Seneste nyheder

Johannes Hoff Thorup er færdig som cheftræner i den engelske klub Norwich.

Den tidligere FC Nordsjælland-træner er tirsdag blevet fyret med to kampe tilbage af sæsonen i den næstbedste engelske liga, Championship.

Også hans danske assistent, Glen Riddersholm, må forlade klubben i utide. Det skriver Norwich på sin hjemmeside.

Johannes Hoff Thorup sagde farvel til FC Nordsjælland og goddag til Norwich forud for den igangværende sæson, som han altså ikke nåede at færdiggøre.

Norwich har haft en blandet sæson, men særligt på det seneste har det stået skidt til i den tidligere Premier League-klub, som har flere danske spillere på lønningslisten.

Klubben har nemlig blot vundet én ud af de seneste ti kampe, mens det er blevet til seks nederlag og tre uafgjorte kampe.

– Vi lavede denne ansættelse med et langsigtet fokus, og det var i tråd med klubbens strategi og retning, men desværre har de seneste resultater gjort det nødvendigt at lave en ændring, siger sportsdirektør Ben Knapper.

Johannes Hoff Thorup nåede i alt 44 kampe som Norwich-træner. Klubben er før sæsonens sidste to runder placeret som nummer 14 ud af 24 hold i Championship.

Den tidligere Arsenal- og AGF-stjerne Jack Wilshere overtager trænerposten midlertidigt. Han har hidtil været en del af Hoff Thorups stab.

I Norwich spiller danskerne Jacob “Lungi” Sørensen, Emiliano Marcondes og Oscar Schwartau samt dansk-tuneseren Anis Ben Slimane.

Der kommer til at være et stort opbud af stats- og regeringschefer fra verden over til pave Frans’ begravelse lørdag den 26. april.

Blandt andre vil den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, deltage.

Det har kilder tæt på præsidenten bekræftet til AFP.

Også den franske præsident, Emmanuel Macron, siger tirsdag, at han vil deltage i begravelsen af pave Frans, der døde mandag 88 år gammel.

– Vi vil deltage i pavens begravelse, som vi bør, siger den franske præsident.

Allerede mandag meddelte den amerikanske præsident, Donald Trump, at han og USA’s førstedame også deltager.

EU’s kommissionsformand, Ursula von der Leyen, vil sammen med EU’s præsident, António Costa, også være til stede ved ceremonien.

Pavens landsmand den argentinske præsident, Javier Milei, ventes også at deltage.

Det er endnu usikkert, om der deltager folk fra den danske regering eller det danske kongehus.

Det står til gengæld fast, at Ruslands præsident, Vladimir Putin, ikke har tænkt sig at deltage i begravelsen, siger en talsmand fra Kreml tirsdag.

Der er sendt hilsner og kondolencer til paven fra nær og fjern.

Blandt andet har det kinesiske udenrigsministerium tirsdag kondoleret og sagt, at Kina og Vatikanet har haft “god, konstruktiv kontakt” gennem årene.

Og Polen har erklæret national sørgedag lørdag, hvor paven stedes til hvile.

Selve begravelsesceremonien finder sted i Peterskirken, men pave Frans har – i modsætning til sine forgængere – bedt om at blive begravet i basilikaen Santa Maria Maggiore i Rom.

– Jeg ønsker, at min sidste jordiske rejse ender præcist i denne gamle marianske helligdom, hvor jeg altid stoppede for at bede ved begyndelsen og slutningen af hver apostolisk rejse, har Frans sagt ifølge BBC.

Indtil en ny pave er valgt, har den amerikansk-irske kardinal Kevin Farrell det øverste ansvar for den katolske kirke. Han har titel af camerlengo – eller på dansk: kammerherre.

Camerlengoen kan ikke træffe beslutninger, som medfører større ændringer for kirken.

Selve valget af en ny pave foretages af kardinaler fra hele verden, som efter pavens død mødes i Rom.

Typisk følger en 15 dage lang sørgeperiode efter pavens død, før kardinalerne samles i den såkaldte konklave for at vælge en ny pave.

AFP

Den norske dronning Sonja er tirsdag middag blevet udskrevet fra hospitalet.

Det skriver det norske nyhedsbureau NTB.

Den 87-årige dronning blev mandag aften fløjet til hospitalet med vejrtrækningsbesvær.

Ifølge det norske kongehus viser undersøgelser, at situationen er normaliseret, men dronningen er sygemeldt ugen ud.

Inden dronningen blev udskrevet, fik hun besøg af sin datter, prinsesse Märtha Louise, på hospitalet.

Dronningen havde tilbragt påskeferien i den royale bjerghytte Prinsehytta, som ligger i Sikkilsdalen.

Dronning Sonja fik tidligere på året indopereret en pacemaker på Rikshospitalet i Oslo, efter at hun havde fået hjerteflimmer på en skitur i Lillehammer.

Også kong Harald, som dronning Sonja er gift med, har fået en pacemaker. Den fik den nu 88-årige regent indopereret i marts 2024.

Danmarks mindste kommune skal have ny borgmester efter kommunalvalget 18. november.

Læsø Kommunes borgmester, Tobias Birch Johansen (V), meddeler på Facebook, at han ikke genopstiller til kommunalbestyrelsen ved valget.

– Alting har en ende, og det har min tid i politik også.

– Derfor afleverer jeg et stærkt Læsø til et nyt hold efter valget i november. Det har været spændende, og jeg har ikke fortrudt et sekund af det, skriver han.

45-årige Tobias Birch Johansen har siddet i byrådet i snart 12 år.

I 2013 blev han valgt som borgmester for Læsø Listen, men året efter skiftede han til Venstre.

Ved kommunalvalget i 2017 måtte han aflevere borgmesterposten til Karsten Nielsen, som blev Dansk Folkepartis første borgmester. Karsten Nielsen skiftede senere til netop Venstre.

Ved det seneste kommunalvalg i 2021 lykkedes det igen for Tobias Birch Johansen at blive borgmester i kommunen, der har under 1800 indbyggere.

I januar i år udtrykte han sig kritisk over for statens beslutning om en naturnationalpark på Læsø, fordi det vil betyde, at en stor del af øen vil blive indhegnet.

– Jeg har ikke noget imod naturnationalparker som sådan. Jeg har bare noget imod dem, når man lever i et i forvejen afgrænset område.

– Vi får begrænset vores bevægelighed på øen, fordi en tredjedel af vores areal nu skal være bag et stort hegn, sagde han til Altinget.

Omkring en fjerdedel af borgmestrene i Danmarks 98 kommuner er enten allerede stoppet eller har meddelt, at de stopper ved kommunalvalget.

Mere end 100.000 afghanere har forladt Pakistan i de seneste tre uger.

Det siger det pakistanske indenrigsministerium tirsdag ifølge nyhedsbureauet AFP.

Udmeldingen kommer, efter at styret i den pakistanske hovedstad, Islamabad, har annonceret en omfattende annullering af opholdstilladelser.

Den pakistanske regering har kaldt afghanere “terrorister og kriminelle”.

Det har resulteret i en kampagne, der blev lanceret 1. april, om at hjemsende afghanere til nabolandet.

Ifølge analytikere er udvisningerne skræddersyet til at presse den afghanske Taliban-regering, som af Pakistan har fået skyld for at give næring til en stigning i angreb langs grænsen mellem de to lande.

AFP beskriver, hvordan konvojer af afghanske familier har været på vej til grænsen siden begyndelsen af april.

Afghanere i Pakistan har råbt op om uger med vilkårlige anholdelser, afpresning og chikane fra myndighedernes side.

Flere beskriver, at de er blevet sendt ud af landet med tvang.

27-årige Allah Rahman har været nødsaget til at rejse, fortæller han til AFP.

– Jeg er født i Pakistan og har aldrig været i Afghanistan. Jeg var bange for, at politiet kunne ydmyge mig og min familie. Nu er vi på vej tilbage til Afghanistan i ren og skær hjælpeløshed, siger han.

Afghanistans premierminister, Hasan Akhund, har fordømt de “ensidige foranstaltninger”.

Akhund har desuden indtrængende opfordret den pakistanske regering til at “muliggøre en værdig tilbagevenden af afghanske flygtninge”.

Pakistans sikkerhedsstyrker er under pres langs grænsen til Afghanistan, hvor de kæmper mod et voksende oprør fra etniske nationalister i regionen Baluchistan.

Tilmed er millioner af afghanere strømmet ind i Pakistan i løbet af de sidste årtier på flugt fra krig. Det er taget til efter Taliban-regeringens tilbagevenden i 2021.

AFP

Priserne på guld går kun en vej i øjeblikket: op.

Tirsdag har guldprisen ifølge AFP ramt et rekordhøjt niveau.

Således koster en ounce, der svarer til cirka 31 gram, 3500 dollar. Omkring 22.700 kroner.

Det sker ifølge nyhedsbureauet i en tid, hvor den amerikanske præsident, Donald Trumps, toldsatser har skabt uro på de finansielle markeder.

Guld er nemlig en “sikker havn”, som investorer på de store finansmarkeder efterspørger, når der er uro og kursfald.

Guldprisens stigning sker også samtidig med Trumps angreb på centralbankchefen i USA, Jerome Powell, hen over påsken.

Præsidenten har flere gange rettet kritik mod Jerome Powell, som er chef for Den Amerikanske Centralbank.

I mandags kaldte Trump blandt andet Powell for “en kæmpe taber” i et opslag på sit sociale medie Truth Social.

Kritikken fra Trump har skabt bekymring om centralbankens uafhængighed og har rystet investorerne.

AFP

En mand, der tidligere har været en del af toppen af ridesporten, er blevet tiltalt for at have udsat syv ofre for blufærdighedskrænkelser og grooming.

Det fremgår af anklageskriftet, som Ritzau har fået aktindsigt i.

De forurettede i sagen er piger og yngre kvinder.

I de fire forhold om blufærdighedskrænkelser er han tiltalt for at have taget billeder af fem af de forurettede.

Blandt andet skulle han under ridestævner have taget billeder af en 15-16-årig pige. Billederne var taget i skjul under et bord.

De i alt 65 fotos blev angiveligt fundet på mandens telefon, hvor de var inddelt i mapper, der havde de forurettedes navne.

De første krænkelser fandt ifølge anklagemyndigheden sted i juni 2019.

Foruden blufærdighedskrænkelse er manden tiltalt for et tilfælde af grooming. Begrebet grooming dækker over, når en voksen udnytter sin alder og erfaring til at opbygge et tillidsforhold til en mindreårig for at begå et seksuelt overgreb.

I den konkrete sag anvendte manden ifølge anklagemyndigheden “systematisk manipulation” til at opbygge en relation til to piger blandt andet via det sociale medie Snapchat.

Det skulle være sket i en ikke nærmere angivet periode op til slutningen af oktober sidste år. Pigerne var på daværende tidspunkt 14 år.

Den midaldrende mand nægter sig skyldig i alle anklagerne, oplyser forsvarer Mads Kruse.

Hvorfor der angiveligt er fundet krænkende fotos på den tiltaltes telefon, og hvad manden nærmere tænker om sagen, vil advokaten endnu ikke sige noget om.

– Det må vi vente med, til vi fremfører vores synspunkter i retten, siger Mads Kruse til Ritzau.

Den tiltalte er beskyttet af et navneforbud. Derfor er det ikke muligt at beskrive nærmere, hvem den pågældende er.

Sagen er endnu ikke berammet i byretten. Dermed er det uvist, hvornår straffesagen skal behandles.

Mange katolikker fra Skandinavien – herunder Danmark – havde i februar en hel særlig oplevelse, da de kom i audiens hos pave Frans i Rom.

Det skriver Czeslaw Kozon, som er katolsk biskop i København og overhoved for den katolske kirke i Danmark, i et mindeord for den nu afdøde pave Frans.

– Dette møde med pave Frans har gjort vor pilgrimsrejse til Rom til noget ganske særligt og uforglemmeligt, lyder det i mindeordet, som tirsdag er delt af den katolske kirke.

Pave Frans døde mandag i en alder af 88 år.

Det kom efter et længere sygdomsforløb, hvor paven i februar og marts tilbragte over en måned på hospitalet med dobbeltsidet lungebetændelse.

I mindeordet beskriver den danske biskop, hvordan katolikker ængsteligt fulgte med i sygdomsforløbet og glædede sig over tegn på langsom bedring.

– Nu blev markeringen af påsken her på jorden i stedet hans umiddelbare forberedelse til den evige påskefest i himlen, skriver Czeslaw Kozon.

Pave Frans var fra Argentina, og han havde været overhovedet for verdens 1,4 milliarder katolikker siden 2013.

I sit mindeord fremhæver den danske biskop, hvordan pave Frans satte sit eget præg på den katolske kirke.

Anden påskedag døde den katolske kirkes overhoved, pave Frans, 88 år gammel.

Paven begraves lørdag den 26. april klokken 10.00. Det oplyser Vatikanet tirsdag.

Desuden har Italien erklæret fem dages landesorg, skriver BBC. Det begynder tirsdag og varer indtil lørdag, hvor pave Frans begraves.

Ceremonien finder sted udendørs foran Peterskirken i Vatikanet. Det bliver præsten Giovanni Battista Re, der skal lede gudstjenesten, skriver BBC.

Til slut vil Re bede en afsluttende bøn, hvorefter paven bliver flyttet til kirken Santa Maria Maggiore i Rom for at blive stedt til hvile.

Tirsdag morgen har Vatikanets kardinaler mødtes for at beslutte en dato for pavens begravelse.

Kardinalernes møde markerer den første af en række ceremonielle begivenheder, der følger i kølvandet på en paves bortgang.

I første omgang bliver pave Frans’ lig flyttet til Peterskirken onsdag morgen klokken 9.00 lokal tid.

Pavens lig skal flyttes ind i Peterskirken før begravelsen, så offentligheden kan vise respekt over for paven.

Pave Frans har valgt, at han ønsker at blive begravet i kirken Santa Maria Maggiore og ikke Peterskirken som mange andre paver. Det står i pavens testamente.

Af testamentet fremgår det, at han ønsker at blive begravet “i jorden, uden særlig dekoration”, men med sit pavenavn på latin: Franciscus.

Santa Maria Maggiore er en af de fire hovedkirker i Rom. Den blev grundlagt i år 432.

Til selve begravelsen ventes stats- og regeringschefer fra hele verden at deltage – heriblandt USA’s præsident Trump, den ukrainske præsident Zelenskyj og Frankrigs præsident, Emmanuel Macron.

Valget af en ny pave foretages af kardinaler fra hele verden, som efter pavens død mødes i Rom.

Typisk følger en 15 dage lang sørgeperiode efter pavens død, før kardinalerne samles i den såkaldte konklave for at vælge en ny pave.

Efter Frans’ død har flere fremhævet hans sociale indsatser og folkelige og jordnære tilgang til at være pave. Også i sit valg af begravelse.

Pave Frans har bedt om at ligge i en simpel trækiste. Hans forgængere er derimod blevet begravet i tre kister placeret inden i hinanden og lavet af henholdsvis cypres, bly og eg.

Da Frans tiltrådte embedet i 2013, frasagde paven sig at bo i Det Apostolske Palads i Rom, som ellers er en paves vanlige residens.

I stedet valgte han at bo i Vatikanets gæstehus, Casa Santa Marta, blandt øvrige biskopper og præster.

Frans var den første pave fra Sydamerika. Han er nummer 266 i paverækken.

Han blev født 17. december 1936 i Argentinas hovedstad, Buenos Aires, som søn af en italiensk jernbanearbejder og en argentinsk mor.

Paven var desuden kendt som inkarneret fodboldfan. Han kastede sin kærlighed på den argentinske klub San Lorenzo fra arbejderkvarteret Boedo i Buenos Aires.

Reuters

Liberal Alliances formand, Alex Vanopslagh, går torsdag på barselsorlov.

Han vender tilbage til Folketinget 1. juli, oplyser partiets presseafdeling til Ritzau.

LA-formanden meddelte 1. januar, at han og hans forlovede ventede barn i april.

– Min forlovede, Nana, og jeg venter os en dreng til april – og vi kan slet ikke vente, skrev Alex Vanopslagh dengang på Instagram.

Alex Vanopslagh har i forvejen en søn fra et tidligere forhold.

Han blev i 2019 formand for partiet, da han netop var blevet valgt ind i Folketinget ved valget, hvor Liberal Alliance gik markant tilbage.

Ved folketingsvalget i 2022 førte Alex Vanopslagh sit parti til 14 mandater, en fremgang på ti mandater sammenlignet med valget tre år forinden.

Folketinget skal senere tirsdag godkende Lisa Perkins (LA) som suppleant for Alex Vanopslagh i de lidt over to måneder, hvor han kommer til at være væk fra Folketinget.

Hun er partiets førstesuppleant i Østjyllands Storkreds, hvor også formanden er valgt.

Liberal Alliances politiske ordfører, Sólbjørg Jakobsen, kommer under formandens orlov til at varetage en række af de opgaver, som Alex Vanopslagh sædvanligvis udfører.

Det gælder for eksempel spørgetimen i Folketingssalen med statsminister Mette Frederiksen (S), hvor de enkelte partiledere på skift stiller spørgsmål til statsministeren om aktuelle politiske emner.

Folketinget afholder 21. maj afslutningsdebat, og sidste mødedag er 4. juni.

Folketinget åbner først igen den første tirsdag i oktober, men det politiske arbejde står ikke stille i den mellemliggende periode.

En mand er blevet anholdt og sigtet for at have dræbt en kvinde mandag morgen eller formiddag.

Det oplyser Sydøstjyllands Politi i en pressemeddelelse tirsdag.

Den anholdte er en 45-årig vejlenser, og offeret var en kvinde på 31 år. Politiet formoder, at hun blev dræbt på Engum Møllevej i det østlige Vejle mandag mellem klokken 07 og 11.35.

Hendes nærmeste pårørende er blevet underrettet om dødsfaldet.

Anklagemyndigheden ved Sydøstjyllands Politi vil kræve manden varetægtsfængslet, og han fremstilles derfor i grundlovsforhør ved Retten i Kolding tirsdag klokken 13.

Politiet skriver i den forbindelse, at det forventer, at retsmødet vil foregå for lukkede døre. Det vil i så fald sige, at politiets efterforskning og mandens eventuelle forklaring i sagen holdes hemmelig for nu.

Politikredsen vil af hensyn til efterforskningen ikke dele yderligere oplyser om sagen på nuværende tidspunkt, står der i pressemeddelelsen.

Ifølge Vejle Amts Folkeblad var Sydøstjyllands Politi mandag til stede i landsbyen Engum, der ligger nordøst for Vejle.

Her var det rykket ud til et mistænkeligt dødsfald – et dødsfald, som så tilsyneladende har vist sig at være et drab.

Det fremgår ikke nærmere af politiets meddelelse, hvad der skulle være sket, hvem den sigtede eller dræbte er, samt hvad deres relation måtte have været.

De to har dog boet sammen i flere år op til drabet, fortæller beboere i nabolaget til Vejle Amts Folkeblad.

Det er inden eftermiddagens retsmøde uvist, hvordan manden forholder sig til sigtelsen.

Danske Novo Nordisks aktiekurs tager tirsdag et dyk på 6,9 procent, efter at påsken bød på gode nyheder for den amerikanske konkurrent Eli Lilly.

De to medicinalselskaber er i skarp konkurrence på markedet for vægttabsmedicin.

Eli Lilly offentliggjorde torsdag tal for sin nye vægttabspille orforglipron, som kom succesfuldt igennem et fase 3-studie.

Ifølge Eli Lilly selv er det første gang, at en pille af den art kommer igennem et fase 3-studie.

Orforglipron er baseret på effekten af tarmhormonet GLP-1 lige som eksempelvis Novos middel Wegovy og Eli Lillys middel Mounjaro, som begge gives som en indsprøjtning.

Ifølge studiet ligger pillen cirka på niveau med Wegovy og Mounjaro, når det kommer til vægttab.

Børsen skrev torsdag, at studiet fik Novos amerikanske aktie til at falde med 4,5 procent i formarkedet.

Torsdag holdt den danske fondsbørs imidlertid lukket.

Novo Nordisk selv har også udviklet en vægttabspille, men den er ikke godkendt som vægttabsmiddel.

Det er langtfra første gang, at investorerne giver Novo Nordisk hug. Ifølge Finans har aktien mistet 50 procent af sin værdi i løbet af det seneste år.

Novos aktie toppede med en kurs på 1005,60 i juni sidste år. Til sammenligning ligger kursen på omkring 390 cirka et kvarter efter børsåbning tirsdag.

Det danske C25-indeks er generelt kommet tilbage fra påskeferie med røde tal.

Udover Novo Nordisk dykker Ørsteds aktiekurs også.

Forskere fra Danmarks Tekniske Universitet (DTU) er kommet frem til, hvor meget kød en person kan spise om ugen, uden at planeten lider overlast.

Det skriver DTU i en pressemeddelelse.

255 gram fjerkræ eller svinekød er grænsen for, hvor meget planeten kan holde til, at en enkelt person spiser af kød om ugen.

– Vores beregninger viser, at selv moderate mængder kød i ens diæt er uforeneligt med, hvad planeten kan regenerere af ressourcer ud fra de miljøfaktorer, vi har kigget på i studiet, siger Caroline H. Gebara, der er postdoc på DTU Sustain og hovedforfatter på studiet.

Ifølge studiet kan man slet ikke spise oksekød i meningsfulde mængder uden at overskride jordens grænser.

– De fleste er efterhånden klar over, at vi burde spise mindre kød af både miljømæssige- og helbredsmæssige grunde. Men det er svært at forholde sig til, hvor meget “mindre” er, og om det egentlig nytter noget i det store perspektiv, siger Caroline H. Gebara og tilføjer:

– Derfor har vi med udgangspunkt i de planetære grænser udregnet et konkret tal – 255 gram fjerkræ eller svin om ugen – som man faktisk kan se for sig og tage stilling til, når man kigger ned i køledisken.

Studiet havde til formål at undersøge, om det er muligt at opfylde jordens befolknings ernæringsbehov uden at bryde jordens grænser.

Det kan ud fra beregningerne godt lade sig gøre, men der skal ifølge Caroline H. Gebara noget til.

– Den globale omlægning kræver politisk handling på øverste niveau, mens den individuelle omstilling bliver langt lettere, hvis vi får bedre guidance og rammer, der understøtter de bæredygtige valg.

Forskningen er lavet på baggrund af en række miljøforhold som CO2-udledning og forbruget af vand samt for sundhedspåvirkningen af en bestemt diæt.

Den viser, at hvis man spiser pescetarisk, vegetarisk eller vegansk, så holder man sig højst sandsynligt inden for grænsen af, hvad planeten kan holde til. Det afhænger dog af produkterne i diæten.

– Vores beregninger viser, at det for eksempel godt kan lade sig gøre at spise ost, samtidig med at man har en sund og klimavenlig kost. Det behøver ikke være enten-eller, siger Caroline H. Gebara.

Det danske C25-indeks åbner i rødt efter påskeferien.

15 minutter efter børsåbning – klokken 09.15 – ligger aktieindekset til at falde omkring 2,2 procent.

Faldet er især drevet af Novo Nordisk-aktien, der dykker med 6,9 procent. I kraft af sin høje markedsværdi udgør Novo Nordisk en stor del af aktieindekset.

Helt i bunden ligger Ørsted, der falder 8,4 procent.

C25 er sammensat af de 25 mest handlede aktier på Københavns Fondsbørs målt på omsætningen. De mest værdifulde selskaber fylder mest i indekset.

Nedgangen for de danske aktier tirsdag morgen skyldes ifølge Jacob Pedersen, aktieanalysechef i Sydbank, meldinger fra Trump.

– De angreb, som Donald Trump har udsat centralbankchefen i USA, Jerome Powell, for hen over påsken, skaber usikkerhed, siger han til TV 2.

Mandag rettede USA’s præsident kritik mod Jerome Powell, som er chef for Den Amerikanske Centralbank.

Det skabte bekymring om centralbankens uafhængighed og rystede investorerne.

De tre ledende indeks i USA – S&P 500, Nasdaq og Dow Jones – lukkede mandag med fald på mellem 2,4 og 2,6 procent.

De europæiske aktier starter ligeledes med at falde tirsdag, skriver MarketWire.

Mens den katolske verden sørger over pave Frans’ død, mangler en vigtig beslutning stadig at blive truffet – nemlig hvornår paven skal begravelse.

Derfor mødes kardinaler tirsdag morgen i Vatikanet for at beslutte en dato for pavens begravelse. Det skriver BBC.

Mødet skal ifølge BBC foregå klokken 9.00 lokal tid.

Kardinalernes møde bliver det første af en række ceremonielle begivenheder, der følger i kølvandet på en paves bortgang.

Kardinalerne forventes også at beslutte, hvornår pavens lig skal flyttes ind i Peterskirken før begravelsen, så offentligheden kan vise deres respekt, skriver BBC.

Pave Frans, som blev 88 år, døde mandag af et slagtilfælde og efterfølgende hjertestop.

Der er erklæret ni dages officiel sorg i Vatikanet efter pavens død. Den begynder tirsdag.

Begravelsen finder ifølge BBC typisk sted mellem den fjerde og sjette dag efter en paves død. Det vil i så fald være mellem fredag og søndag.

Tirsdag morgen har Vatikanet delt billeder af paven, der ligger i en åben kiste.

Pave Frans har i sit testamente bekræftet, at han ønsker at blive begravet i kirken Santa Maria Maggiore i Rom og ikke Peterskirken som mange andre paver.

Af teksten fremgår det, at han ønsker at blive begravet “i jorden, uden særlig dekoration”, men med sit pavenavn på latin: Franciscus.

Santa Maria Maggiore er en af de fire hovedkirker i Rom. Den blev grundlagt i år 432.

Selve begravelsesceremonien ventes at finde sted i Peterskirken.

Pave Frans har bedt om at ligge i en simpel trækiste. Hans forgængere er derimod blevet begravet i tre kister placeret inden i hinanden og lavet af henholdsvis cypres, bly og eg.

Pave Frans, der havde det borgerlige navn Jorge Mario Bergoglio, blev født i Argentina og var den første sydamerikanske pave.

Han blev valgt som pave 13. marts 2013.

Forbrugerne ser mere negativt på Danmarks fremtidige økonomiske situation, og det sender forbrugertilliden ned.

Danmarks Statistiks indikator for forbrugertillid er i april opgjort til minus 17,0 mod minus 15,5 i marts.

Det er ifølge Brian Friis Helmer, der er privatøkonom i Arbejdernes Landsbank, den laveste måling i to år. Indikatoren har kun været lavere under coronapandemien og i 1980’erne.

– Forbrugertilliden får nye tæv i april. Vi skal da heller ikke lede længe efter mulige forklaringer til den tilegnede pessimisme på økonomiens vegne, som i vores optik i høj grad skyldes de massive toldmeldinger fra USA i starten af april.

– Det har ført til mærkbart forøget økonomisk usikkerhed, men har også fået blandt andet aktiemarkederne til at svinge ganske kraftigt, skriver Brian Friis Helmer i en skriftlig kommentar.

Tore Stramer, der er cheføkonom hos Dansk Erhverv, deler samme analyse.

– Det betydelige fald i forbrugertilliden viser med al tydelighed, at Trumps handelskrig har trykket stemningen i bund hos de danske forbrugere, skriver han i en skriftlig kommentar.

Indikatoren for forbrugertillid viser, hvordan befolkningen ser på den nuværende og fremtidige økonomiske situation for både familien og Danmark.

En negativ forbrugertillidsindikator er et udtryk for, at danskerne ser negativt på den økonomiske situation nu og det kommende år, hvilket kan afspejle sig i købelysten.

Tore Stramer er bekymret for faldet i de danske forbrugeres økonomiske forventninger.

– Den trykkede stemning hos de danske forbrugere kan desværre få den konsekvens, at flere forbrugere vælger at holde igen med privatforbruget og nye investeringer, lyder det.

Forbrugertilliden opgøres via en spørgeskemaundersøgelse blandt omkring 1000 danskere, hvor der spørges til deres syn på privatøkonomien, Danmarks økonomi og lysten til at købe nye ting.

Svarene omsættes til en indikator, der enten kan være positiv eller negativ, alt efter hvordan der svares.

Danske forbrugere er begyndt at fylde indkøbskurven med økologiske fødevarer igen efter flere år med fald.

Det viser en opgørelse for detailsalget i 2024 fra Danmarks Statistik tirsdag.

Samlet steg salget af økologiske fødevarer med tre procent.

Fremgangen skyldes især en stigning i salget af frugt og grønt, der udgør den største andel – 38 procent – af salget af økologiske fødevarer.

Her var salget af gulerødder og kartofler medvirkende til stigningen.

Ifølge Danmarks Statistik hænger det dog overvejende sammen med, at priserne på gulerødder og kartofler steg sidste år.

Den mest solgte varer inden for frugt og grønt var bananer, der alene udgjorde tre procent af salget af økologiske varer.

Salget af økologisk kød faldt en smule sidste år sammenlignet med 2023.

Der blev solgt mest okse- og kalvekød efterfulgt af svinekød og kyllingekød.

Sidste år udgjorde økologiske fødevarer 11,6 procent af det samlede salg af fødevarer. Det er en lille tilbagegang i forhold til året forinden.

Tilbagegangen kan blandt andet hænge sammen med, at der i 2024 samlet set blev solgt flere fødevarer end i 2023.

Omkring hver femte dansker kan risikere at udvikle hudkræft.

Det fremgår af et nyt estimat fra forskere på området ifølge Berlingske.

Forskerne har også opjusteret estimatet for, hvor mange der årligt rammes af sygdommen.

Tidligere har det lydt, at omkring 25.000 danskere årligt rammes af de to primære typer af hudkræft. Det er nu justeret til 50.000 danskere.

Estimatet beskriver, at danskerne har en livtidsrisiko for at udvikle hudkræft på 22 procent.

Ifølge Merete Hædersdal, som er professor ved hudafdelingen på Bispebjerg Hospital, er der flere ting, der kan spille ind i stigningen.

– Vi higer efter at være ude, og mange, ikke mindst blandt unge, vil så gerne have en brun hud. Mange blokerer bare for advarsler om, at der kan være risici ved solen. Det rammer først om mange år, og “så bliver det nok naboen”, tænker man, siger hun til Berlingske.

Berlingske skriver, at det højere estimat blandt andet skyldes, at man nu indregner patienter fra de privatpraktiserende hudlægers database, og de patienter, som kommer ind i systemet via egen læge og sendes direkte til plastikkirurg.

Størstedelen af de 50.000 tilfælde ventes at være basalcellekræft – som estimeres at lægge på 45.000 årlige tilfælde.

Ifølge Berlingske er det en stigning på 220 procent i det seneste årti.

Tidligere i år valgte Sundhedsstyrelsen at ændre sine anbefalinger for, hvordan man skal bruge solcreme. Her lød det, at man nu altid skal anvende en solcreme med mindst faktor 30.

Styrelsen sagde samtidig, at danskerne ikke smører nok solcreme på kroppen.

Det gør, at man er dårligere beskyttet mod solens ultraviolette stråler, der risikerer at lede til hud- og modermærkekræft.

I en skriftlig kommentar til Berlingske siger indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V), at hun synes, at det er fornuftigt, at anbefalingerne er blevet skærpet.

Over 100 ledere af universiteter og andre uddannelsessteder har tirsdag offentliggjort en fælles udtalelse, hvori de modsætter sig den amerikanske præsident Donald Trumps administrations behandling af videregående uddannelsesinstitutioner.

Det sker, efter at det prestigefyldte Harvard University i Boston har sagsøgt Trump-administrationen.

Bag udtalelsen tirsdag er ledere fra blandt andet Princeton University, Brown University, University of Hawaii og Connecticut State Community College.

– Vi er åbne over for konstruktive reformer og er ikke imod legitimt statsligt tilsyn. Men vi må modsætte os utidig statslig indblanding for dem, der lærer, bor og arbejder på vores universiteter, lyder det.

Mandag skrev The New York Times og The Harvard Crimson, at Harvard University har sagsøgt den amerikanske regering for at udføre et bredt angreb på Harvard.

Den beskylder regeringen for af ideologiske årsager at forsøge at “efterse Harvards ledelse, kontrollere ansættelsen på Harvards fakultet og diktere, hvad fakultetet må undervise Harvards studerende i”.

I søgsmålet lyder det fra Harvard, at regeringen forsøger at “tvinge og kontrollere” universitetet, hvilket krænker ytringsfriheden.

Universitetsledelsen har afvist at rette ind efter en række krav, som Trump-administrationen har stillet. Regeringen vil blandt andet have Harvard til at gøre mere for at bekæmpe antisemitisme.

Det amerikanske uddannelsesministerium indefrøs i sidste uge omkring 2,2 milliarder dollar i føderal støtte til universitetet. Det svarer til 14,5 milliarder kroner.

Trump har desuden truet med at fjerne universitetets skattefritagelse.

Det Hvide Hus har ikke besvaret Reuters’ henvendelser om en kommentar.

Siden Trump blev indsat i januar, har han slået hårdt ned på store amerikanske universiteter. Han har sagt, at de håndterede sidste års propalæstinensiske demonstrationer forkert, og at antisemitisme ulmer på universiteterne.

Tidligere har opmærksomheden været rettet mod Columbia University, men nu er turen altså kommet til Harvard.

Reuters

Mindst 25 personer er blevet dræbt i israelske luftangreb i Gazastriben.

Det melder Gazas civilforsvar tirsdag morgen til nyhedsbureauet AFP.

– Det samlede antal dræbte palæstinensere i israelske luftangreb siden daggry i dag er steget til 25, siger talsperson Mohammad Mughayyir til AFP.

Blandt andet er ni personer blevet dræbt og flere andre såret, da et luftangreb ramte et hus i centrum af den sydlige by Khan Younis, tilføjer han.

Tidligere tirsdag morgen lød dødstallet på syv personer.

Flere end ti hjem er desuden blev ødelagt i den østlige del af Gaza By og i Rafah, som ligger i det sydlige Gaza, lyder det.

Israel har ikke umiddelbart kommenteret morgenens meldinger.

Det israelske militær har siden 18. marts skruet op for sine luftangreb mod Gaza.

Det er sket, efter at den første fase af en våbenhvile mellem Israel og den militante Hamas-bevægelse udløb i begyndelsen af marts – uden at parterne kunne blive enige om de næste skridt.

I en tv-tale sent lørdag aften sagde Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, at den militære indsats i Gazastriben har nået “et afgørende punkt”, og at han har givet militæret ordre om at øge presset på Hamas.

Ifølge AFP viser tal fra Gazas sundhedsministerium, som er kontrolleret af Hamas, at mindst 1691 personer er blevet dræbt, siden Israel genoptog sin offensiv i Gaza.

Ifølge ministeriet lyder det samlede antal dræbte, siden krigen i Gaza brød ud, på mindst 51.065 personer.

En rapport, der blev offentliggjort søndag, viste, at Israels militær erkender, at der blev begået fejl, da israelske styrker i marts dræbte 15 hjælpearbejdere i Gaza.

Israels militær har i den forbindelse givet en øverstbefalende en reprimande og fjernet en næstkommanderende fra sin stilling som konsekvens af den meget omtalte sag.

De 15 palæstinensiske ambulanceførere og redningsarbejdere blev skudt og dræbt 23. marts af israelske soldater.