Seneste nyheder

Kongehuset har torsdag delt flere billeder fra fejringen af dronning Margrethes 85-års fødselsdag.

Her kan man blandt andet se, at dronningen puster 85 lys ud i en stor fødselsdagslagkage.

Det skete på dronningens fødselsdag, onsdag 16. april, under en middag i Kuppelsalen på Fredensborg Slot.

Kongeparret var værter for fødselsdagsmiddagen, der var et privat arrangement.

Billederne er blevet delt af kongehusets profil på det sociale medie Instagram.

Det fremgår af opslaget, at dronningen under middagen blev overrasket af Sankt Annæ Pigekor.

Desuden opførte Pantomimeteatret uddrag fra balletten “Klods Hans”, hvor dronningen selv har været kostumedesigner.

Bordet var dækket med nyudsprungne grene og pyntet med påskeæg, som dronningen selv har dekoreret gennem årene.

Dronningens fødselsdag blev lidt af et tilløbsstykke foran Fredensborg Slot, hvor en større folkemængde var mødt op for at markere dagen.

Klokken 12 trådte hun ud på trappen foran slottets hovedindgang sammen med kongeparret, deres børn og flere andre medlemmer af den kongelige familie.

Modtagelsen skete til lyden af klapsalver og en fødselsdagskoncert, som blev fremført af Den Kongelige Livgardes Musikkorps i den indre slotsgård.

Dronningens fødselsdag er den anden, siden hun under sin nytårstale i 2023 til stor overraskelse fortalte, at hun ville overlade tronen til sin søn.

Årets vinder af den prestigefyldte fotopris World Press Photo er fotografen Samar Abu Elouf.

Det oplyser World Press Photo på sin hjemmeside.

Billedet, som hun hædres med prisen for, forestiller ni-årige Mahmoud Ajjour, som mistede begge arme i et angreb i Gaza i marts 2024.

Efterfølgende blev han sammen med sin familie evakueret til hovedstaden i Qatar, Doha.

Her er han ved at lære at bruge sine fødder til blandt andet at spille spil på sin telefon, skrive og åbne døre.

Men ellers har Mahmoud Ajjour brug for hjælp til hverdagsaktiviteter som at tage tøj på og spise.

Samar Abu Elouf er en selvlært fotojournalist, som siden 2010 har fotograferet hverdagslivet i Gaza.

Også hun er blevet evakueret til Doha, og i dag bor hun i samme bygning som Mahmoud Ajjour.

Om hendes billede, som altså er kåret til årets pressefoto, bruger juryen ordet “tænksomt” til at beskrive det.

Fotoet stiller blandt andet spørgsmål ved, hvilke oplevelser der venter den unge dreng, men også ved “dehumaniseringen af en hel region” og nægtet adgang for journalister i Gaza, lyder det.

Direktør i World Press Photo Foundation, som afholder fotokonkurrencen, Joumana El Zein Khoury siger, at det er “et stille billede, der taler højt”.

– Det fortæller historien om én dreng, men også om en omfattende krig, der vil have betydning i generationer, siger hun ifølge BBC.

I alt hædres 42 vindere ved den internationale fotokonkurrence. Hver vinder modtager blandt andet en fysisk pris og 1000 euro – knap 7500 kroner.

Vinderen af årets pressefoto, som findes blandt de 42, vinder desuden 10.000 euro, kameraudstyr og en yderligere fysisk pris.

Samar Abu Eloufs foto repræsenterer det bedste ud af i alt 59.320 billeder taget af 3778 fotografer fra 141 lande.

Bedømmelsesprocessen løber i flere runder over en periode på seks uger i januar og februar. Der er både regionale juryer og en global jury.

Den globale jury består af frontpersonerne fra de seks regionale juryer samt den globale jurys egen formand.

De bedømmer ud fra kriterierne visuel kvalitet, for eksempel kreativitet eller tekniske færdigheder, fortællingen bag billedet og repræsentation.

Den igangværende krig begyndte den 7. oktober 2023, da Hamas angreb Israel fra Gaza. Over 50.000 palæstinensere er ifølge Hamas dræbt under krigen.

Israels regering siger, at 846 israelske soldater er dræbt. Tallet er fra 5. april.

Det var en dreng på 16 år, som onsdag aften stak en mand med en kniv på Avedøre Station.

Skærtorsdag blev drengen fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Glostrup og sigtet for grov vold.

Anklager Peter Rask fortæller, at dørene blev lukket til retsmødet, men at det endte med, at drengen blev varetægtsfængslet på en lukket institution. Det skyldes, at han er under 18 år.

Ved knivstikkeriet blev en mand stukket i låret med en kniv.

Grundet de lukkede døre kan Peter Rask ikke oplyse, om offeret og drengen kendte hinanden i forvejen.

Drengen sigtes for grov vold. Han erkender at have ført kniven, fortæller anklageren, der ikke kan komme nærmere ind på drengens forklaring.

Onsdag aften fortalte Mads Dam, der er vagtchef ved Københavns Vestegns Politi, til Ekstra Bladet, at den sårede person er uden for livsfare og behandles for sine skader.

En mand har torsdag morgen mistet livet i en arbejdsulykke hos jernstøberiet BIRN i Holstebro.

Han var i gang med at reparere nogle maskiner, da der faldt en tung metalplade ned over ham.

Det fortæller vagtchef Anders Bøje Hansen fra Midt- og Vestjyllands Politi til TV Midtvest og Dagbladet Holstebro-Struer.

– Han står nede i en metalgrav, hvor han er ved at reparere en maskine. Der går en metalplade løs, som falder ned over ham. Den vejer over et ton, så han er formentlig død på stedet, siger Anders Bøje Hansen til dagbladet.

Der blev givet hjertelungeredning til manden, men det var forgæves. Da en lægehelikopter ankom til stedet, blev han erklæret død.

Politiet fik anmeldelsen om arbejdsulykken klokken 07.45.

Ifølge Dagbladet Holstebro-Struer er den afdøde en 20-årig mand. Politiet har underrettet de pårørende.

Da der er tale om en arbejdsulykke, er Arbejdstilsynet tilkaldt for at klarlægge de nærmere omstændigheder.

På Arbejdstilsynes hjemmeside fremgår det, at der har været 11 dødelige arbejdsulykker i år fra januar til marts.

Politiet har fundet et større parti narko på en adresse i Kvistgård i nærheden af Helsingør, og tre personer blev natten til torsdag anholdt.

To af de anholdte er blevet løsladt, mens den tredje torsdag blev varetægtsfængslet af en dommer i Retten i Hillerød.

De to løsladte er en mand og en kvinde, mens den fængslede er en 31-årig mand.

Vagtchef ved Nordsjællands Politi Daniel Cunneely fortæller, at de tre personer blev anholdt på en adresse i Gilleleje natten til torsdag, mens narkoen blev fundet på en anden adresse i Kvistgård.

Der er ifølge vagtchefen tale om mellem 50 og 100 kilo narko.

Torsdag eftermiddag fortæller han, at der formentlig er tale om amfetamin.

– Men det kræver yderligere undersøgelse at fastlægge det, siger han.

Alle tre personer er blevet sigtet i sagen.

Ifølge vagtchefen er der tale om en sigtelse om besiddelse af narko med henblik på videreoverdragelse. Det er uvist, hvordan de tre forholder sig til sigtelsen.

To mænd skal i hvert fald i de næste fire uger sidde varetægtsfængslet i en sag om et groft røveri mod en mand, der onsdag blev fundet svært kvæstet i Sønderborg.

Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi efter et grundlovsforhør i Retten i Sønderborg skærtorsdag.

Her blev de to mænd på henholdsvis 24 og 26 år sigtet for røveri af særlig grov beskaffenhed, hvilket de nægtede.

Dommeren besluttede dog at varetægtsfængsle dem, og de overvejer, om de vil kære fængslingen til landsretten.

Før grundlovsforhøret oplyste politiet, at anklageren ville anmode om lukkede døre i retsmødet. Fulgte dommeren det, holdes politiets beviser hemmelige. Det samme gælder de sigtedes eventuelle nærmere forklaring.

Den svært kvæstede udenlandske mand er ikke endeligt identificeret.

Det var klokken 00.44 natten til onsdag, at politiet fik anmeldelsen om den tilskadekomne mand, der blev fundet på Ellegårdsvej, der ligger i et industrikvarter i Sønderborg.

– Da vi ankommer til stedet, kan vi konstatere, at han er hårdt kvæstet, sagde politikommissær ved Syd- og Sønderjyllands Politi Martin Hess Pedersen onsdag.

Regeringen i Colombia har erklæret national sundhedskrise efter øget smitte med gul feber.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Udbruddet har resulteret i 74 bekræftede tilfælde siden begyndelsen af sidste år, siger sundhedsminister Guillermo Alfonso Jaramillo.

Han tilføjer, at 34 er døde som følge af den smitsomme sygdom.

Gul feber overføres gennem myggestik fra Aedes-myg og Haemagogus-myg.

Mest kritisk står det til i regionen Tolima, som ligger i den vestlige del af Colombia. Her har der ifølge sundhedsministeren været 22 bekræftede tilfælde.

Myg trives godt i varme miljøer, herunder i tropiske lande som Colombia.

Foruden gul feber overføres også farlige virusser som denguefeber og zikavirus gennem myggestik. Myg kan desuden sprede malaria, hvor det er en parasit, der gør folk syge.

Gul feber forekommer oftest i lande i Afrika eller Sydamerika, der ligger tæt på Ækvator. Sygdommen findes altså ikke i Danmark eller andre steder i Europa.

Ifølge Statens Serum Institut (SSI) regner man med, at der på verdensplan er over 200.000 tilfælde af gul feber om året. Ud af dem dør omkring 30.000 mennesker.

De fleste tilfælde ses i Afrika, men i de senere år har sygdommen spredt sig mere end vanligt i Sydamerika.

I milde tilfælde af sygdommen får den smittede symptomer som feber, hovedpine og kvalme.

Hvis der er tale om et mere alvorligt tilfælde, er der risiko for skader på organer som leveren, nyrer og hjertet, og patienter kan få gulsot, som er en tilstand, hvor patientens hud og øjne bliver gullige.

Gulsoten er grunden til, at den smitsomme sygdom har fået navnet gul feber.

Den amerikanske regering truer Harvard University med at fratage muligheden for at optage udenlandske studerende.

Det skriver nyhedsbureauerne Reuters og AFP.

Minister for indenrigssikkerhed Kristi Noem kræver, at det kendte universitet deler information omkring udenlandske studerendes “ulovlige og voldelige aktiviteter”.

Det skal ske inden en frist den 30. april, lyder det videre.

– Hvis Harvard ikke kan bekræfte, at man vil efterleve sine rapporteringskrav, vil universitetet miste privilegiet til at optage udenlandske studerende, siger Kristi Noem i en udtalelse.

Ifølge den amerikanske regering med præsident Donald Trump i spidsen gør Harvard ikke tilstrækkeligt for at bekæmpe antisemitisme.

Onsdag har præsidenten gentaget sin kritik af universitetet.

– Alle ved, at Harvard er faret vild, skriver Donald Trump på sit sociale medie, Truth Social.

Han tilføjer, at universitetet primært har ansat “woke” personer og idioter, og at Harvard ikke længere kan anses som en ordentlig uddannelsesinstitution.

– Harvard er en joke, lyder det afslutningsvist fra Trump.

Den voldtægtsdømte filmproducent Harvey Weinstein får ikke ordentlig behandling i fængslet, og hans helbred er på kort tid blevet værre.

Det siger hans advokater onsdag.

En appeldomstol konkluderede sidste år, at Weinstein ikke havde fået en retfærdig retssag, da han i 2020 blev fundet skyldig i voldtægtsanklager.

Sagen skal derfor gå om, og i denne uge blev den nye retssag indledt.

I den forbindelse har den 73-årige filmskabers advokater anmodet om, at Weinstein får lov til at overnatte på et hospital i stedet for i fængsel.

Ifølge advokaterne får han ikke den nødvendige lægebehandling i fængslet Rikers.

Han lider blandt andet af leukæmi, diabetes og fedme, står der i dokumenter, som hans advokater har givet til en domstol i den amerikanske storby New York, hvor sagen føres.

– Han får løbende forkert behandling for alvorlige infektioner. Medicin bliver givet forkert eller slet ikke. Hans vægt stiger på atypisk og usund vis, og han er tvunget til at udholde iskolde temperaturer og får ikke rent tøj, lyder det desuden fra advokaten Imran Ansari.

Derfor mener Weinsteins hold af forsvarere, at han skal overflyttes til hospitalet Bellevue og overnatte der, mens sagen står på.

AFP

Bayern München-anføreren Thomas Müller ærgrer sig over, at det tyske storhold misser muligheden for at spille finale i Champions League på hjemmebanen i München 31. maj.

Sydtyskerne tabte onsdag aften kvartfinaleduellen til italienske Inter.

2-2 i Milano sendte Inter videre efter en italiensk udesejr på 2-1 i sidste uge i Tyskland.

– Det er en skam, når nu finalen skal spilles i München, men Champions League er ingen skovtur, siger Thomas Müller til mediet DAZN.

Da Harry Kane før pausen bragte de tyske gæster i front med 1-0, var der formentlig mange Bayern-fans, der begyndte at drømme om at se holdet i finalen hjemme på Allianz Arena om halvanden måned.

Men Inter bragte sig foran med 2-1 efter pausen, inden de tyske gæster fik udlignet.

Midtbanespilleren mener, at Bayern-spillerne gjorde, hvad de kunne for at rette op på sidste uges nederlag og skabe et comeback.

– Jeg gav alt. Vi gav alt. Vi spillede mod Italiens bedste hold, som kun har lukket to mål ind i hele Champions League-turneringen, før de mødte os, siger Thomas Müller.

– Jeg så en masse spillere, som kæmpede og viste energi. Fansene kunne se, at vi gav alt, siger han.

Hos Inter vil angriberen Lautaro Martínez ikke sætte nogen grænser for, hvor langt det italienske hold kan nå i Europas største klubturnering.

– Vi tænker på at vinde det hele, før hver sæson går i gang. Hvis vi ikke gør det, så skulle vi ikke spille den her sport. Sådan er mentaliteten, siger Lautaro Martínez.

Inter skal i semifinalen op imod FC Barcelona. Paris Saint-Germain står over for Arsenal i den anden semifinaleduel.

AFP

USA’s præsident, Donald Trump, har blokeret en israelsk plan om at angribe atomanlæg i Iran.

Det skriver avisen New York Times.

Unavngivne embedsmænd fra Trump-administrationen siger til avisen, at præsidenten foretrækker at forhandle sig frem til en løsning med Iran for at begrænse landets atomprogram.

Israels plan var at angribe de iranske atomanlæg i maj for at sætte Iran tilbage i udviklingen af en atombombe med et år eller mere, siger kilderne.

Før angrebet kunne gennemføres har Israel ønsket USA’s opbakning. Dels for at sikre, at angrebet blev en succes, og dels for at beskytte Israel i tilfælde af et iransk modsvar.

Flere embedsmænd i Trump-administrationen har været skeptiske over for, om et angreb ville få Iran til at droppe ambitionerne om at udvikle en atombombe, lyder det videre.

Samtidig har Irans regering på det seneste vist velvilje til at forhandle med Trump-administrationen.

I sidste uge indledte USA og Iran drøftelser om det iranske atomprogram, og der er planlagt yderligere et møde i denne uge.

Donald Trump meddelte ifølge New York Times Israel om sin beslutning tidligere i april.

Irans atomprogram blev også diskuteret, da Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, for ti dage siden var i Washington D.C.

Efter mødet i Det Hvide Hus sagde Netanyahu, at en aftale mellem USA og Iran bør ende med, at “alt iransk udstyr pilles fra hinanden, og at faciliteterne sprænges i luften”, skriver New York Times.

Irans atomprogram har længe vakt international bekymring. Landet har oparbejdet store depoter af beriget uran.

Irans regering hævder, at landets atomprogram er fredeligt, og at man ikke ønsker at udvikle eller få adgang til atomvåben. Uranen skal udelukkende bruges til at producere energi med kernekraft.

En amerikansk senator fik onsdag et nej fra myndighederne i El Salvador, da han bad om lov til at besøge manden Kilmar Abrego Garcia, der ved en fejl er blevet deporteret fra USA.

Senatoren Chris Van Hollen, som er medlem af Demokraterne og repræsenterer delstaten Maryland, tog onsdag til El Salvador for at mødes med embedsmænd og opfordre til, at Garcia kommer tilbage til USA.

Her spurgte han også, om han kunne få lov til at besøge Kilmar Abrego Garcia.

Det fik han ikke lov til, ej heller til et telefonopkald med den salvadoranske mand, som frem til deportationen boede i Maryland.

Han sidder nu i et berygtet fængsel i El Salvador.

Justitsministeriet i USA har erkendt, at han blev deporteret ved en fejl. Men ministeriet fastholder samtidig, at det ikke er muligt at få ham tilbage, fordi ministeriet ikke har jurisdiktion i El Salvador.

Samtidig har det mellemamerikanske land afvist at sende den 29-årige mand tilbage.

Chris Van Hollen siger efter et møde med den salvadoranske vicepræsident, Felix Ulloa, at El Salvador ifølge vicepræsidenten ikke vil løslade manden, fordi USA betaler for at have ham fængslet.

– Hvorfor skal USA’s regering betale El Salvadors regering for at indespærre en mand, som er blevet ulovligt bortført fra USA, og som ikke har begået nogen forbrydelse, siger Van Hollen.

Regeringen i El Salvador har ikke kommenteret senatorens besøg eller udtalelser.

Det har talskvinde i Det Hvide Hus Karoline Leavitt til gengæld.

Hun kritiserer senatorens besøg.

Potentielt er der tale om, at han bruger skatteydernes penge til at rejse ned for at kræve en “terrorist” løsladt, siger hun.

Kilmar Abrego Garcia blev deporteret med omkring 200 andre – primært venezuelanere – som ifølge USA’s regering er bandekriminelle.

– Det er rystende og trist, at senator Van Hollen – og Demokraterne, der hylder hans tur til El Salvador – er ude af stand til at være i besiddelse af sund fornuft eller føle empati for deres egne vælgere og vores borgere, siger Karoline Leavitt.

Kilmar Abrego Garcias advokater har afvist, at han er medlem af en bande. Han har aldrig været sigtet eller dømt for kriminalitet.

USA’s højesteret har for nylig beordret Trump-regeringen til at sørge for, at den 29-årige kommer tilbage til USA.

Reuters

Den amerikanske regering har bedt landets skattevæsen om at fratage Harvard Universitys skattefritagelse.

Det fortæller unavngivne kilder i USA’s justitsministerium til Fox News.

Mediet CNN skriver desuden, at skattevæsnet, IRS, ifølge unavngivne kilder planlægger at tage skattefritagelsen fra Harvard.

Der vil snart blive truffet en endelig afgørelse, lyder det.

Balladen om det amerikanske eliteuniversitet er opstået, efter at Harvard har afvist at rette sig efter en række krav fra Donald Trump, USA’s præsident.

Kravene handler blandt andet om universitetets ansættelses- og optagelsespraksis og bunder i, at Harvard University ifølge Trump-regeringen ikke gør tilstrækkeligt for at bekæmpe antisemitisme.

Onsdag har Trump gentaget sin kritik af universitetet.

– Alle ved, at Harvard er faret vild, skriver han på sit sociale medie, Truth Social.

Han tilføjer, at universitetet primært har ansat “woke” personer og idioter, og at Harvard ikke længere kan anses som en ordentlig uddannelsesinstitution.

– Harvard er en joke, lyder det afslutningsvist fra Trump.

Præsidenten har også beskyldt andre universiteter – herunder det prestigefyldte Columbia University – for at tillade antisemitisk propaganda.

Det skal blandt andet være sket i forbindelse med propalæstinensiske demonstrationer og demonstrationer mod krigen i Gaza.

Ud over at stille krav til Harvards praksis i forbindelse med ansættelse af medarbejdere og optag af studerende kræver Trump-regeringen, at universitetet dropper sine diversitetsfremmende projekter.

Efter at Harvard tidligere på ugen meldte ud, at man ikke ville rette sig efter Trumps ønsker, truede præsidenten med at få universitets skattefritagelse ophævet.

Natten til tirsdag dansk tid meddelte det amerikanske uddannelsesministerium desuden, at det vil indefryse omkring 2,2 milliarder dollar i føderal støtte til Harvard University samt kontrakter for 60 millioner dollar.

Beløbet svarer til 14,9 milliarder kroner.

Natten til torsdag dansk tid oplyser minister for indenrigssikkerhed Kristi Noem, at to tilskud fra hendes ministerium til Harvard bliver annulleret.

Tilskuddene har en værdi på over 2,2 millioner dollar, skriver Reuters. Det svarer til knap 15 millioner kroner.

Seks personer er i år døde af den myggebårne sygdom chikungunya på den franske ø Réunion i Det Indiske Ocean.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Omkring hver niende af øens 900.000 indbyggere har siden august 2024 været ramt af sygdommen, oplyser de lokale myndigheder, der samtidig meddeler, at epidemien er aftagende.

I første uge af april blev der registreret 4900 tilfælde af chikungunya.

Frankrigs sundhedsmyndigheder oplyser, at de seks døde personer alle var over 70 år og havde andre sygdomme.

Symptomerne på sygdommen er feber og ledsmerter, fremgår det af Verdenssundhedsorganisationens (WHO) hjemmeside.

Der findes ingen behandling for chikungunya, der kun i sjældne tilfælde er dødelig.

I foråret blev der sat gang i et vaccinationsprogram på Réunion for at få bugt med sygdommen, der tidligere har ramt øen, som ligger øst for Madagaskar i Det Indiske Ocean.

Réunion var for to årtier siden i 2005 og 2006 plaget af et udbrud af chikungunya, hvor omkring 40 procent af øens befolkning var smittet. 225 personer døde dengang.

Før den nuværende epidemi havde der ikke været registreret dødsfald som følge af chikungunya siden 2010.

Ordet chikungunya stammer fra sproget kimakonde, som er udbredt i det sydlige Tanzania. På dansk kan det nogenlunde oversættes til at “at få det værre”.

Den amerikanske chipgigant Nvidias aktiekurs tog onsdag et dyk, efter at det kom frem, at Nvidia forventer en kæmpe regning på grund af USA’s øgede eksportrestriktioner mod Kina.

Ved børsluk i USA er aktien nede med omkring syv procent, efter at aktien tidligere havde udsigt til et fald på over 10 procent ifølge nyhedsbureauet AFP.

Onsdag kom det frem, at Nvidia har hensat 5,5 milliarder dollar – svarede til 36 milliarder kroner – på grund af de øgede restriktioner mod Kina.

Nvidia udvikler avancerede computerchips, der blandt andet bruges til at træne kunstig intelligens, og Kina er et stort marked.

Selskabet er i forvejen underlagt restriktioner, som gør, at de ikke må sælge deres stærkeste produkter i Kina.

Men den chip, som selskabet har udviklet til at overholde restriktionerne, står nu også til at blive ramt.

Generelt har det været en tung dag for de amerikanske aktier, både før og efter at den amerikanske centralbanks chef, Jerome Powell, har sagt, at banken vil vente på mere klarhed, før den vil ændre den amerikanske rente.

I en udtalelse advarede Jerome Powell om, at højere end forventet told sandsynligvis ville betyde højere inflation og mindre vækst.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Både det techtunge Nasdaq-indeks, det brede aktieindeks S&P 500 og Dow Jones-indekset er onsdag lukket med fald ifølge Reuters.

Foreløbig data viser ifølge Reuters, at S&P 500 er faldet med 2,24 procent, at Nasdaq er faldet med 3,05 procent, og at Dow Jones er faldet med 1,72 procent.

Trusler om told og nye toldsatser har de sidste uger bølget frem og tilbage mellem USA og Kina.

Det har sendt både internationale og danske aktier ud på en slingrekurs. Først faldt aktieindeksene, efter at den amerikanske præsident Donald Trump præsenterede nye toldsatser.

Siden steg aktiemarkederne igen, efter at toldplanerne blev sat delvist på pause i 90 dage.

En 40-årig mandlig læge fra Berlin er blevet tiltalt for at have dræbt 15 patienter med en dødelig cocktail af forskellige typer medicin.

Det oplyser den tyske anklagemyndighed ifølge det tyske nyhedsbureau dpa og avisen The Guardian.

Drabene skal være begået mellem 22. september 2021 og 24. juli 2024.

Lægen blev anholdt i august sidste år. Først var han mistænkt for fire drab, senere otte, derefter ti – og nu lyder anklagen altså på 15 drab.

Ifølge anklagemyndigheden slog han sine ofre ihjel med giftige cocktails bestående af forskellige typer medicin.

Det yngste formodede drabsoffer var en 25-årig patient, mens det ældste offer i sagen var en 94-årig patient.

Mens lægen foreløbig er tiltalt for 15 drab, kan sagen vise sig at være langt større. Således efterforsker politiet yderligere 75 forhold, som kan have forbindelse til lægen.

De 15 formodede drabsofre var 12 kvinder og tre mænd.

Lægen fungerede som palliativ læge og skulle derfor sørge for lindring af smerter hos patienter, der lider af livstruende sygdomme.

Ifølge anklagemyndigheden gav lægen sine patienter “et bedøvelsesmiddel og et muskelafslappende præparat uden deres viden eller samtykke”.

Det muskelafslappende middel “paralyserede vejrtrækningsmusklerne, hvilket inden for få minutter førte til vejrtrækningsstop og død”, skriver anklagemyndigheden i en udtalelse ifølge The Guardian.

Drabene skal være begået i ofrenes hjem. I fem tilfælde satte lægen ild til ofrenes hjem for at skjule sine spor, mener anklagemyndigheden.

Det var i forbindelse med efterforskning af brandene, at politiet rettede mistanke mod den nu 40-årige læge.

Den tyske anklagemyndighed har tidligere oplyst, at lægen ikke menes at have haft andet motiv til drabene, end at han havde lyst til at slå ihjel.

USA’s regering tilsidesatte bevidst en ordre om at stoppe deportationen af formodede bandemedlemmer til El Salvador i midten af marts.

Sådan lyder det onsdag i en kendelse fra distriktsdommer i Washington D.C. James Boasberg, som udstedte ordren.

Det skriver nyhedsbureauerne Reuters og AP.

Ifølge kendelsen er der begrundet mistanke om, at Trump-regeringen udviste foragt for retten ved ikke at efterleve ordren.

Boasberg advarer om, at administrationen kan blive retsforfulgt, hvis ikke den retter op på sagen. Og dét kan den gøre ved at få de deporterede personer tilbage i amerikansk varetægt.

– Forfatningen accepterer ikke bevidst ligegyldighed over for retlige ordrer – især ikke fra embedsfolk fra et departement, som har svoret at følge den, siger den føderale dommer ifølge AP.

USA’s justitsministerium valgte få timer senere at appellere kendelsen fra distriktsdommeren, skriver Reuters.

Ved deportationen i marts blev flere end 200 venezuelanere, som ifølge USA er medlemmer af banden Tren de Aragua, fløjet til El Salvador.

De udviste venezuelaneres familier hævder dog, at mange af de udviste slet ikke er kriminelle – og at flere angiveligt blev snydt til overgive sig til myndighederne.

Administrationen anvendte en 227 år gammel lov for at gennemføre udvisningerne. Den hedder Alien Enemies Act og er tidligere blevet brugt i krigstid. Loven gør det blandt andet muligt at fremskynde masseudvisninger.

Det var konkret anvendelsen af denne lov, som James Boasberg blokerede for.

Selv om Boasberg krævede udvisningerne stoppet, afbrød Trump-administrationen dem ikke, og flyene landede som planlagt i El Salvador.

Siden har USA’s højesteret ophævet Boasbergs kendelse, der blokerede for deportationerne. Det gjorde højesteretten 8. april.

Dermed muliggjorde USA’s højesteret, at Alien Enemies Act kan bruges til at udvise migranter.

Efter at politiet mandag sigtede en mand for at have påkørt en 14-årig dreng på et løbehjul med vilje har ordensmagten onsdag foretaget endnu et skridt i sagen.

Politiet har nemlig beslaglagt en bil hos den 48-årig mand, som er sigtet i sagen, oplyser vagtchefen hos Østjyllands Politi på X.

Beslaglæggelsen er foretaget på baggrund af de bestemmelser i færdselsloven, som populært kaldes for vanvidskørsel.

Bestemmelserne giver politiet mulighed for at beslaglægge køretøjer med henblik på konfiskation ved særligt grove overtrædelser af færdselsloven, for eksempel overtrædelser, hvor også visse paragraffer i straffeloven er i spil.

Og det er netop tilfældet i sagen, som drejer sig om et forløb, der udspillede sig på Skæring Parkvej nord for Aarhus mandag aften.

Ifølge politiet havde den 14-årige og nogle kammerater flere gange ringet på den 48-årige mands dør. Han har forklaret til politiet, at han følte sig chikaneret, og at han satte efter drengene i sin bil.

Angiveligt for at tale med dem.

Men det var ifølge politiets sigtelser voldens sprog, der blev talt. For på et græsareal, hvor drengene befandt sig på deres løbehjul, kørte manden op på græsset og påkørte en af dem, lyder det i politiets døgnrapport.

Drengen pådrog sig et brud, men kom ellers ikke alvorligt til skade, oplyser politiet.

Alvorlig er til gengæld den sigtelse, som politiet har valgt at rejse mod den 48-årige mand. Han er sigtet efter straffelovens grove voldsparagraf – paragraf 245 – og så er han sigtet for på hensynsløs måde at udsætte andre for fare.

På den baggrund har politiet vurderet, at der er belæg for at beslaglægge mandens bil.

Det vil i sidste ende blive op til en dommer at afgøre, om bilen skal konfiskeres. Ved en konfiskation overgår ejendomsretten fra bilens ejer til staten. Ejeren lider dermed et tab svarende til bilens værdi.

Der er onsdag eftermiddag sket et større trafikuheld på motorvejen ved Skanderborg, oplyser Sydøstjyllands Politi.

Seks biler er ifølge politiets vagtchef involveret i uheldet, men der er ikke sket personskade.

Ifølge Vejdirektoratets trafikkort skabte uheldet ekstraordinær kø på E45 Østjyske Motorvej mellem afkørslerne 55 Horsens N og 53 Skanderborg S i nordgående retning.

Trafikken bliver dog igen betegnet som normal kort efter klokken 18 onsdag aften.

Det skriver Vejdirektoratet i en udmelding på det sociale medie X.

Californien har som den første amerikanske delstat sagsøgt præsident Donald Trump på grund af Trumps forhøjede toldsatser på udenlandske varer.

Det skriver det amerikanske medie Politico.

Delstaten med guvernør Gavin Newsom i spidsen mener, at Trumps forhøjede toldsatser er vedtaget på et ulovligt grundlag.

– Præsident Trumps ulovlige toldsatser skaber kaos i californiske familier, virksomheder og i vores økonomi – presser priserne op og udgør en trussel for arbejdspladserne, siger Gavin Newsom i en udtalelse.

De nye toldsatser er vedtaget ved hjælp af en kriselov og uden godkendelse af Kongressen. Trump har ikke den fornødne autoritet til at gennemføre toldændringerne, mener Newsom, som er demokrat.

De forhøjede toldsatser har skabt stor usikkerhed på de finansielle markeder og frygt for, at den internationale handel bliver bremset markant.

Det vil i så fald i høj grad påvirke Californien, som er verdens femtestørste økonomi og huser flere af verdens største teknologivirksomheder.

Derudover har delstaten en stor landbrugssektor, der blandt andet består af vinproducenter, som er yderst afhængige af handel med udlandet.

2. april annoncerede Trump, at han ville lægge “gensidig told” af varierende størrelse på varer fra en lang række af USA’s handelspartnere.

Samtidig indførte han en basistold på ti procent.

Mens andre truede med at lægge told på amerikanske varer som modsvar, reagerede Kina prompte ved at øge toldsatserne på produkter fra USA.

Det fik Trump til at svare igen med at øge tolden på kinesiske varer yderligere og foreløbig ligger toldsatsen på kinesiske varer på 145 procent.

Kinas told på amerikanske varer er nu på 125 procent.

For andre lande, der er ramt af forhøjede toldsatser, er den forhøjede told foreløbigt sat på pause, men basistolden på ti procent gælder stadig.

Med de nuværende toldsatser ventes Trumps toldpolitik at påvirke den globale handel negativt i år med et fald på mindst 0,2 procent.

Det fremgår af Verdenshandelsorganisationen WTO’s årsrapport, der er offentliggjort onsdag.

Hvis eller når de forhøjede toldsatser træder i kraft, må man forvente en nedgang i verdenshandlen på 1,5 procent i 2025, vurderer WTO.