Seneste nyheder

En række tunesiske oppositionsledere, forretningsfolk og advokater har fået fængselsdomme på mellem 13 og 66 år.

Dommene er blevet givet i forbindelse med en sag om en påstået sammensværgelse mod regeringen.

Oppositionen anser beskyldningerne for at være falske og et symbol på præsident Kais Saieds autoritære styre.

Saied afsatte i 2021 parlamentet og begyndte at regere ved dekret.

Han har omskrevet forfatningen og slået hårdt ned på sine politiske modstandere. Rettighedsgrupper siger, at han har fuld kontrol over domstolene.

40 mennesker – heriblandt journalister, politikere og forretningsfolk – har været anklaget i sagen.

Over 20 er flygtet ud af landet, siden anklagerne kom.

Nogle af de anklagede oppositionsfolk har været i myndighedernes varetægt, siden de blev anholdt i 2023.

Det drejer sig blandt andet om fremtrædende oppositionsfolk som Ghazi Chaouachi og Issam Chebbi.

– I løbet af hele mit liv har jeg aldrig været vidne til en retssag som denne, sagde forsvarsadvokat Ahmed Souab, inden der skulle falde dom.

– Det er en farce, dommene er klar, og det, der sker, er skandaløst og skamfuldt, lød det.

Retssagen begyndte i marts.

Der er stadig usikkerhed om, hvem der har fået hvilke domme. Det statslige nyhedsbureau TAP skriver med henvisning til en embedsmand inden for retsvæsnet, at dommene er på mellem 13 og 66 år, men der gives ikke yderligere detaljer.

Personerne er fundet skyldige i en “sammensværgelse mod statens sikkerhed” og at tilhøre en terrorgruppe, siger en anklager ifølge flere medier. Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Der var ifølge AFP retsmøder i løbet af det meste af dagen fredag, men medier havde ikke adgang til at følge med.

Saied, som er professor i forfatningsret, har afvist beskyldningerne om, at han er en diktator. Han sagde i 2023, at politikerne var “forrædere og terrorister”, og dommere, som kunne finde på at frifinde dem, ville være medskyldige.

Reuters

Kong Frederik skal under sit tiltrædelsesbesøg i Japan den 23.-25. april være med til at markere 80-året for de atombomber, der blev kastet over de japanske byer Hiroshima og Nagasaki.

Det skriver kongehuset på sin hjemmeside.

Kongen skal blandt andet deltage i en mindehøjtidelighed i Hiroshima for ofrene og besøge et museum, der dokumenterer konsekvenserne af atombomberne.

Det var amerikanske bombefly, der kastede atombomberne over Hiroshima og Nagasaki i august 1945.

Titusindvis af mennesker mistede livet.

Kongen skal under sit besøg i Japan desuden deltage i “Danmarksdagen” på verdensudstillingen Expo 2025 i Osaka, hvor kongen holder åbningstalen. Det oplyser kongehuset.

Den første verdensudstilling blev holdt i London i 1851. Siden da er udstillingen rejst fra land til land og blev senest afholdt i Dubai i 2021.

Hver Expo dedikeres til et aktuelt tema, med det formål at finde løsninger på udfordringer som verden står over for. Expo-udstillingerne varer i flere måneder og tiltrækker millioner af besøgende fra hele verden.

Under besøget er kong Frederik i spidsen for et officielt erhvervsfremstød, der skal fremme dansk økonomisk diplomati og støtte erhvervslivet inden for flere sektorer.

I Tokyo gennemføres en række besøg med fokus på bæredygtig fødevareproduktion, gastronomi, grøn energi og life science.

Særligt inden for madkultur har Danmark og Japan tradition for tæt samarbejde, og besøget skal styrke eksporten og sætte fokus på bæredygtig fødevareproduktion, skriver kongehuset.

Kongen vil være ledsaget af udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M), minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Jacob Jensen (V), og erhvervsminister Morten Bødskov (S), der alle deltager i forskellige aktiviteter under besøget i Japan.

Tiltrædelsesbesøget i Japan rundes af i det kejserlige palads, hvor Japans kejser Naruhito modtager kong Frederik til en middag.

Kongens første officielle udlandsbesøg som kronprins i 1987 gik ligeledes til Japan.

USA’s højesteret sætter deportationer af venezuelanske mænd, der befinder sig i Texas, på pause.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Afgørelsen kommer, efter at advokater for en række venezuelanske mænd, som er blevet tilbageholdt i Texas, har bedt højesteret om at blokere for “nært forestående” deportationer af mændene.

Det drejer sig om mænd, der ifølge USA’s præsident, Donald Trump, tilhører banden Tren de Aragua, som USA har udpeget som en global terrororganisation.

– Regeringen påbydes ikke at fjerne nogen af de tilbageholdte fra USA, indtil domstolen er kommet med yderligere kendelser, står der ifølge NBC News i en kortfattet melding fra domstolen.

To konservative dommere var uenige i beslutningen.

Trump har brugt en lov fra 1798 til at sende de formodede bandemedlemmer til et højsikkerhedsfængsel i El Salvador.

Loven hedder “Alien Enemies Act of 1798” og er historisk blevet brugt i krigstid.

Den blev ifølge AFP senest anvendt under Anden Verdenskrig. Inden da var loven blevet brugt under Første Verdenskrig og den amerikansk-engelske krig, som begyndte i 1812.

Gruppen af venezuelanske mænd i de amerikanske immigrationsmyndigheders varetægt sagsøgte 15. marts Trump-administrationen for at have overskredet sine beføjelser.

Det skal den ifølge mændene have gjort, fordi loven kun tillader hjemsendelser, når der er erklæret krig, eller USA er blevet invaderet.

Fredag indgav borgerrettighedsorganisationen American Civil Liberties Union (ACLU) en hasteanmodning til højesteretten om at stoppe udvisningerne.

Gruppen har ifølge NBC News bedt “domstolen om at bevare status quo, så de anklagede ikke sendes til et berygtet fængsel i El Salvador, før det amerikanske retssystem har ydet en ordentlig behandling af sagen”,

Trump beskylder Venezuela for at “begå en invasion” af USA ved at få de påståede Tren de Aragua-medlemmer ind i landet.

De danske næselæger vil have fjernet næsespray af mærker som Otrivin og Zymelin fra kiosker og supermarkeder.

Det skyldes en bekymring for, at mange har et for højt forbrug, som kan udvikle sig til afhængighed.

Det siger Dansk Rhinologisk Selskab, som er næselægernes faglige selskab, til DR.

– Vi har en formodning om, at der er for mange, der bruger næsespray forkert. At de simpelthen bruger dem for mange gange om dagen og i for lang tid. Det bekymrer os, siger Martin Glümer Kirkegaard, der er medlem af bestyrelsen i selskabet, til DR.

Dansk Rhinologisk Selskab har foreslået Lægemiddelstyrelsen at begrænse salget af næsespray til apoteker.

Lægemiddelstyrelsen siger til DR, at den vil undersøge sagen nærmere. Styrelsen har bedt lægerne om flere informationer om de bivirkninger, lægerne ser.

Næsespray kan være en god hjælp, hvis man er forkølet, og næsen er stoppet.

Men bruger man sprayen gennem længere tid, er der en risiko for, at næsens slimhinder hæver.

På den måde risikerer man at udvikle permanent tilstoppet næse – også kaldet medicinsk næsetæthed.

Næsespray har været til salg i detailhandlen siden 2001.

I oktober 2022 advarede også Danmarks Apotekerforening mod afhængighed af næsespray.

Her lød det, at salget det foregående år havde ligget på omkring 4,4 millioner af de små flasker næsespray. Det var næsten en fordobling siden 2001, skrev foreningen.

Det bekymrede apotekerne, at tre ud af fire spray blev købt andre steder end på apoteket, hvor man kan få sundhedsfaglig rådgivning.

– Vi ved reelt ikke, hvor mange herhjemme der er afhængige af næsespray og bruger den permanent, sagde chefkonsulent i apotekerforeningen Helle Jacobsgaard i 2022.

– Men den store stigning i salget tyder på, at problemet med afhængighed er stort og stigende. Og næsespray er altså ikke ufarlige, selv om de sælges ved kassen i supermarkedet, lød det.

Virksomhederne bag Otrivin og Zymelin, Haleon og Orifarm, skriver til DR, at det er vigtigt, at brugere følger vejledningen for næsespray.

21 menneskelignende robotter deltog lørdag i et halvmaraton i Kinas hovedstad, Beijing, sammen med tusindvis af rigtige løbere.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Ifølge nyhedsbureauet er det første gang nogensinde, at robotter deltager i et halvmaraton med mennesker.

Tiangong Ultra blev den første robot til at komme i mål med en tid på lidt over to timer og 40 minutter, skriver nyhedsbureauet dpa.

Det var dog et menneske, der krydsede mållinjen som den allerførste. Det skete med en tid på en time, 11 minutter og syv sekunder.

Halvmaratonet dækker en strækning på 21 kilometer.

Robotterne er fremstillet af forskellige kinesiske virksomheder – heriblandt DroidVB og Noetix Robotics. Mens nogle af de deltagende robotter har en højde på under 120 centimeter, måler andre op mod 180 centimeter.

– Robotterne løber rigtig godt, meget stabilt. Jeg har det, som om jeg er vidne til evolutionen af robotter og AI (kunstig intelligens, red.), siger tilskuer He Sishu, som selv arbejder inden for kunstig intelligens, til Reuters.

Ifølge dpa var der på strækningen opsat afspærringer, så robotterne ikke delte løbebane med deres levende konkurrenter.

Nogle af robotterne var iført løbesko. En havde desuden boksehandsker på, mens en anden var blevet iført et rødt pandebånd, hvor der stod “forudbestemt til at vinde” på kinesisk.

Alle robotterne havde trænere eller operatører med til løbet. I nogle tilfælde var det også nødvendigt, at trænerne støttede robotterne fysisk under løbet.

Mens eksempelvis Tiangong Ultra kom i mål, var der andre robotter, der kæmpede fra begyndelsen.

En robot faldt efter startskuddet, hvorefter den lå på jorden i nogle minutter, inden den blev flyttet fra løbebanen.

En anden løb ind i hegnet til løbebanen, efter at den havde løbet et par meter, hvilket medførte, at også dens træner væltede.

Repræsentanter for Iran og USA vil lørdag deltage i drøftelser i Italiens hovedstad, Rom, hvor de skal forsøge at nå frem en potentiel atomaftale.

Her kommer Irans udenrigsminister, Abbas Araghchi og USA’s udsending Steve Witkoff til at forhandle om en aftale gennem mæglere fra Oman.

Tidligt lørdag morgen dansk tid er Araghchi ankommet til Rom, fremgår det ifølge Reuters af et opslag på beskedtjenesten Telegram.

Det sker, efter at parterne også for en uge siden deltog i drøftelser, der fandt sted i Omans hovedstad, Muscat.

Her foregik drøftelserne i adskilte rum, og omanske embedsmænd videresendte beskeder mellem delegationerne.

Både USA og Iran beskrev efterfølgende drøftelserne som konstruktive.

Drøftelserne finder sted i skyggen af gentagne amerikanske trusler om militær indgriben i Iran, hvis ikke der kommer en aftale.

USA vil således på ingen måde acceptere, at Iran fremstiller en atombombe.

Iran har dog forsøgt at lægge en dæmper på forventningen om, at en aftale kan landes hurtigt.

Irans øverste leder, ayatollah Ali Khamenei, sagde tidligere på ugen, at han er “hverken overdrevent optimistisk eller pessimistisk”.

USA’s præsident, Donald Trump, gentog fredag budskabet om, at USA ikke ønsker, at Iran har atomvåben.

– Jeg er for at stoppe Iran fra at have atomvåben. De kan ikke have et atomvåben. Jeg vil have Iran til at være storslået, fremgangsrigt og fantastisk, sagde Trump.

Fra Steve Witkoff lød det tidligere på ugen, at en aftale vil afhænge af, om USA kan få indblik i detaljer om Irans berigelse af uran og våbenprogrammer.

Uran kan anvendes som det radioaktive stof i atombomber.

Parterne søger en ny atomaftale, efter at Donald Trump under sin første præsidentperiode trak USA ud af en aftale fra 2015, som Iran havde indgået med USA, Kina, Rusland, Storbritannien, Tyskland og Frankrig.

Reuters

I marts havde USA knap 12 procent færre besøgende fra udlandet sammenlignet med samme måned sidste år.

Det rapporterer den amerikanske avis Washington Post, skriver nyhedsbureauet dpa.

I februar faldt antallet af personer, der rejste til USA fra udlandet, ligeledes.

Her gjaldt det et fald på to procent, hvilket var det første betydelige fald siden coronapandemien, lyder det.

Avisen henviser til tal fra myndigheden International Trade Administration, som hører under USA’s handelsministerium.

Der var i marts tale om et fald på 17 procent blandt turister fra Vesteuropa, 24 procent blandt dem fra Centralamerika og 11 procent blandt dem fra Kina.

Ifølge dpa, som er et tysk nyhedsbureau, skete der specifikt blandt tyske turister i marts et fald på 28 procent.

Også det australske The Guardian meldte tidligere på ugen om et fald blandt australske statsborgere, der i marts landede på amerikansk jord.

Her lød faldet på syv procent sammenlignet med samme måned i 2024, hvilket blandt australiere er det største fald siden marts 2021, som var præget af rejserestriktioner udløst af coronapandemien.

Tallene specifikt for danske turister fremgår ikke umiddelbart.

Flere sager, hvor personer er blevet tilbageholdt ved indrejse i USA, har skabt bekymring blandt udenlandske turister, skriver dpa.

Ifølge nyhedsbureauet er flere personer blevet nægtet adgang til landet, selv om de har kunnet dokumentere, at de har søgt og fået den påkrævede tilladelse til at rejse ind i USA.

Den 12. april skrev USA’s udenrigsminister, Marco Rubio, et indlæg hos mediet Fox News, hvor han fastslog at det er en “privilegium” at besøge USA.

– Det er et privilegium givet til dem, der respekterer vores love og værdier. Og som udenrigsminister, vil jeg aldrig glemme det, skrev han.

Ifølge dpa har Rubio dog også sagt, at udlændinge, der rejser ind i USA, ikke har noget at frygte, medmindre de planlægger at deltage i en demonstration til støtte for den militante bevægelse Hamas, hvis de planlægger at “tilskynde uro” på landets universiteter eller planlægger andre former for “optøjer”.

USA’s regering er villig til at anerkende Krim som en del af Rusland i en mulig fredsaftale mellem Ukraine og Rusland.

Det oplyser en unavngiven kilde med kendskab til et amerikansk fredsforslag til tv-stationen CNN.

Samme melding får mediet Bloomberg fra en unavngiven kilde.

Der oplyses ikke nærmere detaljer omkring kilden eller kilderne.

Forslaget, der fortsat er i gang med at blive udarbejdet, blev ifølge CNN’s kilde fredag delt med højtstående repræsentanter fra Europa og Ukraine på et møde i Frankrigs hovedstad, Paris.

USA’s udenrigsminister, Marco Rubio, har ifølge CNN’s unavngivne kilde også informeret Ruslands udenrigsminister, Sergej Lavrov, om det endnu ufærdige forslag.

USA’s regering har i næste uge planer om at arbejde videre med den ufærdige fredsplan med delegationer fra Europa og Ukraine i Storbritanniens hovedstad, London, oplyser kilden.

Sideløbende med møderne i London planlægger USA at sende den diplomatiske udsending Steve Witkoff til Mellemøsten for at mødes med en delegation fra Rusland, fortæller kilden til CNN.

Fredag aften lød det fra både USA’s præsident, Donald Trump, og udenrigsminister Marco Rubio, at man vil se tegn på hurtige fremskridt, hvis USA fortsat skal deltage i fredsforhandlingerne.

– Vi må nu finde ud af i løbet af nogle dage, om det her kan lade sig gøre på kort sigt, for hvis ikke det er tilfældet, så tror jeg bare, vi må komme videre, sagde Rubio ifølge Reuters.

I Washington D.C. var meldingen fra Donald Trump nogenlunde den samme.

– Hvis en af de to parter af en eller anden grund gør det meget vanskeligt, må vi bare sige: “I er tossede, I er nogle fjolser, I er forfærdelige mennesker, og vi må stå over”. Men forhåbentligt bliver det ikke nødvendigt, sagde Trump.

Ruslands invasion af Ukraine er foregået af to omgange. Tilbage i 2014 annekterede og besatte Rusland Krim-halvøen. I februar 2022 besatte Rusland endnu flere områder i det østlige Ukraine.

USA’s præsident, Donald Trump, vil ændre ansættelsesvilkårene for føderale embedsmænd, så de nemmere kan fyres.

Det skriver præsidenten fredag i et opslag på sit sociale medie, Truth Social.

Føderale embedsmænd, der arbejder med politiske opgaver, skal fremover klassificeres med betegnelsen “schedule policy/career”, hvilket betyder, at de anses for at være politisk udpeget til at udføre deres job.

– Hvis disse føderalt ansatte afviser at fremme præsidentens politiske interesser eller udøver korrupt adfærd, så bør de ikke længere have et job, skriver Trump.

– Det er sund fornuft og vil betyde, at den føderale regering omsider kan blive drevet som en forretning, lyder det videre.

Ifølge nyhedsbureauet AP kan ændringen påvirke 50.000 føderalt ansatte, der vil være mindre beskyttet i deres ansættelse.

Everett Kelley, som er formand for de føderalt ansattes fagforening, mener, at meldingen fra Trump er et skridt i den gale retning.

– Præsidentens beslutning om at politisere det arbejde, som udføres af tusindvis af embedsmænd, vil udhule regeringens meritbaserede ansættelsessystem.

– Det vil underminere den professionelle embedsmandstjeneste, som amerikanerne er afhængige af, siger Everett Kelley ifølge AP i en udtalelse.

Donald Trump skriver på Truth Social, at vilkårene vil gælde fremadrettet, når der ansættes nye folk.

– Fremover vil embedsmænd, der arbejder med politiske opgaver, blive klassificeret som “schedule policy/career”, og de skal leve op til de højeste standarder for adfærd og præstation, skriver Trump.

Præsidenten underskrev ifølge AP allerede på sin første dag i Det Hvide Hus den 20. januar et dekret omkring fremtidige ændringer i vilkårene for føderalt ansatte.

For at gøre beslutningen om ændringerne endelig vil Trump ifølge AP underskrive et nyt dekret.

Advokater for en række venezuelanske mænd, som er blevet tilbageholdt i Texas, har bedt USA’s højesteret om at blokere for “nært forestående” deportationer af mændene.

Det skriver Reuters natten til lørdag dansk tid.

I retsdokumenter siger advokater fra borgerrettighedsorganisationen American Civil Liberties Union (ACLU), at flere af mændene allerede er blevet sat om bord på en bus, hvor de er blevet fortalt, at de skal deporteres.

Mændene er tilbageholdt i Bluebonnet Detention Center i Anson i Texas.

Det står ikke klart, præcis hvor mange mænd der samlet set er tale om – eller hvor mange der angiveligt allerede er blevet flyttet til en bus.

De amerikanske myndigheder har ikke bekræftet, at de skal have planer om snart at deportere de venezuelanske mænd.

Kort tid efter advokaternes anmodning til højesteretten, siger en advokat for den amerikanske regering, at USA’s ministerium for indenlandsk sikkerhed ikke har orienteret om nogle deportationer fredag – men at der kan finde deportationer sted lørdag amerikansk tid.

– Jeg har talt med DHS (Department of Homeland Security, USA’s ministerium for indenlandsk sikkerhed, red.), og de er ikke bekendt med nogen aktuelle planer for flyvninger i morgen.

– Men jeg er også blevet fortalt, at de forbeholder sig retten til at fjerne folk i morgen (lørdag amerikansk tid, red.), siger Drew Ensign, som er advokat i justitsministeriet.

USA’s militær vil i den kommende tid “konsolidere” dets tilstedeværelse i Syrien, hvilket kan betyde, at antallet af amerikanske soldater i landet bliver halveret.

Det siger Sean Parnell, som er talsmand for det amerikanske forsvarsministerium, i en udtalelse, skriver Reuters.

– Denne velovervejede og vilkårsbaserede proces vil bringe den amerikanske tilstedeværelse i Syrien ned til færre end tusinde amerikanske soldater i de kommende måneder, lyder det.

Det amerikanske militær har omkring 2000 soldater i Syrien, som er fordelt på en række forskellige militære baser.

Styrkerne samarbejder med de lokale styrker om at forebygge en genopliven af Islamisk Stat.

Den yderliggående islamistiske bevægelse kontrollerede store dele af Syrien og Irak for omkring ti år siden, men blev erklæret nedkæmpet i 2017.

Islamisk Stat har dog stadig en tilstedeværelse i Syrien. Det gælder især i det nordøstlige hjørne af Syrien, hvor også de amerikanske soldater befinder sig.

Torsdag berettede to højtstående amerikanske embedsmænd til avisen New York Times, at USA var gået i gang med at trække hundredvis af soldater ud af det nordøstlige Syrien.

Fra de unavngivne kilder lød det, at militæret lukker tre ud af i alt otte mindre baser i Syrien – oplysningerne var dog ikke officielt bekræftet.

Det står efter udtalelsen fra Parnell ikke umiddelbart klart, hvor mange baser de resterende amerikanske soldater vil være fordelt på.

Talsmanden siger dog, at den amerikanske centralkommando, Centcom, vil “forblive klar” til at fortsætte angreb mod det, der er tilbage af Islamisk Stat i Syrien.

Tilbagetrækningen af amerikanske soldater fra Syrien kommer, efter at præsident Bashar al-Assad blev væltet af oprørere i december.

En ny overgangsregering er dannet med oprørsleder Ahmed al-Sharaa i spidsen.

Kilmar Abrego Garcia, der fejlagtigt blev deporteret fra USA til El Salvador, er “traumatiseret” af sin tid i fængslet Centro de Confinamiento del Terrorismo (CECOT) i El Salvador.

Det siger den amerikanske senator Chris Van Hollen på et pressemøde, efter at han har mødt Garcia, skriver CNN.

– Han (Kilmar Abrego Garcia, red.) sagde, at han ikke var bange for de andre indsatte i sin egen celle, men at han var traumatiseret af at være i CECOT og frygtede mange indsatte i andre celler, som råbte til ham og hånede ham på forskellige måder, siger Van Hollen.

Van Hollen, som er demokratisk senator og repræsenterer delstaten Maryland, udtaler sig til pressen i lufthavnen Dulles Airport, der ligger nær Washington D.C.

Garcia, der er salvadoransk statsborger, blev 15. marts deporteret fra USA sammen med mere end 200 personer, der ifølge den amerikanske administration er bandemedlemmer.

Justitsministeriet i USA har erkendt, at Kilmar Abrego Garcia blev deporteret ved en fejl. Men ministeriet fastholder, at det ikke er muligt at få ham tilbage, fordi ministeriet ikke har jurisdiktion i El Salvador.

Kilmar Abrego Garcias advokater har afvist, at han er medlem af en bande. Han har aldrig været sigtet eller dømt for kriminalitet.

På pressemødet oplyser Chris Van Hollen, at Garcia ni dage forinden deres møde blev flyttet fra CECOT.

– Han er ikke længere i CECOT. Han er i et andet fængsel nu, som ligger ret langt uden for Sal Salvador (El Salvadors hovedstad, red.).

Senatoren siger, at fængslet ligger nær Santa Ana, og at forholdene i det nye fængsel er “bedre”, men han sætter ikke navn på stedet.

USA’s højesteret har for nylig erklæret sig enig i en føderal domstols kendelse, hvor Trump-regeringen beordres til at sørge for, at den 29-årige Garcia kommer tilbage til USA.

Ifølge CNN har Det Hvide Hus i et opslag på sociale medier fredag skrevet, at Garcia “aldrig” vil vende tilbage til USA.

Hver tredje socialrådgiver oplever hele tiden eller ofte, at økonomiske hensyn vejer tungere end socialfaglige vurderinger i børnesager.

Det viser en undersøgelse fra Dansk Socialrådgiverforening, skriver Jyllands-Posten.

Det er mere end 1000 socialrådgivere, der i undersøgelsen har svaret på spørgsmål om arbejdspres og håndtering af børnesager i kommunerne.

– Presset kommer ofte fra ledelsen og skyldes, at der ikke er ressourcer til at behandle alle sager. Det betyder, at problemer vokser sig større og har store menneskelige og økonomiske konsekvenser, siger Signe Færch, forkvinde for Dansk Socialrådgiverforening, til Jyllands-Posten.

Ifølge Jyllands-Posten svarer “mange” socialrådgivere i undersøgelsen, at de mindst en gang det seneste år har følt sig presset til ikke at lave tilstrækkelige indsatser eller lukke en sag, inden den var tilstrækkeligt oplyst.

I Lyngby-Taarbæk Kommune har en foreløbig undersøgelse vist, at 39 ud af 170 sager om udsatte børn og unge er blevet lukket for tidligt og uden en tilstrækkelig faglig begrundelse.

Flere eksperter, heriblandt Eva Naur, der er lektor i socialret ved Aarhus Universitet, mener ifølge Jyllands-Posten, at kommunernes indsats flere steder i landet er for dårlig over for børn og unge.

I Socialrådgiverforeningens undersøgelse svarer tre ud af fire desuden, at de er enige eller meget enige i, at borgerne venter for længe på hjælp.

Ulrik Wilbek (V), der er formand for socialudvalget i kommunernes forening, KL, skriver til Jyllands-Posten, at kommunerne gør, hvad de kan, og at der er ansat over 1000 ekstra socialrådgivere i de seneste fem år.

– Men undersøgelsen tyder desværre på, at en del af vores børn- og ungerådgivere er så pressede, at de ikke oplever at slå til. Det må vi give opmærksomhed, skriver Ulrik Wilbek.

USA’s præsident, Donald Trump, og hans administration har lidt flere nederlag ved domstolene fredag.

Det er blandt andet sket i sager, der handler om udvisning af indvandrere.

Det skriver nyhedsbureauerne Reuters og NTB.

En føderal dommer i Boston har forbudt Trump-administrationen at udvise hundreder – hvis ikke tusinder – af migranter til andre lande end deres egne hjemlande uden først at give dem mulighed for at bevise, at de frygter forfølgelse, tortur eller død dér.

Det er det seneste tilbageslag for den indvandringsstramning, som Trump satte i værk, da han tiltrådte i januar.

USA’s justitsministerium har allerede anket afgørelsen, skriver Reuters fredag aften dansk tid.

Ligeledes fredag har en anden domstol i Californien afvist en anmodning fra Trump-administrationen om at kunne gå videre med planerne om at fjerne den midlertidige beskyttelse for omkring 350.000 indvandrere fra Venezuela.

En lavere domstol satte for tre uger siden en foreløbig stopper for sikkerhedsminister Kristi Noems beslutning om at ophæve den beskyttelse, som venezuelanerne havde fået.

Hvis Noem havde fået sin vilje, var der banet vej for, at de mange venezuelanerne hurtigt kunne deporteres fra USA.

På det tidspunkt sagde dommer Edward Chen, at både Noem og Trump offentligt havde antydet, at venezuelanerne både er kriminelle og en økonomisk byrde for USA.

Den form for generalisering “er grundløs og lugter af racisme baseret på generaliserede falske stereotyper”, sagde dommeren.

En tredje domstolsafgørelse i en helt anden sag kom fredag fra en føderal domstol i Washington D.C. Den satte en stopper for massefyringer i det forbrugerbeskyttelseskontor, der tager sig af finanssager (CFPB).

Torsdag blev mellem 1400 og 1500 af CFPB’s ansatte fyret. Det svarer til op mod 90 procent af samtlige kontorets ansatte.

Fyringerne skete i strid med en anden domstols afgørelse, der faldt i sidste uge. Her hed det, at fyringerne kun kunne ske efter “særlige vurderinger”, skriver Reuters.

Fredagens domstolsafgørelse kommer, efter at der tidligere fredag blev indgivet en klage over en embedsmand, der er knyttet til det særlige kontor for effektivisering af regeringen – Doge.

Doge-repræsentanten skal have krævet, at de ansatte i CFPB arbejdede i 36 timer uden pauser. Vedkommende beskyldes desuden for at have krænket medarbejderne verbalt, skriver Reuters.

Som led i en udveksling med Rusland har Ukraine modtaget ligene af 909 ukrainske soldater.

Det oplyser ukrainske myndigheder ifølge nyhedsbureauet AFP.

– Som et resultat af frigivelsesaftaler blev ligene af 909 faldne ukrainske soldater returneret til Ukraine, skriver myndighederne i den ukrainske hovedstad, Kyiv.

Udvekslingen af krigsfanger og lig er et af de få områder, hvor Ukraine og Rusland har samarbejdet, siden Ruslands invasion af Ukraine i februar 2022.

Det er anden gang inden for tre uger, at en sådan udveksling sker.

Rusland plejer ikke at oplyse om returnering af døde soldater og har heller ikke gjort det denne gang. Russiske medier skriver dog, at 41 russiske soldaters lig er blevet returneret.

Udvekslingen kommer, mens USA-ledet forhandlinger om en våbenhvile ser ud til at være gået i stå.

I midten af februar sagde Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, at mere end 46.000 ukrainske soldater var blevet dræbt i krigen, og cirka 380.000 var blevet såret.

Det estimerede antal anslås dog at være højere.

Rusland har ikke oplyst, hvor mange russiske soldater, der har mistet livet i krigen.

Det uafhængige nyhedsmedie Mediazona og britiske BBC har, ved at analysere data fra offentligt tilgængelige kilder, anslået, at mindst 100.000 russiske soldater har mistet livet siden krigens begyndelse.

De to børn og en kvinde, der fredag eftermiddag kom alvorligt til skade i en ulykke på ATV ved Bryrup syd for Silkeborg, er uden for livsfare.

Det oplyser Jeppe Holgersen, der er vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi, til TV Midtvest.

De tre er i familie og blev alle kørt med ambulance til Aarhus Universitetshospital efter ulykken, hvor de nu er indlagt, og deres tilstand er stabil.

De to børn er henholdsvis seks og syv år, mens kvinden er 29 år.

Ifølge politiet befandt de tre sig på en ATV, der kørte frontalt ind i et træ på hovedgaden i byen.

Der var ingen vidner til ulykken, der blev anmeldt klokken 15. De pårørende til børnene og kvinden er underrettet.

En bilinspektør er tilkaldt og skal nu klarlægge de nærmere omstændigheder omkring ulykken.

USA’s nationalarkiv har offentliggjort tusindvis af sider med dokumenter relateret til drabet på senator Robert F. Kennedy i 1968.

Det sker efter ordre fra præsident Donald Trump om at offentliggøre oplysninger, der tidligere har været stemplet som hemmelige.

Nationalarkivet har ifølge sin hjemmeside offentliggjort over 10.000 sider med dokumenter om drabet på Robert F. Kennedy.

I marts fremlagde arkivet titusindvis af dokumenter om drabet på hans bror præsident John F. Kennedy, der blev dræbt i 1963.

Det er en del af en bredere indsats fra Trump-administrationen, som vil offentliggøre tidligere hemmeligstemplet information om drabene på en række prominente amerikanere.

– At løfte sløret for RFK-dokumenterne er et nødvendigt skridt mod at genoprette tilliden til den amerikanske regering, udtaler den amerikanske sundhedsminister, Robert F. Kennedy, Jr., som er søn af den dræbte senator.

Sundhedsministeren har tidligere udtalt, at han mener, hans far blev dræbt af flere gerningsmænd.

Det er en påstand, der strider mod de officielle beretninger.

Drabene på Kennedy-brødrene har i årtier været genstand for en række konspirationsteorier.

Trump-administrationen har også lovet at frigive dokumenter, der har at gøre med drabet på borgerrettighedslederen Martin Luther King, Jr.

Han blev ligesom RFK dræbt af skud i 1968.

Det er uklart, hvornår King-dokumenterne kan forventes offentliggjort.

Nationalarkivet har heller ikke oplyst, om flere dokumenter vil blive frigivet i forbindelse med drabene på Kennedy-brødrene.

Reuters

En 44-årig mand er fredag blevet idømt 50 dages ubetinget fængsel for at have skrevet trusler mod en folkevalgt politiker.

Det skriver Sydøstjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Ifølge sigtelsen skulle manden blandt andet have skrevet “skyder du et fredet dyr, skyder jeg dig” til politikeren via sin Messenger-profil med henvisning til den verserende debat om ulve i Danmark.

Manden blev ved et grundlovsforhør i Retten i Horsens kendt skyldig i straffelovens paragraf 119, som blandt andet omfatter trusler mod folk i offentlig tjeneste.

Det var en anmeldelse, der fik politiet til torsdag at foretage en ransagning af den 44-åriges bopæl. I den forbindelse blev fire computere beslaglagt.

Manden blev anholdt klokken 02.28 natten til fredag.

En domstol i den tyrkiske storby Istanbul har fredag indledt en retssag mod 189 personer, der blev anholdt i forbindelse med protester mod fængslingen af byens borgmester, Ekrem Imamoglu, i marts.

De fleste af de tiltalte er studerende, men der er også otte pressefolk imellem.

Anklagerne mod de 189 lyder især på, at skal have deltaget i ulovlige demonstrationer og have undladt at følge politiets ordrer om at opløse demonstrationerne.

De risikerer mellem et halvt år og fire års fængsel, oplyser menneskeretsorganisationen Human Rights Watch (HRW).

Fredagens retssag er en af flere. Istanbuls anklagemyndighed oplyser, at 819 mennesker forventes at blive retsforfulgt.

Efter at have gennemgået ni anklageskrifter mod i alt 650 tiltalte, kritiserer Human Rights Watch (HRW) den “hastige karakter” bag masseretssagerne.

Anklagerne “mangler beviser for kriminel adfærd”, lyder det videre.

– Set i lyset af det åbenlyse fravær af beviser, er det svært ikke at konkludere, at formålet med disse forhastede retssager er at sende en advarsel mod at udøve retten til fredelig protest eller ytringsfrihed, siger HRW’s direktør for Europa og Centralasien, Hugh Williamson.

Ifølge HRW er 62 af de tiltalte i retten fredag anklaget for at bære våben eller skjule deres ansigt for at undgå at blive identificeret.

– Men de eneste konkrete oplysninger, der blev fremlagt, var en påstand om, at én demonstrant havde en sten i hånden, siger Williamson.

Den anholdte borgmester er fra oppositionspartiet Det Republikanske Folkeparti (CHP).

Han anses som præsident Recep Tayyip Erdogans vigtigste politiske modstander. Meningsmålinger har tydet på, at han har en god chance for at vinde et valg mod Erdogan.

Borgmesteren blev anholdt og siden fængslet i marts. Det skete som en del af en større korruptionsundersøgelse i Tyrkiet. En lang række andre mistænkte blev anholdt samme dag.

CHP mener, at anholdelsen af Imamoglu er politisk motiveret og udemokratisk.

Fængslingen af den populære borgmester har ført til de største protester, Tyrkiet har set siden 2013.

Politiet slog hårdt ned og brugte tåregas, peberspray og gummikugler til at opløse demonstrationerne.

Over 2000 mennesker er blevet anholdt. Mange af demonstranterne blev ikke anholdt ved demonstrationerne, men fik ransaget deres huse af politiet i de tidlige morgentimer og blev anholdt i den forbindelse.

Flere europæiske landes udenrigsministre har ligeledes kritiseret anholdelsen af Istanbuls borgmester. Blandt dem er Danmarks udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen (M).

Under sin fængsling blev Imamoglu i marts officielt valgt som CHP’s præsidentkandidat frem mod det valg, der senest skal afholdes i 2028.

AFP

Forårsuvejr har gennem de seneste dage hærget den nordlige del af Italien.

Og tre personer er døde efter voldsomt regnvejr, skriver nyhedsbureauet AFP.

Det drejer sig om to mænd, der var på vej for at hjælpe med redningsarbejdet, som er blevet fundet døde fredag.

Dagen forinden blev en 92-årig mand fundet død i sit oversvømmede hjem i det nordlige Italien, skriver AFP.

I Italien blev ligene af en 64-årig mand og hans 33-årige søn fundet nær byen Vicenza i regionen Veneto.

De to havde meldt sig frivilligt til at hjælpe med redningsindsatsen, efter at kraftig regn har ramt den nordlige del af landet.

De var på vej, da deres bil blev fejet væk af vandmasserne, lyder det fra myndighederne.

Det voldsomme vejr har også lukket veje, flere tog er blevet aflyst, og strømmen er blevet afbrudt til områder i Frankrig, Italien og Schweiz.

AFP