Seneste nyheder

Efter to døgns arbejdsnedlæggelse har omkring 140 serviceassistenter på Sjællands Universitetshospital i Nykøbing Falster genoptaget arbejdet.

Det er sket onsdag klokken 13, oplyser Region Sjælland skriftligt til Ritzau.

Det samme oplyser faglig sekretær i 3F Karina Petersen til TV2 Øst.

Strejken, der blev indledt mandag eftermiddag, er ifølge hende ophørt, da ledelsen og servicemedarbejderne er blevet enige om at gå i dialog om de frustrationer, medarbejderne har haft.

Mediet har tidligere beskrevet, at der er tale om en udløber af en tidligere arbejdsnedlæggelse i april.

Dengang nedlagde serviceassistenterne arbejdet på grund af utilfredshed med arbejdsforholdene.

Karina Petersen uddyber over for TV2 Øst, at det handler om dårligt psykisk arbejdsmiljø og meget arbejdspres.

Serviceassistenter på sygehuset står blandt andet for at flytte patienter. De varetager også rengøring, servering af mad og varebestilling.

Et nødberedskab på sygehuset blev aktiveret mandag efter arbejdsnedlæggelsen.

– Strejken har ikke haft betydning for sygehusets patienter. Alle planlagte undersøgelser og operationer er blevet gennemført, oplyser Region Sjælland onsdag.

Tirsdag lød det fra vicedirektør på Sjællands Universitetshospital Morten Ziebell, at det var en “alvorlig” situation. Det sagde han til Ritzau.

Så længe en overenskomst gælder, er der fredspligt. Det betyder, at parterne har forpligtet sig til ikke at standse eller nedlægge arbejdet.

Sjællands Universitetshospital i Nykøbing Falster er det sydligste akutsygehus i Region Sjælland.

Længere daglig skærmtid hos børn og unge er forbundet med højere risiko for at udvikle hjerte- og stofskiftesygdomme.

Det viser et nyt dansk studie fra Dansk BørneAstma Center ved Gentofte Hospital.

Studiet er baseret på data fra over 1000 danske børn og undersøger, hvordan skærmtid hænger sammen med den såkaldte kardiometaboliske sundhed, der dækker over forskellige måltal for kroppens funktion.

Det omfatter blandt andet blodtryk, blodsukker og kolesterol, der alle kan vise tidlige tegn på udvikling af blandt andet type 2-diabetes og hjerte-kar-sygdomme.

For hver ekstra time børn og unge bruger foran skærmen, forøges risikoen en smule, forklarer læge og ph.d. David Horner, der er førsteforfatter bag studiet.

– Selv om ændringen i risiko per time kan virke lille, så bliver den betydningsfuld, når man ser på den samlede mængde skærmtid, mange børn og unge har hver dag.

– Det lægger op til, at vi bør begynde at tænke på skærmadfærd som en reel sundhedsfaktor på linje med kost og fysisk aktivitet. Længere skærmtid er en risikofaktor på lige fod med andre ting som motion og spisevaner.

Studiet kan dog ikke sige noget om, hvor meget skærmtid der skal til, før risikoen er markant.

– Det kan vi ikke sætte noget tal på. Der er ikke nogen grænse. Vi kan bare se, at jo flere skærmtimer, des højere bliver risikoen. To timer er bedre end fire, og fire timer er bedre end seks, siger David Horner.

Sammenhængen er særligt tydelig hos dem, der samtidig får for lidt søvn.

– Det handler ikke kun om, hvor meget tid børnene bruger foran en skærm, men også om, hvad den tid fortrænger. Hvis skærmtid reducerer søvnen, kan det skabe en biologisk sårbarhed, siger David Horner.

Studiet har fulgt to grupper af børn og unge, der er mellem 6 og 18 år.

De seksårige har i gennemsnit to timers skærmtid dagligt, de tiårige har cirka tre timer, mens 18-årige bruger over seks timer dagligt foran skærmen i gennemsnit, fremgår det af studiet.

Bosnien-Hercegovinas valgkommission har onsdag formelt afsat præsidenten for Republika Srpska, Milorad Dodik.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Republika Srpska er den overvejende serbiske del af Bosnien-Hercegovina.

Afsættelsen sker, efter at en appeldomstol 1. august stadfæstede en fængselsdom, som Milorad Dodik fik i februar.

Her blev han idømt et års fængsel og udelukket fra offentlige embeder i seks år for ikke at have efterlevet ordrer fra den øverste internationale udsending i Bosnien-Hercegovina.

Udsendingens rolle er at overvåge, at fredsaftalen, der satte et punktum for borgerkrigen i Bosnien-Hercegovina i 1990’erne, bliver overholdt.

Valgkommissionen har afsat Dodik på baggrund af en lov, der giver hjemmel til at afsætte folkevalgte, hvis de bliver idømt mere end seks måneders fængsel.

66-årige Milorad Dodik har været politisk leder af Republika Srpska siden 2006.

Det har raslet og klirret i de danske pantmaskiner som aldrig før i juli.

I alt blev der nemlig returneret 225 millioner dåser og flasker i løbet af måneden.

Det skriver Dansk Retursystem, som driver det danske pantsystem, i en pressemeddelelse.

Det er en stigning på 13 millioner fra samme måned sidste år, som havde den hidtidige rekord.

Jesper Frische Larsen, som er driftsdirektør i Dansk Retursystem, roser danskernes “gode pantvaner”.

– Det er en stor milepæl for os, som viser, at danskerne bakker op om pant- og retursystemet, siger han i pressemeddelelsen.

I alt er det 93 procent af alle dåser og flasker med pant, som kommer tilbage, men der er også 7 procent, som ikke bliver pantet.

Det sidste tal ønsker Dansk Retursystem at få længere ned.

– Det er enormt vigtigt, at vi får flest mulige tomme flasker og dåser tilbage, siger Frische Larsen.

Dansk Retursystem har drevet pantsystemet siden 2002, fremgår det af virksomhedens hjemmeside. Det gør virksomheden, som er nonprofit, under tilsyn fra Miljøministeriet.

I hele 2024 kom der 2,1 milliard flasker og dåser tilbage.

Over de seneste fem år har der været en støt stigende tendens fra 1,7 milliarder pantede dåser og flasker i 2020.

I 2021 var der således 1,9 milliarder pantede dåser og flasker, mens tallet i 2022 og 2023 var på 2,0 milliarder.

De mange flasker og dåser, der sidste år blev pantet og genanvendt, har sparet udledningen af 234.000 ton CO2, i forhold til hvis der skulle produceres nye flasker og dåser, oplyser Dansk Retursystem.

Den bedste danske fodboldrække for kvinder, der hedder A-Ligaen, udvides fra otte til ti hold fra sæsonen 2026/27.

Det skriver A-Ligaen på sin hjemmeside.

– Det er Ligaforbundet, der har udformet den nye struktur, som har til hensigt at skabe bedre rammer for udvikling, øget konkurrence og en styrket sammenhæng mellem rækkerne – alt sammen ultimativt med fokus på og ønske om at løfte dansk kvindefodbold for klubhold yderligere, står der i pressemeddelelsen.

Slutspillet i A-Ligaen vil fortsætte som hidtil, altså bestå af seks hold.

Beslutningen om udvidelsen er ifølge A-Ligaen truffet med et stort flertal blandt Ligaforbundets klubber, uden at det dog er uddybet yderligere.

Strukturændringen betyder også noget for de lavere rækker. Eksempelvis går C-Ligaen fra 14 til 12 hold. Landets tredje bedsterække vil stadig være opdelt i to geografisk bestemte puljer, men vil fremover bestå af seks hold i stedet for syv.

Strukturændringerne medfører desuden, at den kommende sæson bliver en “overgangssæson” for landets tre bedste række, skriver A-Ligaen.

Det vil dog ikke kunne ses i efteråret 2025, men først i foråret 2026, hvor slutspil og kvalifikationsspil bliver berørt.

Den afgående topchef i Novo Nordisk, Lars Fruergaard Jørgensen, siger, at der formentlig kommer afskedigelser i det danske medicinalselskab.

Det skriver DR onsdag, hvor selskabet har offentliggjort sit regnskab for første halvår.

Regnskabet kommer i kølvandet på en rædselsuge, hvor Novo Nordisk nedjusterede forventningerne, og aktien blev sendt ned med over 30 procent.

– Når man skal justere en virksomhed, er der nogle områder, hvor man skal være færre, nogle der skal være mindre, så vi kommer nok ikke udenom fyringer, siger han til DR.

– Men det er ikke noget, der er besluttet. Det er noget, Mike og teamet skal arbejde med, fortsætter Fruergaard Jørgensen med henvisning til den kommende topchef, Mike Doustdar.

Han starter i jobbet torsdag.

Da det tirsdag sidste uge blev meddelt, at Doustdar ville blive topchef, sagde han i et investoropkald, at der kommer besparelser i det danske medicinalselskab.

– Jeg vil endnu ikke gå i detaljer om, hvor besparelserne skal findes, men der skal findes effektiviseringer, så vi kan øge væksten, sagde han ifølge Børsen.

Novo toppede sidste sommer, da en aktie blev solgt til over 1000 kroner. Torsdag ved middagstid står den til lige omkring 300 kroner.

Nedjusteringen sidste uge blev blandt andet begrundet med, at der fortsat produceres og sælges kopivarianter af vægttabsmidlet Wegovy i USA.

Samtidig er Novo Nordisk i skarp konkurrence med amerikanske Eli Lilly.

Markus Hvass blev i begyndelsen af året landskendt, da “Naboen fra helvede” rullede over skærmen på TV 2.

Tv-programmet skildrede konflikten mellem ham og hans nabo, der har etableret en minigolfpark i Højby på Sjælland.

Nu kan TV2 Øst så fortælle, at Markus Hvass er blevet tiltalt for 24 tilfælde af chikane og trusler rettet mod minigolfbanen og dennes indehaver.

Markus Hvass har ikke taget stilling til, hvordan han stiller sig til alle tiltalerne.

– Nogle af punkterne er rigtige nok, men overordnet handler det for mig i høj grad om ytringsfrihed.

– Og så er der noget hykleri over, at jeg er den person, der er skyld i, at Simon Larsen (ejeren af Minigolfparken, red.) tjener tre gange så mange penge som før, TV 2 kom forbi, siger Markus Hvass til TV2 Øst.

Tiltalen omfatter ifølge TV2 Øst anklager om, at han skal have brudt et tilhold, som politiet gav ham i august 2023. Det indebærer, at han ikke må kontakte minigolfparken og parkens personale overhovedet.

Tilholdet har han ifølge anklagemyndigheden brudt 17 gange fra september 2023 til juni 2025.

Der er også punkter om overtrædelse af ordensbekendtgørelsen, skriver TV2 Øst. Det handler blandt andet om, at Markus Hvass skal have afspillet støj via en megafon, og at han skal have råbt “bøsserøve” efter en politipatrulje.

Ifølge TV2 Øst bliver retssagen efter planen behandlet af Retten i Holbæk over tre dage i januar næste år.

USA’s særlige udsending Steve Witkoff er onsdag ankommet til Moskva, hvor han er blevet modtaget af Ruslands præsident, Vladimir Putin.

Det skriver det statslige russiske nyhedsbureau Tass.

Det er Witkoffs femte besøg i Rusland siden årsskiftet.

Billeder fra Kreml – det russiske styres hovedkvarter i Moskva – viser Witkoff og Putin give hinanden hånden.

Det var forud for besøget uvist, om Witkoff skulle mødes med Ruslands præsident. Det fremgik kun, at den særlige udsending skulle mødes med personer fra den russiske ledelse.

Mødet finder sted to dage før en deadline, som USA’s præsident, Donald Trump, har sat for en våbenhvile i Ukraine.

Hvis Rusland ikke går med til våbenhvilen inden fredag, rammes landet af amerikanske sanktioner, har Trump varslet.

Der er ikke fremlagt konkrete planer for sanktionerne fra amerikanernes side. Men Trump har tidligere truet med at indføre sekundære toldsatser på Ruslands handelspartnere Indien og Kina.

Trump sagde tirsdag, at han afventer resultatet af Witkoffs møder i Moskva, før han beslutter sig for de økonomiske tiltag.

Witkoff landede i Vnukovo-lufthavnen sydvest for Moskva onsdag morgen klokken 07 lokal tid – klokken 06 dansk tid.

Her blev han modtaget af Kirill Dmitrijev, der står i spidsen for Ruslands statslige investeringsfond (RDIF), og som er Putins økonomiske forhandler.

Efterfølgende gik de en tur i Zarjadje-parken i Moskva.

Jurij Usjakov, Putins rådgiver, kalder hen på eftermiddagen mødet mellem Putin og Witkoff for “konstruktivt” og understreger, at “signaler” er blevet sendt og modtaget mellem de to lande.

Rådgiveren tilføjer desuden, at USA’s præsident, Donald Trump, endnu ikke er blevet briefet i kølvandet på samtalen.

– Derfor vil jeg afholde mig fra at give mere detaljerede kommentarer, siger Usjakov og lover, at han vil komme med mere uddybende kommentarer senere.

Alle hidtidige amerikanske forsøg på at få Rusland til at stoppe krigen i Ukraine eller indgå en aftale om våbenhvile er mislykkedes.

Fredag gav Trump to amerikanske atomubåde ordre til at sejle tættere på Rusland. Det skete som reaktion på udtalelser fra Ruslands tidligere præsident Dmitrij Medvedev.

Natten til mandag sagde Trump, at den amerikanske flåde havde fulgt hans ordre og bragt ubådene til “regionen”.

Det er uvist, om der er tale om atomdrevne ubåde eller ubåde bevæbnet med atomvåben.

Der er onsdag formiddag taget hul på et nyt politisk kapitel i Polen, hvor den nationalkonservative Karol Nawrocki er taget i ed som landets præsident.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Nawrocki blev erklæret som vinder af præsidentvalget i Polen efter valgets anden runde 1. juni.

Præsidenten, der er uddannet historiker og er tidligere museumsinspektør, er nationalist og støttes af det store oppositionsparti Lov- og Retfærdighedspartiet.

Som præsident er Nawrocki Polens statsoverhoved og landets øverste repræsentant.

Præsidenten kan fremsætte lovforslag i parlamentet, nedlægge veto mod lovgivning og har en vis indflydelse på landets udenrigs- og forsvarspolitik.

Men han er ikke regeringsleder.

Regeringen ledes af den EU-venlige premierminister, Donald Tusk. Han står i spidsen for en koalitionsregering, der domineres af hans eget midterparti, Borgerplatformen.

Politisk er Nawrocki og Tusk langt fra hinanden, og der er udsigt til politiske slagsmål efter Nawrockis tiltrædelse.

Blandt andet er Nawrocki – modsat Tusk – imod øget centralisering inden for EU og skeptisk over for en eventuel optagelse af Ukraine i unionen.

Nawrocki er i modsætning til Tusk desuden imod lempelser af Polens abortlovgivning og imod udvidede rettigheder til LGBTQ+-personer.

Polens højesteret har siden præsidentvalgets anden runde modtaget 56.000 klager vedrørende valget.

Over 50.000 klager er blevet afvist, inden de overhovedet blev behandlet.

Den polske anklagemyndighed har hævdet, at stemmeoptællingen blev forfalsket til Nawrockis fordel på nogle valgsteder.

Det førte til krav om en national omtælling. Højesteretten endte dog kun med at beordre stemmerne fra 13 valgsteder talt om.

I sidste ende konkluderede Polens øverste domstol, at resultatet af præsidentvalget stod ved magt.

Nawrocki vandt ifølge de officielle resultater med 50,89 procent af stemmerne.

Han fik 369.000 flere stemmer end sin modkandidat, Warszawas borgmester, Rafal Trzaskowski, som havde støtte fra Donald Tusks regering.

Præsidentperioden i Polen varer fem år, og en præsident kan ifølge den polske forfatning højst sidde i to perioder.

FC København lejer den engelske målmand Nathan Trott ud til Cardiff City. Det skriver FCK på sin hjemmeside.

Trott kom til FCK for et år siden og var i første omgang førstekeeper i FCK, men blev sidenhen reserve og har efterhånden været det længe.

26-årige Trott har en succesfuld fortid i Vejle Boldklub. Præstationerne i Vejle fik FCK til at købe ham i engelske West Ham. Trott skal nu spille for Cardiff, som i den kommende sæson spiller i Englands tredjebedste fodboldrække.

FCK meddeler, at der er indgået en lejeaftale for denne sæson, og Cardiff har også sikret sig en købsoption på spilleren.

– I den nuværende konkurrencesituation på målmandsposten har vi vurderet, at det er bedre, at Nathan får muligheden for at være tættere på spilletid, end hvad udgangspunktet er lige nu i FC København, siger FCK-sportsdirektør Sune Smith-Nielsen til klubbens hjemmeside.

Mod slutningen af sidste år blev Trott sendt på bænken af Theo Sander, som i dag er udlejet til OB, mens FCK i vinterpausen lejede tyske Diant Ramaj i Borussia Dortmund.

Op til denne sæson har FCK købt den kroatiske landsholdsmålmand Dominik Kotarski i græske Paok. Han er københavnernes klare førstevalg for tiden.

Trott står noteret for i alt 30 kampe for FCK.

Akut syge og tilskadekomne borgere i Region Hovedstaden kan fremover følge ambulancen på telefonen under udrykning.

Det skriver Region Hovedstadens Akutberedskab på det sociale medie X.

Borgere vil modtage en sms med et link til tjenesten, hvis man har ringet 112.

Det nye tiltag skal være med til at give mere tryghed til borgere i nød, siger direktør for Region Hovedstadens Akutberedskab Thomas Reimann.

– Det giver en stor tryghed for borgere, der ringer og har akutte behov, at de ved, hvornår ambulancen kommer.

Tjenesten blev sat i gang tirsdag og gælder kun for såkaldte A-kørsler, der er ved de mest akutte tilfælde.

Det oplyser akutberedskabet til Ritzau.

Det skyldes, at ambulancer ved mindre akutte tilfælde kan blive omdirigeret, hvis der er en mere akut udsat borger tættere på.

Forhåbningen er dog, at det kan udvides til også at omfatte ikke akutte udrykninger, siger Thomas Reimann.

– Vi har startet med de akutte kørsler, hvor disponeringen ikke er så kompleks. Der sender vi bare den nærmeste ambulance afsted. Vi håber, at det kan udvikles, så det også kan bruges til ikke akutte kørsler, hvor der også er behov for tryghed.

Man vil på tjenesten ikke kunne se ambulancens præcise placering, men blot en blå ring, der bliver mindre, i takt med at ambulancen nærmer sig.

Og det er primært af hensyn til sikkerhed for personalet i ambulancen, forklarer beredskabsdirektøren.

– Der kunne være folk, der har onde hensigter i forhold til vores akutberedskab, og derfor viser vi ikke den præcise rute. Så må vi se, om vi kan gøre det anderledes, når vi har gjort os nogle flere erfaringer, afslutter Thomas Riemann.

Der er indtil videre 46 borgere, der har anvendt tjenesten.

I første kvartal af 2025 nåede 99 procent af alle A-kørsler, det vil sige akutte ambulancekørsler, i hovedstaden frem til borgeren inden for 15 minutter.

Det skrev Region Hovedstadens Akutberedskab i en pressemeddelelse den 30. maj.

Novo Nordisk-aktien ligger forholdsvis fladt, efter at selskabet har offentliggjort sit regnskab for første halvår.

Omkring klokken 9.40 ligger aktien til et fald på omkring 0,2 procent.

Siden Novo Nordisk nedjusterede sine forventninger til salgsvæksten i 2025 for otte dage siden, er aktiekursen faldet over 30 procent.

Kort efter nedjusteringen satte selskabet også navn på Mike Doustdar, som skal overtage som topchef efter Lars Fruergaard Jørgensen.

Mike Doustdar overtager torsdag. Regnskabet, som er blevet præsenteret onsdag, bliver dermed det sidste med Lars Fruergaard Jørgensen som topchef.

En død gris skaber onsdag morgen kø på E20Ø Motorvejen fra Vejle mod Fredericia.

Det fremgår af P4’s trafikmeldinger.

Grisen ligger på selve kørebanerne og er øjensynligt faldet ud af en grisetransport, som holder i nødsporet længere fremme.

Sydøstjyllands Politis vagtchef fortæller til Ritzau, at det nu skal undersøges, hvordan grisen kunne falde ud af lastbilen. Umiddelbart tyder det på, at låsen til grisens bur er gået i stykker.

En dyrlæge skal også tilse de øvrige grise i transporten.

Ifølge Vejdirektoratet er vejhjælp på stedet, og det højre spor er spærret.

Køen er voksende, og den begynder lidt før motorvejskryds Skærup, skriver P4 Trafik lidt før klokken 08.00.

Bilister skal ifølge P4 Trafik regne med op mod 25 minutters forsinkelse på strækningen.

Vejdirektoratet venter normal trafik efter myldretiden.

Færgeselskabet Color Line aflyser fire overgange mellem Norge og Danmark onsdag formiddag på grund af vejret.

Det fremgår af selskabets hjemmeside.

Det drejer sig om to afgange til Hirtshals klokken 08.00 fra henholdsvis Kristiansand og Larvik.

Det gælder også en afgang fra Hirtshals til Kristiansand klokken 12.15 og en afgang fra Hirtshals til Larvik klokken 12.45.

Afgange senere på dagen står onsdag morgen stadig til at blive gennemført.

Det drejer sig om afgang fra Hirtshals mod Kristiansand klokken 20.45 og fra Hirtshals mod Larvik klokken 23.15.

Også afgang fra Kristiansand til Hirtshals klokken 16.30 og fra Larvik til Hirtshals klokken 17.30 ser ud til at kunne gennemføres.

Tirsdag blev i alt otte afgange mellem Hirtshals og Kristiansand og mellem Hirtshals og Larvik aflyst.

Årsagen til aflysningerne er stormen Floris, der mandag ramte Storbritannien og efterfølgende satte kurs mod Norge.

Overgangene mellem Kiel og Oslo er ikke påvirket. Det er sejladsen mellem Sandefjord og Strømstad heller ikke.

Stormen Floris gav mandag vindstød på op til orkanstyrke ved Skotlands kyster. Her resulterede stormen i, at tog- og færgedriften i flere dele af landet måtte indstilles.

Blæsevejret bevægede sig efterfølgende videre nord for Danmark i retning mod Norge.

Sent mandag aften og natten til tirsdag drejede vinden mod de nordjyske kyster med stormende kuling.

NRK skrev tirsdag aften, at voldsomt vejr ville præge særligt det vestlige Norge onsdag morgen også.

Iran har onsdag henrettet en mand, der var mistænkt for at spionere for den israelske efterretningstjeneste Mossad.

Manden blev dømt for at have videregivet oplysninger om en atomforsker, som blev dræbt under Israels offensiv mod Iran i juni.

Det oplyser det iranske retsvæsen på sin hjemmeside, Mizan, skriver nyhedsbureauet AFP.

– Roozbeh Vadi blev henrettet efter en retlig proces og højesterettens stadfæstelse af hans dom, skriver Mizan.

Manden blev henrettet ved hængning.

Ifølge Mizan arbejdede Roozbeh Vadi hos en af Irans “centrale og følsomme organisationer”, og hans adgang til institutionen muliggjorde, at han kunne videregive “klassificerede oplysninger” til Mossad.

Han blev angiveligt rekrutteret online af den israelske efterretningstjeneste.

Det fremgår ikke, hvilken atomforsker manden spionerede imod.

En række iranske atomforskere og højtstående militærfolk blev dræbt, og flere atomanlæg blev beskadiget under Israels offensiv mod Iran i juni.

De israelske angreb ramte også beboelsesejendomme.

Iran svarede igen med missil- og droneangreb på Israel, som blandt andet ramte beboelsesområder i storbyen Tel Aviv og i Beersheba i det sydlige Israel.

De gensidige angreb kostede omkring 930 mennesker livet i Iran, mens cirka 30 personer blev dræbt i Israel.

Krigen blev indledt af Israel og varede 12 dage. Formålet var ifølge den israelske premierminister, Benjamin Netanyahu, at ødelægge Irans atomprogram og forhindre, at landet udvikler en atombombe.

Efterfølgende har de iranske myndigheder foretaget en række anholdelser af personer, som mistænkes for at have spioneret for Israel.

Flere er ligesom Roozbeh Vadi blevet henrettet efter at være blevet dømt for at have spioneret for Mossad.

Iran er ifølge blandt andet Amnesty International det land i verden, der udfører næstflest henrettelser – kun overgået af Kina, skriver AFP.

Novo Nordisks salg af vægttabsmidlet Wegovy er i første halvår vokset 78 procent på globalt plan, når man justerer for udsving i valutakurser.

Samlet lander salget i første halvdel af 2025 på 36,9 milliarder kroner.

Det viser Novo Nordisks regnskab for første halvår, som er blevet offentliggjort onsdag morgen.

Det amerikanske marked er det klart største, når det kommet til Novos salg af Wegovy. Halvårets vækst er dog drevet af både salget i USA og uden for USA.

Ser man kun på udviklingen på det amerikanske marked er salget vokset 37 procent til 24,7 milliarder kroner i perioden.

Uden for USA er Wegovy-salget vokset med 335 procent til 12,2 milliarder kroner. Dermed er salget af Weogvy uden for USA blevet mere end firdoblet fra første halvår i 2024 til første halvår i år.

Wegovy er nu blevet lanceret i omkring 35 lande uden for USA, skriver Novo Nordisk i regnskabet.

Generelt er væksten i salget af Wegovy delvist opvejet af en nedgang i salget af Novos ældre vægttabsmiddel Saxenda.

Samlet er salget af vægttabsmidlerne Wegovy og Saxenda vokset med 58 procent på globalt plan, når man justerer for udsving i valutakurser.

I løbet af de seks måneder har Novo Nordisk solgt vægttabsmidler for 38,8 milliarder kroner.

Novo Nordisk tjente 55,5 milliarder kroner i første halvår. Det er 22 procent mere end i første halvår året før.

Det viser selskabets regnskab, som er blevet offentliggjort onsdag morgen.

Tirsdag den 29. juli nedjusterede Novo Nordisk sine forventninger til salgsvæksten i hele 2025. Nu forventer selskabet en vækst på mellem 8 og 14 procent i omsætningen.

Den tidligere forventning lød på 13 til 21 procent.

Her offentliggjorde Novo Nordisk samtidig enkelte nøgletal fra andet kvartal, herunder at salget var vokset med 18 procent, når man justerer for udsving i valutakurser.

Salget i første halvår lyder på 154,9 milliarder kroner.

Novo Nordisk begrundede blandt andet nedjusteringen med, at der fortsat produceres og sælges kopivarianter af vægttabsmidlet Wegovy i USA, hvilket påvirker salget.

I første halvår er salget af Wegovy i USA vokset med 37 procent, når man justerer for udsving i valutakurser. Novo Nordisk har solgt Wegovy på det amerikanske marked for 24,7 milliarder kroner i perioden.

Kort efter nedjusteringen i slutningen af juli præsenterede medicinalselskabet den person, som skal overtage som øverste chef efter Lars Fruergaard Jørgensen. Det bliver Mike Doustdar, som starter i jobbet torsdag.

Mike Doustdar har hidtil haft det øverste ansvar for salget på alle markeder på nær det amerikanske.

Novo Nordisk faldt med 23,1 procent på børsen, efter at nedjusteringen og den nye topchef var blevet offentliggjort.

På sin sidste dag som topchef siger Lars Fruergaard Jørgensen, at Novo Nordisk som følge af nedjusteringen vil indføre tiltag for at sikre effektiviteten.

– Som følge heraf træffer vi foranstaltninger for at skærpe vores kommercielle eksekvering yderligere og sikre effektivitet i vores omkostningsbase, samtidig med at vi fortsætter med at investere i fremtidig vækst, siger han i en kommentar til regnskabet.

I andet kvartal har Novo Nordisk haft en omsætning på 76,9 milliarder kroner. I samme periode har selskabet tjent 26,5 milliarder kroner.

En dansker og en nordmand er fundet døde i Øvre Mjølkedalen i Breheimen i Norge.

Det skete efter en redningsaktion, hvor man ledte efter mændene, der var på tur i vandreområdet cirka 200 kilometer nordøst for Bergen.

Det skriver flere norske medier – heriblandt Aftenposten, Bergens Tidende og nyhedsbureauet NTB.

Begge mænd var i 60’erne. De pårørende er underrettet, oplyser operationsleder Frode Kollveit fra Vest Politidistrikt til NTB.

Ifølge NTB oplyste politiet tirsdag eftermiddag, at det havde fået melding om, at en person på en tur var kommet til skade, og at de havde brug for hjælp til at komme ned. Der var dårlig dækning og uklare omstændigheder, lød det.

Området er ramt af dårligt vejr. Det skrev operationsleder Steinar Hausvik natten til onsdag.

– Lige før midnat ankom frivillige fra Røde Kors til det sted, hvor vi mente, at de to befandt sig. Desværre blev begge fundet omkommet. Røde Kors’ mandskab var nødt til at returnere fra stedet på grund af ekstremt dårligt vejr, skrev han ifølge den norske avis VG.

Øvre Mjølkedalen ligger i Luster Kommune.

Den amerikanske udsending Steve Witkoff er onsdag landet i Ruslands hovedstad, Moskva. Det oplyser det russiske nyhedsbureau Tass ifølge AFP.

Den amerikanske udsending skal mødes med den russiske ledelse, mens USA’s præsident Donald Trumps frist for at indføre nye sanktioner mod Rusland nærmer sig, skriver AFP.

Witkoff blev i lufthavnen i Moskva modtaget af den russiske embedsmand Kirill Dmitrijev, der står i spidsen for den statslige russiske investeringsfond, RDIF.

Donald Trump havde tidligere denne uge meddelt, at han ville sende Witkoff til Rusland.

I sidste måned fremrykkede den amerikanske præsident en frist for, hvornår Rusland skal gå med til en våbenhvile med Ukraine. Fristen er således den 8. august.

Hvis Rusland ikke går med til våbenhvile inden da, rammes Rusland af sanktioner, har Trump varslet.

En naturbrand, der begyndte tirsdag eftermiddag, hærger tidligt onsdag morgen fortsat i det sydlige Frankrig.

Flammerne har bredt sig gennem et område på 110 kvadratkilometer i amtet Aude. Det svarer til en område, der er en smule mindre end Læsø.

– Branden breder sig i et område, hvor betingelserne er gunstige for dens fremfærd. Vi overvåger brandens yderkanter og bagside for at forhindre, at den blusser op, siger Lucie Roesch, der er embedsmand i amtet Aude.

Selv om branden har spredt sig natten til onsdag, er det sket langsommere, end det var tilfældet tirsdag.

– Brandens fremfærd blev bremset i løbet af natten på grund af høj luftfugtighed, tilføjer Lucie Roesch.

1500 brandfolk har siden tirsdag eftermiddag kæmpet med at få bugt med flammerne. Også flere fly har været indsat for at tage del i slukningsarbejdet.

Brandfolkene ventes at få støtte til slukningsarbejdet fra luften omkring daggry, lyder det fra Roesch, der advarer om, at slukningsarbejdet vil holde amtet beskæftiget i flere dage.

– Det er tale om en længerevarende operation, siger hun.

Onsdag morgen oplyser amtet Aude, at i alt ni personer er såret som følge af branden. Blandt dem er syv brandfolk.

Roesch fortalte tirsdag aften, at to personer havde pådraget sig kvæstelser som følge af branden. En af dem blev meldt i kritisk tilstand.

Flere campingpladser og en landsby er blevet delvist evakueret, ligesom flere veje er blevet lukket for trafik som følge af flammerne og røgudviklingen.

Tirsdag aften var meldingen desuden, at motorvejen A9, der forbinder Frankrig og Spanien, var lukket.

Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, skrev sent tirsdag aften i et opslag på det sociale medie X, at branden spredte sig, og at alle landets ressourcer var sat ind i kampen mod flammerne.

– I denne prøvelse skal vi udvise den største forsigtighed og følge myndighedernes anvisninger, tilføjede han.

Naturbrandene er i de seneste år blevet mere voldsomme i amtet Aude.

Det skyldes blandt andet, at der falder mindre nedbør, ligesom vinmarkerne er blevet færre.

AFP