Seneste nyheder

USA’s præsident, Donald Trump, forventer at mødes med Storbritanniens kong Charles til september.

Det fortæller Trump torsdag ifølge nyhedsbureauet AFP.

Præsidenten modtog en invitation fra kongen, da han i februar havde besøg i Det Hvide Hus af Storbritanniens premierminister, Keir Starmer.

Trump kan blive den første statsleder, der aflægger statsbesøg hos det britiske kongehus to gange. I 2019 besøgte han den nu afdøde dronning Elizabeth.

– De vil lave fest nummer to. Og det er sådan, det er – en fest.

– Det er smukt, og det vil være første gang, at det sker for en person, siger Donald Trump ifølge AFP.

Præsidenten fortæller, at han har et godt forhold til den britiske regent.

– Jeg er venner med Charles. Jeg har stor respekt for kong Charles og familien, William (prins William, red.), siger Trump og betegner det som en stor ære at besøge kongehuset.

Kutymen har hidtil været, at amerikanske præsidenter, der allerede har været på statsbesøg hos briterne, og som er i gang med deres anden præsidentperiode, bliver inviteret på en mere uformel frokost eller på te på kongeslottet Windsor.

Det var tilfældet med både Barack Obama og George W. Bush.

Den britiske avis Daily Telegraph skrev torsdag, at det forventes, at den royale familie vil tage imod Trump på Windsor-slottet nær London.

Den 78-årige præsident har et tæt bånd til Storbritannien, da hans mor er født i Skotland.

Trump ejer desuden et golfresort ved byen Turnberry i Skotland.

Invitationen til endnu et besøg hos den royale britiske familie kommer på et tidspunkt, hvor Trump for nylig har indført importtold over for stort set alle verdens lande.

Mens Trump lagde 20 procent told på varer fra EU – som dog siden blev sat på pause – var Storbritannien kun omfattet af en basistold på 10 procent.

Ligesom flere andre lande forsøger Storbritannien at få en handelsaftale med USA.

USA er torsdag gået i gang med at trække hundredvis af soldater ud af det nordøstlige Syrien.

Det oplyser to højtstående amerikanske embedsmænd til New York Times.

Det amerikanske militær lukker tre af de i alt otte mindre baser, USA har i Syrien, siger de unavngivne kilder.

Det vil bringe antallet af soldater i Syrien ned fra omkring 2000 til 1400.

Efter to måneder skal det vurderes, om flere soldater skal trækkes ud af landet, skriver New York Times.

Oplysningen er ikke officielt bekræftet af hverken USA’s regering eller Syriens nye styre.

Tilbagetrækningen af amerikanske soldater fra Syrien kommer, efter at præsident Bashar al-Assad blev væltet af oprørere i december.

En ny overgangsregering er dannet med oprørsleder Ahmed al-Sharaa i spidsen.

Selv om der i sidste måned var meldinger om angreb på især alawitter, som er det religiøse mindretal, som den afsatte præsident Assad tilhørte, betragtes Syriens mere end 13 år lange borgerkrig som slut.

Islamisk Stat har dog stadig en tilstedeværelse i Syrien. Det gælder især i det nordøstlige hjørne af Syrien, hvor også de amerikanske soldater befinder sig.

Den yderliggående islamistiske bevægelse kontrollerede store dele af Syrien og Irak for omkring ti år siden, men blev erklæret nedkæmpet i 2017.

Særligt kurdiske styrker med støtte fra USA’s luftvåben var effektive i kampen mod Islamisk Stat.

De kurdiske styrker, der sidder på magten i det nordøstlige Syrien, accepterede i sidste måned en aftale om at samarbejde med landets nye regering.

USA’s præsident, Donald Trump, har udtrykt ønske om at hente alle USA’s soldater hjem fra Syrien.

En “positiv proces” om en våbenhvile i Ukraine er torsdag blevet indledt med møder mellem højtstående repræsentanter for USA, Ukraine og tre store europæiske lande i Paris.

Det meddeler det franske præsidentkontor ifølge nyhedsbureauet AFP.

– I dag i Paris indledte vi en positiv proces, som europæerne er involveret i, lyder det.

Værter for mødet var Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, og den franske udenrigsminister, Jean-Noel Barrot.

Macron betegner de sjældne forhandlinger mellem højtstående amerikanske, europæiske og ukrainske embedsmænd som en “meget vigtig lejlighed” til at få samling på de fastlåste bestræbelser på at opnå en våbenhvile.

Det på et tidspunkt, hvor der er spændinger i forholdet mellem Europa og USA.

– Jeg tror, alle ønsker fred – uden tvivl – og en robust og bæredygtig fred, siger Macron.

Den franske præsident har taget føringen i forsøget på at skabe en samlet europæisk indsats bag Ukraine, efter at USA’s præsident, Donald Trump, har chokeret verden ved at indlede direkte forhandlinger med Rusland.

Ved torsdagens møde i Paris deltog udenrigsminister Marco Rubio og udsending Steve Witkoff. Sidstnævnte mødtes for få dage siden med Ruslands præsident, Vladimir Putin.

Den ukrainske delegation bestod af udenrigsminister Andrij Sybiha, forsvarsminister Rustem Umjerov samt præsident Volodymyr Zelenskyjs stabschef, Andrij Jermak.

Det skriver Jermak på sociale medier.

Også højtstående repræsentanter fra Tyskland og Storbritannien var med til torsdagens møde i Paris.

Flere europæiske lande har kritiseret, at USA har holdt møder med Putin og andre repræsentanter for Ruslands regering – uden deltagelse fra europæisk og især ukrainsk side.

Trods de amerikanske bestræbelser på at få en våbenhvile på plads har Putin indtil videre afvist at gå med på et fuldt stop for angreb i Ukraine.

Russiske missilangreb har i de seneste uger kostet snesevis af civile ukrainere livet. To angreb i byerne Sumy og Kryvyi Rig dræbte henholdsvis mindst 35 og mindst 19 mennesker.

Ifølge franske embedsmænd er der planlagt et nyt møde allerede i næste uge i den britiske hovedstad, London.

AFP

To er døde og fem personer er kørt til behandling på hospitalet, efter at der torsdag har været et skyderi på Florida State University i Tallahassee i USA.

Det oplyser universitetspolitiet ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Den formodede gerningsperson er pågrebet.

Reuters skriver, at gerningspersonen, som menes at være en nuværende studerende, er kørt til behandling.

Ifølge den lokale politichef er den mistænkte blevet ramt af skud fra lokalt politi.

Politiet oplyser ifølge CNN, at den mistænkte er søn af en politibetjent, og at han havde adgang til et våben, som tidligere har været betjentens tjenestevåben.

Han skal også have medvirket i træningsprogrammer hos politiet, lyder det.

De to døde er ikke studerende på universitetet, lyder det fra politiet.

Det lokale politi oplyser ikke umiddelbart, hvor alvorlige skader, de fem personer, som modtager behandling, har fået.

Anmeldelser om skud kom omkring middagstid lokal tid.

Skyderiet skal være foregået ved et aktivitetscenter for de studerende på universitetets campus. Her er der blandt andet kantine.

Universitetet udsendte en advarsel, efter at en person, der skød, blev spottet.

Ifølge Reuters modtager mere end 42.000 studerende undervisning på universitetets primære campus.

Kilder i politiet oplyser til det amerikanske medie CNN, at der er fundet tre skydevåben i forbindelse med skyderiet.

En pistol ved den mistænkte, et våben i vedkommendes bil og yderligere et gevær ved aktivitetscenteret.

Det er ikke første gang, at Florida State University er blevet ramt af et skoleskyderi.

I 2014 kom to studerende og en ansat til skade, da en tidligere studerende åbnede ild i universitetets hovedbibliotek.

Universitetet oplyser ifølge CNN, at alle aktiviteter på campus er aflyst fredag ud.

Et udbrud med en særlig svampeinfektion i hårbunden, som kan forårsage knækkede hårstrå, skæl og bylder, er blevet spredt gennem frisører i hovedstadsområdet.

Det vurderer overlæge på Herlev og Gentofte Hospital Ditte Marie Saunte på baggrund af en række prøver.

Ditte Marie Saunte har fået taget prøver hos 57 forskellige frisører i Region Hovedstaden. Heraf er svampen blevet fundet på redskaber, primært hårtrimmere, fra fem frisører.

– Der begyndte at komme et stigende antal især yngre mænd, som havde en særlig undertype af denne her hudsvamp. Fælles for dem var, at mange af dem havde været ved frisøren, hvor de var blevet klippet med en trimmer, siger hun.

Det fik Ditte Marie Saunte, som også er formand for en europæisk arbejdsgruppe med fokus på hudsvamp, til at mistænke, at patienterne kunne have fået hudsvampen hos frisøren.

Der er tale hudsvampen Trichophyton tonsurans, som giver infektionen Tinea capitis. Normalt ses den primært hos børn.

Symptomerne på infektionen er rødme, skæl og knækkede hårstrå på et mindre, velafgrænset område. Infektionen kan også give bylder i hårbunden, forklarer Ditte Marie Saunte.

– Hvis det ikke bliver behandlet, kan det efterlade områder med arvæv. Det er ikke farligt, men det kan smitte rigtig mange eller sprede sig på kroppen, siger hun.

Ditte Marie Saunte har også kontaktet dofk, som er brancheorganisation for selvstændige frisører og kosmetikere.

På baggrund af henvendelsen har brancheorganisationen skrevet til medlemmerne for at gøre dem opmærksomme på problemet og minde dem om vigtigheden af at gøre redskaberne rene mellem kunder.

Fra direktør i dofk Connie Mikkelsen, lyder det, at den slags ikke burde ske.

– På branchens vegne synes jeg, det er kritisabelt. Man skal gøre sine redskaber rene. Jeg er faktisk ret chokeret over det her, siger hun.

Connie Mikkelsen understreger, at hun ikke ved, om der er fundet svamp på redskaber fra medlemmer af dofk. Derfor udtaler hun sig generelt på vegne af branchen.

Tinea capitis kan smitte gennem direkte kontakt mellem mennesker eller via genstande som frisørredskaber, huer, hjelme eller sengetøj.

For at fjerne svampesporerne kan man vaske redskaber med sprit og vaske tøj og sengetøj ved 60 grader eller desinficere det med eksempelvis Rodalon.

Der findes ifølge Ditte Marie Saunte ikke et register, hvor man kan få et overblik over antallet af tilfælde.

Foruden de tilfælde, hun selv har konstateret, kender overlægen til yderligere otte til ti speciallæger, som har set et stigende antal tilfælde af Tinea capitis i løbet af de seneste måneder, lyder det.

Mindst fire personer er døde, efter at en vogn i en svævebane torsdag er styrtet ned ved bjerget Monte Faito syd for Napoli i Italien.

Det oplyser det lokale beredskab ifølge nyhedsbureauet Reuters.

En person er kommet alvorligt til skade, og en femte person er savnet.

Ifølge italienske medier er et kabel knækket over. Vognen var tæt på bjergets top, da den styrtede til jorden, skriver Reuters.

Svævebanen forbinder bjergtoppen med byen Castellammare di Stabia.

16 passagerer i en anden vogn tæt ved bjergets fod måtte også reddes ud.

Tidligere lød det, at en person var savnet, og at tre var døde ifølge det italienske medie RAI.

Monte Faito ligger omkring 45 kilometer sydøst for Napoli.

I 2021 var der en anden alvorlig ulykke i Italien med en svævebane. Her døde 14 personer, da en vogn styrtede ved Maggiore-søen i det nordlige Italien.

Der vil “100 procent” komme en aftale mellem USA og EU om told, men det skal være en “fair aftale”. Det siger USA’s præsident, Donald Trump.

Han har torsdag besøg af Italiens premierminister, Giorgia Meloni, i Det Hvide Hus.

Meloni siger umiddelbart inden en frokost med Trump, at hun er sikker på, at der kan indgås en aftale om toldsatser.

– Jeg er sikker på, at vi kan lave en aftale, og jeg er her for at hjælpe med det, lyder det fra hende.

Højrefløjslederen fra Italien har kritiseret Trumps toldsatser på 20 procent på alle varer, som USA importerer fra EU, og har kaldt beslutningen om at forhøje tolden for “forkert”.

Men Meloni forsøger med torsdagens charmeoffensiv at bevare sit gode forhold til den amerikanske præsident.

Han har beskrevet hendes som en “fantastisk leder”, og hun var den eneste af EU’s regeringschefer, der var inviteret til Trumps indsættelse i januar.

Tidligere torsdag gav fremtrædende kilder i Det Hvide Hus udtryk for, at Meloni og Trump har “et rigtigt godt forhold”, og at den italienske premierminister muligvis kan bygge bro mellem Europa og USA.

Italienske aviser skriver torsdag, at et af målene med Melonis besøg i Det Hvide Hus er at se, om hun kan bane vej for et møde mellem Trump og EU’s kommissionsformand, Ursula von der Leyen.

Siddende ved frokostbordet i Det Hvide Hus understreger Meloni, at hun tror på “sammenhold” på trods af spændinger på handelsområdet.

Og Meloni tilføjer om USA:

– Hvis jeg ikke mente, at landet er en pålidelig partner, ville jeg ikke sidde her.

Hun flyver tilbage til Italien efter mødet med Trump – tids nok til at tage imod den amerikanske vicepræsident, J.D. Vance, som fredag besøger hende i Rom.

Ved torsdagens frokostmøde med den italienske leder siger Trump videre, at han er overbevist om, at USA også vil få en aftale på plads med Kina.

– Jeg tror, at vi laver en rigtig god aftale med Kina.

De to lande er fastlåst i en stædig handelskrig, hvor toldsatserne på hinandens varer er nået op over 100 procent i løbet af kort tid.

Ud over toldkrigen fik Meloni også drøftet krigen i Ukraine med den amerikanske præsident.

Trump har gentagne gange fejlagtigt hævdet, at Ukraine startede krigen.

I denne uge beskyldte han endvidere Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, for at være skyld i “millioner” af menneskers død.

Ved torsdagens møde med Meloni nedtoner Trump sin kritik af Zelenskyj.

– Jeg holder ikke Zelenskyj ansvarlig, men jeg er heller ikke ligefrem begejstret over det faktum, at krigen brød ud, siger Trump på et fælles pressemøde med Meloni efter deres frokostmøde.

– Jeg giver ham ikke skylden, men jeg siger bare, at han ikke har gjort det så godt, okay? Jeg er ikke stor fan.

Den italienske premierminister siger på pressemødet, at hun støtter Trump-administrationens indsats for at få en våbenhvile på plads i den over tre år lange krig.

– Vi har forsvaret Ukraines frihed sammen, og sammen kan vi opbygge en retfærdig og varig fred, siger hun.

AFP

Ukraine har efterretninger, der viser, at Kina leverer artilleri og krudt til Rusland.

Det siger den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, torsdag.

– Vi mener, at kinesiske repræsentanter er involveret i produktion af visse våben på Ruslands territorium, siger han på et pressemøde i Ukraines hovedstad, Kyiv.

Det er ikke umiddelbart klart, om han henviser til artillerisystemer eller granater.

Zelenskyj tilføjer ifølge nyhedsbureauet dpa, at han vil fremlægge mere detaljeret information i næste uge.

Anklagen fra den ukrainske præsidents side vil formentlig øge spændingerne mellem hans eget land og Kina.

I forvejen er forholdet mellem dem anspændt. På det seneste har Ukraine offentliggjort oplysninger om, at kinesiske statsborgere kæmper for Rusland.

Kina har hidtil erklæret sig neutral i den tre år lange krig, der blev udløst af Ruslands invasion af Ukraine i februar 2022.

Kina og Rusland har et tæt samarbejde på en række områder, og Ukraine har tidligere opfordret Kina til at bruge sin indflydelse over Rusland til at presse på for at få en fredsaftale i hus.

– Vi har allerede kendsgerninger om dette samarbejde mellem Kina og Rusland om at styrke deres forsvarskapacitet, siger Zelenskyj.

Han giver udtrykt for sin skuffelse og tilføjer, at Kinas præsident, Xi Jinping, har lovet ham, at Kina ikke vil sælge eller levere våben til Moskva.

På torsdagens pressemøde langer Zelenskyj endvidere ud efter USA’s udsending Steve Witkoff, som han beskylder for at “sprede russiske narrativer”.

Witkoff mødtes med Ruslands præsident, Vladimir Putin, i sidste uge.

Efterfølgende antydede den amerikanske udsending, at en kommende fredsaftale afhænger af status for fire regioner i Ukraine, som Rusland gør krav på.

– Jeg mener, at hr. Witkoff har overtaget den russiske sides strategi. Jeg synes, det er meget farligt, fordi han bevidst eller ubevidst – jeg ved det ikke – spreder russiske narrativer, siger Zelenskyj.

Reuters

En del af en strand ved Bøsøre på Sydfyn blev torsdag eftermiddag afspærret af politiet.

Det skyldes, at en borger ved stranden i et sommerhusområde fandt en formodet granat fra Anden Verdenskrig.

Ammunitionsryddere fra Forsvaret blev tilkaldt, og herefter blev der foretaget en kontrolleret sprængning.

Det oplyser vagtchef ved Fyns Politi Bjarne Tykgaard til Ritzau.

– Vurderingen var, at der skulle foretages en kontrolleret sprængning, siger vagtchefen.

Det sker med jævne mellemrum, at der dukker granater og ammunition op fra Anden Verdenskrig.

Nationalbanken følger Den Europæiske Centralbank (ECB) og sænker sine renter med 0,25 procentpoint.

Det oplyser banken i en pressemeddelelse.

Tidligere torsdag sænkede ECB sin indlånsrente med 0,25 procentpoint, og Nationalbanken er som ventet fulgt efter.

Nationalbanken har med ændringen sænket indskudsbevisrenten til 1,85 procent og udlånsrenten til 2,0 procent.

Den såkaldte foliorente og diskontoen sænkes ligeledes til 1,85 procent.

Indskudsbevisrenten bestemmer, hvor meget realkredit- og pengeinstitutter får i rente ved at købe indskudsbeviser i Nationalbanken.

Det kan få betydning for, hvilken rente kunderne i de forskellige institutter kan få.

Ifølge Jeppe Juul Borre, som er cheføkonom i Arbejdernes Landsbank, er indskudsbevisrenten nu på det laveste niveau i to år.

Det er noget, som mange boligejere vil kunne mærke, skriver han i en kommentar.

– Mange boligejere har F-kort-lån, hvor renten fastsættes hvert halve år. Ved årsskiftet oplevede de fleste et fald i renten på omkring 1 procentpoint, og der kan være mere i vente, når renten fastsættes næste gang til sommer, lyder det.

Dagens rentenedsættelse er den syvende siden juni sidste år.

Den danske nationalbank kører typisk et tæt parløb med ECB, da Danmark har en fastkurspolitik over for euroen.

Men ifølge Allan Sørensen, som er cheføkonom i Dansk Industri, ville man godt kunne sænke renten yderligere, hvis man styrede renten efter inflationen i Danmark. Det skriver han i en kommentar.

ECB begrundede tidligere torsdag sin beslutning om at sænke sine rentesatser med, at inflationen har udviklet sig som forventet i marts med fald i både den overordnede inflation og kerneinflationen.

Nationalbankens ændringer træder i kraft 22. april.

Det humanitære hjælpesystem i Gazastriben er “på randen af et totalt kollaps” på grund af Israels blokade af nødhjælp.

Det siger direktørerne for 12 store hjælpeorganisationer, heriblandt Oxfam og Red Barnet, i en fælles udtalelse torsdag.

De betegner situationen i Gazastriben som “et af vores generations værste humanitære svigt”.

Israel har sagt, at landet vil opretholde sin blokade af Gazastriben. Der er ikke kommet forsyninger af nødhjælp ind i det sønderbombede palæstinensiske område siden 2. marts.

– Hver eneste person i Gaza er afhængig af humanitær hjælp for at overleve, skriver de 12 nødhjælpsdirektører i udtalelsen.

– Den livline er blevet fuldstændig afskåret, siden de israelske myndigheder indførte en blokade af alle nødhjælpsforsyninger den 2. marts.

I udtalelsen opfordrer de 12 organisationer videre Israel til at “lade os gøre vores arbejde”.

Israel hævder, at blokaden er den eneste måde at tvinge Hamas til at frigive de resterende 58 israelske gidsler.

Det israelske militær fortsætter også sine angreb mod en række mål i Gazastriben.

Torsdag eftermiddag meddeler det palæstinensiske civilforsvar, at mindst 40 mennesker er dræbt i forskellige israelske angreb.

De fleste af ofrene befandt sig i lejre for fordrevne civile, meddeler civilforsvaret.

To missiler ramte flere telte i området al-Mawasi i den sydlige by Khan Younis, hvor 16 mennesker er dræbt, siger talsmand Mahmoud Bassal.

– De fleste er kvinder og børn. 23 andre blev såret, siger han.

Israel erklærede netop dette område for en såkaldt sikker zone i december 2023, to måneder efter at krigen var brudt ud.

Det er ikke muligt at få oplysningen om angrebet i al-Mawasi bekræftet fra israelsk side eller fra uafhængigt hold.

Israels militær siger, at det er ved at undersøge meldingerne om angrebene.

Flere overlevende i al-Mawasi fortæller imidlertid om en kraftig eksplosion i den tætpakkede teltlejr.

AFP

Medicinalselskabet Eli Lilly har torsdag offentliggjort data fra et fase 3-studie af vægttabsmidlet orforglipron, som tages i pilleform.

I studiet har de medvirkende, som har fået den højeste dosis orforglipron, haft et vægttab på 7,9 procent i løbet af 40 uger.

Det skriver Eli Lilly i en selskabsmeddelelse.

Eli Lilly påpeger desuden, at de medvirkende endnu ikke havde nået en stilstand i vægten ved studiets afslutning, og at det fulde potentiale for vægttab derfor lader til at være større.

Alle medvirkende i studiet er personer med både diabetes og svær overvægt.

Orforglipron er baseret på effekten af tarmhormonet GLP-1 lige som eksempelvis Novos middel Wegovy og Eli Lillys middel Mounjaro, som begge gives som en indsprøjtning.

Ifølge Eli Lilly er pillen den første af sin slags, som kommer succesfuldt gennem et fase 3-studie.

Novo Nordisk har tidligere testet et middel i pilleform, som var målrettet vægttab. Resultaterne af et fase 3-studie blev offentliggjort i maj 2023.

Hvis pillen bliver godkendt til markedsføring, er selskabet overbevist om, at det er i stand til at lancere den globalt uden forsyningsbegrænsninger, lyder det.

– Som en praktisk daglig pille kan orforglipron give en ny mulighed og, hvis den bliver godkendt, kan den let fremstilles og lanceres i stor skala til brug af mennesker verden over, siger Eli Lillys topchef, David Ricks, i selskabsmeddelelsen.

Studiets resultater er ifølge mediet Finans nogenlunde på linje med resultater med Novo Nordisks og Eli Lillys GLP-1-midler, som gives som injektion.

Finans skriver desuden, at den amerikanske storbank Morgan Stanley tidligere i år forventede, at lignende resultater ville give Eli Lilly en kursstigning på mellem fem og ti procent.

Samtidig lød forventningen, at sådanne resultater kan give kursfald hos Novo Nordisk, da pillen risikerer at tage markedsandele fra det danske medicinalselskab.

Det lader da også til, at investorerne i Eli Lilly tager positivt imod de nye resultater. Ifølge Børsen stiger aktien over 11 procent i det amerikanske formarked.

Samtidig falder Novo Nordisks amerikanske aktie med 4,5 procent i formarkedet, skriver Børsen.

Formarkedet er et sted, hvor investorer kan handle med aktier, inden børserne åbner.

Ruslands højesteret har fjernet et forbud mod Taliban.

Tiltaget baner ifølge Reuters vej for, at Rusland kan fjerne Taliban fra landets liste over terrororganisationer.

Med afgørelsen i landets højresteret torsdag er aktiviteter fra Talibanbevægelsen i Rusland ikke længere ulovlige, skriver det russiske nyhedsbureau Tass.

Højesteretsdommer Oleg Nefedov klargjorde desuden i retslokalet, at ophævelsen af forbuddet træder i kraft med det samme, skriver det russiske nyhedsbureau.

Taliban genvandt magten i Afghanistan i 2021.

Det skete, da de USA-ledede styrker trak sig ud af landet efter 20 års tilstedeværelse.

Den militante bevægelse styrede også Afghanistan fra 1996 til 2001.

Rusland satte Taliban på landets terrorliste i 2003 på grund af dets støtte til separatister i Nordkaukasus.

Talibans tilbagevenden til magten har dog tvunget Rusland og andre lande til at ændre deres tilgang til gruppen.

Rusland var det første land, der åbnede et erhvervsrepræsentationskontor i Kabul efter magtskiftet og har annonceret planer om at bruge Afghanistan som et transitknudepunkt for gas på vej til Sydøstasien.

Andre lande har også forsøgt at knytte bånd til Taliban-myndighederne, men ingen stat har officielt anerkendt gruppen som Afghanistans regering, men flere lande har ambassader i hovedstaden Kabul.

Kasakhstan annoncerede sidste år, at det havde fjernet Taliban fra dets terrorliste.

Siden sin tilbagevenden til regeringskontorerne for tre år siden har Taliban indskrænket kvinders rettigheder markant.

Kvinder er blandt andet bandlyst på Afghanistans gymnasier og de fleste videregående uddannelser.

Ud over at være forvist fra uddannelserne har afghanske kvinder med få undtagelser ikke lov til at arbejde.

FN har betegnet situationen i Afghanistan som “kønsapartheid”.

AFP

Den Europæiske Centralbank (ECB) fortsætter kursen og giver renten endnu et nyk ned.

ECB meddeler torsdag i en pressemeddelelse, at den sænker sin indlånsrente med 0,25 procentpoint til 2,25 procent.

Det er syvende gang i træk, at ECB sænker renten. Alene i 2025 har centralbanken nu sænket renten tre gange.

ECB’s indlånsrente toppede i efteråret 2023, hvor den lå på fire procent.

Rentesænkningen var forventet af markedet, påpeger Frederik Engholm, som er chefstrateg hos Nykredit.

Han peger på, at inflationen er faldet, samtidig med at handelspolitisk uro kan påvirke væksten i eurozonen negativt.

– Eurozonen vil påvirkes både af de toldforhøjelser, som Trump over nogle omgange har varslet og justeret, og af den usikkerhed, som Trump-administrationens slingrekurs om toldsatser giver anledning til, skriver han i en kommentar.

Faldende inflation og vækstudfordringer taler ifølge Frederik Engholm for, at ECB’s rentenedsættelse torsdag vil blive efterfulgt af flere i løbet af resten af året.

– Den næste sandsynligvis på næste møde i juni, skriver han.

Inflationen i eurozonen er opgjort til 2,2 procent i marts. Det var et lille fald fra 2,3 procent i februar.

ECB begrunder blandt andet sin beslutning om at sænke renten med, at inflationen har udviklet sig som forventet med fald i både den overordnede inflation og kerneinflationen i marts.

Centralbanken skriver også, at øget usikkerhed sandsynligvis vil påvirke tilliden hos husholdninger og virksomheder.

Samtidig påpeger centralbanken, at markedsreaktionen på “handelsspændingerne” kan være med til at tynge de økonomiske udsigter for euroområdet yderligere.

Det betyder ifølge Søren Kristensen, som er cheføkonom i Sydbank, at ECB lægger op til at sænke renten yderligere.

– Vores hovedscenarie er fortsat, at renten har kurs helt ned mod 1,5 procent i eurozonen. Det vil i vores optik betyde, at den danske rente har kurs mod 1,1 procent, skriver han i en kommentar.

Når Den Europæiske Centralbank sænker renten, smitter det som regel også af på renten i Danmark. Det skyldes, at Nationalbanken er nødt til at lægge sin rente tæt på ECB’s for at fastholde kronens kurs over for euroen.

FC København må undvære førstekeeper Diant Ramaj i de kommende tre kampe i stedet for to.

Torsdag er tyskeren blevet idømt en ekstra spilledags karantæne efter at have fået rødt kort i søndags mod Brøndby, hvor han nikkede Brøndby-reserven Thomas Mikkelsen en skalle.

Det skriver FCK på sin hjemmeside.

Dermed går han glip af torsdagens udekamp mod FC Midtjylland samt både en hjemme- og udekamp mod AGF. Ramaj er lejet i tyske Borussia Dortmund frem til udgangen af sæsonen.

FCK tager karantænen til efterretning og anker ikke sanktionen.

Foruden målmandens ekstra karantænedag er FCK idømt en bøde på i alt 300.000 kroner, hvoraf størstedelen skyldes tilskuerrelaterede uroligheder ved søndagens københavnerderby.

FCK straffes med en bøde på 250.000 kroner for afbrænding af romerlys, ølkast, banner med opfordring til vold, internt slagsmål på B-tribunen samt forsøg på indtrængen på banearealet.

De sidste 50.000 kroner af bøden er relateret til tumulten efter slutfløjt. Her så også Brøndbys to målmænd i kampen rødt.

Dansk Folkeparti vil sende 100 danske soldater udstyret med våben og missiler til brug mod skibe til Grønland.

Det skriver DR.

Desuden ønsker Dansk Folkeparti at opbygge et nyt hjemmeværn og indføre værnepligt i Grønland.

– Der er behov for at sende et signal om, at vi forsvarer kongeriget, og så er der også et behov for at involvere grønlænderne, så de også tager et større ansvar, så de er med til at forsvare kongeriget, siger DF’s Grønlands- og forsvarsordfører, Alex Ahrendtsen, til DR.

DF har tidligere foreslået at indføre værnepligt i Grønland. Nu mener Alex Ahrendtsen, at tiden er ved at være moden, lyder det.

I Grønland har alle mænd og kvinder med fast bopæl værneret men ikke værnepligt. Det vil sige, at de frivilligt kan melde sig til at aftjene værnepligt i Danmark.

Tidligere er DF’s forslag om at indføre værnepligt i Grønland blevet afvist. Det samme gør Grønlands regeringsleder, Jens-Frederik Nielsen, umiddelbart denne gang.

Han ønsker i stedet, at man bør udvide den basisuddannelse, som giver grønlændere mulighed for på sigt at uddanne sig i søværnet, flyvevåbnet eller hæren. Det siger han til DR.

Også Socialdemokratiets forsvarsordfører, Simon Kollerup, afviser over for DR Dansk Folkepartis forslag om at indføre værnepligt i Grønland.

Arktisk Basisuddannelse er en uddannelse for unge med bopæl i Grønland. De første 22 elever begyndte på uddannelsen i maj 2024.

Basisuddannelsen varer 6 måneder men kan udvides i op til 12 måneder i et såkaldt perspektiveringsforløb.

Uddannelsen foregår primært i Kangerlussuaq i det sydvestlige Grønland.

Partierne bag forsvarsforliget blev i januar enige om nye initiativer for 14,6 milliarder kroner i Arktis og Nordatlanten.

Det gælder blandt andet indsættelse af tre nye arktiske skibe, yderligere langtrækkende droner med avanceret billedindhentningskapacitet og styrkelse af satellitkapacitet.

Samtidig blev det også aftalt at øge optaget på Arktisk Basisuddannelse.

Det er hensigten at partierne skal indgå endnu en delaftale senere i 2025 med fokus på at styrke afskrækkelse og forsvar i regionen. Det skrev Forsvarsministeriet i januar.

Kongehuset har torsdag delt flere billeder fra fejringen af dronning Margrethes 85-års fødselsdag.

Her kan man blandt andet se, at dronningen puster 85 lys ud i en stor fødselsdagslagkage.

Det skete på dronningens fødselsdag, onsdag 16. april, under en middag i Kuppelsalen på Fredensborg Slot.

Kongeparret var værter for fødselsdagsmiddagen, der var et privat arrangement.

Billederne er blevet delt af kongehusets profil på det sociale medie Instagram.

Det fremgår af opslaget, at dronningen under middagen blev overrasket af Sankt Annæ Pigekor.

Desuden opførte Pantomimeteatret uddrag fra balletten “Klods Hans”, hvor dronningen selv har været kostumedesigner.

Bordet var dækket med nyudsprungne grene og pyntet med påskeæg, som dronningen selv har dekoreret gennem årene.

Dronningens fødselsdag blev lidt af et tilløbsstykke foran Fredensborg Slot, hvor en større folkemængde var mødt op for at markere dagen.

Klokken 12 trådte hun ud på trappen foran slottets hovedindgang sammen med kongeparret, deres børn og flere andre medlemmer af den kongelige familie.

Modtagelsen skete til lyden af klapsalver og en fødselsdagskoncert, som blev fremført af Den Kongelige Livgardes Musikkorps i den indre slotsgård.

Dronningens fødselsdag er den anden, siden hun under sin nytårstale i 2023 til stor overraskelse fortalte, at hun ville overlade tronen til sin søn.

Årets vinder af den prestigefyldte fotopris World Press Photo er fotografen Samar Abu Elouf.

Det oplyser World Press Photo på sin hjemmeside.

Billedet, som hun hædres med prisen for, forestiller ni-årige Mahmoud Ajjour, som mistede begge arme i et angreb i Gaza i marts 2024.

Efterfølgende blev han sammen med sin familie evakueret til hovedstaden i Qatar, Doha.

Her er han ved at lære at bruge sine fødder til blandt andet at spille spil på sin telefon, skrive og åbne døre.

Men ellers har Mahmoud Ajjour brug for hjælp til hverdagsaktiviteter som at tage tøj på og spise.

Samar Abu Elouf er en selvlært fotojournalist, som siden 2010 har fotograferet hverdagslivet i Gaza.

Også hun er blevet evakueret til Doha, og i dag bor hun i samme bygning som Mahmoud Ajjour.

Om hendes billede, som altså er kåret til årets pressefoto, bruger juryen ordet “tænksomt” til at beskrive det.

Fotoet stiller blandt andet spørgsmål ved, hvilke oplevelser der venter den unge dreng, men også ved “dehumaniseringen af en hel region” og nægtet adgang for journalister i Gaza, lyder det.

Direktør i World Press Photo Foundation, som afholder fotokonkurrencen, Joumana El Zein Khoury siger, at det er “et stille billede, der taler højt”.

– Det fortæller historien om én dreng, men også om en omfattende krig, der vil have betydning i generationer, siger hun ifølge BBC.

I alt hædres 42 vindere ved den internationale fotokonkurrence. Hver vinder modtager blandt andet en fysisk pris og 1000 euro – knap 7500 kroner.

Vinderen af årets pressefoto, som findes blandt de 42, vinder desuden 10.000 euro, kameraudstyr og en yderligere fysisk pris.

Samar Abu Eloufs foto repræsenterer det bedste ud af i alt 59.320 billeder taget af 3778 fotografer fra 141 lande.

Bedømmelsesprocessen løber i flere runder over en periode på seks uger i januar og februar. Der er både regionale juryer og en global jury.

Den globale jury består af frontpersonerne fra de seks regionale juryer samt den globale jurys egen formand.

De bedømmer ud fra kriterierne visuel kvalitet, for eksempel kreativitet eller tekniske færdigheder, fortællingen bag billedet og repræsentation.

Den igangværende krig begyndte den 7. oktober 2023, da Hamas angreb Israel fra Gaza. Over 50.000 palæstinensere er ifølge Hamas dræbt under krigen.

Israels regering siger, at 846 israelske soldater er dræbt. Tallet er fra 5. april.

Det var en dreng på 16 år, som onsdag aften stak en mand med en kniv på Avedøre Station.

Skærtorsdag blev drengen fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Glostrup og sigtet for grov vold.

Anklager Peter Rask fortæller, at dørene blev lukket til retsmødet, men at det endte med, at drengen blev varetægtsfængslet på en lukket institution. Det skyldes, at han er under 18 år.

Ved knivstikkeriet blev en mand stukket i låret med en kniv.

Grundet de lukkede døre kan Peter Rask ikke oplyse, om offeret og drengen kendte hinanden i forvejen.

Drengen sigtes for grov vold. Han erkender at have ført kniven, fortæller anklageren, der ikke kan komme nærmere ind på drengens forklaring.

Onsdag aften fortalte Mads Dam, der er vagtchef ved Københavns Vestegns Politi, til Ekstra Bladet, at den sårede person er uden for livsfare og behandles for sine skader.

En mand har torsdag morgen mistet livet i en arbejdsulykke hos jernstøberiet BIRN i Holstebro.

Han var i gang med at reparere nogle maskiner, da der faldt en tung metalplade ned over ham.

Det fortæller vagtchef Anders Bøje Hansen fra Midt- og Vestjyllands Politi til TV Midtvest og Dagbladet Holstebro-Struer.

– Han står nede i en metalgrav, hvor han er ved at reparere en maskine. Der går en metalplade løs, som falder ned over ham. Den vejer over et ton, så han er formentlig død på stedet, siger Anders Bøje Hansen til dagbladet.

Der blev givet hjertelungeredning til manden, men det var forgæves. Da en lægehelikopter ankom til stedet, blev han erklæret død.

Politiet fik anmeldelsen om arbejdsulykken klokken 07.45.

Ifølge Dagbladet Holstebro-Struer er den afdøde en 20-årig mand. Politiet har underrettet de pårørende.

Da der er tale om en arbejdsulykke, er Arbejdstilsynet tilkaldt for at klarlægge de nærmere omstændigheder.

På Arbejdstilsynes hjemmeside fremgår det, at der har været 11 dødelige arbejdsulykker i år fra januar til marts.