Seneste nyheder

En ubetinget dom og en udvisning fra Danmark til en udenlandsk mand for at overtræde melde- og opholdspligten på udrejsecentret Kærshovedgård er onsdag blevet ændret til betinget fængsel i Vestre Landsret.

Det fortæller advokaten for den dømte, Eddie Khawaja, til Ritzau.

Retten har lagt til grund, at manden samarbejdede med de danske efterretningstjenester PET og FE, og at der var en trussel imod ham på udrejsecentret.

På grund af truslen mente manden, at hans udeblivelse fra centret var berettiget, fortæller Eddie Khawaja.

Men landsretten vurderer, at den udenlandske mand, som er i 30’erne, skulle have henvendt sig til politiet i stedet for at udeblive.

Den dømte mand har tidligere fortalt om sin rolle som kilde for Politiets Efterretningstjeneste (PET) og Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) i interviews med Ekstra Bladet og i 2019 til det daværende Radio24Syv.

Ifølge Ekstra Bladet lagde Flygtningenævnet også til grund, at manden havde samarbejdet med efterretningstjenesterne, da nævnet behandlede hans asylsag i 2020.

Sagen har været længe undervejs i retssystemet. Helt tilbage i maj 2020 idømte Retten i Herning manden et år og to måneders ubetinget fængsel og udviste ham med et indrejseforbud i 12 år.

Ved onsdagens dom blev fængselsstraffen ændret til et års betinget fængsel.

Manden fik i første omgang afslag på asyl og blev derfor placeret på udrejsecenter Kærshovedgård ved Ikast i 2017, skriver Ekstra Bladet.

Beboere er her underlagt meldepligt og opholdspligt. Det vil sige, at de skal tilkendegive deres tilstedeværelse i et system på centeret, ligesom de har pligt til at bo på centret.

Efter byrettens dom har den udenlandske mand desuden fået asyl i Danmark på grund af truslen mod ham, lyder det fra Eddie Khawaja.

Danmark donerer artilleriammunition til Ukraine til en værdi af 317 millioner kroner.

Det skriver Forsvarsministeriet i en pressemeddelelse.

– Det er helt afgørende, at Danmark og vores nære allierede fortsætter støtten til Ukraines frihedskamp. Der er behov for, at vi målretter støtten yderligere, så ukrainerne kan stå imod Ruslands aggressioner, lyder det fra forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V).

Donationen kommer i anledning af, at forsvarsministeren onsdag mødes med sin kollega Hanno Pevkur, der er forsvarsminister i Estland.

De to skal ifølge pressemeddelelsen drøfte den fortsatte støtte til Ukraine, samt et nordisk-baltisk brigadeinitiativ.

De nordiske og baltiske lande har besluttet at koordinere den militære støtte ved at “udstyre, træne og levere kapaciteter svarende til en ukrainsk brigadeværdi”.

Den nye donation skal ske via Estland, og den er en del af den 25. donationspakke, der blev annonceret i begyndelsen af april.

Donationspakken er en af de største danske donationer til Ukraine, hvor der samlet set er støtte for 6,7 milliarder kroner øremærket til artilleri og luftforsvar.

Der er afsat 1,4 milliarder kroner i 2025, 2026 og 2027 til at kunne købe artillerikapaciteter- og ammunition via allierede og give til Ukraine.

– Donationerne til Ukraine skal ske i overensstemmelse med Ukraines konkrete ønsker og behov. Det er godt og vigtigt, at Estland er i stand til at levere de ønskede typer ammunition til ukrainerne.

– Det skal vi fortsat støtte op om, ligesom vi også skal afsøge mulighederne for i fællesskab at støtte Ukraine på andre relevante områder, siger den danske forsvarsminister.

Der er desuden også afsat penge til droner og it, og de to ministre skal i den forbindelse også drøfte Estlands arbejde med at styrke Ukraines IT-sikkerhed i regi af IT-koalitionen.

Koalitionen ledes af Estland, Luxembourg og Ukraine, og Danmark har i forbindelse med donationspakken afsat yderligere 30 millioner kroner til arbejdet.

Mandag vil kong Frederik rejse til Grønland sammen med Grønlands regeringsleder, Jens-Frederik Nielsen.

Det oplyser kongehuset på sin hjemmeside.

Kongen skal i Nuuk mødes med blandt andre medlemmer af det nytiltrådte Naalakkersuisut, Grønlands regering.

Herefter tager kongen til Station Nord sammen med forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V), inden kongen besøger Siriuspatruljen.

Programmet for kongens besøg i Nuuk og på Station Nord offentliggøres senere, lyder det.

Jens-Frederik Nielsen besøger Danmark fra søndag til mandag, oplyser Statsministeriet i en pressemeddelelse.

– Vi lever i en tid, der kalder på sammenhold, siger statsminister Mette Frederiksen (S) i meddelelsen.

– Derfor glæder jeg mig til at byde formanden for Naalakkersuisut velkommen og fortsætte den gode og tætte dialog.

Ifølge det grønlandske medie Sermitsiaq skal Jens-Frederik Nielsen også mødes med Folketingets formand, Søren Gade (V).

Statsministeriet bekræfter, at han skal mødes med repræsentanter for både Folketinget og dansk erhvervsliv.

Jens-Frederik Nielsen fortæller til Sermitsiaq, at han i Danmark “først og fremmest” skal genoptage drøftelser om den geopolitiske situation med statsministeren.

– Det er vigtigt, at vi i disse tider får lagt nogle planer for vores fremtidige samarbejde, siger han.

Formanden for Naalakkersuisut skal under sit besøg i Danmark også til audiens hos kong Frederik, oplyser Statsministeriet.

Kong Frederik har onsdag indledt et tiltrædelsesbesøg i Japan, som afsluttes fredag med en privat middag med Japans kejser Naruhito.

Det har altid været en glæde for kongen at rejse til Grønland, fortalte han tidligere i april under et statsbesøg i Frankrig.

Her forholdt han sig dog ikke til et spørgsmål om, hvorvidt han havde planer om et snarligt besøg til Grønland.

Kong Frederiks udtalelse om sit forhold til Grønland kom i en periode, hvor USA’s præsident, Donald Trump, næsten dagligt ytrede sit ønske om at få kontrol med Grønland.

– Der skal ikke herske tvivl om min kærlighed til Grønland, og min forbundethed til det grønlandske folk er intakt, lød det til TV 2 i slutningen af marts.

Det var kongens første ord om Grønland, siden Trump genoptog sin interesse for Grønland.

Den svenske journalist Joakim Medin er blevet tiltalt i Tyrkiet for terrorforbrydelser og for at fornærme Tyrkiets præsident.

Han risikerer 12 års fængsel.

Det skriver det svenske medie Dagens ETC og nyhedsbureauet TT.

Joakim Medin blev anholdt af tyrkisk politi 28. marts. Kort forinden var han ankommet til storbyen Istanbul for at dække de dengang igangværende demonstrationer mod den tyrkiske regering.

Dagens ETC’s chefredaktør, Andreas Gustavsson, og Joakim Medins hustru, Sofie Axelsson, er onsdag blevet informeret om, at en del af retssagen mod journalisten begynder i næste uge.

Det er den del, der handler om fornærmelse af Tyrkiets præsident.

Andreas Gustavsson fortæller, at Joakim Medin snart får sit første barn, men næppe kommer til at opleve fødslen.

– At han bliver far, mens han er i en celle uden for Istanbul, virker humanitært set modbydeligt, siger chefredaktøren til TT.

Kort før Joakim Medins ankomst til Istanbul var byens borgmester, Ekrem Imamoglu, blevet anholdt, fængslet og sigtet for korruption.

Anholdelsen af borgmesteren trak tusindvis af utilfredse tyrkere på gaden i Istanbul og flere andre store tyrkiske byer.

Imamoglu er den tyrkiske oppositions præsidentkandidat og præsident Recep Tayyip Erdogans primære modstander.

Sæsonen for luftvejssygdomme er for alvor ved at gå på hæld.

Således er antallet af påviste tilfælde med influenza faldende for syvende uge i træk.

Det viser den ugentlige opdatering på luftvejssygdomme fra Statens Serum Institut (SSI), som er udgivet onsdag.

Gennem de seneste par uger har smitten med influenza ligget på, hvad der anses at være et højt niveau.

Men smitten er nu faldet til et middel niveau, skriver SSI.

Også antallet af påviste tilfælde med RS-virus og covid-19 er faldende i den seneste opdatering.

Det gælder for begge, at smitten ligger på et lavt niveau.

Den amerikanske chipproducent Intel planlægger ifølge Bloomberg at fyre en femtedel af sine ansatte. Det fortæller en anonym kilde til erhvervsmediet ifølge Reuters.

Intel havde ved årsskiftet 108.900 ansatte, og dermed kan mere end 20.000 jobs forsvinde, hvis sparerunden gennemføres.

Det er selskabets nye administrerende direktør, Lip-Bu Tan, der angiveligt vil strømline selskabets drift og skære overflødige mellemled væk.

Lip-Bu Tan tog over i sidste måned, efter at det ikke på tilfredsstillende vis var lykkedes for forgængeren, Pat Gelsinger, at gøre Intel lige så konkurrencedygtig som tidligere.

Intel er de senere år blevet overhalet af konkurrenterne Nvidia og TSMC og har slet ikke formået at gribe de muligheder, som har åbenbaret sig med den hastige udvikling af kunstig intelligens (AI).

Intel arbejdede ellers på at udvikle den såkaldte Falcon Shores-chip, der var målrettet AI-opgaver, men i slutningen af januar blev det meldt ud, at chippen ikke ville komme på markedet alligevel.

I stedet skal den danne grundlag for en endnu mere avanceret chip, som til gengæld ikke ventes færdig før om nogle år.

Planerne om at skære i medarbejderstaben ventes at blive offentliggjort torsdag, når Intel præsenterer regnskabstal for første kvartal i år.

Den stærkt kritiserede klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) holder fokus på sit arbejdet, selv om han er under pres og møder en masse kritik fra både rød og blå blok.

Det siger han på vej ind til en hasteforespørgsel i Folketingssalen onsdag.

– Jeg skal i gang med at løse de grønne opgaver, der ligger foran, siger ministeren på vej ind i Folketingssalen.

Hasteforespørgslen finder sted dagen før en mistillidsafstemning i Folketinget om Aagaards ministerfremtid. Han ventes dog at blive fredet som minister torsdag, når der skal stemmes.

Aagaard blev før påske reddet af et politisk flertal, selv om et mindretal vil have ham fjernet som minister og har indkaldt til mistillidsafstemningen. Han har undskyldt for at have forholdt oplysninger om forsinkelse af elnettet for Folketinget.

Det skete på et samråd, der varede tre timer. Undskyldningen fortsætter onsdag i Folketingssalen.

– Jeg vil gerne indlede med at gentage min uforbeholdne undskyldning for det forløb og den manglende orientering af Folketinget og relevante forligskredse, som denne debat udspringer af, siger ministeren fra talerstolen.

Regeringen har mistet sit indenrigspolitiske flertal. Men blandt andet tre nordatlantiske mandater støtter regeringen i Aagaard-sagen. Det er grønlandske Aaja Chemnitz (IA) og de to færøske mandater i Folketinget, Anna Falkenberg (SP) og Sjúrður Skaale (JF).

Løsgængeren Jon Stephensen er også med til at sikre, at Aagaard kan ånde lettet op, mens en anden løsgænger Theresa Scavenius har meddelt, at hun stemmer blankt ved mistillidsafstemningen.

Men selv om Aagaard på papiret ikke kan væltes, så skal han formelt lige fredes først. Og når sagen kommer ned til et spørgsmål om stemmer i Folketingssalen, er det afgørende, at alle regeringens støttende mandater rent faktisk møder fysisk op.

Aagaard siger selv fra talerstolen, at han har lært sin lektie.

– Jeg tager jeres kritik til mig og vil huske den i mit videre arbejde, siger ministeren.

Det er yderst sjældent, at der er mistillidsafstemninger i Folketingssalen. Den seneste var i 2006, hvor den daværende konservative forbrugerminister Lars Barfoed overlevede.

Der er ingen problemer forbundet med, at Venstre-politikeren Søren Gade både er formand for Folketinget og bestyrelsesformand i Esbjerg Havn.

Det er en helt skæv kritik, siger administrerende direktør for havnen Dennis Jul Pedersen, efter tirsdagens præsentation af en ny flådeplan, der indeholder muligheden for dansk produktion af krigsskibe.

– De to ting har intet med hinanden at gøre. Vi har som havn ingenting at gøre med, hvad vores virksomheder skal byde og ikke byde ind på.

– Vi udlejer et areal på en havn, og det areal er udlejet til virksomheder, der byder ind på at bygge de her krigsskibe, siger han.

Udtalelsen kommer i kølvandet på, at Dansk Folkeparti og Danmarksdemokraterne tirsdag meldte ud, at de finder dobbeltrollen problematisk.

– Hvis jeg var ham, ville jeg trække mig som formand for Esbjerg Havn. For at mane alt til jorden, sagde Alex Ahrendtsen (DF) tirsdag til TV 2.

Tidligere har Alternativet og Enhedslisten rettet kritik mod Søren Gade. Dermed har kritikken bredt sig til begge sider af den politiske midte.

Danmarksdemokraternes Lise Bech understregede, at det er problematisk, fordi Esbjerg Havn “har budt ind” på den nye flådeplan, som blev præsenteret tirsdag.

Men det er altså ikke korrekt, siger Dennis Jul Pedersen.

– Vi har ikke lagt billet ind på at bygge de her krigsskibe. Vi har lagt billet ind på at skabe nogle faciliteter, således vi kan supportere vores allierede, og det vil jeg da håbe, at der er nogen, der vælger at prioritere, siger han.

Esbjerg Havn er en officiel Nato-havn, hvorfra der udskibes militært isenkram.

Og direktøren finder det på den baggrund oplagt, at en potentiel dansk produktion af fregatter skal ligge i netop deres havn.

– Når skibene er bygget, så er det her det bedste sted. Det er ikke kun Danmark, der har interesse, når det drejer sig om at få krigsskibe ind og repareret og serviceret. Det er også Tyskland, England, Frankrig og USA.

– Det kan ikke betale sig, hvis du har et problem med et krigsskib i Nordsøen i fremtiden at skulle sejle det helt over til Odense, lyder det.

Den militante bevægelse Hamas skal afgive ansvaret for Gaza, lægge sine våben og omdanne sig selv til et udelukkende politisk parti.

Det siger præsident for Det Palæstinensiske Selvstyre Mahmoud Abbas i en tale i Ramallah på Vestbredden, skriver Reuters.

– Hamas er nødt til at overdrage ansvaret for Gaza og sine våben til Det Palæstinensiske Selvstyre og omdanne sig til et politisk parti, siger Abbas.

Hamas har både en politisk og en væbnet afdeling.

Mahmoud Abbas tilhører partiet Fatah og står som selvstyrepræsident i spidsen for Vestbredden, der er besat af Israel.

Hamas har haft magten i Gaza siden 2007.

Året inden vandt Hamas det palæstinensiske valg og etablerede en enhedsregering sammen med Fatah.

En voldelig konflikt mellem de to partier satte dog en stopper for samarbejdet, og mens Hamas fik magten i Gaza, etablerede Mahmoud Abbas og Fatah en separat regering på Vestbredden.

Abbas har tidligere kritiseret Hamas for angrebet på Israel 7. oktober 2023, fordi det gav Israel et påskud for at indlede krigen i Gaza.

Rusland og Ukraine er nødt til begge at opgive territorium, hvis de krigende parter skal nå frem til en våbenhvile.

Det siger USA’s vicepræsident, J.D. Vance, til journalister under et besøg i Indien, ifølge nyhedsbureauet AFP.

Vicepræsidenten siger, at der er behov for at fastfryse landegrænserne “på et niveau tæt på, hvor de er i dag”.

– Det betyder selvfølgelig, at både ukrainerne og russerne bliver nødt til at opgive noget af det territorium, de ejer i dag, siger J.D. Vance.

Den amerikanske vicepræsident siger samtidig, at Rusland og Ukraine er nødt til snart at nå frem til en aftale om at lægge våbnene. Ellers er amerikanerne ikke længere en del af fredsindsatsen.

– Vi har udsendt et meget klart forslag til både russerne og ukrainerne, og det er på tide, at de enten siger ja, eller at USA trækker sig ud af denne proces, siger J.D. Vance ifølge AFP.

Dermed gentager han truslen fra USA’s præsident, Donald Trump, som også har sagt, at der snart skal resultater på bordet.

USA er nemlig begyndt at udtrykke utålmodighed med de fortsatte forsøg på at opnå fred i Ukraine.

Donald Trump vil have et hurtigt stop for krigen, men måneders diplomatisk indsats har kun ført til begrænsede våbenhviler, som er blevet brudt.

Onsdag skulle der have været topmøde om Ukraines fremtid i London mellem udenrigsministre fra Storbritannien, Tyskland, Frankrig, USA og Ukraine.

Men mødet mellem udenrigsministrene er blevet udskudt og i stedet vil andre diplomater fra hvert land troppe op i den engelske hovedstad.

Der har i sidste uge været meldinger i flere amerikanske medier om, at USA’s regering er villig til at anerkende Krim som en del af Rusland i en mulig fredsaftale mellem Ukraine og Rusland.

Ruslands invasion af Ukraine er sket i to trin. Tilbage i 2014 besatte og senere annekterede Rusland Krim-halvøen.

I februar 2022 kom fuldskalainvasionen, hvor Rusland besatte endnu flere områder og også i første omgang forsøgte at indtage Ukraines hovedstad, Kyiv.

Et jordskælv med en målt styrke på 6,2 har onsdag ramt området i og omkring den tyrkiske storby Istanbul.

Det oplyser Tyrkiets katastrofeagentur (Afad) ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Folk kunne ses forlade bygninger i storbyen, som rystede, da jordskælvet ramte.

Ifølge det tyske forskningscenter for geo-videnskaber, GFZ, ramte jordskælvet i en dybde på ti kilometer.

Den tyrkiske indenrigsminister, Ali Yerlikaya, skriver i et opslag på det sociale medie X, at jordskælvets epicenter var i Marmarahavet ud for kystbyen Silivri.

Byen ligger i nærheden af Istanbul i det vestlige Tyrkiet.

Ministeren tilføjer, at jordskælvet kunne mærkes i omkringliggende provinser.

Alle relevante myndigheder har påbegyndt undersøgelser i området, skriver han.

Der er ingen meldinger om tilskadekomne.

Det danske udenrigsministerium opfordrer på sin hjemmeside til, at danskere i området holder sig opdateret via medierne og lokale myndigheder.

Infrastruktur og internettet kan være påvirket, ligesom der er risiko for efterskælv, lyder det.

Der er blevet registreret flere efterskælv, herunder et med en målt styrke på 5,3.

Landets krisemyndigheder, der er i gang med at kortlægge omfanget, opfordrer folk til at holde sig væk fra bygninger.

– Vi følger udviklingen nøje. Jeg sender mine varmeste tanker til alle vores borgere, siger præsident Recep Tayyip Erdogan i en udtalelse.

Det skriver det norske nyhedsbureau NTB.

Den tyrkiske avis Posta viser billeder af borgere, der bliver evakueret fra et indkøbscenter i Istanbul.

Istanbul er Tyrkiets største by og har et indbyggertal på omkring 16 millioner.

Tyrkiet rammes regelmæssigt af jordskælv. Det kostede over 50.000 mennesker livet, da et jordskælv ramte Tyrkiet og Syrien i februar 2023.

Høje havtemperaturer har fået voldsomme konsekvenser for de normalt farverige koralrev, der blandt andet findes ud for Australien og i Det Røde Hav og er hjemsted for mange eksotiske fisk.

Hele 84 procent af verdens koralrev er aktuelt blevet bleget som følge af stigende havtemperaturer.

Det fremgår af en kortlægning foretaget af sammenslutningen International Coral Reef Initiative (ICRI).

ICRI er et internationalt partnerskab bestående af både lande og organisationer, der arbejder for at bevare koralrevene.

Ifølge ICRI er der tale om en global blegningshændelse, som vurderes at have stået på siden januar 2023.

Der har været flere perioder med globale koralblegninger tidligere, men aldrig har de påvirket så stor en andel af verden koralrev, som tilfældet er denne gang.

Koraller bliver bleget, når der sker usædvanlige ændringer i havtemperaturen. Ved blegning udskilles farverige alger, som giver korallerne deres farver.

Da algerne hjælper korallerne med at optage næring, kan korallerne ikke leve uden algerne, og blegningen kan derfor ødelægge korallerne.

I over et år udbredte en i dag 27-årig mand propagandamateriale for Islamisk Stat (IS), og det koster ham en dom på fængsel i seks år og seks måneder for fremme af terror.

Dommen er afsagt onsdag af Retten på Frederiksberg, hvor dommeren i strafudmålingen blandt andet har lagt vægt på, at der er tale om en særligt alvorlig sag.

– Jeg er enig med anklageren i, at det er en alvorlig overtrædelse af straffelovens paragraf 114 e, vi har med at gøre, idet der i en længere periode er deltaget i produktion af propagandamateriale for Islamisk Stat, siger dommer Tine Hammershøj Madsen.

Syriske Mohamed Hassan Ahmed kom til Danmark i 2015, og nogle år senere begyndte hans overtrædelser af den danske terrorlovgivning.

Mellem 2017 og 2019 hjalp han en ven, han kendte fra Syrien, med at få adgang til diverse kommunikationsplatforme såsom WhatsApp og Telegram. Vennen var tilknyttet IS.

Senere – mellem februar 2022 og maj 2023 – udbredte Mohamed Hassan Ahmed materiale, der var propaganda for Islamisk Stat.

Han hjalp med tilblivelsen af nogle videoer, hvor der blandt andet blev talt om drab på vantro, og han oprettede og administrerede profiler på beskedtjenesten Telegram.

Fra dem blev der også delt propagandamateriale for IS.

Specialanklager Søren Harbo havde krævet manden idømt en straf på ikke under syv års fængsel. Men straffen endte altså med at blive kortere end det.

– Det, at der er afgivet en tilståelse på et tidspunkt under sagen, skal have en vis betydning, siger dommeren.

Mohamed Hassan Ahmed erkendte sig skyldig, og derfor har sagen kunnet blive fremmet som til tilståelsessag. Han har udbedt sig tid til at tænke over, hvorvidt han vil anke dommen i håb om en mildere straf.

Han havde bedt sin forsvarer, Martin Due Lomholdt, om ikke at komme med nogen argumenter for, hvilken straf han skulle idømmes.

Det ønske fulgte forsvareren, som ikke ønsker at give nogen kommentarer til, hvorfor den 27-årige ville forblive tavs på det punkt.

Foruden fængselsstraf er Mohamed Hassan Ahmed blevet udvist med et forbud mod nogensinde at rejse ind i Danmark igen.

Både anklagemyndigheden og den 27-årige kan inden for to uger anke til landsretten.

Optagelser af Rasmus Paludan vises i en propagandavideo for Islamisk Stat (IS).

Iført en kasket påtrykt “Stram Kurs” kan man se den stærkt indvandringskritiske partistifter tale, mens politifolk holder øje med begivenheden.

Paludans ord kan ikke høres på videoen, hvor der i stedet bliver oplæst uddrag fra Koranen.

Der bliver også vist et europakort med tre markeringer. Den ene peger på Danmark, og der er et billede af Paludan, mens de andre peger på Holland og Sverige, hvor andre personer vises. De fylder kun en mindre del af den flere minutter lange video.

Videoen er onsdag blevet vist i Retten på Frederiksberg, hvor en i dag 27-årig mand sidder på anklagebænken for i flere tilfælde at have fremmet terror.

Han erkender sig skyldig i sigtelserne mod ham, herunder at han har været med til at udarbejde fire videoer med IS-propaganda.

– Jeg har sympati for Islamisk Stat, siger han i byretten.

De andre anklager mod manden omhandler, at han har hjulpet to mænd med tilknytning til IS med at få oprettet profiler på Facebook samt beskedtjenesterne Telegram og WhatsApp, samt at han har oprettet profiler på Telegram, hvorfra der blev udbredt propaganda af militant islamistisk karakter.

Den 27-årige er fra Syrien, og han rejste ind i Danmark for ti år siden.

Den ene af de to mænd, han erkender at have hjulpet, kendte han fra Syrien. De fik kontakt, efter at den i dag 27-årige mand kom til Danmark.

De skrev sammen om en masse almindelige ting, men vennen, der var tilknyttet IS, bad også om hjælp til eksempelvis at få et mobilnummer, så han kunne få en Telegram-profil. Det kunne vennen ikke selv skaffe, hvor han var.

Er det, fordi det er et IS-område?, spørger specialanklager Søren Harbo.

– Ja, lyder det kort fra den 27-årige.

I næsten to år han den 27-årige været frihedsberøvet i sagen. Han blev varetægtsfængslet den 11. maj 2023.

Specialanklager kræver manden idømt ikke under syv års ubetinget fængsel samt udvisning af Danmark med et forbud mod nogensinde at rejse ind i Danmark igen.

Mindst 17 mennesker er onsdag morgen blevet dræbt i israelske luftangreb i Gazastriben.

Det siger en talsperson for Gazastribens civilforsvar ifølge nyhedsbureauet AFP.

11 af ofrene blev dræbt på en skole i Gaza By, hvor mennesker på flugt havde søgt tilflugt, oplyser civilforsvaret.

– Skolen husede fordrevne. Bombardementerne udløste en voldsom brand, og flere forkullede lig er siden blevet fundet, siger talspersonen Mahmud Bassal til AFP.

Flere af de dræbte er kvinder og børn, tilføjer han.

Titusindvis af fordrevne palæstinensere har søgt tilflugt på skoler i Gazastriben for at undslippe volden, siden krigen mellem den militante Hamas-bevægelse og Israel eskalerede i oktober 2023.

Nødhjælpsorganisationer anslår, at langt størstedelen af Gazastribens 2,4 millioner indbyggere er blevet fordrevet mindst én gang i løbet af krigen.

Den afdøde pave Frans er onsdag formiddag ankommet til Peterskirken i en åben trækiste.

Paven skal flyttes ind i Peterskirken før begravelsen, så offentligheden kan vise deres respekt.

Til lyden af klokkerne i Peterskirken forlod kisten Santa Marta-residensen, hvor paven boede og døde mandag, på skuldrene af kistebærere.

Otte fra Vatikanets schweizergarde gik ved siden af den åbne trækiste i de traditionelle røde, gule og blå uniformer. Kisten blev langsomt båret over Peterspladsen, som var fyldt med titusindvis af mennesker.

Paven skal begraves lørdag 26. april klokken 10.00 i kirken Santa Maria Maggiore i Rom.

En række af verdens ledere har meddelt, at de vil deltage i begravelsen af den katolske kirkes overhoved. Det gælder blandt andre USA’s præsident, Donald Trump, og den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj.

Begravelsen forventes også at tiltrække store menneskemængder fra hele verden.

Pave Frans har valgt, at han ønsker at blive begravet i kirken Santa Maria Maggiore og ikke Peterskirken som mange andre paver. Det står i pavens testamente.

Santa Maria Maggiore er en af de fire hovedkirker i Rom. Den blev grundlagt i år 432.

Han har også bedt om at ligge i en simpel trækiste. Hans forgængere er derimod blevet begravet i tre kister placeret inden i hinanden og lavet af henholdsvis cypres, bly og eg.

Den argentinske pave døde mandag morgen af et slagtilfælde og hjertesvigt. Han blev 88 år og nåede at være den katolske kirkes overhoved i 12 år.

Blot dagen forinden – påskesøndag – havde han vist sig på balkonen ud til Peterspladsen og ønsket god påske ved påskemessen.

Han fremstod svækket og sagde blot selv en kort hilsen, mens en hjælper læste hans længere og traditionelle påskehilsen op på vegne af ham. Efterfølgende kørte paven også en runde på pladsen i pavemobilen.

Pave Frans var i februar og marts gennem et alvorligt sygdomsforløb med en livstruende lungebetændelse. Læger har efterfølgende bekræftet, at han var meget tæt på at dø allerede dengang.

AFP

Et planlagt topmøde om Ukraine-krigen med deltagelse af flere udenlandske udenrigsministre er udsat.

Det oplyser Storbritanniens regering ifølge nyhedsbureauet AFP.

Mødet skulle efter planen være afholdt onsdag i den britiske hovedstad, London. Her skulle udenrigsministrene fra Storbritannien, Tyskland, Frankrig, USA og Ukraine have været til stede.

Onsdag morgen havde flere af ministrene dog meddelt, at de ikke ville komme, og at andre diplomater ville møde i stedet for dem.

I stedet for mødet med udenrigsministrene bliver der derfor afholdt et møde med lavere rangerende embedsmænd, oplyser den britiske regering.

Det var den britiske udenrigsminister, David Lammy, der skulle have været vært for mødet med de øvrige udenrigsministre.

Det er uklart, hvorfor mødet er blevet ramt af en stribe aflysninger, og hvornår det i stedet skal afholdes.

Fredsmødet er blevet udsat, få timer efter at mindst ni personer ifølge en ukrainsk guvernør blev dræbt i et russisk droneangreb i den ukrainske region Dnipropetrovsk. Angiveligt var det en bus med arbejdere, der blev ramt.

Foruden de ni dræbte er der mindst 30 sårede, fortalte guvernør Serhij Lysak tidligere på formiddagen på beskedplatformen Telegram.

Tirsdag aften kunne avisen Financial Time fortælle på baggrund af anonyme kilder, at Ruslands præsident, Vladimir Putin, har tilbudt at stoppe den russiske invasion af Ukraine langs den nuværende frontlinje.

Det kan betyde, at Rusland måske vil trække i land på sit krav på de dele af de fire delvist besatte ukrainske regioner, som Ukraine fortsat har kontrol over.

Regionerne er Luhansk, Donetsk, Zaporizjzja og Kherson.

Tilbuddet skal være givet til USA’s særlige udsending Steve Witkoff under et møde i Sankt Petersborg tidligere i april.

Siden mødet har USA ifølge kilderne luftet idéen om, at USA kunne anerkende Ruslands krav på Krim-halvøen, som Rusland annekterede i 2014.

Netop det element har også været beskrevet i medier som CNN og Bloomberg.

USA har sat en del ind på at opnå fred, efter at præsident Donald Trump i løbet af valgkampen sagde, at han ville stoppe krigen i Ukraine på 24 timer.

Men talrige møder, som USA har haft med krigens parter og andre lande, har foreløbig givet få konkrete resultater ud over en begrænset energivåbenhvile, som parterne mange gange har beskyldt hinanden for at bryde.

Antallet af ledige er steget svagt de seneste mange måneder, og tendensen fortsatte i marts.

Her voksede det sæsonkorrigere antal ledige kontanthjælps- og dagpengemodtagere med 500 personer, så det nu udgør 88.000.

Det svarer til en uændret ledighedsprocent på 2,9.

Og selv om det altså går den forkerte vej, er det danske arbejdsmarked fortsat ret solidt.

Det mener Erik Bjørsted, der er cheføkonom i Dansk Metal, fordi beskæftigelsen er steget langt mere end ledigheden de seneste tre år.

– Den stigende arbejdsløshed har derfor ikke været udtryk for, at der er blevet færre job, men at flere gerne ville have et arbejde, og det er kun positivt, siger han.

Erik Bjørsted hæfter sig også ved, at der kun er 15.200 langtidsledige i Danmark, hvilket historisk set er meget lavt.

Arbejdsmarkedet kan dog blive berørt, hvis Trump gør alvor af sine toldtrusler. Det mener Tore Stramer, der er cheføkonom i Dansk Erhverv.

– Hvis handelskrigen eskalerer yderligere mellem EU og USA, så er der desværre en risiko for en mere tydelig stigning i ledigheden herhjemme. Det er naturligvis en risiko, vi tager alvorligt.

– Men det er også værd at holde fast i, at dansk økonomi generelt har et meget stærkt udgangspunkt og står godt rustet til at imødegå eventuelle toldforhøjelser fra USA, siger han.

Ugebladet Femina, der lukkede som printmedie i begyndelse af 2024, genopstår igen på papir.

Det fortæller Feminas chefredaktør, Anne Wittorff Rusbjerg, i et interview med Politiken.

Chefredaktøren kalder det “en fejl”, at mediet i sin tid valgte udelukkende at udkomme digitalt.

Femina vil for første gang genopstå på print den 8. maj. Femina er ifølge Politiken Danmarks ældste ugeblad til kvinder.

Chefredaktøren fortæller til mediet, at det i høj grad er Feminas egne læsere, der har fået mediehuset til at erkende, at lukningen af papirudgaven var en forkert beslutning.

– Siden vi lukkede vores printmagasin, har vi fået mange henvendelser. Læserne har været meget verbale omkring deres kærlighed til at læse Femina på print, og jeg blev faktisk selv overvældet over de stærke reaktioner, siger Anne Wittorff Rusbjerg til Politiken.

Den endelige beslutning om at udgive Femina på print er truffet i den nordiske ledelse af Aller Media.

Det var i forbindelse med en fyringsrunde i slutningen af 2023, at Aller Media valgte at nedlægge en række printmagasiner – herunder Femina – og satse på det digitale marked.

Her blev det annonceret, at den sidste printudgave af Femina skulle udkomme til februar 2024.

I forbindelse med fyringsrunden blev 34 medarbejdere i Aller Media dengang afskediget, og det ramte både redaktionelle og kommercielle afdelinger.

Omkring et halvt år senere – i juni 2024 – var Aller Media endnu en gang nødt til at skære ind til benet. Yderligere 32 medarbejdere mistede deres job som led i en omstrukturering.

Flere målinger har vidnet om, at læsertallene generelt er for nedadgående for printmagasiner.

Femina udkom allerførste gang i 1874, skriver mediet på sin hjemmeside.

Told og international handelskrig underminerer alle landes legitime rettigheder og interesser, skader “det multilaterale handelssystem” og påvirker den økonomiske verdensorden.

Det siger Kinas præsident, Xi Jinping, under et møde onsdag med præsidenten i Aserbajdsjan, Ilham Aliyev.

Det skriver det statslige kinesiske nyhedsbureau Xinhua.

Samtidig meddeler en talsmand for Kinas udenrigsministerium, at Kina er åben for forhandlinger på handelsområdet.

– Kina påpegede tidligt, at der ikke er nogen vindere i told- og handelskrige.

– Døren for forhandlinger står på vid gab, siger talsmand for Kinas udenrigsministerium Guo Jiakun på et pressemøde ifølge nyhedsbureauet AFP.

Kina er det land i verden, der er pålagt de højeste amerikanske toldsatser.

USA’s præsident, Donald Trump, besluttede tidligere i april at lægge 145 procent told på varer fra Kina.

Inden da var der sket en optrapning, hvor toldsatsen på kinesiske varer, der eksporteres til USA, blev hævet ad flere omgange.

Kina svarede igen ved at hæve tolden på amerikanske varer til 125 procent.

Trump medgav tirsdag på et pressemøde i Det Hvide Hus, at 145 procent er en “meget høj” toldsats, og sagde ifølge CNN, at tolden vil “blive sænket markant”, men at den ikke kommer ned på nul procent.

USA og Kina er verdens to største økonomier. Den indbyrdes handelskrig ventes at få konsekvenser for resten af verdenshandlen, hvilket allerede til dels er sket i form af voldsomme udsving i aktiekurserne den seneste tid.

Trump varslede 2. april en gengældelsestold på varer fra en lang række lande, men foreløbig er de forhøjede toldsatser for de fleste landes vedkommende udsat.

Alle lande – undtagen Kina – er i stedet omfattet af en basistold på ti procent.

Trumps intention er, at amerikanerne skal købe amerikanske produkter i stedet for udenlandske og på den måde styrke USA’s egen økonomi.

Xi Jinping nævner ikke USA eller Trump direkte, da han taler om told og international handelskrig under mødet med Aserbajdsjans præsident.

Det gjorde han heller ikke, da han i midten af april skrev i den vietnamesiske avis Nhan Dan, at “der er ikke nogen vindere i handelskrige og toldkrige”.

Xi Jinpings møde i Aserbajdsjan handler ikke som udgangspunkt om told, men om, at han og landets præsident vil etablere “et omfattende strategisk partnerskab mellem Kina og Aserbajdsjan”.

De to lande skal samarbejde på områder som miljø, digital økonomi og luftfart.