Seneste nyheder

En 44-årig mand er fredag blevet idømt 50 dages ubetinget fængsel for at have skrevet trusler mod en folkevalgt politiker.

Det skriver Sydøstjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Ifølge sigtelsen skulle manden blandt andet have skrevet “skyder du et fredet dyr, skyder jeg dig” til politikeren via sin Messenger-profil med henvisning til den verserende debat om ulve i Danmark.

Manden blev ved et grundlovsforhør i Retten i Horsens kendt skyldig i straffelovens paragraf 119, som blandt andet omfatter trusler mod folk i offentlig tjeneste.

Det var en anmeldelse, der fik politiet til torsdag at foretage en ransagning af den 44-åriges bopæl. I den forbindelse blev fire computere beslaglagt.

Manden blev anholdt klokken 02.28 natten til fredag.

En domstol i den tyrkiske storby Istanbul har fredag indledt en retssag mod 189 personer, der blev anholdt i forbindelse med protester mod fængslingen af byens borgmester, Ekrem Imamoglu, i marts.

De fleste af de tiltalte er studerende, men der er også otte pressefolk imellem.

Anklagerne mod de 189 lyder især på, at skal have deltaget i ulovlige demonstrationer og have undladt at følge politiets ordrer om at opløse demonstrationerne.

De risikerer mellem et halvt år og fire års fængsel, oplyser menneskeretsorganisationen Human Rights Watch (HRW).

Fredagens retssag er en af flere. Istanbuls anklagemyndighed oplyser, at 819 mennesker forventes at blive retsforfulgt.

Efter at have gennemgået ni anklageskrifter mod i alt 650 tiltalte, kritiserer Human Rights Watch (HRW) den “hastige karakter” bag masseretssagerne.

Anklagerne “mangler beviser for kriminel adfærd”, lyder det videre.

– Set i lyset af det åbenlyse fravær af beviser, er det svært ikke at konkludere, at formålet med disse forhastede retssager er at sende en advarsel mod at udøve retten til fredelig protest eller ytringsfrihed, siger HRW’s direktør for Europa og Centralasien, Hugh Williamson.

Ifølge HRW er 62 af de tiltalte i retten fredag anklaget for at bære våben eller skjule deres ansigt for at undgå at blive identificeret.

– Men de eneste konkrete oplysninger, der blev fremlagt, var en påstand om, at én demonstrant havde en sten i hånden, siger Williamson.

Den anholdte borgmester er fra oppositionspartiet Det Republikanske Folkeparti (CHP).

Han anses som præsident Recep Tayyip Erdogans vigtigste politiske modstander. Meningsmålinger har tydet på, at han har en god chance for at vinde et valg mod Erdogan.

Borgmesteren blev anholdt og siden fængslet i marts. Det skete som en del af en større korruptionsundersøgelse i Tyrkiet. En lang række andre mistænkte blev anholdt samme dag.

CHP mener, at anholdelsen af Imamoglu er politisk motiveret og udemokratisk.

Fængslingen af den populære borgmester har ført til de største protester, Tyrkiet har set siden 2013.

Politiet slog hårdt ned og brugte tåregas, peberspray og gummikugler til at opløse demonstrationerne.

Over 2000 mennesker er blevet anholdt. Mange af demonstranterne blev ikke anholdt ved demonstrationerne, men fik ransaget deres huse af politiet i de tidlige morgentimer og blev anholdt i den forbindelse.

Flere europæiske landes udenrigsministre har ligeledes kritiseret anholdelsen af Istanbuls borgmester. Blandt dem er Danmarks udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen (M).

Under sin fængsling blev Imamoglu i marts officielt valgt som CHP’s præsidentkandidat frem mod det valg, der senest skal afholdes i 2028.

AFP

Forårsuvejr har gennem de seneste dage hærget den nordlige del af Italien.

Og tre personer er døde efter voldsomt regnvejr, skriver nyhedsbureauet AFP.

Det drejer sig om to mænd, der var på vej for at hjælpe med redningsarbejdet, som er blevet fundet døde fredag.

Dagen forinden blev en 92-årig mand fundet død i sit oversvømmede hjem i det nordlige Italien, skriver AFP.

I Italien blev ligene af en 64-årig mand og hans 33-årige søn fundet nær byen Vicenza i regionen Veneto.

De to havde meldt sig frivilligt til at hjælpe med redningsindsatsen, efter at kraftig regn har ramt den nordlige del af landet.

De var på vej, da deres bil blev fejet væk af vandmasserne, lyder det fra myndighederne.

Det voldsomme vejr har også lukket veje, flere tog er blevet aflyst, og strømmen er blevet afbrudt til områder i Frankrig, Italien og Schweiz.

AFP

USA’s præsident, Donald Trump, har accepteret den italienske premierminister Giorgia Melonis invitation til at aflægge et officielt besøg i Italien.

Det kommer til at ske “i en meget nær fremtid”, lyder det i en fælles erklæring fra de to lande fredag.

Meldingen kommer, dagen efter at de to ledere mødtes i USA og bekræftede, at man vil styrke den strategiske alliance mellem USA og Italien “på tværs af sikkerhedsmæssige, økonomiske og teknologiske spørgsmål”, lyder det i erklæringen.

Mediet Axios rapporterede i slutningen af marts, at Trump planlægger at besøge Saudi-Arabien i midten af maj.

Trump har hidtil ikke rejst til udlandet i sin anden præsidentperiode. Det vides ikke, hvornår turen til Italien finder sted.

– Det overvejes også at holde et møde mellem USA og Europa ved en sådan lejlighed, står der i erklæringen udsendt af Det Hvide Hus.

Der var ikke bare falske danske nummerplader på bilen, da en varebil langfredag morgen blev standset af politiets Udlændingekontrolafdeling på Den Sønderjyske Motorvej.

I varebilen var både en minilæsser og en havetraktor, som begge var blevet stjålet ved et indbrud på Fyn samme morgen.

Tyvekosterne har en samlet værdi på 400.000 kroner, oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi på det sociale medie X.

Et udenlandsk par blev anholdt og sigtet for tyveriet.

De bliver fremstillet i grundlovsforhør, oplyser politiet. Ved grundlovsforhøret ventes en anklager at kræve dem varetægtsfængslet.

Politiet oplyser ikke nærmere om de sigtede. Det er således uvist, hvilket land de er fra.

USA er optimistisk vedrørende forhandlinger om at få stoppet krigen i Ukraine.

Det siger vicepræsident J.D. Vance under et møde i Rom med Italiens premierminister, Giorgia Meloni.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

– Jeg vil gerne opdatere premierministeren om nogle af forhandlingerne mellem Rusland og Ukraine. Alene i de seneste 24 timer mener vi, at vi har nogle interessante ting at rapportere om, siger Vance.

– Da der er tale om forhandlinger, vil jeg ikke komme med udmeldinger på forhånd, men vi er optimistiske om, at vi forhåbentlig kan få afsluttet denne meget brutale krig, fortsætter den amerikanske vicepræsident.

Meldingen fra Vance kommer i forbindelse med det andet møde mellem ham og Meloni i løbet af 24 timer.

Først mødtes de to i Washington D.C. torsdag, og efterfølgende fløj de til den italienske hovedstad.

USA’s udenrigsminister, Marco Rubio, sagde blot få timer inden de seneste Vance-udtalelser, at USA vil droppe fredsindsatsen, hvis ikke der snart kommer resultater.

Det blev af flere analytikere udlagt som amerikansk utålmodighed med processen efter et højniveaumøde i Paris om Ukraine.

– Vi må nu finde ud af i løbet af nogle dage, om det her kan lade sig gøre på kort sigt, for hvis ikke det er tilfældet, så tror jeg bare, vi må komme videre, sagde Rubio ifølge nyhedsbureauet AFP til journalister ved lufthavnen Le Bourget på vej væk fra Paris.

Trump sagde i løbet af valgkampen, at han kunne skaffe fred i Ukraine på et døgn.

Den påstand har han siden modereret. Rubios udtalelser fredag er ikke den eneste gang, at USA har udtrykt utålmodighed med fredsprocessens manglende fremdrift.

Begge parter har meldt om brud på en begrænset energivåbenhvile, som blev indgået med hjælp fra USA, og russiske angreb er fortsat i Ukraine.

Grønlands Politi frygter, at en person er faldet igennem isen på en snescooter nær Uummannaq i det vestlige Grønland.

Politiet skriver på Facebook, at der torsdag klokken 20.30 blev iværksat en redningsaktion efter en anmeldelse om, at en snescooter muligvis var faldet gennem isen.

Men der blev ikke fundet nogen person, og derfor beder politiet nu borgere om hjælp.

– Politiet i Uummannaq anmoder hermed om borgernes hjælp til, hvis man savner en person eller har kendskab til en person, der ikke er kommet hjem, eller er savnet, at tage kontakt til politiets vagtcentral på tlf. 701448.

– Dette skyldes, at man stadig ikke har fået kontakt eller er kommet til kendskab til en mulig savnet person, som er kørt med snescooter på isen, enten fra Uummannaq eller fra bygderne nær Uummannaq, skriver politiet.

Både det lokale brandberedskab og lokale borgere bidrog til redningsaktionen.

Selv om temperaturen flere steder i Filippinerne er over 40 grader, trodser adskillige filippinere den intense sommervarme og luftfugtighed, og landets kirker er fredag fyldt til messer og bønner.

Nogle katolikker i landet tager den skridtet længere og markerer Jesu Kristi lidelse ved at lade sig piske og nagle til trækors.

Det blodige optrin, der genopfører Jesus’ død, er et ritual blandt nogle af landets katolikker langfredag, skriver nyhedsbureauet dpa.

Det mest populære sted for korsfæstelserne er ifølge dpa landsbyen San Pedro Cutud, der ligger omkring 60 kilometer nord for hovedstaden, Manila.

Her samles tusindvis af besøgende fredag for at overvære de ekstreme troshandlinger.

Mændene går igennem det smertefulde ritual i håb om at sone deres synder eller få svar på deres bønner.

64-årige Ruben Enaje har valgt at lade sig korsfæste for 36. gang, skriver dpa.

Han har selv båret et 27 kilo tungt trækort i godt 2 kilometer.

Enaje, der er bedstefar til syv, fortæller til dpa, at han måtte gøre korset en smule lettere fra dets oprindelige vægt på 37 kilo.

– Jeg bliver desværre svagere med alderen. Korset er blevet for tungt for mig at bære, så jeg måtte barbere ti kilo af. Jeg vil stadig prøve at deltage i ritualet næste år, men hvis ikke, ved jeg, at nogen vil tage min plads og fortsætte traditionen, siger han.

Ifølge dpa tilskynder den katolske kirke i landet ikke til ekstreme troshandlinger, men der gøres heller ikke meget for at stoppe det i praksis.

Påskeugen er den vigtigste religiøse højtid i Filippinerne. Mere end 85 procent af befolkningen er katolikker i det asiatiske land.

De fleste af ugens dage er blevet gjort til helligdage for at give filippinere mulighed for at besøge deres hjemprovinser eller holde ferie.

Det betyder også, at regeringskontorer, private virksomheder og private virksomheder holder lukket.

To personer blev dræbt og fem blev såret i et masseskyderi ved Florida State University i USA torsdag aften.

Ifølge flere amerikanske medier er den formodede gerningsmand norsk statsborger. Han er også amerikansk statsborger, og har dobbelt statsborgerskab, lyder det.

Det skriver blandt andet CNN, der citerer de lokale myndigheder.

Den formodede gerningsmands stedmor er lokal politibetjent, og det var hendes tidligere tjenestevåben, der blev brugt under angrebet, oplyser de amerikanske myndigheder ifølge det norske medie VG.

Den formodede gerningsmand blev efter skyderiet pågrebet.

Ifølge Reuters menes han at være nuværende studerende på universitet. Han blev efterfølgende kørt til behandling.

Retsdokumenter viser ifølge CNN, at gerningsmandens biologiske mor blev anklaget for at tage ham med til Norge, da han var 10 år gammel, hvilket var i strid med en aftale om forældremyndighed.

Den mistænkte skulle desuden have ændret navn, skriver flere medier.

Myndighederne i USA har endnu ikke afsløret noget potentielt motiv bag skyderiet.

Den mistænkte gerningsmand, der ifølge CNN er 20 år, har tidligere været medlem af den lokale sherifs ungdomsråd.

Han har deltaget i adskillige træningsprogrammer sammen med politiet, lød det på et pressemøde fra den lokale sherif Walter McNeil efterfølgende.

– Så det er ikke overraskende for os, at han havde adgang til våben, sagde McNeil.

Ifølge den lokale politichef blev den mistænkte ramt af skud fra lokalt politi.

Anmeldelser om skud kom omkring middagstid torsdag lokal tid.

Skyderiet foregik ifølge amerikanske medier ved et aktivitetscenter for de studerende på universitetets campus. Her er der blandt andet kantine.

Universitetet udsendte en advarsel, efter at en person, der skød, blev spottet.

Ifølge Reuters modtager mere end 42.000 studerende undervisning på universitetets primære campus.

Universitetet har ifølge CNN oplyst, at alle aktiviteter på campus er aflyst fredag ud.

Metkel Betew, som var en af flere personer bag det største røveri i norsk historie, er blevet skudt og dræbt i Oslo.

Det oplyser norsk politi på et pressemøde fredag ifølge nyhedsbureauet NTB.

46-årige Betew var en af flere, som stod bag et røveri mod Norsk Kontantservice (Nokas) i 2004.

I alt fik 14 røvere 57,4 millioner norske kroner med sig under røveriet, hvor betjenten Arne Sigve Klungland blev dræbt. Der blev affyret over 100 skud.

Ifølge NRK blev storrøveren Betew fundet skuddræbt i et skovområde torsdag aften.

Politiet jagter nu en ukendt gerningsperson. Drabet fremstår som målrettet, lyder vurderingen.

– Det er et brutalt drab, siger Grete Lien Metlid, som er efterforskningsleder i politidistriktet i Oslo.

Betew var både dømt i sagen om Nokas-røveriet og andre sager. Han blev løsladt sidste år efter også at have været prøveløsladt i 2014.

Dengang blev han dog fængslet igen for narkotikaforbrydelser efter under et år på fri fod. Og i 2024 blev han løsladt igen.

Nu er politiet i gang med at “kortlægge hans liv efter afsoning og hans bevægelser den sidste tid”.

Grete Lien Metlid mener, at det er alt for tidligt at sige noget om et motiv, men politiet vil blandt andet se på, om Betew var involveret i konflikter.

– Det er en naturlig hypotese, at han er blevet dræbt som følge af en igangværende konflikt, enten af personlig eller miljømæssig karakter, siger efterforskningslederen ifølge NTB.

Hun siger, at politiet fik de første henvendelser fra beboere i området omkring klokken 22 skærtorsdag. De havde hørt skud.

– Vi tog til stedet, og efter noget tid fandt man en død person i skoven. Det var helt åbenlyst, at han var død og dræbt, siger Metlid.

– Gerningsstedet bærer klart præg af drabet, som er et brutalt drab. Vi ønsker ikke at sige mere om detaljerne.

De pårørende er blevet underrettet, oplyser norsk politi.

Nordjyllands Politi har identificeret den person, som fredag formiddag blev hevet livløs op af Limfjorden i Aalborg.

Det oplyser politikommissær Henrik Kjær Hansen ifølge Nordjyske.

Ifølge politiet er der tale om en 24-årig mand, der har været forsvundet siden marts.

– Den afdøde er blevet undersøgt, og det er politiets klare opfattelse, at der intet mistænkeligt er ved dødsfaldet. Der er således ingen tegn på, at der er sket en forbrydelse, siger Henrik Kjær Hansen til Nordjyske.

Beredskabet havde fredag formiddag gang i en redningsaktion ved Limfjordsbroen i Aalborg.

Det skyldes en person i vandet, bekræftede Nordjyllands Politi over for Ritzau.

Vagtchef Michael Mow fortalte klokken 10.20, at beredskabet var ved at få personen op, og at vedkommende ikke var live.

Politiet fik meldingen om personen i vandet klokken 09.53.

Ukraine og USA er blevet enige om et fælles dokument som et første skridt på vej mod en aftale om udvikling af råstofindustri i Ukraine.

Det oplyser førstevicepremierminister i Ukraine Julija Svyrydenko ifølge nyhedsbureauet Reuters.

– Vi glade for at meddele underskrivelsen med vores amerikanske partnere, siger hun i et opslag på sociale medier.

Hensigtserklæringen skal bane vej for et økonomisk samarbejde og oprettelsen af en investeringsfond til genopbygningen af Ukraine.

Endnu er de endelige betingelser ikke fastlagt. Men den amerikanske regering har signaleret, at den regner med at få særadgang til ukrainske råstoffer som tak for flere års omfattende militærstøtte.

Aftalen skulle først være underskrevet i februar.

Men et møde i Det Ovale Værelse mellem Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, og USA’s præsident, Donald Trump, samt vicepræsident J.D. Vance endte helt skævt.

På det møde udtalte Trump og vicepræsident J.D. Vance, at Zelenskyj var “utaknemmelig”. Efterfølgende sagde Trump, at Zelenskyj “ikke var klar til fred”.

Herefter forlod Zelenskyj Det Hvide Hus i utide og uden en aftale.

Siden har Ukraine arbejdet på igen at få skabt et bedre forhold til USA, hvis støtte er af afgørende betydning i kampen mod Rusland.

Råstofaftalen er et led i de bestræbelser, siger ukrainske embedsmænd.

Nu er planen at afslutte tekniske drøftelser om en sådan aftale 26. april, fremgår det af en hensigtserklæring offentliggjort af Ukraine.

Samtidig med at Ukraine har meldt ud om en mulig kommende aftale med USA, har der været drøftelser i Paris om at opnå fred i Ukraine. Her sagde den amerikanske udenrigsminister, Marco Rubio, at hvis ikke der snart kommer fremskridt, så vil USA ikke længere mægle i konflikten.

Trods de amerikanske bestræbelser på at få en våbenhvile på plads har Putin indtil videre afvist at gå med til et fuldt stop for angreb i Ukraine.

Reuters

I løbet af nogle dage bør det stå klart, om krigen i Ukraine kan afsluttes.

Hvis ikke det er tilfældet, vil USA droppe indsatsen for at få en fredsaftale mellem Rusland og Ukraine på plads.

Det siger USA’s udenrigsminister, Marco Rubio, fredag i Paris.

Tilsvarende toner lyder fra hans chef hjemme i Washington D.C.

– Hurtigt, vi vil gerne have det på plads, siger USA’s præsident, Donald Trump, i en udtalelse til journalister i Det Hvide Hus.

– Hvis en af de to parter af en eller anden grund gør det meget vanskeligt, må vi bare sige: “I er tossede, I er nogle fjolser, I er forfærdelige mennesker, og vi må stå over”. Men forhåbentligt bliver det ikke nødvendigt, uddyber Trump.

I Paris har Rubio deltaget i møder mellem højtstående repræsentanter for USA, Ukraine og store europæiske lande.

Han siger, at Trump stadig er interesseret i at nå frem til en aftale, der kan skaffe fred i Ukraine.

Men den amerikanske præsident har mange andre prioriteter rundt omkring i verden og vil fokusere på andre emner, hvis ikke der er tegn på fremskridt, siger Rubio.

– Vi må nu finde ud af i løbet af nogle dage, om det her kan lade sig gøre på kort sigt, for hvis ikke det er tilfældet, så tror jeg bare, vi må komme videre, siger Rubio.

Rubio siger, at vi “ikke kommer til at fortsætte med disse bestræbelser i uger og månedsvis”.

– Så vi må nu fastslå meget hurtigt – og jeg taler om nogle dage – om dette kan lade sig gøre eller ej i løbet af de næste få uger, siger Rubio ifølge Reuters.

– Hvis det er, så er vi med. Hvis ikke har vi også andre prioriteter at fokusere på.

Samtidig med meldingerne fra Rubio og Trump er USA og Ukraine nået til enighed om en fælles tekst, der er et første skridt på vej mod en aftale om udvikling af råstofindustri i Ukraine.

En sådan aftale skulle i første omgang være underskrevet i februar, men Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, og Trump endte i Det Hvide Hus i mundhuggeri for rullende kameraer, og der blev ikke underskrevet nogen aftale.

Nu er planen at afslutte tekniske drøftelser om en sådan aftale 26. april, fremgår det af en hensigtserklæring offentliggjort af Ukraine.

Trump gik ind til sin præsidentperiode med store ambitioner og udmeldinger om hurtigt at skaffe fred i Ukraine, men foreløbig har resultaterne af den amerikanske diplomatiske indsats været begrænsede.

Det er blandt andet lykkedes at få en begrænset våbenhvile om energiinfrastruktur på plads. Men Ukraine og Rusland har gentagne gange beskyldt hinanden for at bryde våbenhvilen.

Fredag bliver Trump spurgt af journalister, om Ruslands præsident, Vladimir Putin, forsøger at trække tingene i langdrag.

– Det håber jeg ikke, svarer han.

Han afviser, at han bliver “snøret” af den tidligere KGB-agent, der beordrede et angreb på Ukraine i februar 2022, men helt frem til aftenen inden afviste, at han ville angribe.

– Der er ingen, der narrer mig. Jeg prøver at hjælpe, svarer Trump.

Reuters

Fredag genoptager det populære italienske turistmål Venedig opkrævning af turistskat for at besøge byen.

Ligesom sidste år ligger afgiften, som kan bookes online, på fem euro.

Men det nye i år er, at prisen fordobles til ti euro, hvis man som endagsturist køber under tre dage før ankomst til Venedig.

Det fremgår af en meddelelse fra bystyret i Venedig.

Gebyret skal betales af besøgende, som ikke kan fremvise en reservation på en overnatning på for eksempel et hotel eller en turistlejlighed.

Hvis man har overnatning i Venedig, er man undtaget. Det samme er indbyggere i regionen Veneto, som Venedig ligger i, studerende på universitetet i Venedig og folk, der besøger familiemedlemmer med bopæl i Venedig.

Men hvis en turist har booket et hotelværelse, er vedkommende stadig forpligtet til at registrere deres besøg.

En anden ændring i år er perioden, hvor adgangsgebyret i Venedig gælder.

Perioden er udvidet til at gælde 54 datoer, mest weekender, mellem 18. april og 27. juli. Det er næsten det dobbelte af antallet af dage sidste år.

Når man har købt gebyret, hvilket kan ske via mobiltelefon, får man en QR-kode, som skal vises til kontrollører forskellige steder i byen. Eksempelvis på togstationer.

Dem, der ikke har billetter, risikerer at få en bøde. De kan variere fra beløb svarende til omkring 370 kroner til 2300 kroner plus selve adgangsgebyret oveni.

Trods gebyret satte antallet af besøgende i Venedig og omegn sidste år rekord med over 3,9 millioner overnattende i byens centrum.

I alt besøger omkring 30 millioner mennesker dog byen hvert år, hvoraf de fleste kun kommer en enkelt dag.

Kritikere har kaldt afgiften en fiasko og kritiseret det for ikke at afskrække så mange turister som håbet.

Men borgmester Luigi Brugnaro afviser ifølge Euronews kritikken.

– Venedig er den første by i verden, der forsøger at håndtere problemet med masseturisme. Vi har opnået vigtige resultater, lyder det.

Selv om afgiften ikke har haft stor betydning for besøgstallet, indkasserede byen 2,4 millioner euro, hvilket svarer til knap 18 millioner kroner. Det var ifølge The Guardian meget mere end forventet.

Rådmand for turisme i Venedig Simone Venturini siger, at man nu bedre kan styre besøgsstrømmene på baggrund af data – og ikke estimater som tidligere.

Målet er at skabe mere “kvalitetsturisme” med overnatninger og længere ophold, siger han.

Der skal også skabes “bedre balance mellem rettighederne for dem, der bor i Venedig, og dem, der ønsker at besøge byen”, tilføjer han.

En ny mulig domsafsigelse for amerikanerne Lyle og Erik Menendez, der er idømt livstid for drab på deres forældre, er blevet udskudt.

Det sker efter et retsmøde torsdag i Los Angeles, skriver nyhedsbureauet AFP.

Retsmødet udviklede sig til en skænderi om et risikovurderingsdokument, der er udarbejdet af et prøveløsladelsesnævn om brødrene.

Statsadvokaten i Los Angeles, Nathan Hochman, ønsker mere tid til at nærlæse dokumentet.

Det argument tror brødrenes advokat, Mark Geragos, ikke på. Geragos mener i stedet, at statsadvokaten ønsker at trække i langdrag og vil have fjernet Hochman fra sagen.

– Vi anmoder om, at distriktsadvokaten tages af sagen.

– Familien ønsker ikke at fortsætte dette skænderi med distriktsadvokaten, sagde Mark Geragos til torsdagens retsmøde.

Nathan Hochman har modsat sig en ny dom, mens hans forgænger George Hascon var fortaler for at løslade brødrene, efter at de sidste år anmodede om, at sagen blev taget op igen.

Her kom der nye beviser frem i sagen. Disse beviser tydede på, at brødrene var blevet misbrugt af deres forældre.

Menendez-brødrene blev i 1996 dømt for overlagt at have skudt og dræbt deres forældre, José og Kitty Menendez, i deres hjem i Beverly Hills den 20. august 1989.

Straffen lød livsvarigt fængsel uden mulighed for prøveløsladelse.

Sagen optog USA i 1990’erne, fordi brødrene var sønner af José Menendez, som ejede et pladeselskab og var direktør i underholdningsindustrien.

Lyle var 21 år, og Erik var 18 år, da mordene skete. I dag er de 57 og 54 år gamle.

Dommer Michael Jesic har fastsat det næste retsmøde i sagen til den 9. maj.

Det amerikanske militær meldte natten til fredag dansk tid, at det havde ramt og ødelagt en havn i Yemen.

Angrebet er en del af USA’s offensiv mod den islamistiske, militante houthibevægelse i Yemen.

Den militante gruppe siger selv ifølge nyhedsbureauet AFP, at mindst 74 personer – herunder redningsarbejdere – er blevet dræbt i de seneste amerikanske luftangreb. Derudover er 171 personer blevet såret.

Angrebet er det dødeligste i den intensiverede luftoffensiv fra USA, skriver AFP.

Det er Ras Issa-havnen, som USA’s militær har angrebet. Den ligger i det vestlige Yemen ud til Det Røde Hav og har ifølge USA været et vigtigt knudepunkt for houthiernes aktiviteter og en indkomstkilde for bevægelsen.

De militante houthier bruger blandt andet havnen til at tanke deres skibe, lyder det.

Fra havnen går der en olierørledning til et oliefelt uden for byen Marib.

Ifølge houthibevægelsens sundhedsministerium er mindst fem redningsarbejdere blevet dræbt i angrebet på havnen.

– Fem redningsarbejdere og ambulancebehandlere døde, mens de udførte deres arbejde, lød det tidligere fredag fra talsmand Anees Alasbahi.

En militær talsmand for houthierne siger fredag eftermiddag, at gruppen har svaret igen ved at angribe to amerikanske krigsskibe samt et militært anlæg nær lufthavnen i Tel Aviv i Israel.

– Den amerikanske militære optrapning og fortsatte aggression mod vores land vil kun føre til flere modangreb, siger talsmanden.

Det missil, der blev affyret mod Israel, er skudt ned af det israelske luftforsvar, skriver avisen Times of Israel.

Der er ikke umiddelbart nogen kommentar fra amerikansk militær.

USA har siden midten af marts næsten dagligt angrebet mål i Yemen.

Ifølge landet handler offensiven om at få houthierne til at holde op med at angribe den internationale skibstrafik, der går gennem Det Røde Hav og Adenbugten.

Houthierne begyndte at angribe fragtskibe i 2023. Ifølge gruppen selv skete det i solidaritet med palæstinenserne i Gazastriben, som Israel – USA’s allierede – har udført massive angreb mod.

Da USA indledte sin offensiv mod houthierne i marts, sagde den amerikanske præsident, Donald Trump, desuden, at Iran øjeblikkeligt skulle holde op med at støtte houthierne.

Ellers ville det blive anset som en trussel mod USA.

Hvis Iran truer USA, vil USA holde Iran “fuldt ud ansvarlig, og vi kommer ikke til at være flinke!”, lød det fra Trump.

AFP

Den amerikanske senator, Chris Van Hollen, mødtes torsdag i El Salvador med Kilmar Abrego Garcia, der fejlagtigt blev deporteret fra USA.

Det skriver senatoren, der repræsenterer Maryland, i et opslag på det sociale medie X.

Det sker, dagen efter at Van Hollen fik nej til at besøge Garcia, der sidder i et berygtet fængsel.

– Jeg har sagt, at mit hovedmål med turen var at mødes med Kilmar. Her til aften fik jeg chancen. Jeg har ringet til hans hustru, Jennifer, for at fortælle, at han elsker hende.

– Jeg ser frem til at komme med en fuld opdatering, når jeg er tilbage, skriver Chris Van Hollen i sit opslag.

På opslaget sidder den demokratiske senator og Garcia for sig selv ved et opdækket cafébord. Den udviste salvadoraner sidder i en ternet skjorte og bærer en hvid kasket.

El Salvadors præsident, Nayib Bukele, kommenterer mødet på X, hvor han også lægger flere fotos op af Van Hollen og Garcia. På disse fotos er også en tredje person, hvis navn ikke fremgår.

Nayib Bukele har hidtil nægtet at udlevere Garcia, der ved en fejl blev deporteret den 15. marts fra USA sammen med mere end 200 formodede bandemedlemmer.

– Kilmar Abrego Garcia har mirakuløst rejst sig fra døds- og torturkamrene og drikker nu margaritas med senator Van Hollen i det tropiske paradis El Salvador, skriver præsidenten.

– Nu da det er blevet bekræftet, at han er rask, så får han lov til at blive i El Salvadors varetægt, lyder det i et andet opslag.

Justitsministeriet i USA har erkendt, at Kilmar Abrego Garcia blev deporteret ved en fejl. Men ministeriet fastholder samtidig, at det ikke er muligt at få ham tilbage, fordi ministeriet ikke har jurisdiktion i El Salvador.

Kilmar Abrego Garcias advokater har afvist, at han er medlem af en bande. Han har aldrig været sigtet eller dømt for kriminalitet.

USA’s højesteret har for nylig beordret Trump-regeringen til at sørge for, at den 29-årige kommer tilbage til USA.

En føderal domstol i USA har torsdag rejst tiltale mod Luigi Mangione for drab, stalking og våbenbesiddelse.

Det skriver det amerikanske nyhedsmedie CNN.

Mangione blev anholdt i december sidste år, sigtet for at have skudt og dræbt forsikringsdirektøren Brian Thompson på åben gade i storbyen New York den 4. december.

26-årige Luigi Mangione er i forvejen tiltalt for drabet på Brian Thompson i en sag, der føres i delstaten New York.

Men nu har en føderal domstol – der også ligger i New York – altså givet grønt lys til, at der kan føres en føderal sag mod Mangione.

Tidligere i april sagde USA’s justitsminister, Pam Bondi, at anklagemyndigheden i den føderale sag vil kræve dødsstraf.

I sagen på delstatsniveau har Luigi Mangione nægtet sig skyldig i tiltalerne, der spænder over drab og terrorisme.

Det er uvist, hvordan han forholder sig til tiltalen ved den føderale domstol.

Drabet på Brian Thompson, som var direktør for sundhedsforsikringsselskabet UnitedHealth, blev genstand for omfattende mediebevågenhed.

Det skyldtes især spørgsmålet om motivet til drabet.

På gerningsstedet blev der fundet patronhylstre, hvorpå der var indgraveret ordene “deny”, “defend” og “depose”, som kan oversættes til “benægt”, “forhindr” og “affærdig”.

Ordene er blevet tolket som en henvisning til den amerikanske forsikringsindustri, der er blevet kritiseret for at forsøge at undgå at udbetale penge til sine kunder.

Efter en omfattende politiindsats blev Luigi Mangione anholdt i nabostaten Pennsylvania.

Hvis Mangione bliver kendt skyldig i sagen på delstatsniveau, risikerer han livsvarigt fængsel uden mulighed for prøveløsladelse.

Det er altså kun den føderale sag, der kan resultere i dødsstraf.

Karen Friedman Agnifilo, der er advokat for Luigi Mangione, har kaldt kravet om dødsstraf for “barbarisk”.

USA’s regering vil pålægge skibe med forbindelser til Kina gebyrer ved ankomst til USA.

Det oplyser landets finansministerium torsdag på sin hjemmeside.

Gebyrerne, der blandt andet omfatter skibe bygget i Kina, vil træde i kraft om 180 dage, lyder det.

Formålet med gebyrerne er at sætte gang i skibsbygningen på amerikanske skibsværfter.

Det fortæller handelsrepræsentant Jamieson Greer i en pressemeddelelse på finansministeriets hjemmeside.

– Trump-administrationen vil begynde at ændre på Kinas dominans, adressere trusler for de amerikanske forsyningskæder og skabe efterspørgsel på skibe bygget i USA, siger Greer.

Gebyrerne vil blive udregnet per ton for skibe, der sejler med store mængder upakket gods, ved ankomst til USA.

Containerskibe skal betale et gebyr i forhold til antallet af containere.

Størrelsen på gebyrerne fremgår ikke, men finansministeriet oplyser, at gebyrerne vil stige gradvist år for år.

Den amerikanske regering havde ifølge nyhedsbureauet Reuters overvejet et havnegebyr på op mod 1,5 millioner dollar – 9,9 millioner kroner – for kinesiske skibe, men det indgår ikke i den nuværende plan.

Den kinesiske skibsværftsindustri hører til blandt verdens største, og flere rederier – heriblandt danske Mærsk – får lavet skibe i Kina.

Meldingen om gebyrer på kinesiske skibe kommer, samtidig med at USA og Kina er i toldkrig med hinanden.

USA annoncerede tidligere på måneden en told på 35 procent på kinesiske varer. Kina svarede igen, og de to lande har sidenhen hævet importtolden flere gange over for hinanden.

USA har senest hævet tolden til op mod 145 procent på kinesiske varer, mens amerikanske varer pålægges 125 procent told i Kina.

USA’s præsident, Donald Trump, har flere gange sagt, at formålet med told og afgifter er at skabe amerikanske arbejdspladser.

USA’s præsident, Donald Trump, forventer at mødes med Storbritanniens kong Charles til september.

Det fortæller Trump torsdag ifølge nyhedsbureauet AFP.

Præsidenten modtog en invitation fra kongen, da han i februar havde besøg i Det Hvide Hus af Storbritanniens premierminister, Keir Starmer.

Trump kan blive den første statsleder, der aflægger statsbesøg hos det britiske kongehus to gange. I 2019 besøgte han den nu afdøde dronning Elizabeth.

– De vil lave fest nummer to. Og det er sådan, det er – en fest.

– Det er smukt, og det vil være første gang, at det sker for en person, siger Donald Trump ifølge AFP.

Præsidenten fortæller, at han har et godt forhold til den britiske regent.

– Jeg er venner med Charles. Jeg har stor respekt for kong Charles og familien, William (prins William, red.), siger Trump og betegner det som en stor ære at besøge kongehuset.

Kutymen har hidtil været, at amerikanske præsidenter, der allerede har været på statsbesøg hos briterne, og som er i gang med deres anden præsidentperiode, bliver inviteret på en mere uformel frokost eller på te på kongeslottet Windsor.

Det var tilfældet med både Barack Obama og George W. Bush.

Den britiske avis Daily Telegraph skrev torsdag, at det forventes, at den royale familie vil tage imod Trump på Windsor-slottet nær London.

Den 78-årige præsident har et tæt bånd til Storbritannien, da hans mor er født i Skotland.

Trump ejer desuden et golfresort ved byen Turnberry i Skotland.

Invitationen til endnu et besøg hos den royale britiske familie kommer på et tidspunkt, hvor Trump for nylig har indført importtold over for stort set alle verdens lande.

Mens Trump lagde 20 procent told på varer fra EU – som dog siden blev sat på pause – var Storbritannien kun omfattet af en basistold på 10 procent.

Ligesom flere andre lande forsøger Storbritannien at få en handelsaftale med USA.