Seneste nyheder

Tirsdagen bød på store stigninger på flere af de største amerikanske aktier på børserne i New York.

De tre store indeks – S&P 500, Dow Jones og Nasdaq – steg alle med mellem 2,5 og 2,7 procent.

Stigningerne kommer efter forlydender om, at den amerikanske regering forventer en snarlig deeskalering i handelskrigen med Kina.

På et lukket investormøde arrangeret af banken JPMorgan skulle finansminister Scott Bessent ifølge en unavngiven kilde, der var til stede i rummet, have adresseret USA’s handelskrig med Kina.

Til tv-stationen CNBC oplyser kilden, at Bessent på mødet sagde, at han venter en deeskalering i meget nær fremtid.

Bessent skulle også have sagt, at “ingen mener, at status quo er holdbar” med henvisning til de store toldsatser, som USA og Kina har indført overfor hinanden.

Også tirsdag sagde USA’s præsident, Donald Trump, desuden, at tolden på kinesiske varer “vil falde væsentligt, men det bliver ikke nul”, skriver CNN.

USA pålægger 145 procent told på kinesiske varer, mens Kina har givet igen med 125 procent told på amerikanske varer.

– 145 procent er meget højt, og det kommer ikke til at være så højt, lød det fra Trump.

Siden Trump i begyndelsen af april annoncerede importtold på varer fra stort set alle verdens lande, har der været stor uro på de finansielle markeder.

Tirsdag eftermiddag sænkede Den Internationale Valutafond (IMF) med udgangspunkt i den nuværende situation forventningerne til den økonomiske vækst i USA, Kina og de fleste lande.

– Den hurtige eskalering af handelsspændingerne og ekstremt store politiske usikkerhed forventes at have markant indflydelse på global økonomisk aktivitet, skrev IMF tirsdag.

Forventningen er nu en vækst på 2,8 procent i 2025, hvilket er en nedjustering på 0,5 procentpoint og et godt stykke under det historiske gennemsnit for årene 2000 til 2019, som ligger på 3,7 procent.

Udfordringerne hober sig op hos Tesla, der har registreret et fald i omsætningen, efter at elbilproducentens markedsandele er dykket i Europa.

Selskabets omsætning i første kvartal er faldet med ni procent sammenlignet med samme kvartal i 2024.

Det viser Teslas imødesete kvartalsregnskab, der er offentliggjort tirsdag aften dansk tid efter børslukning i USA.

Omsætningen lyder på 19,34 milliarder dollar. Det svarer til omkring 125 milliarder danske kroner.

Ifølge MarketWire var forventningen, at omsætningen ville lyde på over 21 milliarder dollar.

Bruttofortjenesten endte på 3,2 milliarder dollar, hvilket svarer til et fald på 15 procent, når man sammenligner med samme måneder sidste år.

Tesla-aktien er tirsdag steget med 4,6 procent, men er siden årsskiftet faldet med over 40 procent.

Trods de umiddelbart skuffende tal i regnskabet stiger Tesla-aktien en lille smule i det amerikanske eftermarked.

Antallet af leverede biler er faldet med 13 procent i første kvartal.

Det sættes ifølge nyhedsbureauet Reuters blandt andet sammen med, at Teslas topchef, Elon Musk, har markeret sig på den politiske scene.

Techmilliardæren har vist sig som en af de største støtter til USA’s præsident, Donald Trump, og står i spidsen for USA’s Departement for Regeringseffektivitet (Doge).

Det har til formål at gennemføre store nedskæringer i det føderale USA.

Salget af Tesla-biler i Danmark er blevet mere end halveret i første kvartal i år sammenlignet med samme periode i 2024.

Samme tendens viser sig også i andre europæiske lande, herunder Frankrig, Sverige og Holland.

Tesla skriver i regnskabet, at en “hastigt udviklende handelspolitik” påvirker selskabets forsyningskæde og omkostningsstruktur.

Det kan få en væsentlig indvirkning på efterspørgslen efter Teslas produkter på kort sigt, lyder det videre.

Tesla har tidligere meldt ud, at selskabet i første kvartal leverede 336.681 biler. Det er under analytikeres forventning.

Det er et problem, at Venstre-politikeren Søren Gade både er formand for Folketinget og bestyrelsesformand for Esbjerg Havn.

Det er tilfældet, da havnen er i konkurrence om at spille en rolle i produktionen af nye krigsskibe til Forsvaret, mener blandt andre Alex Ahrendtsen (DF).

– Hvis jeg var ham, ville jeg trække mig som formand for Esbjerg Havn. For at mane alt til jorden, siger han tirsdag til TV 2.

Tidligere har Alternativet og Enhedslisten rettet kritik mod Søren Gade. Dermed har kritikken bredt sig til begge sider af den politiske midte.

Også Danmarksdemokraternes Lise Bech undrer sig over, at Folketingets formand har beholdt sin formandspost hos Esbjerg Havn.

Hun understreger, at det er problematisk, da Esbjerg Havn “har budt ind” på den nye flådeplan.

Derfor kan det blive nødvendigt at fravælge havnen, lyder det.

Venstres formand, forsvarsminister Troels Lund Poulsen, afviser, at Gades formandskaber er et problem.

Han påpeger, at Folketinget i 2022 gav godkendelse til, at Gade kunne være formand for både Folketinget og Esbjerg Havn.

Det argument holder ikke længere, mener Lise Bech, der siger, at Esbjerg Havn “indgår aktivt” i forhandlinger om flådeplanen.

Søren Gade skriver i en sms til TV 2, at Esbjerg Havn “absolut intet” har med skibsbyggeri at gøre.

Enhedslistens Peder Hvelplund sagde tidligere i april til mediet, at Søren Gade i kraft af det dobbelte formandskab kan “påvirke beslutninger”.

I samme ombæring lød det fra Alternativets Sascha Faxe, at der kan “sættes spørgsmålstegn” ved Gades interesser.

Det er en politisk ambition, at en “stor grad af produktionen” af krigsskibe til den danske flåde kan ske i Danmark.

Det fremgår af flådeplanen, som blev præsenteret tirsdag i Forsvarsministeriet.

De konkrete detaljer udestår fortsat.

Planen for krigsskibene kommer således, når forsvarsalliancen Natos styrkemål kendes. De ventes først til juni.

Herefter besluttes det, hvad der skal anskaffes og hvordan, og hvor dyrt det bliver.

Ruslands præsident, Vladimir Putin, har tilbudt at stoppe den russiske invasion af Ukraine langs den nuværende frontlinje.

Det siger anonyme kilder med kendskab til sagen ifølge Financial Times.

Tilbuddet, som ikke er blevet officielt bekræftet, er givet til USA’s særlige diplomatiske udsending Steve Witkoff under et møde i Sankt Petersborg tidligere på måneden.

Det kan betyde, at Rusland måske vil trække i land på sit krav på de dele af de fire delvist besatte ukrainske regioner, som Ukraine fortsat har kontrol over.

Regionerne er Luhansk, Donetsk, Zaporizjzja og Kherson.

Siden mødet i Sankt Petersborg har USA også luftet idéen om, at USA kunne anerkende Ruslands krav på halvøen Krim, tilføjer kilderne.

Netop det element har også været beskrevet i medier som CNN og Bloomberg.

Europæiske embedsmænd, som er blevet briefet om den amerikanske diplomatiske indsats, advarer dog om, at Putin muligvis vil bruge tilbuddet til at prøve at få USA til at acceptere en række andre krav.

Onsdag mødes europæiske lande med USA i London om netop Ukraine.

Her blev det tidligere tirsdag meldt ud, at den amerikanske udenrigsminister, Marco Rubio, ikke kommer til at deltage.

I stedet bliver det Keith Kellogg, USA’s særlige Ukraine- og Rusland-udsending, der deltager i mødet i London.

Imens tager Witkoff til Moskva senere på ugen til samtaler med Putin, oplyser Det Hvide Hus.

USA har sat en del ind på at opnå fred i Ukraine, efter at præsident Donald Trump i løbet af valgkampen sagde, at han ville stoppe krigen i Ukraine på 24 timer.

Men talrige møder, som USA har haft med krigens parter og andre lande, har foreløbig givet få konkrete resultater ud over en begrænset energivåbenhvile, som parterne mange gange har beskyldt hinanden for at bryde.

Dmitrij Peskov, som er Putins talsmand, siger til Financial Times, at man må væbne sig med tålmodighed.

– Højspændt arbejde er undervejs. Vi taler med amerikanerne. Arbejdet er svært og tager lang tid, så man bør ikke forvente øjeblikkelige resultater, og arbejdet kan ikke gøres i offentligheden, siger han.

Ruslands invasion af Ukraine er sket i to trin. Tilbage i 2014 besatte og senere annekterede Rusland Krim-halvøen.

I februar 2022 kom fuldskalainvasionen, hvor Rusland besatte endnu flere områder og også i første omgang forsøgte at indtage Kyiv.

Den amerikanske udenrigsminister, Marco Rubio, vil alligevel ikke tage til Ukraine-drøftelser i London onsdag.

Det siger talsperson for udenrigsministeriet Tammy Bruce ifølge nyhedsbureauet AP og henviser til kalenderproblemer.

I stedet bliver det Keith Kellogg, USA’s særlige Ukraine- og Rusland-udsending, der deltager i mødet i London, hvor også Storbritannien, Frankrig og Ukraine er med.

Det er under en uge siden, at Rubio var med ved et møde i Paris.

Her udtrykte han – ligesom også præsident Donald Trump har gjort – utålmodighed med processen frem mod fred.

USA vil se resultater snart, lød det. Ellers er det ikke sikkert, at amerikanerne fortsætter den diplomatiske indsats.

– Vi må nu finde ud af i løbet af nogle dage, om det her kan lade sig gøre på kort sigt, for hvis ikke det er tilfældet, så tror jeg bare, vi må komme videre, siger Rubio.

Rubio sagde, at vi “ikke kommer til at fortsætte med disse bestræbelser i uger og månedsvis”.

Siden da har der været erklæret en kortvarig våbenhvile i påsken.

Erklæringen kom fra Ruslands præsident, Vladimir Putin, men der blev meldt om hundredvis af brud på våbenhvilen, som udløb efter de 30 timer, den var sat til at vare.

Skulle der dog komme en våbenhvile på plads, er Ukraine klar til direkte forhandlinger med Rusland, siger Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj.

– Efter våbenhvilen er vi klar til at sætte os ned i et ethvert format, siger Zelenskyj tirsdag ved en briefing for journalister ifølge nyhedsbureauet AFP.

Ved briefingen blev Zelenskyj også spurgt, om han gerne vil mødes med USA’s præsident, Donald Trump, i forbindelse med pave Frans’ begravelse i Rom senere på ugen.

Det vil i så fald være det første fysiske møde mellem de to siden et meget omtalt skænderi i Det Hvide Hus, og den ukrainske præsident er ikke afvisende.

– Ja, det kunne jeg godt tænke mig. Jeg er klar. Vi er altid klar til at mødes med vores partnere fra USA, siger han.

En 54-årig mand er tirsdag i livsfare og på vej til Rigshospitalet med helikopter efter en soloulykke på Falster.

Det oplyser Nis Henriksen, vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Af uvisse årsager er manden kørt galt på Vigvej ved Nørre Vedby. Han er “ikke umiddelbart” kørt ind i noget, oplyser vagtchefen.

Den 54-årige var alene i bilen, der endte med at rulle rundt et par gange.

Politiet modtog anmeldelsen klokken 16.29. De pårørende er underrettet.

Stig Millehaugen, som tidligere er blevet dømt for drab, er i Norge tirsdag blevet varetægtsfængslet i fire uger.

Han er sigtet for drabet på storrøveren Metkel Betew.

Ifølge det norske medie VG har han fået brev- og besøgsforbud og skal i to af ugerne sidde i fuldstændig isolation.

Millehaugen nægter sig skyldig i drabet på Betew, som var en af personerne bag det største røveri i norsk historie – millionrøveriet mod Norsk Kontantservice (Nokas) i 2004.

46-årige Betew blev skærtorsdag fundet skuddræbt i et skovområde nær Oslo.

Millehauge blev tre dage senere anholdt og sigtet for et drab, som politiet har beskrevet som både brutalt og målrettet.

Den 55-årige sigtede har siddet i fængsel stort set hele sit voksne liv og omtales som “Norges farligste mand”.

Millehaugen er ifølge nyhedsbureauet NTB tidligere dømt for to drab.

Ifølge NTB’s oplysninger afsonede han på en anstalt med lavere sikkerhed og havde udgangstilladelse i påsken, da han blev anholdt søndag.

Retsmødet tirsdag blev gennemført for lukkede døre.

Det var 5. april 2004, at Nokas blev røvet, og i alt fik 14 røvere 57,4 millioner norske kroner med sig.

Betjenten Arne Sigve Klungland blev dræbt. Der blev affyret over 100 skud.

Metkel Betew, som blev født i Oslo af forældre fra Eritrea i 1978, blev idømt 16 års forvaring for sin rolle i røveriet.

Norsk-eritreeren blev senere – i 2019 – også dømt for hashtransport under en tidligere prøveløsladelse.

I juni 2024 blev han løsladt for sidste gang, inden han ti måneder senere blev dræbt.

Det danske C25-indeks lukker i rødt første dag efter påskeferien.

Aktieindekset faldt på tirsdagens marked samlet set med 1,7 procent.

Faldet er især drevet af Novo Nordisk-aktien, der dykker med 7,4 procent. I kraft af sin høje markedsværdi udgør Novo Nordisk en stor del af aktieindekset.

C25 er sammensat af de 25 mest handlede aktier på Københavns Fondsbørs målt på omsætningen. De mest værdifulde selskaber fylder mest i indekset.

Allerede fra morgenstunden bød det danske aktiemarked på røde tal.

15 minutter efter tirsdagens børsåbning – klokken 09.15 – lå C25-indekset til at falde omkring 2,2 procent.

Novo-aktiens mærkbare dyk på over syv procent kommer, efter at påsken bød på gode nyheder for den amerikanske konkurrent Eli Lilly.

De to medicinalselskaber er i skarp konkurrence på markedet for vægttabsmedicin.

Eli Lilly offentliggjorde i sidste uge tal for sin nye vægttabspille orforglipron, der kom succesfuldt igennem et fase 3-studie.

Novo Nordisk har ligeledes udviklet en vægttabspille, men den er ikke godkendt som vægttabsmiddel.

Det er langtfra første gang, at investorerne giver Novo Nordisk hug. Ifølge Finans har aktien mistet omkring 50 procent af sin værdi i løbet af det seneste år.

Den amerikanske udenrigsminister, Marco Rubio, varsler store ændringer i sit ministerium.

Det fremgår af en pressemeddelelse tirsdag.

Ifølge nyhedsbureauet AP omfatter planerne en reduktion i antallet af ansatte på 15 procent i det amerikanske udenrigsministerium.

Derudover skal der være sammenlægninger af over 100 kontorer verden over ifølge AP.

Præcist hvor mange der skal fyres, vides ikke. Men Marco Rubio har selv delt en historie fra mediet Free Press på det sociale medie X, hvor det fremgår, at mindst 700 stillinger nedlægges.

Ministeren omtaler indsatsen som en “omfattende reorganiseringsplan”. Den skal sikre, at ministeriet lever op til præsident Trumps “America First”-politik.

– Regionsspecifikke funktioner vil blive sammenlagt for at øge funktionaliteten, overflødige kontorer vil blive fjernet, og ikke-lovbestemte programmer, der ikke er i overensstemmelse med USA’s kerneinteresser, vil ophøre med at eksistere, står der.

Udenrigsministeren mener, at ministeriet igennem årene er blevet “oppustet, bureaukratisk og ude af stand til at udøve sin afgørende diplomatiske opgave i denne nye æra, hvor der er stor konkurrence mellem magterne”.

Blandt de afdelinger, der ventes at blive nedlagt, er blevet andet Office of Global Women’s Issues (Kontoret for Globale Kvindesager). Derudover ventes blandt andet tiltag inden for såkaldt DEI – diversitet, lighed og inklusion – at blive nedlagt ligesom mange andre steder i den amerikanske regering.

Rubio er også den, der administrerer USAID, som er USA’s agentur for udviklingsbistand og verdens største enkeltdonor.

Her har Trump-administrationen besluttet at stoppe størstedelen af udviklingsprogrammerne.

I februar sagde USA’s præsident, Donald Trump, at der ville komme ændringer i udenrigstjenesten – den del af statsadministrationen, der varetager statens forhold til andre stater.

Amerikanske embedsmænd sagde i marts, at ministeriet gjorde klar til at lukke næsten et dusin konsulater. Af tirsdagens melding fremgår det dog ikke, om konsulater vil blive lukket.

En embedsmand siger til nyhedsbureauet Reuters, at tirsdagens plan fokuserer på den del af ministeriet, som ligger i USA, men at der senere også kan ske lukninger af diplomatiske missioner.

The New York Times havde tidligere fået indsigt i et udkast til et præsidentielt dekret og på den baggrund skrevet, at der var store ændringer på vej i ministeriet.

På X afviste Rubio dengang historien.

– Det her er falske nyheder. The New York Times er endnu en gang blevet offer for et fupnummer.

En kraftig eksplosion har tirsdag ramt øst for Moskva i en russisk by, hvor der er et stort våbenlager.

Det rapporterer lokale medier og Telegram-kanaler, som er tæt på russiske sikkerhedstjenester.

Et område af Vladimir-regionen øst for Moskva er gået i kriseberedskab efter eksplosionen.

Lokale myndigheder melder, at der finder evakueringer sted i flere landsbyer, skriver det statsejede russiske nyhedsbureau Tass.

Det russiske forsvarsministerium siger, at branden skyldes brud på sikkerhedsprotokoller, hvilket førte til detonationer på lageret. Ministeriets melding er ikke uafhængigt bekræftet.

Foreløbige informationer viser, at ingen er kommet til skade, tilføjer ministeriet.

Guvernøren i Vladimir, Aleksandr Avdejev, bekræftede tidligere tirsdag, at der havde været en eksplosion i distriktet Kirzjatj. Beredskab arbejder på stedet, lød det.

Telegram-kanalen Baza, som er tæt på russiske sikkerhedstjenester, melder om mindst 10-11 eksplosioner.

Brandfolk er blevet tilkaldt fra naboregioner for at få styr branden.

Reuters

Mindst 24 mennesker er blevet dræbt i et angreb i regionen Kashmir i Indien, hvor folk med skydevåben tirsdag har skudt mod turister.

Det oplyser en højtstående politibetjent, der ikke står frem med navn, til nyhedsbureauet AFP.

Tallet er ikke officielt bekræftet, og der er fortsat en vis usikkerhed om de nærmere detaljer.

Indiske tv-kanaler melder ifølge nyhedsbureauet Reuters, at over 20 frygtes dræbt.

Myndighederne kalder det det værste angreb på civile i flere år.

Angrebet var rettet mod turister i den populære turistdestination Pahalgam.

Kashmir har årligt tusindvis af besøgende om sommeren. I regionen begyndte et oprør i 1989, men der har den seneste tid været færre angreb fra militante, skriver Reuters.

Der ikke nogen gruppe, som har taget skylden for angrebet.

Regionen Jammu og Kashmir er den eneste i Indien med muslimsk flertal.

Oprørerne ønsker, at Kashmir opnår uafhængighed, eller at den kommer til at høre under Pakistan, som ligesom Indien gør krav på regionen, der i årtier har været kilde til splid mellem de to lande.

Oprustningen af den danske flåde skal komme danske havne, værfter og arbejdere til gode.

Det vil flere partier arbejde for at sikre, efter at regeringen i den netop præsenterede flådeplan ikke vil love det.

– Vi vil have, at det skal bygges i Danmark, lyder det fra Lise Bech, forsvarsordfører for Danmarksdemokraterne.

Tirsdag præsenterer regeringen en ny flådeplan sammen med et bredt flertal i Folketinget.

Her tages der beslutning om at købe eksempelvis miljøskibe og styrke kontrollen med den kritiske infrastruktur på havbunden.

Men indkøb af nye krigsskibe som fregatter skal afklares i et senere forhandlingsforløb, hvor det også skal fastslås, hvor skibene skal bygges.

I tirsdagens aftale er der blot nedfældet en “ambition” om, at krigsskibene skal bygges i Danmark.

Det vil Danmarksdemokraterne, SF og Dansk Folkeparti holde regeringen op på.

Dansk Folkeparti er overbevist om, at Danmark som søfartsnation har kræfterne til opgaven.

– For Dansk Folkeparti er holdningen meget klar. Vi skal bygge i Danmark. Det kan vi, for det er en kernekompetence, siger forsvarsordfører Alex Ahrendtsen.

SF fremhæver, at der kan være mere kontrol med processen, hvis den sker i Danmark.

– De skal bygges først og fremmest i Danmark til gavn for Danmark, forsyningssikkerheden og vores tætte allierede, siger forsvarsordfører Anne Valentina Berthelsen.

De Konservative mener dog ikke, at hensynet til danske arbejdspladser skal veje tungere end hastigheden.

– Vi har ét hensyn, og det er, at det skal ske så hurtigt som muligt. Vi ønsker ikke at lægge begrænsninger ind, hvis man kan få skibene hurtigere andre steder, siger forsvarsordfører Rasmus Jarlov.

Det har været en indvending mod dansk produktion, at det kan gøres hurtigere på udenlandske værker – eksempelvis i Sydkorea.

Her påpeger Danmarksdemokraterne, at det meget vel kan være tilfældet for selve skroget, men at den militærtekniske indretning af skibet skal følge med og kan kræve tid.

– Det har også med hastighed at gøre, for det er muligt, at vi kan købe et skrog i udlandet, men hvis ikke vi kan få våben og sensorpakkerne, er det ét fedt, at vi har et skrog, der står et sted, lyder det fra Lise Bech.

Forsvarsminister Troels Lund Poulsen vil ikke tage endelig stilling til spørgsmålet. Han henviser til uenigheden i forligskredsen.

– Jeg er optaget af, at der træffes beslutning i første halvår af 2025 om antallet af fregatter, og hvordan de fregatter hurtigt kan blive en del af det danske søværn, siger han.

Det er en politisk ambitionen, at en “stor grad af produktionen” af krigsskibe til den danske flåde kan ske i Danmark. Det fremgår af en flådeplan, som er præsenteret tirsdag i Forsvarsministeriet.

De konkrete detaljer udestår fortsat.

Planen for krigsskibene kommer, først når forsvarsalliancen Natos styrkemål kendes. De kommer til at omhandle krav til Forsvarets styrke, og de ventes først til juni.

Herefter besluttes det, hvad der skal anskaffes og hvordan, og hvor dyrt det bliver.

På et pressemøde siger forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V), at detaljerne kommer på plads i første halvdel af 2025.

– Vi skal opbygge og udbygge, så Danmark i fremtiden også har en flåde, der kan beskytte rigsfællesskabets interesser på havet, siger ministeren.

Blandt nogle af de partier, der er med i aftalen, er der uenighed om, hvor vigtigt det er, at krigsskibene bygges i Danmark.

Dansk Folkeparti og Danmarksdemokraterne mener, at de skal bygges i Danmark, mens det for De Konservative ikke er vigtigt, hvor i verden skibene bygges. Det politiske slagsmål om byggeriet vil altså fortsætte den kommende tid.

Krigsskibe som eksempelvis luftforsvarsfregatter samt flere arktiske patruljeskibe skal blandt andet være med til at “håndhæve kongerigets suverænitet i Arktis og Nordatlanten”, og de skal være med til at kontrollere de danske farvande.

I forhold til Arktis og Nordatlanten skal detaljerne drøftes nærmere med henholdsvis Færøernes Landsstyre og Grønlands Naalakkersuisut.

Mens de endelige detaljer om krigsskibe mangler, så er der mere klarhed over andre elementer i flådeplanen.

Der er enighed om anskaffe 26 mindre skibe. Heraf 21 skibe til Marinehjemmeværnet, fire havmiljø- og minelægningsfartøjer og et skib, som kan overvåge undersøiske infrastruktur såsom havkabler.

Det flugter med det udspil, som regeringen kom med i slutningen af marts. Disse skibe ventes tilsammen at koste cirka fire milliarder kroner.

De finansieres med midler fra forsvarsforliget og den såkaldte “accelerationsfond”, som regeringen kalder den, og som har til formål at styrke det danske forsvar ekstraordinært i 2025 og 2026 med i alt 50 milliarder kroner.

Tidligere i år fremlagde regeringen og partierne bag forsvarsforliget en aftale, hvor det blevet slået fast, at der afsættes yderligere 120 milliarder kroner til oprustningen af det danske forsvar frem til 2033.

De penge blev lagt oven i de 200 milliarder kroner, der i forvejen var øremærket Forsvaret i samme periode.

Det er regeringspartierne Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne samt Danmarksdemokraterne, SF, Liberal Alliance, De Konservative, Dansk Folkeparti og De Radikale, som står bag forsvarsforliget.

Der er lidt over 19 milliarder kroner tilbage i forsvarsforliget til nye investeringer. Altså forsvarsinvesteringer generelt og ikke kun til en flådeplan. Det fremgår af tirsdagens aftaletekst.

Troels Lund Poulsen har tidligere udtalt, at der skal kigges på ny finansiering for at have råd til flådeplanen, som koster “et tocifret milliardbeløb”.

Den Internationale Valutafond (IMF) sænker markant forventningerne til den økonomiske vækst i USA, Kina og de fleste lande.

Det fremgår af en opdatering af World Economic Outlook offentliggjort tirsdag eftermiddag.

Forventningen er nu en vækst på 2,8 procent i 2025, hvilket er en nedjustering på 0,5 procentpoint.

Årsagen er, at de amerikanske toldsatser som følge af præsident Donald Trumps politik ligger på et meget højt niveau.

Yderligere spændinger i handelspolitikken mellem de store lande kan sænke væksten yderligere, og økonomer ser prognosen som udtryk for stor usikkerhed.

– De store toldforhøjelser på det amerikanske marked er den rene gift for verdensøkonomien, siger Allan Sørensen, cheføkonom i Dansk Industri (DI), i en skriftlig kommentar.

– USA, Kina, Canada og Mexico er dem der lider hårdest under amerikanernes voldsomme toldkrig.

Blandt de lande, hvor vækstforventningerne sænkes markant, er Kina.

Her regner IMF med 4,0 procent vækst mod tidligere 4,6 procent. IMF’s nye prognose er et helt procentpoint under Kinas erklærede mål.

Reuters

FN’s fødevareprogram WFP stopper nødhjælpen til 650.000 kvinder og børn i Etiopien.

Det skriver AFP.

Årsagen er manglende finansiering.

World Food Programme (WFP) advarer om, at der er omkring 3,6 millioner mennesker i Etiopien, som ikke længere vil have adgang til fødevarehjælp i de kommende uger uden akut ny finansiering.

– WFP er tvunget til at standse behandlingen af 650.000 underernærede kvinder og børn i maj på grund af utilstrækkelig finansiering, lyder det i en udtalelse.

WFP havde planlagt at nå to millioner mødre og børn med livreddende ernæringshjælp i 2025, tilføjes der.

Fødevareprogrammet er ligesom andre hjælpeorganisationer blevet fanget i finansieringsnedskæringer.

Kort efter sin indsættelse i januar underskrev USA’s præsident, Donald Trump, et præsidentielt dekret om at sætte økonomiske bidrag fra USA’s agentur for udviklingsbistand (USAID) til udlandet på pause i 90 dage.

Efter at betalingerne blev sat i bero, blev alle programmer i USAID gennemgået af USA’s regering.

Efter gennemgangen har regeringen besluttet at stoppe 83 procent af USAID’s udviklingsprogrammer.

Flere vestlige lande har været nødt til at reducere bistandsudgifterne.

Dansk Flygtningehjælp vurderer, at over to millioner mennesker verden over risikerer at miste adgangen til livreddende nødhjælp fra organisation, har DR skrevet.

Samtidig risikerer op mod 2000 medarbejdere i Dansk Flygtningehjælp at blive berørt, enten ved at blive fyret eller få en ny jobfunktion.

Ifølge WFP kæmper mere end 10 millioner mennesker mod sult og hungersnød i Etiopien, der har knap 130 millioner indbyggere.

Det østafrikanske land er stadig ved at komme sig efter en brutal borgerkrig, hvor mindst 600.000 mennesker blev dræbt.

Omkring en million mennesker er stadig fordrevet, vurderes det.

AFP

Der er næsten garanti for store kursudsving i Tesla-aktien, når elbilproducenten præsenterer sit regnskab for første kvartal tirsdag aften dansk tid.

Det vurderer Per Hansen, som er investeringsøkonom i Nordnet.

– Fremtiden (for Tesla, red.) byder på muligheder, men også meget synlige udfordringer, skriver han i en kommentar.

Ifølge ham er det muligt, at Tesla-aktien kan stige eller falde op mod ti procent efter regnskabet afhængigt af resultaterne.

De seneste måneder er Tesla-aktien faldet markant. I 2025 alene er aktien dykket næsten 44 procent.

Mandag gik aktien tilbage med knap seks procent. Formentlig som “en nervøs reaktion” forud for tirsdagens regnskab, lyder det fra Per Hansen.

– Hvis aktien skal vende udviklingen, kræver det kortsigtet, at investorerne tænker, at udfordringerne er kendte eller forbigående, og at Elon Musk kan trække en kanin op af hatten, skriver han.

Per Hansen peger på flere udfordringer, som Tesla har oplevet den seneste tid. For eksempel er en ny og billigere elbilmodel forsinket, og så har har Tesla fået konkurrence fra kinesiske og europæiske elbilproducenter.

Derudover har Teslas topchef Elon Musk markeret sig på den politiske scene som en af største støtter til USA’s præsident, Donald Trump.

Blandt andet står Musk i spidsen for USA’s Departement for Regeringseffektivitet (Doge), der har som mål at fjerne udgifter i det offentlige budget i USA.

– De fleste er enige om, at Tesla er Elon Musk, men også at hans politiske og andre engagementer er betydelige støjkilder, lyder det fra Per Hansen.

Johannes Hoff Thorup er færdig som cheftræner i den engelske klub Norwich.

Den tidligere FC Nordsjælland-træner er tirsdag blevet fyret med to kampe tilbage af sæsonen i den næstbedste engelske liga, Championship.

Også hans danske assistent, Glen Riddersholm, må forlade klubben i utide. Det skriver Norwich på sin hjemmeside.

Johannes Hoff Thorup sagde farvel til FC Nordsjælland og goddag til Norwich forud for den igangværende sæson, som han altså ikke nåede at færdiggøre.

Norwich har haft en blandet sæson, men særligt på det seneste har det stået skidt til i den tidligere Premier League-klub, som har flere danske spillere på lønningslisten.

Klubben har nemlig blot vundet én ud af de seneste ti kampe, mens det er blevet til seks nederlag og tre uafgjorte kampe.

– Vi lavede denne ansættelse med et langsigtet fokus, og det var i tråd med klubbens strategi og retning, men desværre har de seneste resultater gjort det nødvendigt at lave en ændring, siger sportsdirektør Ben Knapper.

Johannes Hoff Thorup nåede i alt 44 kampe som Norwich-træner. Klubben er før sæsonens sidste to runder placeret som nummer 14 ud af 24 hold i Championship.

Den tidligere Arsenal- og AGF-stjerne Jack Wilshere overtager trænerposten midlertidigt. Han har hidtil været en del af Hoff Thorups stab.

I Norwich spiller danskerne Jacob “Lungi” Sørensen, Emiliano Marcondes og Oscar Schwartau samt dansk-tuneseren Anis Ben Slimane.

Der kommer til at være et stort opbud af stats- og regeringschefer fra verden over til pave Frans’ begravelse lørdag den 26. april.

Blandt andre vil den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, deltage.

Det har kilder tæt på præsidenten bekræftet til AFP.

Også den franske præsident, Emmanuel Macron, siger tirsdag, at han vil deltage i begravelsen af pave Frans, der døde mandag 88 år gammel.

– Vi vil deltage i pavens begravelse, som vi bør, siger den franske præsident.

Allerede mandag meddelte den amerikanske præsident, Donald Trump, at han og USA’s førstedame også deltager.

EU’s kommissionsformand, Ursula von der Leyen, vil sammen med EU’s præsident, António Costa, også være til stede ved ceremonien.

Pavens landsmand den argentinske præsident, Javier Milei, ventes også at deltage.

Det er endnu usikkert, om der deltager folk fra den danske regering eller det danske kongehus.

Det står til gengæld fast, at Ruslands præsident, Vladimir Putin, ikke har tænkt sig at deltage i begravelsen, siger en talsmand fra Kreml tirsdag.

Der er sendt hilsner og kondolencer til paven fra nær og fjern.

Blandt andet har det kinesiske udenrigsministerium tirsdag kondoleret og sagt, at Kina og Vatikanet har haft “god, konstruktiv kontakt” gennem årene.

Og Polen har erklæret national sørgedag lørdag, hvor paven stedes til hvile.

Selve begravelsesceremonien finder sted i Peterskirken, men pave Frans har – i modsætning til sine forgængere – bedt om at blive begravet i basilikaen Santa Maria Maggiore i Rom.

– Jeg ønsker, at min sidste jordiske rejse ender præcist i denne gamle marianske helligdom, hvor jeg altid stoppede for at bede ved begyndelsen og slutningen af hver apostolisk rejse, har Frans sagt ifølge BBC.

Indtil en ny pave er valgt, har den amerikansk-irske kardinal Kevin Farrell det øverste ansvar for den katolske kirke. Han har titel af camerlengo – eller på dansk: kammerherre.

Camerlengoen kan ikke træffe beslutninger, som medfører større ændringer for kirken.

Selve valget af en ny pave foretages af kardinaler fra hele verden, som efter pavens død mødes i Rom.

Typisk følger en 15 dage lang sørgeperiode efter pavens død, før kardinalerne samles i den såkaldte konklave for at vælge en ny pave.

AFP

Den norske dronning Sonja er tirsdag middag blevet udskrevet fra hospitalet.

Det skriver det norske nyhedsbureau NTB.

Den 87-årige dronning blev mandag aften fløjet til hospitalet med vejrtrækningsbesvær.

Ifølge det norske kongehus viser undersøgelser, at situationen er normaliseret, men dronningen er sygemeldt ugen ud.

Inden dronningen blev udskrevet, fik hun besøg af sin datter, prinsesse Märtha Louise, på hospitalet.

Dronningen havde tilbragt påskeferien i den royale bjerghytte Prinsehytta, som ligger i Sikkilsdalen.

Dronning Sonja fik tidligere på året indopereret en pacemaker på Rikshospitalet i Oslo, efter at hun havde fået hjerteflimmer på en skitur i Lillehammer.

Også kong Harald, som dronning Sonja er gift med, har fået en pacemaker. Den fik den nu 88-årige regent indopereret i marts 2024.

Danmarks mindste kommune skal have ny borgmester efter kommunalvalget 18. november.

Læsø Kommunes borgmester, Tobias Birch Johansen (V), meddeler på Facebook, at han ikke genopstiller til kommunalbestyrelsen ved valget.

– Alting har en ende, og det har min tid i politik også.

– Derfor afleverer jeg et stærkt Læsø til et nyt hold efter valget i november. Det har været spændende, og jeg har ikke fortrudt et sekund af det, skriver han.

45-årige Tobias Birch Johansen har siddet i byrådet i snart 12 år.

I 2013 blev han valgt som borgmester for Læsø Listen, men året efter skiftede han til Venstre.

Ved kommunalvalget i 2017 måtte han aflevere borgmesterposten til Karsten Nielsen, som blev Dansk Folkepartis første borgmester. Karsten Nielsen skiftede senere til netop Venstre.

Ved det seneste kommunalvalg i 2021 lykkedes det igen for Tobias Birch Johansen at blive borgmester i kommunen, der har under 1800 indbyggere.

I januar i år udtrykte han sig kritisk over for statens beslutning om en naturnationalpark på Læsø, fordi det vil betyde, at en stor del af øen vil blive indhegnet.

– Jeg har ikke noget imod naturnationalparker som sådan. Jeg har bare noget imod dem, når man lever i et i forvejen afgrænset område.

– Vi får begrænset vores bevægelighed på øen, fordi en tredjedel af vores areal nu skal være bag et stort hegn, sagde han til Altinget.

Omkring en fjerdedel af borgmestrene i Danmarks 98 kommuner er enten allerede stoppet eller har meddelt, at de stopper ved kommunalvalget.