lækage er et begreb, der dækker over, at hvis højere afgifter eksempelvis rammer en produktion i Danmark, så risikerer man, at den samme vare bare bliver produceret et andet sted, uden at den samlede CO2-udledning falder.

Mange af virksomhedens CO2-reducerende tiltag er blevet igangsat, efter at den lavede en aftale med den daværende regering i 2020. Aftalen skulle føre til en reduktion på 660.000 ton CO2 i 2030.

– Det var baseret på de forudsætninger, der var dengang. For nogle år siden hævede vi så reduktionsmålet til 1,6 millioner ton, siger Michael Lundgaard Thomsen.

– For at komme derhen er det store element fortsat brændslerne, som kommer til at give et bidrag på cirka 900.000 ton. Når vi er færdige med de her biomassebrændsler, kigger vi også ind i brug af naturgas og biogas.

Det nyeste mål betyder, at Aalborg Portland vil reducere sin udledning med 73 procent inden 2030 i forhold til udledningen i 2021.

For at nå målet er virksomheden også i gang med at forberede byggeriet af et CO2-fangstanlæg, som ventes at stå klar i 2029.

I oktober sidste år kom det frem, at den har fået bevilget 1,6 milliarder kroner fra EU til anlægget.

En diplomatisk aftale mellem USA og Iran afhænger af, om USA kan få detaljer om landets berigelse af uran og våbenprogrammer.

Det siger Det Hvide Hus’ diplomatiske udsending Steve Witkoff natten til tirsdag i et interview med Fox News.

– Det kommer i høj grad til at handle om dokumentation for berigelsesprogrammet og i sidste ende dokumentation for våbenprogrammet, siger han.

Han siger videre, at USA vil se dokumentation for, hvilken type missiler Iran har opbevaret.

Lørdag mødtes Steve Witkoff og Irans udenrigsminister, Abbas Aragchi, i Omans hovedstad, Muscat. Det iranske udenrigsministerium oplyste, at der var en “konstruktiv” og “respektfuld” stemning under samtalerne.

Drøftelserne foregik i adskilte rum, og omanske embedsmænd videresendte beskeder mellem delegationerne. De to landes repræsentanter talte sammen i nogle minutter.

Det næste møde mellem Iran og USA finder sted i Oman lørdag, har både Det Hvide Hus og det iranske udenrigsministerium oplyst.

Det er første gang i flere år, at der finder samtaler sted mellem USA og Iran på så højt niveau.

Drøftelserne finder sted i skyggen af gentagne amerikanske trusler om militær indgriben i Iran, hvis ikke der kommer en aftale.

USA vil på ingen måde acceptere, at Iran fremstiller en atombombe.

Så sent som onsdag sagde USA’s præsident, Donald Trump, at han ikke vil afvise militær indgriben i Iran.

Parterne søger en ny atomaftale, efter at Donald Trump under sin første præsidentperiode trak USA ud af en aftale fra 2015, som Iran havde indgået med USA, Kina, Rusland, Storbritannien, Tyskland og Frankrig.

Siden har Iran ifølge nyhedsbureauet Reuters langt overskredet aftalens grænser for uranberigelse.

Uran kan anvendes som det radioaktive stof i atombomber.

I november sidste år underrettede Iran Det Internationale Atomenergiagentur (IAEA) om, at man har planer om at udvide landets atomprogram til berigelse af uran.

Irans atomprogram har længe vakt international bekymring. Landet har oparbejdet store depoter af beriget uran.

Selv siger Iran, at uranen udelukkende skal bruges til at producere energi med kernekraft.

Reuters

Det amerikanske uddannelsesministerium vil indefryse omkring 2,3 milliarder dollar, svarende til 15,2 milliarder kroner, i føderal støtte til universitetet Harvard University.

Det siger en arbejdsgruppe for bekæmpelse af antisemitisme under ministeriet i en udtalelse natten til tirsdag dansk tid, skriver Reuters.

Det sker, efter at Harvard har afvist en række krav fra præsident Donald Trumps regering, som ikke mener, at universitetet har gjort tilstrækkeligt for at bekæmpe antisemitisme.

– Harvards udtalelse i dag forstærker den bekymrende og privilegerede tanketang, som er rodfæstet i vores lands mest prestigefyldte universiteter og uddannelsessteder – at føderale investeringer ikke kommer med et ansvar for at værne om borgerrettighedslove, lyder det i udtalelsen.

Trumps administration har blandt andet krævet, at Harvard lukker sine programmer inden for såkaldt DEI – diversitet, lighed og inklusion.

Det står ikke umiddelbart klart, hvornår den føderale støtte vil blive sat på pause.

I en udtalelse mandag sagde Harvard Universitys præsident, Alan Garber, at ingen regering har ret til at detailstyre et privat universitet som Harvard.

– Ingen regering – uanset hvilket parti, der har magten – bør diktere, hvad private universiteter kan undervise i, hvem de må optage og ansætte, og hvilke studieområder og undersøgelser de kan forfølge, lød det.

Trumps administration har truet flere universiteter på tværs af USA med at skære i støtten til dem, hvis de ikke laver ændringer i deres officielle politik.

Blandt kravene har været, at det skal være forbudt at bære mundbind på campus, og at fakulteter og administratorer, der er “mere forpligtet til aktivisme end til lærdom” skal have mindre magt på universiteterne, skriver CNN.

Antallet af omkomne i en ulykke, der fandt sted i sidste uge på en natklub i Den Dominikanske Republik, er steget til 231.

Det oplyser politiet og indenrigsministeriet mandag, skriver Reuters.

Det ser samtidig ud til, at flere familier til ofre for ulykken vil lægge sag an mod klubbens ejere.

Familiemedlemmer til Virgilio Rafael Cruz, der mistede livet i ulykken, har rejst sag mod klubbens ejere, oplyser deres advokat mandag til lokale medier.

Samtidig siger flere andre familier, at de vil gøre det samme.

Natklubben Jet Set, som ligger i landets hovedstad, Santo Domingo, er blandt andet ejet af Antonio Espaillat, som desuden ejer 50 radiostationer i Den Dominikanske Republik.

Ulykken skete, da taget pludselig styrtede sammen.

– Vi har fra begyndelsen samarbejdet fuldt ud og gennemsigtigt med myndighederne, lød det fra Espaillat i en video delt på det sociale medie Instagram kort tid efter ulykken.

Ifølge landets flåde vil flere planlagte begivenheder og aktiviteter, der skulle afholdes i forbindelse med påsken, blive aflyst. Strandfester vil også blive forbudt.

Kommunale myndigheder i landet har desuden aflyst de aktiviteter, der normalvis afholdes i offentlige parker og på torve i anledning af påsken.

Myndighederne i Den Dominikanske Republik er i gang med at efterforske årsagen til, at natklubbens tag kollapsede.

Det vil kræve omkring tre måneders tekniske undersøgelser for at nå frem til en officiel konklusion, siger Leonardo Reyes, som leder en afdeling af regeringen, der undersøger sårbarheder i konstruktion af bygninger i landet.

Lokale medier har skrevet, at natklubben kan rumme mellem 700 og 1000 gæster på en gang. Det er dog ikke blevet officielt bekræftet, hvor mange mennesker der var til stede, da ulykken fandt sted.

Den amerikanske rapper Sean “Diddy” Combs har mandag nægtet sig skyldig i nye anklagepunkter i sagen mod ham, der blandt andet handler om menneskehandel med henblik på prostitution og afpresning.

Musikeren mødte mandag op i en byret i storbyen New York, hvor han har siddet varetægtsfængslet siden september. Han nægtede sig skyldig i fem anklagepunkter.

Tidligere i forløbet har Combs nægtet sig skyldig i tre anklagepunkter.

Sagen mod den 55-årige musiker handler om, at han ifølge de amerikanske myndigheder i en lang årrække skal have “misbrugt, truet og tvunget kvinder og andre omkring sig til at opfylde sine seksuelle lyster, beskytte sit omdømme og skjule sin adfærd”.

Ifølge hans forsvarsadvokater dækker de nye anklagepunkter ikke over, at nye personer er stået frem i sagen.

– Det er ikke nye anklager eller anklager fra nye personer. Det er de samme personer – ekskærester – som havde samtykkebaserede forhold, lød det tidligere i april, da det kom frem, at sagen var blevet udvidet.

Ifølge myndighederne tvang Sean Combs blandt andet kvinder til at have sex med mandlige sexarbejdere, mens de blev filmet.

Det skal være sket til fester, der er blevet omtalt som “freak offs”.

Efter planen skal der udvælges nævninger til sagen den 5. maj, hvorefter selve retssagen begynder den 12. maj.

En af rapperens advokater sagde mandag, at man overvejer at bede om at få sagen udskudt i to uger. Den anmodning skal ligge på dommerens bord inden for to dage, hvis sagen skal rykkes, lød det fra dommeren Arun Subramanian.

– Vi er et godstog, der bevæger os mod retssagen, sagde han videre.

Foruden straffesagen er der også flere civile søgsmål mod rapperen fra kvinder og mænd, der anklager ham for overgreb.

Hans forsvarere har afvist på det kraftigste, at han har gjort noget forkert. Ifølge dem deltog alle frivilligt i sexfesterne.

Sean Combs er kendt under kunstnernavnet Diddy. Tidligere har han brugt navnene Puff Daddy og P. Diddy.

Ud over sin egen musik er han også kendt for at have stiftet pladeselskabet Bad Boy Records, som har udgivet musik fra blandt andre rapperen Notorious B. I. G og sangeren Janelle Monáe.

En mand i USA anklages for at have sat ild til to biler hos en Tesla-forhandler og for at have skrevet “Dø Elon” hen over en bygning.

Det oplyser landets justitsministerium mandag.

Anklagerne er de seneste i en række meldinger om angreb mod elbilproducenten Tesla, der har rigmanden Elon Musk i spidsen.

Musk er blevet mål for kritik, efter at han under præsident Donald Trump har indtaget en rolle i USA’s Departement for Regeringseffektivitet (Doge).

Det har til formål at gennemføre store nedskæringer i det føderale USA.

To Tesla-biler blev “slemt beskadiget” i angrebet, der fandt sted 9. februar i Albuquerque i delstaten New Mexico.

Her blev en brandbombe smidt ind i et udstillingslokale, hvor bilerne stod.

Samtidig blev væggene i udstillingslokalet spraymalet med slagord, der koblede Musk og Tesla til nazisme.

Den anklagede i sagen er den 40-årige Jamison Wagner, som har bopæl i Albuquerque.

Han er også anklaget for at stå bag et andet angreb med en brandbombe, der var rettet mod et kontor tilhørende delstatens republikanske parti.

Hvis Wagner findes skyldig i de to tilfælde af hærværk ved brand eller sprængstoffer, risikerer han at få en fængselsstraf på op til 20 år for hver anklage, siger justitsministeriet.

– Lad dette være den sidste lektie for dem, der deltager i den igangværende bølge af politisk vold, lyder det fra justitsminister Pam Bondi i en udtalelse.

– Vi vil anholde jer, vi vil retsforfølge jer, og vi vil ikke forhandle (med jer, red.). Forbrydelser har konsekvenser, lyder det videre.

I marts forslog Trump, at personer, der begår hærværk mod biler fra Tesla deporteres til et fængsel i El Salvador.

Flere Tesla-forhandlere og en række biler i både USA og andre lande er blevet udsat for hærværk, og selskabets aktier har ligeledes haft det hårdt på børsen.

Musk har flere gange i år fået opmærksomhed efter offentlige optrædener.

Da Trump i januar blev taget i ed fik Musk særligt opmærksomhed for en armbevægelse på scenen i Washington D.C. ved et hyldestarrangement for Trump.

Musk slog sig selv på brystet med højre hånd, inden han strakte en hævet højre arm frem foran sig selv med håndfladen nedad. Kort efter gentog han bevægelsen.

Mens nogle kritiserede bevægelsen og mente, at der var tale om en nazihilsen, har andre sagt, at hans intentioner var uklare, og at folk har tolket for meget på hændelsen.

– “Alle er Hitler”-angrebet er så slidt (“sooo tired”, red.), skrev Musk blandt andet selv og kaldte det et “beskidt trick”.

AFP

Det prestigefulde amerikanske Harvard University har afvist en række krav fra præsident Donald Trumps regering, som ikke mener, at universitet har gjort tilstrækkeligt for at bekæmpe antisemitisme.

Dermed sætter eliteuniversitetet potentielt milliarder af dollar i form af føderal støtte på spil. Det skriver The New York Times og nyhedsbureauet AFP.

I en udtalelse siger Harvard Universitys præsident, Alan Garber, at ingen regering har ret til at detailstyre et privat universitet som Harvard.

– Ingen regering – uanset hvilket parti, der har magten – bør diktere, hvad private universiteter kan undervise i, hvem de må optage og ansætte, og hvilke studieområder og undersøgelser de kan forfølge, siger han.

Tidligere har ledelsen på Harvard University modtaget et brev fra Trump-administrationen blandt andet med krav til universitets ansættelses- og optagspraksisser og krav om, at det skal samarbejde med immigrationsmyndighederne om at screene udenlandske studerende.

Og i marts meddelte Trump-administrationen, at den ville gennemgå den amerikanske stats kontrakter med og bevillinger til Harvard.

Det drejede sig om kontrakter for 255,6 millioner dollar og en aftale om bevillinger på 8,7 milliarder dollar over en årrække.

Det svarer i alt til 62 milliarder kroner.

Ifølge den amerikanske regering skulle det ske som led i et opgør med det, regeringen betegner som antisemitisme på universiteter og andre amerikanske uddannelsesinstitutioner.