Seneste nyheder

Der er onsdag eftermiddag sket et større trafikuheld på motorvejen ved Skanderborg, oplyser Sydøstjyllands Politi.

Seks biler er ifølge politiets vagtchef involveret i uheldet, men der er ikke sket personskade.

Ifølge Vejdirektoratets trafikkort skabte uheldet ekstraordinær kø på E45 Østjyske Motorvej mellem afkørslerne 55 Horsens N og 53 Skanderborg S i nordgående retning.

Trafikken bliver dog igen betegnet som normal kort efter klokken 18 onsdag aften.

Det skriver Vejdirektoratet i en udmelding på det sociale medie X.

Californien har som den første amerikanske delstat sagsøgt præsident Donald Trump på grund af Trumps forhøjede toldsatser på udenlandske varer.

Det skriver det amerikanske medie Politico.

Delstaten med guvernør Gavin Newsom i spidsen mener, at Trumps forhøjede toldsatser er vedtaget på et ulovligt grundlag.

– Præsident Trumps ulovlige toldsatser skaber kaos i californiske familier, virksomheder og i vores økonomi – presser priserne op og udgør en trussel for arbejdspladserne, siger Gavin Newsom i en udtalelse.

De nye toldsatser er vedtaget ved hjælp af en kriselov og uden godkendelse af Kongressen. Trump har ikke den fornødne autoritet til at gennemføre toldændringerne, mener Newsom, som er demokrat.

De forhøjede toldsatser har skabt stor usikkerhed på de finansielle markeder og frygt for, at den internationale handel bliver bremset markant.

Det vil i så fald i høj grad påvirke Californien, som er verdens femtestørste økonomi og huser flere af verdens største teknologivirksomheder.

Derudover har delstaten en stor landbrugssektor, der blandt andet består af vinproducenter, som er yderst afhængige af handel med udlandet.

2. april annoncerede Trump, at han ville lægge “gensidig told” af varierende størrelse på varer fra en lang række af USA’s handelspartnere.

Samtidig indførte han en basistold på ti procent.

Mens andre truede med at lægge told på amerikanske varer som modsvar, reagerede Kina prompte ved at øge toldsatserne på produkter fra USA.

Det fik Trump til at svare igen med at øge tolden på kinesiske varer yderligere og foreløbig ligger toldsatsen på kinesiske varer på 145 procent.

Kinas told på amerikanske varer er nu på 125 procent.

For andre lande, der er ramt af forhøjede toldsatser, er den forhøjede told foreløbigt sat på pause, men basistolden på ti procent gælder stadig.

Med de nuværende toldsatser ventes Trumps toldpolitik at påvirke den globale handel negativt i år med et fald på mindst 0,2 procent.

Det fremgår af Verdenshandelsorganisationen WTO’s årsrapport, der er offentliggjort onsdag.

Hvis eller når de forhøjede toldsatser træder i kraft, må man forvente en nedgang i verdenshandlen på 1,5 procent i 2025, vurderer WTO.

To par skulle efter planen have været gift på Frederikssund Rådhus onsdag, men det satte en natlig pyromanbrand på rådhuset en stopper for.

Bygningen er nemlig så medtaget efter branden, at rådhuset hele dagen har været lukket. Dog lykkedes det alligevel for kommunens borgmester at gennemføre vielserne.

– Ingen skal snydes for deres bryllup, så jeg fik lov til at hente deres vielsespapirer, og så klarede vi det som hjemmevielser, siger borgmester Tina Tving Stauning (S) i en nyhedsartikel på kommunens hjemmeside.

Nordsjællands Politi mistænker, at branden på rådhuset er påsat, og allerede i løbet af natten blev en formodet gerningsmand anholdt.

Der er tale om en 31-årig mand, som onsdag eftermiddag blev fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Hillerød. Her blev han sigtet for forsætlig brandstiftelse og blev foreløbig varetægtsfængslet i 27 dage.

Tidligere onsdag oplyste vagtchefen ved Nordsjællands Politi til Ritzau, manden var blevet anholdt, blandt andet på baggrund af noget videoovervågning.

På optagelserne kunne politiet se en mand forlade rådhuset med en benzindunk, og det er blandt andet på den baggrund, at man har en idé om brandårsagen.

– Vi arbejder ud fra en hypotese om, at branden er påsat, lød det fra vagtchef Kaspar Bengtsson onsdag morgen.

Frederiksborg Brand og Redning blev alarmeret af en borger via alarmcentralen klokken to minutter over midnat, oplyser Frederikssund Kommune på sin hjemmeside.

På det tidspunkt havde branden allerede haft mindst 17 minutter til at udvikle sig. For ifølge kommunen blev en brandalarm inde på rådhuset aktiveret klokken 23.45.

I første omgang oplyste politiet, at der var tale om en brand i en tilbygning til rådhuset, men det stod senere på dagen klart, at branden var opstået i selve rådhusbygningen.

Brandvæsnet ankom til stedet, seks minutter efter at anmeldelsen løb ind, og efter kort tid var der ankommet ti slukningskøretøjer til stedet, fremgår det af Frederikssunds Kommunes hjemmeside.

– Det som folkene, der var inde i bygningen har fortalt, er, at der var sindssygt varmt, fortæller indsatsleder Ole Hermansen fra Frederiksborg Brand og Redning til Frederikssunds Kommunes hjemmeside.

– Røgen og varmen pakker sig, og her lå den helt ned til 50 centimeter over gulvet, så sigtbarheden er ekstremt ringe. Der var helt sort, og varmepåvirkningen var enorm for folkene, siger han.

Ifølge kommunens hjemmeside er selve hovedbygningen, hvor indgangen til rådhuset og Borgerservice ligger slemt brandskadet. Resten af bygningerne at skadet af røg og sod.

Når butikkerne lukker onsdag og mange går på påskeferie, rykker 1800 frivillige ud fra organisationen Stop Spild Lokalt.

De afhenter mellem 150 og 200 ton overskudsmad hos supermarkeder og købmænd landet over.

Det er blandt andet karrysild, rejer og rugbrød, som ikke er blevet solgt forud for påskens helligdage.

– Vi oplever en enormt stor interesse for at få del i overskudsmaden, og påsken nærmer sig efterhånden julen, der ellers er årets største, siger stifter af og direktør i Stop Spild Lokalt Rasmus Erichsen.

Organisationen står for 40 uddelinger landet over i påskedagene. Den største enkeltstående uddeling finder sted onsdag aften klokken 22.30 i Parken i København.

Her ventes flere end tusind borgere at stille sig i kø for at få del i overskudsmaden.

Det er ifølge Rasmus Erichsen især økonomisk pressede borgere, der benytter sig af muligheden.

– Det er primært folk, der er presset på økonomien, der kommer. Men især det seneste år har vi også set, at flere unge studerende dukker op og henter overskudsmad, fordi de vil gøre noget godt for klimaet.

Nogle af dem er ifølge Rasmus Erichsen unge, der tidligere “skraldede” og hentede madaffald fra affaldscontainere ved supermarkeder.

– De muligheder findes ikke rigtig længere, nu hvor butikkerne afleverer deres overskudsmad. Så derfor kommer den her målgruppe nu til os i stedet, siger Rasmus Erichsen.

Organisationen ved aldrig helt præcist, hvor mange ton mad der kommer ind, når butikkerne er lukket.

Men der er ifølge Rasmus Erichsen som regel ikke nogen, der går tomhændet hjem fra uddelingerne.

De frivillige fra Stop Spild Lokalt henter overskudsmad i dagligvarekæder som Coop, Salling Group, Rema1000 og Dagrofa.

Også frivillige fra organisationen Blå Kors henter overskudsmad i Lidl-butikker rundt om i landet.

Maden deles ud til udsatte familier og enlige voksne gennem Blå Kors’ familienetværk, væresteder og botilbud flere stedet i landet.

Det oplyser Blå Kors i en pressemeddelelse.

Den globale handel ventes at falde med 0,2 procent i løbet af 2025, hvis de aktuelle toldsatser opretholdes.

Det oplyser Verdenshandelsorganisationen (WTO) i sin årsrapport.

Dermed har WTO markant lavere forventninger til verdenshandlen nu end for et halvt år siden, hvor organisationen forventede en vækst i verdenshandlen på tre procent i 2025.

Ændringen hænger sammen med USA’s præsident Donald Trumps indførelse af nye toldsatser, der rammer lande, som eksporterer varer til USA.

Kina bliver hårdest ramt med 145 procent told og har svaret igen med 125 procent told på amerikanske varer.

Nordamerika (USA og Canada) er den region, der ifølge WTO’s prognose bliver hårdest ramt af nedgangen på verdensmarkedet.

Her forventer man et fald på 12,6 procent i mængden af varer, der eksporteres, og et fald på 9,6 procent i mængden af varer, der importeres.

Efter at Trump præsenterede den såkaldte “gensidige told” på varer fra en lang række lande, valgte USA at sætte de høje toldsatser på pause i 90 dage.

Til gengæld gælder nu en basistold på ti procent, som pålægges varer fra en lang række lande, samt told på stål, aluminium og biler.

Hvis de højeste toldsatser træder i kraft på et senere tidspunkt, bliver den globale handel ramt endnu hårdere, forudser WTO.

I så fald står den globale handel til at falde 1,5 procent i år, hvilket både er et resultat af toldens direkte og indirekte effekter.

Det vil være den største nedgang i verdenshandlen i løbet af et år siden 2020, hvor covid-19-pandemien satte store dele af verden i stå.

WTO’s generaldirektør, Ngozi Okonjo-Iweala, siger i en pressemeddelelse, at det ikke bare er selve tolden, men også den usikkerhed, som Trumps toldtrusler har affødt, der kan stikke en kæp i hjulet på handlen.

– Jeg er dybt bekymret over den usikkerhed, der præger handelspolitikken – herunder kampen mellem USA og Kina.

– Den seneste deeskalering i toldspændingerne har midlertidig lettet noget af presset på den globale handel. Alligevel truer den fortsatte usikkerhed med at bremse den globale vækst med alvorligt negative konsekvenser til følge for verden, siger Ngozi Okonjo-Iweala.

WTO er en international organisation, som regulerer det internationale marked og fungerer som et forum for forhandlinger om handelsaftaler.

Det ser ud til, at sæsonen for luftvejssygdomme er ved at gå på hæld.

Antallet af påviste tilfælde med influenza er i hvert fald støt faldende for sjette uge i træk.

Det viser den ugentlige opdatering på luftvejssygdomme fra Statens Serum Institut (SSI), som er udgivet onsdag.

– Den vender snudeskaftet skarpt nedad, og det er fordi, at smitten for alvor er vendt, siger Bolette Søborg, der er overlæge og sektionsleder ved SSI.

Smitten ligger lige nøjagtig stadig på, hvad der anses for værende et højt niveau.

Niveauet svarer til sygdomssituationen i begyndelsen af 2025.

Også tilfælde med RS-virus, mycoplasma og covid-19 ser ud til at være aftagende.

Til gengæld er antallet af indlagte med covid-19 steget med et lille nøk den seneste uge.

Det skal man dog ikke tage sig synderligt af, siger Bolette Søborg.

– Når tallene er så lave, som de er her, så er det svært at vurdere uge for uge, så der er tale om et naturligt udsving.

– Det er altså ikke tegn på, at det lige pludselig er på vej den anden vej, siger hun.

Niveauet karakteriseres da også fortsat som lavt, mens RS-virus ligger på et middel niveau.

Ifølge Bolette Søborg hænger den aftagende smitte med luftvejssygdomme sammen med det flotte forårsvejr, der har beriget Danmark de seneste uger.

– Normalt siger man, at sæsonen stopper omkring uge 20, altså i midten af maj. Så det plejer at være sådan, at vi er på vej ud på den anden side, når vi når de her forårsuger.

– Nu har vi haft rigtig godt vejr, og det er helt sikkert betydningsfuldt, lyder det.

Det er instituttets vurdering, at smitten vil fortsætte med at være aftagende.

Bolette Søborg fortæller dog, at der altid er en lille smule influenza, der florerer.

– Det går ikke fuldstændigt væk, men det vil ligge på et meget lavt niveau, og så skal vi helt hen til efteråret, før det begynder at stige rigtigt igen.

Der er ifølge tallene fra SSI under 500 tilfælde af influenza.

Reparationsarbejdet på det undersøiske elkabel Estlink 2, der 25. december sidste år blev beskadiget, vil begynde i maj.

Det skriver den finske elnet-operatør Fingrid i en pressemeddelelse onsdag.

Kablet løber mellem Finland og Estland. Det forventes at være færdigrepareret og igen at sættes i brug den 15. juli.

– Gennemførelsen af et så omfattende reparationsarbejde har krævet en detaljeret planlægning, siger enhedschef i Fingrid Kimmo Nepola i pressemeddelelsen.

Enhedschefen tilføjer, at reparationsarbejdet har været planlagt og forberedt siden januar.

Samme dag som Estlink 2 blev skadet, skete der også skader på andre kabler.

Efterfølgende blev et skib ved navn “Eagle S” beslaglagt, og en række myndigheder deltog i undersøgelsen af skibet.

Skibet var mistænkt for at stå bag ødelæggelserne ved at slæbe sit anker langs havbunden.

Beredskabsfolk fra politiets beredskabsenhed og den finske grænsemyndighed firede sig ned fra en helikopter og beslaglagde skibet, skrev det finske nyhedsbureau Yle.

I starten af marts fik “Eagle S” dog lov til at sejle videre, da første fase af forundersøgelse var færdig, skrev lokalmediet.

Skibet havde en besætning på 24 personer. Otte af dem mistænkes for lovovertrædelser som blandt andet grov sabotage.

Der er stor opmærksomhed på undersøiske kabler i Østersøen efter flere hændelser med beskadigede kabler.

I slutningen af februar oprettede EU en fælles handlingsplan, der skal forebygge undersøiske kabelskader.

– Vi har set, at næsten alt kan bruges som et våben mod os. Vi kan ikke acceptere dette, sagde Henna Virkkunen, der er ledende næstformand i EU-Kommissionen for tech-kontrol, sikkerhed og demokrati, ifølge svenske TT under en præsentationen af planen.

Med initiativet vil EU øge overvågningen af undersøiske kabler og desuden oprette en flåde, som kan reparere kablerne i nødsituationer.

Mindst 540 millioner euro vil ifølge Virkkunen blive tildelt initiativet. Det svarer til godt fire milliarder danske kroner.

To dømte fremmedkrigere har fået erstatning fra Rigsadvokaten, fordi de i 2016 og 2017 blev udsat for nedværdigende behandling under deres varetægtsfængsling.

Dagligt blev de kropsvisiteret uden tøj på, og deres celler blev ransaget, og det skete i en grad, som overskred, hvad der er lovligt.

Det fremgår af dokumenter fra Statsadvokaten i Viborg, som Ritzau har fået aktindsigt i, at mændene er tilkendt henholdsvis 35.000 og 30.000 kroner i erstatning.

Men de beløb er efter mændenes opfattelse for små, og de har derfor indbragt Rigsadvokatens afgørelse for domstolene med krav om en højere erstatning, oplyser deres advokat, Tobias Stadarfeld Jensen, til Ritzau.

Den ene mand er 29 år i dag. Han blev i 2017 idømt fem års fængsel for at være rejst til Syrien i 2013, hvor han tilsluttede sig og kæmpede for Islamisk Stat. Dengang var han 18 år og gik i 2.G på Ishøj Gymnasium.

Han var dansk statsborger, men havde også algerisk statsborgerskab. I forbindelse med dommen blev han frataget sit danske statsborgerskab.

Det fremgår af dokumentet fra Statsadvokaten i Viborg, at manden under sin varetægtsfængsling – en periode på 344 dage i 2016 og 2017 – blev udsat for 477 personundersøgelser.

En personundersøgelse kan indebære, at den indsatte skal tage alt tøjet af. Han kan også blive bedt om at gå på hug og sprede ballerne.

Den slags må fængselspersonalet godt, for eksempel af sikkerhedshensyn. Men det må ikke gå for vidt, slog Højesteret fast i en dom i 2022, hvor manden blev tilkendt en erstatning på 30.000 kroner.

I forlængelse af højesteretsdommen meddelte Kriminalforsorgen, at man ville sætte en stoppe for, at daglige visitationer kunne foregå per automatik, som det havde været tilfældet indtil da.

De to nye sager om erstatning stammer imidlertid fra tiden inden da. Ud over den 29-årige algerier er en 34-årig mand med færøsk og tunesisk baggrund også tilkendt erstatning.

Han blev i 2018 idømt fire års fængsel for at være rejst til Syrien for at kæmpe for Islamisk Stat. Under sin varetægtsfængsling, som strakte sig over 337 dage i 2016 og 2017, blev han underkastet 285 personundersøgelser.

Den 34-årige mand er født på Færøerne, men opvokset i Danmark. Under retssagen kom det frem, at han i en periode kom i Grimhøjmoskéen i Aarhus, og at han i København var tilknyttet den salafistiske gruppe “Kaldet til Islam”.

Da Østre Landsret dømte ham i 2018, fik han lov til at beholde sit danske statsborgerskab. Den afgørelse blev imidlertid omgjort af Højesteret.

Spørgsmålet om størrelsen af mændenes erstatning behandles 28. april af Retten i Herning.

Dronning Margrethes fødselsdag er blevet lidt af et tilløbsstykke foran Fredensborg Slot, hvor en folkemængde har taget imod hende.

Det viser billeder fra stedet.

Modtagelsen sker til lyden af en fødselsdagskoncert, som fremføres af Den Kongelige Livgardes Musikkorps i den indre slotsgård.

Kongeparret, deres børn og flere andre medlemmer af den kongelige familie har også taget stilling på trappen foran Fredensborg Slot.

Resten af fødselsdagen markeres privat på slottet og inkluderer blandt andet en fødselsdagsfrokost, hvor kongeparret er værter, samt en middag om aftenen med familie, venner og repræsentanter fra hoffet.

Efter fødselsdagen tager dronning Margrethe ophold på Marselisborg Slot i Aarhus. Her plejer hun at fejre påske, men på grund af fødselsdagen er opholdet udskudt.

Dronning Margrethe bliver 85 år.

De danskere, som tjener mest, har også det højeste klimaaftryk.

Det viser en analyse, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) har lavet på baggrund af data fra Danmarks Statistik og Energistyrelsen.

Den tiendedel af danskere, som tjener mest, har et gennemsnitligt klimaaftryk på det, som svarer til 14 ton CO2 om året.

Det er næsten fire gange så meget som den tiendedel af danskerne, som tjener mindst, skriver Arbejderbevægelsens Erhvervsråd i en pressemeddelelse.

Ser man på den ene procent, som tjener mest i Danmark, udleder de i gennemsnit 28,5 ton CO2.

Det er knap fire gange så meget som en gennemsnitlig dansker, som ifølge analysen udleder, hvad der svarer til 7,5 ton CO2 om året.

– De rigeste danskere har et langt højere klimaaftryk end resten af befolkningen. De flyver oftere og kører mere i bil. Men også andre dele af deres private forbrug udleder langt mere, siger Rasmus Lindø Kaslund, analytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, i en pressemeddelelse.

Analysen medtager alene udledning fra det private forbrug og ikke udledning fra eksempelvis det offentlige.

I 2023 lød det fra den grønne tænketank Concito, at hver dansker i gennemsnit udleder 13 ton CO2 om året. Her er både privatforbruget, den offentlige sektor, fritidsaktiviteter og forsikring og finans medregnet.

I analysen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd fremgår det, at den tiendedel med de højeste indkomster udleder mest på fødevarer, energi og benzin og diesel.

Den rigeste tiendedel udleder i gennemsnit 1,5 ton CO2 inden for kategorien benzin og diesel. Her udleder den fattigste tiendedel i gennemsnit 0,3 ton CO2 i samme kategori.

Det fremgår også, at den rigeste tiendedel udleder syv gange så meget på flyrejser, som den fattigste tiendedel gør.

Storbritanniens højesteret har onsdag afgjort, at ordet “kvinde” i landets ligestillingslov refererer til et biologisk køn.

Det skriver BBC.

I samme ombæring advarer højesteretsdommer Patrick Hodge mod, at dommen tolkes som en sejr for en bestemt befolkningsgruppe.

– Vi fraråder at læse denne dom som en triumf for en eller flere grupper i vores samfund på bekostning af en anden. Det er den ikke, siger han ifølge det britiske medie.

Højesteretsdommeren understreger desuden, at transpersoner stadig har beskyttelse i lovgivningen.

For at sætte pres på Hamas vil Israel fortsat blokere nødhjælp fra at komme ind i Gaza, siger Israels forsvarsminister, Israel Katz, onsdag, skriver AFP.

– Israels position er klar. Ingen humanitær hjælp vil komme ind i Gaza og blokering af denne hjælp er et af de vigtigste pressionsmidler, der forhindrer Hamas i at bruge den (nødhjælpen, red.) som et værktøj med befolkningen.

Meldingen fra Israel kommer samme dag, som Læger uden Grænser advarer om, at Israels militære operationer og blokering af humanitær hjælp har forvandlet Gaza til “en massegrav for palæstinensere og de, der hjælper dem”.

Det siger organisationen i en pressemeddelelse.

Ifølge nyhedsbureauet AFP har Israel blokeret for al nødhjælp ind i Gaza siden den 2. marts.

EU-landene er enige om at forsøge at lempe på beskyttelsen af ulve.

Det oplyser ministerrådet i en pressemeddelelse.

– I dag godkendte medlemslandenes repræsentanter Rådets mandat om at ændre ulvens beskyttelsesstatus og tilpasse EU-lovgivningen til den opdaterede Bern-konvention.

– Mandatet omfatter en målrettet ændring af habitatdirektivet – den EU-lovgivning, der gennemfører Bern-konventionen – for at afspejle det reviderede beskyttelsesniveau for ulve fra “strengt beskyttet” til “beskyttet”, står der i pressemeddelelsen.

Beslutningen er dog ikke endelig, men kræver også opbakning fra EU-Parlamentet.

EU-Parlamentet sigter mod at vedtage sin holdning i maj 2025.

Hvis EU-Parlamentet er enigt med EU-landene, vil ministerrådet derefter formelt vedtage ændringsdirektivet.

Målet med ændringen er at give mere “fleksibilitet” i forvaltningen af ulvebestande på tværs af EU-landene.

Det skal “forbedre sameksistensen og minimere indvirkningen” af den voksende bestand af ulve, hedder det i pressemeddelelsen.

Minister for grøn trepart Jeppe Bruus (S) har flere gange udtrykt ønske om at få bedre muligheder for at begrænse ulvebestanden.

– Vi har fået mange flere ulve i Danmark og Europa, og det skaber åbenlyst nogle problemer – både i de byer, hvor ulven strejfer rundt, og for de fåreavlere, der oplever angreb.

– Derfor er det meget positivt, at der er bevægelse i EU-systemet, som vil gøre det mere fleksibelt at regulere ulven, siger han i en skriftlig kommentar.

Ulven er Europas næststørste rovdyr på land. Den brune bjørn er størst.

Der er aktuelt omkring 42 ulve i Danmark, og de lever alle sammen i Jylland.

Her har de givet anledning til bekymring blandt landmænd og beboere i områder med ulve.

Der er tale om det hidtil højeste niveau i nyere tid for ulvebestanden herhjemme.

Ulveflokkene er hovedsageligt lokaliseret i Midt- og Vestjylland, hvor de har slået sig permanent ned.

Dermed kan ulven som art nu kaldes “fast etableret” i Danmark.

Selv om ulve ikke længere vil have status som “strengt beskyttede”, hvis EU-Parlamentet siger “ja” til lempelsen, så kan medlemslandene fortsat vælge at beskytte ulvene.

Ifølge aftalen kan medlemslandene selv vælge at opføre ulven som en “strengt beskyttet art”.

Det vil i givet fald ske i det enkelte lands nationale lovgivning.

Dermed kan et politisk flertal i det enkelte EU-land vælge at indføre strengere beskyttelse af ulven, end de ændrede EU-regler vil lægge op til.

Det kan eksempelvis være gennem lokale jagtforbud.

Det kan ende med at give den amerikanske chipgigant Nvidia en regning på 5,5 milliarder dollar, at den amerikanske regering har strammet sine restriktioner for eksport til Kina.

Det er i hvert faldet det beløb, som selskabet har hensat. Det skriver flere nyhedsbureauer.

Beløbet svarer til 36 milliarder kroner.

Nvidia udvikler avancerede computerchips, der blandt andet bruges til at træne kunstig intelligens, og Kina er et stort marked.

Selskabet har i forvejen været underlagt restriktioner, som har gjort, at det ikke var muligt at sælge dets stærkeste produkter til det kinesiske marked.

Det har været et resultat af kapløbet inden for kunstig intelligens, som USA gerne ser sig selv vinde.

Nvidia havde derfor udviklet en chip, som levede op til USA’s eksportregler, men disse bliver ifølge selskabet også omfattet af stramningen nu.

Kinesiske techgiganter som ByteDance, Alibaba og Tencent havde alle placeret store ordrer hos Nvidia i første kvartal, skriver tyske dpa.

Nyhedsbureauet citerer mediet The Information for, at disse ordrer kan have haft en værdi på op mod 16 milliarder dollar svarende til 105 milliarder kroner.

Nvidia meddelte tirsdag, at selskabet den 9. april blev informeret af den amerikanske regering om, at den mindre chip fremover vil kræve en licens for at blive eksporteret til Kina.

Det står imidlertid ikke klart, hvor mange licenser USA har tænkt sig at udstede, skriver Reuters.

På det såkaldte formarked i USA falder Nvidias aktie med knap syv procent klokken 10 dansk tid.

Formarkedet er et sted, hvor der kan handles, inden USA’s børser åbner officielt klokken 15.30 dansk tid.

Markant færre mennesker har krydset EU’s ydre grænser irregulært i de første tre måneder af 2025 sammenlignet med året forinden.

Det viser data fra Frontex, der er EU’s agentur for grænse- og kystbevogtning.

Ifølge agenturet er antallet af irregulære grænsekrydsninger faldet med 30 procent.

Faldet er synligt over alle de store migrationsruter ind i EU, men nedgangen i ankomster spænder fra 64 procent ved den vestlige balkanrute til otte procent ved den østerlandske rute.

Der er ikke nogen universel anerkendt definition på irregulær migration, men ifølge IOM, FN’s organisation for migration, dækker det over personer, der bevæger sig mellem grænser uden at følge de gældende regler og love.

Tallene fra det første kvartal af året bygger oven på en nedgang, der allerede var synlig i 2024.

Her faldt antallet af irregulære krydsninger over EU’s ydre grænser over hele året med 38 procent sammenlignet med året forinden.

I hele 2024 blev der ifølge Frontex registreret 239.000 irregulære grænsekrydsninger.

Over for det britiske medie The Guardian advarer menneskerettighedsgrupper dog, at der bag faldet i irregulære krydsninger ligger tilbageholdelser og dødsfald, og at man derfor ikke kan konkludere på tallene, at færre migranter forsøger at bevæge sig over grænser.

– I det omfang faldet i ankomster skyldes EU’s afskrækkende foranstaltninger, er disse foranstaltninger meget tydeligt ledsaget af menneskerettighedskrænkelser, som EU derfor er medskyldig i, siger Judith Sunderland, der er Human Rights Watchs vicedirektør for Europa og Centralasien til mediet.

Sunderland understreger, at “det ikke kun handler om statistik”, men om folk, der drukner i Middelhavet eller bliver udsat for vold og skubbet tilbage over en grænseovergang.

Samme toner lyder fra Allison West, der er juridisk rådgiver ved den europæiske menneskerettighedsorganisation ECCHR.

– Nedgangen i de officielle tal betyder ikke, at vi ser færre mennesker bevæge sig, siger hun til The Guardian og tilføjer:

– Det betyder, at vi ser flere mennesker blive indespærret under forfærdelige forhold i Libyen og Tunesien, der svarer til forbrydelser mod menneskeheden med EU-samarbejde og godkendelse.

Rollerne er byttet rundt, og danske soldater skal nu til Ukraine for at tage ved lære af ukrainske soldater. Og der er mange ting, danske soldater kan lære af ukrainerne, særligt om moderne dronekrig.

Det siger Flemming Splidsboel Hansen, som er seniorforsker hos Dansk Institut for Internationale Studier (Diis).

– Ukrainerne er ekstremt dygtige til at bruge droner, og de kan lære os noget om, hvordan vi kan anvende droner i nutidens og fremtidens krige, siger han.

Det er blevet tydeligt, at droner spiller en meget stor rolle i krig i dag, fordi de har været med til at ændre balancen, forklarer Splidsboel.

– Droner er meget omkostningseffektive, og man kan opnå meget med forholdsvis lidt. Vi kan se, at store, dyre våbensystemer kan blive sat ud af spil af nogle forholdsvis små og billige droner, siger han.

Ukraine har ifølge Flemming Splidsboel Hansen et stort katalog af droner og anvender i dag over 70 forskellige slags.

Hærchef og generalmajor Peter Boysen siger til TV 2, at Forsvaret vil sende flere hold af danske soldater til Ukraine for at deltage i kurser. Særligt skal de danske soldater tage ved lære af de seneste tre års dronekrig ved fronton.

Hærchefen understreger over for TV 2, at de danske soldater vil befinde sig langt fra fronten og være ubevæbnede.

Planen er ifølge hærchefen, at både instruktører og operative soldater fra det danske forsvar skal på kurser i Ukraine af en til to ugers varighed. Det kan ske allerede til sommer, lyder det.

Ifølge Flemming Splidsboel Hansen er det først og fremmest et signal, at danske soldater nu skal til Ukraine for at lære.

Alternativt kunne man ifølge Splidsboel eksempelvis have afholdt en træningslejr i det østlige Polen med deltagelse fra danske og ukrainske soldater.

– Det er en vild og bemærkelsesværdig udvikling. Vi er tydeligvis nået til et punkt, hvor ukrainerne skal lære os noget. Men det er også vildt, at vi nu tager ned til dem og sender et klart signal om, at vi kommer til dem, siger han.

Fra den russiske ambassadør i Danmark, Vladimir Barbin, lyder det i et skriftligt svar til TV 2, at Danmark bliver trukket dybere ind i konflikten ved at sende folk fra militæret til Ukraine for at studere kamperfaring.

Den russiske ambassadør siger, at det i Ruslands øjne er med til at eskalere konflikten yderligere.

Flemming Splidsboel Hansen ser det ikke som nogen markant optrapning, med henvisning til at de danske soldater vil være ubevæbnede og langt fra frontlinjen.

Men det er et skridt i retning af, at Danmark engagerer sig mere i krigen, lyder hans vurdering. Og så er det også med til at vænne den danske befolkning til tanken om, at der er danske soldater på ukrainsk jord.

– Det forbereder den danske offentlighed på, at vi får danske tropper i Ukraine, også selv om der er krig. Det næste skridt, som kan være at sende flere derned eller måske sende danske tropper til en afskrækkende styrke, er ikke lige så stort, som det ellers ville være, siger han.

Christine Nellemann er blevet udpeget som ny formand for Det Etiske Råd.

Det skriver Indenrigs- og Sundhedsministeriet i en pressemeddelelse onsdag.

Hun har været medlem af rådet siden 2023 og har en baggrund som forsker og senest dekan på Danmarks Tekniske Universitet (DTU).

I sin hidtidige rolle i rådet har hun bidraget med viden inden for sundhed, natur og fødevarer.

Det Etiske Råd nedsættes af sundhedsministeren og består af i alt 17 medlemmerne.

Det er sat i verden for eksempelvis at skabe debat om nye bio- og genteknologier, der berører menneskers liv, naturen, miljøet og fødevarer.

Rådet tager også stilling til etiske spørgsmål, der har en relation til vores sundhedsvæsen. Det kunne være et emne som abort.

Den nuværende indenrigs- og sundhedsminister, Sophie Løhde (V), siger, at rådet spiller en vigtig rolle.

– I en tid, hvor verden forandrer sig hastigt, støder vi ofte på nye etiske spørgsmål og dilemmaer, og det er godt, at Det Etiske Råd kan bidrage til samfundsdebatten med kvalificerede overvejelser og perspektiveringer, siger hun i meddelelsen.

– Jeg er glad for, at Christine Nellemann nu overtager formandsposten og stiller sig i spidsen for rådets arbejde.

53-årige Christine Nellemann overtog posten tirsdag og har dermed afløst Leif Vestergaard, som har været medlem siden 2019 og formand siden 2022.

Medlemmer udpeges for en periode på tre år og kan højst være medlem i seks år. Derfor er udskiftningen på formandsposten resultatet af den naturlige rokade.

Sophie Løhde ser blandt andet en styrke i den nye formands “engagement i aktuelle samfundsanliggender”.

– Samtidig vil jeg gerne benytte lejligheden til at sige tak til den afgående formand, Leif Vestergaard, der gennem de seneste år har ydet en stor indsats, lyder det fra ministeren.

Den kinesiske økonomi voksede med 5,4 procent i første kvartal og overgik dermed mange analytikeres forventninger.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Særligt vækst i den kinesiske industri har været medvirkende til fremgangen.

Dataene for Kinas bruttonationalprodukt (bnp) kommer imidlertid, på et tidspunkt hvor landet forbereder sig på konsekvenserne af en toldkrig med USA.

Den blev først for alvor indledt i april, hvilket vil sige begyndelsen af andet kvartal.

Toldkrigen kan potentielt spænde ben for Kinas vækst i 2025. Det vurderer Allan Sørensen, der er cheføkonom hos Dansk Industri (DI).

– Det er netop industrien, som står til at blive ramt af den høje amerikanske told, når produkterne skal sælges til USA, skriver han i en kommentar.

For to uger siden varslede den amerikanske præsident, Donald Trump, forhøjede toldsatser på blandt andet kinesiske varer.

Told er en importafgift, som lægges på varer, der produceres i udlandet. Idéen er, at de varer, der kommer ind i ens land, bliver dyrere, og at folk er mindre tilbøjelige til at købe dem.

Siden da har de to parter skiftevis forhøjet tolden på hinandens varer.

Trumps argument for højere toldsatser er, at USA ifølge ham har et handelsunderskud med mange lande herunder Kina. Det skal der rettes op på, mener han.

Intentionen er, at amerikanerne i stedet vil købe hjemlige produkter og på den måde styrke landets egen økonomi.

Først lød den amerikanske told på varer fra Kina på 34 procent. Siden er den blevet hævet flere gange og lyder nu på 145 procent.

Kina har pålagt varer fra USA en told på 125 procent.

– Kina har sat en vækstmålsætning på fem procent, men det bliver ekstremt svært at nå i år, vurderer Allan Sørensen.

– Fortsætter handelskrigen med USA, vil Kinas økonomi bremse mere op i løbet af året. Kina vil næppe opnå en vækst på meget mere end fire procent i 2025.

Forsvaret overvejer at sende hold af danske soldater til Ukraine for at deltage i kurser, men en beslutning er endnu ikke truffet.

Det siger hærchef og generalmajor Peter Boysen i et skriftligt svar til Ritzau.

Hærchefen understreger, at der på “nuværende tidspunkt ikke er truffet beslutning om at sende danske soldater på kurser eller træningsophold i Ukraine”.

– Under hærens seneste erfaringsindhentning tidligere i år tilbød ukrainerne, at danske soldater kunne deltage i korterevarende kurser og uddannelser i Ukraine, ligesom de også tilbød at sende specialister til Danmark, siger Peter Boysen.

I en artikel fra TV 2 onsdag morgen var meldingen mere konkret fra hærchefen. Her sagde han følgende:

– Vi sender nogle hold ned og kigge på, hvilke erfaringer ukrainerne har gjort – first hand. Så de, der opererer med det til daglig, og ikke bare mig, kommer ned og får den erfaring.

Forsvaret understreger i en skriftlig meddelelse onsdag formiddag, at det ikke er nyt, at Forsvaret har haft personel i Ukraine med henblik på erfaringsudveksling. Det har dog i første omgang omfattet personel på chefniveau, lyder det.

Det bliver samtidig understreget, at det kun er på tale, at forsvarets personel skal på kurser. De skal ikke deltage i uddannelse og træning af ukrainsk personel i Ukraine.

Der er “alene tale om erfaringsindsamling, hvor de deltagende kursister lærer af de ukrainske erfaringer på kamppladsen”, skriver Forsvarskommandoen.

Til TV 2 har hærchefen fortalt, at danske soldater vil blive sendt afsted ubevæbnede og kommer fra flere forskellige regimenter i hæren.

Hærchefen understregede i den forbindelse også, at soldaterne vil befinde sig langt fra fronten under et eventuelt ophold i Ukraine.

Soldaterne skal ikke aktivt deltage i krigen, men i stedet “selv drage sig erfaringer”, lød det.

De danske repræsentanter vil sandsynligvis komme til at opholde sig ved træningscentre i det vestlige Ukraine.

Målet med de mulige kurser er særligt, at danske soldater skal tage ved lære af tre års dronekrig fra krigen i Ukraine.

Det vækker utilfredshed på den russiske ambassade i København, at danske soldater måske skal træne på ukrainsk jord.

Ruslands ambassadør i Danmark, Vladimir Barbin, siger i en skriftlig kommentar til TV 2, at det “trækker Danmark dybere ind i konflikten” i Ukraine og “fremprovokerer en yderligere ukontrolleret eskalering af den”.

Ritzau har forsøgt at få en kommentar fra forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V), men ministeriet henviser til Forsvarskommandoen.

Forsvarsoprustningen er steget markant, og med den mulige træning af danske soldater på ukrainsk jord tages der yderligere et skridt.

Generelt set er det danske forsvar i gang med at styrke sin brug af droner markant.

I marts lancerede forsvarsministeren et nyt dronecenter til Forsvaret i Odense.

Dronecenteret ventes at huse cirka 100 militære og civile medarbejdere, når det er fuldt bemandet og operativt i 2026.

Dronerne skal bruges bredt i hele Forsvaret på alt fra faste installationer som flyve- og flådestationer til Søværnets skibe, hærenheder og kritisk infrastruktur.

Landene i Verdenssundhedsorganisationen (WHO) nåede natten til onsdag efter flere års forhandlinger til enighed om en fælles håndtering af fremtidige pandemier.

Det skriver nyhedsbureauerne Reuters og AFP.

Aftalen, der blev indgået i Genève i Schweiz, skal hindre en gentagelse af coronapandemien.

Der blev forhandlet til sent ud på natten for at få løst de sidste uenigheder, der blandt andet bestod i, hvordan de mere velhavende lande kan støtte fattigere lande med vacciner og test.

En væsentlig del af aftalen omhandler hastigheden af vidensdeling med farmaceutiske virksomheder, så de hurtigere kan udvikle produkter til at bekæmpe truende pandemier.

Landene nåede i mål med den nye aftale, der fylder 32 sider, omkring klokken 02.00 natten til onsdag.

Aftalen bliver mødt med stor glæde af WHO’s generaldirektør, Tedros Adhanom Ghebreyesus.

– I aften markerer en milepæl i vores rejse sammen mod en mere sikker verden.

– Verdens nationer har skrevet historie i Genève, siger WHO-chefen.

Fra 2019 og de følgende år døde flere millioner på verdensplan med coronasmitte. Samtidig påførte pandemien nedlukninger i de fleste lande i månedlange perioder.

Fem år efter coronapandemiens udbrud er der en voksende bekymring for nye trusler mod verdenssundheden.

USA har på det seneste haft udfordringer med spredning af mæslinger, mens DR Congo er ramt af et udbrud af sygdommen mpox, også kaldet abekopper.

Flere lande kæmper desuden med spredning af fugleinfluenza. I januar registrerede USA det første dødsfald hos et menneske efter smitte med fugleinfluenzavarianten H5N1.

Tidligere i april rapporterede Mexico også om det første dødsfald forårsaget af fugleinfluenza. Der var tale om en treårig pige, som på grund af infektionen døde af organsvigt.