Seneste nyheder

Flere danske rejsende udsættes for rabies under ferier i udlandet, især i Thailand og Tyrkiet.

Det skriver Statens Serum Institut (SSI) i en pressemeddelelse.

I 2024 modtog 340 personer i Danmark behandling mod mulig smitte af rabies. Heraf var 296 af tilfældene efter rejser i udlandet.

Året forinden blev 281 behandlet mod mulig smitte af rabies, og udviklingen er ifølge SSI opadgående i 2025.

SSI opfordrer nu til øget opmærksomhed, vaccination før afrejse og til at undgå kontakt med dyr.

– Man skal overveje at blive vaccineret hjemmefra, og så skal man undgå at klappe dyr, uanset hvor søde og tamme de måtte virke. Rabies er en frygtelig sygdom, men den kan forebygges, siger Maria Wessman, overlæge ved SSI, i pressemeddelelsen.

Rabies kan give hjernebetændelse. På verdensplan dør omkring 60.000 mennesker hvert år ifølge SSI.

Blandt de 296 personer, der fik behandling mod mulig rabies efter udlandsrejser, var det under halvdelen, der fik den nødvendige medicin lokalt.

Ifølge SSI har mange lande stadig begrænset adgang til behandling med rabies-immunglobulin. Det kan i kombination med vacciner forhindre sygdom i at udvikle sig – dog kun i visse tilfælde.

– Bliver man bidt eller kradset af et dyr i et land, hvor der er rabies, er det kritisk, at man straks sørger for at få vaccination og eventuel rabies-immunglobulin, siger Maria Wessman og tilføjer:

– Hvis man på forhånd er vaccineret, kan man nøjes med at give to vacciner som efterbehandling. Når først symptomerne bryder ud, findes der ingen kur, og dødeligheden er tæt på 100 procent.

Rabies, som i daglig tale også går under navnet hundegalskab, er en alvorlig virussygdom.

Sygdommen overføres typisk gennem bid fra smittede dyr, især hunde. Smitte kan også ske gennem krads eller spyt på åbne sår og slimhinder.

Symptomer er til at starte med feber, hovedpine og utilpashed samt føleforstyrrelser omkring eventuelt bidsted.

Det udvikler sig efterfølgende til kramper og lammelser.

Når neurologiske symptomer er indtruffet, er rabies altid dødelig, skriver SSI.

SSI anbefaler, at man overvejer rabies-vaccination inden afrejse til områder med kendt forekomst af rabies. En stor andel af tilfældene fra sidste år kom fra Thailand og Tyrkiet.

Trumps interesse for at overtage Grønland er hastigt ved at bringe Grønland tættere på EU.

Det blev understreget på mødet i Det Europæiske Politiske Fællesskab (EPC) torsdag i København.

Her fastslog EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, at der er tætte bånd mellem EU og Grønland.

– Europa og Grønland vil altid være hinandens fortrolige og pålidelige partnere, skriver von der Leyen på det sociale medie X.

Som værtsland for mødet havde Danmark valgt at invitere Grønland og Færøerne til at deltage i torsdagens møde i Det Europæiske Politiske Fællesskab (EPC) i Bella Center på Amager.

Under mødet fik von der Leyen mulighed for at mødes med formand for Grønlands regering Jens-Frederik Nielsen.

På mødet gentog von der Leyen, at EU-Kommissionen ønsker at fordoble den økonomiske støtte til Grønland på det næste flerårige EU-budget.

– Vi ønsker at uddybe vores samarbejde. Derfor har vi som mål at fordoble vores finansielle støtte til Grønland, så vi kan levere ren energi og skabe fremtidens teknologier, skriver von der Leyen på X.

EU-Kommissionen foreslog at fordoble støtten til Grønland i forslaget til det næste EU-budget.

Hvis EU-landene og EU-Parlamentet siger ja til det forslag, vil der blive afsat fire milliarder kroner til Grønland på budgettet, der skal gælde fra 2028 til 2034.

Der har torsdag morgen været et færdselsuheld nær Bella Center på Amager, hvor en af politiets biler har været involveret.

Ingen er kommet til skade ved uheldet på Vejlands Allé, og der er ryddet op på stedet, oplyste Københavns Politi torsdag formiddag.

I en mail til Ekstra Bladet lyder det senere, at uheldet er sket i forbindelse med eskortekørsel. Det er, når politiet kører med udrykning for at eskortere personer, der kræver særlig beskyttelse.

– Københavns Politi kan oplyse, at der i forbindelse med eskortekørsel her til morgen skete et mindre færdselsuheld mellem to køretøjer.

– Der skete ingen personskade ved uheldet, hvis hændelsesforløb nu skal klarlægges nærmere, skriver politikredsen i en mail og afviser at kommentere uheldet nærmere.

I disse dage er politiet stærkt til stede i København, hvor der afholdes topmøder i forbindelse med Danmarks EU-formandskab.

Torsdag er der meget politi ved Bella Center, hvor blandt andre den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, er til stede.

Han skal senere holde tale i centeret i forbindelse med mødet i Det Europæiske Politiske Fællesskab (EPC), der er et forum og en sammenslutning af lande, der blev dannet på fransk initiativ som følge af Ruslands fuldtonede invasion af Ukraine i 2022.

Københavns Politi har oplyst, at Center Boulevard er spærret fra Vejlands Allé til C.F. Møllers Allé onsdag og torsdag.

Torsdag formiddag lød meldingen fra politiet, at politiindsatsen indtil videre forløber planmæssigt.

På grund af de mange prominente gæster i København vil man også i flere tilfælde kunne se eskortekørsel, hvor politiet kører med udrykning.

Det kan i perioder medføre øget trængsel på vejene og risiko for kødannelser, har advarslen lydt fra Københavns Politi.

Bilister opfordres til at holde vejen åben, hvis de møder en eskorte med udrykning. Træk til højre, hvis det er muligt, men undlad at trække ud i rabatten eller nødsporet på motorvejen, lyder det.

Politiet har også oplyst, at en del af politiindsatsen indebærer droner, som er i luften over København hele ugen.

Al civildroneflyvning er i forbindelse med EU-formandskabet forbudt fra mandag til fredag.

Retten i Glostrup har idømt en 49-årig kvinde en foranstaltningsdom for i 2014 at have medvirket til omskæring af sin dengang 12-årige niece.

Det skriver Sjællandske Nyheder torsdag, hvor dommen er afsagt.

Fasteren var med til at fastholde pigen under overgrebet, der fandt sted i Somalia.

Allerede i juni 2024 blev fasteren fundet skyldig i sagen sammen med pigens far. Faren blev straffet med to års fængsel, men dommen til kvinden er først faldet nu, da retten afventede en mentalerklæring.

Den viser ifølge Sjællandske Nyheder, at kvinden er mentalt retarderet i lettere grad.

Foranstaltningsdommen er uden udløbsdato. Den indebærer, at kvinden skal være under tilsyn af kommunen, der blandt andet kan bestemme, om hun skal anbringes på en institution for personer med vidtgående psykiske handicap.

Omskæringen af den 12-årige pige fandt sted på et ikke nærmere identificeret sted i Somalia i 2014.

Pigen blev her tvunget ind i et hus og placeret på et gulv, hvor hun uden bedøvelse blev udsat for kvindelig omskæring, som gav hende varige skader i underlivet.

Pigen var sammen med sin mor og fire søskende i en årrække mod deres vilje anbragt i Somalia.

Men med hjælp fra forskellige sider lykkedes det dem at komme tilbage til Danmark i 2020.

Siden blev sagen efterforsket af politiet.

Da Retten i Glostrup i juni 2024 kendte fasteren og faren skyldige, kaldte specialanklager Natalja Fryd Lindberg det for en alvorlig form for kriminalitet.

– Omskæring er grov seksuel vold mod piger, udelukkende fordi de er piger. Den har intet medicinsk formål ud over at lemlæste dem, så de ikke føler seksuel lyst, lød det.

Også et tredje familiemedlem er tiltalt i sagen. Der er tale om pigens 94-årige farmor, skriver Sjællandske Nyheder. På grund af sygdom har hendes sag været udskudt, og det er uvist, hvad der sker med hendes sag.

Forfatter, filminstruktør og cykelkommentator Jørgen Leth medvirker i TV 2-programmet “Det sidste ord”.

Det skriver TV 2 i en pressemeddelelse.

Jørgen Leth døde mandag aften i en alder af 88 år efter kort tids sygdom.

“Det sidste ord” er en serie af interviewprogrammer, hvor kendte danskere medvirker. Aftalen med de medvirkende er, at programmet først må vises, efter deres død.

Programmets vært er Mikael Bertelsen.

– Da jeg forberedte samtalen med Jørgen Leth, ønskede han, at der skulle være en napoleonskage i baglokalet til tv-studiet og en flaske af hans yndlingssnaps i kulissen.

– Flasken blev der ikke taget hul på, for da vi først kom i gang, så gav det sig selv. Måske fordi vi var i det samme studie, hvor Jørgen Leth for mange år siden optog filmen “Det gode og det onde”.

– Lige inden kameraerne blev tændt, sagde han til mig: “Jeg hader at sige farvel. Det er alt for vemodigt.” Og så gik vi i gang, siger Mikael Bertelsen i meddelelsen.

Programmet sendes søndag 5. oktober klokken 20.00 på TV 2 Play og TV 2.

Der har tidligere været sendt “Det sidste ord” med Jytte Abildstrøm, Erik Clausen, Bent Fabricius-Bjerre, Uffe Ellemann-Jensen, Povl Dissing, Lise Nørgaard, Ritt Bjerregaard og Peter Belli i programserien.

Jørgen Leth debuterede som forfatter i 1962 med digtsamlingen “Gult lys”. Senest var han i juni 2025 aktuel med digtsamlingen “Zombie”.

Jørgen Leth har også instrueret flere dokumentarfilm om nogle af cykelsportens klassiske løb – blandt andet “Stjernerne og vandbærerne” om Giro d’Italia og “En forårsdag i helvede” om Paris-Roubaix.

I 1993 stod han også bag dokumentaren “Michael Laudrup – en fodboldspiller”. Leth har i alt instrueret og skrevet over 40 spille- og dokumentarfilm.

Foruden film og digte kender mange danskere nok Jørgen Leth bedst for at lægge stemme til det årlige cykelløb Tour de France.

Sammen med makkeren Jørn Mader var Leth fast kommentator på TV 2 på det franske cykelløb op gennem 90’erne.

Han stoppede, da han blev mødt af hård kritik for udgivelsen af erindringsbogen “Det uperfekte menneske”, der blandt andet handlede om hans årelange ophold i Haiti.

Formuleringen “Jeg tager kokkens datter, når jeg vil. Det er min ret” om hans forhold til en ung haitiansk pige, var i sin løsrevne form nok til at få ham fyret fra jobbet som Tour de France-kommentator.

Men i 2009 vendte han tilbage til kommentatorboksen, hvor han de følgende ti år prydede den danske sendeflade med sin stemme over verdens største cykelløb, indtil han stoppede efter uenigheder med TV 2.

Politiet er rykket ud til et knivstikkeri ved en synagoge i den engelske by Manchester. To personer er døde som følge af hændelsen.

Den mistænkte er desuden blevet skudt og dræbt.

Det oplyser Greater Manchester Police i en udtalelse ifølge Reuters og BBC.

Ifølge vidner på stedet kørte en bil mod en gruppe mennesker uden for synagogen Heaton Park Hebrew Congregation.

Ifølge politiet er tre andre personer fortsat i kritisk tilstand. Politiet har desuden en bombeenhed til stede, skriver Reuters.

De dræbte og sårede er henholdsvis blevet ramt af knivstik og er blevet påkørt.

Politiet fik anmeldelsen kort efter klokken 09.30 lokal tid – 10.30 dansk tid.

– Skud blev affyret af betjente fra Greater Manchester Police klokken 09.38. En mand er blevet skudt, han menes at være gerningsmanden.

– Ambulancereddere ankom til stedet klokken 09.41 og tager sig af borgere – på nuværende tidspunkt fire borgere med skader fra både køretøjet og knivstik, lyder det i udtalelsen fra politiet i Manchester.

Manchesters borgmester, Andy Burnham, siger til BBC Radio Manchester, at han har fået at vide, at den umiddelbare fare tilsyneladende er ovre.

– Jeg vil først og fremmest sige til folk, der lytter: Undgå området – det er en alvorlig hændelse.

– Men samtidig kan jeg i et vist omfang forsikre om, at den umiddelbare fare ser ud til at være drevet over, og Greater Manchester Police håndterede den meget hurtigt, siger borgmesteren til BBC Radio Manchester.

Hændelsen har fundet sted samtidig med yom kippur, som er den vigtigste helligdag inden for jødedommen.

Storbritanniens premierminister, Keir Starmer, er torsdag i København i forbindelse med EU-topmødet i den danske hovedstad, men rejser hjem før tid på grund af angrebet i Manchester, skriver BBC.

I en udtalelse siger Starmer, at han er dybt rystet over det, der er sket.

– Det faktum, at det er sket på yom kippur, den helligste dag i den jødiske kalender, gør det hele endnu mere frygteligt.

– Mine tanker går til de pårørende til alle dem, der er berørt, og min tak går til beredskaberne og alle, der rykkede ud, siger Starmer.

Premierministeren oplyser desuden ifølge Reuters, at der vil blive indsat ekstra politi ved synagoger over hele Storbritannien efter angrebet i Manchester.

Kong Charles af Storbritannien udtaler ifølge Reuters, at han er “dybt chokeret og bedrøvet over at høre om det forfærdelige angreb i Manchester”.

En kioskejer på Als skal betale en bøde på 25.000 kroner for at have solgt en pakke med nikotinposer til en 16-årig kontrolkøber uden at spørge om id.

Det har Vestre Landsret afgjort torsdag, skriver JydskeVestkysten.

Dommen er en stadfæstelse af Retten i Sønderborgs dom fra juni, hvor kioskejeren ligeledes blev dømt. Han ankede dengang straks dommen i håbet om en frifindelse.

Det var en kontrolkøber på 16 år, der var udsendt på en hemmelig mission for Sikkerhedsstyrelsen i kiosken i Augustenborg. Børneagenten skulle forsøge at købe nikotinposer i tilfældigt udvalgte butikker uden at vise id.

Kioskejerens advokat, Allan Nejbjerg, har kritiseret Sikkerhedsstyrelsens metode. Ifølge ham er der ikke tale om kontrol, men reelt efterforskningsarbejde, skriver JydskeVestkysten.

Advokaten mener, at det strider mod artikel 6 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Vestre Landsret valgte dog at gå anklagemyndighedens vej og stadfæste bøden.

Det danske skattevæsen taber torsdag en stort anlagt erstatningssag mod Sanjay Shah og andre sagsøgte i London. Det rapporterer Reuters.

Afgørelsen fra High Court drejer sig om de danske myndigheders krav mod i alt 21 personer og 34 selskaber.

Påstanden var, at de skulle erstatte de tab, som den danske statskasse led i forbindelse med uberettiget refusion af udbytteskat.

Processen blev indledt med retsmøder i april 2024, og afgørelsen er blevet imødeset med stor spænding.

Sanjay Shah har deltaget i sagen via videolink fra Danmark. Her sidder han varetægtsfængslet i en straffesag om netop bedrageri med udbytteskat. I byretten blev han i december sidste år idømt fængsel i 12 år, men han har anket til Østre Landsret.

Sideløbende med denne og andre straffesager har staten hyret advokater i adskillige lande i et forsøg på at kradse penge hjem i civile erstatningssager.

Der var i september dobbelt så mange, der viste interesse i at blive en del af Hjemmeværnet, som i de foregående par måneder.

Det viser tal fra Hjemmeværnskommandoen.

I september var der 526 personer, der udfyldte en kontaktformular på hjemmesiden Vistillerop.dk for at høre mere om Hjemmeværnet.

Over halvdelen af dem – 58 procent – har henvendt sig i uge 39 og 40.

Uge 39 var præget af flere hændelser, hvor der blev observeret ukendte droner over danske lufthavne og militære områder.

Den store interesse kommer efter nogle måneder, hvor henvendelserne lå på et lavere niveau.

Således var der i juni 283 henvendelser, mens der i juli og august var henholdsvis 225 og 223.

Der er dog stadig et stykke op til den eksplosive interesse i foråret, som kom omkring det tidspunkt, hvor regeringen meldte ud, at der ekstraordinært ville blive investeret 400 millioner kroner til bedre udrustning i Hjemmeværnet.

I marts var der 941, der viste interesse, og i april lød tallet 794 personer.

Ser man på hele året, er der i 2025 indtil videre 4182 personer, der har henvendt sig til Hjemmeværnet.

Det er en stor stigning fra de omkring 2700 sidste år og de omkring 2100 i de to år forinden.

Hjemmeværnet understreger dog i en mail til Ritzau, at det ikke er ensbetydende med, at de alle er blevet medlemmer.

Det er en længere proces, lyder det. At udfylde kontaktformularen er blot det første skridt.

Den forøgede interesse i at blive en del af Hjemmeværnet er kommet i nogle år, hvor det fra politisk hold er blevet bebudet, at Danmark skal opruste.

Det er set i lyset af krigen i Ukraine og en ifølge myndighederne øget risiko for hybridangreb i Danmark.

Dronehændelserne, hvor luftrum blev lukket og flytrafik forstyrret, er af statsminister Mette Frederiksen (S) blevet kaldt hybridangreb.

Tilbage i februar meldte Hjemmeværnet ud, at der var omkring 43.000 frivillige i værnet.

Der var i løbet af 2024 sket en stigning på over 40 procent, lød det.

Hjemmeværnet er den frivillige gren af Forsvaret og udfører både beredskabsopgaver og militære opgaver.

En mand i 50’erne fik tirsdag aften et ubehageligt besøg foran sit hjem i Greve.

To mænd fra bandemiljøet opsøgte ham omkring klokken 21 for at forsøge at inddrive en gæld på vegne af en tredje person, som manden i Greve havde haft en økonomisk tvist med.

Manden, der ikke selv har relationer til bandemiljøet, anmeldte det til politiet, der satte gang i en intensiv efterforskning, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi i en pressemeddelelse.

Under et døgn senere lykkedes det onsdag klokken 14.59 politiet at anholde en 36-årig mistænkt mand i Albertslund.

– Jeg er meget tilfreds med, at vi hurtigt og konsekvent kan sætte en stopper for, at almindelige borgere bliver truet og afpresset af personer fra bandemiljøet, siger politikommissær Michael Andreassen, leder af Organiseret Kriminalitet hos Midt- og Vestsjællands Politi, i pressemeddelelsen.

Et retsmøde i Roskilde er endt med, at den 36-årige varetægtsfængsles i fire uger. Manden overvejer at kære afgørelsen til landsretten, oplyser politiet torsdag eftermiddag. Retsmødet blev holdt bag lukkede døre.

55-årige Klaus Høeg-Hagensen bliver ny administrerende direktør for JP/Politikens Hus fra 1. december.

Det meddeler JP/Politikens Hus i en pressemeddelelse.

Han afløser Stig Ørskov på posten. Efter mere end 11 år i toppen af mediehuset kom det i august frem, at Stig Ørskov stopper.

Stig Ørskov meddelte i forbindelse med sit stop, at han i det nye år tiltræder som administrerende direktør i den internationale presseorganisation World Association of News Publishers, WAN-IFRA.

Klaus Høeg-Hagensen har senest været administrerende direktør for designvirksomheden Gubi. Han kender dog også mediebranchen og har haft ledende stillinger i Stofa, Egmont og på Jyllands-Posten, står der i pressemeddelelsen.

– Jeg glæder mig til at vende “hjem” til den mediebranche, som har formet mig, og som jeg har været med til at forme. JP/Politikens Hus er hver uge i kontakt med halvdelen af den danske befolkning – og i stigende grad også borgere i andre lande gennem de internationale aktiviteter, siger Klaus Høeg-Hagensen.

I marts i år blev han fyret hos Gubi, hvor Klaus Høeg-Hagensen blev ansat i 2020.

JP/Politikens Hus udgiver blandt andet aviserne Politiken, Jyllands-Posten og Ekstra Bladet.

Bestyrelsesformand for JP/Politikens Hus Raoul Grünthal ser frem til at byde Klaus Høeg-Hagensen velkommen.

– Klaus har vist stærke resultater i såvel mediebranchen som i andre brancher. Hans erfaring med blandt andet forbrugere, tele- og digital transformation er optimal i en omskiftelig mediebranche med lige dele udfordringer og muligheder, siger Raoul Grünthal.

JP/Politikens Hus er ejet af Politiken-fonden og Jyllands-Postens Fond. Klaus Høeg-Hagensen har før arbejdet ganske tæt sammen med den nuværende formand for Politiken-Fonden, Lars Munch. Det var hos Gubi, hvor Lars Munch var bestyrelsesformand frem til november 2024.

Ukraine er klar til at hjælpe Danmark med at håndtere trusler fra droner, efter at Danmark og andre europæiske lande den seneste tid har oplevet droneaktivitet og krænkelser af luftrum.

Det siger Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, på vej ind til et topmøde i Bella Center i København torsdag.

– Europa har stået over for en dronetrussel, og Ukraine har relevant erfaring med at håndtere den slags på grund af krigen. Måske den største (erfaring, red.) overhovedet – på grund af krigen.

– Det er klart, at vi ikke vil stå på sidelinjen. Vi vil støtte Danmark, for de er vores ægte venner, siger Zelenskyj.

Præsidenten ankommer til et topmøde med omkring 50 stats- og regeringsledere, som mødes i Det Europæiske Politiske Fællesskab (EPC), der blev skabt på fransk initiativ efter Ruslands invasion af Ukraine i 2022.

– Tak til Mette (Frederiksen, red.). Tak til det danske folk, for den urokkelige støtte, og tak for invitationen til Ukraine til at deltage her.

– Det var meget symbolsk, at når vi ankommer her, er mange bygninger, monumenter oplyst i de ukrainske farver. Tak for det, siger Zelenskyj.

Statsminister Mette Frederiksen (S) har drøftet droneforsvar med Zelenskyj i København torsdag morgen.

Den samtale har de haft, efter at EU’s stats- og regeringschefer onsdag på et topmøde på Christiansborg Slot blev enige om at arbejde videre med en såkaldt dronemur over EU.

Den skal kunne detektere og nedskyde droner.

Ukraine har fået solid erfaring med konstruktion af droner under krigen med Rusland.

Senere torsdag, når mødet i Det Europæiske Politiske Fællesskab er slut, holder Mette Frederiksen og Volodymyr Zelenskyj et fælles pressemøde i København.

På torsdagens møde i EPC skal landene drøfte sikkerhed og støtte til Ukraine.

De ventes også at tale om blandt andet migration.

Et stort antal unge ukrainske mænd er i den sidste tid kommet til Norge, efter at det i slutningen af august blev tilladt for mænd mellem 18 og 22 år at forlade Ukraine.

Det oplyser norsk politis enhed for udlændinge (PU) til NRK.

– Fra slutningen af august har vi set en markant vækst, særligt i gruppen af unge ukrainske mænd, siger chefen for PU, Arne Jørgen Olafsen.

PU har ansvar for at registrere udlændinge, der kommer til Norge og søger asyl.

Også i udlændingedirektoratet, hvor ansøgningerne bliver behandlet, har man lagt mærke til udviklingen.

I september udgjorde personer mellem 18 og 22 år 41 procent af nye ukrainske asylansøgninger.

Tidligere på året lå andelen langt lavere – under ti procent.

Udlændingedirektoratet har meldt ud, at der bliver oprettet 750 nye modtagepladser.

På en enkelt uge i slutningen af september søgte 614 ukrainere om at få flygtningestatus.

Samtidig er der flere hundrede, der er midlertidigt indkvarteret, og som derfor endnu ikke er blevet registreret.

Tallene minder om tilstrømningen i 2022, da Rusland indledte sin invasion af Ukraine, siger Arne Jørgen Olafsen fra norsk politi.

I alt har udlændingedirektoratet registreret 100.219 ansøgninger om asyl og såkaldt kollektiv beskyttelse fra ukrainere.

Det skrev den norske avis Aftenposten onsdag ifølge nyhedsbureauet NTB.

96.540 har søgt om kollektiv beskyttelse, mens resten har søgt asyl på ordinær vis.

Ordningen om kollektiv beskyttelse bruges i tilfælde, hvor der kommer mange flygtninge fra samme land, og hvor myndigheder vurderer, at de alle har brug for beskyttelse.

Tidligere kom der månedligt omkring 100 ukrainske mænd mellem 18 og 22 år. I september kom der over 700, skriver Aftenposten.

Som følge af krigen blev der i Ukraine indført en regel om, at mænd mellem 18 og 60 ikke måtte forlade landet.

Formålet er at sikre, at hæren kan indkalde nye soldater efter behov.

Men reglen har også haft en anden konsekvens. Mange familier har sendt drenge ud af landet, inden de fyldte 18, så de ikke ville være omfattet af reglen.

Drengene mister deres tilknytning til Ukraine, mener præsident Volodymyr Zelenskyj.

Derfor blev reglen i august lempet, i håbet om at flere drenge bliver i Ukraine.

Danmark har gjort nok for at forsvare sig selv.

Det siger Natos generalsekretær, Mark Rutte, på vej ind til møde i Det Europæiske Politiske Fællesskab (EPC) i København.

Udmeldingen kommer, selv om de danske myndigheder ikke har kunnet stoppe eller opklare droneoverflyvninger over Danmark.

– Jeg har den største tillid til Danmark. Danmark er førende, når det gælder forbrug på forsvar og på at hjælpe Ukraine, siger Mark Rutte.

Over halvdelen af værnepligtige mænd blev erklæret uegnede i 2023.

Det viser en ny analyse fra Danmarks Statistik om værnepligt.

I 2023 blev 15.300 unge mænd vurderet egnede til værnepligt. Det svarer til 41 procent af de indkaldte.

For ti år siden, i 2013, lå tallet på 19.400, hvilket svarede til 52 procent.

1. juli 2025 blev kriterierne for at blive erklæret egnet lempet. Analysen beskriver således udviklingen med de tidligere og mere restriktive kriterier.

Det var også først fra 1. juli, at kvinder blev omfattet af værnepligt. Derfor fokuserer analysen primært på mænd.

Det fremgår dog, at 2700 kvinder blev sessionsbehandlet i 2023. Her blev 64 procent erklæret egnede – en stigning fra 61 procent i 2013.

Analysen undersøger også en række karakteristiske, som har betydning for bedømmelse af egnethed hos Forsvaret. Et af disse er psykiske helbred.

I 2013 havde 13 procent af de uegnede indløst en recept på medicin mod psykiske lidelser. I 2023 var tallet steget til 16 procent.

– Andelen af de uegnede, som har indløst recepter på psykofarmaka, kan være interessant, i forbindelse med at Forsvaret har ændret på egnethedskriterierne, så det nu er nemmere at blive erklæret egnet end før, hvis man for eksempel har ADHD, siger Magnus Nørtoft, specialkonsulent i Danmarks Statistik.

Helbredskravene for både ansatte i militæret og værnepligtige er blevet lempet.

Det gælder blandt andet visse psykiske diagnoser, herunder ADHD, ADD og angst.

Det fremgår dog af Forsvarets hjemmeside, at man generelt skal være psykisk rask og robust. Det vil altså være en individuel helbredsvurdering.

Kravene er også blevet lempet i forhold til fysiske helbredsforhold som lettere grad af astma, visse former for allergi og diabetes.

Derudover er højdekravene fjernet på de fleste værnepligtsuddannelser, og BMI anvendes nu kun som en vejledende faktor.

Statsminister Mette Frederiksen (S) har diskuteret droneforsvar med Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj.

Det siger hun forud for mødet i Det Europæiske Politiske Fællesskab (EPC) i Bella Center.

– Vi har haft møde tidligt i morges. Vi har diskuteret flere forskellige ting, men vi ser, at Ukraine hjælper Europa med dronespørgsmålet.

– Det går så lynende hurtigt med udviklingen af droner. Den konventionelle krig har ændret sig på grund af droner, og hybridkrigens omdrejningspunkt er blandt andet droner, siger Mette Frederiksen.

På grund af krigen med Rusland har Ukraine i al hast formået et opbygge en viden om droner og en droneindustri, der kan sende droner ud på slagmarken i højt tempo. Det kan komme Europa til gavn:

– Vi er i en særlig situation, hvor et land, der er i fuldskalakrig, tilbyder at hjælpe Danmark, fordi vi er under hybridangreb på det her område.

– Vi kommer til at intensivere samarbejdet med ukrainerne. For de er reelt de eneste, der kan finde ud af at håndtere dronespørgsmålet, siger Mette Frederiksen.

Udgifterne til sociale ydelser endte sidste år på 852 milliarder kroner.

Sammenlignet med 2023 svarer det til en stigning på fire procent, eller hvad der svarer til 34 milliarder kroner.

Det viser nye tal fra Danmarks Statistik.

Den største stigning ses i posten alderdom, som steg med ti milliarder kroner sidste år.

Ifølge Danmarks Statistik hænger det sammen med et stigende antal modtagere af folkepension samt en årlig regulering af ydelsen.

Alderdom er samtidig også det område, som udgør den største del af de sociale ydelser, og sidste år gik lidt mere end en tredjedel – 311 milliarder kroner – af udgifterne til denne post.

Ud over folkepension dækker alderdom blandt andet også over udgifter til plejehjem og hjemmehjælp.

De sociale ydelser kategoriseres i otte hovedområder, som foruden alderdom tæller sygdom og sundhed, invaliditet, efterladte, familier, arbejdsløshed, bolig og øvrige sociale ydelser.

Den seneste tid er Carlsbergs salg af alkoholfri øl steget, men i Kina, som er bryggeriets største enkeltstående marked, har man endnu ikke formået at sætte gang i væksten.

Sådan lød det fra CK Lee, Carlsbergs chef i Kina, på kapitalmarkedsdagen onsdag ifølge MarketWire.

– Vi har forsøgt os med alkoholfri øl i Kina i flere år, men vi har ikke set, at det har vundet frem. Det gælder ikke kun os, men hele branchen.

– Det vi til gengæld ser, er, at der er en stigende tendens til øl med lavere alkoholprocenter, sagde han ifølge mediet.

I de første seks måneder af 2025 voksede Carlsbergs salg af alkoholfri øl med syv procent. Fremgangen kan hovedsageligt ses i det vestlige Europa, hvor salget steg med 12 procent.

Alkoholfri øl er også en af de kategorier, som Carlsberg selv har udpeget som “strategisk vigtige”.

I Danmark har det alkoholfri alternativ vundet indpas.

Sidste år blev der solgt over ni millioner liter alkoholfri øl i Danmark, viser tal fra Bryggeriforeningen. Det svarer til en stigning på knap ni procent i forhold til året før.

Sammenligner man med tallene for ti år siden, er der tale om tæt på en femdobling.

Tendensen er ifølge CK Lee ikke til stede i Kina. Og ifølge ham fungerer konceptet med alkoholfrie øl heller ikke lige så godt i landet.

Af samme grund vil Carlsberg lancere en ny version af den lokale øl Windflower Snow Moon, som kun indeholder 1,5 procent alkohol, skriver MarketWire.

Carlsberg overvejer også at rebrande sine alkoholfri øl i Kina.

– Hvis vi kan positionere nogle af drikkevarerne uden alkohol, så det ikke kaldes øl, kan det måske fungere. Det er noget, som flere forsøger, og vi undersøger også muligheden, sagde CK Lee ifølge MarketWire.

Kina står for omkring 18 procent af Carlsbergs samlede omsætning.

Der er ingen tegn på, at der er flere overlevende under en sammenstyrtet kostskole på øen Java i Indonesien.

Det fortæller redningsmandskabet torsdag morgen dansk tid ifølge nyhedsbureauet AFP.

– Vi har brugt højteknologisk udstyr såsom termiske droner, og der var teknisk set ikke flere tegn på liv, siger Suharyanto, der er leder for Indonesiens katastrofeberedskab på et pressemøde.

59 personer er savnet efter bygningskollapset, som fandt sted mandag, har myndighederne tidligere oplyst.

Bygningen, der kollapsede, husede en islamisk kostskole i byen Sidoarjo. Byen ligger i provinsen Østjava.

Det har tidligere lydt, at skolen styrtede sammen under en eftermiddagsbøn med deltagelse af flere end 100 personer – primært børn og unge.

Onsdag oplyste indonesiske myndigheder, at mindst tre personer havde mistet livet. Det lød samtidig, at mindst 91 andre var begravet under murbrokkerne.

Siden er antallet af savnede blevet nedskaleret.

Senere på dagen skrev det britiske medie BBC, at mindst seks elever er døde i hændelsen, og at der var omkring 100 sårede.

Nogle blev meldt i kritisk tilstand.

Pårørende har siden kollapset været forsamlet uden for skolen, i håb om at deres familiemedlemmer vil blive fundet, skriver AFP.

Redningsarbejdet på Java er blevet besværliggjort af et jordskælv, som ramte havet ud for Indonesien natten til onsdag.

Under jordskælvet måtte arbejdet midlertidigt indstilles.

Kostskolens kollaps har dog ikke noget med jordskælv at gøre. Årsagen er endnu ikke fastlagt, men de foreløbige undersøgelser peger på byggesjusk, har flere eksperter sagt ifølge AFP.

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, holder tale torsdag i Bella Centret i København i forbindelse med et møde i Det Europæiske Politiske Fællesskab (EPC).

Det skriver Statsministeriet i en pressemeddelelse.

EPC er et forum og sammenslutning af lande, der blev dannet på fransk initiativ som følge af Ruslands fuldtonede invasion af Ukraine i 2022. Mødet torsdag er det syvende af slagsen i det forum.

Senere torsdag efter mødet holder statsminister Mette Frederiksen (S) og Zelenskyj et fælles pressemøde.

Netop Mette Frederiksen er vært for torsdagens begivenhed. Mere end 50 europæiske stats- og regeringschefer og repræsentanter fra EU samt internationale organisationer deltager, oplyser Statsministeriet.

– Vi har én opgave foran os. Vi skal gøre Europa så stærkt som mulig. Det kalder på sammenhold. Oprustning. Politisk vilje til at finde løsninger på tværs af vores kontinent. Og fælles forståelse af, at støtten til Ukraine også er en investering i forsvaret af Europa, siger Mette Frederiksen i pressemeddelelsen.

Hun gentager igen, at “Ruslands angrebskrig handlede aldrig kun om Ukraine”, hvilket ifølge statsministeren blot er blevet tydeligere den seneste tid.

– Putin stopper ikke sine brutale angreb, før han bliver tvunget til det, siger Mette Frederiksen med henvisning til den russiske præsident, Vladimir Putin.

Danmark har som værtsland inviteret Grønland og Færøerne til at deltage i torsdagens EPC-møde. Der træffes ikke beslutninger på mødet.

Onsdag var EU-toppen også i København. Det var i forbindelse med et uformelt EU-topmøde. Det fandt sted på Christiansborg Slot. Her deltog Zelenskyj via videolink i en del af mødet. Men torsdag er han altså fysisk til stede, bekræfter Statsministeriet.

Zelenskyj har inden EPC-mødet forsøgt at lægge pres på EU-lederne for at åbne det første forhandlingsområde i forhandlingerne om EU-medlemskab til Ukraine.

– Ukraine har afsluttet sin interne gennemgang af EU-lovgivningen – og vi har gjort det hurtigere end nogen anden før os. Vi har gjort det godt.

– Vi er fuldt ud klar til at åbne klynge 1 i EU-medlemskabsforhandlingerne – klyngen “Grundlæggende principper”. Vi har brug for reelle fremskridt på dette område, skrev Zelenskyj onsdag på X.

Men Ungarns premierminister, Viktor Orbán, fastholdt onsdag sit nej til at ændre reglerne, så forhandlingerne kan gå i gang.

– På ingen betingelse. På ingen betingelse, sagde Orbán på vej ind til EU-topmødet onsdag.