Seneste nyheder

Trump-administrationen kritiserer onsdagens milliardbøder fra EU til de amerikanske techgiganter Apple og Meta.

Brian Hughes, der er talsmand for det nationale sikkerhedsråd, kalder bøderne for økonomisk afpresning.

– Det er en ny form for økonomisk afpresning, som ikke vil blive tolereret af USA, siger Brian Hughes ifølge New York Times.

Milliardbøderne kommer på et følsomt tidspunkt, hvor EU og USA forhandler om at undgå en handelskrig, efter USA’s præsident, Donald Trump, har lagt told på europæiske varer.

EU-Kommissionen har idømt Apple en bøde på 500 millioner euro svarende til 3,7 milliarder kroner, mens Meta skal betale 200 millioner euro svarende til 1,5 milliarder kroner.

Ifølge EU-Kommissionen har de to techgiganter i strid med EU-regler gennemført foranstaltninger, der forstærker og udvikler forbrugeres afhængighed af deres platforme.

Brian Hughes fortæller, at bøderne anses som en handelshindring.

– Udenlandske regler, der specifikt retter sig mod og underminerer amerikanske virksomheder, kvæler innovation og muliggør censur, anses som handelshindringer og en direkte trussel mod det frie civilsamfund, siger talsmanden ifølge New York Times.

Ifølge EU-Kommissionen lever Apple ikke op til EU’s regler om, at selskabet skal oplyse forbrugere om, de kan få alternative produkter, som måske er billigere, uden for Apples egen App-store.

EU-Kommissionen mener, at Apple dermed begrænser konkurrencen og forbrugernes mulighed for frit at vælge alternative løsninger.

I Metas tilfælde handler det ifølge EU-Kommissionen om forbrugernes mulighed for at sige nej til at dele personlige data.

EU-reglerne i Digital Markets Act kræver af store selskaber som Meta, at de skal tilbyde forbrugerne en tilsvarende service, selv om forbrugeren siger nej til at dele sine personlige data.

Både Apple og Meta har mulighed for at appellere bøderne.

12 delstater har onsdag anlagt en sag mod den amerikanske regering for indførelsen af importtold.

Det skriver nyhedsbureauet AP.

Delstaterne mener ikke, at USA’s præsident, Donald Trump, har ret til indføre told i henhold til den lov, der hedder “International Emergency Economic Powers Act”.

I søgsmålet kræver delstaterne, at tolden bliver erklæret ulovlig, og at alt arbejde på offentlige kontorer i relation til Trumps importtold blokeres øjeblikkeligt.

Sagen er anlagt ved den amerikanske ret for international handel i New York.

Delstaterne mener, at toldpolitikken har bragt kaos i amerikanske økonomi, og at toldsatserne har været underlagt Trumps “lune snarere end sund udøvelse af lovlig autoritet,” skriver de.

De 12 delstater, der har anlagt sagen, er Oregon, Arizona, Colorado, Connecticut, Delaware, Illinois, Maine, Minnesota, Nevada, New Mexico, New York og Vermont.

I en udtalelse betegner Arizonas justitsminister, demokraten Kris Mayes, tolden for “vanvittig”.

Det amerikanske justitsministerium har ifølge AP ikke reageret.

Trump annoncerede importtold på varer fra stort set alle verdens lande i begyndelsen af april.

Varer fra EU blev eksempelvis pålægges 20 procent told, mens kinesiske varer fik pålagt en told på 34 procent, lød fra Trump på et pressemøde i Rosenhaven ved Det Hvide Hus.

Tolden førte til uro på aktiemarkederne verden over, samtidig med at flere lande varslede modtræk over for USA.

En uge senere valgte Trump at sætte tolden over for de fleste lande på pause i 90 dage, men han fastholdte dog en basistold på 10 procent.

Kina havde på det tidspunkt hævet tolden på amerikanske varer, og de to lande har i det meste af april på skift hævet tolden over for hinanden.

Det betyder, at USA har hævet tolden på kinesiske varer til 145 procent. Varer, der sendes den modsatte vej, pålægges 125 procent i kinesisk importtold.

USA’s præsident, Donald Trump, formoder, at han har en aftale med både Rusland og Ukraine omkring en afslutning på krigen.

Det siger Trump på et pressemøde i Det Hvide Hus ifølge Reuters.

På pressemødet antyder præsidenten ifølge Reuters, at det har været sværere at lave forhandlinger med Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, end Ruslands præsident, Vladimir Putin.

– Jeg troede, at det ville være nemmere med Zelenskyj. Indtil videre har det været sværere.

– Men jeg tror, at vi har en aftale med begge. Jeg håber, at de går med til den, for jeg vil gerne spare – som I ved, så har vi brugt mange penge, men dette handler om menneskelighed, siger Donald Trump.

Umiddelbart kommer præsidenten ikke nærmere ind på, hvad aftalen indeholder.

Han tager også et forbehold under pressemødet, hvilket især sår tvivl om, hvorvidt Ukraines præsident er klar til at indgå en aftale.

– Jeg tror, at vi har en aftale med Rusland. Vi skal have en aftale med Zelenskyj, siger Trump.

Tidligere på onsdagen rettede præsidenten kritik af Zelenskyj i et opslag på sit sociale medie Truth Social omkring retten til Krim-halvøen.

I 2014 annekterede Rusland Krim, og Zelenskyj ønsker ikke opgive Ukraines juridiske ret til halvøen.

Donald Trump mener ikke, at Ukraine har gjort nok for at forsvare Krim.

– Ingen beder Zelenskyj om at anerkende Krim som russiske territorie, men hvis han vil have Krim, hvorfor kæmpede de så ikke for det for 11 år siden, da det blev givet til Rusland, uden at der blev affyret skud?, skrev Trump på Truth Social.

På onsdagens pressemøde i Det Hvide Hus blev Trump spurgt ind til Krim, men undlod ifølge Reuters at svare direkte på spørgsmålet. I stedet sagde Trump, at han ikke har nogen “favorit”, når det kommer til Rusland og Ukraine. Han ønsker blot, at krigen stopper.

Kort efter Donald Trumps pressemøde i Det Hvide Hus, blev der rapporteret om russiske luftangreb i Ukraines hovedstad, Kyiv, og landets næststørste by, Kharkiv. Det skriver Reuters og AFP.

En 63-årig mandlig motorcyklist har onsdag aften mistet livet efter en trafikulykke nær Tørring.

Det oplyser vagtchef ved Sydøstjyllands Politi Thomas Green til Ekstra Bladet.

– Det er et alvorligt færdselsuheld, der er sket mellem en bil og en motorcykel. Den afdøde er en 63-årig mand, og de pårørende er underrettet, siger vagtchefen til Ekstra Bladet.

Sent onsdag aften er bilinspektører på stedet for at undersøge de nærmere omstændigheder ved ulykken.

Sydøstjyllands Politi efterlyser samtidigt vidner, fremgår det af et opslag på det sociale medie X.

Vidner der har været omkring ulykkesstedet mellem klokken 21.30 og 22 onsdag aften opfordres til at kontakte politiet.

Ulykken er sket på Viborg Hovedvej i retning mod Vejle. Hovedvejen er onsdag aften spærret som følge af ulykken.

Der var fremgang på det amerikanske aktiemarked onsdag, hvor de tre ledende aktieindeks alle lukkede i grønt.

Det brede S&P 500-indeks lukker med en stigning på 1,7 procent, mens Dow Jones og Nasdaq går frem med henholdsvis 1,1 og 2,5 procent.

Onsdagens fremgang følger tirsdagen, hvor de tre indeks også lukkede i grønt.

Her var der forlydender om, at den amerikanske regering forventer en deeskalering i handelskrigen mellem USA og Kina.

USA’s præsident, Donald Trump, sagde blandt andet, at tolden på kinesiske varer “vil falde væsentligt, men det bliver ikke nul”.

I øjeblikket ligger USA’s toldsats for kinesiske varer på 145 procent.

Onsdag skrev mediet Wall Street Journal, at Trump-administrationen overvejer at sænke de høje toldsatser på kinesiske varer, og ifølge mediet kan tolden komme ned på mellem 50 og 65 procent.

Samtidig har Trump sagt, at han ikke har planer om at fyre den amerikanske centralbankchef, Jerome Powell.

Trump har hen over påsken kritiseret centralbankchefen. I et opslag på sit sociale medie Truth Social kaldte han Powell for “en kæmpe taber”. Det fik investorerne til at frygte for centralbankens uafhængighed.

Ifølge Russell Price, der er cheføkonom i den finansielle servicevirksomhed Ameriprise, hænger fremgangen for de amerikanske aktier sammen med udviklingen i Det Hvide Hus.

– Trump har sagt, at han ikke vil fyre Jerome Powell, og at der kan komme et betydeligt fald i toldsatser mod Kina. Det er helt klart to positive ting, som markedet håbede på at få, og det fik det, siger han ifølge Reuters.

Onsdag steg flere amerikanske it-aktier, heriblandt Apple, Microsoft og Nvidia, der gik frem med mellem 2,1 og 3,9 procent.

Derudover steg Tesla-aktien med 5,4 procent på trods af et skuffende regnskab for første kvartal.

Ifølge nyhedsbureauet AFP gik Tesla-aktien alligevel frem, fordi selskabets administrerende direktør, Elon Musk, har meddelt, at han vil fokusere på Tesla igen.

Musk har den seneste tid markeret sig på den politiske scene i USA som en af Trumps største støtter.

Det tyske sportsmærke Adidas løfter sin indtjening i det første kvartal uden bidrag fra Yeezy-kollektionerne, som rapperen Ye – også kendt som Kanye West – står bag.

Driftsresultatet i første kvartal i år endte på 610 millioner euro, hvilket svarer til 4554 millioner kroner.

Overskuddet er dermed næsten fordoblet sammenlignet med samme periode sidste år. Her lød driftsresultatet på 336 millioner euro.

Det viser foreløbige tal, som Adidas har lagt frem onsdag. De endelige resultater i regnskabet præsenteres først 29. april.

Regnskabet bliver det første uden bidrag fra Kanye Wests Yeezy-kollektioner. Det sidste Yeezy-inventar blev nemlig solgt i slutningen af sidste år, skriver Adidas.

Kanye West og Adidas indgik et samarbejde om Yeezy-kollektionen i 2015.

I 2022 afbrød Adidas samarbejdet, efter at Kanye West var kommet med en række kontroversielle udtalelser om blandt andet jøder.

Indien lukker sin hovedgrænseovergang til Pakistan og beskylder den pakistanske regering for at støtte “grænseoverskridende terror”.

Efter et angreb på civile i Kashmir tirsdag, som ingen gruppe har taget skylden for, langer den indiske regering dagen efter ud mod Pakistan.

Udover at grænseovergangen lukkes, sættes en aftale om deling af vandressourcer midlertidigt ud af kraft.

Samtidig mindskes antallet af diplomatiske ansatte i Islamabad, og pakistanere sendes hjem.

– Indus-vandtraktakten fra 1960 vil blive stillet i bero med omgående virkning, indtil Pakistan troværdigt og uigenkaldeligt trækker sin støtte til grænseoverskridende terror tilbage, siger Vikram Misri, som er departementschef i det indiske udenrigsministerium, på et pressemøde i New Delhi.

Grænseovergangen Attari-Wagah lukkes også omgående, siger ministeren. Dog kan personer med gyldige rejsedokumenter få lov at vende tilbage inden 1. maj.

Mindst 26 personer blev dræbt i et angreb mod turister i regionen Kashmir i Indien tirsdag.

Regionen, som er den eneste i Indien med muslimsk flertal, har i årtier været centrum for splid mellem Pakistan og Indien.

I 1989 begyndte et væbnet oprør i regionen, men der har den seneste tid – indtil tirsdag – været færre angreb fra militante, skriver Reuters.

Oprørerne ønsker, at Kashmir opnår uafhængighed, eller at regionen kommer til at høre under Pakistan, som ligesom Indien gør krav på regionen.

Floden Indus er en af de længste på det asiatiske kontinent, og den løber i meget følsomme grænseområder.

Vandtraktaten fordeler flodvandet mellem Indien og Pakistan, men der har været en række uoverensstemmelser om den.

AFP

Kort efter en bredside fra Donald Trump mod Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, melder Ukraine om et godt møde med USA i London.

Ifølge Ukraines forsvarsminister, Rustem Umerov, havde en ukrainsk delegation således produktive drøftelser med Keith Kellogg, der er USA’s særlige Ukraine- og Rusland-udsending.

– Vi talte om vores konsistente synspunkt vedrørende våbenhvile og også om sikkerhedsgarantier.

– For mit vedkommende mener jeg, at mødet var meget produktivt og succesfuldt, siger Umerov i tv-transmitterede udtalelser.

Kort forinden havde USA’s præsident, Donald Trump, i et længere opslag på Truth Social beskyldt Zelenskyj for at gøre skade på forhandlinger med Rusland om fred.

Samtidig havde Trump mere end antydet, at Ukraine må komme med indrømmelser, hvad angår halvøen Krim, som Rusland i 2014 besatte og senere annekterede.

– Ukraine ønsker mere end noget andet i denne verden, at krigen slutter, siger Ukraines udenrigsminister, Andrij Sybiha, på det sociale medie X.

– Vi bestræber os på at arbejde sammen om at nå dette mål, fortsætter han.

Mødet i London onsdag blev i en noget nedskaleret udgave.

Mødet skulle have være afholdt med deltagelse af udenrigsministrene fra Storbritannien, Tyskland, Frankrig, USA og Ukraine.

Onsdag morgen havde flere af ministrene dog meddelt, at de ikke ville komme.

I stedet blev mødet afholdt med lavere rangerende embedsmænd.

Trods udsættelsen af ministermødet tog både Sybiha og Umerov til London.

Trumps udmelding onsdag er ikke første gang, at den amerikanske præsident har langet ud efter Zelenskyj.

I februar gik et møde i Det Ovale Værelse mellem Zelenskyj, Trump og vicepræsident J.D. Vance helt skævt.

På det møde udtalte Trump og vicepræsident J.D. Vance, at Zelenskyj var “utaknemmelig”. Efterfølgende sagde Trump, at Zelenskyj “ikke var klar til fred”.

Herefter forlod Zelenskyj Det Hvide Hus i utide og uden en ellers ventet mineralaftale.

Dronning Mary deltager i pave Frans’ begravelse på lørdag den 26. april.

Det skriver kongehuset i et opslag på Instagram.

Begravelsesceremonien finder sted på pladsen foran Peterskirken i Vatikanet klokken 10.00 på lørdag.

Paven døde af et slagtilfælde og efterfølgende hjertestop om morgenen 2. påskedag. Han blev 88 år.

Dermed slutter dronningen sig til rækken af verdens ledere, der har meddelt, at de deltager i pavens begravelse.

USA’s præsident, Donald Trump, og USA’s førstedame, Melania Trump, har blandt andre meldt sin deltagelse.

Det samme har EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, og Javier Milei, som er præsident i pave Frans’ hjemland Argentina.

Kongelige fra hele Europa deltager ligeledes i begravelsen.

Heriblandt Sveriges kong Carl Gustaf og dronning Silvia, Spaniens kong Felipe VI og dronning Letizia samt Storbritanniens prins William, som deltager i kong Charles’ sted.

Efter begravelsesceremonien vil pavens kiste blive ført ind i Peterskirken igen og derfra videre til kirken Santa Maria Maggiore i Rom, som paven har ønsket at blive begravet i.

I mandags sendte det danske kongehus kondolencer til Vatikanet i forbindelse med pavens død.

På kongehusets Instagram-profil sagde kong Frederik, at han og dronning Mary modtog nyheden om pavens død med dyb sorg.

– Vi vil huske ham som en pave, der var dedikeret til at fremme fred, retfærdighed og altid kæmpede for mennesker, der lever i sårbare situationer.

Kong Frederik tilføjede, at kongeparret har “gode minder” fra mødet med pave Frans i Vatikanet i 2018.

Det daværende kronprinspars audiens hos paven var en af de få, der har været fra de danske kongelige i løbet af de seneste mange årtier.

Dronning Margrethe besøgte den daværende pave Benedikt i 2006. Før mødet var det over 40 år siden, at Danmarks kongehus sidst havde aflagt statsbesøg.

Under mødet i 2018 modtog pave Frans en kongelig porcelænsvase i gave.

Halvøen Krim blev tabt for flere år siden og er “ikke engang et diskussionsemne” nu.

Det skriver USA’s præsident, Donald Trump, i et længere opslag på Truth Social, hvor han beskylder Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, for at gøre skade på forhandlinger med Rusland om fred.

Trump henviser til en artikel bragt af Wall Street Journal, hvori Zelenskyj siger, at Ukraine ikke “juridisk vil anerkende Ruslands besættelse af Krim”.

– Denne udtalelse er meget skadelig for fredsforhandlingerne med Rusland, da Krim blev tabt for flere år siden under præsident Barack Hussein Obama og end ikke er et diskussionsemne, skriver Trump.

– Ingen beder Zelenskyj om at anerkende Krim som russiske territorie, men hvis han vil have Krim, hvorfor kæmpede de så ikke for det for 11 år siden, da det blev givet til Rusland, uden at der blev affyret skud?, skriver Trump.

Den amerikanske præsident, der i februar endte i mundhuggeri med Zelenskyj i Det Hvide Hus, siger samtidig, at en aftale er meget tæt på.

Ligesom under mødet i Det Hvide Hus påpeger Trump, at Ukraine og Zelenskyj står i en svær position.

– Han kan få fred, eller han kan kæmpe tre år mere, inden han mister hele landet, skriver Trump.

Der har været flere artikler baseret på unavngivne kilder om, at USA’s regering er villig til at anerkende Krim som en del af Rusland i en mulig fredsaftale mellem Ukraine og Rusland.

USA har sat en del ind på at opnå fred i Ukraine, efter at præsident Donald Trump i løbet af valgkampen sagde, at han ville stoppe krigen i Ukraine på 24 timer.

Men talrige møder, som USA har haft med krigens parter og andre lande, har foreløbig givet få konkrete resultater ud over en begrænset energivåbenhvile, som parterne mange gange har beskyldt hinanden for at bryde. Siden har den russiske regering sagt, at den anser den begrænsede våbenhvile for at være udløbet.

Den seneste tid har Trump og andre topfolk i den amerikanske regering givet udtryk for, at de er ved at miste tålmodigheden.

Blandt andet sagde vicepræsident J.D. Vance onsdag under et besøg i Indien:

– Vi er kommet med et meget tydeligt udspil til både russerne og ukrainerne, og det er på tide, at de enten siger “ja”, eller at USA går væk fra denne proces, siger Vance.

Ruslands invasion af Ukraine er sket i to trin. Tilbage i 2014 besatte og senere annekterede Rusland Krim-halvøen.

I februar 2022 kom fuldskalainvasionen, hvor Rusland besatte endnu flere områder og også i første omgang forsøgte at indtage Kyiv.

Regeringen vil øge den militær tilstedeværelse på Bornholm og tilføre Forsvaret 5000 flere ansatte.

Det meddeler forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) på et pressemøde onsdag aften.

Her præsenteres en ny hærplan for det danske forsvar.

Der skal oprettes en ny infanteribataljon på Bornholm, således at det danske forsvar står stærkere i Østersøen.

Den skal kaldes Bornholms Regiment.

Tropperne til den forstærkede position på Bornholm rykkes fra Haderslev. På dette punkt er der derfor tale om en omstrukturering.

Samtidig vil Forsvaret få tilført flere ansatte over hele landet.

Samlet set skal der komme 5000 flere ansatte i Forsvaret frem mod 2033.

Dermed vil antallet af årsværk i Forsvaret gå fra cirka 23.000 til 28.000.

Det er et resultat af tidligere aftaler og de nyligt afsatte milliardbeløb i Accelerationsfonden.

Antallet af værnepligtige stiger i samme periode til 6500.

På pressemødet deltager også forsvarschef Michael Hyldgaard.

– Opbygningen af hærens kampkraft skal gå hurtigt, og derfor gennemfører vi det nu, siger han.

På et spørgsmål fra pressen kan han ikke sætte et præcist tal på, hvor mange soldater der skal være på Bornholm fremover.

En af Forsvarets store udfordringer er at tiltrække og fastholde medarbejdere.

Flere soldater har råbt vagt i gevær over, at det særligt skyldes ringe lønforhold.

Når regeringen og Forsvaret onsdag præsenterer tallet på 5000 nye ansatte, rummer udmeldingen ikke løfter om en højere løn, der skal tiltrække dem.

Forsvarsminister Troels Lund Poulsen vil ikke afklare lønspørgsmålet endnu.

Det skal afvente en analyse, og der vil formentlig blive taget fat på sagen til efteråret.

– Jeg er åbne for at diskutere, at vi kan gøre mere for lønnen til soldater, siger han.

Det danske C25-aktieindeks lukker i grønt efter meldinger om en mulig opblødning i handelskrigen mellem USA og Kina.

Onsdag lukker det danske indeks med en stigning på 3,3 procent. Det er ifølge mediet MarketWire den næststørste stigning i år.

Samtidig går 23 ud af 25 aktier i C25-indekset frem.

Ørsted-aktien lukker som den eneste i minus, mens Carlsberg-aktien hverken falder eller stiger.

I toppen ligger GN Store Nord og Mærsks A- og B-aktie.

Fremgangen på det danske aktiemarked kommer efter nye meldinger fra Det Hvide Hus, skriver Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension, i en kommentar.

– Ny dag, nye meldinger fra Det Hvide Hus, nyt udsving på aktiemarkederne.

– Den positive stemning, som vi har set på det amerikanske, asiatiske og europæiske marked, skyldes ikke mindst de mildere toner, der nu lyder fra Trump-lejren både i forhold til centralbankchefen Jerome Powell og handelskrigen med Kina, lyder det.

Tirsdag meddelte USA’s præsident, Donald Trump, at tolden på kinesiske varer “vil falde væsentligt, men det bliver ikke nul”.

Onsdag eftermiddag lød det, at Trump-administrationen overvejer at sænke de høje toldsatser på kinesiske varer for at nedtrappe spændingerne mellem USA og Kina. Det skriver Wall Street Journal.

Ifølge en højtstående embedsmand i Det Hvide Hus kan tolden på kinesiske varer komme ned på mellem 50 og 65 procent, skriver mediet.

Der er dog ikke truffet en endegyldig beslutning på området endnu, lyder det.

I øjeblikket ligger USA’s toldsats for kinesiske varer på 145 procent.

Trumps toldmeldinger har de seneste uger sendt bølger gennem aktiemarkeder verden over.

– Nærmest på daglig basis kommer der nye meldinger fra den amerikanske administration, der peger i vidt forskellige retninger, og det smitter i den grad af på aktiemarkederne, som derfor kan dykke gevaldigt den ene dag for efterfølgende at stige markant den næste, skriver Henrik Olejasz Larsen i en kommentar.

Udsvingene på aktiemarkederne er langt fra et overstået kapitel, mener han:

– Tværtimod kan vi forvente, at der kommer flere af slagsen i den kommende tid – både i takt med udmeldinger og retningsskiftene fra Det Hvide Hus, men også som følge af den igangværende regnskabssæson.

Vatikanet vil muligvis gøre det muligt for folk at se den afdøde pave Frans’ åbne kiste også efter midnat, da der har været så mange besøgende, som har ønsket at vise paven den sidste respekt.

Det oplyser Vatikanet i en meddelelse onsdag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Den oprindelige plan var at lukke for offentligheden ved midnat onsdag og torsdag samt klokken 19 fredag.

Paven, som mandag døde i en alder af 88 år, skal begraves lørdag.

Den åbne trækiste med paven ankom onsdag formiddag til Peterskirken i Rom, hvor katolikker i tusindvis i løbet af dagen har taget afsked med paven.

Nyhedsbureauet Reuters har talt med Maria Pia Caruso, der sammen med sin mand ankom onsdag morgen klokken 07.00 til Peterspladsen.

– Denne pave har været meget vigtig, siger hun.

– Frans har ændret mange ting. Lad os håbe, at hans efterfølger fortsætter med disse ændringer.

Mattias Skjelmose jagtede klassikersucces onsdag, men det endte brat og ulykkeligt for danskeren.

Skjelmose udgik af cykelløbet Flèche Wallonne efter et styrt. Men han melder sig efter løbet klar til søndagens monument, Liège-Bastogne-Liège.

– Jeg har fået nogle blå mærker og hudafskrabninger. Det er okay. Jeg troede, det var meget værre, da jeg lå der. Jeg troede på et tidspunkt, at albuen var brækket. Men nu er jeg ovenpå igen.

– Lægerne tror, at jeg nok skal blive klar til på søndag, siger Skjelmose til TV 2.

Danskeren styrtede i et sving på en nedkørsel godt 40 kilometer fra målstregen i Flèche Wallonne.

Han var i stand til at komme tilbage på cyklen, men han var tydeligt mærket af smerter og blødte på det ene ben. Han havde tilsyneladende også slået sin ene albue i mødet med asfalten.

Ikke mange kilometer senere stod Skjelmose af cyklen og udgik. Men det så åbenbart slemmere ud, end det var.

– Jeg kan mærke lidt på knæ, hofte, albue og lidt på hånden. Ellers er der ikke det store. Det er meget overfladisk. Jeg kan bevæge alting uden problemer, siger Skjelmose til TV 2 Sport.

Han kaldte det en begynderfejl i regnvejret, hvor han i radioen var blevet advaret om et styrt kort forinden af sportsdirektør Kim Andersen.

Men han trådte for hurtigt i pedalerne og ramte noget glat hvid maling på asfalten, forklarer han.

Lidl-Trek skrev også om styrtet på det sociale medie X.

– Det var trist at se Skjelmose styrte før den anden opstigning af Mur de Huy, og selv om han kom op på cyklen igen, så var han ikke i stand til at køre videre, lød det fra Lidl-Trek.

Så sent som i søndags tog Skjelmose sin største sejr i cykelkarrieren, da han vandt den hollandske klassiker Amstel Gold Race.

Det skete efter en fremragende præstation, hvor han sad sammen med superstjernerne Tadej Pogacar og Remco Evenepoel og endte som sejrherre efter en perfekt spurt.

Onsdagens Flèche Wallonne blev vundet af Pogacar.

Det Demokratiske Parti (DS) i Serbien har onsdag indgivet en klage til offentlige anklagere i Serbien over myndighedernes påståede brug af et sonisk våben mod demonstrationer i midten af marts.

I klagen fra oppositionspartiet nævnes blandt andre Serbiens præsident og daværende premierminister ved navn. De har afvist, at myndigheder har brugt et sådant våben.

Demonstrationerne var de største i årtier med mellem 100.000 og 300.000 deltagere.

Kortvarigt opstod der panik, da en høj uforklarlig lyd bredte sig.

På sociale medier blev der delt billeder af forvirrede demonstranter, som flygtede. Demonstranter har over for blandt andet nyhedsbureauet AP beskrevet lyden som en slags høj “susen”, der kom rullende mod demonstranterne. Andre har sagt, at det var som en “lyd fra helvede”.

Billederne og de mange vidneudsagn har ført til fortsatte anklager om, at der blev brugt et sonisk våben eller en såkaldt lydkanon mod demonstranterne.

Serbiske ngo’er siger, at de har indsamlet over 3000 vidneudsagn. Nogle demonstranter har meldt om vedvarende sundhedsmæssige problemer efter hændelsen 15. marts.

Oppositionspartiet siger, at det også har vidneudsagn med i deres anmeldelse samt dokumentation for demonstranters helbredsproblemerne.

– De fleste klager kom fra folk, som melder om høreskader, ringen for ørerne og hovedpine, siger DS-partileder Srdan Milivojevic.

Demonstrationerne mod regeringen i marts var kulminationen på måneders protester, der begyndte, efter at 15 mennesker døde i byen Novi Sad i november sidste år, da taget på en togstation kollapsede.

Indenrigsminister Ivica Dacic har – efter at der er kommet billeder frem af en politibil udstyret med en lydkanon – bekræftet, at politiet er i besiddelse af den slags udstyr. Men han har afvist, at det blev brugt under demonstrationerne.

– Vi kræver, at politiet med det samme får frataget alle deres akustiske og soniske våben, siger Milivojevic.

Partiet DS har også klaget over, at de serbiske myndigheder lod den russiske efterretningstjeneste FSB undersøge den påståede brug af våbnet.

Den russiske undersøgelse fandt, at der ikke var blevet brugt et sonisk våben.

AFP

EU-Kommissionen har besluttet at uddele milliardbøder til de amerikanske tech-giganter Apple og Meta.

Det oplyser EU-Kommissionen onsdag.

– Apple og Meta har ikke overholdt Digital Markets Act. De har i strid med reglerne gennemført foranstaltninger, der forstærker og udvikler forbrugeres afhængighed af deres platforme, siger ledende næstformand i EU-Kommissionen med ansvar for konkurrence, Teresa Ribera, i en pressemeddelelse.

Bøderne kommer på et følsomt tidspunkt, hvor EU og USA forhandler om at undgå en handelskrig, efter USA’s præsident, Donald Trump, har lagt told på europæiske varer.

Trump har blandt andet anklaget EU for at gå efter amerikanske tech-selskaber.

Ifølge EU-Kommissionen har de to selskaber dog haft mulighed for at undgå bøderne, men de har ifølge Kommissionen ikke grebet chancen for at overholde EU-reglerne i tide.

Apple og Meta har dog mulighed for at appellere bøderne.

Apple får ifølge EU-Kommissionen en bøde på 500 millioner euro. Det svarer til 3,7 milliarder kroner.

Bøden gives for at overtræde reglerne i EU’s Digital Markets Act.

Ifølge EU-Kommissionen lever Apple ikke op til EU’s regler om, at selskabet skal oplyse forbrugere om, de kan få alternative produkter, som måske er billigere, uden for Apples egen App-store.

Ifølge EU-Kommissionen begrænser Apple dermed konkurrencen og forbrugernes mulighed for frit at vælge alternative løsninger.

Apple har nu 60 dage til at gennemføre ændringer, så selskabet overholder reglerne. Sker det ikke, så kan Apple få nye bøder, oplyser en ledende embedsmand i EU-Kommissionen.

Meta får en bøde på 200 millioner euro. Det svarer til knap 1,5 milliarder kroner.

Bøden til Meta gives også for at overtræde reglerne i EU’s Digital Markets Act. I Metas tilfælde handler det ifølge EU-Kommissionen om forbrugernes mulighed for at sige nej til at dele personlige data.

EU-reglerne i Digital Markets Act kræver af store selskaber som Meta, at de skal tilbyde forbrugerne en tilsvarende service, selv om forbrugeren siger nej til at dele sine personlige data.

– Hvis forbrugeren siger nej til at dele sine data, så har forbrugeren ret til at få en alternativ service, som svarer til den oprindelige service. Alternativet kan være mere begrænset, men kun i det omfang, at det skyldes et nej til at dele personlige data.

– Meta giver dog ikke brugeren adgang til en tilsvarende service. Forbrugeren skal i stedet betale for en tilsvarende service. Det modsvarer ikke et nej til at dele sine personlige data, siger den ledende embedsmand i EU-Kommissionen.

Meta har ligesom Apple fået 60 dage til at overholde reglerne. Sker det ikke, så kan EU-Kommissionen løbende tildele selskabet nye bøder.

Digitaliseringsminister Caroline Stage (M) kalder i en skriftlig kommentar bøderne for et “stærkt signal” til tech-giganterne.

– Det her er et skridt i den rigtige retning

– Beskyttelse af borgernes rettigheder og valg er det vigtigste, og derfor skal reglerne også overholdes. Nok er nok, siger Caroline Stage.

Sagerne blev åbnet den 25. marts sidste år. Derefter fik de to selskaber ifølge EU-Kommissionen de foreløbige resultater af efterforskningen henholdsvis 24. juni og 1. juli sidste år.

Ifølge EU-Kommissionen har Apple og Meta dog ikke ændret praksis. Derfor gives bøderne.

Både Apple og Meta har kritiseret EU-Kommissionens afgørelse. Apple planlægger at appellere bøden, siger en talsmand for virksomheden ifølge CNN.

En ubetinget dom og en udvisning fra Danmark til en udenlandsk mand for at overtræde melde- og opholdspligten på udrejsecentret Kærshovedgård er onsdag blevet ændret til betinget fængsel i Vestre Landsret.

Det fortæller advokaten for den dømte, Eddie Khawaja, til Ritzau.

Retten har lagt til grund, at manden samarbejdede med de danske efterretningstjenester PET og FE, og at der var en trussel imod ham på udrejsecentret.

På grund af truslen mente manden, at hans udeblivelse fra centret var berettiget, fortæller Eddie Khawaja.

Men landsretten vurderer, at den udenlandske mand, som er i 30’erne, skulle have henvendt sig til politiet i stedet for at udeblive.

Den dømte mand har tidligere fortalt om sin rolle som kilde for Politiets Efterretningstjeneste (PET) og Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) i interviews med Ekstra Bladet og i 2019 til det daværende Radio24Syv.

Ifølge Ekstra Bladet lagde Flygtningenævnet også til grund, at manden havde samarbejdet med efterretningstjenesterne, da nævnet behandlede hans asylsag i 2020.

Sagen har været længe undervejs i retssystemet. Helt tilbage i maj 2020 idømte Retten i Herning manden et år og to måneders ubetinget fængsel og udviste ham med et indrejseforbud i 12 år.

Ved onsdagens dom blev fængselsstraffen ændret til et års betinget fængsel.

Manden fik i første omgang afslag på asyl og blev derfor placeret på udrejsecenter Kærshovedgård ved Ikast i 2017, skriver Ekstra Bladet.

Beboere er her underlagt meldepligt og opholdspligt. Det vil sige, at de skal tilkendegive deres tilstedeværelse i et system på centeret, ligesom de har pligt til at bo på centret.

Efter byrettens dom har den udenlandske mand desuden fået asyl i Danmark på grund af truslen mod ham, lyder det fra Eddie Khawaja.

Danmark donerer artilleriammunition til Ukraine til en værdi af 317 millioner kroner.

Det skriver Forsvarsministeriet i en pressemeddelelse.

– Det er helt afgørende, at Danmark og vores nære allierede fortsætter støtten til Ukraines frihedskamp. Der er behov for, at vi målretter støtten yderligere, så ukrainerne kan stå imod Ruslands aggressioner, lyder det fra forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V).

Donationen kommer i anledning af, at forsvarsministeren onsdag mødes med sin kollega Hanno Pevkur, der er forsvarsminister i Estland.

De to skal ifølge pressemeddelelsen drøfte den fortsatte støtte til Ukraine, samt et nordisk-baltisk brigadeinitiativ.

De nordiske og baltiske lande har besluttet at koordinere den militære støtte ved at “udstyre, træne og levere kapaciteter svarende til en ukrainsk brigadeværdi”.

Den nye donation skal ske via Estland, og den er en del af den 25. donationspakke, der blev annonceret i begyndelsen af april.

Donationspakken er en af de største danske donationer til Ukraine, hvor der samlet set er støtte for 6,7 milliarder kroner øremærket til artilleri og luftforsvar.

Der er afsat 1,4 milliarder kroner i 2025, 2026 og 2027 til at kunne købe artillerikapaciteter- og ammunition via allierede og give til Ukraine.

– Donationerne til Ukraine skal ske i overensstemmelse med Ukraines konkrete ønsker og behov. Det er godt og vigtigt, at Estland er i stand til at levere de ønskede typer ammunition til ukrainerne.

– Det skal vi fortsat støtte op om, ligesom vi også skal afsøge mulighederne for i fællesskab at støtte Ukraine på andre relevante områder, siger den danske forsvarsminister.

Der er desuden også afsat penge til droner og it, og de to ministre skal i den forbindelse også drøfte Estlands arbejde med at styrke Ukraines IT-sikkerhed i regi af IT-koalitionen.

Koalitionen ledes af Estland, Luxembourg og Ukraine, og Danmark har i forbindelse med donationspakken afsat yderligere 30 millioner kroner til arbejdet.

Mandag vil kong Frederik rejse til Grønland sammen med Grønlands regeringsleder, Jens-Frederik Nielsen.

Det oplyser kongehuset på sin hjemmeside.

Kongen skal i Nuuk mødes med blandt andre medlemmer af det nytiltrådte Naalakkersuisut, Grønlands regering.

Herefter tager kongen til Station Nord sammen med forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V), inden kongen besøger Siriuspatruljen.

Programmet for kongens besøg i Nuuk og på Station Nord offentliggøres senere, lyder det.

Jens-Frederik Nielsen besøger Danmark fra søndag til mandag, oplyser Statsministeriet i en pressemeddelelse.

– Vi lever i en tid, der kalder på sammenhold, siger statsminister Mette Frederiksen (S) i meddelelsen.

– Derfor glæder jeg mig til at byde formanden for Naalakkersuisut velkommen og fortsætte den gode og tætte dialog.

Ifølge det grønlandske medie Sermitsiaq skal Jens-Frederik Nielsen også mødes med Folketingets formand, Søren Gade (V).

Statsministeriet bekræfter, at han skal mødes med repræsentanter for både Folketinget og dansk erhvervsliv.

Jens-Frederik Nielsen fortæller til Sermitsiaq, at han i Danmark “først og fremmest” skal genoptage drøftelser om den geopolitiske situation med statsministeren.

– Det er vigtigt, at vi i disse tider får lagt nogle planer for vores fremtidige samarbejde, siger han.

Formanden for Naalakkersuisut skal under sit besøg i Danmark også til audiens hos kong Frederik, oplyser Statsministeriet.

Kong Frederik har onsdag indledt et tiltrædelsesbesøg i Japan, som afsluttes fredag med en privat middag med Japans kejser Naruhito.

Det har altid været en glæde for kongen at rejse til Grønland, fortalte han tidligere i april under et statsbesøg i Frankrig.

Her forholdt han sig dog ikke til et spørgsmål om, hvorvidt han havde planer om et snarligt besøg til Grønland.

Kong Frederiks udtalelse om sit forhold til Grønland kom i en periode, hvor USA’s præsident, Donald Trump, næsten dagligt ytrede sit ønske om at få kontrol med Grønland.

– Der skal ikke herske tvivl om min kærlighed til Grønland, og min forbundethed til det grønlandske folk er intakt, lød det til TV 2 i slutningen af marts.

Det var kongens første ord om Grønland, siden Trump genoptog sin interesse for Grønland.

Den svenske journalist Joakim Medin er blevet tiltalt i Tyrkiet for terrorforbrydelser og for at fornærme Tyrkiets præsident.

Han risikerer 12 års fængsel.

Det skriver det svenske medie Dagens ETC og nyhedsbureauet TT.

Joakim Medin blev anholdt af tyrkisk politi 28. marts. Kort forinden var han ankommet til storbyen Istanbul for at dække de dengang igangværende demonstrationer mod den tyrkiske regering.

Dagens ETC’s chefredaktør, Andreas Gustavsson, og Joakim Medins hustru, Sofie Axelsson, er onsdag blevet informeret om, at en del af retssagen mod journalisten begynder i næste uge.

Det er den del, der handler om fornærmelse af Tyrkiets præsident.

Andreas Gustavsson fortæller, at Joakim Medin snart får sit første barn, men næppe kommer til at opleve fødslen.

– At han bliver far, mens han er i en celle uden for Istanbul, virker humanitært set modbydeligt, siger chefredaktøren til TT.

Kort før Joakim Medins ankomst til Istanbul var byens borgmester, Ekrem Imamoglu, blevet anholdt, fængslet og sigtet for korruption.

Anholdelsen af borgmesteren trak tusindvis af utilfredse tyrkere på gaden i Istanbul og flere andre store tyrkiske byer.

Imamoglu er den tyrkiske oppositions præsidentkandidat og præsident Recep Tayyip Erdogans primære modstander.