Seneste nyheder

Landene i Verdenssundhedsorganisationen (WHO) nåede natten til onsdag efter flere års forhandlinger til enighed om en fælles håndtering af fremtidige pandemier.

Det skriver nyhedsbureauerne Reuters og AFP.

Aftalen, der blev indgået i Genève i Schweiz, skal hindre en gentagelse af coronapandemien.

Der blev forhandlet til sent ud på natten for at få løst de sidste uenigheder, der blandt andet bestod i, hvordan de mere velhavende lande kan støtte fattigere lande med vacciner og test.

En væsentlig del af aftalen omhandler hastigheden af vidensdeling med farmaceutiske virksomheder, så de hurtigere kan udvikle produkter til at bekæmpe truende pandemier.

Landene nåede i mål med den nye aftale, der fylder 32 sider, omkring klokken 02.00 natten til onsdag.

Aftalen bliver mødt med stor glæde af WHO’s generaldirektør, Tedros Adhanom Ghebreyesus.

– I aften markerer en milepæl i vores rejse sammen mod en mere sikker verden.

– Verdens nationer har skrevet historie i Genève, siger WHO-chefen.

Fra 2019 og de følgende år døde flere millioner på verdensplan med coronasmitte. Samtidig påførte pandemien nedlukninger i de fleste lande i månedlange perioder.

Fem år efter coronapandemiens udbrud er der en voksende bekymring for nye trusler mod verdenssundheden.

USA har på det seneste haft udfordringer med spredning af mæslinger, mens DR Congo er ramt af et udbrud af sygdommen mpox, også kaldet abekopper.

Flere lande kæmper desuden med spredning af fugleinfluenza. I januar registrerede USA det første dødsfald hos et menneske efter smitte med fugleinfluenzavarianten H5N1.

Tidligere i april rapporterede Mexico også om det første dødsfald forårsaget af fugleinfluenza. Der var tale om en treårig pige, som på grund af infektionen døde af organsvigt.

Efter en årrække med rekordoverskud kigger banksektoren ind i en periode med faldende indtægter.

For Nordea har det indtil videre medvirket til et overskud efter skat i første kvartal, der er ni procent mindre end det tilsvarende resultat sidste år.

Det viser bankens regnskab for årets første tre måneder, som er blevet offentliggjort onsdag morgen.

Nordea endte perioden med et overskud efter skat på 1,2 milliarder euro i første kvartal, hvilket svarer til godt 9,2 milliarder kroner.

Nedgangen er blandt andet et resultat af, at renteindtægterne er faldet med seks procent. De udgjorde 1,8 milliarder euro i første kvartal.

Derudover har Nordea haft flere udgifter til sine investeringer i forskellige dele af forretningen, der blandt andet omfatter cybersikkerhed og kunstig intelligens.

Set i lyset af den geopolitiske usikkerhed, der udspiller sig i disse måneder, er Nordeas topchef, Frank Vang-Jensen, tilfreds med resultatet.

– Handelsspændinger og geopolitiske udfordringer har øget usikkerheden betydeligt, siger han i regnskabet.

– Selv om toldsatser ikke er nyttige, er de nordiske lande – som anerkendes for deres finanspolitiske styrke og konkurrencedygtige virksomheder – bedre positioneret end mange andre til at klare sig gennem perioder med uro.

I den seneste tid er der kommet skiftende meldinger om forhøjede toldsatser fra den amerikanske præsident, Donald Trump.

I øjeblikket har han sat sine toldplaner delvist på pause for langt de fleste lande, mens der sideløbende udspiller sig en decideret toldkrig mellem USA og Kina.

Kina har nemlig valgt at svare igen på Trump forhøjede toldsatser.

Usikkerheden har ikke fået Nordea til at pille ved sine forventninger til året, så den regner fortsat med en egenkapitalforretning på mere end 15 procent.

Begrebet dækker over, hvor stort et afkast banken kan skabe på sin kapital.

Boligkøberne har i løbet af årets første tre måneder haft travlt med at sætte deres underskrift på en købsaftale.

I første kvartal blev der solgt 22.632 boliger, hvilket svarer til en stigning på knap 23 procent sammenlignet med den tilsvarende periode sidste år.

Det viser en ny opgørelse fra Boligsiden.

Aktiviteten fra årets start er kun set højere en enkelt gang i statistikkens levetid, der strækker sig tilbage til 2011.

Det var i 2021, da coronapandemien rasede, og boligmarkedet var glohedt. Her blev 34.051 boliger solgt i første kvartal.

– Det er markante ændringer i handelsaktiviteten, som vi ser i øjeblikket, siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør og boligøkonom på Boligsiden.

– Vi kan se, at udviklingen afspejler de sædvanlige sæsonudsving, og derfor ser vi også en stigning i antal handler i marts. Men samtidig har vi generelt set flere købere i de seneste måneder, og der lader til at være skruet lidt mere op for tempoet.

Den stigende interesse gør sig gældende for både huse, lejligheder og ferieboliger.

Særligt interessen for at købe villaer og rækkehuse har været stor fra årets begyndelse, påpeger Birgit Daetz.

– Det er værd at bemærke, at det er i samtlige landsdele, at vi ser et stigende salg i første kvartal sammenlignet med sidste år, siger hun med henvisning til den del af boligmarkedet.

I forhold til salget af lejligheder og sommerhuse er det for et første kvartal blevet overgået to gange tidligere.

For lejligheder har salget fået en bedre start på et år i 2017 og 2021, mens aktiviteten på sommerhusmarkedet var højere fra årets begyndelse i 2020 og 2021.

– Når det er sagt, så er det et højt antal lejlighedshandler, vi har set i starten af i år, og det er også højere end det niveau, vi så i årene før corona.

– Det tyder på optimisme blandt boligkøberne, lyder det videre fra boligøkonomen.

Hongkongs postvæsen indstiller pakkepost til USA, efter at landet har indført omfattende told på varer fra Hongkong.

Det er urimeligt, mener postvæsnet, at borgerne i Hongkong skal betale “ublu” afgifter for at sende en pakke til USA, skriver postvæsnet i en pressemeddelelse.

– USA er urimelig, mobber og indfører told på krænkende vis. Hongkong Post vil absolut ikke indkræve nogen såkaldt told på vegne af USA, lyder det også fra Hongkong Post.

I første omgang vil postvæsnet ikke længere tage imod pakker, der skal fragtes til USA med skib. Den politik træder i kraft med det samme, lyder det.

Fra 27. april indstiller selskabet også pakkepost, der bliver fløjet til USA.

USA har på ordre fra præsident Donald Trump indført told på samlet set 145 procent på varer fra Kina. Den toldsats gælder også Hongkong.

Kina har omvendt indført told på amerikanske varer på 125 procent. Fra Hongkong har det dog lydt, at man som udgangspunkt ikke vil svare tilbage med told.

AFP

Apples hovedleverandører i Indien sendte i marts iPhones til en værdi af knap to milliarder dollar til USA, forud for at Donald Trumps toldsatser mod landet trådte i kraft.

Det svarer til godt 13 milliarder kroner.

Leverandørerne hedder Foxconn og Tata Electronics og sendte i alt 600 ton telefoner til USA.

Det gjorde man for at sikre et tilstrækkeligt lager på et af selskabernes største markeder og også af bekymring for, at toldsatserne ville presse omkostningerne op.

I april indførte den amerikanske præsident, Donald Trump, 26 procent told på al import fra Indien. Trump har siden sat de fleste toldsatser på pause.

Foxconn sendte smartphones til USA for i alt 1,31 milliarder dollar i marts. Det er det højeste beløb, som Foxconn nogensinde har eksporteret iPhones for. Det svarer til forsendelserne i januar og februar til sammen.

Dermed ender Foxconns samlede eksport fra Indien til USA i 2025 på 5,3 milliarder dollar – 35 milliarder danske kroner.

Tata Electronics sendte iPhones for i alt 612 millioner dollar til USA i marts.

Apple, Foxconn og Tata har ikke umiddelbart reageret på nyhedsbureauet Reuters’ anmodninger om kommentarer.

Tolddata viser, at alle Foxconns forsendelser til USA landede i byer som Los Angeles, New York og Chicago.

Trump har undtaget smartphones og anden elektronik fra de høje toldsatser. Disse produkter importeres hovedsageligt fra Kina. Han har senere indikeret, at undtagelserne vil være kortvarige.

Den amerikanske told på kinesiske varer er for nuværende på 145 procent. Som modsvar har Kina indført en told på amerikanske varer på 125 procent.

For at fremskynde forsendelserne lykkedes det Apple at lave en aftale med de indiske lufthavnsmyndigheder om at reducere tiden, som det tager at komme igennem tolden i Chennai-lufthavnen i det sydlige Indien, fra 30 til 6 timer.

Mindst seks fragtfly blev brugt til forsendelserne, lyder det fra en anonym kilde.

Reuters

USA’s præsident, Donald Trump, har tirsdag underskrevet et dekret, der har til formål at opnå lavere priser på medicin i USA.

Trump vil blandt andet give delstaterne bedre mulighed for at tilbyde billigere medicin til deres borgere ved at importere direkte fra lande, hvor priserne er lavere.

Delstaten Florida fik sidste år lov af den amerikanske regering til at importere fra Canada, men andre stater fik ikke grønt lys. Her mener Trump altså, at det skal være nemmere at få en sådan tilladelse.

USA har nogle af verdens højeste medicinpriser.

Samtidig er landet med over 300 millioner indbyggere et vigtigt marked for mange medicinalvirksomheder, herunder danske Novo Nordisk.

Foruden mere import fra lande med lave medicinpriser handler Trumps dekret også om at ændre i reglerne for, hvornår Medicare kan begynde at forhandle om priser.

Medicare er en offentlig sundhedsforsikring for borgere over 65 år og personer med visse lidelser.

I dag er der forskellige regler, afhængig af om der er tale om medicin, der skal indtages oralt eller som indsprøjtninger.

Reglerne skal ensrettes, mener Trump. Han går dog ikke i dekretet i detaljer om, hvordan ensretningen skal ske.

Allerede under Joe Bidens tid som præsident blev der i USA arbejdet på at få medicinpriserne ned.

I 2024 forhandlede den amerikanske regering sig frem til prisnedsættelser på mellem 38 og 79 procent på ti populære, receptpligtige lægemidler, som bliver brugt af Medicare. Besparelserne vil gælde fra 2026.

I januar i år meldte den amerikanske regering så ud, at turen var kommet til 15 andre lægemidler, herunder Wegovy og Ozempic fra Novo Nordisk.

Begge præparater indeholder semaglutid, som hæmmer appetitten. Lægemidlerne udskrives til patienter med sukkersyge eller som hjælp til vægttab.

USA ønsker i forhold til de 15 udvalgte lægemidler at forhandle priser, der skal gælde for Medicare fra 2027.

Omkring 2,3 millioner Medicare-patienter fik sidste år et Novo-middel med semaglutid.

AFP

Joe Biden bruger sin første offentlige tale, siden han forlod præsidentembedet i januar, til at udtale sig kritisk om Trump-administrationen.

Det skriver NBC News.

Biden holdt talen i Chicago i den amerikanske delstat Illinois på en konference arrangeret af en organisation, der kæmper for handicappedes rettigheder.

Talen varede en halv time. Her omtalte Biden ikke sin efterfølger, Donald Trump, ved navn, men kaldte ham i stedet for “ham fyren”.

Han sagde, at “på under 100 dage har den nye administration forårsaget så meget skade og ødelæggelse. Det tager nærmest vejret fra en”.

– Vi kan ikke fortsætte sådan her – som en splittet nation, så splittede som vi er. Som sagt: Jeg har gjort det her i lang tid. Vores land har aldrig været så splittet, siger han ifølge NBC News.

Han tager desuden det agentur, som blandt andet udbetaler sociale ydelser, Social Security Administration (SSA), i forsvar, og siger, at det er “mere end et regeringsprogram”.

Han siger, at Trump-administrationen, der har foretaget massive nedskæringer i statens arbejdsstyrke og også SSA, har brugt “en økse” på agenturet.

Talsmand for Det Hvide Hus Steven Cheung udtaler efter talen skarp kritik af Biden og siger, at hans “usammenhængende tale” viser, at han har et “svageligt sind”, som har nået “et nyt lavpunkt”.

Valgobservatører afviser, at der har været valgsvindel under præsidentvalget i Ecuador, hvor den siddende præsident blev genvalgt.

Fra både landets valgkomité og observatører fra EU og OAS lyder det, at valget er gået til på ordentlig vis.

OAS er en sammenslutning af lande i Nord- og Sydamerika.

Efter præsidentvalget søndag sagde valgets taber, Luisa Gonzalez, at hun ikke anerkendte valgresultatet.

Men Daniel Noboas genvalg som præsident i det sydamerikanske land er altså helt efter bogen, slår valgobservatørerne fast.

Valghandlingen har været transparent, siger de.

Nogle timer efter at valgstederne lukkede i Ecuador søndag, meldte valgkomitéen, at Daniel Noboa havde vundet med knap 56 procent af stemmerne.

Luisa Gonzalez fik omvendt lidt over 44 procent af stemmerne.

Befolkningen i Ecuador skulle stemme i en anden runde, fordi der i første runde i februar ikke var nogen kandidater, der fik over halvdelen af stemmerne.

De to med flest stemmer – Noboa og Gonzalez – gik videre til anden valgrunde.

I første runde var det kun omkring 16.000 stemmer, der adskilte dem – en ganske lille procentdel i et land med næsten 18 millioner indbyggere.

Det var derfor forventningen, at det ville blive et meget tæt valg, men sådan endte det altså ikke.

Efter valget sagde Luisa Gonzalez, at hun ville kræve en omtælling, men hun har endnu ikke formelt anmodet om det, oplyser Ecuadors valgkomité.

37-årige Daniel Noboa, der er arving til et bananimperie, blev præsident i 2023.

Han blev valgt af folket til at overtage resten af embedsperioden for præsidenten Guillermo Lasso, som udskrev valg for at undgå en rigsretssag.

En af Noboas store opgaver bliver at få bugt med den omfattende narkokriminalitet, der finder sted i Ecuador, hvor karteller kæmper om de gode smuglerruter, herunder adgang til landets havne.

AFP

Trump-administrationen har overdraget kontrollen med knap 450 kvadratkilometer statsejet jord langs grænsen til Mexico til det amerikanske militær.

Det skal hjælpe med at stoppe ulovlig indvandring, oplyser USA’s indenrigsministerium.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, har desuden tirsdag underskrevet et notat, som handler om at stoppe ulovlige migranter i USA fra at få adgang til sociale ydelser.

Det oplyser Det Hvide Hus.

Nogle migrantarbejdere får arbejde i USA ved at bruge falske eller lånte personnumre og betaler til sociale ydelser. I henhold til gældende lov har de dog ikke ret til sociale ydelser.

Notatet pålægger administrationen at sikre, at illegale indvandrere ikke modtager midler, som de ikke har ret til. Det skal blandt andet gøres ved at stoppe betalinger til afdøde personer eller illegale migranter.

Desuden vil der blive etableret et program rettet mod at retsforfølge bedrageri inden for de sociale sundhedsprogrammer Medicare og Medicaid.

Tiltagene er en del af Trumps omfattende indsats mod indvandring. Efter sin indsættelse i januar erklærede han ulovlig indvandring for en national nødsituation, og militæret fik til opgave at hjælpe med grænsesikkerheden.

Området, der skal overdrages til militæret, går gennem amterne Hidalgo, Luna og Dona Ana i delstaten New Mexico. Kontrollen med området vil blive overført til hæren i tre år, lyder det fra indenrigsministeriet.

Overdragelsen skal hjælpe med at bremse narko- og menneskehandel samt indsmuglig af migranter, lyder det fra indenrigsministeriet.

Det er ikke det eneste tiltag, som Trump har offentliggjort natten til onsdag.

Trump siger i et interview med Fox News, at hans regering er ved at oprette et “selvudvisningsprogram”. Det omfatter, at USA giver illegale indvandrere et beløb og en flybillet til at forlade landet.

Han siger videre, at regeringen vil samarbejde med migranterne om at komme tilbage til USA, “hvis de opfører sig ordentligt”.

Reuters

En mand er natten til onsdag blevet anholdt og sigtet for at have sat ild til rådhuset i Frederikssund.

Det oplyser vagtchef hos Nordsjællands Politi Kaspar Bengtsson tidligt onsdag morgen.

Manden, der er 31 år, blev anholdt, efter at politiet på overvågningsmateriale havde set en mand med en benzindunk ved rådhuset.

– Vi arbejder ud fra en hypotese om, at branden var påsat.

– Vi har anholdt en mand, der er sigtet for forsætlig brandstiftelse, siger Kaspar Bengtsson.

Branden er blevet slukket over natten, men det står endnu ikke klart, hvor omfattende skaderne på bygningen er, siger vagtchefen.

– Det ser umiddelbart ud til, at der kun har været ild i en tilbygning, men at røgen har spredt sig meget, siger han.

Politiet fik anmeldelsen klokken 00.02. Den gik på, at der var kraftig røgudvikling fra taget på rådhuset, der ligger på adressen Torvet 2.

Der har ikke været meldinger om nogen tilskadekomne, og der er ikke nogen, der er blevet evakueret, oplyste vagtchefen tidligere på natten.

Hjemmeværnet er blevet sat ind for at bevogte området, som fortsat er afspærret onsdag morgen.

Manden fremstilles i grundlovsforhør ved Retten i Hillerød klokken 14.00, oplyser Nordsjællands Politi onsdag formiddag.

Den paramilitære gruppe Rapid Support Forces (RSF) i Sudan siger tirsdag, at den har etableret en regering, der afspejler “Sudans sande ansigt”.

RSF har siden 2023 været i konflikt med den sudanske hær – en krig der har kostet titusinder af mennesker livet og drevet næsten 13 millioner på flugt.

Tirsdag gik konflikten ind i sit tredje år.

– Ved dette jubilæum er vi stolte af at kunne erklære, at vi har etableret Regeringen for Fred og Sammenhold, en bred koalition, der afspejler Sudans sande ansigt, siger RSF-lederen, Mohamed Hamdan Daglo, i en udtalelse på beskedtjenesten Telegram.

Han tilføjer, at gruppen sammen med civile og politiske aktører har underskrevet en “overgangsforfatning”. Den skal lede til et nyt Sudan, lyder det fra den paramilitære leder.

Han uddyber ikke, hvilke aktører der har skrevet under på forfatningen.

Ifølge forfatningen skal der være et råd med 15 medlemmer og en præsident i spidsen. Rådet skal “repræsentere alle regioner og repræsentere vores frivillige sammenhold”, lyder det.

Analytikere har tidligere advaret om, at konflikten i Sudan kan resultere i, at landet bliver splittet i to dele.

Især i den vestlige Darfur-region står RSF stærkt, og den paramilitære gruppe har for nylig indledt en offensiv mod El-Fasher, den sidste by i regionen, som ikke er under gruppens kontrol.

Mere end 400 mennesker har mistet livet i offensiven ifølge FN.

Den voldsomme konflikt har vakt international bekymring, og tirsdag opfordrer G7-landenes udenrigsministre i en fælles udtalelse til en øjeblikkelig våbenhvile i Sudan.

Ministrene fordømmer samtidig angrebene fra RSF.

G7 er en sammenslutning af landene Canada, Frankrig, Italien, Japan, Storbritannien, Tyskland og USA. EU er desuden med til møderne.

AFP

FC Barcelona havde allerede det ene ben videre, og efter returopgøret i Dortmund tirsdag aften, kan spanierne godt begynde forberedelserne til semifinalerne i årets Champions League.

Selv om Dortmund startede med fuld fart, var tyskerne aldrig tæt på at indhente Barcelonas 4-0-føring fra første opgør.

Dortmund vandt godt nok returopgøret 3-1, og det betyder, at Hansi Flicks spanske tropper er semifinaleklar med sammenlagt 5-2 over det tyske mandskab.

Barcelonas semifinalemodstander findes onsdag, når Inter tager imod Bayern München. Det italienske mandskab vandt det første opgør 2-1.

Det var et forvandlet Dortmund-mandskab, der åbnede returkampen i forhold til det første møde i sidste uge.

Tyskerne åbnede i et hårdt pres, og inden der var gået et kvarter, gav det pote.

Barcelona-keeper Wojciech Szczesny kom for voldsomt ud og nedlagde Pascal Groß. Efterfølgende var Serhou Guirassy kølig fra straffesparkspletten, da han elegant leverede en “Panenka” og chippede bolden op i nettaget.

Efter en intens indledning, hvor der ikke var meget, der fungerede for Barcelona, arbejdede de spanske gæster sig ind i kampen og fik bedre kontrol.

Det varede til pausefløjt, hvorefter Dortmund åbnede anden halvleg lige så intenst som i første halvleg, og denne gang var der endnu hurtigere gevinst.

I de første minutter skabte tyskerne flere store chancer, og efter fire minutter satte Guirassy sidste hoved en god hjørnesparkskombination.

Bedst som man troede, at nu ville Dortmund for alvor trykke på for et comeback, gik det dog galt i den anden ende.

Barcelonas Fermin Lopez sendte et hårdt indlæg i feltet, og det håndterede midtstopper Ramy Bensebaini klodset og sendte bolden i eget mål.

Det tog fuldstændig modet fra tyskerne. Der kom dog fik en lille livline med et kvarter igen. Barcelonas Ronald Araujo clearede bolden direkte i støvlen på Guirassy, der fuldførte sit hattrick.

Værterne satsede desperat til sidst, men var aldrig for alvor tæt på det store comeback.

Det er ikke kun boligejere, som kan stå til at skulle betale højere boligskatter efter en ny ejendomsvurdering.

Region Hovedstaden har udsigt til en mulig trecifret millionstigning i sin årlige dækningsafgift på grund af nye vurderinger for blandt andet Rigshospitalet og Bispebjerg Hospital.

Det fremgår af et notat fra regionens embedsværk, som Berlingske har set.

Regionen vurderer, at der kan komme en stigning på 145 millioner kroner, hvilket ifølge Berlingske ville være en fordobling af den nuværende dækningsafgift.

Desuden er der lagt op til, at der skal ske en efterbetaling for 2023 og 2024.

Christoffer Buster Reinhardt (K), som er formand for sundhedsudvalget i Region Hovedstaden kalder det over for Berlingske himmelråbende.

– De penge vil jo skulle tages direkte fra patienterne og indsatsen for eksempelvis at få reduceret ventelisterne. Det er helt urimeligt. Staten må selvfølgelig gå ind og tage ansvar og sige, at betalingen ikke skal stige så voldsomt – medmindre man mener, at det er vigtigere at få de penge ind til Skat frem for til sundhedsvæsnet, siger han til avisen.

Dækningsafgiften er en ejendomsskat for erhvervsejendomme. Den opkræves i 33 ud af landets 98 kommuner.

Den endelige vurdering af regionens ejendomme ventes i efteråret.

Ifølge Berlingske skyldes stigningen, at Vurderingsstyrelsen vil kategorisere regionens bygninger i kategorien “kontor, butik mv.” frem for “lager, logistik og industri”.

Avisen skriver, at både Danske Regioner og Region Hovedstaden forsøger at få ændret bygningernes status i vurderingssystemet.

Region Hovedstadens mulige ekstraregning kommer efter et længere forløb, hvor flere boligejere kunne berette om, hvad de mente var skæve ejendomsvurderinger.

Berlingske har spurgt skatteminister Rasmus Stoklund (S), hvad han tænker om den mulige ekstraregning og en mulig løsning.

Skatteministeriet har henvist til Vurderingsstyrelsen, som oplyser til avisen, at man ikke kan svare på dens spørgsmål på nuværende tidspunkt.

De jordanske myndigheder har forpurret et komplot, som udgjorde en trussel mod Jordans nationale sikkerhed.

I den forbindelse er 16 personer blevet anholdt.

Det oplyser landets premierministerkontor og ministeriet for efterretninger ifølge nyhedsbureauet Reuters.

De anholdte er alle medlemmer af Det Muslimske Broderskab og er blevet trænet og har fået økonomisk støtte i Libanon, oplyser myndighederne.

Det Muslimske Broderskab afviser dog i et svar til Reuters, at den islamistiske bevægelse har noget med det påståede komplot at gøre.

I forbindelse med sagen har myndighederne blandt andet fundet en dronefabrik og en raket, der var klar til affyring.

– Sammensværgelsen havde som mål at skade den nationale sikkerhed, skabe kaos og forårsage materielle ødelæggelser i kongeriget, står der i en udtalelse fra ministeriet for efterretninger.

De anholdte er sigtet for blandt andet fremstilling og import af raketter og for besiddelse af eksplosiver.

Ifølge de jordanske myndigheder handler sagen desuden om rekruttering og træning af personer, der skulle deltage i sammensværgelsen.

De skal være rekrutteret både i og uden for Jordan.

Det seneste år har jordansk politi flere gange stoppet våbensmuglere med våben, der ifølge Jordan skulle fragtes til Vestbredden, som er besat af Israel.

Vestbredden grænser op til Jordan mod øst.

I den forbindelse har de jordanske myndigheder anholdt flere jordanere, der sættes i forbindelse med palæstinensiske militante.

Sikkerhedskilder oplyser til Reuters, at den aktuelle sammensværgelse sættes i forbindelse med Iran og Irans allierede, som ifølge Jordan har forsøgt at rekruttere agenter, der skal udføre sabotage i landet.

Jordan er – i modsætning til Iran – allieret med USA, og der er flere end 3500 amerikanske soldater udstationeret i landet.

Nikolaj Ehlers er ude i minimum en uge, efter at den danske ishockeyspiller i weekenden udgik med en skade for sit hold, Winnipeg Jets, i opgøret mod Chicago Blackhawks.

Det siger NHL-danskerens træner, Scott Arniel, ifølge holdets hjemmeside.

– Nikolajs status er fra uge til uge, lyder det fra Arniel.

– Han blev skadet igen, da han kørte ind i linjedommeren.

Ehlers blev liggende på isen efter et tilfældigt sammenstød med en dommer og måtte have to holdkammerater til at slæbe sig ud af isen.

Skaden kommer på noget nær det værst tænkelige tidspunkt for danskeren.

Slutspillet skal netop til at begynde i den bedste nordamerikanske ishockeyliga, og her har Winnipeg Jets stor forhåbninger.

Det canadiske mandskab er blandt favoritterne til at gå hele vejen og har med en kamp tilbage af grundspillet vundet den vestlige konference.

Ehlers har haft en stor rolle i holdets offensiv i løbet af sæsonen. Den danske forward har noteret sig for 24 mål og 39 assister i 69 kampe.

Dele af Jylland er plaget af ulve, og det skal derfor være muligt at skyde problemulve, som angriber får.

Det mener Venstre-formand og forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V), som tirsdag aften er på besøg i Varde, hvor lokale fåreavlere har været hårdt plaget af ulveangreb.

– Vi kan ikke acceptere, at familier og fåreavlere i store dele af Jylland skal leve i frygt for, hvor ulven slår til næste gang, siger Troels Lund Poulsen i en skriftlig kommentar.

Han foreslår at ændre loven, så Danmark indfører samme regler som i Sverige, hvor man må skyde ulve, der angriber husdyr eller befinder sig i indhegnede områder beregnet til husdyr.

– Vi skal have trygheden tilbage, og vi skal sikre, at vores fåreavlere ikke længere skal gå i frygt for at få lemlæstet deres dyr, siger Troels Lund Poulsen.

Danmark er bundet af EU-lovgivning, som dikterer, at ulven er “strengt beskyttet”.

Det betyder, at Danmark kun må tillade skydning af ulve, som er kategoriseret som problemulve. Det er ulve, som gentagne gange angriber husdyrhold eller kommer for tæt på byerne.

EU-lov siger, at man kun må skyde problemulve, men definerer ikke, hvornår en ulv er en problemulv. Det er op til medlemslandene – som Danmark – selv at bestemme, hvor strenge kriterierne skal være.

Det er ifølge danske regler ikke nok, at en ulv bliver stemplet som problemulv, før den må skydes.

Den skal også være “bag et ulvesikkert hegn eller i nærheden af et ulvesikkert hegn efter et angreb” på husdyr. Det har Jyllands-Posten beskrevet.

Samtidig skal der også være “fuld sikkerhed for, at der er tale om den rigtige ulv, før den skydes”. Det oplyser Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, som er den ansvarlige myndighed for ulve i Danmark.

Forslaget er et skridt på vejen, men slet ikke godt nok, hvis man spørger Danmarksdemokraternes formand, Inger Støjberg.

– Det er som om, at hvis Troels Lund ikke har fået øjnene op, så i hvert fald har lukket det ene øje op og kan se, at det er et meget stort problem, siger hun.

Står det til Danmarksdemokraternes formand skal samtlige ulve i Danmark skydes. Det strider dog imod EU-lovgivningen på området.

Troels Lund Poulsen udtaler sig som Venstres formand og ikke på vegne af regeringen, som endnu ikke er kommet med et færdigt bud på en løsning.

Han uddyber til TV Syd, som er til stede under hans besøg, at han ikke har en fuldstændig færdig model med, men at tiden er inde til at tænke anderledes.

I en skriftlig kommentar siger minister for grøn trepart Jeppe Bruus (S), at han arbejder på at gøre det nemmere at regulere ulve, som kommer for tæt på mennesker og husdyr.

– Det indbefatter også at ændre dansk og europæisk ulvelovgivning, skriver han.

Ministeren forholder sig i den skriftlige kommentar ikke direkte til meldingen fra Venstres formand.

En ulv kan dog reguleres i Danmark, hvis Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø giver dispensation til det, fordi der er tale om en problemulv.

Men en sådan dispensation er aldrig blevet givet.

En ulv kan blive stemplet som en problemulv af myndighederne, hvis den eksempelvis mangler instinktiv skyhed over for mennesker eller angriber husdyr bag ulvesikret hegn flere gange.

Der har gennem længere tid været politisk debat om den danske ulvebestand. Blandt andet efter der er i år blev registreret det første ulveangreb bag et ulvesikret hegn.

Antallet af ulve i Danmark er vokset år for år siden artens genindvandring for 13 år siden.

Den tidligere peruanske præsident Ollanta Humala er tirsdag blevet idømt 15 års fængsel for ulovligt at have modtaget kampagnepenge fra det brasilianske byggefirma Odebrecht.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Ekspræsidentens hustru, Nadine Humala, er også idømt 15 års fængsel i bestikkelsessagen, som trækker tråde til flere af Perus tidligere præsidenter.

Kampagnepengene blev betalt i forbindelse med valgkampen i Peru i 2011.

Her vandt Ollanta Humala, som var præsident fra 2011 til 2016.

Han ventes at skulle afsone sin straf på en særlig politibase, der er opført med henblik på at huse netop dømte peruanske politikere.

På basen afsoner de tidligere præsidenter Alejandro Toledo og Pedro Castillo, mens Alberto Fujimori, som var Perus præsident fra 1990 til 2000, sad i fængslet indtil sin løsladelse i 2023.

Alejandro Toledo blev sidste efterår idømt 20 års fængsel. Ligesom Humala blev han kendt skyldig i at have modtaget bestikkelse fra Odebrecht.

Pedro Castillo er ikke dømt endnu, men er varetægtsfængslet og tiltalt for magtmisbrug og kupforsøg.

Alberto Fujimori var dømt for korruption og brud på menneskerettighederne.

Retssagen mod Ollanta Humala har varet tre år, mens politiets efterforskning af sagen går helt tilbage til 2016.

Odebrecht har erkendt at have uddelt penge til regeringer flere steder i Latinamerika for at udbygge virksomhedens imperium.

Selskabet skiftede i 2020 navn til Novonor og er nu under konkursbehandling, skriver Reuters.

I alt fire forhenværende peruanske præsidenter er blevet sat i forbindelse med sagen. Foruden Ollanta Humala og Alejandro Toledo er det Alan Garcia og Pedro Pablo Kuczynski.

Alan Garcia begik selvmord i 2019, da politiet var på vej ind i hans hjem for at anholde ham i sagen om formodet korruption.

Pedro Pablo Kuczynskis rolle i sagen er blevet efterforsket og han har været i husarrest, men er endnu ikke dømt.

På grund af mangel på kvalificeret sundhedsfagligt personale, kan gravide ikke føde på regionssygehusene i de grønlandske byer Qaqortoq og Sisimiut i resten af 2025.

Det skriver det grønlandske departement for sundhed og personer med handicap i en pressemeddelelse.

Ændringen er midlertidig, lyder det. Beslutningen er taget som konsekvens af, at man har haft betydelige udfordringer med at rekruttere læger med de nødvendige kirurgiske kompetencer.

På regionssygehuset i Qaqortoq har man allerede lukket fødestedet ned. I Sisimiut træder ændringen i kraft 22. april.

De gravide vil i stedet få mulighed for at føde på Dronning Ingrids Hospital i Nuuk.

– Sundhedsvæsenet er meget opmærksomme på de ulemper og bekymringer, som ændringen kan medføre for de gravide og deres familier. Det er imidlertid afgørende for moderen og barnets sikkerhed, at fødslerne foregår under fagligt forsvarlige forhold med tilstedeværelse af kvalificeret sundhedspersonale, lyder det i pressemeddelelsen.

I forvejen bliver gravide, som har en kendt risiko for fødselskomplikationer henvist til hospitalet i Nuuk. Det samme gælder alle gravide fra den grønlandske region Maniitsoq.

De berørte familier vil blive kontaktet direkte af de grønlandske sundhedsmyndigheder.

Hvis man som borger har spørgsmål, kan man kontakte sin lokale sundhedsenhed, lyder det.

De to sygehuse ligger i de grønlandske regioner Kujataa og Qeqqa.

I pressemeddelelsen lyder det, at der fortsat er jordemødre og andet sundhedsfagligt personale, som kan varetage undersøgelser og svangreomsorg i de to regioner.

I 2024 var der 14 fødsler på regionssygehuset i Qaqortoq og 39 på sygehuset i Sisimiut.

Står det til anklagemyndigheden, skal selskabet bag Cirkus Arena og direktør Benny Berdino-Olsen idømmes en bøde på 2,7 millioner kroner. Nu kommenterer direktøren sagen til Sjællandske Nyheder.

– Vi har 125 udlændinge ansat til at drive cirkus, og jeg har i 30 år haft en mand, der har skaffet arbejdskraft til mig. Her har vi ikke lige været opmærksomme på, at de ni arbejdere kom fra et tredjeland. Men det er ikke noget, vi har gjort bevidst, og arbejderne har fået den løn, de skal have, og vi har behandlet dem godt, siger Benny Berdino-Olsen til mediet.

Sagen drejer sig om ni georgiske arbejdsmænd, som i en periode på fem måneder og tre dage arbejdede for Cirkus Arena i en periode fra marts til august sidste år.

Men de havde ikke arbejdstilladelse, og i en periode fra midten af juni og frem havde de ikke engang lovligt ophold i landet, påstår anklagemyndigheden ved Københavns Politi.

Ritzau kunne mandag fortælle, at der er rejst tiltale i sagen mod selskabet International Entertainment og direktør Benny Berdino-Olsen i sagen.

Cirkusset har ikke reageret på Ritzaus henvendelser i sagen.

De ni georgiere blev tilbageholdt, da de den 20. august forsøgte at rejse ud af landet via Københavns Lufthavn. I paskontrollen opdagede politiet, at de ni opholdt sig ulovligt i landet.

Politiets efterforskning afslørede, at de havde arbejdet for Cirkus Arena, og derfor er selskabet bag cirkusset og direktøren nu blevet sigtet for brud på udlændingeloven.

Og der er tale om et brud under særligt skærpende omstændigheder, mener anklagemyndigheden. For det er både sket i erhvervsøjemed og for at opnå en økonomisk vinding, lyder det i anklageskriftet.

Anklagemyndigheden mener derudover, at overtrædelsen er sket forsætligt – altså, at cirkusset har lukket øjnene for den mulighed, at der kunne være tale om ulovlig arbejdskraft.

Cirkusdirektøren afviser over for Sjællandske Nyheder, at der skulle være tale om en forsætlig overtrædelse.

– Vi har hyret en sagfører, der er godt inde i reglerne, til at føre sagen for os, og så må vi håbe på forståelse hos den dommer, der skal se på sagen, siger Benny Berdino-Olsen.

Retssagen om de ni georgiere er berammet til behandling i Københavns Byret i april 2026.

Fire russiske journalister er tirsdag hver blevet idømt fem et halvt års fængsel for at have arbejdet for den nu afdøde russiske oppositionsleder Aleksej Navalnyjs politiske organisation.

Det skriver russiske medier ifølge Reuters.

Journalisterne Antonina Favorskaja, Sergej Karelin, Konstantin Gabov og Artem Kriger var tiltalt for at tilhøre en forbudt, ekstremistisk gruppe.

De har alle nægtet sig skyldige under retssagen, som blev ført bag lukkede døre. Retssagen begyndte i oktober sidste år.

De fem et halvt års fængsel skal afsones i en straffekoloni.

Atonina Favorskaja er fotograf og har ifølge nyhedsbureauet AFP dækket retssager mod Navalnyj gennem to år – herunder det sidste retsmøde, hvor Navalnyj var til stede. Det fandt sted to dage før hans død.

Sergej Karelin og Konstantin Gabov er begge videojournalister og har ifølge de russiske myndigheder lavet foto- og videomateriale til Navalnyjs sociale medieplatforme.

De har desuden arbejdet for flere udenlandske medier – herunder Reuters og nyhedsbureauet AP.

Endelig har Artem Kriger rapporteret fra retssager og demonstrationer for det russiske medie Sota Vision.

Aleksej Navalnyj døde i februar 2024 i en fangelejr i Sibirien.

Her afsonede han samlet mere end 30 års fængsel blandt andet for påstået ekstremisme og svindel.

Hans domme blev af hans støtter set som et udtryk for politisk forfølgelse.

Navalnyj var gennem en årrække frontfigur for oppositionen i Rusland og en fremtrædende kritiker af præsident Vladimir Putin og andre højtstående personer i det politiske system.

De russiske myndigheder hævder, at Navalnyj døde af naturlige årsager i straffelejren, og at han led af en række forskellige sygdomme.

Hans enke, Julia Navalnaja, og hans støtter er derimod overbeviste om, at Navalnyj blev forgiftet, mens han var i fangenskab.

Det ville i så fald ikke være første gang, at han blev forgiftet. Det blev han således også i 2020, hvor han var tæt på at dø af en forgiftning med nervegiften Novitjok.

Tidligere i år blev tre af Navalnyjs advokater idømt mellem tre et halvt og fem et halvt års fængsel ved en russisk domstol.

Ligesom de fire journalister, der tirsdag er blevet dømt, blev advokaterne kendt skyldige i at tilhøre en ekstremistisk gruppe.