Seneste nyheder

Ved en fejl er fotos af biler og nummerplader slettet hos politiet.

Fejlen blev opdaget 21. januar. Billedfiler fra to år tilbage fra systemet med automatisk genkendelse af nummerplader er væk.

Det oplyser Rigspolitiet i en orientering, som Folketingets retsudvalg har modtaget fredag.

Fejlen kan få konsekvenser for igangværende efterforskninger hos politiet, fremgår det.

Systemet kaldes ANPG (Automatisk Nummerpladegenkendelsessystem) og regnes for at være et vigtigt redskab for politiets forsøg på at afdække kriminalitet.

Kameraer er monteret på flere vejstrækninger, og der findes også mobile kameraer i politiets biler.

Ved systemets aflæsning og registrering af nummerplader kan politiet forsøge at fastlægge for eksempel en mistænkts færden.

Med fejlen er billedfiler både med såkaldte hits i forhold til mistænkte og no-hits forduftet.

Men hvis de er blevet sikret i andre af politiets systemer, er de fortsat til stede, forklarer Rigspolitiet i orienteringen af Folketinget.

Fejlen kan dog få konsekvenser for både igangværende og fremtidige efterforskninger, erkender man.

Rigspolitiet er i gang med sammen med politikredsene at klarlægge, hvilke efterforskninger der er blevet ramt.

En ekstern specialist i at genskabe data har vurderet, at der er “en vis sandsynlighed for”, at en stor del af data kan reetableres over nogle måneder.

Redegørelsen giver ikke noget svar på, hvordan fejlen kunne ske. Og Rigspolitiet oplyser ikke noget om antallet af slettede billedfiler.

Men justitsminister Peter Hummelgaard (S) skriver i et følgebrev til retsudvalget, at det er hans “klare forventning”, at myndighederne i videst muligt omfang sikrer, at fejlen ikke rammer igangværende efterforskninger.

Såvel Datatilsynet, Bevismiddeltilsynet og Rigsadvokaten har fået besked af Rigspolitiet.

Regler sikrer, at overvågningsbillederne ikke gemmes til evig tid.

Hvis der er tale om hits, må de gemmes i en periode fra tre måneder og op til to år afhængigt af hvilken hitliste, køretøjer står på.

En 25-årig kvindelig politibetjent, der i sidste uge blev påkørt af en lastbil på Sønderjyske Motorvej, er erklæret uden for livsfare.

Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse fredag eftermiddag.

En 43-årig mandlig politibetjent blev dræbt i ulykken.

Den fandt sted natten til den 29. januar, hvor de to betjente rykkede ud til motorvejen efter en anmeldelse om en soloulykke som følge af glatføre.

Da de var ved at have overstået arbejdet på stedet, blev de påkørt af en lastbil.

Den 25-årige kvinde, der er under uddannelse, er fortsat indlagt på intensiv afdeling på Odense Universitetshospital.

Hendes tilstand er fortsat kritisk, oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi.

Politikredsen har af kvindens familie fået tilladelse til at kunne give en orientering om hendes tilstand, fremgår det.

– Familien takker samtidig for de mange venlige hilsner, som borgerne har sendt i forbindelse med ulykken, men appellerer samtidig til, at de fortsat får ro i forhold til den aktuelle situation.

Føreren af lastbilen – en 40-årig mand – er blevet sigtet for uagtsomt manddrab og uagtsom legemsbeskadigelse.

Bestemmelserne om uagtsomt manddrab og uagtsom legemsbeskadigelse indebærer begge, som det fremgår af betegnelsen, at der foreligger strafskyld i form af uagtsomhed.

Et opslag med en video, hvor Obama-parret er afbildet som aber, er blevet fjernet fra præsident Donald Trumps sociale medie Truth Social

Det siger en embedsmand i Det Hvide Hus ifølge Reuters.

Vedkommende forklarer, at opslaget blev lavet ved en fejl af en ansat under Trump.

I videoen ser man et kort øjeblik Obama-parrets ansigter på dansende abekroppe i en jungle.

Sekvensen førte til hård kritik fra flere politikere, som kaldte videoen racistisk.

I et opslag på X skrev Californiens guvernør, demokratiske Gavin Newsom:

– Modbydelig opførsel af præsidenten. Alle republikanere bør fordømme dette. Nu.

Også visse republikanere kritiserede videoen, der omhandler påstande om valgsvindel ved det amerikanske præsidentvalg i 2020.

Tim Scott, som er den eneste sorte senator i Det Republikanske Parti, kaldte ifølge AFP fredag videoen for “det mest racistiske, jeg har set komme fra Det Hvide Hus.”

Det Hvide Hus affejede i første omgang kritikken af videoen.

Pressekretær Karoline Leavitt sendte en udtalelse til nyhedsbureauet AFP om videoen, hvor hun forklarede abesekvensen med, at det var en henvisning til et meme.

– Det er fra en meme-video på internettet, der viser præsident Trump som junglens konge og demokrater som karakterer i Løvernes Konge, sagde Leavitt i udtalelsen.

– Stop venligst det falske ramaskrig, og rapportér om noget i dag, som rent faktisk betyder noget for den amerikanske offentlighed, tilføjede pressesekretæren.

Trump har gennem årene haft et anstrengt forhold til Obama.

Sidste år delte Donald Trump en AI-genereret video af Obama, som viste den tidligere præsident blive anholdt i Det Ovale Kontor og senere befinde sig i en fængselscelle iført en orange heldragt.

Barack Obama er den eneste sorte præsident i amerikansk historie og sad på posten fra 2009 til 2017.

Trump har mange gange sat spørgsmålstegn ved, om Obama er født i USA, også efter at den tidligere amerikanske præsident i 2011 offentliggjort sin fulde fødselsattest.

Også i december blev Trump beskyldt for racisme, da han omtalte somaliere som “skrald”, der ikke bør være i USA.

Megafood tilbagekalder Korean Street Topokki med smagen sweet-spicy, oplyser firmaet i en pressemeddelelse.

Nudelproduktet vil have en angivet bedst før-dato som lyder 15. april 2027. Tilbagekaldelsen er udelukkende gældende for smagsvarianten sweet-spicy.

Nudlerne er tilbagekaldt på grund af forhøjet indhold af Bacillus cereus-bakterier, hvilket i visse tilfælde kan føre til kvalme, opkast og diarré.

Produktet tilbagekaldes af hensyn til forbrugersikkerheden.

Hvis man har købt det omtalte produkt, så anbefales man at kassere nudlerne, eller returnere dem til butikken, hvor man har købt dem.

Andre partier af produktet er ikke berørt af tilbagekaldelsen.

Det fremgår ikke af pressemeddelelsen, i hvilke butikker produktet er blevet solgt.

EU-Kommissionen har fremlagt en 20. sanktionspakke mod Rusland.

Den indeholder et komplet forbud mod maritime tjenesteydelser til russisk olieeksport.

Det siger formanden for EU-Kommissionen, Ursula von der Leyen, fredag.

– Rusland kommer kun til forhandlingsbordet med oprigtige intentioner, hvis det bliver presset til det. Det her er det eneste sprog, Rusland forstår, siger hun.

– Derfor skruer vi op i dag, fortsætter von der Leyen.

Rusland eksporterer over en tredjedel af sin olie via vestlige tankskibe og via vestlige shippingtjenester. Det meste af det går til Indien og Kina.

Et forbud vil sætte en stopper for den handel, som hovedsageligt sker via EU-lande som Grækenland, Cypern og Malta.

Forslag til sanktionspakker skal godkendes af medlemslandene, inden de kan træde i kraft.

Anonyme kilder sagde i december til nyhedsbureauet Reuters, at der har været overvejelser om at udskifte et prisloft, som aktuelt er gældende, med det foreslåede forbud mod maritime tjenesteydelser til russisk olieeksport.

Det skal mindske de russiske olieindtægter, som blandt andet går til at finansiere krigen mod Ukraine.

Den fremlagte sanktionspakke indeholder også flere andre elementer.

Blandt andet foreslås et nyt importforbud mod metaller, kemikalier og kritiske mineraler, som ikke på nuværende tidspunkt er sanktionsbelagte. Derudover er der planer om at lægge yderligere begrænsninger på europæisk eksport til Rusland.

20 yderligere regionale russiske banker skal ifølge forslaget sanktioneres.

Der er også planer om tiltag mod kryptovalutaer.

Reuters

Selv om dansk økonomi står på et solidt grundlag med lav ledighed og rekordhøj beskæftigelse, har flere lønmodtagere valgt at forsikre sig mod ledighed.

I 2025 så de danske a-kasser en stigning på 25.000 medlemmer, hvilket er den højeste medlemsvækst i fire år.

Det viser en analyse, som a-kassen og fagforeningen Krifa har lavet på baggrund af tal fra Danmarks Statistik.

Mads Nørgård, der er seniorøkonom hos Krifa, peger blandt andet på den usikkerhed, som USA’s præsident, Donald Trump, har været med til at skabe med trusler om højere told.

– Lønmodtagerne reagerer tydeligvis på den globale usikkerhed, diverse toldtrusler og geopolitiske spændinger, siger han.

– Udviklingen er bemærkelsesværdig, fordi lønmodtagernes adfærd snarere formes af fremtidige forventninger og øget risiko for arbejdsløshed, end af konkrete faktuelle data.

Ved udgangen af 2025 var 2.267.397 lønmodtagere medlem af en a-kasse. Det svarer til cirka syv ud af ti lønmodtagere. Det er ifølge Krifa det højeste antal nogensinde.

Mads Nørgård vurderer også, at mediehistorier om fyringsrunder i store virksomheder kan have haft en betydning for udviklingen.

– Derudover er der snak om, at kunstig intelligens kommer og tager folks job, siger han.

Krifa har i sin analyse også kigget på den såkaldte jobomsætning, der viser, hvor mange der har skiftet job i 2025.

Jobomsætningen lå på omkring en million årligt efter coronaperioden, men den var sidste år faldet til cirka 840.000. Tallene er blevet hentet fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR)

Faldet ses særligt i den private sektor, hvor jobomsætningen er faldet med omkring 17 procentpoint mod 12 procentpoint i den offentlige sektor siden topniveauet i 2021-2022, skriver Krifa.

– Faldet kan afspejle, at virksomhederne har skruet ned for rekrutteringsaktiviteten, siger Mads Nørgård.

– Men da beskæftigelsen samtidig er steget, er nedgangen formentlig i højere grad udtryk for, at risikovilligheden er aftagende, og at lønmodtagerne er mindre tilbøjelige til at søge nye jobmuligheder.

Atomforhandlinger mellem USA og Iran gennem mæglere fra Oman er ovre fredag, men der er enighed om at fortsætte.

Det siger Irans udenrigsminister, Abbas Araghchi, ifølge nyhedsbureauet AFP.

– Vores holdninger blev udvekslet i en meget god stemning, og den anden parts synspunkter blev delt med os, siger han til iransk stats-tv.

Det står ikke umiddelbart klart, hvornår forhandlingerne starter op igen. Det vil blive besluttet senere, siger Araghchi.

Forhandlingerne fandt sted i Omans hovedstad, Muskat.

Det var det første møde mellem de to lande, siden USA i juni sluttede sig til Israels krig mod Iran, hvor flere atomanlæg blev angrebet.

Situationen mellem de to lande har været særdeles anspændt.

Der har været flere ugers stridigheder mellem USA og Iran i kølvandet på voldsomme demonstrationer mod præstestyret i Iran, der har kostet tusindvis af mennesker livet.

USA har truet med at angribe Iran, efter at der er blevet slået hårdt ned på protesterne, og amerikanerne har oprustet militært ud for Irans kyst den seneste tid. Det har skabt frygt for et større amerikansk angreb i Iran.

Iran har gentagne gange truet med et resolut militært modsvar, hvis landet bliver angrebet af USA.

Men fredag taler Araghchi om en “god start på forhandlingerne”, skriver nyhedsbureauet Reuters.

– Og der er en forståelse af, at forhandlingerne fortsætter. Det vil blive besluttet i de to hovedstæder, hvordan der koordineres om fortsættelsen, siger Aragchi til iransk stats-tv.

Embedsmænd fra de to parter vender således hjem til yderligere drøftelser, og “muren af mistillid” skal overvindes, forklarer ministeren.

USA og Iran forhandlede i foråret sidste år om at nå frem til en aftale, der skal erstatte atomaftalen fra 2015, som USA trak sig fra i 2018, da Trump var præsident første gang.

Med den daværende aftale fjernede en række vestlige lande deres sanktioner mod Iran, mens Iran lovede at begrænse sin berigelse af uran.

Forhandlingerne gik i stå, da Israel natten til den 13. juni indledte et stort angreb på Iran – ifølge Israel for at hindre Iran i at blive en militær atommagt.

Der er godt nyt til de F1- og F3-lånere, der skal have ny rente på deres realkreditlån 1. april.

De skal nemlig betale mindre i rente fremover, end de har gjort hidtil.

Det viser udfaldet af de renteauktioner, der er afholdt i denne uge hos blandt andet Totalkredit og Realkredit Danmark.

Det endte med en rente på 2,27 procent for F1-lånet med afdrag. Det er en smule lavere end den nuværende rente på 2,42 procent.

– Besparelsen vil være cirka 40 kroner om måneden efter skat per lånt million kroner, hvis lånet er med afdrag. Er lånet afdragsfrit, ligger besparelsen på 90 kroner, siger Sune Malthe-Thagaard, der er chefanalytiker i Totalkredit.

Boligejere, der har et F3-lån med afdrag, skal de næste tre år betale 2,39 procent i rente, hvilket til gengæld er en mærkbar besparelse sammenholdt med de 3,29 procent, de betaler lige nu.

F5-lånerne må derimod forberede sig på en noget højere rente, end de har været vant til.

For hvor de – hvis de var kunder hos Realkredit Danmark – for fem år siden låste renten fast på minus 0,16 procent, skal de de kommende fem år betale 2,64 procent i rente.

– Til gengæld kan de glæde sig over deres heldige valg i 2021, for i løbet af de fem år har de opnået en samlet rentebesparelse på op til 102.000 kroner per million i forhold til de låntagere, som valgte etårig rentebinding i 2021 og har holdt fast i dette valg i dag, bemærker Nicolas Norby, der er chefanalytiker hos Realkredit Danmark.

Renteændringerne kommer til at berøre 17.000 kunder i Totalkredit, mens det i Realkredit Danmark er lån for sammenlagt 28 milliarder kroner, der skal refinansieres.

Endnu en død kaskelothval er skyllet i land ved en dansk kyst, skriver DR Nyheder.

Det er sket ved Blåvandshuk Fyr nær Esbjerg.

Skovfoged i Naturstyrelsen Henrik Lykke Sørensen bekræfter over for DR, at der er tale om en kaskelothval.

Sidste weekend blev en død kaskelothval fundet ved kysten nær Ålbæk syd for Skagen.

Der var tale om en hankaskelot på 13,7 meter.

Hvalen blev tidligere på ugen bjærget, og maven viste sig at indeholde store mængder fiskenet.

Fiskenettet har blokeret hvalens spiserør, og det antages, at hvalen døde af sult.

Kaskelothvalen ved Blåvandshuk ligger over en kilometer fra kysten.

Naturstyrelsen har ifølge DR ikke taget stilling til, om hvalen kan eller skal bjærges.

Dødsårsagen er endnu ukendt.

Naturstyrelsen fraråder ifølge DR, at man forsøger at komme nær den døde hval, da der mellem kysten og hvalen er kraftigt strømmende vand.

Styrelsen anbefaler i stedet, at man observerer den i kikkert fra kysten.

Det amerikanske rockband Twisted Sister aflyser på sommerens Copenhell. Det oplyser festivalen i en pressemeddelelse fredag.

Fredagens hovednavn har aflyst deres 50-års jubilæumsturné. Det skyldes, at bandets forsanger, Dee Snider, har måttet forlade gruppen på grund af længere tids helbredsproblemer.

Bandet, som ellers skulle have startet deres koncertturné 25. april i Brasilien, er blevet nødt til at aflyse alle deres planlagte koncerter på deres kommende turné.

Twisted Sister oplyser på bandets hjemmeside, at et liv fyldt med optrædener har taget hårdt på Dee Sniders krop og sjæl, hvilket har ført til, at forsangeren har valgt at forlade musikgruppen.

Den danske metalfestival, Copenhell, arbejder på højtryk for at finde en erstatning for hovednavnet, oplyser festivalen.

Festivalen vil melde ud, så snart der er fundet en erstatning.

Region Syddanmark varsler nu dagbøder på mellem 150.000 og 870.000 kroner over for totalentreprenøren bag det forsinkede supersygehus i Odense.

Det skriver regionen i en pressemeddelelse.

Planen er fortsat, at det nye supersygehus skal tages i brug i slutningen af 2027.

Men en konkurs hos en underentreprenør har skabt bekymring i regionen for, om tidsplanen kan overholdes.

På den baggrund varsler regionen dagbøder, der vil blive udløst, hvis de aftalte afleveringsterminer på seks delprojekter ikke overholdes.

Det første delprojekt skal efter planen afleveres 31. juli i år, mens de øvrige projekter har deadlines i efteråret og vintermånederne.

Entreprenøren har tiden frem til afleveringsterminen til at indhente det tabte arbejde. Hvis det ikke sker, træder boden i kraft.

Varslet om dagbod er ifølge regionens pressemeddelelse et “ofte anvendt værktøj i byggebranchen og et greb, som begge parter har nikket ja til, da man lavede en kontrakt”.

– Nu har der været en situation, som ingen af os kunne have forudset, men som rammer os begge.

– Og varslingen skal derfor ses som en opfordring til at speede arbejdet en smule op, så vi kan få indhentet det tabte, siger regionsformand Bo Libergren (V) i pressemeddelelsen.

Det var kort før jul, at underentreprenøren Tekno Fire ApS gik konkurs, og hver sjette håndværker på byggeriet forsvandt.

Totalentreprenøren – Odense Hospital Project Team – gik straks efter konkursen i gang med at finde andre folk, der kunne træde til.

Arbejdsstyrken er tæt på genoprettet, skriver regionen i pressemeddelelsen.

Totalentreprenøren vil ifølge regionen i løbet af februar komme med en analyse af de konsekvenser, konkursen har haft for tidsplanen.

Det er ikke første gang, at Region Syddanmark varsler dagbøder mod totalentreprenøren. Det skete også i maj 2023, da nogle mellemterminer var i fare for at blive overskredet.

Her trådte dagbøderne i kraft 18. december 2023. Et år senere indgik regionen og totalentreprenøren en aftale om en ny tidsplan.

Daværende regionsformand Stephanie Lose (V) tog første spadestik til Nyt OUH, som projektet er døbt, tilbage i 2016.

Dengang var forventningen, at sygehuset skulle være klar til at tage imod patienter i 2022.

En veninde til en kvinde, som ifølge den norske anklagemyndighed er blevet voldtaget af Marius Borg Høiby, har fredag afgivet forklaring i retten.

Her fortalte hun om en samtale, som de to veninder havde efter den formodede voldtægt, som ifølge tiltalen blev begået under en efterfest.

Det skriver det norske nyhedsbureau NTB.

– Jeg fik ikke noget at vide om noget, som skete under efterfesten, andet end at hun sagde, at det var hyggeligt, lød det fra veninden.

Det var Marius Borg Høiby, der holdt efterfesten. Den fandt sted i december 2018 i kælderen under det norske kronprinsepars bolig, Skaugum, uden for den norske hovedstad, Oslo.

Marius Borg Høiby er søn af Norges kronprinsesse, Mette-Marit.

Han er tiltalt for at have voldtaget kvinden ved et andet forhold end samleje.

På billeder og videooptagelser fra episoden, som politiet har fundet på Marius Borg Høibys telefon, ser kvinden ud til at sove.

Selv har hun forklaret, at hun ikke husker episoden, at der er et hul i hendes hukommelse fra efterfesten, og at hun har mistanke om, at hun fik et stof inden hændelsen, uden at hun vidste det.

Dommer Jon Sverdrup Efjestad spurgte veninden, om hun havde hørt om, at kvinden skulle have haft et “blackout” under efterfesten hos Marius Borg Høiby.

– Sagde hun noget til dig om, at hun havde en form for blackout, eller at hun besvimede til festen?, spurgte dommeren.

– Nej, det kan jeg ikke huske, svarede veninden ifølge NTB.

Marius Borg Høiby fortalte tirsdag i retten, at han og kvinden havde sex i kælderen under Skaugum-residensen den pågældende nat, og at kvinden var vågen. Men han kan ikke huske, at han skal have udsat kvinden for de seksuelle handlinger, som er beskrevet i tiltalen.

Han nægter sig skyldig i voldtægt. Det gælder både for kvinden fra efterfesten og tre andre kvinder, som han ifølge anklagemyndigheden også har voldtaget.

TikTok skal ændre sit “afhængighedsskabende design”, hvis virksomheden bag den sociale platform vil undgå store bøder fra EU.

Det meddeler EU-Kommissionen fredag ifølge nyhedsbureauet AFP.

Kommissionen mener, at selskabet bryder EU’s forordning om digitale tjenester.

TikTok er ejet af ByteDance, som er grundlagt i Kina. I dag er ByteDance ejet af kinesiske og internationale investorer.

En foreløbig undersøgelse foretaget af EU-administrationen viser, at “TikTok ikke har vurderet tilstrækkeligt nok, hvordan funktioner på appen kan bidrage til afhængighed og skade brugernes fysiske og psykiske helbred, særligt hos børn og sårbare voksne.”

Kommissionen vurderer, at TikTok er nødt til at ændre sit grundlæggende design. Det omfatter blandt andet, at virksomheden skal deaktivere afhængighedsskabende funktioner som “infinite scroll” over tid.

Derudover skal TikTok indføre effektive “skærmpauser” og tilpasse appens anbefalingssystem.

Et anbefalingssystem henviser til en algoritme, der automatisk analyserer brugerdata for at levere personligt tilpasset indhold.

EU-Kommissionens ledende næstformand for teknologisk suverænitet, sikkerhed og demokrati, Henna Virkkunen siger:

– TikTok bliver nødt til at gribe ind, og de bliver nødt til at ændre appens design i Europa for at beskytte vores mindreårige og deres trivsel.

TikTok er et socialt medie, hvor brugere kan se og dele korte videoer. Appen havde i 2025 omkring 1,9 milliarder registrerede brugere ifølge statistikhjemmesiden Statista.

Sidste år fik Elon Musks sociale medie X en bøde på 120 millioner euro, som svarer til 893 millioner danske kroner. Det var første gang, EU uddelte en bøde for overtrædelse af lovgivningen.

Ifølge EU omhandlede lovovertrædelserne blandt andet det blå verifikationstegn, som indikerer, at en X-bruger er “verificeret”.

Tidligere var det forbeholdt offentlige personer og virksomheder, men blev senere ændret til, at alle brugere kunne få det blå flueben mod betaling.

EU dømte det til at være et “vildledende design”.

I disse dage er Danmark ramt af massive mængder sne. Flere politikredse fraråder unødig udkørsel, og Rigspolitiet opfordrer folk på tværs af landet til at overveje, om det er nødvendigt at bevæge sig ud.

På grund af den stigende mængde af ekstremt vejr vil DR og DMI nu undersøge muligheden for at lave en vejrapp i fællesskab. Det oplyser DR fredag.

Formålet med at kombinere DR’s public service-platform og DMI’s myndighedsansvar for vejret er at nå bredest muligt ud med pålidelig information om vejret hurtigt.

– Indholdet skal være bredt og relevant for alle – lige fra almindelige brugere til eksperter. Vejret spiller i forvejen en stor rolle i DR’s nyhedsdækning, fordi det berører os alle og har direkte indflydelse på mange samfundsforhold, udtaler underdirektør i DR Nyheder Anders Kern Boje.

Selv om DMI allerede har en frit tilgængelig vejrapp, mener DMI’s direktør Marianne Thyring, at DMI’s forpligtigelse til at oplyse danskerne om vejret kan gøres endnu bedre med en ny vejrapp.

– Vi har i dag allerede en flittigt brugt app, men den kan gøres meget bedre i samarbejde med DR. Ved at slå os sammen kan vi skabe størst mulig samfundsværdi for borgerne, så de kan følge med i vejret og forberede sig.

– Ekstreme vejrhændelser er meget kostbare for samfundet, og vi kommer til at opleve flere af dem, udtaler direktøren for DMI.

Fordi DR har en public service-forpligtigelse, skal Radio- og tv-nævnet først gennemføre en værditest af idéen. Værditesten skal undersøge, hvilken indvirkning den vil have på andre tilsvarende tjenester, og om idéen lever op til DR’s public service-forpligtigelse.

Vurderingen skal være klar i første kvartal af 2026.

Hvis DR’s og DMI’s forslag bliver godkendt, er hensigten, at vejrappen skal være klar til at tage i brug i løbet af 2027.

Flere kommuner melder, at snevejret giver hjemmeplejen problemer med at komme frem til borgere.

Det gælder blandt andre Dragør, Holbæk, Favrskov og Rebild kommuner.

I Dragør er der indført nødberedskab for hjemmeplejen.

– Det vil sige, at vi aflyser besøg, der fagligt vurderes godt at kunne vente, for eksempel bad og rengøring, enkelte kompressionsstrømper med mere, skriver Dragør Kommune på sin hjemmeside.

Flere medarbejdere går rundt i stedet for at cykle ud til borgerne, skriver kommunen, der også understreger, at “den nødvendige pleje og omsorg bliver leveret”.

Holbæk Kommune skriver på Facebook, at hjemmeplejen “gør alt hvad de kan for at forcere snemasserne”.

– Men det kan ikke undgås, at der er forsinkelser og enkelte aflysninger. Så vi håber på forståelse og tålmodighed, lyder det.

I Favrskov Kommune i Østjylland er særligt den vestlige del af kommunen hårdt ramt af snemasserne.

– I de kommende timer er det derfor kun de livsnødvendige opgaver, der bliver prioriteret. Det vil sige medicingivning og hjælp til at få mad, skriver Favrskov Kommune på Facebook.

Og i Rebild Kommune i Himmerland skriver kommunen, at snevejret kan give forsinkelser for hjemmeplejens medarbejder.

– I nogle tilfælde kan vi blive nødt til at prioritere vores indsatser, skriver kommunen på sin hjemmeside.

Fredag middag ligger snevejret over Øst- og Nordjylland, og her har Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) varslet snestorm for dele af områderne frem til fredag aften.

I løbet af dagen stiger temperaturen en smule, og sneen går over i slud eller regn, skriver DMI på sin hjemmeside.

Når mildningen slår igennem, giver det samtidig risiko for, at der kan falde isslag på Fyn og Sjælland.

Isslag er en særligt farlig form for nedbør, hvor underafkølet regn rammer overflader som veje og fortove og øjeblikkeligt fryser til is.

Risikomeldingen gælder frem til fredag aften.

En 30-årig mands påståede deling af højreekstremistisk propaganda skal koste ham hans danske statsborgerskab.

Det mener Statsadvokaten i København, som nu har rejst tiltale mod manden, efter at have fået grønt lys fra justitsministeren.

– Efterforskningen i sagen har vist konkrete eksempler på, at tiltalte har delt opslag på både offentlige og private kanaler og i grupper med et stort antal deltagere, og at opslagene har været egnede til at fremme Terrorgrams og enkeltpersoners terrorvirksomhed relateret til højreekstremisme, siger statsadvokat Lise-Lotte Nilas i en pressemeddelelse fra anklagemyndigheden.

Terrorgram er ifølge anklagemyndigheden navnet på et højreekstremistisk onlinenetværk, som har udbredt propaganda relateret til højreekstremistisk terror.

Anklagemyndigheden mener at kunne bevise, at den 30-årige i en periode fra juni 2023 til december 2024 via forskellige profiler på kommunikationsplatformen Telegram har delt materiale.

Ifølge pressemeddelelsen er det anklagemyndighedens opfattelse, at manden har haft en “central og aktiv” rolle.

Da den 30-årige blev anholdt i december 2024, kom det ved Retten i Glostrup i forbindelse med det efterfølgende retsmøde om varetægtsfængsling frem, at han var mistænkt for at have delt et brev af en mand ved navn Brandon Russell.

Russell er leder af den nynazistiske gruppe Atomwaffen Division, som netop er en af de grupper, der angiveligt skulle være en del af Terrorgram.

Et andet af de ni forhold, som manden blev sigtet for ved retsmødet, drejede sig om, at han skulle have indtalt, kommenteret og delt et manifest opkaldt efter personen Arda K.

Arda K henviser angiveligt til den unge tyrkiske mand Arda Kücükyetim, som i august sårede fem personer i forbindelse med et knivstikkeri uden for en moské i Eskişehir i Tyrkiet.

I den forbindelse blev et manifest delt på nettet. Manifestet indeholdt henvisninger til tidligere højreekstremistiske angreb og udtrykte angiveligt beundring for den norske massemorder Anders Behring Breivik, der i 2011 angreb en politisk ungdomslejr på øen Utøya og sprængte en bombe i Oslo. 77 blev dræbt.

Manden, som nu er tiltalt i Danmark, har både dansk og fransk statsborgerskab, men står det til anklagemyndigheden, skal det danske statsborgerskab tages fra ham i forbindelse med en eventuel dom.

Der er i sagen rejst tiltale efter straffelovens paragraf 114 e. Den handler om at fremme terrorvirksomhed.

Sagen indledes ved Retten i Glostrup den 19. marts.

Nordea gennemfører en fyringsrunde, som rammer 271 ansatte i bankens it-afdeling.

Det oplyser banken til Ekstra Bladet. Den har siden bekræftet det over for Ritzau.

Fyringerne fordeler sig over en række nordiske lande og Polen. 93 af fyringerne rammer ansatte i Danmark, siger banken til Ritzau.

Forklaringen på spareøvelsen skal findes i, at banken er gået ind i en ny strategiperiode, som kræver en slankere organisation.

– Som en del af dette har vi foretaget organisatoriske justeringer, der berører 271 af vores mere end 4500 ansatte i Group Technology på tværs af vores nordiske og polske lokationer, lyder det i et skriftligt svar til mediet.

– Det gør vi for at tilpasse vores arbejdsstyrke til fremtidens behov og til bæredygtig, langsigtet vækst. Vores prioritet er at støtte alle berørte kolleger med respekt og omhu.

Finansforbundet, der er fagforening for bankansatte, ærgrer sig over, at det er kommet dertil.

I en pressemeddelelse skriver forbundet, at det er trist “at sige farvel til så mange kolleger”.

– Vi følger udviklingen meget tæt og er optagede af, hvordan den påvirker både medarbejdere og bankens fremtid, siger formand i Finansforbundet i Nordea, Kasper Skovgaard Pedersen, i meddelelsen.

– Vi har gentagne gange påpeget de risici, vi ser i denne forbindelse, over bankens ledelse. Vi vil i den kommende tid være meget opmærksomme på, at jobbortfaldene ikke må betyde, at de tilbageværende medarbejdere skal løbe endnu hurtigere – arbejdspresset er i forvejen meget højt.

Forbundet “står parat med hjælp, støtte og rådgivning til alle medlemmer, uanset om de har fået jobbortfald eller ej”, lyder det videre.

En eksplosion ved en shiamuslimsk moské i den pakistanske hovedstad, Islamabad, har fredag dræbt mindst 30 personer.

Derudover er 130 personer blevet såret.

Det oplyser en kilde i politiet ifølge nyhedsbureauet AFP.

Eksplosionen blev udløst af en person, der sprængte sig selv i luften, fortæller en talsmand for pakistansk politi til nyhedsbureauet dpa.

Det skete, samtidig med at der var fredagsbøn i moskéen, som ligger i en forstad til Islamabad.

Kilder i politiet fortæller til nyhedsbureauet Reuters, at gerningsmanden blev stoppet ved indgangen til moskéen, hvorefter en bombe blev detoneret.

Det er foreløbig uvist, hvem der stod bag eksplosionen. Ingen har taget skylden for angrebet.

Shiamuslimer er en minoritet i det overvejende sunnimuslimske Pakistan og har jævnligt været mål for militante angreb.

Den sunnimuslimske gruppe Tehreek-e-Taliban Pakistan har blandt andet gennemført angreb mod shiamuslimer.

Borgere i hele landet opfordres til tænke sig grundigt om, før de bevæger sig udendørs.

Via meddelelsestjenesten Politi Update fraråder Rigspolitiet unødvendig færden på de snedækkede veje.

– Stort set hele landet er ramt af vintervejret, så uanset hvor du befinder dig, bør du se på de lokale vejrforhold og overveje, om det er nødvendigt at bevæge dig ud, skriver Rigspolitiet på Politi Update.

Desuden anbefales det at holde sig informeret via politi.dk om lokale forhold.

Anbefalingerne skyldes det kraftige snedække landet over.

Fredag frarådede politiet unødvendig udkørsel i Nordsjælland, Sydsjælland, Østjylland og dele af Sydøstjylland.

– Vi har her til morgen haft enkelte tilfælde af lastbiler, som har spærret til- og frakørsler til motorvejen. Men der har heldigvis ikke været tale om alvorlige uheld, udtaler vicepolitiinspektør Søren Pejtersen fra Nordjyllands Politi i en pressemeddelelse.

– Det er vores klare indtryk, at det fredelige billede kommer sig af, at mange måske har taget en hjemmearbejdsdag, og at folk kører pænt og efter forholdene, roser vicepolitiinspektøren.

Beredskabsmyndighedernes anbefalinger er fortsat til borgere, som skal ud at køre, at man skal køre efter forholdene, har udstyret bilen med varmt tøj, tæppe, skovl, refleksvest samt mad og drikke.

Dertil rådes alle borgere til at holde øje med vejrudsigten og tjekke status på vejene på trafikinfo.dk.

Nye opdateringer fra Rigspolitiet forventes at blive udsendt klokken 15.

Russiske efterforskere har forhindret en stor meteorit i at blive smuglet til Storbritannien.

Det melder de russiske toldmyndigheder ifølge AFP.

Meteoritten blev opdaget på et fragtskib i Sankt Petersborg i det vestlige Rusland.

De russiske toldmyndigheder fortæller:

– Da man forsøgte at eksportere meteoritten, havde man deklareret den som en haveskulptur. En detaljeret undersøgelse af lasten afslørede dog, at oprindelsen og værdien var en anden end først angivet.

Den russiske anklagemyndighed har derfor iværksat en efterforskning.

Meteoritten vejer mere end 2,5 ton og har en værdi på omkring 26,6 millioner danske kroner.

Man formoder, at den stammer fra Aletai-meteoritten, som blev opdaget i Kina i 1898. Det er en af verdens største jernmeteoritter, man har kendskab til.

Aletai-meteoritten vurderes at være mindst 4,5 milliarder år gammel.