Seneste nyheder

En mand i midten af 20’erne er tidligt mandag morgen blevet stukket i skulderen, med hvad der formentlig er en kniv.

Det er sket på Vestergade i det centrale Odense omkring klokken 04.20.

Det oplyser vagtchef ved Fyns Politi Christoffer Jacobsen til Fyens Stiftstidende.

Manden har det efter omstændighederne godt, lyder det.

Hans skader er overfladiske og viser, at der formentlig er brugt en mindre kniv, som ikke er fundet.

Mandag eftermiddag oplyser politiet til Ritzau, at to personer i 20’erne er blevet sigtet for grov vold.

De har været anholdt, men blev løsladt efter afhøring. Ifølge politiet kender offeret og de sigtede hinanden “på en eller anden måde”.

Kina respekterer, at alle parter løser økonomiske og handelsmæssige uenigheder med USA, men vil på det kraftigste modsætte sig, at nogen indgår en aftale på Kinas bekostning.

Det siger Kinas handelsministerium i en udtalelse mandag.

Udtalelsen fra Kina kommer, efter at unavngivne kilder til mediet Bloomberg har sagt, at USA’s præsident Donald Trumps administration vil presse andre lande til at begrænse handlen med Kina.

Det skal angiveligt ske, i bytte for at USA’s told mod landene kan blive sænket eller fjernet.

Kina “vil indføre resolutte, gensidige modforanstaltninger”, hvis et land forsøger at indgå sådanne aftaler, lyder det fra en talsperson, der ikke optræder med navn.

Det lyder fra den kinesiske talsperson, at USA har “misbrugt” tolden.

– Samtidig tvinger USA alle parter til at påbegynde såkaldte “gensidige toldforhandlinger” med sig, siger talspersonen.

Kina er fast besluttet på og i stand til at beskytte egne rettigheder og interesser, lyder det. Kina er dog villig til at styrke solidariteten med alle parter, siger ministeriet.

Tidligere på måneden lød det fra den amerikanske præsident, at næsten 50 lande havde henvendt sig til ham for at diskutere de toldsatser, som han har indført.

Trump satte alle de toldsatser, som han havde præsenteret, på pause 2. april – undtagen toldsatserne mod Kina.

USA’s told på kinesiske varer er for nuværende på 145 procent. Kina har svaret igen ved at indføre toldsatser på amerikanske varer på 125 procent.

Tolden på resten af verdens landes varer er minimum 10 procent. Tolden på EU-varer er 20 procent.

Trumps økonomiske rådgivere taler om at indføre told på varer fra lande, der har tætte bånd til Kina, siger en unavngiven kilde, som Bloomberg har talt med.

Mexicanske embedsmænd forventer, at USA beder landet om at hæve tolden på elbiler fra Kina, siger en unavngiven kilde til mediet.

Det Hvide Hus er ikke umiddelbart vendt tilbage på Bloombergs henvendelser om en kommentar.

Reuters

Kameralinserne har den seneste tid været rettet mod prinsesse Isabella, der op til sin 18-års fødselsdag mandag er blevet fejret ved arrangementer i både København og Aarhus.

Som prinsesse har hun nok allerede vænnet sig til opmærksomheden, men fordi hun mandag bliver myndig, vil pressen formentlig begynde at komme tættere på hendes privatliv.

Det vurderer Lars Hovbakke Sørensen, der er historiker med særligt kendskab til kongehuset.

– Der vil være friere rammer for de medier, der dækker kongehuset på en måde, hvor de interesserer sig for deres privatliv, og for hvad de foretager sig, hvis de eksempelvis skal til fester, siger han.

– Den del af pressen vil ikke i samme grad synes, at de (unge kongelige, red.) er fredet, siger han.

– Det gør, at hun skal tænke mere over, hvad hun foretager sig som ung kongelig. Især i en tid, hvor alle har en mobil på sig og kan tage et billede af hende når som helst.

Historikeren fortæller, at der er en uofficiel aftale mellem pressen og kongehuset, hvor man forsøger at beskytte de kongelige børn, indtil de er 18 år.

Prinsesse Isabellas 18-års fødselsdag vil også betyde, at hun på papiret kan komme til at arve tronen.

Det skyldes, at hun er nummer to i tronfølgen – lige efter kronprins Christian.

– Hun vil jo sandsynligvis ikke blive regerende dronning, men det kan man jo aldrig vide. Vi ved jo ikke, om kronprins Christian får børn, men hvis ikke, så vil arvefølgen jo gå videre til hende.

– Derfor er fødselsdagen jo en vigtig overgang, når det drejer sig om en, der er så højt oppe i tronfølgen, som hun er, siger Lars Hovbakke Sørensen.

Derudover kan hun fremover også blive udnævnt som rigsforstander, som er en rolle, hvor man skal varetage kong Frederiks forpligtelser som statsoverhoved, hvis kongen er forhindret. Det kunne være i forbindelse med et ophold i udlandet.

Prinsesse Isabella bliver dog en del af en større gruppe af potentielle rigsforstandere, som ud over kronprins Christian også tæller dronning Margrethe, dronning Mary og prins Joachim.

Der er sket en eksplosion i en frisørsalon i krydset mellem Frederikssundsvej og Tomsgårdsvej i København.

Det oplyser vagtchef ved Københavns Politi Henrik Stormer til TV 2 kort før klokken 07.00.

Tidligere mandag morgen lød det, at politiet var massivt til stede i et område af det nordvestlige København for at undersøge et “mistænkeligt forhold”.

Det oplyste Martin Kajberg, som er vagtchef ved Københavns Politi, tidligt mandag morgen.

Kajberg sagde samtidig, at den massive tilstedeværelse sandsynligvis vil påvirke trafikken i området.

Hvor længe politiet vil være til stede, står endnu ikke klart.

Henrik Stormer siger til TV 2 omkring klokken 07.00, at politiet forventer at være til stede “i hvert fald en time endnu”.

Ritzaus udsendte på stedet melder om, at ruderne på en negleforretning er blevet beskadiget. Nogle af vinduerne er også sprunget.

Der er omkring otte patruljer på stedet. Politiets kriminalteknikere er til stede iført blå dragter.

Også det såkaldte HazMat-team, som rykker ud ved mistanke om tilstedeværelse af farlige kemiske stoffer, ses derude, lyder det.

Seniorsergent i Beredskabsstyrelsen Jens Kragbæk vurderer over for TV 2, at det er en genstand på størrelse med en håndgranat, der har forårsaget eksplosionen.

– Vi har været inde og tage nogle prøver for at finde ud af, hvad for et sprængstof det er, siger han til mediet.

Også ammunitionsrydningstjenesten, EOD, er tilsyneladende stede. De har til opgave at fjerne ueksploderet ammunition.

Borgmesteren i den ukrainske by Mykolajiv melder om eksplosioner i byen natten til mandag.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters, fem timer efter at en våbenhvile erklæret af Rusland skal være slut.

Samtidig skriver Reuters, at det ukrainske luftvåben har aktiveret luftalarmer i Ukraines hovedstad, Kyiv, og i det østlige Ukraine.

Det står ikke klart, hvad eksplosionerne skyldes.

Den 30 timers våbenhvile, som den russiske præsident, Vladimir Putin, erklærede lørdag, stod til at udløbe søndag aften klokken 23.00 dansk tid.

Det russiske nyhedsbureau Tass skrev kørt før klokken 23.30, at våbenhvilen var udløbet.

Rusland og Ukraine har begge beskyldt hinanden for at overtræde våbenhvilen.

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, sagde søndag, at Rusland står bag knap 3000 “brud” på den erklærede våbenhvile.

Det gælder russiske angreb over frontlinjen, beskydning af ukrainske stillinger og brug af droner. Der har dog ikke været nogen meldinger om luftangreb.

Ruslands forsvarsministerium har ifølge BBC samtidig udtalt, at det har “afværget” angreb fra Ukraine, og det beskylder landet for at have affyret hundredvis af droner og granater.

BBC har ikke uafhængigt kunnet verificere påstandene fra de to parter.

Danskerne ser ud til at bekymre sig mindre over konsekvenserne af klimaforandringer end tidligere.

I en Mefagon-måling foretaget for Politiken i marts, svarer 52 procent således, at de er helt enige eller overvejende enige i, at de er bekymrede for, hvilke konsekvenser klimaforandringer kan have for dem og deres familie.

I 2022 lå andelen på 60 procent, skriver avisen.

Målingen peger samtidig på, at den danske befolkning er blevet mindre villig til at begrænse sin udledning. Syv procent melder i målingen, at de inden for det sidste år er blevet mindre indstillet på at begrænse deres CO2-udslip.

Det er et fald fra 2022, hvor andelen lå på to procent.

Megafon-målingen har 1027 respondenter og er foretaget fra 14. til 18 marts i år.

Ifølge Bente Halkier, som er professor og sociolog ved Københavns Universitet, kan tallene være et udtryk for, at bekymringen for klimaet står i skyggen af andre kriser.

Det kan eksempelvis være Europas sikkerhedspolitiske situation, siger hun til Politiken.

Mange har allerede forsøgt at omlægge deres livsstil til at være mere klimavenlig, lyder det samtidig fra Andrea Veggersby Lind, der er PhD og forsker i klima- og socialpsykologi ved Københavns Universitet.

– Derfor er det naturligt, at man på et tidspunkt rammer en mur, hvor der er behov for strukturelle ændringer, der for eksempel gør det lettere at tage toget på ferie, siger hun til avisen.

Hun understreger, at der ikke er tale om en voldsom udvikling i tallene.

46 procent svarer i målingen, at de hverken er blevet mere eller mindre villige til at mindske deres udledning.

Ifølge Bente Halkier og Andrea Veggersby Lind kan det være et tegn på, at danskerne er vedholdende i deres klimatiltag.

Både alder og indkomst kan have en betydning for ens indstilling til konsekvenserne af klimaforandringer, peger målingen på.

De 18- til 29-årige er nogle af dem, der i mindst omfang føler et personligt ansvar for at bekæmpe klimaforandringerne – mens de 60- til 69-årige er dem, der føler det største ansvar.

Hvis man tjener knap en million kroner om året, er man desuden i den indkomstgruppe, der er mindst villig til at omlægge sin livsstil, skriver avisen.

Mindst 12 personer er blevet dræbt i amerikanske luftangreb i Yemens hovedstad, Sanaa.

Det melder houthibevægelsens sundhedsministerium ifølge det yemenitiske nyhedsbureau Saba.

30 personer er såret i angrebene, lyder det videre fra ministeriet.

Saba citerer ministeriet for at sige, at angrebene er udført “af den amerikanske fjende”.

Tidligere søndag var der meldinger om andre angreb, som fandt sted sent søndag i byen Marib, der ligger i det vestlige Yemen og i Saada-provinsen mod nord.

Et angreb torsdag på Ras Issa-havnen i det vestlige Yemen dræbte 80 personer og sårede 150, har houthierne sagt.

Amerikanske angreb på Yemen begyndte sidste år, men de er taget til, siden den amerikanske præsident, Donald Trump, blev indsat i januar.

Den amerikanske hær har den seneste måned næsten dagligt angrebet mål i Yemen.

Ifølge landet handler offensiven om at få houthierne til at holde op med at angribe den internationale skibstrafik, der går gennem Det Røde Hav og Adenbugten.

Houthi-bevægelsen, som kontrollerer størstedelen af Yemen, har nær Yemens kyster næsten ugentligt rettet angreb mod skibe med både missiler og droner for at vise solidaritet med palæstinenserne i forhold til krigen i Gaza.

Angrebene begyndte i november 2023, cirka en måned efter at den militante bevægelse Hamas udførte et koordineret overraskelsesangreb på Israel den 7. oktober.

En række rederier – heriblandt den danske rederigigant Mærsk – afholder sig grundet angrebene fra at sejle gennem Adenbugten og sejler i stedet syd om Afrika.

Det er en længere og dyrere vej fra Det Indiske Ocean til Vesten end gennem Suezkanalen i Egypten.

FN’s generalsekretær, António Guterres, sagde lørdag, at han er “meget bekymret” over de amerikanske angreb. Han sagde også, at houthierne skal stoppe missilangreb på Israel og søfart i området.

AFP

El Salvadors præsident, Nayib Bukele, foreslår, at 252 venezuelanere, der er blevet deporteret fra USA til et fængsel i El Salvador, kan blive sendt videre til Venezuela.

Det skriver han søndag aften dansk tid i et opslag på det sociale medie X.

Som del af en sådan aftale skal Venezuela til gengæld sende over 252 af landets “politiske fanger” til El Salvador, lyder det i forslaget til Venezuelas præsident, Nicolas Maduro.

Det står i Bukeles opslag ikke klart, om personerne efter udvekslingen skal sidde fængslet i El Salvador.

Venezuelas ministerium for kommunikation er ikke umiddelbart vendt tilbage på Reuters’ henvendelse om forslaget fra El Salvador.

Blandt de personer, som Bukele foreslår, at El Salvador får frigivet fra Venezuela, er blandt andre journalisten Roland Carreno og menneskerettighedsadvokaten Rocio San Miguel.

Også Corina Parisca de Machado skal i Bukeles forslag til en aftale sendes fra Venezuela til El Salvador.

Hun er mor til den venezuelanske oppositionsleder, Maria Corina Machado, og bliver ifølge Bukele udsat for daglige trusler.

Også “knap 50 tilbageholdte borgere af andre nationaliteter” skal ifølge Bukele omfattes af aftalen.

Iblandt dem er blandt andre amerikanske, tyske og franske statsborgere, skriver præsidenten, men han sætter ikke navn på dem.

I opslaget lyder det, at El Salvadors udenrigsministerium vil præsentere et formelt forslag til aftalen for Venezuelas regering.

Venezuelas regering har tidligere sagt, at landet ikke har nogen politiske fanger – personer, der sidder fængslet i landet, er dømt for kriminalitet, har det lydt.

En række organisationer har dog hævdet, at flere end 800 personer sidder fængslet i Venezuela af politiske årsager.

I marts deporterede USA’s præsident Donald Trumps administration mindst 200 venezuelanske statsborgere fra USA til El Salvador ud fra anklager om, at de er medlemmer af banden Tren de Aragua.

USA betaler El Salvador seks millioner dollar, omkring 40 millioner kroner, for at have mændene siddende i højsikkerhedsfængslet Centro de Confinamiento del Terrorismo (CECOT).

Reuters

USA’s forsvarsminister Pete Hegseths kone, bror og personlige advokat var medlemmer af en chat på den krypterede beskedtjeneste Signal, hvor der blev delt detaljeret information om kommende amerikanske angreb i Yemen.

Det oplyser anonyme fire personer med kendskab til chatten til avisen The New York Times.

Oplysningerne blev angiveligt delt den 15. marts – samme dag som USA’s sikkerhedsrådgiver, Mike Waltz, angiveligt tilføjede en amerikansk journalist til en anden chat.

Der var tale om chefredaktøren på det amerikanske medie The Atlantic, Jeffrey Goldberg.

I chatten blev der delt fortrolige oplysninger om kommende angreb på den militante bevægelse houthierne i Yemen.

Blandt medlemmerne var blandt andre Pete Hegseth.

Waltz tog ansvar for uforvarende at have tilføjet Goldberg til chatten. USA’s præsident, Donald Trump, sagde efterfølgende, at Waltz “har lært sin lektie”.

Og nu lyder det altså, at der var en anden chat, hvor de samme informationer blev delt. Denne chat blev oprettet af Hegseth.

I chatten var der i januar – før Hegseths indsættelse – også over ti andre personer fra hans personlige og professionelle inderkreds. Han brugte sin private telefon til at tilgå chatten.

Han blev advaret af sine medarbejdere mod at benytte chatten på sin private telefon – men han skiftede aldrig til sin arbejdstelefon, siger nogle af de anonyme kilder, som The New York Times har talt med.

Hegseth oprettede den separate Signal-gruppe som forum til at diskutere rutinemæssige og administrative oplysninger, lyder det fra to af kilderne med kendskab til chatten.

De siger videre, at Hegseth typisk ikke har brugt chatten til at diskutere fortrolige militære oplysninger.

En person bekendt med chatten siger til The New York Times, at Hegseths medarbejdere et par dage før Yemen-angrebene advarede forsvarsministeren mod at diskutere angrebene i chats på Signal.

Signal betragtes – selv om den er krypteret – ikke som en lige så sikker kanal som regeringens platforme, der typisk bruges til at diskutere krigsplaner og kampoperationer.

Hegseth er tidligere vært på Fox News. Det er uklart, hvordan han reagerede på advarslerne fra medarbejderne.

Hegseths kone, Jennifer Hegseth, er journalist og tidligere producer på Fox News. Hans bror og advokat arbejder begge i USA’s forsvarsministerium, Pentagon.

Sean Parnell, der er Pentagons øverste talsmand, har ikke reageret på The New York Times’ henvendelser.

AaB har med øjeblikkelig virkning stoppet samarbejdet med cheftræner Menno van Dam. Det skriver fodboldklubben på sin hjemmeside.

Meldingen kom, få timer efter at AaB søndag aften havde tabt 2-3 hjemme til Sønderjyske i en direkte duel om at komme væk fra nedrykningsstregen i Superligaen.

Fyringen sker efter en længere periode med generelt utilfredsstillende resultater, forklarer klubbens sportsdirektør, James Gow.

– Manglende resultater og en utilfredsstillende spillemæssig udvikling er hovedårsagen til, at vi desværre mener, at en afsked med Menno van Dam er den rigtige beslutning for AaB.

I de seneste 17 superligakampe er det kun blevet til en enkelt sejr og sølle 11 point.

James Gow understreger, at beslutningen er truffet efter grundige overvejelser.

– Nogle gange forløber tingene ikke som ønsket, og dette har på ingen måde været en let beslutning, for Menno har arbejdet dedikeret og altid med et stort hjerte for AaB, og vi ønsker ham al mulig held og lykke fremover, lyder det fra James Gow.

Hollænderen Menno van Dam kom til AaB i maj sidste år og når dermed ikke at runde et år i Aalborg.

I pressemeddelelsen lægger han ikke skjul på, at han gerne ville være fortsat i jobbet.

– Jeg er skuffet over at skulle forlade AaB tidligere end planlagt, men jeg respekterer klubbens beslutning.

– Jeg er stolt af den måde, vi har arbejdet sammen på med ærlighed, gensidig respekt og engagement fra både staben og spillerne, siger Menno van Dam og ønsker klubben “succes fremover”.

Der er blot fem kampe tilbage af nedrykningsspillet, hvor AaB endnu ikke har vundet en eneste kamp.

Efter søndagens nederlag ligger AaB på tiendepladsen med 23 point, og dermed er klubben blot fire point fra nedrykningsstregen, hvor Lyngby og Vejle ligger i bunden. De to klubber har spillet en kamp mindre end AaB.

AaB skriver, at man forventer at have en ny cheftræner på plads, når klubben om en uge skal møde Vejle Boldklub på hjemmebane.

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, anklager Rusland for mere end 2000 brud på den våbenhvile, som den russiske præsident, Vladimir Putin, erklærede lørdag.

– Siden dagens begyndelse har den russiske hær brudt Putins våbenhvile over 2000 gange, skriver Zelenskyj i et opslag på X søndag aften.

– Langs alle de større frontlinjer har Rusland i praksis ikke overholdt sit eget løfte om våbenhvile.

Ifølge de rapporterer, Zelenskyj har fået fra militærets øverstkommanderende, har der søndag været 67 russiske angreb mod ukrainske stillinger. Det er især i området omkring Pokrovsk.

Der har været 1355 russiske beskydninger, hvoraf de 713 var med tungt artilleri.

Desuden har russerne brugt droner 673 gange, meddeler den ukrainske præsident.

Der har dog ikke været luftangreb i løbet af søndagen, tilføjer Zelenskyj.

Han foreslår Rusland at fortsætte dén del af våbenhvilen og stoppe alle angreb med langtrækkende droner og missiler mod civile mål i mindst 30 dage.

– Det er den form for våbenhvile, der er opnået, og som er den nemmeste at forlænge.

– Hvis Rusland ikke går med til et sådant skridt, vil det være bevis på, at landet har til hensigt at fortsætte med kun at gøre disse ting, der ødelægger menneskeliv og forlænger krigen, skriver han.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, hvis udsendinge har holdt flere møder med Putin og repræsentanter for hans regering om en våbenhvile, ytrer håb om en aftale mellem Ukraine og Rusland meget snart.

– Forhåbentlig vil Rusland og Ukraine indgå en aftale i denne uge, skriver Trump på sit sociale medie, Truth Social.

– Begge vil så begynde at lave store forretninger med USA, som blomstrer, og tjene en formue!

Trump tilføjer ikke nogen detaljer eller oplysninger om, hvorvidt en sådan aftale skulle være på trapperne.

Den 30 timers våbenhvile, Putin har erklæret i påsken, udløber søndag aften klokken 23.00 dansk tid.

Tidligere søndag meddelte Putins talsmand, Dmitrij Peskov, at præsidenten ikke har givet ordre til at forlænge våbenhvilen.

To personer er søndag aften kommet til skade i forbindelse med et solouheld på Helsingørmotorvejen.

Det fortæller Nick Jensen, vagtchef hos Nordsjællands Politi, til Ekstra Bladet.

Føreren har “af en eller anden grund” mistet herredømmet over bilen, som er endt på taget, lyder det.

Vagtchefen fortæller til TV 2, at en af personerne meldes i kritisk tilstand. Den anden “slap med skrammer”.

Det er muligt at passere i begge retninger på motorvejen, men grundet undersøgelser på stedet er afkørsel 14 mod Nærum spærret.

Den forventes genåbnet i løbet af søndag aften.

Norsk politi har anholdt en mand på mistanke om drab eller medvirken til drab på den norske storrøver Metkel Betew skærtorsdag.

Den anholdte er en mand i 50’erne, som “politiet har godt kendskab til fra tidligere”, siger politiinspektør Grete Lien Metlid søndag aften på et pressemøde.

Manden blev anholdt søndag eftermiddag. Men politiet vil ikke komme yderligere ind på, hvem han er.

Netavisen VG publicerer derimod både navn og foto på den anholdte.

Der er ifølge avisen tale om en mand, der afsoner en forvaringsdom på 21 år for et bestilt drab på en bandeleder i 2012.

Han har siddet i fængsel stort set hele sit voksne liv og omtales som “Norges farligste mand”.

Den mistænkte er blevet overført til en åben afdeling, mens han venter på en mulig løsladelse.

VG’s oplysninger er ikke officielt bekræftet.

På pressemødet søndag aften siger Grete Lien Metlid, at der indtil videre ikke er andre mistænkte eller sigtede i sagen.

Men politiet vil ikke udelukke, at der kan være andre involverede i drabet på Metkel Betew.

Ifølge politiinspektøren er det for tidligt at sige noget om motivet bag drabet. Men politiet sagde lørdag, at det formentlig skyldes en konflikt.

Drabet er blevet beskrevet som meget brutalt og målrettet.

Betew blev fundet skudt og dræbt i skoven ved et roligt boligområde i Oslo-forstaden Oppsal.

Norsk-eritreeren var af personerne bag det største røveri i norsk historie – det brutale millionrøveri mod Norsk Kontantservice (Nokas) i 2004.

Gerningsmændene fik over 57 millioner norske kroner med sig i udbytte fra røveriet. Det gør det til det største røveri i Norges historie.

En politimand blev dræbt under røveriet.

NTB

Ruslands præsident, Vladimir Putin, har ikke givet ordre til at forlænge den 30 timers våbenhvile, han har erklæret i påsken.

Det siger hans talsmand, Dmitrij Peskov, ifølge det statslige russiske nyhedsbureau Tass.

– Der er ikke givet andre ordrer, siger talsmanden tidligt søndag aften.

Dermed er der lagt op til, at den korte våbenhvile slutter ved midnat lokal tid. Det er søndag klokken 23.00 dansk tid.

Ukraine meddelte lørdag aften, at ukrainske styrker ville “spejle” Ruslands handlinger og følge våbenhvilen, hvis den blev overholdt, men også svare igen på russiske angreb.

Men kun få timer inde i våbenhvilen beskyldte Ukraine de russiske styrker for i stor stil at have brudt den.

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, siger, at russiske styrker har fortsat med at beskyde og angribe langs frontlinjen.

Det ukrainske luftvåben har ikke meldt om nogen droneangreb eller missilangreb natten over.

Men Zelenskyj anklager Rusland for at have fortsat angrebene langs frontlinjen, efter våbenhvilen trådte i kraft.

Ukraine blev søndag udsat for hundredvis af angreb og droneaffyringer, siger præsidenten.

Værst har det været i området omkring Pokrovsk i Donetsk-regionen.

– Putins ord om en “våbenhvile” har også vist sig at være tom snak i Kursk-regionen, i området omkring Siversk og andre dele af Donetsk-regionen, skriver Zelenskyj i et opslag på X.

– Den ukrainske hær handler – og vil fortsætte med at handle – i et fuldstændigt spejlbillede af Rusland, skriver han videre.

Det russiske forsvarsministerium meddeler på deres side, at de har “afvist” ukrainske angreb.

Rusland beskylder Ukraine for at have affyret hundredvis af droner og granater, som angiveligt har kostet civile livet, skriver nyhedsbureauet AFP.

Mattias Skjelmose gjorde søndag det, de færreste er i stand til for tiden.

I den hollandske klassiker Amstel Gold Race slog han den ellers så suveræne verdensmester Tadej Pogacar.

Sammen med den belgiske stjerne Remco Evenepoel havde danskeren halet Tadej Pogacar ind, og så blev det afgjort i en spurt.

Mattias Skjelmose lå bagest af de tre, da Evenepoel åbnede spurten, og på de allersidste meter vred han cyklen frem foran Tadej Pogacar, som tog andenpladsen.

Dermed viste Skjelmose, at han har ramt formen på det helt perfekte tidspunkt. Amstel Gold Race er den første af ardennerklassikerne, som hvert år er blandt danskerens største mål.

I løbet af den kommende uge skal han forsøge at holde momentum, når han skal køre Flèche Wallonne og Liège-Bastogne-Liège.

Søndagens sejr kan han i høj grad takke Remco Evenepoel for. Belgieren, som tidligere på ugen gjorde comeback efter flere måneder med en sejr i Brabantse Pijl, kørte nemlig ufattelig stærkt i jagten på Tadej Pogacar.

Sloveneren havde angrebet med over 40 kilometer til mål og havde på et tidspunkt næsten 40 sekunder ned til de nærmeste forfølgere.

Mattias Skjelmose satte jagten ind alene, da han angreb fra forfølgergruppen, og senere fik han tilslutning af Remco Evenepoel, der kørte som en maskine.

Når belgieren førte, mistede Pogacar terræn. Når Skjelmose førte, voksede hullet lidt igen. Men opskriften virkede, og med otte kilometer til mål var der samling i front.

Dermed endte det i en spurt, som Skjelmose kørte perfekt. Han kan nu prale af professionelle 12 sejre, og søndagens triumf i Amstel Gold Race er uden diskussion blandt de største.

Tidligere har også Michael Valgren og Bjarne Riis vundet løbet.

Israels militær erkender fejl i forbindelse med israelske styrkers drab på 15 hjælpearbejdere i Gazastriben i marts.

Det viser en rapport, der er offentliggjort søndag, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Israels militær giver en øverstbefalende en reprimande og fjerner en næstkommanderende fra sin stilling som konsekvens af den meget omtalte sag.

De 15 palæstinensiske ambulanceførere og redningsarbejdere blev skudt og dræbt 23. marts af israelske soldater.

Den gennemgang, der søndag er offentliggjort, viser, at der har været “flere professionelle fejl, brud på ordrer og en manglende fuld rapportering af hændelsen”.

Israels militær hævdede i første omgang, at ambulancerne var ankommet uden blinklys på, og at de ikke var markeret som redningskøretøjer.

De påstande blev modbevist af en video, der blev fundet på en af de dræbte redningsarbejderes mobiltelefon.

Den viste, at ambulancerne kørte med udrykning, og at redningsarbejderne havde uniformer på.

Militæret konkluderer i sin undersøgelse, at soldaterne skød på en vis afstand.

Det har desuden afvist anklager om, at nogle af de dræbte var blevet bundet på hænderne, inden de blev skudt på nært hold.

– Soldaterne skød ikke vilkårligt, men forblev årvågne og klar til at reagere på reelle trusler, som de identificerede, lyder det i et resumé af militærets rapport.

– Undersøgelsen fandt ingen beviser, der støtter påstande om henrettelser, lyder det videre ifølge nyhedsbureauet AFP.

Da soldaterne havde dræbt redningsarbejderne, begravede de dem.

Ligene blev fundet en uge senere af nødhjælpsorganisationen Palæstinensisk Røde Halvmåne og embedsmænd fra FN.

Ifølge Palæstinensisk Røde Halvmåne, som er søsterorganisation til Røde Kors, var otte af de dræbte fra Palæstinensisk Røde Halvmåne, seks fra civilforsvaret i Gaza og én var FN-ansat.

Ud over de 15 dræbte blev der også fundet ødelagte ambulancer.

Israels militær siger søndag, at der var seks medlemmer af Hamas blandt de dræbte i skyderiet den 23. marts. Der er ikke fremlagt beviser for det eller nævnt navne på, hvem af de 15, der var Hamas-medlemmer, rapporterer britiske BBC.

Militæret har tidligere hævdet, at militante Hamas-folk gemte sig bag i ambulancerne.

Det er ifølge BBC også sket tidligere i Gaza-krigen, at militante har ladet sig transportere i udrykningskøretøjer.

I en kommentar søndag aften afviser Palæstinensisk Røde Halvmåne blankt de konklusioner, som Israels militær er kommet frem til i sin undersøgelse af de 15 drab.

– Denne rapport er fuld af løgn, lyder det fra hjælpeorganisationen.

– Den er ugyldig og uacceptabel, for den retfærdiggør drabene og flytter ansvaret over på en personlig fejl i feltkommandoen, mens sandheden er en helt anden, siger Nebal Farsakh, talskvinde for Røde Halvmåne, til AFP.

Drabene på de palæstinensiske redningsarbejdere er blevet kraftigt fordømt fra flere sider.

Ifølge FN kan drabene være en krigsforbrydelse.

En borgmester har efter en bådbrand i DR Congo kraftigt nedjusteret dødstallet til mindst 33.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Tidligere blev der meldt om mindst 140 døde i ulykken, som fandt sted tirsdag.

Der befandt sig over 200 passagerer på en træbåd på Congofloden, da der opstod brand, siger Yves Balo, som er borgmester i den nærliggende by Mbandaka.

– Vi har opgjort, at 195 har overlevet, heriblandt 22 med forbrændinger, der får behandling, og 33 døde, siger han til AFP.

Borgmesterens dødstal er det første officielle efter branden. Det er markant under de mindst 143 døde, som tidligere er blevet oplyst til AFP.

Forskellene i dødstallet forklares af Balo med, at der har været forvirring i forbindelse med dødstal fra tidligere ulykker, som er ret hyppige på Congofloden.

Bådulykken skete i den nordvestlige del af DR Congo. Båden havde forladt havnen i Matankumu med kurs mod Bolomba-regionen, da branden opstod nær byen Mbandaka.

Bådulykker sker med jævne mellemrum i DR Congo, hvor gamle træbåde er en vigtig transportform mellem landsbyer langs Congofloden, skriver Reuters. Ofte er bådene læsset langt over deres kapacitet.

Det centralafrikanske land Den Demokratiske Republik Congo er blandt de største lande i Afrika. Landet anslås at have omkring 115 millioner indbyggere.

Det har mange naturressourcer, men er blandt verdens fattigste lande og har en historie præget af politisk ustabilitet og konflikter.

AFP

I 2024 bidrog udenlandsk arbejdskraft med 361 milliarder kroner til Danmarks bruttonationalprodukt (bnp).

Det viser en ny opgørelse fra erhvervsorganisationen Dansk Erhverv.

Bnp er et udtryk for størrelsen af et lands økonomi og er det mest anvendte nøgletal til at måle netop det.

Beløbet svarer til omkring 12 procent af bnp sidste år.

– De mange internationale kolleger, der arbejder i Danmark, gør en gigantisk forskel for vores samlede velstand og velfærd. De er en afgørende faktor for dansk økonomi, siger direktør Morten Langager fra Dansk Erhverv i en kommentar til opgørelsen.

Til sammenligning lød bidraget fra udenlandske lønmodtagere på 322 milliarder kroner i 2023, hvilket ikke var set højere på daværende tidspunkt.

Sidste år var der 336.400 fuldtidsbeskæftigede udlændinge på det danske arbejdsmarked. Det er mere end en fordobling siden 2008.

Morten Langager ser et stort potentiale i udviklingen, der skal være med til at bidrage til en del af de voksende udgifter herhjemme.

– Med deres bidrag på omkring 12 procent er de i høj grad en af nøglerne til at håndtere de mange kæmpemæssige omkostninger, Danmark står foran, til oprustning af Forsvaret, grøn omstilling og vores allesammens velfærd.

– Vi ville være ilde stedt uden international arbejdskraft, siger han.

Udlændinge er desuden med til at dække et behov for flere hænder, som dansk erhvervsliv har kaldt på de seneste år, påpeger han.

Og den rolle kommer kun til at blive mere udtalt, da den hjemlige arbejdskraftreserve er ved at være opbrugt.

– Vi kigger ind i en periode, hvor vi vil opleve en demografisk modvind, der betyder, at virksomheder i stort omfang skal kigge mod udlandet, når de skal rekruttere nye medarbejdere, siger Dansk Erhverv-direktøren.

– Samtidig vil der i 2050 være 45 millioner færre 20-64-årige i arbejdsstyrken i EU. Så der bliver kamp om de bedste hænder og de kloge hoveder. Derfor er det helt afgørende, at Danmark får en bedre adgang til international arbejdskraft, mener han.

88-årige pave Frans har søndag vist sig til klapsalver på balkonen ud til Peterspladsen i Rom.

Her har han fremsagt en kort påskehilsen til de ifølge nyhedsbureauet AFP omkring 35.000 fremmødte.

– Brødre og søstre, glædelig påske, sagde paven fra balkonen.

Det var på forhånd uvist, om paven, som stadig er ved at komme sig efter alvorlig sygdom, ville deltage.

Han var i løbet af fem uger i februar og marts indlagt med en livstruende lungebetændelse.

Efter pavens indlæggelse har lederen af det hold, der stod for behandlingen, sagt, at den katolske kirkes overhoved var så tæt på at dø, at læger overvejede at afslutte behandlingen.

En hjælper læste søndag pavens traditionelle påskebudskab op på vegne af paven, som sad i en kørestol ved siden af på balkonen.

I budskabet sagde paven, som mødtes med USA’s vicepræsident, J.D. Vance, tidligere søndag, blandt andet, at voksende antisemitisme rundt omkring i verden er “bekymrende”, samtidig med at han fordømte situationen i Gaza.

– Jeg tænker på folket i Gaza – og især det kristne trossamfund – hvor den forfærdelige konflikt fortsætter med at skabe død og ødelæggelse og en dramatisk og sørgelig humanitær situation, lød det ifølge AFP i budskabet.

Den traditionelle velsignelse hedder “Urbi et Orbi” eller “til byen og til verden”.

I den opfordrede paven også den militante palæstinensiske bevægelse Hamas til at frigive gidsler, som blev taget 7. oktober 2023 under angrebet på Israel.

– Jeg opfordrer de stridende parter til at erklære en våbenhvile, frigive gidslerne og hjælpe de sultende mennesker, som ønsker en fredelig fremtid, sagde hjælperen på vegne af pave Frans.

Det er i år jubelår i den katolske kirke. Det finder sted hvert 25. år, og millioner af pilgrimme er taget til Rom for at fejre påske.

Den amerikanske vicepræsident, J.D. Vance, har påskesøndag holdt et kort privat møde i Vatikanet med pave Frans.

Det oplyser Vatikanet i en erklæring.

Mødet fandt sted søndag morgen i pavens residens, lyder det. Ifølge nyhedsbureauet AFP varede mødet kun få minutter, hvor de to udvekslede påskehilsener.

Vance mødtes lørdag med pavens højre hånd, kardinal Pietro Parolin, men det var uklart, hvorvidt USA’s vicepræsident også skulle stå ansigt til ansigt med den øverste leder af den katolske kirke.

Vance, som selv er katolik, har tidligere været i konflikt med pave Frans på grund af den amerikanske præsident Donald Trumps indvandringspolitik.

Den katolske kirke har blandt andet været stærkt kritisk over for Trump-administrationens planer om at deportere millioner af migranter i USA.

Pave Frans har for eksempel tidligere kaldt den amerikanske indvandringspolitik for en “skændsel”.

Vance drøftede lørdag emner som migration med pavens højre hånd og andre højtstående repræsentanter for den katolske kirke.

Ifølge Vatikanet var der tale om “hjertelige samtaler”, skriver AFP.

Det Hvide Hus har ifølge nyhedsbureauet oplyst, at Vance og kardinal Pietro Parolin blandt andet diskuterede “deres fælles religiøse engagement for at beskytte retten til religionsfrihed”.

I februar vakte pave Frans vrede i Det Hvide Hus, da han i et brev til de amerikanske katolske biskopper fordømte Trumps plan om masseudvisning af migranter og kaldte planerne for en “stor krise” for USA.

USA svarede igen ved at opfordre paven til at “holde sig til” religion, skriver AFP.

Sidste år gik pave Frans også usædvanligt ind i den amerikanske valgkamp og kaldte hårde udmeldinger om migranter for “vanvid”.

Ifølge iagttagere er forholdet til USA en høj prioritet for Vatikanet i øjeblikket.

Reuters