Seneste nyheder

Over 100 ledere af universiteter og andre uddannelsessteder har tirsdag offentliggjort en fælles udtalelse, hvori de modsætter sig den amerikanske præsident Donald Trumps administrations behandling af videregående uddannelsesinstitutioner.

Det sker, efter at det prestigefyldte Harvard University i Boston har sagsøgt Trump-administrationen.

Bag udtalelsen tirsdag er ledere fra blandt andet Princeton University, Brown University, University of Hawaii og Connecticut State Community College.

– Vi er åbne over for konstruktive reformer og er ikke imod legitimt statsligt tilsyn. Men vi må modsætte os utidig statslig indblanding for dem, der lærer, bor og arbejder på vores universiteter, lyder det.

Mandag skrev The New York Times og The Harvard Crimson, at Harvard University har sagsøgt den amerikanske regering for at udføre et bredt angreb på Harvard.

Den beskylder regeringen for af ideologiske årsager at forsøge at “efterse Harvards ledelse, kontrollere ansættelsen på Harvards fakultet og diktere, hvad fakultetet må undervise Harvards studerende i”.

I søgsmålet lyder det fra Harvard, at regeringen forsøger at “tvinge og kontrollere” universitetet, hvilket krænker ytringsfriheden.

Universitetsledelsen har afvist at rette ind efter en række krav, som Trump-administrationen har stillet. Regeringen vil blandt andet have Harvard til at gøre mere for at bekæmpe antisemitisme.

Det amerikanske uddannelsesministerium indefrøs i sidste uge omkring 2,2 milliarder dollar i føderal støtte til universitetet. Det svarer til 14,5 milliarder kroner.

Trump har desuden truet med at fjerne universitetets skattefritagelse.

Det Hvide Hus har ikke besvaret Reuters’ henvendelser om en kommentar.

Siden Trump blev indsat i januar, har han slået hårdt ned på store amerikanske universiteter. Han har sagt, at de håndterede sidste års propalæstinensiske demonstrationer forkert, og at antisemitisme ulmer på universiteterne.

Tidligere har opmærksomheden været rettet mod Columbia University, men nu er turen altså kommet til Harvard.

Reuters

Mindst 25 personer er blevet dræbt i israelske luftangreb i Gazastriben.

Det melder Gazas civilforsvar tirsdag morgen til nyhedsbureauet AFP.

– Det samlede antal dræbte palæstinensere i israelske luftangreb siden daggry i dag er steget til 25, siger talsperson Mohammad Mughayyir til AFP.

Blandt andet er ni personer blevet dræbt og flere andre såret, da et luftangreb ramte et hus i centrum af den sydlige by Khan Younis, tilføjer han.

Tidligere tirsdag morgen lød dødstallet på syv personer.

Flere end ti hjem er desuden blev ødelagt i den østlige del af Gaza By og i Rafah, som ligger i det sydlige Gaza, lyder det.

Israel har ikke umiddelbart kommenteret morgenens meldinger.

Det israelske militær har siden 18. marts skruet op for sine luftangreb mod Gaza.

Det er sket, efter at den første fase af en våbenhvile mellem Israel og den militante Hamas-bevægelse udløb i begyndelsen af marts – uden at parterne kunne blive enige om de næste skridt.

I en tv-tale sent lørdag aften sagde Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, at den militære indsats i Gazastriben har nået “et afgørende punkt”, og at han har givet militæret ordre om at øge presset på Hamas.

Ifølge AFP viser tal fra Gazas sundhedsministerium, som er kontrolleret af Hamas, at mindst 1691 personer er blevet dræbt, siden Israel genoptog sin offensiv i Gaza.

Ifølge ministeriet lyder det samlede antal dræbte, siden krigen i Gaza brød ud, på mindst 51.065 personer.

En rapport, der blev offentliggjort søndag, viste, at Israels militær erkender, at der blev begået fejl, da israelske styrker i marts dræbte 15 hjælpearbejdere i Gaza.

Israels militær har i den forbindelse givet en øverstbefalende en reprimande og fjernet en næstkommanderende fra sin stilling som konsekvens af den meget omtalte sag.

De 15 palæstinensiske ambulanceførere og redningsarbejdere blev skudt og dræbt 23. marts af israelske soldater.

Over hele verden markeres pave Frans’ død med alt fra ceremonier til pauser i valgkampagner.

På Filippinerne, hvor 85 procent af befolkningen er romersk-katolske, ringede kirkeklokker over hele landets hovedstad, Manila, 2. påskedag.

Det skriver BBC.

De troende samlede sig i kirkerne for at bede og reflektere over pavens død.

Blandt dem er kirketjeneren Jude Aquino, som nyhedsbureauet Reuters har talt med. Han roser paven for hans indflydelse på unge katolikker.

– Det er et stort slag for den katolske kirke, fordi han for unge som os er så stor en rollemodel, siger han til Reuters.

I Jomfruen af Guadalupe-basilikaen i Mexico City, som er en af de mest besøgte kirker i verden, blev der afholdt en messe.

Nogle ankom til kirken på knæ og slæbte deres kroppe hen til kirkens dør. Andre stod blot med bøjet hoved i en stille erindring om en mand, der ved flere lejligheder har udtrykt sin støtte til Mexicos mest udsatte.

– Han tog os i hånden, og han vil altid være i vores hjerter, siger en af de fremmødte, Jonathan Solis, med dæmpet stemme i kirken til BBC.

I Afrika i den østlige del af DR Congo samlede katolikker i den oprørskontrollerede by Bukavu sig i Notre-Dame de la Paix-katedralen for at sørge.

DR Congo er det afrikanske land, der har den største katolske befolkning. Omkring halvdelen er katolikker.

Pave Frans blev i 2023 den første pave til at besøge det konfliktprægede land i over 30 år. Under sin påskehilsen søndag – påskedag – opfordrede han til at gøre en ende på volden i landet.

Australiens største politiske partier har tirsdag sat deres valgkampagner på pause efter pavens død, skriver nyhedsbureauet dpa. Der afholdes valg i landet 3. maj.

Premierminister Anthony Albanese, der er katolik, deltog tirsdag morgen lokal tid i en morgenmesse i Saint Patrick-katedralen i byen Melbourne i det sydøstlige Australien.

Pavens død markeres også i Latinamerika – blandt andet i Argentina, som paven kommer fra.

I Argentina samledes sørgende i Buenos Aires’ katedral og over hele byen for kollektivt at udtrykke deres sorg over den afdøde pave, skriver nyhedsbureauet AFP.

I Brasilien, der har den største katolske befolkning i verden, er der blevet erklæret syv dages landesorg.

Omkring 100 elever på et skolehjem tilknyttet Herningsholm Erhvervsskole i Herning blev evakueret natten til tirsdag.

Det oplyser Simon Skelkjær, vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi.

Politiet fik anmeldelsen klokken 03.35 og er nogle timer senere fortsat tilstede på skolehjemmet, hvor branden er slukket.

– En 17-årig ung mand er kortvarigt ude af sit værelse, og da han kommer tilbage, konstaterer han, at værelset er røgfyldt.

– Han handler resolut og slår på brandalarmen og ringer 112, siger Simon Skelkjær.

Samtlige elever var ude af deres værelser, da politiet kort efter anmeldelsen ankom til adressen. Politiet er tidligt tirsdag morgen fortsat til stede på skolehjemmet, oplyser vagtchefen.

– Man tager sig af eleverne, siger Simon Skelkjær.

Ifølge Midt- og Vestjyllands Politi er der sket skade på to værelser, og derudover er der måske nogle værelser, som skal rengøres efter branden.

Ingen personer er kommet til skade.

Politiet mistænker en elinstallation som mulig årsag til branden.

Herningsholm Erhvervsskole & Gymnasier har oplyst til politiet, at skolen åbner som planlagt til undervisning tirsdag. Skolehjemmet har ifølge Herningsholms hjemmeside 260 sengepladser.

Medlemmer af oscarakademiet skal fremover kunne vise, at de rent faktisk har set alle film, der er nomineret i prisuddelingens kategorier, før de kan stemme på dem.

Det oplyste oscarakademiet, The Academy of Motion Picture Arts and Sciences, som står bag oscaruddelingen, mandag, skriver AFP.

Det er allerede påkrævet, at medlemmerne af akademiet ser alle filmene, før de afgiver deres stemme.

Akademiet har dog indtil videre benyttet sig af et tillidsbaseret system – og ifølge AFP har nogle medlemmer af akademiet erkendt, at de ikke i alle tilfælde har set dem.

Det skyldes blandt andet, at antallet af nominerede produktioner er steget, lyder det.

Med de nye regler på området vil medlemmer af akademiet i stedet blive sporet digitalt, når de benytter sig af den streamingplatform, som kun kan bruges af dem. Sådan kan akademiet sikre sig, at alle medlemmer har set alle film.

Der kan dog også være nominerede produktioner, som medlemmerne i stedet ser i eksempelvis en biograf eller på en filmfestival.

I de tilfælde vil medlemmerne blive påkrævet at udfylde en form for spørgeskema, hvor de skal oplyse, hvor og hvornår de så filmen. Det skriver mediet The Hollywood Reporter.

Reglen vil gælde næste år, når oscarpriserne skal uddeles i marts 2026.

I mandagens udtalelse kom oscarakademiet også ind på et spørgsmål, der ved årets uddeling af priser udløste debat – brugen af kunstig intelligens i produktionen af film.

Der var eksempelvis brugt AI-teknologi i filmene “The Brutalist” og “Emilia Perez”.

Akademiet understreger, at det ikke er diskvalificerende.

Det hverken “hjælper eller skader chancerne for at blive nomineret”, lyder det.

USA’s minister for indenrigssikkerhed, Kristi Noem, fik søndag stjålet en håndtaske under et besøg på en burgerrestaurant.

Det bekræfter ministeren mandag over for tv-stationen CNN, hvor hun fortæller, at sagen endnu er uopklaret.

Den stjålne taske indeholdt blandt andet pas, kørekort, nøgler til hendes lejlighed, adgangskort til ministeriet og 3000 dollar i kontanter.

Røveriet foregik på Capital Burger i Washington D.C., hvor en tildækket mand iført mundbind tog tasken og forlod restauranten, oplyser en unavngiven kilde fra Secret Service til CNN.

Hændelsen blev fanget af spisestedets egen kameraovervågning.

Tricia McLaughlin, som er talsperson for ministeriet for indenrigssikkerhed, oplyser til flere amerikanske medier, at Noem havde hævet et stort kontantbeløb svarende til 19.700 kroner, da hendes familie var på besøg i påsken.

– Hele hendes familie – blandt andre børn og børnebørn – var i byen, og hun skulle bruge kontanterne til at betale for spisning, aktiviteter og påskegaver, siger Tricia McLaughlin ifølge NBC News.

Det er uklart, om tyven var klar over, at håndtasken tilhørte en amerikansk minister.

Før præsident Donald Trump udnævnte 53-årige Kristi Noem til minister i sin regering, var hun guvernør i delstaten South Dakota.

Noem har på det seneste markeret sig i flere sager, der har fået stor medieomtale.

I Trump-administrationens konflikt med Harvard University har ministeren givet universitetet en frist den 30. april til at efterleve en række rapporteringskrav om udenlandske studerende.

Hvis ikke det sker, vil Harvard ikke længere få lov til at optage studerende fra udlandet, sagde hun i sidste uge.

I marts besøgte Kristi Noem et berygtet fængsel i El Salvador, efter at USA forinden havde deporteret mere end 200 formodede bandemedlemmer til fængslet.

Ministeren beskrev fængslet som “et af værktøjerne i værktøjskassen”, og hun advarede migranter om, at fængslet var en mulig konsekvens, hvis de kommer ulovligt til USA.

USA og Indien melder om fremskridt på vejen mod en handelsaftale mellem de to lande.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Det sker, efter USA’s vicepræsident, J.D. Vance, mandag har indledt et firedages besøg i Indien.

Vance mødtes mandag med Indiens premierminister, Narendra Modi, der ønsker at få lempet en varslet amerikansk importtold på 26 procent på indiske varer.

USA’s præsident, Donald Trump, annoncerede tolden på udenlandske varer i begyndelsen af april.

Senere har Trump indført en pause på 90 dage, hvilket betyder, at varer fra flere lande – deriblandt Indien – i den periode blot vil blive pålagt en basistold på 10 procent.

Ud over told har Narendra Modi og J.D. Vance mandag talt om øget samarbejde inden for energisektoren, på forsvarsområdet og inden for strategisk teknologi, meddeler Modis kontor.

De to ledere har desuden talt om, at “dialog og diplomati” er vejen fremad, lyder det videre.

Fra amerikansk side oplyser Trump-administrationen, at de to lande er blevet enige om en køreplan for yderligere drøftelser omkring handel mellem de to lande.

Der er ifølge Vances kontor mulighed for at forhandle en mere moderne handelsaftale med fokus på jobskabelse og borgertrivsel i begge lande.

USA er Indiens største handelspartner på verdensplan.

Sidste år havde Indien et overskud på 45,7 milliarder dollar svarende til 300 milliarder kroner i handlen med USA ifølge tal fra den amerikanske regering.

J.D. Vance er ankommet til Indien fra Rom, hvor han påskesøndag havde et kort privat møde i Vatikanet med pave Frans, der døde mandag.

Med sig på rejsen til Indien har vicepræsidenten sin familie. Vances hustru, Usha, er datter af indiske migranter.

En stor del af turen byder på private aktiviteter for Vance-familien, der blandt andet skal besøge det berømte mausoleum Taj Mahal.

USA’s præsident, Donald Trump, siger, at det ikke er muligt at give alle personer, som hans administration ønsker deporteret fra USA, muligheden for rettergang.

Det skriver han sent mandag i et opslag på Truth Social.

– At gøre det ville – uden overdrivelse – tage 200 år. Vi ville skulle have hundredtusindvis af retssager for de hundredtusindvis af illegale, som vi sender ud af landet, skriver han.

– Det er ikke muligt at gøre. Sikke en latterlig situation, vi er i.

I opslaget siger Trump desuden, at han selv mener, at han med deportationer af migranter fra USA, blot gør netop det, som amerikanerne har valgt ham til.

– Mit hold er fantastisk og gør et utroligt stykke arbejde, men de møder hele tiden forhindringer, selv fra USA’s højesteret, skriver præsidenten.

Trump har “meget stor” respekt for højesteretten – men myndigheden lader til ikke at ønske, at Trump sender “voldelige kriminelle og terrorister tilbage til Venezuela eller andre lande”, står der i opslaget.

Siden Trump tiltrådte i januar, har der været flere omdiskuterede sager om deportationer fra USA.

I marts deporterede Trumps administration mindst 200 venezuelanske statsborgere fra USA til El Salvador ud fra anklager om, at de er medlemmer af banden Tren de Aragua.

USA betaler nu El Salvador seks millioner dollar, omkring 40 millioner kroner, for at have mændene siddende i et højsikkerhedsfængsel.

Trump har brugt en lov fra 1798 til at sende de formodede bandemedlemmer til El Salvador. Den hedder “Alien Enemies Act of 1798” og er historisk blevet brugt i krigstid.

I sidste uge satte USA’s højesteret så deportationer af flere venezuelanske mænd, der befinder sig i Texas, på pause.

Justitsministeriet i USA har desuden erkendt, at det var en fejl, da venezuelaneren Kilmar Abrego Garcia i marts blev deporteret til El Salvador, hvor han stadig opholder sig.

På en skole i Argentinas hovedstad, Buenos Aires, mindes man pave Frans, der som barn gik på skolen, som drillesyg.

Pave Frans, der havde det borgerlige navn Jorge Mario Bergoglio, startede på skolen Nuestra Senora de la Misericordia i starten af 1940’erne, da han var fem år gammel.

Han blev 88 år og døde om morgenen 2. påskedag.

Paven spillede som barn fodbold i skolegården med sine venner og spurtede op og ned af skolens marmortrapper, lyder det.

– De siger, at han var ret drillesyg, siger Teresa Rovira, som underviser på skolen.

– Man bliver ikke født som helgen, man bliver helgen, tilføjer nonnen.

Teresa Rovira var selv et barn, da paven gik på skolen, som ligger i nabolaget Flores.

Hun har fra ældre nonner på skolen hørt historier om den lille dreng, der senere blev en af de mest berømte mænd i verden, da han i 12 år var den katolske kirkes overhoved.

Pave Frans gik kun på Nuestra Senora de la Misericordia, da han var helt lille -da han var gammel nok til de klassetrin, der i Danmark svarer til folkeskolen og gymnasiet, rykkede han videre til andre skoler i Buenos Aires.

Det var dog på Nuestra Senora de la Misericordia, at han blandt andet oplevede sin første nadver, hvilket skulle blive et af de første skridt mod et liv dedikeret til troen.

Mange år efter, da han var ærkebiskop, vendte Frans nogle gange stadig tilbage til skolen om søndagen, hvor han spiste pasta i skolens køkken med nonnerne, fortæller Teresa Rovira.

Pave Frans døde klokken 07.35 mandag morgen.

Andrea Arcangeli, læge i Vatikanet, oplyste i en dødsattest, at paven døde af et slagtilfælde og efterfølgende hjertestop.

Inden sin død var paven gået i koma. Han var i februar og marts gennem et alvorligt sygdomsforløb med en livstruende lungebetændelse.

AFP

Den tidligere verdensetter Rafael Nadal lider intet afsavn til tennis, efter at han indstillede karrieren sidste år.

Den 38-årige spanier fortæller, at der ikke var mere for ham at opnå i international tennis på grund tiltagende fysiske skavanker.

– Sandheden er, at jeg ikke savner tennis. Overhovedet ikke. Jeg savner det slet ikke, siger Rafael Nadal ifølge AFP.

– Men det skyldes ikke, at jeg er blevet træt af tennis. Slet ikke.

Rafael Nadal fortæller, at han blot har lukket det kapitel i sit liv.

– Det var min passion, og det har det været hele mit liv. Men når man indser, at man ikke kan være med mere fysisk, så forsøger man at lukke det kapitel. Og jeg har lukket det, siger han.

Nadal døjede med adskillige skader i løbet af sin karriere, hvor han flere gange gjorde comeback efter længere pauser. Han ville sikre sig, at han ikke stoppede for tidligt.

– Jeg trak beslutningen i lang tid, fordi jeg ville være sikker på, at det var den rette beslutning. Det ville have været hårdt for mig at sidde på sofaen og spekulere på, om jeg måske kunne have fortsat, siger han.

Spanieren vandt i løbet af karrieren 22 grand slam-titler. 14 gange strøg han til tops ved French Open, men heller ikke i den franske hovedstad var han til sidst i stand til at gøre sig gældende. I 2024 tabte han i første runde.

– Da jeg indså, at min krop ikke ville komme tilbage på det niveau, jeg havde brug for, hvis jeg skulle nyde at spille, så tog jeg beslutningen, forklarer Rafael Nadal.

– Derfor savner jeg det ikke. Jeg havde fred i sindet, da jeg stoppede, og vidste med mig selv, at jeg havde givet alt, og at min krop ikke kunne mere, tilføjer han.

AFP

Andelen af amerikanere, der mener at USA’s præsident, Donald Trump, gør det godt, er faldet.

Opbakningen er således på sit laveste, siden han tiltrådte som præsident i januar.

Det viser en meningsmåling foretaget af analyseinstituttet Ipsos for nyhedsbureauet Reuters.

Omkring 42 procent af de adspurgte udtrykker her opbakning til Trumps præstation på præsidentposten.

I en meningsmåling, der blev lavet tre uger tidligere, lød tallet på 43 procent.

I timerne efter, at Trump den 20. januar blev indsat som præsident, var der 47 procent, der bakkede op om den republikanske præsident.

Målingen undersøger den såkaldte “approval rating” – den andel af en befolkning, som udtrykker opbakning til nogen eller noget.

Den har 4306 svarpersoner og er udført over en periode på tre uger. Den har en fejlmargin på omkring to procentpoint.

Selv om der er sket et fald i støtten til Trump, er hans såkaldte approval rating højere, end hans demokratiske forgænger Joe Bidens var i det meste af hans tid på posten, skriver Reuters.

To tredjedele af de adspurgte siger, at Trump ifølge dem ikke bør stille op til en tredje embedsperiode. Hans første periode var fra 2017 til 2021.

Også et flertal blandt kun de republikanske respondenter modsætter sig idéen om en tredje periode til Trump. Her svarer 53 procent, at det ikke er en mulighed, Trump bør forfølge.

Trump har tidligere selv udtrykt et ønske om en tredje periode på posten, selv om den amerikanske forfatning begrænser en præsident til kun at kunne blive valgt i to perioder.

Trump har, siden han tiltrådte i januar, underskrevet en lang række dekreter og særligt rettet sin opmærksomhed og magt mod regeringens agenturer og flere private institutioner. Heriblandt landets universiteter og advokatfirmaer.

Ifølge Reuters kan den seneste meningsmåling tolkes som om, at flere amerikanere er utilpasse ved Trumps skærpede krav til universiteterne.

Han har blandt andet beskyldt flere universiteter for at tillade antisemitisk propaganda.

57 procent – hvor af en tredjedel er republikanere – erklærer sig i målingen uenige i, at “det er i orden, at en amerikansk præsident tilbageholder støtte til universiteter, hvis præsidenten ikke er enig i, hvordan universitetet bliver drevet”.

I meningsmålingen svarer 83 procent af de adspurgte desuden, at Trump som præsident er forpligtet til at rette sig efter afgørelser fra de føderale domstole – også selv om han ikke har lyst.

Reuters

Harvard University har mandag sagsøgt den amerikanske regering for at gennemføre en forfatningsstridig kampagne mod universitetet.

Det skriver medierne New York Times og The Harvard Crimson.

Det prestigefyldte universitet i Boston er havnet i en konflikt med præsident Donald Trumps regering, efter at universitetsledelsen har afvist at rette ind efter en række krav.

Regeringen mener ikke, at Harvard University gør tilstrækkeligt for at bekæmpe antisemitisme.

I sidste uge valgte det amerikanske uddannelsesministerium at indefryse omkring 2,2 milliarder dollar i føderal støtte til universitetet. Det svarer til 14,5 milliarder kroner.

Ud over at indefryse økonomisk støtte har Donald Trump truet Harvard med at fjerne universitetets skattefritagelse.

Derudover er Harvard blevet truet med at få frataget muligheden for at optage udenlandske studerende.

Harvard Universitys præsident, Alan Garber, anklagede mandag i en udtalelse regeringen for at forsøge at udøve en “hidtil uset og upassende kontrol” over universitet, skriver New York Times.

Garber mener, at konsekvenserne af regeringens handlinger vil være “alvorlige og langvarige”, lyder det videre.

Harvard-præsidenten har tidligere sagt, at livsvigtig forskning vil stoppe, hvis regeringen indefryser den føderale støtte.

Retssagen, der er anlagt ved en føderal domstol i delstaten Massachusetts, beskylder regeringen for at udføre et bredt angreb på Harvard.

Columbia University i New York har været igennem samme omgang. Her blokerede regeringen en bevilling på 400 millioner dollar svarende til 2,6 milliarder kroner.

Efterfølgende indførte universitetsledelsen en række tiltag mod antisemitisme. Det gjaldt blandt andet tilsyn med nogle fakulteter og med protester mod Israel.

Den norske dronning Sonja er blevet indlagt på Rikshospitalet i Oslo til undersøgelser på grund af besværet vejrtrækning.

Det oplyser det norske kongehus mandag på sin hjemmeside.

Den 87-årige dronning havde tilbragt påskeferien i den royale bjerghytte Prinsehytta, som ligger i Sikkilsdalen. Hun er nu blevet bragt med luftambulance til Oslo.

Dronning Sonja fik tidligere på året indopereret en pacemaker på Rikshospitalet i Oslo, efter at hun havde fået hjerteflimmer på en skitur i Lillehammer.

Også kong Harald, som dronning Sonja er gift med, har fået en pacemaker. Den fik den nu 88-årige regent indopereret i marts 2024.

Kong Harald har siddet på tronen siden 1991. Han og dronning Sonja har to børn, kronprins Haakon og prinsesse Märtha Louise.

Mandagen bød på store fald på flere af de største amerikanske aktier på børserne i New York.

Det førende indeks S & P 500 tog et dyk på 2,36 procent, mens Nasdaq Composite, der indeholder de største teknologiaktier, endte med et fald på 2,55 procent. Industriindekset Dow Jones faldt med 2,48 procent.

Elbilproducenten Tesla, der kommer med regnskab senere på ugen, førte an i nedturen med et dyk på 5,96 procent. Chipgiganten Nvidias aktiekurs var 4,51 procent nede, da børsen lukkede.

De store fald kommer efter en mandag, hvor præsident Donald Trump igen har rettet kritik mod chefen for Den Amerikanske Centralbank, Jerome Powell.

Det har skabt bekymring om centralbankens uafhængighed og rystet investorerne midt i en tiltagende handelskrig.

USA og Kina er fastlåst i en stædig handelskrig, hvor toldsatserne på hinandens varer er nået op over 100 procent i løbet af kort tid. Den amerikanske told på resten af verdens landes varer er minimum 10 procent.

Jerome Powell sagde i sidste uge, at de høje toldsatser, som Trump har indført på en række lande, har øget risikoen for højere arbejdsløshed og sandsynligvis vil forårsage højere inflation og langsommere vækst.

Trump har dog ikke tænkt sig at ændre sin økonomiske politik.

Præsidenten skrev mandag på sit sociale medie, Truth Social, at den amerikanske centralbankchef er en “kæmpe taber”. Ifølge Trump er der “stort set ingen inflation”, skrev han på Truth Social.

Den amerikanske præsident advarer om en økonomisk afmatning, medmindre at renten bliver sænket. Trump har gentagne gange opfordret chefen for den amerikanske centralbank til at sænke renten.

USA’s præsident, Donald Trump, kommer sammen med sin hustru, Melania Trump, til at deltage i pave Frans’ begravelse.

Det skriver præsidenten i et opslag på sit sociale medie, Truth Social, mandag aften.

– Vi ser frem til at være der, skriver Trump i opslaget.

Pave Frans bekræfter i sit testamente, at han ønsker at blive begravet i kirken Santa Maria Maggiore i Rom.

Mange andre paver er blevet begravet i Peterskirken.

USA’s vicepræsident, J.D. Vance, holdt påskesøndag et kort privat møde i Vatikanet med pave Frans.

Vicepræsidenten, der selv er katolik, har tidligere været i konflikt med paven på grund af Trumps indvandringspolitik.

Den katolske kirke har blandt andet været stærkt kritisk over for Trump-administrationens planer om at deportere millioner af migranter i USA.

Paven kaldte således tidligere i år Trumps hårde linje over for migranter en “stor krise” for USA i et åbent brev til USA’s katolske biskopper.

Det fik Trumps grænsechef, Tom Homan, til at lange ud efter paven.

– Jeg ville ønske, at han ville holde sig til den katolske kirke og ordne den og så overlade grænsehåndhævelse til os, lød det ifølge AFP.

Pave Frans har også kaldt Trumps planer om at deportere migranter for “en skændsel”.

Samtidig har han sagt, at det er forkert at tro, at alle dokumenterede migranter er kriminelle.

Under Trumps første præsidentperiode kaldte han præsidenten for “ikke kristen” på grund af Trumps holdninger til netop migration.

Pave Frans døde klokken 07.35 mandag morgen.

Andrea Arcangeli, læge i Vatikanet, oplyser i en dødsattest, at paven døde af et slagtilfælde og efterfølgende hjertestop.

Inden sin død var paven gået i koma. Han var i februar og marts gennem et alvorligt sygdomsforløb med en livstruende lungebetændelse.

Grønland og Færøerne skal have ret til at optræde som selvstændige lande i Nordisk Ministerråd.

Det mener rådets generalsekretær, Karen Ellemann. Hun siger til Politiken, at ønsket ikke bør være “umuligt at indfri” med Donald Trump som USA’s præsident.

– Der er ingen tvivl om, at den aktuelle geopolitiske situation sætter spot på, hvor vigtigt det er, at vi kan holde sammen i Norden og sammen agere stærkt, siger Karen Ellemann.

Minister for nordisk samarbejde Morten Dahlin (V) fortæller, at regeringen bakker op om, at den såkaldte Helsingforsaftale bliver ændret, så Færøerne, Grønland og Åland kan opnå fuldt medlemskab.

Allerede sidste år skrev statsminister Mette Frederiksen (S) til sine statsministerkolleger i Sverige, Norge, Finland og Island, at hun gerne så en ændring af aftalen.

Ændringen kan ifølge Karen Ellemann blive “juridisk kompliceret”, men det må ikke stoppe processen, lyder det.

Ifølge Politiken besluttede de nordiske regeringer tidligere på måneden at få en juridisk udredning af, hvilke problemer det kan give, hvis Grønland, Færøerne og Åland får status som fuldgyldige medlemmer.

– Lige nu bliver der arbejdet på en juridisk udredning, men det skal jo ikke forhindre os i at give politisk støtte til et fornyet og mere ligeværdigt nordisk samarbejde, siger Morten Dahlin i en skriftlig kommentar til Ritzau.

Sidste år kom det frem, at Grønland satte sin deltagelse i Nordisk Råd på pause.

Ifølge Muté B. Egede, Grønlands daværende regeringschef, var årsagen, at det svenske formandskab i Nordisk Ministerråd havde meddelt, at hverken Færøerne, Åland eller Grønland blev inviteret til et møde om blandt andet forsvarspolitik.

Også Grønlands nuværende regeringsleder, Jens-Frederik-Nielsen, er parat til at boykotte møder i det nordiske samarbejde, lyder det.

Nordisk Råd er det parlamentariske organ for det nordiske samarbejde og blev dannet i 1952. Rådet har 87 valgte medlemmer fra Danmark, Finland, Island, Norge, Sverige, Færøerne, Grønland og Åland.

Medlemmerne af Nordisk Råd samles to gange årligt, hvor de tager beslutninger om forhold, som de ønsker, at de nordiske regeringer skal finde løsninger på.

Lederen af den israelske efterretningstjeneste Shin Bet, Ronen Bar, retter hård kritik mod Israels premierminister, Benjamin Netanyahu.

Det sker i en skriftlig erklæring til landets højesteret mandag.

Bar blev i marts afskediget af regeringen. Men højesteret suspenderede afskedigelsen efter indsigelser fra blandt andet oppositionen og ngo’er.

Shin Bet-chefen siger i erklæringen, at Netanyahus forsøg på at afskedige ham blandt andet kom, efter at han havde afvist at udføre spionage mod demonstranter.

Ronen Bar forklarer også, at Netanyahu forsøgte at få hjælp til at få udskudt sin vidneforklaring i en korruptionssag. Det afviste Bar ifølge eget udsagn.

Samlet mener Bar derfor, at han ikke blev forsøgt fyret af professionelle årsager, men fordi han ikke i tilstrækkelig grad havde vist personlig loyalitet over for Netanyahu.

Netanyahus kontor har afvist påstandene og siger, at erklæringen er “fyldt med løgne”.

Regeringen har meldt ud, at Bar skal fjernes fra posten, da Shin Bet har erkendt, at det var et svigt fra efterretningstjenesten, da det ikke i tilstrækkelig grad lykkedes at afværge den militante bevægelse Hamas’ angreb på Israel den 7. oktober 2023.

Bar har erkendt svigtet og sagt, at han vil træde tilbage, før hans periode som efterretningschef udløber.

Forsøget på at få Bar fyret førte til demonstrationer i Israel.

Højesteret hørte 8. april argumenter fra både ngo’er og oppositionspolitikere i sagen. De har fremført, at fyringen var ulovlig og præget af interessekonflikter.

Domstolen er endnu ikke kommet med en kendelse i sagen.

Reuters

Pave Frans, som blev 88 år, døde af et slagtilfælde og efterfølgende hjertestop.

Det oplyser Andrea Arcangeli, som er læge i Vatikanet, i en dødsattest offentliggjort mandag aften.

Dermed bekræftes tidligere meldinger i italienske medier, blandt andet avisen Corriere della Sera, om, at et slagtilfælde var dødsårsagen.

En apopleksi (et slagtilfælde eller stroke, red.) er en blodprop eller blødning i hjernen.

Paven var inden sin død gået i koma.

Han døde klokken 07.35 mandag morgen, oplyser Vatikanet.

Blot dagen forinden – påskesøndag – havde han vist sig på balkonen ud til Peterspladsen og ønsket god påske ved påskemessen.

Han fremstod svækket og sagde blot selv en kort hilsen, mens en hjælper læste hans længere og traditionelle påskehilsen op på vegne af ham. Efterfølgende kørte paven også en runde på pladsen i pavemobilen.

Pave Frans var i februar og marts gennem et alvorligt sygdomsforløb med en livstruende lungebetændelse. Læger har efterfølgende bekræftet, at han var meget tæt på at dø allerede dengang.

På dødsdagen mandag har der været mange hyldester til paven og kondolencer.

Flere har fremhævet pavens sociale indsatser og folkelige og jordnære tilgang til at være pave.

Pave Frans bekræfter i sit testamente, at han ønsker at blive begravet i kirken Santa Maria Maggiore i Rom og ikke Peterskirken som mange andre paver.

Af teksten fremgår det, at han ønsker at blive begravet “i jorden, uden særlig dekoration”, men med sit pavenavn på latin: Franciscus.

Santa Maria Maggiore er en af de fire hovedkirker i Rom. Den blev grundlagt i år 432.

Reuters

Både kong Frederik og statsminister Mette Frederiksen (S) har sendt kondolencer til Vatikanet i forbindelse med pave Frans’ død.

Det fremgår af opslag på sociale medier mandag aften.

– Pave Frans var en dedikeret fortaler for fred og retfærdighed, siger Mette Frederiksen i en udtalelse delt på X af Statsministeriet.

– Han bliver husket for sit utrættelige arbejde for at hjælpe verdens fattigste. På vegne af Danmark sender jeg min dybeste medfølelse til katolikker verden over.

Kong Frederik siger i et opslag på kongehusets Instagram-profil, at det er med dyb sorg, at han og dronning Mary har modtaget nyheden om pavens død.

– Vi vil huske ham som en pave, der var dedikeret til at fremme fred, retfærdighed og altid kæmpede for mennesker, der lever i sårbare situationer.

Kong Frederik tilføjer, at kongeparret har “gode minder” fra mødet med pave Frans i Vatikanet i 2018.

Kongehuset har også delt et billede, hvor paven er flankeret af kong Frederik og dronning Mary.

Det daværende kronprinspars audiens hos paven var en af de få, der har været fra de danske kongelige i løbet af de seneste mange årtier.

Dronning Margrethe besøgte den daværende pave Benedikt i 2006. Før mødet var det over 40 år siden, at Danmarks kongehus sidst havde aflagt statsbesøg.

Under mødet i 2018 modtog pave Frans en kongelig porcelænsvase i gave.

Paven blev 88 år og var i februar og marts gennem et alvorligt sygdomsforløb med en livstruende lungebetændelse.

Han døde klokken 07.35 mandag morgen, har Vatikanet oplyst.

Mandag aften oplyser Andrea Arcangeli, der er læge i Vatikanet, i en dødsattest, at paven døde af et slagtilfælde og efterfølgende hjertestop.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Repræsentanter for Ukraine skal onsdag i London drøfte vejen frem mod fred med Storbritannien, Frankrig og USA.

Det siger Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, i et opslag på det sociale medie X mandag.

– Vi er klar til at bevæge os fremad så konstruktiv som muligt – ligesom vi har gjort før – for at opnå en betingelsesløs våbenhvile efterfulgt af en reel og varig fred, skriver han.

Opslaget fra Zelenskyj kommer i kølvandet på en påske, der blev præget af, at Ruslands præsident, Vladimir Putin, pludselig erklærede en våbenhvile af “humanitære hensyn”.

Våbenhvilen blev dog ifølge begge parter brudt hundredvis af gange.

Den blev heller ikke forlænget, da den var udløbet efter 30 timer.

– En betingelsesløs våbenhvile skal være det første skridt mod fred, og denne påske gjorde det klart, at russernes handlinger forlænger krigen, siger Zelenskyj.

USA’s præsident, Donald Trump, har fra starten af sin embedsperiode forsøgt at få afsluttet krigen i Ukraine med blandt andet en diplomatisk indsats.

Samtidig har han rykket amerikansk politik væk fra en stålfast Ukraine-støtte til også i højere grad at acceptere russiske synspunkter om krigen, som begyndte i februar 2022, da Rusland invaderede Ukraine.

Foreløbig har han dog fået få indrømmelser fra Rusland, og Trump selv er begyndt at give udtryk for utålmodighed med fredsindsatsen.

Rusland afviste sidste måned et Trump-forslag om en fuldstændig våbenhvile på 30 dage, som Ukraine havde accepteret. Imens blev der lavet en aftale om en begrænset våbenhvile på energiinfrastruktur. Begge parter beskylder hinanden for at bryde den våbenhvile.

Til russisk stats-tv sagde præsident Vladimir Putin ifølge nyhedsbureauet Reuters mandag, at Rusland er åben for alle fredsinitiativer. Putin forventer det samme af Ukraine.

– Vi har altid en positiv indstilling til en våbenhvile, hvorfor vi også kom med et sådant initiativ, især når vi taler om påskedagene, siger Putin.

Han blev også spurgt, hvad han mener om Zelenskyjs forslag om en våbenhvile på 30 dage for civile mål. Her åbnede Putin for direkte drøftelser med Ukraine.

– Det hele er genstand for nøje overvejelser, måske endda bilateralt. Vi udelukker ikke dette, sagde han ifølge Reuters.

Putins påskevåbenhvile blev af flere analytikere anset for at være et taktisk træk med det formål at vise god vilje over for USA.