Seneste nyheder

På grund af mangel på kvalificeret sundhedsfagligt personale, kan gravide ikke føde på regionssygehusene i de grønlandske byer Qaqortoq og Sisimiut i resten af 2025.

Det skriver det grønlandske departement for sundhed og personer med handicap i en pressemeddelelse.

Ændringen er midlertidig, lyder det. Beslutningen er taget som konsekvens af, at man har haft betydelige udfordringer med at rekruttere læger med de nødvendige kirurgiske kompetencer.

På regionssygehuset i Qaqortoq har man allerede lukket fødestedet ned. I Sisimiut træder ændringen i kraft 22. april.

De gravide vil i stedet få mulighed for at føde på Dronning Ingrids Hospital i Nuuk.

– Sundhedsvæsenet er meget opmærksomme på de ulemper og bekymringer, som ændringen kan medføre for de gravide og deres familier. Det er imidlertid afgørende for moderen og barnets sikkerhed, at fødslerne foregår under fagligt forsvarlige forhold med tilstedeværelse af kvalificeret sundhedspersonale, lyder det i pressemeddelelsen.

I forvejen bliver gravide, som har en kendt risiko for fødselskomplikationer henvist til hospitalet i Nuuk. Det samme gælder alle gravide fra den grønlandske region Maniitsoq.

De berørte familier vil blive kontaktet direkte af de grønlandske sundhedsmyndigheder.

Hvis man som borger har spørgsmål, kan man kontakte sin lokale sundhedsenhed, lyder det.

De to sygehuse ligger i de grønlandske regioner Kujataa og Qeqqa.

I pressemeddelelsen lyder det, at der fortsat er jordemødre og andet sundhedsfagligt personale, som kan varetage undersøgelser og svangreomsorg i de to regioner.

I 2024 var der 14 fødsler på regionssygehuset i Qaqortoq og 39 på sygehuset i Sisimiut.

Står det til anklagemyndigheden, skal selskabet bag Cirkus Arena og direktør Benny Berdino-Olsen idømmes en bøde på 2,7 millioner kroner. Nu kommenterer direktøren sagen til Sjællandske Nyheder.

– Vi har 125 udlændinge ansat til at drive cirkus, og jeg har i 30 år haft en mand, der har skaffet arbejdskraft til mig. Her har vi ikke lige været opmærksomme på, at de ni arbejdere kom fra et tredjeland. Men det er ikke noget, vi har gjort bevidst, og arbejderne har fået den løn, de skal have, og vi har behandlet dem godt, siger Benny Berdino-Olsen til mediet.

Sagen drejer sig om ni georgiske arbejdsmænd, som i en periode på fem måneder og tre dage arbejdede for Cirkus Arena i en periode fra marts til august sidste år.

Men de havde ikke arbejdstilladelse, og i en periode fra midten af juni og frem havde de ikke engang lovligt ophold i landet, påstår anklagemyndigheden ved Københavns Politi.

Ritzau kunne mandag fortælle, at der er rejst tiltale i sagen mod selskabet International Entertainment og direktør Benny Berdino-Olsen i sagen.

Cirkusset har ikke reageret på Ritzaus henvendelser i sagen.

De ni georgiere blev tilbageholdt, da de den 20. august forsøgte at rejse ud af landet via Københavns Lufthavn. I paskontrollen opdagede politiet, at de ni opholdt sig ulovligt i landet.

Politiets efterforskning afslørede, at de havde arbejdet for Cirkus Arena, og derfor er selskabet bag cirkusset og direktøren nu blevet sigtet for brud på udlændingeloven.

Og der er tale om et brud under særligt skærpende omstændigheder, mener anklagemyndigheden. For det er både sket i erhvervsøjemed og for at opnå en økonomisk vinding, lyder det i anklageskriftet.

Anklagemyndigheden mener derudover, at overtrædelsen er sket forsætligt – altså, at cirkusset har lukket øjnene for den mulighed, at der kunne være tale om ulovlig arbejdskraft.

Cirkusdirektøren afviser over for Sjællandske Nyheder, at der skulle være tale om en forsætlig overtrædelse.

– Vi har hyret en sagfører, der er godt inde i reglerne, til at føre sagen for os, og så må vi håbe på forståelse hos den dommer, der skal se på sagen, siger Benny Berdino-Olsen.

Retssagen om de ni georgiere er berammet til behandling i Københavns Byret i april 2026.

Fire russiske journalister er tirsdag hver blevet idømt fem et halvt års fængsel for at have arbejdet for den nu afdøde russiske oppositionsleder Aleksej Navalnyjs politiske organisation.

Det skriver russiske medier ifølge Reuters.

Journalisterne Antonina Favorskaja, Sergej Karelin, Konstantin Gabov og Artem Kriger var tiltalt for at tilhøre en forbudt, ekstremistisk gruppe.

De har alle nægtet sig skyldige under retssagen, som blev ført bag lukkede døre. Retssagen begyndte i oktober sidste år.

De fem et halvt års fængsel skal afsones i en straffekoloni.

Atonina Favorskaja er fotograf og har ifølge nyhedsbureauet AFP dækket retssager mod Navalnyj gennem to år – herunder det sidste retsmøde, hvor Navalnyj var til stede. Det fandt sted to dage før hans død.

Sergej Karelin og Konstantin Gabov er begge videojournalister og har ifølge de russiske myndigheder lavet foto- og videomateriale til Navalnyjs sociale medieplatforme.

De har desuden arbejdet for flere udenlandske medier – herunder Reuters og nyhedsbureauet AP.

Endelig har Artem Kriger rapporteret fra retssager og demonstrationer for det russiske medie Sota Vision.

Aleksej Navalnyj døde i februar 2024 i en fangelejr i Sibirien.

Her afsonede han samlet mere end 30 års fængsel blandt andet for påstået ekstremisme og svindel.

Hans domme blev af hans støtter set som et udtryk for politisk forfølgelse.

Navalnyj var gennem en årrække frontfigur for oppositionen i Rusland og en fremtrædende kritiker af præsident Vladimir Putin og andre højtstående personer i det politiske system.

De russiske myndigheder hævder, at Navalnyj døde af naturlige årsager i straffelejren, og at han led af en række forskellige sygdomme.

Hans enke, Julia Navalnaja, og hans støtter er derimod overbeviste om, at Navalnyj blev forgiftet, mens han var i fangenskab.

Det ville i så fald ikke være første gang, at han blev forgiftet. Det blev han således også i 2020, hvor han var tæt på at dø af en forgiftning med nervegiften Novitjok.

Tidligere i år blev tre af Navalnyjs advokater idømt mellem tre et halvt og fem et halvt års fængsel ved en russisk domstol.

Ligesom de fire journalister, der tirsdag er blevet dømt, blev advokaterne kendt skyldige i at tilhøre en ekstremistisk gruppe.

Harvard University risikerer at blive beskattet som en politisk organisation og dermed miste sin nuværende status som skattefritaget.

Det skriver USA’s præsident, Donald Trump, på det sociale medie Truth Social.

– Måske skulle Harvard miste sin status som skattefritaget og beskattes som en politisk enhed, skriver Trump.

Baggrunden for truslen er, at det prestigefyldte amerikanske universitet har afvist at følge en række krav fra Trumps administration.

Kravene handler blandt andet om universitetets ansættelses- og optagelsespraksis og bunder i, at Harvard University ifølge Trump-regeringen ikke gør tilstrækkeligt for at bekæmpe antisemitisme.

– Husk, at en status som skattefritaget er fuldstændigt betinget af, at man handler i det offentliges interesse, skriver Trump.

Han beskylder i sit opslag Harvard for at “fremme politisk, ideologisk og terrorinspirerede/-støttede sygdomme”.

Trump har beskyldt en række amerikanske universiteter – herunder eliteuniversitetet Columbia University – for at tillade antisemitisk propaganda.

Det skal blandt andet være sket i forbindelse med propalæstinensiske demonstrationer og demonstrationer mod krigen i Gaza.

Ud over at stille krav til Harvards praksis i forbindelse med ansættelse af medarbejdere og optag af studerende kræver Trump-regeringen, at universitetet dropper sine diversitetsfremmende projekter.

Natten til tirsdag dansk tid meddelte det amerikanske uddannelsesministerium, at det vil indefryse omkring 2,2 milliarder dollar i føderal støtte til Harvard University samt kontrakter for 60 millioner dollar.

Beløbet svarer til 14,9 milliarder kroner.

Forinden havde Harvard Universitys præsident, Alan Garber, afvist at rette ind efter de specifikke krav, som regeringen har opstillet.

– Ingen regering – uanset hvilket parti, der har magten – bør diktere, hvad private universiteter kan undervise i, hvem de må optage og ansætte, og hvilke studieområder og undersøgelser de kan forfølge, sagde han i en udtalelse mandag ifølge avisen The New York Times.

Trump sagde allerede under valgkampen sidste år, at flere universiteter risikerede at miste den føderale støtte, hvis han blev USA’s præsident.

I modsætning til Harvard har Columbia University valgt at følge flere krav fra den amerikanske regering.

Universitetet har blandt andet gjort det forbudt at bære mundbind på campus, så man ikke kan skjule sin identitet under demonstrationer. Og ved demonstrationer på campus skal deltagerne identificere sig.

Danmark kan nærme sig et stort køb af overvågningsfly fra den svenske luftfarts- og forsvarsvirksomhed Saab, hvilket falder i tråd med et fælles ønske om større nordisk samarbejde på forsvarsområdet.

I et nyt budgetforslag beder Sveriges regering det svenske parlament om lov til at sælge op til fire overvågningsfly, som Saab producerer, til Danmark. Det skriver Børsen.

– Danmark har behov for at udvide sine luftbårne radarrekognosceringskapaciteter i form af advarsels- og kontrolsystemet S106 Global Eye. Handlen skal ske som en mellemstatslig forretning, står der i forslaget.

Saab har tidligere opfordret Danmark, Finland, Norge og Sverige til at gå sammen om en fælles overvågning af Norden med flyet, som kan overvåge luftmål i en radius af 650 kilometer og jordmål på op til 425 kilometer.

Sverige har tidligere indkøbt Global Eye-fly og betalt mellem 1,75 og 2,5 milliarder danske kroner stykket. Dermed kan regningen for fire fly lande på mellem syv og ti milliarder kroner.

Ifølge papirerne skal Sverige købe flyene på vegne af den danske stat.

Det er uklart, hvor langt parterne er med en egentlig aftale.

Det ligger dog endnu ikke fast at Danmark vil anskaffe flyene, siger forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) til Berlingske. Han kalder det dog “en meget interessant mulighed med de svenske overvågningsfly”.

– Det er vi i gang med at undersøge. Der er ikke truffet nogen beslutninger om at anskaffe overvågningsfly endnu, men det er en ud af flere kapaciteter, som vurderes at kunne styrke kampkraften i Forsvaret, siger forsvarsministeren.

Der diskuteres mellem landene et større nordisk samarbejde omkring forskellige militære kapaciteter.

Som eksempel er Danmark interesseret i at købe sig ind i de norskejede P8 Poseidon-overvågningsfly. De bruges til at spore og nedkæmpe atombevæbnede ubåde i Nordatlanten. Det er et varmt ønske i Danmark og Nato.

Danmark har omvendt luftet tanken om at købe et lufttankningsfly, som de andre lande kunne købe sig ind i og betale en del af driften for.

Danmark via forsvarsalliancen Nato med i et fællesbidrag. Det hører til en base i Tyskland og huser 12 fælles Nato-overvågningsfly

To personer er tirsdag blevet bragt til hospitalet – den ene i kritisk tilstand – efter en bilulykke på Fjordlandsvej i Hornsherred, oplyser Nordsjællands Politi på X.

Ulykken involverer flere biler og er sket først på eftermiddagen tirsdag på Fjordlandsvej, som er tilkørselsvejen til kronprinsesse Marys bro, som krydser Roskilde Fjord og forbinder Hornsherred med Nordsjælland ved Frederikssund.

I forbindelse med ulykken og redningsarbejdet er vejen spærret i vestgående retning.

Meldingen fra politiet er tirsdag eftermiddag klokken 15.30, at de pårørende endnu ikke er underrettet.

Som led i undersøgelserne på stedet har politiet tilkaldt en bilinspektør. Det er en teknisk ekspert med ingeniørbaggrund, der har speciale i at undersøge køretøjer og ulykkessteder med henblik på at klarlægge de nærmere omstændigheder ved en ulykke.

Nordsjællands Politi kan ikke oplyse, hvor længe der vil være spærret på stedet.

Under en ledsaget udgang fra Psykiatrisk Afdeling i Middelfart lykkedes det fredag i sidste uge for en mand, der er dømt for overfald på en læge og to sygeplejersker, at flygte, oplyser Fyns Politi tirsdag.

I en pressemeddelelse skriver politiet, at den 60-årige Kent Olsson Asmussen kan være farlig, og at man ikke skal forsøge at tage kontakt til ham.

Kent Olsson Asmussen blev i 2013 dømt for året før at have overfaldet en læge og to sygeplejersker på en psykiatrisk afdeling i Odense.

Lægen og sygeplejerskerne blev udsat for flere knivstik, og retten vurderede, at der i forhold til alle ofre var tale om forsøg på manddrab. Dommen lød til anbringelse på Sikringsanstalten, som dengang havde til huse i Nykøbing Sjælland – i dag ligger den i Slagelse.

Kun de allerfarligste gerningsmænd kvalificerer til at blive anbragt på Sikringsanstalten, som teknisk set ikke er et fængsel, men et hospital.

I dansk ret kan sindssyge personer ikke straffes og dermed ikke idømmes fængsel. Til gengæld er der mulighed for at idømme forskellige foranstaltninger, hvor tidsubestemt anbringelse er den mest indgribende.

Anbringelse kan ske på en almindelig sikret psykiatrisk afdeling, men i særligt alvorlige tilfælde kan retten bestemme, at anbringelsen skal ske på sikringsafdelingen, som er særligt restriktiv.

Den undvegne mand – som i kraft af sin dom teknisk set heller ikke er at betegne som en indsat, men som en patient – blev tilbage i 2013 dømt for at have påført lægen en 30 centimeter lang flænge i bugen og snitlæsioner i tyndtarmen.

Også en pulsåre og en urinleder blev skåret over på lægen.

Den ene sygeplejerske fik luftrøret skåret over og udsat for flere knivstik, mens den anden blev stukket fire gange i brystkassen.

Overfaldet skete i forbindelse med en beslutning om at tvangsindlægge manden.

Fem unge mænd mellem 17 og 26 år er blevet anholdt i en sag om frihedsberøvelse på Østerbro mandag aften.

De fem mænd vil blive fremstillet i grundlovsforhør senere tirsdag eftermiddag.

Det skriver Københavns Politi på X.

De fem mænd bliver sigtet for røveri og frihedsberøvelse, lyder det.

Anklagemyndigheden vil begære lukkede døre i grundlovsforhøret. Derfor ønsker Københavns Politi ikke at kommentere yderligere, lyder det på X.

Sangerinden Medina og bandet Scarlet Pleasure er blandt de optrædende ved aftenens fødselsdagsforestilling for prinsesse Isabella på Det Kongelige Teater.

Det fremgår af programmet, som tirsdag eftermiddag er offentliggjort på kongehusets hjemmeside.

Prinsessen og den kongelige familie overværer forestillingen sammen med 1000 unge fra rigsfællesskabet, der har deltaget i en lodtrækning.

Aftenens forestilling på Det Kongelige Teaters Gamle Scene spænder bredt.

Forestillingen, der begynder klokken 19.30, byder blandt andet på Det Kongelige Operakor, der synger “Kong Christian stod ved højen mast”, monolog fra den klassiske komedie “Don Juan” fremført at skuespilleren Morten Hee Andersen, og dans og musik fra musicalen “West Side Story”.

Prinsesse Isabella, der er nummer to i arvefølgen til den danske trone, har først fødselsdag 21. april.

Allerede fredag i sidste uge blev hun fejret på Aarhus Rådhus.

Her blev prinsessen og den kongelige familie modtaget af den aarhusianske borgmester.

Fejringen var en hyldest til byens unge talenter inden for kreative områder som musik, sport, mad og design.

Blandt andet præsenterede unge, aarhusianske designere et modeshow med fokus på bæredygtighed.

Derudover var der underholdning fra talentfulde musikere og dansere samt et stort kagebord.

Her var der inviteret omkring 100 unge fra lokale ungdomsorganisationer og uddannelser.

Derudover var der cirka 70 unge aarhusianere, der deltog med en ledsager. De blev udvalgt gennem en lodtrækning.

Samme dag blev det meddelt af justitsminister Peter Hummelgaard (S), at Danmark får en ny flagdag i anledning af prinsesse Isabellas fødselsdag.

Da kronprins Christian i 2023 fyldte 18 år, blev unge fra hele rigsfællesskabet inviteret til at deltage i et gallataffel på Christiansborg Slot.

EU-Kommissionen afviser, at man vil slække på EU’s fødevarestandarder som del af en forhandling om told med USA.

– Det er en rød linje, siger en talsmand for EU-Kommissionen tirsdag.

Udmeldingen kommer, efter at USA’s præsident, Donald Trump, har kritiseret EU for at købe for få fødevarer i USA.

En af forhindringerne for de amerikanske varer er, at EU har højere standarder for kvalitet i fødevarer end USA.

Men EU vil under ingen omstændigheder åbne for flere amerikanske fødevarer på det europæiske marked ved at slække på fødevarestandarderne, siger talsmanden for EU-Kommissionen.

– Det er afgørende at huske, at EU-standarderne for fødevarer, sundhed og sikkerhed er sakrosankte (hellige, red.).

– De er ikke til forhandling. Vores borgere forventer, at de standarder bliver opretholdt. Og det vil de blive, siger talsmanden.

I Europa har der længe været skepsis over for eksempelvis at tillade hormonbehandlet amerikansk kød. Også klorvaskede amerikanske kyllinger har fået europæerne til at rynke på næsen.

Det betyder dog ikke, at det europæiske marked er lukket af for amerikanske fødevarer, lyder det fra EU-Kommissionen.

– I 2023 importerede EU fødevarer for 12 milliarder euro fra USA. EU’s import af amerikanske fødevarer er steget med 77 procent siden 2005, siger talsmanden for EU-Kommissionen.

Beløbet svarer til knap 90 milliarder kroner.

– Vi kan roligt sige, at når det gælder handel af fødevarer, så får begge parterne noget ud af samhandlen, siger talsmanden.

Selv om tallet lyder højt, så bliver den amerikanske eksport til EU dog overgået af den danske fødevareeksport til EU.

Ifølge Dansk Industri eksporterede Danmark i 2023 fødevarer for 93 milliarder kroner til andre EU-lande.

Dermed var Danmarks eksport af fødevarer til EU altså større end USA’s i 2023.

Hvis USA skal eksportere mere til EU, så bliver landet nødt til at leve op til EU-standarderne. Ifølge EU-Kommissionen kan Trump ikke presse sig til lavere standarder for fødevarer i Europa:

– Vi ønsker ikke at forhandle igennem pressen, men vi vil give en forsikring til borgerne om, at de ikke skal være bekymrede.

– Vi går ikke på kompromis med borgernes sundhed og velvære, siger en talsmand for EU-Kommissionen.

EU-kommissær for handel Maros Sefcovic fortsatte mandag møderne i USA i forsøget på at nå en aftale, inden den 90 dage lange toldpause udløber.

Efter mødet skrev Sefcovic på det sociale medie X, at EU er klar til en “fair aftale”, og at EU fastholder sit nul-til-nul-toldtilbud på industrivarer.

Det betyder, at EU ikke vil lægge told på amerikanske industrivarer, hvis USA vil gøre det samme i forhold til EU.

Dermed lægger EU op til en aftale, der måske kan afværge en handelskrig med USA. Sefcovic tilføjede dog, “at opnå dette vil kræve en betydelig fælles indsats fra begge sider”.

Talsmanden for EU-Kommissionen understreger, at det ikke skal tolkes som om, at mødet var uden fremskridt.

– Det var et fokuseret og produktivt møde. Men vi ønsker at høre mere fra amerikanerne om, hvad deres foretrukne udgang på forhandlingen er.

– Mødet blev brugt til at tale om afgræsninger af områder for en aftale og konturer af mulige løsninger, siger talsmanden.

En sandstorm har lukket lufthavne og sendt folk på hospitalet med vejrtrækningsproblemer i Irak.

Det oplyser sundhedsministeriet i landet tirsdag.

Mere end 3700 mennesker skulle ifølge ministeriet være kommet på hospitalet som følge af stormen, der allerede startede mandag, men som hen på eftermiddagen tirsdag er begyndt at aftage.

Sigtbarheden er under sandstormen faldet til mindre end en kilometer i de centrale og sydlige byer i landet.

Provinsen Basra i den sydlige del af Irak skulle ifølge Saif al-Badr, der er talsperson for sundhedsministeriet, være den værst ramte provins.

Mere end 1000 af hospitalsindlæggelserne i landet har fundet sted her.

Basra lufthavn i provinsen af samme navn er også blandt de steder, der er blevet lukket på grund af vejret.

Det samme gælder Najaf lufthavn i den mere centrale del af landet, som også er blevet lukket på grund af stormen.

På billeder fra Irak kan man se, hvordan stormen har fået flere indbyggere til at bruge mundbind eller på anden vis dække sit ansigt til for at beskytte sig mod den kvælende støv.

Sandstorme sker fra tid til anden i Irak, men landets miljøministerium har advaret mod, at man kan regne med et stigende antal “støvdage” i de næste årtier.

Ifølge FN er Irak et af de fem lande i verden, som er mest sårbare over for klimaforandringerne med både voldsom sommervarme og de omfattende sandstorme.

Under en stor sandstorm i Irak i 2022 døde en person. Derudover blev 5000 personer behandlet på hospitalet for vejrtrækningsbesvær.

AFP

Der er ikke fundet noget bevis for, at det kinesiske skib “Yi Peng 3” ødelagde datakabler på havbunden med vilje.

Det siger Jonas Bäckstrand, som har ledet undersøgelserne, til mediet SVT.

– Vi kan ikke med sikkerhed fastslå, hvad der skete om bord, siger han.

I midten af november sidste år blev to undervandskabler beskadiget i Østersøen – det ene mellem Finland og Tyskland, det andet mellem Sverige og Litauen.

Mistanken var rettet mod Rusland og det kinesiske skib, som i flere uger lå for anker i Kattegat.

Ifølge Bäckstrand viser undersøgelserne, at skibet slæbte ankeret bag sig i halvandet døgn, men de kan ikke bevise, at det var bevidst.

– Meget tyder på, at der er tale om et ulykkesforløb. Men samtidig er det klart, at hvis nogen bevidst vil gøre noget, så vil de formentlig forsøge at gøre det på en måde, så de undgår at blive opdaget, siger han til SVT.

Da det kinesiske skib lå ankret i internationalt farvand, fik de svenske myndigheder først lov til at gå om bord på skibet en måned efter kabelbruddet.

Derudover har myndighederne ikke fået adgang til en del af skibets elektroniske materiale som søkortsystemet eller den sorte boks, skriver det svenske medie.

Efterforskningen er ifølge SVT sket i samarbejde med den kinesiske havarikommission.

Adspurgt om hvorvidt det har været muligt for besætningen på skibet frit at kunne tale med efterforskerne, svarer Bäckstrand, at det ikke er blevet gjort under “normale forhold”.

Der er stor opmærksomhed på undersøiske kabler i Østersøen efter flere hændelser med beskadigede kabler.

I slutningen af februar oprettede EU en fælles handlingsplan, der skal forebygge undersøiske kabelskader.

– Vi har set, at næsten alt kan bruges som et våben mod os. Vi kan ikke acceptere dette, sagde Henna Virkkunen, der er ledende næstformand i EU-Kommissionen for tech-kontrol, sikkerhed og demokrati, ifølge svenske TT under en præsentationen af planen.

Med initiativet vil EU øge overvågningen af undersøiske kabler og desuden oprette en flåde, som kan reparere kablerne i nødsituationer.

Mindst 540 millioner euro vil ifølge Virkkunen blive tildelt initiativet. Det svarer til godt fire milliarder danske kroner.

Da en yngre kvinde mødte ind på jobbet i Aarhus-virksomheden Clearhaus A/S efter sommerferien i coronaåret 2020, kunne hun ikke logge ind på sin computer i virksomheden, som tilbyder digitale betalingsløsninger.

Hun blev kaldt ind på chefens kontor og fik at vide, at hun ikke længere var ansat i virksomheden. Her havde hun været fastansat siden 1. maj samme år, og inden da havde hun i et halvt års tid været ansat som timelønnet studentermedhjælp.

Fyringen blev startskuddet til et knapt fem år langt forløb, som tirsdag nåede sin afslutning i Højesteret.

Her blev virksomheden dømt til at betale kvinden en godtgørelse på 150.000 kroner plus renter samt sagens omkostninger. Inklusive renter løber godtgørelsen op i omegnen af 200.000 kroner.

Virksomheden har ifølge Højesteret forbrudt sig mod ligebehandlingslovens bestemmelse om, at en arbejdsgiver skal behandle mænd og kvinder lige, også når det gælder afskedigelse.

Også Retten i Aarhus nåede i november 2022 frem til, at kvinden havde krav på 150.000 kroner i godtgørelse. Men den dom valgte Clearhaus at anke til Vestre Landsret, som i december 2023 gav virksomheden medhold.

Superligaklubben Brøndby har et målmandsproblem inden fredagens superligakamp mod FC Nordsjælland.

Tirsdag er klubbens forsøg på at få omgjort reservemålmand Thomas Mikkelsens røde kort efter københavnerderbyet mod FC København blevet afvist.

Det fremgår af en kendelse fra Fodboldens Disciplinærinstans.

Dermed har Brøndby både førstemålmand Patrick Pentz og andenmålmand Mikkelsen i karantæne i den kommende kamp. I tillæg har tredjemålmand Gavin Beavers været skadet, hvorfor en af U19-målmændene Mamadou Jalloh eller William Sonne-Schmidt pludselig øjner chancen på superligaholdet.

Efter søndagens opgør mod FC København blev Thomas Mikkelsen nikket en skalle af FCK-keeper Diant Ramaj, men ifølge dommer Sandy Putros udviste Mikkelsen også voldsom adfærd i situationen og fik derfor rødt kort.

– Fodboldens Disciplinærinstans bemærker, at kampens dommer efter gennemgang af Brøndby IF’s protest og videomateriale indsendt af Brøndby IF har oplyst, at videomaterialet ikke giver grundlag for at ændre den vurdering, som dommeren har foretaget på banen efter kampen.

– Kampens dommer fastholder således sin vurdering af, at Brøndby IF-spilleren gør sig skyldig i voldsom adfærd og fastholder på den baggrund sin tildeling af direkte rødt kort.

– Efter en gennemgang af Brøndby IF’s protest, det medsendte videomateriale og dommerens redegørelse finder Fodboldens Disciplinærinstans ikke grundlag for at tilsidesætte dommerens vurdering under kampen, som er fastholdt efterfølgende, fremgår det i kendelsen.

Kendelsen kan ikke appelleres til Fodboldens Appelinstans.

Den amerikanske vicepræsident, J.D. Vance, opfordrer europæiske lande til at være mere selvstændige og stå op for sig selv. Også over for USA.

Det siger vicepræsidenten i et interview med nyhedsbureauet AFP.

– Jeg vil ikke have, at europæerne bare gør, hvad end amerikanerne beder dem om at gøre. Jeg mener ikke, at det er i deres interesse, og jeg mener heller ikke, at det er i vores interesse, siger J.D. Vance.

Ifølge Vance vil det være godt for USA, hvis Europa bliver mere selvstændigt og giver lande mulighed for at “stå op” (“stand up” på engelsk, red.) over for USA’s udenrigspolitiske beslutninger, skriver AFP.

Den amerikanske vicepræsident siger desuden, at han mener, at “mange europæiske lande havde ret”, når det kommer til USA’s invasion af Irak i 2003.

– Hvis europæerne havde været lidt mere selvstændige og lidt mere villige til at stå op, kunne vi måske have reddet hele verden fra den strategiske katastrofe, som den amerikanskledede invasion af Irak var, siger han ifølge AFP.

Vance uddyber ikke, hvilke lande han mener, havde ret.

USA invaderede Irak i marts 2003 med den begrundelse, at Irak havde masseødelæggelsesvåben og truede regionen, herunder Israel.

I invasionen deltog også Storbritannien, Polen og Australien. Også Danmark støttede USA’s beslutning og deltog selv i krigen fra sommeren 2003.

Det lykkedes ikke at opnå opbakning i FN’s Sikkerhedsråd til et militært angreb inden invasionen. I Sikkerhedsrådet var blandt andet Frankrig, Tyskland og Rusland imod.

Irakkrigen varede i flere år og regnes først som afsluttet, da de amerikanske tropper trak sig ud af landet i december 2011.

Siden har grundlaget for krigen været til debat. En rapport om den britiske indsats i krigen konkluderede i 2016, at beslutningen om at invadere landet blev truffet på baggrund af fejlagtige efterretninger og vurderinger, som ikke blev udfordret.

I Danmark har en gruppe forskere også konkluderet, at den daværende regering i en række tilfælde strammede efterretninger forud for beslutningen om at gå i krig.

Det skete i en krigsudredning om Danmarks militære engagement i Kosovo, Afghanistan og Irak, som blev offentliggjort i 2019.

Der var desuden tale om efterretninger, som var behæftede med fejl og byggede på skøn og antagelser.

To år efter den amerikanskledede invasion af Irak lød det fra den amerikanske efterretningstjeneste CIA, at der hverken var blevet fundet lagre af atomvåben, kemiske våben eller biologiske våben.

Flere franske fængsler er i løbet af natten blevet angrebet.

Det skriver Reuters.

I et opslag på X skriver den franske justitsminister, Gérald Daramin, at der ved fængslerne har været forsøg på at intimidere fængselspersonalet.

Ifølge ministeren spænder angrebene fra afbrænding af køretøjer til skud med automatvåben.

Ministeren uddyber yderligere på X, at han vil tage til Toulon i Sydfrankrig for “at støtte de involverede betjente”.

– Republikken står over for narkotikahandel og tager foranstaltninger for massivt at forstyrre de kriminelle netværk, skriver han.

Kina har beordret sine luftfartsselskaber til ikke at lave nye bestillinger på fly fra den amerikanske producent Boeing.

Det skriver mediet Bloomberg ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Det er et direkte modsvar til USA’s beslutning om at pålægge kinesiske varer told på 145 procent.

De kinesiske luftfartsselskaber er desuden blevet bedt om helt at stoppe med at handle med amerikanske selskaber, der sælger materialer til fly.

En regulær toldkrig mellem USA og Kina har udspillet sig de seneste uger, efter at den amerikanske præsident, Donald Trump, varslede forhøjede toldsatser på kinesiske varer.

Siden da har de to parter skiftevis forhøjet tolden på hinandens varer.

Told er en importafgift, som lægges på varer, der produceres i udlandet. Idéen er, at de varer, der kommer ind i ens land, bliver dyrere, og at folk er mindre tilbøjelige til at købe dem.

Trumps argument for højere toldsatser er, at USA ifølge ham har et handelsunderskud med eksempelvis Kina. Det skal der rettes op på, mener han.

Intentionen er, at amerikanerne i stedet vil købe hjemlige produkter og på den måde styrke landets egen økonomi.

Først lød den amerikanske told på varer fra Kina på 34 procent. Siden er den blevet hævet flere gange og lyder nu på 145 procent.

Kina har pålagt varer fra USA en told på 125 procent.

I kølvandet på den eskalerende toldkrig har Kinas præsident, Xi Jinping, opfordret til øget økonomisk samarbejde blandt asiatiske lande.

Han har desuden sagt, at der ikke er nogen vindere i en toldkrig.

Fra kinesisk side har det lydt, at man søger dialog med USA, men at man vil “kæmpe hele vejen” for at beskytte kinesiske interesser.

Regeringspartierne Socialdemokratiet og Moderaterne afviser, at der er brug for en plan B til Nato, som Liberal Alliance foreslår.

Det siger forsvarsordførerne Simon Kollerup (S) og Peter Have (M).

– Der er ingen tvivl om, at Europa skal kunne mere, når det kommer til forsvar, men jeg synes, at det er forkert, når LA foreslår en parallel til Nato.

– En plan B indikerer, at man er på vej væk, og det bliver ikke mig, der foreslår, at vi skal skubbe USA fra os, og det er jeg bange for, at det her forslag fra LA vil bidrage til, siger Kollerup.

LA’s europaparlamentariker, Henrik Dahl, har tirsdag sagt, at man i partiet mener, at det er tid til en plan B, hvis ikke USA vil overholde Natos artikel 5 – den såkaldte musketered.

– Der skal ikke være nogen tvivl om, at jeg foretrækker at leve i en verden, hvor Nato – med USA i spidsen – leder den frie verden, og Danmark er et aktivt medlem.

– Men jeg kan ikke ignorere det, når der sendes signaler i øst og vest om, at musketereden måske ikke længere gælder. Så er vi nødt til at tage en svær debat, skrev han i et opslag på X.

Natos musketered indebærer, at et angreb på én allieret skal betragtes som et angreb på alle allierede.

Og ifølge Moderaternes Peter Have er der intet signal fra USA om, at man ikke har tænkt sig at leve op til ansvaret i Nato.

– Der er ingenting, der indikerer, at USA skulle frasige sig at deltage, hvis artikel 5 bliver aktiveret.

– Præsidenten har godt nok sagt, at han godt kan have en tanke om ikke at ville være med, hvis folk ikke kan finde ud af at betale. Det er jo ret beset okay, siger han.

Spørgsmål: Hvad skal der til for, at I mener, at der er brug for at se på en plan B?

– Jamen, det har vi jo ret beset allerede, så der er ikke nogen grund til at kigge på noget nyt. De alliancer, vi har, er fine.

– Og hvis det helt utænkelige skulle ske, at USA melder sig ud af Nato, jamen, så har vi jo stadigvæk Nato, USA er bare ikke med i det, siger Peter Have.

Trump-administrationen foreslår at stoppe finansieringen til Nato og FN.

Det viser et lækket notat, som både nyhedsbureauet AP og avisen Washington Post har set.

Begge medier understreger dog, at der er tale om et tidligt udkast, som kan ændre sig.

Medierne påpeger også, at det ikke er sikkert, at de hårde nedskæringer – hvis de forblev i sin nuværende form – ville blive stemt igennem, skulle forslaget nå til afstemning i den amerikanske Kongres.

Forslaget er en del af et større udkast til nedskæringer i det amerikanske udenrigsministerium.

Det er Det Hvide Hus’ kontor for administration og budget, OMB, der fører tilsyn med det føderale budget, som står bag forslaget.

Kontoret foreslår i udkastet at skære næsten 50 procent af budgettet for det amerikanske udenrigsministerium.

Ud over at stoppe den økonomiske støtte til FN og Nato vil OMB også lukke en række af USA’s diplomatiske missioner i udlandet og skære ned på antallet af diplomatiske medarbejdere, skriver AP.

USA’s præsident, Donald Trump, har, efter han har sat sig i Det Ovale Værelse, varslet nedskæringer på en lang række områder.

Blandt andet satte hans administration næsten alle betalinger til udviklingsbistand i bero i januar.

Efterfølgende gennemgik administrationen alle programmerne i det amerikanske agentur for udviklingsbistand, USAID. Det har ført til, at langt størstedelen af programmerne droppes.

Derudover har administrationen skåret i støtten til både medier og universiteter.

Nedskæringerne i det offentlige system i USA har ført til fyringer af tusindvis af medarbejdere i statslige styrelser.

Blandt andet har det amerikanske sundhedsministerium i slutningen af marts meddelt, at det vil skære omkring 10.000 fuldtidsstillinger og lukke halvdelen af sine regionale kontorer.

Det skrev nyhedsbureauet Reuters.

En schweizisk kvinde er blevet kidnappet i byen Agadez i Niger.

Det bekræfter det schweiziske udenrigsministerium i et opslag på X mandag aften.

Kvinden er 67 år og har boet i det vestafrikanske land i lang tid, skriver nyhedsbureauet AFP.

Ifølge det lokale medie Air-Info boede hun sammen med sin nigerske mand i byen.

Ingen væbnet gruppe har taget ansvaret for bortførelsen, skriver AP og understreger, at Niger har længe været udsat for angreb fra væbnede grupper, herunder jihadister med tilknytning til al-Qaeda og Islamisk Stat.

Kidnapningen kommer, blot tre måneder efter at en østrigsk kvinde blev kidnappet i den samme by i landet.

Dengang skrev Air-Info i Agadez, at der var tale om den 73-årige Eva Gretzmacher, som har boet i den nigerske by i 28 år.

Agadez’ guvernør, Ibra Boulama Issa, bekræftede efterfølgende ifølge AFP oplysningerne.

Begge kvinder er ifølge det lokale medie blevet kidnappet fra deres hjem.

Ifølge Air-Info og den østrigske avis Kurier stiftede Eva Gretzmacher, som er født i Østrigs hovedstad, Wien, i 2010 et center, hvorigennem hun arbejdede med projekter inden for uddannelse, sundhed, økologi, kultur og kunst.

I 2021 modtog hun ifølge Air-Info trusler om kidnapning.

Gretzmacher er endnu ikke blevet fundet.

På X skriver det schweiziske udenrigsministerium, at dets repræsentation i Niamey, Nigers hovedstad, er i kontakt med de lokale myndigheder.

Samtidig understreger ministeriet, at en yderligere efterforskning er i gang.

Niger, som ligger i Sahel-regionen i det nordlige Afrika, er præget af fattigdom.

Den nigerske junta har styret landet siden juli 2023, hvor præsident Mohamed Bazoum blev væltet i et militærkup.