Seneste nyheder

Både kong Frederik og statsminister Mette Frederiksen (S) har sendt kondolencer til Vatikanet i forbindelse med pave Frans’ død.

Det fremgår af opslag på sociale medier mandag aften.

– Pave Frans var en dedikeret fortaler for fred og retfærdighed, siger Mette Frederiksen i en udtalelse delt på X af Statsministeriet.

– Han bliver husket for sit utrættelige arbejde for at hjælpe verdens fattigste. På vegne af Danmark sender jeg min dybeste medfølelse til katolikker verden over.

Kong Frederik siger i et opslag på kongehusets Instagram-profil, at det er med dyb sorg, at han og dronning Mary har modtaget nyheden om pavens død.

– Vi vil huske ham som en pave, der var dedikeret til at fremme fred, retfærdighed og altid kæmpede for mennesker, der lever i sårbare situationer.

Kong Frederik tilføjer, at kongeparret har “gode minder” fra mødet med pave Frans i Vatikanet i 2018.

Kongehuset har også delt et billede, hvor paven er flankeret af kong Frederik og dronning Mary.

Det daværende kronprinspars audiens hos paven var en af de få, der har været fra de danske kongelige i løbet af de seneste mange årtier.

Dronning Margrethe besøgte den daværende pave Benedikt i 2006. Før mødet var det over 40 år siden, at Danmarks kongehus sidst havde aflagt statsbesøg.

Under mødet i 2018 modtog pave Frans en kongelig porcelænsvase i gave.

Paven blev 88 år og var i februar og marts gennem et alvorligt sygdomsforløb med en livstruende lungebetændelse.

Han døde klokken 07.35 mandag morgen, har Vatikanet oplyst.

Mandag aften oplyser Andrea Arcangeli, der er læge i Vatikanet, i en dødsattest, at paven døde af et slagtilfælde og efterfølgende hjertestop.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Repræsentanter for Ukraine skal onsdag i London drøfte vejen frem mod fred med Storbritannien, Frankrig og USA.

Det siger Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, i et opslag på det sociale medie X mandag.

– Vi er klar til at bevæge os fremad så konstruktiv som muligt – ligesom vi har gjort før – for at opnå en betingelsesløs våbenhvile efterfulgt af en reel og varig fred, skriver han.

Opslaget fra Zelenskyj kommer i kølvandet på en påske, der blev præget af, at Ruslands præsident, Vladimir Putin, pludselig erklærede en våbenhvile af “humanitære hensyn”.

Våbenhvilen blev dog ifølge begge parter brudt hundredvis af gange.

Den blev heller ikke forlænget, da den var udløbet efter 30 timer.

– En betingelsesløs våbenhvile skal være det første skridt mod fred, og denne påske gjorde det klart, at russernes handlinger forlænger krigen, siger Zelenskyj.

USA’s præsident, Donald Trump, har fra starten af sin embedsperiode forsøgt at få afsluttet krigen i Ukraine med blandt andet en diplomatisk indsats.

Samtidig har han rykket amerikansk politik væk fra en stålfast Ukraine-støtte til også i højere grad at acceptere russiske synspunkter om krigen, som begyndte i februar 2022, da Rusland invaderede Ukraine.

Foreløbig har han dog fået få indrømmelser fra Rusland, og Trump selv er begyndt at give udtryk for utålmodighed med fredsindsatsen.

Rusland afviste sidste måned et Trump-forslag om en fuldstændig våbenhvile på 30 dage, som Ukraine havde accepteret. Imens blev der lavet en aftale om en begrænset våbenhvile på energiinfrastruktur. Begge parter beskylder hinanden for at bryde den våbenhvile.

Til russisk stats-tv sagde præsident Vladimir Putin ifølge nyhedsbureauet Reuters mandag, at Rusland er åben for alle fredsinitiativer. Putin forventer det samme af Ukraine.

– Vi har altid en positiv indstilling til en våbenhvile, hvorfor vi også kom med et sådant initiativ, især når vi taler om påskedagene, siger Putin.

Han blev også spurgt, hvad han mener om Zelenskyjs forslag om en våbenhvile på 30 dage for civile mål. Her åbnede Putin for direkte drøftelser med Ukraine.

– Det hele er genstand for nøje overvejelser, måske endda bilateralt. Vi udelukker ikke dette, sagde han ifølge Reuters.

Putins påskevåbenhvile blev af flere analytikere anset for at være et taktisk træk med det formål at vise god vilje over for USA.

Der er snart “ingen vej tilbage” for Haiti, som er hærget af bander og kan være på vej mod “totalt kaos”.

Det siger Maria Isabel Salvador, som er FN’s særlige repræsentant i det caribiske land.

– Mens bandevolden spreder sig til nye områder af landet, oplever haitianerne øget sårbarhed og skepsis, hvad angår statens evne til at leve op til deres behov, siger hun ifølge AFP.

– Haiti kan stå over for totalt kaos.

Landet har ikke haft en præsident, siden Jovenel Moïse blev dræbt i sit hjem i 2021.

I efterdønningerne af drabet har bander øget deres magt, og der er brug for, at det internationale samfund involverer sig i den kritiske situation, mener Salvador.

– Jeg opfordrer jer til at forblive engagerede og gøre noget ved de akutte behov, som landet og dets folk har.

En overgangsregering blev udpeget i Haiti for omtrent et år siden.

Men sammen med en underbemandet og underfinansieret FN-mission er det langtfra lykkedes for regeringen at få kontrol over situationen med banderne.

Salvador siger, at der oveni det er udbrud af kolera, og så er landet plaget af kønsbetinget vold og en generelt forværret sikkerhedssituation. Det gælder især i hovedstaden Port-au-Prince. Myndighederne har ekstremt svært ved at håndtere situationen.

Haiti er det fattigste land på den vestlige halvkugle, og store dele af landet er under rivaliserende banders kontrol.

Banderne kræver beskyttelsespenge og har også udført drab, voldtægter og kidnapninger, hvorefter de kræver løsepenge.

De væbnede grupper har kæmpet for at opnå kontrol over Port-au-Prince, og sammenstødene er blevet mere voldsomme, da bander har forsøgt at udvide deres territorier.

En kenyansk-ledet styrke med FN-godkendelse har ikke kunnet få styr på banderne. Missionen har i alt omkring 1000 betjente fra seks lande. Men den skulle egentlig have omfattet 2500 betjente.

AFP

Nogle brugere af betalingstjenesten MobilePay har mandag eftermiddag kunnet opleve forsinkelser i forbindelse med overførsler.

Omkring klokken 17.30 oplyser Danske Banks presseafdeling til Ritzau, at problemet er løst.

Tidligere dukkede der en meddelelse op i MobilePays app, hvor der stod, at problemerne kunne betyde, at betalinger blev vist med forsinkelse på modtagerens konto.

Mads Allingstrup, pressechef i betalingsvirksomheden Vipps MobilePay, uddybede over for Ekstra Bladet, at det skyldtes et problem hos en leverandør.

Der er ingen risiko for, at pengene “går tabt”, hvis man har modtaget en overførsel, understregede pressechefen.

Den populære betalingsløsning blev lanceret i 2013 og har i dag mere end 4,5 millioner brugere i Danmark.

Efter pave Frans’ død er spekulationerne om, hvem der kommer til at tage over efter ham, begyndt.

Internationale medier som Reuters, AFP, Al Jazeera samt det britiske medie The Guardian er alle kommet med bud på et felt af favoritter.

På samtlige lister finder man blandt andre den 67-årige filippinske kardinal Luis Antonio Gokim Tagle og den ghanesiske kardinal Peter Turkson.

Luis Antonio Gokim Tagle beskrives af Reuters som “den asiatiske pave Frans”, fordi han ifølge mediet ligeledes engagerer sig i social retfærdighed.

Han blev af pave Frans overført fra den filippinske hovedstad, Manila, til Vatikanet og gjort til leder af dets missionærgren for at give ham noget erfaring.

På det afrikanske kontinent er ghanesiske Turkson en af den katolske kirkers mest indflydelsesrige kardinaler, skriver AFP.

Han er en del af feltet, selv om han i 2010 sagde, at han ikke ønskede at blive pave, skriver nyhedsbureauet videre.

Ifølge The Guardian har han særligt haft øje for klimakrisen og fattigdom.

På listen finder man også maltesiske Mario Grech, italienerne Matteo Maria Zuppi og Pietro Parolin samt ungarske Peter Erdo.

Mandag morgen meddelte Vatikanet, at pave Frans var afgået ved døden. Han blev 88 år.

Pave Frans, der havde det borgerlige navn Jorge Mario Bergoglio, blev født i Argentina og var den første sydamerikanske pave.

Det kom som en overraskelse for mange, da han endte med at blive valgt i 2013.

En ny leder af den katolske kirke vælges i et såkaldt enklave, der finder sted i Det Sixtinske Kapel i Vatikanet. Ordet konklave betyder “lukket rum”.

Her samles kardinaler fra hele verden.

Når konklavet er begyndt, viser kardinalerne sig ikke, før den nye pave er blevet valgt.

Hvis der ikke er det nødvendige to tredjedeles flertal, bliver deres valgkort lagt i en ovn sammen med et kemikalie, der frembringer sort røg.

Når flertallet er i hus, og en ny pave er valgt, bliver valgkortene brændt sammen med et kemikalie, der skaber hvid røg. Røgen sendes op gennem en skorsten i Det Sixtinske Kapel.

Det amerikanske aktiemarked åbner mandag efter påskeweekenden med mindre fald.

Industriaktierne i Dow Jones-indekset falder med 0,60 procent ved børsåbningen på Wall Street, mens det brede S&P 500-indeks faldt med knap 1 procent.

Nasdaq Composite, der indeholder de største teknologiaktier, dykkede med 1,4 procent.

De amerikanske aktieindeks åbner mandag i minus, efter at USA’s præsident, Donald Trump, igen har rettet sin kritik mod chefen for Den Amerikanske Centralbank, Jerome Powell.

Det har skabt bekymring om centralbankens uafhængighed og rystet investorerne midt i en tiltagende handelskrig.

USA og Kina er fastlåst i en stædig handelskrig, hvor toldsatserne på hinandens varer er nået op over 100 procent i løbet af kort tid. Den amerikanske told på resten af verdens landes varer er minimum 10 procent.

Jerome Powell har i sidste uge sagt, at de høje toldsatser, som Trump har indført på en række lande, har øget risikoen for højere arbejdsløshed og sandsynligvis vil forårsage højere inflation og langsommere vækst.

Trump har dog ikke tænkt sig at ændre sin økonomiske politik.

Præsidenten skriver mandag på sit sociale medie, Truth Social, at den amerikanske centralbankchef er en “kæmpe taber”. Ifølge Trump er der “stort set ingen inflation”, skriver han på Truth Social.

Han advarer om en økonomisk afmatning, med mindre at renten bliver sænket. Trump har gentagne gange opfordret chefen for den amerikanske centralbank til at sænke renten.

Flere af de største amerikanske virksomheder som eksempelvis Tesla fremlægger regnskab senere på ugen.

Reuters

USA’s præsident, Donald Trump, bakker fortsat op om forsvarsminister Pete Hegseth, oplyser Det Hvide Hus ifølge Reuters.

Meldingen kommer, efter at avisen The New York Times har beskrevet, at Hegseths hustru, bror og private advokat har deltaget i en chat, hvor der blev delt fortrolige oplysninger om amerikanske missioner.

Det er anonyme kilder, der har fortalt avisen om chatten.

Oplysningerne, som blev givet i chatten, handlede om forestående amerikanske angreb mod Houthi-bevægelsen i Yemen.

Pete Hegseth sættes i forvejen i forbindelse med en alvorlig sikkerhedsbrist i en anden chat i Signal-appen.

Også her blev der delt oplysninger om forestående angreb i Yemen.

Blandt medlemmerne af chatten var chefredaktøren på mediet The Atlantic, Jeffrey Goldberg. Han var tilsyneladende blevet tilføjet ved en fejl og kunne efterfølgende fortælle offentligt om sikkerhedsbristen.

USA’s nationale sikkerhedsrådgiver, Mike Waltz, har efterfølgende taget ansvaret for uforvarende at have tilføjet Goldberg til chatten.

Donald Trump har sagt, at Waltz “har lært sin lektie”.

Østjyllands Politi har mandag afgivet varselsskud i forbindelse med en episode i Viby, hvor en mand har truet folk med en pistol.

Det oplyser politiet på det sociale medie X.

Episoden med den truende mand udspillede sig ved Lykkeholms Allé og Ormsslevvej i Viby.

– Vi har afgivet varselsskud på stedet.

– Gerningsmanden er nu anholdt, og situationen er under kontrol. Ingen tilskadekomne. Vi beder om ro til at arbejde på stedet, skriver politiet.

Politiet er mandag eftermiddag fortsat på stedet.

Det fremgår ikke, hvor mange skud politiet har affyret.

Ligeledes er det heller ikke oplyst, hvor mange personer manden skal have truet.

Natten til mandag kunne personer nær en neglesalon i Københavns Nordvestkvarter høre en eksplosion.

Det skete omkring klokken 03.10, hvor flere ringede til politiet og anmeldte en eksplosion i neglesalonen, der ligger i krydset mellem Frederikssundsvej og Tomsgårdsvej.

En person blev desuden set løbe fra stedet, fortæller central efterforskningsleder Nicklas Poulsen fra Københavns Politi.

Mandag ved middagstid har politiet endnu ingen mistænkte eller anholdte i sagen. Politiet har heller ikke klarlagt et motiv.

– Vi er meget interesserede i at snakke med vidner, så vi får lidt mere at gå efter. Hvis folk har overvågning i området, må de gerne henvende sig, siger central efterforskningsleder Nicklas Poulsen.

Det kan eksempelvis være, hvis man har en bil med dashcam, som filmer fra bilen.

Politiets kriminalteknikere, Forsvarets ammunitionsrydningstjeneste (EOD) og Beredskabsstyrelsens kemiske beredskab – det såkaldte HazMat-team – har foretaget undersøgelser på stedet.

Det er kutyme, når der sker en eksplosion.

– Det giver os ikke noget lige nu og her, da det skal analyseres, forklarer Nicklas Poulsen.

Analyserne skal blandt andet klarlægge, hvad det er, som har forårsaget eksplosionen.

Det kan den centrale efterforskningsleder ikke sige noget nærmere om mandag.

Seniorsergent i Beredskabsstyrelsen Jens Kragbæk har dog vurderet over for TV 2, at det er en genstand på størrelse med en håndgranat, der har forårsaget eksplosionen.

– Vi har været inde og tage nogle prøver for at finde ud af, hvad for et sprængstof det er, sagde han til mediet mandag morgen.

Så sent som søndag – påskedag – mødtes USA’s vicepræsident, J.D. Vance, med det katolske kirkes overhoved, pave Frans.

Dagen efter er paven afgået ved døden.

På det sociale medie X fortæller Vance, der selv er katolik, at han var glad for at møde paven i Vatikanet.

– Jeg har netop fået at vide, at pave Frans er gået bort.

– Mine tanker går til de millioner af kristne i hele verden, som elskede ham, skriver den amerikanske vicepræsident og fortsætter:

– Jeg var glad for at møde ham i går, selv om han tydeligvis var meget syg.

Paven viste sig søndag for cirka 35.000 fremmødte på Peterspladsen i Rom i anledning af påsken. Her sad han i kørestol og var tilkoblet iltslanger.

Gennem flere uger i februar og marts var han ramt af en livstruende lungebetændelse, og han var undervejs tæt på at dø.

I sit opslag på X mindes J.D. Vance en prædiken, som paven gav i begyndelsen af covid-19-epidemien, som i den tidlige fase ramte især Italien hårdt.

– Det var virkelig smukt, skriver Vance om prædikenen, der blev holdt 27. marts 2020 i Peterskirken.

I prædikenen sagde paven, at epidemien havde afsløret alt det overfladiske og vist, hvad der virkelig betyder noget: forholdet mennesker imellem og menneskers forhold til Gud.

– Stormen afslører vores sårbarhed og afdækker den falske og overflødige vished, som vi har bygget vores daglige planer, projekter og vaner omkring.

– I denne storm er den facade, som vi har camoufleret vores egoer med, mens vi har bekymret os om vores image, væltet. Og den har endnu en gang afdækket det velsignede, fælles tilhørsforhold, som ingen kan tage fra os: vores tilhørsforhold som brødre og søstre, sagde paven.

Paven døde mandag morgen – 2. påskedag – klokken 07.35.

Anders Arborelius, som er biskop over den katolske kirke i Sverige og Skandinaviens eneste kardinal, opfordrer alle katolikker til at bede for afdøde pave Frans.

Sådan lyder det i en pressemeddelelse fra Arborelius ifølge det svenske medie Expressen.

Nyheden om 88-årige pave Frans’ død er kommet fra Vatikanet mandag formiddag.

– Når han sad sammensunket i bøn, kunne han se bister ud, men så snart han mødte folk, udstrålede han venlighed og empati, skriver Arborelius om den afdøde pave.

– “Jeg vil ikke dømme”, var pavens grundlæggende holdning til enhver person, lyder det fra Arborelius ifølge Expressen.

Arborelius har været biskop i Stockholm siden 1998 og blev gjort til kardinal af pave Frans i 2017.

Som kardinal i den katolske kirke er 75-årige Anders Arborelius blandt dem, der kan blive pave Frans’ efterfølger.

Anders Arborelius blev af den franske avis Le Figaro sidste år udnævnt til en af en håndfuld kardinaler, som menes at kunne blive ny pave.

Men da han tidligere på måneden talte med det svenske nyhedsbureau TT, og pave Frans stadig var i live, ville han ikke spekulere i navne på mulige arvtagere.

En ny pave skal vælges i det såkaldte konklave, hvor kardinaler fra hele verden samles for at stemme om et nyt overhoved for den katolske kirke.

Kardinalerne er højtstående gejstlige i den katolske kirke og er en slags rådgivere for paven. De fungerer også som valgmænd, når en ny pave skal findes.

De samles i kardinalkollegiet, som består af alle nulevende kardinaler. De vælger oftest, men ikke nødvendigvis, pavens efterfølger blandt kollegiets medlemmer.

Kardinaler under 80 år har stemmeret i konklavet.

Globalt er der 252 kardinaler, men kun 136 af dem har stemmeret, viser en opgørelse fra Vatikanet.

Arborelius har tidligere beskrevet jobbet som kardinal som “ikke særligt specielt”. For man får aldrig en jobbeskrivelse, sagde han i interviewet med TT tidligere i april.

– Man ved, at man kan stemme på paven, indtil man fylder 80 år. Så ved man ikke meget mere, sagde han.

Har man som kardinal derimod fuldtidsarbejde i Rom, er arbejdsopgaverne klarere, lød det fra den svenske kardinal.

Egentlig skal Arborelius være i Rom to gange om måneden for at udpege nye biskopper, men det er svært at nå, sagde han til TT.

Derfor sker meget kommunikation over mail.

Den katolske kirkes overhoved, pave Frans, er død.

Han blev 88 år og døde om morgenen 2. påskedag.

Det oplyser Vatikanet i en videoudtalelse, skriver Reuters.

– I morges klokken 07.35 vendte biskoppen af Rom, Frans, tilbage til sin faders hjem, siger kardinal Kevin Farrell i udtalelsen.

Paven viste sig offentligt så sent som søndag, hvor han gav en påskehilsen til tusindvis af fremmødte på Peterspladsen i Rom.

– Brødre og søstre, glædelig påske, sagde paven fra balkonen.

Det var inden da uvist, om paven, som stadig var ved at komme sig efter alvorlig sygdom, ville vise sig for de fremmødte.

Han var i løbet af fem uger i februar og marts indlagt med en livstruende lungebetændelse, og undervejs var han så tæt på at dø, at lægerne overvejede at stoppe behandlingen.

Søndag mødtes pave Frans desuden med USA’s vicepræsident, J.D. Vance, som var på besøg i Vatikanet.

Pave Frans, der havde det borgerlige navn Jorge Mario Bergoglio, blev født i Argentina og var den første sydamerikanske pave.

Han blev valgt som pave 13. marts 2013.

Dengang trådte han ind i en kirke, som var præget af en verserende sag om seksuelle overgreb begået mod børn og af interne magtkampe i Vatikanet, og han lovede med “konkrete tiltag” at bekæmpe overgreb mod børn.

Han havde nultolerance over for overgreb og slog fast, at “ingen præst kan forblive præst, hvis han begår overgreb”, skriver CNN.

I en stor del af pave Frans’ tid som den katolske kirkes overhoved var han ikke den eneste i Vatikanet, der var klædt i hvidt, sådan som traditionen foreskriver, at de katolske paver er.

Også hans forgænger, Benedikt, var klædt i de karakteristiske hvide klæder, indtil sin død i december 2022.

Pave Frans har udpeget næsten 80 procent af de kardinaler, der vil skulle vælge den næste katolske pave.

En østjysk mand sad søndag eftermiddag og spiste i sit hus, da han pludselig så sin bil trille afsted uden for vinduet.

Manden havde forinden arbejdet på et læhegn nord for huset i Mårslet, og hans pickup stod på marken ved siden af.

Da han var gået ind i sit hus for at spise, kom bilen trillende forbi vinduet.

Først troede han, at bilen bare trillede, men så gassede den op og kørte fra stedet.

Det fremgår af døgnrapporten fra Østjyllands Politi, der klokken 17.23 blev kontaktet af manden, som anmeldte biltyveriet.

Biltyveriet blev dog hurtigt opklaret.

Politiets vogne fik beskeden om den stjålne Volkswagen Amarok, og klokken 18.20 blev den standset af en patrulje, og føreren blev anholdt.

Føreren havde foruden biltyveriet taget euforiserende stoffer, og så havde han ifølge politiet glemt, at han heller ikke havde førerret.

Han kan se frem til en række sigtelser, herunder brugstyveri, narkokørsel og kørsel uden førerret.

Kongehuset har i anledning af prinsesse Isabellas 18-års fødselsdag mandag offentliggjort de første officielle gallaportrætter af prinsessen.

På de nye gallaportrætter bærer prinsessen et diadem med turkiser og diamanter, som er en gave fra dronning Margrethe.

Det skriver kongehuset på sin hjemmeside.

Diademet blev fremstillet i slutningen af 1800-tallet og har tilhørt kronprinsesse Margareta af Sverige, oplyser kongehuset.

Efter hendes død i 1920 fik datteren, prinsesse Ingrid, diademet i konfirmationsgave og bragte det med til Danmark ved sit ægteskab med den senere Frederik IX.

Prinsesse Isabella har desuden modtaget Elefantordenen på sin fødselsdag.

Prinsessen blev ligesom prins Vincent og prinsesse Josephine ridder af Elefantordenen i forbindelse med tronskiftet 14. januar.

Det er dog praksis, at man først modtager Elefantordenen ved sin 18-års fødselsdag. Det samme gjorde kronprins Christian, da han blev myndig den 15. oktober 2023.

Elefantordenen er den ældste og fornemste danske ridderorden og har sine rødder helt tilbage i 1400-tallet. Ordenen gives hovedsageligt til kongelige og statsoverhoveder.

Prinsesse Isabella er nummer to i arvefølgen til den danske trone.

I ugerne op til hendes fødselsdag er hun blevet fejret på tværs af landet i både Aarhus og i København.

Fredag 11. april blev hun fejret i Aarhus med fødselsdagssang, dans og modeshow ved rådhuset. Hun modtog desuden et guldarmbånd fra Aarhus’ borgmester, Anders Winnerskjold (S), der overrakte gaven på vegne af byen.

Ugen efter rykkede fejringen til hovedstaden, hvor der blev afholdt en stor fødselsdagsbegivenhed på Det Kongelige Teater.

1000 unge deltog i fejringen sammen med flere medlemmer af den kongelige familie.

Føreren af en varevogn er kommet alvorligt til skade, da han mandag morgen kørte op i bagenden af en bus Sydhavnen i København.

Det fortæller vagtchef Henrik Stormer fra Københavns Politi, der fik anmeldelsen klokken 07.52.

Ulykken skete på P. Knudsens Gade i Sydhavn, da varevognen kørte op i bagenden af en bus fra Kombardo Expressen.

– Vi formoder, at man (føreren af varevognen, red.) har overset, at der var rødt lys, siger Henrik Stormer.

Den 40-årige fører af varevognen er bragt til behandling på Rigshospitalet. Han er kommet alvorligt til skade, men umiddelbart ikke i livsfare.

Politiet har foretaget undersøgelser på ulykkesstedet, og der er åbnet for trafikken igen.

Tidligere folketingsmedlem for Dansk Folkeparti og sognepræst Christian Langballe er død efter længere tids kræftsygdom. Han blev 58 år.

Det skriver TV Midtvest.

Christian Langballes hustru, Lone Langballe, fortæller til mediet, at hendes mand gik bort 19. april. Ud over hende var han omgivet af sine tre døtre, svigerbørn og børnebørn.

Christian Langballe bliver begravet fra Viborg Domkirke 29. april.

I juli sidste år fortalte Christian Langballe til Kristeligt Dagblad, at han var ramt af en hjernetumor og havde fået at vide, at han havde mindre end et år tilbage at lave i.

Den tidligere politiker var bosat i Foulum øst for Viborg.

Han var i mange år sognepræst i Tjele, Nørre Vinge og Viborg Domsogn og sad i Folketinget fra 2011-2019.

Han blev ikke genvalgt for Dansk Folkeparti i 2019, og da hed det, at han var færdig med politik. Han stillede dog op igen i 2022, men blev heller ikke her valgt.

Som folketingsmedlem var han indfødsretsordfører og kirkeordfører for Dansk Folkeparti og kendt som en politiker, der ikke lagde fingrene imellem.

Da Dansk Folkeparti fik et skuffende valg i 2019 og gik fra 37 til 16 mandater, var Christian Langballe en af de mere højlydte stemmer i partiet, når det gjaldt analysen af, hvad der gik galt.

Her kritiserede han sit eget parti og sagde blandt andet, at der var brug for at skærpe den nationale profil.

Christian Langballe er søn af Jesper Langballe, som også var præst og politiker og i mange år sad i Folketinget.

Den norske statsminister, Jonas Gahr Støre, skal mødes med USA’s præsident, Donald Trump, torsdag.

Mødet finder sted i Det Hvide Hus i Washington D.C. i USA.

Det oplyser den norske regering i en pressemeddelelse.

Jonas Gahr Støre ledsages af sin finansminister, Jens Stoltenberg, som er tidligere generalsekretær for Nato.

Støre bliver dermed den første nordiske regeringsleder og den tiende i alt til at besøge Trump i Det Hvide Hus.

Mødet mellem Jonas Gahr Støre og Donald Trump er deres første fysiske af slagsen.

Men de har tidligere talt i telefon sammen.

Ifølge Jonas Gahr Støre sagde Trump under telefonsamtalen, at den norske statsminister er en “great guy” (en fed fyr, red.).

På dagsordenen er den sikkerhedspolitiske situation, Nato, krigen i Ukraine samt handel og erhvervsliv.

– Det er klart, at det har betydning at møde Trump til en direkte samtale om mange vigtige spørgsmål på hans kontor, siger Jonas Gahr Støre til det svenske medie VG.

– At USA’s præsident inviterer mig som norsk statsminister til møde i Det Hvide Hus er også et tydeligt udtryk for, at USA ser Norge som en vigtig samarbejdspartner, tilføjer han.

Jens Stoltenberg er ifølge VG i den amerikanske hovedstad på grund af et møde i Verdensbanken. Men han er inviteret til det bilaterale møde.

Han siger til det svenske medie, at mødet også er en god anledning til at fremhæve Norges betydning for amerikansk økonomi. Blandt andet gennem den norske oliefonds investeringer i USA.

Norge etablerede den statslige oliefond i 1996 for at have en form for opsparing til dårlige tider.

I dag har oliefonden en værdi på næsten 20.000 milliarder norske kroner.

– Fra mit tidligere samarbejde med præsident Trump har jeg lært, at det er nyttigt også at drøfte spørgsmål, hvor der kan være uenigheder mellem Europa og USA.

– Det kan bidrage til øget forståelse og til at finde fælles løsninger, siger Stoltenberg til VG.

Da Trump for nylig indledte sin handelskrig mod stort set alle lande, annoncerede han 15 procents told på norske varer.

Men nogle dage senere kom meldingen om en pause på 90 dage for de høje toldsatser.

Støre har ifølge nyhedsbureauet NTB tidligere sagt, at mere told vil føre til større politiske uenigheder.

– Vi er enige om, at den toldkrig, vi nu ser udvikle sig, er negativ for alle parter. Derfor er det vigtigt, at Europa og USA gør, hvad de kan for at undgå konflikter, sagde Støre til NTB i midten af april.

En mand i midten af 20’erne er tidligt mandag morgen blevet stukket i skulderen, med hvad der formentlig er en kniv.

Det er sket på Vestergade i det centrale Odense omkring klokken 04.20.

Det oplyser vagtchef ved Fyns Politi Christoffer Jacobsen til Fyens Stiftstidende.

Manden har det efter omstændighederne godt, lyder det.

Hans skader er overfladiske og viser, at der formentlig er brugt en mindre kniv, som ikke er fundet.

Mandag eftermiddag oplyser politiet til Ritzau, at to personer i 20’erne er blevet sigtet for grov vold.

De har været anholdt, men blev løsladt efter afhøring. Ifølge politiet kender offeret og de sigtede hinanden “på en eller anden måde”.

Kina respekterer, at alle parter løser økonomiske og handelsmæssige uenigheder med USA, men vil på det kraftigste modsætte sig, at nogen indgår en aftale på Kinas bekostning.

Det siger Kinas handelsministerium i en udtalelse mandag.

Udtalelsen fra Kina kommer, efter at unavngivne kilder til mediet Bloomberg har sagt, at USA’s præsident Donald Trumps administration vil presse andre lande til at begrænse handlen med Kina.

Det skal angiveligt ske, i bytte for at USA’s told mod landene kan blive sænket eller fjernet.

Kina “vil indføre resolutte, gensidige modforanstaltninger”, hvis et land forsøger at indgå sådanne aftaler, lyder det fra en talsperson, der ikke optræder med navn.

Det lyder fra den kinesiske talsperson, at USA har “misbrugt” tolden.

– Samtidig tvinger USA alle parter til at påbegynde såkaldte “gensidige toldforhandlinger” med sig, siger talspersonen.

Kina er fast besluttet på og i stand til at beskytte egne rettigheder og interesser, lyder det. Kina er dog villig til at styrke solidariteten med alle parter, siger ministeriet.

Tidligere på måneden lød det fra den amerikanske præsident, at næsten 50 lande havde henvendt sig til ham for at diskutere de toldsatser, som han har indført.

Trump satte alle de toldsatser, som han havde præsenteret, på pause 2. april – undtagen toldsatserne mod Kina.

USA’s told på kinesiske varer er for nuværende på 145 procent. Kina har svaret igen ved at indføre toldsatser på amerikanske varer på 125 procent.

Tolden på resten af verdens landes varer er minimum 10 procent. Tolden på EU-varer er 20 procent.

Trumps økonomiske rådgivere taler om at indføre told på varer fra lande, der har tætte bånd til Kina, siger en unavngiven kilde, som Bloomberg har talt med.

Mexicanske embedsmænd forventer, at USA beder landet om at hæve tolden på elbiler fra Kina, siger en unavngiven kilde til mediet.

Det Hvide Hus er ikke umiddelbart vendt tilbage på Bloombergs henvendelser om en kommentar.

Reuters

Kameralinserne har den seneste tid været rettet mod prinsesse Isabella, der op til sin 18-års fødselsdag mandag er blevet fejret ved arrangementer i både København og Aarhus.

Som prinsesse har hun nok allerede vænnet sig til opmærksomheden, men fordi hun mandag bliver myndig, vil pressen formentlig begynde at komme tættere på hendes privatliv.

Det vurderer Lars Hovbakke Sørensen, der er historiker med særligt kendskab til kongehuset.

– Der vil være friere rammer for de medier, der dækker kongehuset på en måde, hvor de interesserer sig for deres privatliv, og for hvad de foretager sig, hvis de eksempelvis skal til fester, siger han.

– Den del af pressen vil ikke i samme grad synes, at de (unge kongelige, red.) er fredet, siger han.

– Det gør, at hun skal tænke mere over, hvad hun foretager sig som ung kongelig. Især i en tid, hvor alle har en mobil på sig og kan tage et billede af hende når som helst.

Historikeren fortæller, at der er en uofficiel aftale mellem pressen og kongehuset, hvor man forsøger at beskytte de kongelige børn, indtil de er 18 år.

Prinsesse Isabellas 18-års fødselsdag vil også betyde, at hun på papiret kan komme til at arve tronen.

Det skyldes, at hun er nummer to i tronfølgen – lige efter kronprins Christian.

– Hun vil jo sandsynligvis ikke blive regerende dronning, men det kan man jo aldrig vide. Vi ved jo ikke, om kronprins Christian får børn, men hvis ikke, så vil arvefølgen jo gå videre til hende.

– Derfor er fødselsdagen jo en vigtig overgang, når det drejer sig om en, der er så højt oppe i tronfølgen, som hun er, siger Lars Hovbakke Sørensen.

Derudover kan hun fremover også blive udnævnt som rigsforstander, som er en rolle, hvor man skal varetage kong Frederiks forpligtelser som statsoverhoved, hvis kongen er forhindret. Det kunne være i forbindelse med et ophold i udlandet.

Prinsesse Isabella bliver dog en del af en større gruppe af potentielle rigsforstandere, som ud over kronprins Christian også tæller dronning Margrethe, dronning Mary og prins Joachim.